Seneste nyheder

10. juni 2026

Nordmand sigtes for at smugle stor mængde amfetaminolie

Ved grænsen i Kruså blev en norsk statsborger lørdag anholdt for at indsmugle en stor mængde amfetaminolie.

Manden, der er 43 år, blev søndag varetægtsfængslet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag.

Det var toldere og politi, der stod for den undersøgelse, som bragte i alt 43 liter amfetaminolie for dagen.

Den sigtede mand nægter at kende noget til narkoen, men en dommer i Retten i Sønderjylland har varetægtsfængslet ham i fire uger.

Hvilken type køretøj, fundet blev gjort i, har politiet ikke frigivet oplysninger om.

Hvis manden senere tiltales og findes skyldig, risikerer han en straf på flere års fængsel. Det viser tidligere sager.

Således blev en litauisk statsborger i 2020 idømt fængsel i 12 år i en anden sag om amfetaminolie. Han blev fundet skyldig i at ville smugle narkoen fra Holland til Norge. I den sag skete beslaglæggelsen ved Frøslev.

Iran erklærer militære operationer mod Israel afsluttet

Irans militære operationer mod Israel er nu afsluttet.

Det oplyser Irans samlede kommando for landets væbnede styrker ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran advarer samtidig om hårde angreb, hvis Israel fortsætter sine angreb i Libanon.

En højtstående israelsk embedsmand siger ifølge den israelske tv-station Channel 12, at Israel også standser sine angreb mod Iran. Det skriver Reuters.

Det sker efter ønske fra den amerikanske præsident, Donald Trump, lyder det.

Embedsmanden siger videre, at Israel igen vil angribe de sydlige forstæder til Beirut, hvis Hizbollah fortsætter sine angreb på israelske byer.

Meldingerne om angrebsstop sker, kort efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, at både Israel og Iran ønsker at få en våbenhvile.

Forinden skal Donald Trump have talt i telefon med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det fortæller en israelsk embedsmand til Reuters.

Iran rettede søndag flere bølger af missilangreb mod Israel som gengæld for et israelsk angreb mod en forstad til Libanons hovedstad, Beirut.

Det har fået Israel til at svare igen ved at angribe en række mål i Iran.

Angrebene sker, mens USA og Iran er ved at forhandle om en aftale, som skal afslutte krigen i Mellemøsten.

Det lader heller ikke til, at det var den amerikanske præsident Donald Trumps ønske, at parterne igen skulle angribe hinanden.

Efter de første iranske angreb søndag talte Trump i telefon med Benjamin Netanyahu.

Før samtalen gav Trump udtryk for, at han ville bede Netanyahu om at lade være med at gengælde de iranske angreb.

Trump var efter eget udsagn bekymret for, at forhandlingerne med Iran risikerede at falde fra hinanden.

Esmail Baghaei, som er talsmand for Irans udenrigsministerium, har mandag sagt, at angrebene i løbet af natten kun vil forværre en diplomatisk proces, som allerede er “kaotisk”. Det skrev Reuters tidligere mandag.

Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, skriver på X, at Iran stadig er ved forhandlingsbordet.

– Diplomati og forsvar er to vinger af national styrke; vi har hverken forladt slagmarken eller forhandlingsbordet, skriver han ifølge AFP.

Iran rettede angreb mod Israel søndag aften dansk tid, efter at Israel havde angrebet Dahiyeh-området syd for Beirut i Libanon.

Det var ifølge Reuters det første angreb i området, siden en våbenhvile blev indgået 16. april.

Israels militær er den seneste tid rykket længere nordpå i Libanon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ældre cyklist i kritisk tilstand – blev påkørt af mand på elløbehjul

En mand på et elektrisk løbehjul er blevet sigtet af politiet efter en alvorlig ulykke i Grenaa fredag aften, oplyser politiet.

Den 42-årige mand påkørte en cyklist på Kattegatvej lidt efter klokken halv syv, og både ambulance og politi rykkede ud til ulykken.

Cyklisten er 83 år. Han væltede ned på asfalten, da han blev ramt af manden på løbehjulet.

Hans tilstand var fredag aften kritisk, fremgår det af den offentlige døgnrapport fra Østjyllands Politi mandag.

Politiet mistænker den 42-årige for at have kørt på løbehjulet, selv om han var påvirket af enten stoffer eller af alkohol.

Hvad der mere præcist skete op til påkørslen, vil politiet nu forsøge at klarlægge, fremgår det af døgnrapporten.

DSB har foreløbigt modtaget 3000 ansøgninger om refundering af togbilletter efter en nedrevet køreledning mellem Sorø og Ringsted medførte store forsinkelser søndag.

Det oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2 Øst.

Kunder kan søge om kompensation hos DSB, hvis et tog er forsinket med mere end 30 minutter.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Mandag den 8. juni 2026.

Udsendt kl. 12.40

Østersøen:
Tirsdag
Kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Onsdag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.
Torsdag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Fredag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Om dagen vest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 9 til 14 m/s.

Indre danske farvande:
Tirsdag
Kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Onsdag
Om dagen Kattegat kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. Bælthavet og Sundet sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten vest 7 til 12 m/s.
Torsdag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Fredag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.

Skagerrak:
Tirsdag
Kuling fra vest 11 til 16 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Torsdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Fredag
Om dagen sydøst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 11 til 16 m/s.

Nordsøen:
Tirsdag
Om dagen Fisker og Tyskebugt kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Fladen vest 4 til 9 m/s. Dogger og Humber kuling fra sydvest 15 til 20 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen vest 8 til 13 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra vest 12 til 17 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. Fladen sydvest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Fisker syd 6 til 11 m/s.
Fredag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra vest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 11 til 16 m/s. Dogger og Humber vest 5 til 10 m/s.

Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

INFO: Ritzaus liveblog om situationen i Mellemøsten lukker klokken 13.00.

Dækningen fortsætter på NET-tjenesten.

USA’s præsident, Donald Trump, kræver, at Iran og Israel stopper sine angreb øjeblikkeligt.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

– Israel og Iran skal øjeblikkeligt stoppe med at “skyde”, skriver han i et kort opslag.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Mandag d. 8. juni 2026 Udsendt kl. 11.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Sol, skyer, regn og byger

Tirsdag:
Skyet og mod nord og øst udbredt regn, ellers spredte byger, men en opklaring med nogen sol, og efterhånden kun enkelte byger, breder sig ind over landet fra vest. Temp. mellem 13 og 17 grader, og let til frisk vind mellem syd og vest, der drejer til vest og sydvest. Om aftenen og natten vekslende skydække og byger. Temp. mellem 7 og 12 grader, og let til frisk vind fra vest og sydvest.

Onsdag:
Spredte byger, men også nogen sol. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og let til frisk vind fra omkring sydvest, der aftager og bliver svag til jævn. Om aftenen nogen sol og mest tørt, omen om natten mod sydøst skyet med byger, ellers tørt og klart vejr. Temp. ned mellem 6 og 12 grader, og svag til jævn vind mest fra sydvest og vest.

Torsdag:
Lidt eller nogen sol og spredte byger. Temp. mellem 13 og 17 grader, og svag til jævn vind mest omkring vest. Om aftenen mest tørt og nogen sol, men om natten skyet vestfra og efterhånden regn. Temp. ned mellem 9 og 14 grader, og vinden drejer til omkring sydvest og bliver let til frisk, ved Vestkysten stedvis hård vind.

Fredag:
Skyet med regn vestfra, senere enkelte byger. Dagtemp. mellem 13 og 17 grader, om natten ned mellem 8 og 13 grader. Let til frisk vind omkring sydvest, der drejer til omkring vest.

Lørdag:
Lidt eller nogen sol og enkelte byger. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Jævn til frisk vind omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 8. juni 2026.

Der er kulingvarsel for Fisker.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag middag, udsendt klokken 10.50.

Østersøen omkring Bornholm:
Sydvest 4 til 9 m/s. Og i den sydvestlige del øst 1 til 6 m/s. God sigt. I aften sydøst 5 til 10 m/s. God sigt. I nat i den vestlige del sydøst 8 til 13 m/s. Og i den østlige del sydøst 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydøst 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydøst 6 til 11 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag syd 8 til 13 m/s. God sigt. Sundet: Syd 4 til 9 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag sydøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Kattegat:
Sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I aften sydøst 3 til 8 m/s. God sigt. I nat sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Øst 6 til 11 m/s. Ringe sigt. I nat kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Tiltale: Mænd fik teenager til at dræbe ung kvinde i Herning

To mænd på 20 og 25 år er tiltalt for at have fået en i dag 17-årig dreng til at dræbe en ung kvinde i Herning i april 2025.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at det var den 17-årige, der på gerningstidspunktet var 16 år, der dræbte en somalisk kvinde om aftenen 7. april sidste år på Gormsvej i Herning.

Det var ifølge anklageskriftet de to mænd i 20’erne, der fik ham til det.

De er derfor alle tre tiltalt for drab.

Drabet skal være sket med kniv eller en lignende spids genstand, fremgår det af anklageskriftet.

Hvordan de to mænd skal have fået drengen til at begå drabet, og hvad motivet var, har politiet ikke oplyst.

Den 17-årige blev anholdt omkring to måneder efter drabet og varetægtsfængslet.

I begyndelsen af november sidste år blev den 20-årige anholdt og varetægtsfængslet. Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan det, da han blev fremstillet i grundlovsforhør, kom frem, at han var sigtet for at rekruttere den i dag 17-årige til at begå drabet. Han nægtede sig skyldig.

Den 25-årige er ikke varetægtsfængslet, fordi han er i gang med at afsone en anden dom.

Da den i dag 17-årige dreng blev fremstillet i grundlovsforhør i juni sidste år, kom det frem, at den dræbte kvinde var blevet stukket i venstre side af lænden, og at gerningsmanden efterfølgende stak af fra stedet iført mundbind.

Teenageren nægtede sig i grundlovsforhøret skyldig.

Kort inden anholdelsen blev to andre teenagere på henholdsvis 17 og 18 år anholdt. Sigtelsen mod dem er siden bortfaldet.

Sagen forventes at skulle behandles som en nævningesag i Retten i Herning. Der er afsat 21 dage til at behandle sagen, der indledes i efteråret.

En sag rejses som en nævningesag, når anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel. I byretten består et såkaldt nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.

De tiltalte kan dog fravælge at få sagen behandlet som en nævningesag og i stedet få den behandlet som en domsmandssag.

En domsmandsret udgøres i byretten af en dommer og to lægdommere, kaldet domsmænd.

Kirsten Marie Svendsen bliver DR’s nyhedsdirektør

DR’s nye nyhedsdirektør bliver Kirsten Marie Svendsen, som har været konstitueret i stillingen siden oktober 2025. Det oplyser DR.

Ukraine vil få adgang til militære indkøb fra stort EU-lån i juni

Ukraine vil få adgang til at bruge penge fra det 90 milliarder store EU-lån i juni måned til militære indkøb.

Pengene vil blandt andet kunne gå til indkøb af luftforsvar, som fortsat er det største ønske fra Ukraine i lyset af Ruslands fortsatte angreb.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et møde for EU-landenes forsvarsministre i Cypern mandag.

– Ukraines mest presserende behov skal have den største prioritet. For de skal kunne forsvare sig selv, og luftforsvar er det vigtigste for dem, siger Kaja Kallas.

Hun lægger dermed op til, at Ukraine selv skal kunne beslutte, hvad pengene går til frem for at tage hensyn til, om kapaciteterne kan produceres i Europa.

Den holdning deles af Danmarks nye forsvarsminister, Jeppe Bruus (S).

– Fra dansk side vil vi hjælpe ukrainerne med, at pengene kommer ud at virke med det samme. Og at det sker ud fra de militære behov, som ukrainerne har, sagde Jeppe Bruus forud for mødet.

Dermed gør den danske minister på sit første forsvarsministermøde i EU-sammenhæng klar til en armlægning med blandt andet Frankrig, som øjner mulighed for store investeringer i egen forsvarsindustri, når det enorme lån gradvist bliver frigivet.

To tredjedele af det store EU-lån er afsat til militære indkøb til Ukraine.

Det svarer til, at der vil blive frigivet omkring 450 milliarder kroner til forsvarsindkøb.

Ifølge aftalen mellem EU-landene skal indkøbene først og fremmest ske i den ukrainske og den europæiske forsvarsindustri.

Frankrig har dog presset hårdt på for, at der skal købes europæisk, så pengene går til at styrke den europæiske forsvarsindustri – frem for eksempelvis at betale for amerikanske våben til Ukraine.

Det vender lande som Tyskland, Holland og Danmark sig dog imod, fordi det kan begrænse Ukraine i forhold til eksempelvis at købe de livsvigtige Patriot-luftforsvarssystemer, der kun fremstilles af amerikanske virksomheder.

– Vi har et behov for at styrke dansk og europæisk forsvarsindustri. Men hensynet til, hvad Ukraine har behov for, må stå først.

– Også over hensynet til, hvad man har mulighed for at producere i Europa, sagde Jeppe Bruus før mødet.

DBU-læge forventer at Eriksen hurtigt kan forlade hospitalet

Christian Eriksen er ved godt mod, dagen efter at han faldt om i Danmarks fodboldlandskamp mod Ukraine.

Det fortæller landsholdets læge, Morten Boesen, ifølge Dansk Boldspil-Union mandag morgen.

– Jeg har talt med Christian her til morgen, og han har det godt. Han er sammen med sin familie og ved godt mod. Forventningen er, at han hurtigt kan blive udskrevet og tage hjem.

– Vi tager godt hånd om spillere og stab og er i kontakt med dem løbende, siger Morten Boesen ifølge en pressemeddelelse og DBU-opslag på sociale platforme.

Christian Eriksen var selv i stand til at forlade banen, efter at han i anden halvleg faldt til græsset i Danmarks testkamp mod Ukraine.

Den danske profil havde modtaget behandling, men kunne selv gå hen til den ambulance, som var kørt ind på stadion. Han blev derefter kørt til Odense Universitetshospital.

Kort efter fløjtede dommeren kampen af før tid. På det tidspunkt førte Danmark med 2-1 efter scoringer fra Patrick Dorgu og Joakim Mæhle.

Der er endnu intet nyt om, præcist hvad der skete med Christian Eriksen i søndagens kamp.

Umiddelbart efter hændelsen fortalte Morten Boesen, at den pacemaker, Christian Eriksen fik indopereret efter sit hjertestop i EM-kampen mod Finland i 2021, stødte, som den skulle.

– Han var kortvarigt væk, men meget hurtigt ved bevidsthed, og vi var hurtigt i kontakt med ham, sagde landsholdslægen søndag ifølge DBU.

Den danske profil modtog hurtigt behandling, og spillerne dannede en klynge om ham. Efter et kort stykke tid rejste Eriksen sig ved egen hjælp. Da det skete, brød Odense Stadion ud i stor, fælles jubel.

Da Christian Eriksen med sin kone ved sin side selv gik hen til ambulancen, var han omringet af en klynge af danske og ukrainske spillere.

Efterfølgende samlede både de danske og ukrainske spillere sig i en rundkreds på banen.

Brian Riemer talte her kort i midten, hvorefter alle spillere gik en runde på stadion og klappede ud til publikum, inden de gik i omklædningsrummet.

Zealand Pharma-aktier falder tungt efter nye data

Investorerne reagerer med skuffelse på de data, som biotekvirksomheden Zealand Pharmas samarbejdspartner Boehringer Ingelheim fremlagde på weekendens diabeteskonference i USA.

Aktien falder med 22 procent fra morgenstunden oven på de nye data, der viste flere bivirkninger end ventet ved brugen af vægttabsmidlet survodutid.

Selv om midlet medførte et gennemsnitligt vægttab på 16,6 procent, så oplevede omkring hver femte deltager i fase 3-forsøget bivirkninger i form af kvalme, opkast og diarré i en grad, så de valgte at stoppe behandlingen.

Ifølge MarketWire, der henviser til en kommentar fra en analytiker fra investeringsbanken Jefferies, kan de skuffende forsøgsresultater til dels tilskrives måden, som studiet blev tilrettelagt på.

Oprindeligt havde forsøgsdeltagerne ikke mulighed for at gå ned i dosis.

Det blev senere ændret, men nåede ifølge Jefferies-analytikeren formentlig kun at have begrænset effekt.

Novo Nordisk udvider i Mellemøsten

Tophistorien er skrevet og udgivet af MedWatch. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Mens droneangreb og logistik-kaos har fået flere danske virksomheder til at skrue ned for engagementet i Mellemøsten, udvider Novo Nordisk nu forretningen i regionen. 

Det skriver branchemediet MedWatch.

Det danske medicinalselskab har således planer om at opføre et nyt distributionscenter og et forskningskontor i De Forenede Arabiske Emirater (FAE).

Det fremgår af en meddelelse fra golfstatens lægemiddelmyndighed Emirates Drug Establishment (EDE), som i sidste uge godkendte Novo Nordisks nye vægttabstablet som den første myndighed i verden efter USA. 

Distributionscenteret bliver ét af i alt tre globale centre, der skal sikre forsyningen af det danske selskabs medicin til over 70 lande i Mellemøsten, Afrika og Centralasien.

Dermed bliver det et ”globalt knudepunkt, der forbinder Novos produktion i Europa, Asien og USA med de regionale markeder,” lyder det i meddelelsen. 

Det fremgår ikke, hvor meget det kommer til at koste, eller præcist hvor i De Forenede Arabiske Emirater det skal placeres.

Novo Nordisk ønsker heller ikke at kommentere nyheden over for MedWatch. 

”Vi har ikke noget at bidrage med til den her historie,” lyder det i et kortfattet svar fra presseafdelingen. 

Klart står det dog, at udvidelsen i De Forenede Arabiske Emirater sker, mens landet og store dele af regionen er ramt af en af de største kriser i nyere tid. 

USA og Israels krig i Iran har siden slutningen af februar spredt sig til flere af de omkringliggende lande, herunder De Forenede Arabiske Emirater.

Det er kun få uger siden, at iranske droner angreb et atomkraftværk i hovedstaden Abu Dhabi, og at amerikanske medier kort tid efter kunne afsløre, at FAE havde spillet en meget aktiv rolle i krigen. 

På trods af droneangreb og lukkede lufthavne har Novo Nordisk ifølge de emiratiske myndigheder netop valgt at placere distributionscenteret i landet på grund af De Forenede Arabiske Emiraters ”stabile og pålidelige erhvervsklima, der styrker landets position som en sikker destination”.

Ifølge Kim Sundtoft Hald, der forsker i virksomheders globale forsyningskæder på CBS, er både timingen og Novo Nordisks valg af placering dog bemærkelsesværdig.

”Jeg vil ikke sige, at der ikke er nogen stor risiko ved den beslutning, men jeg vil heller ikke kalde det dumdristigt,” siger han om investeringen, som han anslår vil koste Novo Nordisk mindst et par hundrede mio. kr.

Samtidig er han slet ikke i tvivl om, hvorfor Novo foretager investeringen lige netop nu. 

”Når man tænker på sikkerhedssituationen i regionen, så kan det virke som et paradoks, men jeg er ret sikker på, at Novo gør det her for at mindske den globale risiko i forsyningskæderne.,” siger han.

Han forklarer, at Novo Nordisk i dag kun har to globale distributionscentre, ét i USA og ét i Danmark, og at det nye center i De Forenede Arabiske Emirater på trods af placeringen vil gøre selskabets forsyningskæder mere smidige i en tid, hvor usikkerheden i verden kalder på lige netop det. 

”Jo flere muligheder du har, desto bedre. Og i Novos tilfælde er det ikke nødvendigvis dumt at placere et distributionscenter tæt på, hvor forstyrrelserne i forsyningskæderne er allerstørst,” siger han med henvisning til, at krigen har lukket flere logistiske knudepunkter i regionen, der er afgørende for verdenshandlen. 

I en nylig analyse af det logistiske kaos i Mellemøsten og dets betydning for medicinalindustrien, skriver konsulenthuset Baker Mckenzie, at forstyrrelserne medfører ”umiddelbare driftsmæssige risici og udfordringer i forbindelse med leveringen af visse former for medicin” i bl.a. De Forenede Arabiske Emirater. 

I samme analyse anslås det, at krigen har gjort Dubai ude af stand til at håndtere 10.000 tons medicinske forsyninger, hvilket har påvirket både kommercielle og humanitære forsendelser. Emiraternes lægemiddelmyndigheder har da også set sig nødsaget til at forsikre landets borgere om, at forsyningen af kritisk medicin er under kontrol. 

Alligevel mener Kim Sundtoft Hald stadig, at Novos beslutning om at placere et distributionscenter i landet giver mening. 

”De Forenede Arabiske Emirater vil helt enormt gerne tiltrække denne her farmaceutiske produktion og innovation til området, så man kan ikke udelukke, at Novo Nordisk har fået nogle meget attraktive vilkår ved at placere sig der,” siger han og tilføjer:

”Og så har de et fokus på sikkerhed som også kan være med til at berolige Novo Nordisk i, at der ikke kommer til at være alt for mange af de her forstyrrelser”.

Annonceringen af Novos udvidelse i Emiraterne, som desuden inkluderer et lokalt talentudviklingsprogram, kom kort før, at De Forenede Arabiske Emirater, som det kun andet land i verden, godkendte Novo Nordisks nye vægttabstablet.

Ifølge professor ved Syddansk Universitet, Martin Hvidt, der bl.a. har forsket i de sociale og økonomiske forhold i De Forenede Arabiske Emirater, så er timingen nok ikke helt tilfældig. 

Han fortæller, at De Forenede Arabiske Emirater typisk har en ”noget for noget-tilgang” til industripolitik, og at det derfor ikke er utænkeligt, at Novo Nordisk har fået fremskyndet godkendelsen mod at love investeringer i landet.

På trods af landets seneste sikkerhedsudfordringer, kalder han Novos udvidelse i Emiraterne for et ”match made in heaven”.

På den ene side er det nemlig lige den form for blåstempling, som landet har brug for på nuværende tidspunkt, hvor verden stiller spørgsmål til landets ry som ”den sikreste havn i en ustabil region” og på den anden side får Novo fri adgang til en tiltagende overvægtig befolkningsgruppe og nogle meget lukrative erhvervsforhold, lyder vurderingen fra Martin Hvidt. 

”De Forenede Arabiske Emirater har et kæmpe problem med diabetes og overvægt og har rigeligt med penge til at betale for det. Samtidigt er landet meget opsat på at tiltrække videnstunge arbejdspladser for at differentiere økonomien væk fra olien,” fortæller han. 

Læs den fulde artikel på www.medwatch.dk

https://medwatch.dk/brancher/Medicinal___Biotek/article19345561.ece

Redaktionel kontakt:

Ulrich Fischer Skov Quistgaard

tlf.: +4561330918

e-mail: ulrich.quistgaard@medwatch.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF MedWatch ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Houthierne vil forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav

Houthibevægelsen bekræfter mandag morgen, at den har udført et missilangreb mod Israel.

Bevægelsen vil desuden forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav.

Det siger houthibevægelsens væbnede gren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi erklærer et fuldstændigt og totalt forbud mod israelsk maritim navigation i Det Røde Hav, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der konkret menes med “israelsk maritim navigation”.

Tidligere har bevægelsen stået bag en række angreb i Det Røde Hav mod skibe, som houthierne mente, havde forbindelse til Israel. Det skete ifølge houthierne i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Det fik i løbet af 2024 og 2025 en række internationale rederier til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav, som ellers er den hurtigste søvej fra Europa til Asien. I stedet sejlede de syd om Afrika.

Houthibevægelsen har base i Yemen og gik i marts ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran.

Ifølge AFP er houthibevægelsens missilangreb mod Israel det første siden begyndelsen af april.

Udviklingen sker, efter at Iran søndag aften sendte bølger af missiler afsted mod Israel.

Det var ifølge Irans Revolutionsgarde et modsvar på israelske angreb i Beirut-forstaden Dahieh.

Efterfølgende har Israels militær trods advarsler fra USA’s præsident, Donald Trump, modsvaret de iranske angreb ved at angribe mål i den vestlige og centrale del af Iran.

Donald Trump sagde ellers til det amerikanske medie Axios efter Irans angreb, at han ville bede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, om ikke at gengælde angrebene.

– Vi er meget tæt på en endelig aftale med Iran. Det kommer til at blive en god aftale. Jeg vil ikke have, at det sprænger i luften på grund af det, der sker nu, sagde Trump til mediet.

USA og Iran har den seneste tid forhandlet om en aftale, der skal ende krigen i Mellemøsten.

Otte personer er bekræftet døde, efter at et kraftigt jordskælv har ramt ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao.

Det oplyser Filippinernes katastrofeagentur ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere har landets kontor for civilforsvar også meddelt, at otte personer har mistet livet som følge af jordskælvet, som havde en beregnet størrelse på 7,8.

Her lød det dog, at dødsfaldene fortsat manglede en endelig bekræftelse.

Løkke fastholder sit nej til interview om Afghanistan-udredning

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) takkede i 2024 nej til at lade sig interviewe af forskere, der arbejdede på en udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan.

Det skriver Berlingske mandag.

Afvisningen skete ifølge mediet af “kalendermæssige hensyn”, men det er uanset hvad skuffende, mener Niels Vistisen, der er krigshistoriker og tidligere Afghanistan-veteran.

– At Lars Løkke Rasmussen – særligt ham – ikke vil lade sig interviewe, er skuffende. Han var statsminister i en central periode i krigen i Afghanistan og var med til at træffe svære politiske og militære beslutninger, siger Niels Vistisen til Berlingske.

Den danske indsats i Afghanistan varede fra 2001 til 2021, og Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.

Det er Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), der står for udredningen af indsatsen i Afghanistan.

Berlingske er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at Diis bad om at få lov til at gennemføre et interview med Lars Løkke Rasmussen enten i maj eller juni 2024.

Diis tilføjede, at “vi er fleksible med hensyn til tidspunktet”.

Der var 9. juni 2024 valg til Europa-Parlamentet i Danmark, og Lars Løkke Rasmussen førte således valgkamp i en del af perioden.

Udenrigsministeriet svarede dengang på vegne af Lars Løkke Rasmussen, at det af kalendermæssige årsager desværre ikke kunne lade sig gøre med et interview.

Ministeriet ønskede Diis “held og lykke med det videre arbejde med udredningen”, skriver Berlingske.

Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral og formand for Danske Veteraner, siger til mediet, at det er et “udtryk for manglende respekt for Folketinget”, at Løkke ikke vil deltage.

I maj kunne Altinget fortælle, at Lars Løkke Rasmussen gerne vil bidrage til udredningen i form af, hvad han har sagt på ellers fortrolige møder i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

– Lars Løkke Rasmussen vil gerne lade sig citere fra møderne i Udenrigspolitisk Nævn, skrev en af hans rådgivere i en sms til Altinget ved den lejlighed.

Løkke har ikke ændret holdning i forhold til at lade sig interviewe. Det vil han fortsat ikke.

Det fremgår mandag af en skriftlig kommentar fra Udenrigsministeriet sendt til Ritzau. Den er sendt, efter at Berlingskes artikel har set dagens lys. Løkke har ikke haft mulighed for at stille op til interview, meddeler ministeriet.

– Jeg har næsegrus respekt for vores Afghanistan-veteraner og har i mange år kæmpet for at forbedre deres forhold – senest med den veteranaftale, SVM-regeringen landede i 2024.

– Jeg er kommet med mange udtalelser om vores indsats i Afghanistan; i bøger, taler, interviews og så videre. Det forventer jeg, Diis vil bruge i deres redegørelse, siger Løkke i kommentaren.

– Jeg har også givet Diis lov til, at de kan citere mig for det, jeg har sagt om Afghanistan til lukkede møder i Det Udenrigspolitiske Nævn. På den måde kan forskerne få et præcist billede af, hvad jeg gennem tiden har tænkt og gjort mig af overvejelser om Afghanistan-indsatsen, tilføjer Løkke.

Politikerne vælger selv, om de vil lade sig citere fra møderne.

Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen i 2021. Danmark var med i alle årene.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger og syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Tog mellem Ringsted og Slagelse kører igen fra klokken seks

Der vil omkring klokken seks mandag morgen igen begynde at køre tog mellem Ringsted og Slagelse.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

– Vi begynder at køre med tog igen mellem Ringsted og Slagelse omkring klokken 6, lyder det.

På hjemmesiden står der også, at man med fordel kan tjekke Rejseplanen.

Det skyldes, at der kan forekomme enkelte forsinkelser, siger DSB’s pressevagt til Ritzau.

– Så kig på Rejseplanen en ekstra gang, inden du skal afsted.

Risikoen for forsinkelser gælder særligt i morgentimerne, siger pressevagten.

Søndag lød det fra Banedanmark, som er ansvarlig for at drive det danske jernbanenet, at togtrafikken mellem Slagelse og Ringsted ville være aflyst frem mod klokken seks mandag morgen.

Der blev i den forbindelse indsat togbusser.

Årsagen var “omfattende skader på kørestrømsanlægget ved Sorø”.

Det blev vurderet, at der var tale om en strømaftager oven på et tog, som havde viklet sig ind i en køreledning.

En strømaftager, også kaldet en pantograf, sidder på toppen af et tog og fører strømmen til togets motorer.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]