Seneste nyheder

Den egyptiske statsborger Hassan El Sayed, som blandt andet har haft biroller i DR-serien “Forbrydelsen” og den systemkritiske film “Eagles of the Republic”, sidder varetægtsfængslet i Egypten.

Det skriver Amnesty International i et brev, som organisationen har delt på sin hjemmeside.

Ifølge Amnesty International har de egyptiske myndigheder spurgt ham til birollen i den systemkritiske film.

Menneskerettighedsorganisationen mener, at fængslingen handler om filmrollen og opfordrer til hans løsladelse.

Organisationen skriver, at han blev anholdt i lufthavnen i Kairo i december.

Egypten anklager Hassan El Sayed for at have tilsluttet sig en terrororganisation. Det skriver Berlingske, som har været i kontakt med mandens familie.

– Min far har aldrig været politisk aktiv. Jeg tror faktisk, han er en af de mindst politiske mennesker, jeg kender. Han valgte at være med i filmen, fordi han godt kan lide at være med i film, siger sønnen Adam El Sayed til Berlingske.

Også journalisten Nagieb Khaja har delt familiens historie på Facebook.

Amnesty International skriver, at Hassan El Sayed har boet i Danmark i mere end 30 år.

Han arbejdede frem til sin anholdelse som ejendomsadministrator. Inden da har han arbejdet i en årrække på Nørrebro Bibliotek ifølge organisationen.

I “Eagles of the Republic” spiller han en koptisk ortodoks præst, som medvirker i en scene.

Udover filmen har han blandt andet været med i kortfilm, haft en rolle som fængselsfunktionær i “Forbrydelsen” og har medvirket i serien “Bedrag”, der er instrueret af Per Fly.

“Eagles of the Republic”, der udkom i 2025, er instrueret af Tarik Saleh og var det svenske Oscar-håb.

Tarik Saleh er født og opvokset i Sverige.

Filmen er den tredje i en trilogi og handler om en egyptisk skuespiller, spillet af Fares Fares, der får hovedrollen i en film bestilt af regeringen.

Her skal han spille landets præsident al-Sisi. Ifølge instruktøren ville det ikke give mening at skrive en fiktiv præsident ind i filmen.

Over for Dagbladet Information har han kaldt præsidenten for “en konstant” i Egypten.

Udenrigsministeriet bekræfter over for Berlingske, at det er bekendt med sagen og yder konsulær bistand.

Danske virksomheder kigger ind i en ekstra regning på 113 milliarder kroner i 2026 som følge af de stigende priser på olie og gas.

Det fremgår af en analyse fra Dansk Industri (DI).

Det er først og fremmest transporterhvervet, der står til en klækkelig ekstra regning. Men også byggeriet, der bruger brændstofkrævende entreprenørmaskiner, bliver ramt.

Når det bliver dyrere at transportere varer, forplanter det sig gennem hele kæden fra producent til forbruger, siger fagchef Morten Munch Jespersen fra DI.

Det er situationen i Mellemøsten og problemerne med at fragte olie gennem Hormuz-strædet, der udløser de højere priser.

Strædet er reelt lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og det har sendt olieprisen på himmelflugt.

– Vi ser ind i en situation, der kan vare ved og blive forværret.

– Men selv hvis Hormuz-strædet skulle åbne i morgen, ville vi stadig se ind i en ekstra regning på den forkerte side af 100 milliarder kroner i år, siger Morten Munch Jespersen.

Det skyldes ifølge fagchefen, at mange virksomheder inden for de energitunge erhverv har tegnet længerevarende energikontrakter.

– Mange virksomheder køber energi på meget lange kontrakter, som er blevet meget dyrere, end de var før problemerne i Hormuz-strædet, siger Morten Munch Jespersen.

I Dansk Industri mener man, at politikerne bør se på, om man kan lempe omkostningerne for de hårdest ramte erhverv.

Der er ifølge DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl, flere mulige knapper at skrue på.

– Vi kan droppe kilometerafgiften for lastbiler, som er en usynlig afgift for forbrugere, vi kan suspendere stigningerne i CO2-afgiften, mens krisen varer, eller vi kan lempe den tårnhøje rumvarmeafgift.

– Det vil give virksomhederne og forbrugerne den nødvendige luft til at overleve krisen, siger Lars Sandahl i en skriftlig kommentar.

FC København justerer den sportslige organisation internt.

Nils Koppen overtager rollen som teknisk direktør og skal lede forberedelserne til sommerens transfervindue, indtil en ny sportsdirektør tiltræder.

Han overtager posten fra Andreas Hintze Rocks, som fremover bliver Recruitment Insights Lead – en stilling under den tekniske direktør.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Skiftet sker ifølge FCK efter ønske fra Andreas Hintze Rocks.

Den belgiske Nils Koppen kom til København i efteråret 2025 og har hidtil været Head of Scouting and Recruitment.

– Nils vil være ansvarlig for alt omkring transfers, og vi er glade for, at han påtager sig det vigtige ansvar, så vi har en klar organisering for det sportslige arbejde i den kommende periode, siger FC København-direktør Jacob Lauesen.

– Justeringen skal ses som et led i den foreløbige analyse af klubbens sportslige struktur, og Nils og jeg vil køre et tæt parløb i den næste tid.

Omorganiseringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Iran har affyret to ballistiske missiler mod den britiske atol Diego Garcia, der ligger i Det Indiske Ocean – cirka 3800 kilometer fra Iran.

Det fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand til det amerikanske medie CNN. Det iranske nyhedsbureau Mehr skriver også om angrebet.

Diego Garcia huser en britisk-amerikansk militærbase.

Embedsmanden fortæller til CNN, at missilerne blev affyret fredag morgen, men at de ikke ramte basen på Diego Garcia.

Nyhedsbureauet Mehr beskriver angrebet som “et væsentligt skridt fra den islamiske republiks side i forhold til at true USA’s og dets allieredes interesser uden for det vestlige Asien”.

Med andre ord er krigen med angrebet rykket ud af Mellemøsten.

Ved angrebet anvendte Iran ballistiske mellemdistancemissiler.

Storbritannien og USA etablerede den fælles militærbase på Diego Garcia i 1971. Basen er blandt andet blevet brugt af USA i forbindelse med den mangeårige krig i Afghanistan, invasionen af Irak i 2003 og golfkrigen i 1991.

Men da USA indledte den igangværende krig mod Iran sammen med Israel i slutningen af februar, fik amerikanerne ifølge USA’s præsident, Donald Trump, ikke lov til at udføre luftangreb fra basen i Det Indiske Ocean.

Det var angiveligt Storbritannien, der forhindrede USA i at angribe Iran fra atollen, og afvisningen fik i begyndelsen af marts Trump til at kritisere Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Her sagde Trump, at han var “meget skuffet” over Starmer.

Siden gav Storbritannien grønt lys til, at USA kunne udføre “defensive angreb” fra basen på Diego Garcia.

Diego Garcia er den største ø i øgruppen Chagosøerne, som er britisk territorium.

I slutningen af 1960’erne begyndte briterne at tvangsforflytte øernes beboere for at gøre plads til militærbasen på Diego Garcia.

Diego Garcia har derfor ingen faste beboere i dag.

I maj sidste år underskrev Storbritannien en aftale om, at Chagosøerne skal overdrages til østaten Mauritius. Dog skal militærbasen på Diego Garcia forblive under britisk kontrol.

Chagosøerne kom sammen med Mauritius under britisk kontrol i 1814, men mens Mauritius blev selvstændigt i 1968, forblev Chagosøerne britisk territorium.

Det huer ikke SF-formand Pia Olsen Dyhr, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) holder døren åben for både en rød regering og en midterregering.

I sin landsmødetale langer Pia Olsen Dyhr ud efter et uærligt socialdemokrati, som hun vil have til at tone rent flag.

– Socialdemokratiets kampagne har været fyldt med politik, der kun kan blive til virkelighed i samarbejde med os. Og alligevel holdes alle døre, kattelemme, sprækker og smuthuller åbne for at kunne fortsætte med højrefløjen.

– Stop det nu. Lad os få ærligheden tilbage i dansk politik, og give danskerne en vished om, hvad de kan forvente efter et valg, siger hun.

Står det til Pia Olsen Dyhr, skal Socialdemokratiet melde klart ud, at det er en rød regering, der er vejen frem.

For hun anerkender, at SF har “brug for” Socialdemokratiet, hvis der skal dannes en rød regering efter folketingsvalget 24. marts.

Pia Olsen Dyhr kritiserer videre SVM-regeringen for at lave “kovendinger” i valgkampen på emner som drikkevand, tilbagetrækning og folkeskolen.

Emner, som SVM-regeringen kunne “have ændret så let som ingenting”, men i stedet har den “gjort ingenting”.

– Nu diskuterer de så højlydt alt det, de er uenige om. Og bagefter går de måske tilbage i regering sammen igen. De sørger for at smække lige akkurat så hårdt med døren, at den kan springe op igen, siger hun.

Det er ikke “godt for tilliden til os politikere”, lyder det fra Pia Olsen Dyhr i sin tale på landsmødet, der afholdes få dage før folketingsvalget.

I seneste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau står SF til 12,8 procent af stemmerne. Det ville gøre SF til Folketingets næststørste parti.

Pia Olsen Dyhr har længe haft som mål, at SF skal i regering efter næste valg. I valgkampen har hun også afvist, at SF igen vil være et støtteparti.

Efter folketingsvalget kommer hun til at gå til kongen for at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Men der kommer til at være et “hvis” på sedlen.

– Vi har sagt, at vi peger på Mette Frederiksen, hvis hun vil en rød regering bestående af S og SF uden Venstre og De Konservative, siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau efter sin tale.

Og “det betyder noget”, hvad der præcis står på sedlen, mener Pia Olsen Dyhr.

– Det gjorde det i 2019.

Dengang skrev SF på sedlen, at partiets støtte til Mette Frederiksen var betinget af, at hun dannede en regering bestående af flere partier fra “rød-grøn blok.

Det endte dog med at blive en socialdemokratisk etpartiregering.

USA og Israel har lørdag morgen angrebet et af Irans vigtigste atomanlæg, som ligger ved byen Natanz.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Oplysningen om angrebet kommer fra Irans atomagentur.

– Som følge af USA’s og det zionistiske regimes ulovlige angreb på vores land er berigelseskomplekset ved Natanz denne morgen blevet ramt, skriver Irans atomagentur i en udtalelse.

I anlægget ved Natanz bliver der beriget uran, som USA og Israel mistænker skal bruges til udvikling af atomvåben.

Der er tale om et underjordisk anlæg.

Til det amerikanske medie CNN siger Israels militær dog, at det ikke er “bekendt med nogen israelske angreb på anlægget”.

Anlægget blev også angrebet af USA i juni sidste år, ligesom der 2. marts også var meldinger om, at anlægget var blevet ramt i et angreb.

Her skete der skader på anlæggets indgangsparti.

Ved angrebet i juni 2025 anvendte USA krydsermissiler og såkaldte bunker buster-bomber, som er designet til at trænge ned i jord, beton og bjerge.

Samme bomber brugte USA til at angribe atomanlægget Fordow og et atomanlæg ved byen Isfahan.

USA involverede sig dengang kortvarigt krigen mod Iran, som blev iværksat af Israel, og som endte med at vare i 12 dage.

Ifølge Tasnim er der ikke meldinger om radioaktivt udslip efter angrebet lørdag morgen, og indbyggerne i området ved Natanz er ikke i fare, lyder det.

Natanz ligger cirka 250 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran.

Angrebet på atomanlægget ved Natanz finder sted, tre uger efter at Israel sammen med USA indledte den aktuelle krig mod Iran.

I tiden op til de første angreb forhandlede USA og Iran om en atomaftale.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, advarede gentagne gange om, at USA ville angribe Iran, hvis landet ikke indgik en aftale om landets atomprogram.

En eventuel atomaftale skulle forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er åben for at deltage i en eventuel trepart, hvor arbejdstiden for småbørnsforældre skal drøftes.

Det siger organisationens direktør, Jacob Holbraad, i forbindelse med at Socialdemokratiet lørdag vil præsentere et børneudspil.

– Vi anerkender, at debatten har fyldt meget, så skulle der komme en trepartsforhandling, ville vi naturligvis møde op, siger han til Ritzau.

Organisationen ville ved eventuelle forhandlinger have tre fokuspunkter.

Arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen må ikke forringes, og ligestillingens fremskridt må ikke kastes over styr.

Ritzau har forud for præsentationen set et uddrag af børneudspillet fra Socialdemokratiet.

Her fremgår det, at forældre skal have mulighed for at gå et antal timer ned om ugen i en periode, mens de har små børn.

Udspillet indeholder fem principper for “Børnetid”. Det er partiets plan, at dette skal udvikles i en trepart med lønmodtagere og arbejdsgivere.

Ruslands luftforsvar har natten til lørdag nedskudt 283 ukrainske droner over en række russiske regioner.

Det meddeler Ruslands forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Hvis oplysningerne er korrekte, er der tale om et af de mest omfattende ukrainske droneangreb mod Rusland, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

To personer er blevet såret i droneangreb i regionen Saratov i det sydvestlige Rusland. Angrebene ramte flere huse, skriver guvernøren i Saratov, Roman Busargin, på beskedtjenesten Telegram.

Der er lørdag morgen ikke meldinger om andre tilskadekomne.

Omkring 90 droner blev skudt ned over regionen Rostov, som grænser op til det østlige Ukraine. Det skriver guvernøren i Rostov, Jurij Sljusar, på Telegram.

Derudover blev 27 droner, som havde kurs mod Ruslands hovedstad, Moskva, skudt ned af det russiske luftforsvar, meddeler Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin.

De resterende droner blev opfanget af det russiske luftforsvar over regionerne Brjansk, Smolensk, Kaluga, Belgorod, Voronesj, Volgograd, Tula, Rjazan, Kursk, Samara, republikken Tatarstan og den russisk-annekterede Krim-halvø.

Det fremgår ikke, hvor mange droner der ikke er blevet opfanget af det russiske luftforsvar. Det er også uklart, hvor mange steder der har været droneangreb.

Ukraine har jævnligt angrebet Rusland med droner siden den russiske invasion af Ukraine i 2022.

Mere end 500.000 har allerede tjekket deres årsopgørelse, siden Skattestyrelsen åbnede for adgangen fredag aften.

Det fortæller Ulrick Junge, der er underdirektør i Skattestyrelsen:

– I løbet af aftenen og natten er det gået rigtigt godt. Vi har haft mere end 500.000 borgere inde og tjekke deres årsopgørelse.

Ifølge Skattestyrelsen har der været 527.176 login frem til klokken 07.00 lørdag morgen.

De nøgletal, som Skattestyrelsen lørdag morgen har delt, viser, at ventetiden nåede op på over 200 minutter eller lidt mere end tre timer omkring klokken 23 fredag aften.

Lørdag morgen blev loginløsningen bag MitID ramt af problemer, som betød, at den blev ustabil.

Men omkring klokken 11 lørdag lyder det fra underdirektøren, at man er på den anden side af problemerne.

– Her til morgen har vi så i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen konstateret, at der har været lidt udfordringer med MitID. Og det er blevet løst, og vi er på den anden side, siger han.

Derfor har man kunnet skrue op for kapaciteten, så flere borgere kan logge ind.

Lørdag morgen blev brugere af Skats hjemmeside mødt med information om, at de ikke kunne logge ind med MitID. Lidt efter klokken 09 var systemet oppe igen, men ustabilt.

Skattestyrelsen åbner officielt først for adgangen til årsopgørelsen mandag.

Men i løbet af weekenden er årsopgørelsen åben i test. Det betyder, at der kan forekomme justeringer og rettelser.

– Vi har et forsigtighedsprincip. Men det går godt. Det går, som vi havde forventet. Det er også derfor, at vi trinvist har skruet op, lyder det fra Ulrick Junge.

I årsopgørelsen kan man se, om man skal have penge tilbage i skat, eller om man skal betale restskat.

Sidste år blev der udbetalt overskydende skat til 3,8 millioner borgere. De fik til sammen over 25 milliarder kroner, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

– Vi er helt på det rene med, at der er rigtig mange, der er nysgerrige på, om det er et rødt eller grønt tal – altså om man skal betale penge tilbage i skat, eller om man er så heldig at få nogle penge udbetalt.

– Når man nu er derinde, så tjek lige de oplysninger, der ligger til grund for de her tal, lyder det fra underdirektøren.

Hvis en borger skal have penge tilbage, bliver de udbetalt til deres NemKonto fra den 24. april 2026.

Lørdag morgen har loginløsningen NemLog-In været ramt af problemer.

Men klokken 09.15 oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau, at løsningen virker igen.

Der arbejdes dog fortsat på at sikre stabil drift, lyder det.

NemLog-In er den it-løsning, som man bruger, når man skal logge ind med sit MitID.

Det kan eksempelvis være, hvis man vil læse sin digitale post eller tjekke sin årsopgørelse.

Fredag aften åbnede Skattestyrelsen for den tidlige adgang til at tjekke årsopgørelsen for 2025.

Lørdag sidder flere hundredetusinde borgere i kø for at se, om de skal have penge tilbage i skat eller ej.

Sidste år blev der udbetalt overskydende skat til 3,8 millioner borgere. De fik til sammen over 25 milliarder kroner, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

FN’s generalsekretær, António Guterres, samarbejder aktivt med USA’s præsident, Donald Trump, om hans fredsråd, det såkaldte Board of Peace.

Det siger Guterres i et interview med mediet Politico.

Generalsekretæren hilser det velkomment, at Board of Peace har som mål at levere og skaffe midler til en genopbygningsplan, der skal genopbygge Gaza, lyder det.

Men han ser ser intet behov for Trumps fredsråd, efter at Gaza er genopbygget, siger han til Politico.

– Alt andet er nu et personligt projekt for præsident Trump, hvor han har fuld kontrol over det hele.

– Det er ikke den effektive måde at håndtere de dramatiske problemer, vi står over for nu. Vi er nødt til at være tydelige omkring international lov og tydelige omkring værdierne i FN-pagten. Det er helt essentielt i enhver fredsindsats, siger Guterres.

Han opfordrer videre til en afslutning på Irans reelle blokade af det strategiske knudepunkt Hormuzstrædet. Guterres antyder, at FN kan hjælpe med at beskytte strædet og være en del af planen for at deeskalere angrebene.

20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet, hvilket har fået oliepriserne til at eksplodere.

Israel og USA udførte koordinerede angreb på Iran den 28. februar. Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Guterres siger videre til Politico, at han ikke har talt med Trump siden krigens begyndelse. Han har dog talt med andre i Trump-administrationen, men vil over for mediet ikke afsløre hvem.

Trump lancerede det særlige fredsråd ved Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar, hvor ledere fra omkring 20 lande skrev under på charteret.

Medlemslande skal ifølge Trump betale en milliard dollar, 6,3 milliarder kroner, inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

Som de eneste EU-lande har Ungarn og Bulgarien tilkendegivet, at de planlægger at tilslutte sig Trumps fredsråd.

Rådet har indtil videre 27 medlemmer og ledes af Trump. Kritikere mener dog, at det er Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

EU-Kommissionen har opfordret sine medlemslande til at sænke deres mål for gaslagrene og ikke at haste med at genopfylde deres tømte gasreserver.

Det viser et brev fra EU’s energikommissær, Dan Jørgensen (S), som Financial Times har set.

Det sker som et forsøg på at dæmpe efterspørgslen af gas, efter at krigen i Iran har ramt leverandørerne og fået energipriserne til at eksplodere.

Dan Jørgensen skriver i brevet, at medlemslandene bør sænke målet for, hvornår gaslagrene er fyldte. Det bør være 80 procent af kapaciteten, lyder det ifølge Financial Times.

Det er 10 procentpoint under EU’s officielle mål. Målet om 90 procent fyldte gaslagre blev indført efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Sænkningen af målet bør ifølge Dan Jørgensen ske “så tidligt som muligt i fyldningssæsonen for at skabe sikkerhed og berolige aktører på markedet”, lyder det ifølge mediet.

Dan Jørgensen råder i brevet EU-landene til gradvist at begynde opfyldningen for at undgå det, han betegner som et ræs mod slutningen af sommeren. Han foreslår også at vente til 1. december med at nå målene for lagring.

Det er en måned senere end de mål, som EU indførte efter Ruslands invasion af Ukraine.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, er energipriserne skudt i vejret.

Det skyldes, at Iran har indført en de facto blokade i Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø. 20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet.

Dan Jørgensen skriver i brevet, at EU’s energiforsyning stadig er det, som han betegner som relativt beskyttet. Han opfordrer dog til et kollektivt svar på konflikten, men han uddyber ikke, hvilken type svar han mener.

Gaslagre dækker omkring 25 til 30 procent af Europas gasbehov i løbet af vinteren. De er et vigtigt redskab til at beskytte kontinentet mod et potentielt forsyningschok.

En 31-årig kvinde er i den amerikanske delstat Georgia blevet sigtet for drab, efter at hun tog abortmedicin og fødte et for tidligt født spædbarn, som døde efter omkring en time.

Det fremgår af rets- og anholdelsesdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kvinden, som hedder Alexis Moore, blev anholdt og fængslet af det lokale politi i amtet Camden i Georgia tidligere på måneden. Camden ligger nær grænsen til delstaten Florida.

I politiets rapport fremgår det ikke, hvor langt henne i graviditeten Moore var, men The Washington Post har skrevet, at hun var mellem 22 og 24 uger henne.

Hændelsen, som hun blev anholdt på baggrund af, fandt sted den 30. december.

Alexis Moore fødte på hospitalet en for tidligt født pige, som ifølge politiet havde alvorlige helbredsproblemer. Ifølge politiet havde kvinden desuden taget det ulovlige opioid oxycodon.

Spædbarnet overlevede i omkring en time.

I Georgia er næsten alle aborter ulovlige, når kvinden er længere end seks uger henne.

Efter at USA’s højesteret i 2022 omstødte den historiske “Roe v. Wade”-dom fra 1973, der sikrede fri abort i USA, har en række delstater indført forbud på området.

Mens også andre delstater har forsøgt at retsforfølge kvinder, der har fået foretaget en abort, er det sjældent, at de bliver sigtet for drab, skriver Reuters.

Det vil være op til anklagemyndigheden i delstaten at afgøre, om sagen skal føres videre.

Den 31-årige Moore er i forvejen mor til to børn. Hun tog lægemidlet misoprostol i sit hjem, hvorefter hun ifølge en politirapport oplevede voldsomme smerter.

Hun blev den 30. december derfor kørt på hospitalet, hvor hun fortalte personalet, at hun var gravid, og at hun havde taget 200 milligram misoprostol.

En af hendes pårørende fortalte senere til politiet, at Moore havde taget lægemidlet, fordi hun ikke ønskede endnu et barn.

Dana Sussman, som er vicepræsident i interesseorganisationen Pregnancy Justice, siger, at sagen ikke har hjemmel i loven.

Georgias abortlov “lægger ikke op til drabssigtelser mod en person, der får foretaget en abort”, siger hun i en erklæring.

– At sigte fru Moore for drab er grusomt og uretfærdigt.

Delstater, der har forbudt eller begrænset kvinders adgang til abort, har i deres søgsmål hidtil særligt fokuseret på udbyderne. Det gælder blandt andet læger, der ordinerer abortmedicin og sender den med posten.

Iran er klar til at lade japanske skibe passere gennem det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araqchi, ifølge Reuters til det japanske nyhedsbureau Kyodo News.

Iran og Japan er begyndt at tale om en mulig åbning af strædet, siger Araqchi til Kyodo News i et telefoninterview.

Det fremgår ikke, hvornår det kan blive åbnet.

95 procent af Japans olieforsyninger kommer fra Mellemøsten. 90 procent af landets olie transporteres via strædet, skriver Reuters. Iran har de facto lukket strædet under krigen med USA og Israel.

Iran og Den Arabiske Halvø er adskilt af det 33 kilometer brede Hormuzstræde. En femtedel af al verdens olie transporteres gennem strædet. Nogle steder er strædet kun knap fire kilometer bredt.

Den tre uger lange krig og den efterfølgende stigning i oliepriserne har fået Japan og andre lande – heriblandt Danmark – til at frigive olie fra sine reserver.

Det skete efter en anmodning fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som Danmark og 31 andre lande er medlem af. IEA vil have landene til at frigive 400 millioner tønder olie.

Danmark frigav tidligere på måneden 1.246.000 tønder olie fra sine reserver.

Japan var blandt de første seks lande, der torsdag erklærede sig klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skete efter flere dage, hvor USA’s præsident, Donald Trump, havde bedt sine allierede i Nato om hjælp til at åbne strædet.

Han fik nej fra mange, og tirsdag lød det fra præsidenten, at USA alligevel ikke havde brug for Nato-landenes hjælp.

Danmark tilsluttede sig indsatsen fredag, og dermed har i alt 20 lande meldt sig klar til at sikre ruten.

Det er fire år siden, at IEA senest besluttede at frigive olie fra reserven. Beslutningen i 2022 blev truffet, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, hvilket fik energipriserne til at stige voldsomt.

Oliereserverne blev frigivet for at holde oliepriserne nede.

Samlet har IEA ifølge avisen The Guardian 1,2 milliarder tønder olie i reserve. Hertil kommer omkring 600 millioner tønder, som industrien råder over.

Myndigheder på Hawaii har fredag beordret omkring 4000 personer, der bor tæt på en dæmning på øen Oahu, til øjeblikkeligt at forlade deres hjem.

Det sker, efter at voldsom regn har ramt området, skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

Den 100 år gamle dæmning, der hedder Wahiawa, ligger nordligt på Oahu, som er Hawaiis tredjestørste ø. Her ligger også delstatens hovedstad, Honolulu.

Dæmningen er “i umiddelbar risiko for sammenbrud”, siger det lokale agentur for katastrofehåndtering.

Der er tale om potentielt livstruende oversvømmelser i områderne nær dæmningen, lyder det videre.

– Forlad området nu.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at mudret vand fra de kraftige regnskyl har oversvømmet flere gader. Samtidig er huse blevet revet op fra deres fundament, og biler er blevet revet med strømmen.

Der er ifølge AP ikke umiddelbart nogen meldinger om personer, som er kommet til skade. Både fra luften og til vands er der dog beredskab, som leder efter folk, der kan være blevet fanget i oversvømmelserne.

På et pressemøde fredag eftermiddag sagde Rick Blagiardi, som er borgmester i Honolulu, at en række hjem – muligvis hundredvis – er blevet beskadiget.

Myndighederne har dog endnu ikke det fulde overblik, sagde han.

Ifølge AP er i alt omkring 5500 personer underlagt evakueringsordrer.

Én person er blevet dræbt, og to er såret efter et israelsk luftangreb på et hus i en by i det sydlige Libanon natten til lørdag.

Det rapporterer Libanons statslige nyhedsbureau, NNA.

– Israelske kampfly gennemførte ved daggry et voldsomt angreb på et hus i byen Ghandouriyeh, hvilket resulterede i én dræbt og to sårede, som blev trukket ud af ruinerne, lyder det.

Ghandouriyeh ligger tæt på grænsen til Israel.

NNA har desuden rapporteret om angreb på kystbyen Tyre og grænsebyen Naqoura.

Israels militær, IDF, melder tidligt lørdag, at det har iværksat angreb mod mål tilhørende militsen Hizbollah i Libanons hovedstad, Beirut.

IDF har desuden udstedt evakueringsvarsler for syv nabolag i de sydlige forstæder til Beirut.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne som følge af angrebene i Beirut.

Hizbollah har natten til lørdag meldt om angreb på israelske soldater i seks byer i det sydlige Libanon. Det fremgår ikke, om nogen er døde.

Gruppen oplyser, at den har sendt raketter over grænsen, hvor luftalarmer ifølge Israels militær blev aktiveret.

Krigen mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden har fået dødelige konsekvenser i Libanon, hvor Hizbollah holder til.

I solidaritet med Iran begyndte militsen at sende raketter mod Israel den 2. marts. Det skete, efter at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb 28. februar.

Siden er over 1000 personer blevet dræbt i Libanon, og en million er flygtet.

To israelske soldater er desuden blevet dræbt i det sydlige Libanon, har Israels militær oplyst.

Libanons præsident, Joseph Aoun, har fremlagt et initiativ til en våbenhvile. Den amerikanske ambassadør i Libanon, Michel Issa, sagde fredag, at han støtter et initiativet.

Ambassadøren sagde dog, at han mener, at Israel “har besluttet ikke at stoppe” med at angribe Libanon endnu.

– Det betyder, at Libanon skal beslutte, om man kan møde israelerne i den her sag”.

AFP

USA’s finansministerium har fredag midlertidigt løftet sanktioner på iransk olie, der allerede er lastet på skibe, i et forsøg på at dæmme op for en forsyningskrise.

Det fremgår af en udtalelse fra ministeriet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tilladelsen giver mulighed for levering og salg af iransk råolie og andre petroleumsprodukter, der blev lastet på skibe før den 20. marts.

Den gælder indtil den 19. april, lyder det.

Det er finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, som står for udstedelsen af tilladelsen. Den kommer efter et lignende tiltag gældende russisk olie, der er strandet til søs.

Ifølge AFP sagde USA’s finansminister, Scott Bessent, torsdag, at man overvejede midlertidigt at løfte sanktionerne på den iranske olie.

I en udtalelse fredag beskriver Bessent tiltaget som en snævert afgrænset, kortsigtet tilladelse.

Det følger præsident Donald Trumps mål om at “maksimere energiforsyningen til verden” og sikre markedets stabilitet, siger han.

– På nuværende tidspunkt bliver sanktioneret iransk olie hamstret af Kina til lave priser, siger Bessent.

– Ved midlertidigt at frigøre den her eksisterende forsyning for verden vil USA hurtigt bringe cirka 140 millioner tønder olie ud på de globale markeder, udvide mængden af verdens energi og hjælpe med at lindre det midlertidige pres på forsyningerne, som er forårsaget af Iran.

Saman Ghoddoosi, som er talsperson for Irans olieministerium, har ifølge AFP dog fredag sagt, at landet ikke har noget overskydende råolie at tilbyde de internationale markeder.

– På nuværende tidspunkt har Iran reelt ingen overskydende råolie tilbage på havet eller til levering på andre internationale markeder, og USA’s finansministers udtalelse sigter udelukkende efter at give håb til køberne, sagde han.

Tilladelsen fra USA gælder ikke levering af olie til Cuba, Nordkorea eller besatte områder i Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, siger fredag, at USA overvejer at nedtrappe landets militære operationer i Mellemøsten.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

– Vi er ved at komme meget tæt på at nå vores mål, mens vi overvejer at trappe vores store militære indsats i Mellemøsten ned med henblik på det terroristiske regime i Iran, skriver Trump.

Han opremser i opslaget samtidig USA’s mål med landets angreb mod Iran.

De tæller blandt andet, at “fuldstændigt nedbryde” Irans missilkapacitet, at udslette Irans flåde og luftvåben og aldrig at tillade, at Iran kommer tæt på atomvåbenkapacitet.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at opslaget er det hidtil tydeligste tegn fra Trump på, at han snart kan være være klar til at afslutte konflikten.

Den har stået på, siden USA og Israel den 28. februar indledte de første angreb mod Iran.

Præsidenten har delt opslaget på Truth Social, kort tid efter at han ifølge AFP til journalister i Det Hvide Hus sagde, at han ikke er på udkig efter en aftale om våbenhvile.

– Jeg synes, vi har vundet.

– Jeg vil ikke have en våbenhvile. I ved, man laver ikke en våbenhvile, når man bogstavligtalt udsletter den anden side, lød det fra Trump.

Rigmanden Elon Musk er fundet skyldig i at have vildledt Twitter-aktionærer, i månederne inden han overtog det sociale medie.

Det har han gjort ved bevidst at have presset Twitters aktiekurs ned inden overtagelsen.

Det har en jury fastslået fredag ved en føderal domstol i San Francisco i USA.

Sagen drejer sig om et civilt søgsmål, som en gruppe af Twitter-aktionærerne har anlagt mod rigmanden.

Elon Musk er dog blevet frikendt for anklager om svindel. Samtidig har juryen slået fast, at han ikke havde “planlagt” at vildlede aktionærerne.

Elon Musk overtog Twitter i oktober 2022 for 44 milliarder dollar – svarende til 284 milliarder kroner. Han har efterfølgende omdøbt det sociale medie til X.

I søgsmålet har aktionærerne anklaget Elon Musk for tre gange offentligt at sætte spørgsmålstegn ved, om Twitter var oversvømmet af såkaldte bots (falske konti, red.), efter at han havde indgået en aftale om at købe det sociale medie.

Aktionærerne har blandt andet henvist til et tweet fra maj 2022, hvori Elon Musk skrev, at hans overtagelse ikke kunne gennemføres, før Twitters administrerende direktør havde bevist, at andelen af bots var under fem procent.

– Han svinede virksomheden til. Han svinede ledelsen til. Og han fik aktiekursen til at styrtdykke, sagde aktionærernes advokat Mark Molumphy tirsdag under sin procedure.

En anden af aktionærernes advokater ved navn Francis Bottini vurderer, at de kan have tabt omkring 2,5 milliarder dollar på Musks vildledning. Det svarer til godt 16 milliarder kroner.

– Musks status som verdens rigeste mand er ikke et fripas, skriver Bottini i en udtalelse.

– Hvis du kan flytte markedet med dine tweets, er du ansvarlig for den skade, du påfører investorerne.

I en fælles udtalelse siger Musks advokater fra virksomheden Quinn Emanuel Urquhart & Sullivan, at skyldkendelsen er “et bump på vejen. Og vi ser frem til at få oprejsning i appelsagen”.

Reuters

En føderal dommer i USA har fredag blokeret for en stramning af pressens adgang til forsvarsministeriet Pentagon indført af præsident Donald Trumps administration.

Søgsmålet kom fra avisen The New York Times og blev anlagt ved den føderale domstol i forbundshovedstaden Washington D.C.

I søgsmålet hævdes det, at forsvarsministeriets ændringer af reglerne sidste år har givet ministeriet frie hænder til at lægge journalister og medier på is, hvis det ikke bryder sig om deres dækning.

Det påpeges samtidig, at en sådan praksis er i strid med beskyttelsen af ytringsfrihed og retssikkerhed i USA’s forfatning.

Trumps administration har afvist den beskrivelse af de nye regler. Ifølge administrationen er dens politik for medier rimelig og nødvendig for beskyttelsen af militæret.

De nye regler blev godkendt under forsvarsminister Pete Hegseth i oktober 2025. I dem fremgår det, at journalister kan blive stemplet som en sikkerhedsrisiko, og at de kan få inddraget deres pressekort.

Det kan ske, hvis de forsøger at få ansatte i USA’s militær til at videregive oplysninger, de ikke har tilladelse til at videregive. Det kan både gælde klassificerede og ikke-klassificerede oplysninger.

Distriktsdommer Paul Friedman siger i sin afgørelse, at han anerkender vigtigheden af at beskytte soldater og krigsplaner.

I lyset af Trumps handlinger i Venezuela og Iran den seneste tid er det ifølge dommeren dog vigtigere end nogensinde før, at offentligheden har adgang til informationer om, hvad regeringen foretager sig.

Pentagon er ikke vendt tilbage på henvendelser om afgørelsen. Ifølge Reuters er det dog sandsynligt, at ministeriet anker afgørelsen.

Charlie Stadtlander, som er talsperson for The New York Times, siger, at afgørelsen håndhæver de forfatningsmæssigt beskyttede rettigheder for en fri presse.

– Amerikanere fortjener indsigt i, hvordan deres regering bliver ledet, og hvilke handlinger militæret tager i deres navn og med deres skattepenge, siger han i en udtalelse.

Reuters