Seneste nyheder

Den afdøde amerikanske skuespiller Val Kilmer vil posthumt medvirke i det, som produktionsselskabet First Line Films kalder en hidtil uset præstation muliggjort af kunstig intelligens.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han medvirker således i den kommende film “As Deep as the Grave”, oplyser produktionsselskabet.

Val Kilmer, der er bedst kendt for sin medvirken i “Top Gun”, “The Doors” og “Batman Forever”, var oprindeligt blevet castet til rollen som Father Fintan i filmen.

Father Fintan er en katolsk præst og spiritualist fra USA’s oprindelige befolkning.

Kilmer led dog under optagelserne af komplikationer fra en kræftsygdom i halsen, og han døde som 65-årig i april sidste år.

Beslutningen om at bruge kunstig intelligens er truffet i tæt samarbejde med blandt andet Kilmers datter, Mercedes Kilmer, lyder det fra First Line Films.

Anvendelsen af teknologien har til formål at ære skuespillerens dybe personlige forbindelse til rollen, lyder det.

– På det tidspunkt, hvor han blev kastet, udtrykte Kilmer, at karakteren Fintan talte til ham både kulturelt og spirituelt, står der i en pressemeddelelse fra produktionsselskabet.

Der henvises til, at Val Kilmer har rødder i USA’s oprindelige befolkning, ligesom han havde en stor kærlighed til den sydvestlige del af USA, som filmen skildrer.

“As Deep as the Grave” er skrevet og instrueret af Coerte Voorhees. Den følger arkæologerne Ann Morris, som spilles af Abigail Larwie, og Earl Morris, der spilles af Tom Felton.

Filmen fokuserer på deres udgravninger i Canyon de Chelly i delstaten Arizona og udforsker Navajo-folkets historie og oplevelser, skriver Reuters.

First Line Films siger, at det vil bruge topmoderne generativ AI-teknologi til at genskabe Kilmers medvirken i filmen.

Ifølge mediet The Variety nåede Kilmer ikke selv at medvirke i en eneste scene, mens optagelserne stod på.

– Han mente virkelig, det var en vigtig historie, som han gerne ville have sit navn på. Det var den støtte, der gav mig selvtilliden til at sige: Okay, lad os gøre det. På trods af at nogle måske vil kalde det kontroversielt, var det det, Val ønskede, siger instruktør Coerte Voorhees til mediet.

Styret i Iran er stadig intakt, selv om det er blevet svækket i den igangværende krig.

Det fortæller direktøren for USA’s nationale efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard, i en årlig høring i Senatets efterretningsudvalg.

– Regimet i Iran synes at være intakt, men i høj grad svækket af “Operation Epic Fury”, siger Gabbard.

USA indledte i samarbejde med Israel omfattende angreb på Iran natten til lørdag 28. februar. Operationen har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Tusindvis af mål i Iran er blevet ramt de seneste uger, og iranerne har svaret igen med at bombe en række lande i regionen.

Iran har gentagne gange angrebet stater på Den Arabiske Halvø – tilsyneladende fordi de lægger jord til amerikanske militærbaser.

– Alligevel er Iran og dets stedfortrædere fortsat i stand til og fortsætter med at angribe USA’s og allieredes interesser i Mellemøsten, lyder det fra efterretningschefen.

Det er første gang, at Tulsi Gabbard har udtalt sig offentligt om krigen i Iran, siden den begyndte for snart en måned siden.

Flere amerikanske politikere – herunder nogle af præsident Donald Trumps republikanere – har sagt, at de ønsker flere oplysninger om krigen i Iran.

Militæroperationen har kostet tusindvis af mennesker livet, forstyrret millioner af menneskers hverdag og rystet energi- og aktiemarkederne.

Især demokrater har klaget over, at Kongressen ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om konflikten, der koster amerikanske skatteydere milliarder.

Ifølge en højtstående embedsmand i Trump-administrationen har USA’s forsvarsministerium bedt Det Hvide Hus om at godkende en anmodning på over 200 milliarder dollar – 1300 milliarder kroner – til Kongressen for at finansiere krigen. Det skriver The Washington Post.

Reuters

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer alle krigens parter til at stoppe med at angribe civil infrastruktur – især anlæg til vandforsyning og energi.

Det skriver Macron på det sociale medie X.

– Det er i vores fælles interesse uden forsinkelse at indføre et moratorium for angreb rettet mod civil infrastruktur, særligt energi- og vandforsyningsanlæg.

– Civilbefolkninger og deres basale behov samt energiforsyningens sikkerhed skal beskyttes, skriver Macron.

Den franske præsident oplyser, at han netop har talt med emiren i Qatar og USA’s præsident, Donald Trump, efter angreb på gasproduktionsanlæg i Iran og Qatar.

Et større naturgasanlæg er onsdag aften brudt i brand i Qatar, efter at det er blevet ramt i et iransk missilangreb.

Anlægget, der blev ramt, var Ras Laffan Industrial City, som er Qatars primære anlæg til produktion af flydende naturgas.

Angrebet har medført omfattende skader, oplyste QatarEnergy, der er Qatars statslige energiselskab.

Qatars udenrigsministerium har ifølge mediet Al Jazeera betegnet det iranske angreb som “en grov krænkelse af statens suverænitet såvel som et direkte angreb på dens nationale sikkerhed”.

Tidligere på onsdagen udsendte Iran et varsel om, at et angreb på en række energifaciliteter i Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater var nært forestående.

I Abu Dhabi, som er en del af De Forenede Arabiske Emirater, blev driften på gasanlægget Habshan ifølge Reuters onsdag indstillet, efter at myndigheder havde konstateret to tilfælde af nedfaldne vragrester.

Det skete efter det, der blev kaldt en vellykket opsnapning af et missil.

Saudi-Arabiens udenrigsminister, Faisal bin Farhan, oplyser natten til torsdag ifølge Reuters, at to olieraffinaderier i nærheden af hovedstaden, Riyadh, er blevet udsat for iranske angreb.

Den danske skoproducent Ecco har underskud for andet år i træk.

Underskuddet lyder på 24 millioner euro, som svarer til knap 180 millioner danske kroner.

Det fremgår af et regnskab for 2025 ifølge erhvervsmediet DetailWatch.

– Efter et år præget af global volatilitet og strategisk tilpasning afsluttede Ecco 2025 med et finansielt resultat, der er utilfredsstillende, skriver Ecco i ledelsesberetningen ifølge DetailWatch.

– På tværs af alle markeder og kanaler levede indtjeningen ikke op til vores forventninger.

Underskuddet er mindre end i 2024, hvor det lød på 37,6 millioner euro, som svarer til 280 millioner danske kroner.

Volatilitet dækker over usikkerheder og udsving.

– På trods af et udfordrende år afslutter vi 2025 stærkere end 2024 og går ind i 2026 med mere strømlinede processer og stærkere organisatorisk alignment, hvilket gør os bedre rustet til at forfølge langsigtet succes med klarhed og modstandsdygtighed, lyder det i Eccos ledelsesberetning ifølge DetailWatch.

JydskeVestkysten skrev onsdag eftermiddag, at den kommercielle direktør, Casper Gram Hvejsel, som trådte i januar sidste år, ifølge CVR-registret er fratrådt.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs liste fra november 2025 over landets ti rigeste familier, indtager Eccos bestyrelsesformand, Hanni Toosbuy Kasprzak, tiendepladsen med en anslået formuestørrelse på 15,8 milliarder kroner.

Ecco etablerede sit første produktionsanlæg i Bredebro i Sønderjylland i 1963.

I dag ligger der Ecco-fabrikker i Holland, Portugal, Indonesien, Vietnam, Thailand og Kina.

Tre palæstinensiske kvinder er sent onsdag blevet dræbt i et iransk missilangreb på Vestbredden.

Det oplyser hjælpeorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nyhedsbureauet AFP skrev tidligere, at i alt fire kvinder havde mistet livet i angrebet. Efterfølgende oplyste læger i området dog, at den fjerde kvinde er i kritisk tilstand, men at hun er i live.

I alt 13 personer meldes såret i angrebet.

Ifølge Reuters rapporterer Det Palæstinensiske Selvstyres nyhedsbureau, Wafa, at et missil under angrebet ramte en frisørsalon i byen Beit Awwa, som ligger sydvest for den større by Hebron.

Der er tale om det første dødelige angreb fra Iran mod Vestbredden, siden angrebene mellem USA og Israel og Iran begyndte den 28. februar, skriver Reuters.

Det er ifølge AFP desuden det første angreb, hvor palæstinensere er blevet dræbt.

Vestbredden er besat af Israel og har været det siden 1967.

Til AFP sagde det palæstinensiske akutberedskab tidligere, at kvinderne mistede livet som følge af nedfaldne granatsplinter.

Til Reuters siger det israelske militær, at det har fået meldinger om, at angrebet skete med klyngeammunition. Det er en sprængladning, der deler sig op i små bomber.

Kort tid inden kvindernes dødsfald blev bekræftet, sagde Israels militær, at det havde identificeret missiler i luften.

Der var tale om missiler “affyret fra Iran mod staten Israels territorium”, lød det, og militæret “arbejdede for at opsnappe truslen”.

Ifølge det israelske medie Times of Israel siger ambulancetjenesten Magen David Adom, at en mand i det centrale Israel også har mistet livet, efter hvad der tilsyneladende var klyngeammunition fra Iran.

Manden var en 30-årig udlænding, skriver mediet, men hans nationalitet fremgår ikke.

USA indledte sammen med Israel den 28. februar den første bølge af angreb mod Iran i en omfattende militæroperation. Herefter rettede Iran missiler og droner mod en række lande i Mellemøsten – blandt andet mod militærbaser tilhørende USA.

Ifølge Reuters er mindst 14 personer i Israel blevet dræbt, siden angrebene blev indledt.

Qatar fordømmer på det kraftigste de seneste dages angreb fra Iran på energifaciliteter i både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Det fremgår af en udtalelse, som Qatars udenrigsministerium har delt på det sociale medie X natten til torsdag.

Angrebene betegnes som et åbenlyst brud på folkeretten og en alvorlig trussel mod den globale energisikkerhed, skibsfart og miljøet.

– Udenrigsministeriet understreger, at Irans brutale angreb på lande i regionen har overskredet alle røde linjer ved at ramme civile, civile objekter og afgørende faciliteter, lyder det.

QatarEnergy, der er Qatars statslige energiselskab, har i en udtalelse natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters meddelt, at flere af dets anlæg til flydende naturgas (LNG) er blevet ramt af missilangreb.

Det har udløst større brande og påført omfattende skader, lyder det.

– Beredskab blev straks udsendt for at begrænse de opståede skader, og der er ikke rapporteret om tilskadekomne.

Onsdag aften lød det fra QatarEnergy, at Ras Laffan Industrial City, som er Qatars primære anlæg til produktion af flydende naturgas, var brudt i brand efter et iransk missilangreb.

På iransk stats-tv meldes der tidligt torsdag også om de gentagne angreb.

Her lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP, at et missil har ramt Ras Laffan igen, kun få timer efter at det blev ramt første gang.

– Qatars Ras Laffan-raffinaderi ramt af missil igen, brænder, skriver den statslige radio- og tv-station Islamic Republic of Iran Broadcastings (Irib) på Telegram.

Qatars indenrigsministerium melder ifølge Reuters, at to brande i området nær Ras Laffan er under kontrol.

Onsdag udsendte Iran et varsel om, at et angreb på en række energifaciliteter i Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater var nært forestående.

Abu Dhabis mediekontor har på X natten til torsdag oplyst, at man har indstillet driften på gasanlægget Habshan. Det skyldes nedfaldne vragrester fra opsnapninger af missiler.

Heller ikke herfra er der meldinger om, at nogen er kommet til skade.

Den amerikanske skuespiller Sean Penn fik natten til mandag dansk tid karrierens tredje Oscar, som ikke mange før ham har opnået.

Men den 65-årige filmmand var ikke til stede ved uddelingen i Dolby Theatre i Hollywood for at modtage prisen for sin birolle i “One Battle After Another”.

Han befandt sig i Ukraine, som han har besøgt flere gange efter Ruslands invasion i 2022.

Det ukrainske jernbaneselskab Ukrzaliznytsia har givet Sean Penn en oscarformet statuette lavet af metal fra en ukrainsk togvogn, der er blevet ramt af et russisk angreb.

Det er som en tak for skuespillerens støtte til landet.

Det skriver flere internationale medier, herunder CNN.

Sean Penn fik overrakt gestussen tirsdag af jernbaneselskabets direktør, Oleksandr Pertsovskyi.

– Det er ikke af guld, men den er meget ægte og fra bunden af vores hjerter, Sean.

På statuetten lyder indskriften:

– Dette stål bar engang millioner af mennesker væk fra krig. Så kom et russisk missil. Vi smeltede det ikke om til et våben. Vi smedede det om til taknemmelighed. For dig. For dit talent. For dit mod til at stå sammen med Ukraine.

Sean Penn mødte ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag ukrainske styrker ved frontlinjen.

Skuespilleren var i 2023 med til at lave dokumentaren “Superpower”, som handler om landet og dets præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Da Sean Penn besøgte Volodymyr Zelenskyj – der selv har en fortid som skuespiller – efter Ruslands invasion i 2022, havde skuespilleren en af sine oscarstatuetter med.

– Det er bare en åndssvag symbolsk ting. Men hvis jeg ved, at den er her hos dig, føler jeg mig stærkere og har det bedre med mig selv til kampen. Når du vinder (krigen, red.), så tag den med tilbage til Malibu (i USA, red.).

Sean Penn modtog karrierens første Oscar i 2004 for sin hovedrolle i krimidramaet “Mystic River”.

Karrierens anden Oscar fik han i 2009 for sit portræt af den homoseksuelle politiker og menneskerettighedsforkæmper Harvey Milk i filmen “Milk”.

Da Sean Penn modtog sine to første statuetter, var han til stede ved uddelingen.

Den tredje statuette tog sidste års oscarvinder for Bedste Mandlige Birolle, Kieran Culkin, med på vegne af Sean Penn, da han havde præsenteret de nominerede.

– Sean Penn kunne ikke være her – eller ville ikke.

Ud over Sean Penn er også Meryl Streep, Daniel Day-Lewis, Jack Nicholson og Ingrid Bergman iblandt de syv skuespillere, der har modtaget tre oscarstatuetter.

Kun en skuespiller har modtaget fire oscarstatuetter: Katharine Hepburn.

Den amerikanske centralbank (Fed) fastholder sin toneangivende rente i intervallet 3,50 til 3,75 procent.

Det oplyser Fed i en pressemeddelelse efter et rentemøde onsdag.

Det var ventet, at Fed ville fastholde renten på et tidspunkt, hvor urolighederne i Mellemøsten har sendt oliepriserne i vejret, hvilket kan føre til stigende inflation og begrænset vækst.

USA har sammen med Israel været i krig mod Iran i snart tre uger.

I pressemeddelelsen bemærker USA’s centralbank, at det endnu er uvist, hvordan begivenhederne i Mellemøsten kommer til at påvirke amerikansk økonomi på længere sigt.

– Implikationerne af udviklingen i Mellemøsten for den amerikanske økonomi er usikre. Komitéen er opmærksom på risiciene for begge sider af sit dobbelte mandat, skriver Fed.

Centralbanken henviser til, at den har et todelt mål om på den ene side at tilstræbe at holde inflationen på to procent, og på den anden side at sikre, at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri påpeger i en skriftlig kommentar, at den amerikanske centralbank ikke har et særligt stort manøvrerum blandt andet på grund af udviklingen i Mellemøsten.

– Amerikanerne kæmper fortsat med en for høj inflation, og de stigende energipriser vil blot bringe inflationen endnu længere væk fra målet.

– Den svage beskæftigelse kan tale for en lavere rente, men det kræver, at der kommer mere ro på inflationen, siger Allan Sørensen.

Rentemeddelelsen fra Fed kommer blandt andet i kølvandet på en amerikansk jobrapport, som i februar viste, at der var forsvundet 92.000 job uden for landbruget i USA i januar. Det var et uventet fald.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange presset på for, at den amerikanske centralbank sænker renten.

Derfor vil den seneste rentebeslutning ikke blive vel modtaget af Trump, siger aktiechef Philip Jagd fra Sampension i en skriftlig kommentar.

– At den amerikanske centralbank holder renten i ro, er på ingen måde overraskende. For det var nærmest så sikkert som amen i kirken, at de ikke ville trykke på renteknappen i dag.

– Men det vil utvivlsomt bringe sindet yderligere i kog hos Trump, som forleden helt rituelt var ude med riven efter centralbankchef Jerome Powell og endnu en gang krævede rentenedsættelser af ham – denne gang med henvisning til olieprisens himmelflugt som følge af Iran-krige, siger han.

Inden USA og Israel iværksatte krigen mod Iran, var der lagt op til, at der kunne komme en rentesænkning allerede til sommer. Men nu forventer USA’s centralbank først at ville sænke renten i slutningen af året.

Samtidig med rentemeddelelsen har Fed offentliggjort sine forventninger til amerikansk økonomi i 2026.

Her fremgår det, at banken forventer en inflation på 2,7 procent ved udgangen af året. Tidligere forventede Fed, at inflationen ville ende på 2,4 procent.

I spidsen for Fed står Jerome Powell. Hans periode som centralbankchef udløber i maj, hvor han – hvis han får Senatets godkendelse – bliver erstattet af Kevin Warsh, som er blevet udpeget af Trump.

En sættevogn lastet med omkring 15 ton slik er blevet stjålet fra en rasteplads nær Neustadt-Glewe i den nordlige del af Tyskland.

Det oplyser politiet i Rostock i en pressemeddelelse ifølge TV 2.

Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA er der helt specifikt tale om 15 ton vingummibamser. Hvis en pose vejer 120 gram, er der stjålet 125.000 styk.

Den anslåede værdi af tyveriet er ifølge myndighederne omkring 250.000 euro, som svarer til mere end 1,8 millioner danske kroner.

En sættevogn er en stor anhænger, som sættes bag på en lastvognstruck.

Ifølge politiets oplysninger parkerede chaufføren lastbilen med den dertilhørende sættevogn på en rasteplads om morgenen.

Om aftenen, da han vendte tilbage, var selve sættevognen med slikket i forsvundet.

Sættevognen, som er fra transportvirksomheden Schmitz Cargobull med teksten Bavaria Transport + Logistik påtrykt på siden, er blevet efterlyst.

Kriminalpolitiet i Schwerin, som ligger cirka 110 kilometer øst for storbyen Hamborg, har overtaget efterforskningen af sagen om den forsvundne sættevogn med de søde sager i.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp, hvis man har gjort sig iagttagelser på eller omkring rastepladsen, eller hvis man i det hele taget har oplysninger om, hvor sættevognen og slikket befinder sig.

Udsigten til farligt vejr har fået myndighederne på den populære feriedestination Tenerife til at aktivere øens nødplan onsdag eftermiddag.

Det oplyser det lokale styre i en pressemeddelelse.

Det er stormen Therese, der ventes at ramme De Kanariske Øer og i særlig grad Tenerife.

Der er meldinger om voldsomt vejr med risiko for store nedbørsmængder og vindstød på over 100 kilometer i timen, skriver mediet Canarian Weekly.

Der er risiko for over 300 liter nedbør per kvadratmeter i nogle områder, skriver mediet. Det kan skabe store oversvømmelser.

Det ventes, at den nordlige og sydvestlige del af øen samt højtliggende områder bliver hårdest ramt.

Blandt de tiltag, som styret på øen har iværksat, er at aflyse alle udendørsbegivenheder.

De lukker også for adgang til blandt andet vandreruter.

Desuden opfordres både beboere og turister til blandt andet at undgå unødvendige rejser og at sikre alle genstande udendørs.

Ifølge Canarian Weekly vil skoler og uddannelsesinstitutioner holde lukket de næste to dage. I stedet vil undervisningen foregå online.

Byens rådmand for natur, bæredygtighed, sikkerhed og beredskab Blanca Pérez udtaler i pressemeddelelsen, at aktiveringen af planen gør det “muligt at koordinere alle øens ressourcer og iværksætte forebyggende tiltag”.

Det gælder særligt i forhold til risikoen for jordskred og oversvømmelser.

– Det er afgørende, at befolkningen respekterer restriktionerne og træffer foranstaltninger for at beskytte sig selv, lyder det.

Tenerife ligger i Atlanterhavet ud for Afrikas nordvestkyst. Det er den største af De Kanariske Øer.

Der bor knap 970.000 mennesker på den spanske ø.

Det tyskejede musikselskab BMG hiver den amerikanske techvirksomhed Anthropic i retten for at bruge musik fra kunstnere som The Rolling Stones, Bruno Mars og Ariana Grande til at træne selskabets chatbot Claude til at tale og skrive som mennesker.

Søgsmålet blev indgivet tirsdag til den føderale domstol i den amerikanske delstat Californien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Anthropics praksis med at træne AI-modeller på ophavsretligt beskyttede værker står i direkte modsætning til de standarder, der kræves af enhver ansvarlig bruger af AI, siger BMG i en udtalelse ifølge Reuters.

Musikselskabet har fundet, hvad de mener, er 493 specifikke tilfælde af sangtekster, som Anthropic skulle have krænket ophavsretten af.

Foruden sange fremført af rockbandet The Rolling Stones, popsangeren Bruno Mars og sangerinden Ariana Grande skulle også musik fra andre kendte pop- og rockmusikere være blevet brugt.

Hvis retten giver BMG medhold, kan det blive dyrt.

Under amerikansk lov kan erstatningen for bevidst krænkelse af ophavsretten løbe op i 150.000 dollars per værk.

Anthropic har endnu ikke offentligt reageret på søgsmålet.

Ifølge Reuters er søgsmålet fra BMG det seneste i rækken af sager, hvor techvirksomheder er blevet hevet i retten for at benytte andres værker til at træne deres AI-modeller.

Pladeselskabet Universal Music Group lagde sag an mod Anthropic i 2023. En sag, som stadig er i gang.

Sidste år indgik Anthropic ifølge Reuters et forlig på 1,5 milliarder dollar i en sag anlagt af en gruppe forfattere.

Bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby kræver 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter, overgreb og den vold og mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og avisen VG.

Kravene er blevet lagt frem i retten i Oslo onsdag eftermiddag, hvor retssagen mod den norske kronprinsessesøn nærmer sig sin slutning.

Advokat Heidi Reisvang har fremlagt sine krav på vegne af influenceren Nora Haukland og to unavngivne kvinder.

De to sidstnævnte er Marius Borg Høiby tiltalt for at have voldtaget ved andet forhold end samleje, mens han er tiltalt for at have mishandlet Nora Haukland, som var kærester med Høiby fra 2022 til 2023.

Bistandsadvokaten kræver en erstatning på samlet 320.000 norske kroner til den ene unavngivne kvinde.

Den anden kvinde, hvis navn ikke må nævnes offentligt, skal have samlet 490.000 norske kroner i erstatning, mener advokaten. Knap halvdelen af beløbet er en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Endelig skal Nora Haukland have 200.000 kroner i erstatning.

Advokat Lill Vassbotn repræsenterer et fjerde offer i sagen. Marius Borg Høiby er tiltalt for at have udsat denne kvinde for fuldbyrdet voldtægt. Lill Vassbotn kræver 400.000 norske kroner i erstatning til hende.

Bistandsadvokat Hege Salomon kræver mindst 260.000 norske kroner i erstatning til en kvinde, som Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget ved et andet forhold end samleje i forbindelse med en efterfest.

Endelig mener advokat Mette Yvonne Larsen, at Marius Borg Høibys ekskæreste, som han var sammen med, da sagen mod ham begyndte at rulle i august 2024, skal have 250.000 kroner i erstatning.

Kvinden er blevet omtalt som Frogner-kvinden.

Marius Borg Høiby er tiltalt for at have udsat hende for vold, hensynsløs adfærd og seksuelle krænkelser og for at have overtrådt tilhold, som forbød ham at opsøge hende.

Tidligere på dagen kom det frem i retten, at anklagemyndigheden kræver Marius Borg Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel i sagen.

Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i en stor del af anklagerne i sagen – herunder voldtægter, mishandling, og seksuelle krænkelser.

Han erkender til gengæld blandt andet et tilfælde af vold, to tilfælde af hærværk og et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.

Dronning Margrethe får fra april en ny højre hånd, som allerede kender kongehuset.

Kongehusets tidligere kommunikationschef, Lene Balleby, bliver 85-årige forhenværende regents nye hofdame.

Det bekræfter kongehuset over for Billed-Bladet.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon er en hofdame en stillingsbetegnelse for en person ved hoffet, der ledsager og assisterer dronningen eller en prinsesse ved officielle arrangementer og ved andre arrangementer i ind- og udland.

Hofdamerne udpeges i udgangspunktet af dronningen selv eller den respektive prinsesse, som de tjener, fremgår det af Danmarks Nationalleksikon.

De rekvireres normalt i kongehusets omgangskreds eller hentes ind fra stillinger i blandt andet centraladministrationen. Stillingen besættes ikke på typisk almindelig vis med et opslag og en ansøgning.

Lene Balleby stoppede i februar 2025 i jobbet som kongehusets kommunikationschef efter 17 år på posten, hvor hun har indgået i kongehusets ledelse. En stilling, som den tidligere DR-vært Nina Munch-Perrin i dag bestrider.

Den 69-årige kommende hofdame er egentlig uddannet folkeskolelærer.

Via en tillægsuddannelse i journalistik blev hun i 1987 souschef i forsikringsselskabet Hafnias kommunikationsafdeling, inden hun efter 13 år i Egmont-koncernen og fire år på den danske ambassade i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., fik jobbet i kongehuset.

Hun er tildelt Kommandørkorset af Dannebrogsordenen.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon har dronning Margrethe fire hofdamer, der indgår i en arbejdsturnus hen over året, så hver hofdame i udgangspunktet dækker et kvartal.

En kommission skal komme med forslag til, hvordan Færøerne, Grønland og Åland kan deltage på lige fod med andre parter i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Det er blevet besluttet denne uge.

Det oplyser Nordisk Ministerråd i en pressemeddelelse.

Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i arbejdet i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.

Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.

Ved årsskiftet fik de fast plads i rådets præsidium, som er den øverste politiske ledelse mellem de årlige sessioner.

Kommissionen skal arbejde på en opdatering af Helsingforsaftalen, som danner rammen om Nordisk Råd.

Det arbejde skal efter planen være færdigt, så kommissionens ændringsforslag kan behandles i oktober i år på Nordisk Råds session.

– Kommissionen skal udarbejde ét samlet forslag til konkrete ændringer af teksten i Helsingforsaftalen og øvrige tiltag, hvormed ligestillet deltagelse af Færøerne, Grønland og Åland i det nordiske samarbejde kan opnås, står der i kommissoriet.

Otte medlemmer skal deltage i kommissionens arbejde. Medlemmerne er repræsentanter for de nordiske lande og tre selvstyreområder.

Dens arbejde er internt.

Grønland begyndte at boykotte det politiske arbejde i Nordisk Råd, da de tre selvstyreområder i 2024 ikke blev inviteret til et topmøde.

Da det blev besluttet at give områderne plads i præsidiet, blev det af rådet beskrevet som et skridt i retning af “et mere relevant og inkluderende samarbejde”.

Men den grønlandske regering skrev til mediet KNR, at den endnu ikke ville deltage i det politiske arbejde.

– Den tidligere regerings budskab om, at Grønland skal blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, støttes fortsat og fastholdes af den nuværende regering, sagde den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i oktober.

Helsingforsaftalen er fra 1962. Den blev senest ændret i 1995.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det nordiske samarbejde og blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.

Iran har onsdag udsendt et evakueringsvarsel for flere olieanlæg i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Anlæggene er nært forestående, lyder det.

– Disse centre er blevet direkte og legitime mål og vil blive ramt i de kommende timer. Derfor opfordres alle borgere, beboere og ansatte til straks at forlade disse områder, lyder det i den iranske advarsel.

Advarslen fra Iran kommer efter meldinger om amerikansk-israelske angreb på iranske olieanlæg i South Pars og Asaluyeh.

Iran beskylder de arabiske lande for at lade USA udføre angreb fra sine militærbaser i landene mod Iran.

Det iranske evakueringsvarsel er rettet mod raffinaderiet Samref og Jubail Petrochemical Complex, som begge ligger i Saudi-Arabien, al-Hosn-gasfeltet i De Forenede Arabiske Emirater samt Mesaieed Petrochemical Complex, Mesaieed Holding Company og raffinaderiet Ras Laffan i Qatar.

Oliepriserne er steget kraftigt onsdag efter angrebene.

Råolie fra Nordsøen er steget med over fem procent til omkring 109 dollar per tønde. Det svarer til cirka 705 danske kroner.

Generelt har krigen i Mellemøsten sendt de globale oliepriser i vejret.

Flere dage har prisen på råolie været over 100 dollar per tønde. 9. marts nåede olieprisen helt op på 115 dollar per tønde, hvilket var det højeste niveau siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Til sammenligning lå olieprisen omkring 65 dollar per tønde i dagene op til den 28. februar, hvor Israel og USA iværksatte krigen mod Iran.

Mens Israel og USA siden dagligt har angrebet Iran, har Iran angrebet Israel og de arabiske golfstater.

Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, er blevet dræbt.

Det bekræfter Irans præsident, Masoud Pezeshkian, på det sociale medie X onsdag eftermiddag dansk tid.

Tidligere på dagen meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Esmail Khatib var død i et israelsk angreb.

På X skriver Irans præsident om “de kujonagtige drab på vore kære kolleger Esmail Khatib, Ali Larijani og Aziz Nasirzadeh”.

Ali Larijani var Irans øverste sikkerhedschef og fungerede som den nu afdøde ayatollah Ali Khameneis højre hånd.

Larijani blev dræbt i et israelsk angreb tirsdag.

Aziz Nasirzadeh var Irans forsvarsminister, indtil han blev dræbt 28. februar – samme dag, som Ali Khamenei mistede livet i et israelsk angreb.

Foruden Larijani blev flere andre højtstående militærfolk dræbt i israelske angreb tirsdag – herunder chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani. Militsen hører under Revolutionsgarden.

Larijani var dog det mest bemærkelsesværdige offer blandt dem, der blev mål for israelske angreb tirsdag.

Han er blevet beskrevet som den højest placerede iraner efter Ali Khamenei, der er blevet dræbt af Israel under den igangværende krig.

Efter at Iran sent tirsdag after bekræftede Larijanis død, sagde Irans hærchef, Amir Hatami, at Iran vil gengælde drabet på sikkerhedschefen.

– Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, sagde han.

Da Israels forsvarsminister, Israel Katz, tidligere onsdag fortalte, at Esmail Khatib var død, sagde Katz, at det israelske militær har fået bemyndigelse til at dræbe alle højtstående iranske topfolk, som militæret har lavet en efterretningsvurdering af.

Det var uklart, hvad en sådan vurdering indebærer.

En 27-årig tidligere ansat i Københavns Kommune idømmes i Københavns Byret fængsel i tre år og seks måneder i en sag om videregivelse af CPR-oplysninger.

Den 27-årige Frederik Nielsen – tidligere Frederik Nibelius – var frem til sommeren 2024 ansat som studentermedhjælper på vielseskontoret i Københavns Kommune, hvorfra han havde adgang til Det Centrale Personregister, CPR.

Herfra tilgik han over 1000 borgeres oplysninger og solgte nogle af oplysningerne videre – blandt andet til folk fra det kriminelle miljø.

1000 kroner fik han hver gang, han delte en persons CPR-oplysninger.

Han var blandt andet tiltalt for medvirken til drabsforsøg mod en mand fra Lind i Herning. Retten har dog ikke fundet ham skyldig i medvirken til drabsforsøget – i stedet er han dømt for medvirken til forsøg på grov vold.

Frederik Nielsen var tiltalt for medvirken til drabsforsøget i Lind i juni 2024, fordi han forinden havde videregivet adressen på den mand, der var mål for drabsforsøget.

Anklagemyndigheden mente, at han måtte have anset det for sandsynligt, at oplysningerne kunne blive brugt til et drabsforsøg.

Men en enig domsmandsret mener, at han blot kan dømmes for medvirken til forsøg på grov vold.

Han var også tiltalt for medvirken til en række forhold om forsøg på røveri. Det er han også blevet frifundet for. Han er dog dømt for medvirken til forsøg på grov vold i de forhold.

I alt er han fundet skyldig i medvirken til forsøg på grov vold i 34 tilfælde.

Retten har især lagt vægt på den 27-åriges chatkorrespondancer med de personer, han solgte oplysninger til.

– Vi mener, at du på et tidspunkt måtte have indset, at de oplysninger, du videregav, kunne bruges til forsøg på grov vold, og at du har accepteret det, siger retsformanden, efter at dommen er afsagt.

Anklagemyndigheden gik efter mellem otte og ti års fængsel til den 27-årige.

Den 27-årige har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. Både han og anklagemyndigheden har to uger til at overveje, om dommen skal ankes.

4.304.302 vælgere kan stemme ved folketingsvalget 24. marts.

Det er lidt over 35.000 flere end ved det seneste folketingsvalg i 2022, viser en foreløbig opgørelse over vælgertal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

35.254 flere personer har lige nu stemmeret end ved valget i 2022, hvilket er en stigning på 0,8 procent.

Opgørelsen er lavet 17. marts, en uge før valget.

Tallet omfatter de vælgere, der er registreret med bopæl i Danmark, og vælgere bosat i udlandet, der efter ansøgning er optaget på valglisten efter reglerne om udlandsdanskeres valgret.

Ud af de 4.269.044, der var stemmeberettigede ved folketingsvalget i 2022, valgte 3.592.041 af dem enten at brevstemme eller møde op på et valgsted.

Dermed landede stemmeprocenten dengang på 84,1, hvilket var den laveste i mere end 30 år.

Opgørelsen fra 17. marts omfatter også de 17-årige personer, der senest på valgdagen fylder 18 år, og som opfylder de øvrige krav for at kunne stemme.

Antallet af danskere bosat uden for Danmark, der efter ansøgning er optaget på valglisten, er faldet med 686 personer, når man sammenligner med folketingsvalget i 2022. Dengang var antallet 2537.

Det endelige vælgertal, der bliver opgjort på selve valgdagen, vil på grund af dødsfald og flytninger til udlandet i tiden indtil valgdagen blive lidt mindre end 4.304.302, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

En sag om sprængstof i Billund Lufthavn har onsdag ført til en dom på fængsel i otte år til en russisk statsborger. Dommen er afsagt af Vestre Landsret.

Dermed er der sket en skærpelse på to år i forhold til den dom, som Retten i Kolding nåede frem til i efteråret.

Den 39-årige Sergei Alekseevich Ikonnikov var i april 2024 årsag til, at myndighederne besluttede at lukke lufthavnen i omkring otte timer.

På en stol hos politiet havde han kastet en rygsæk med sprængsstof – og ledsaget af en bemærkning om “Bomb, bomb!”

Sprængstoffet viste sig at være af typen TATP, som er særdeles ustabilt. Han havde selv fremstillet det i en hytte i feriecentret Lalandia.

Natten inden episoden i lufthavnen havde han foretaget sprængning af en hæveautomat ved Legoland.

Efter byrettens dom på seks år ankede anklagemyndigheden til landsretten blandt andet med påstand om, at han også skulle dømmes for at have udsat andres liv for overhængende fare.

Dette ville landsretten dog ikke skrive under på.

Alligevel blev straffen altså skærpet til otte år.

– Jeg er tilfreds med, at landsretten i overvejende grad har fundet manden skyldig i en særligt hensynsløs adfærd med TATP, udtaler specialanklager Emil Stenbygaard fra Statsadvokaten i Viborg i en pressemeddelelse.

Landsretten er i øvrigt enig med byretten i, at den 39-årige skal udvises af Danmark.

Tidligere har han forklaret, at han var flygtet fra sit hjemland, hvor han i mange år har siddet i fængsel for blandt andet røveri og afpresning.

Der er onsdag flere forskellige meldinger om, hvor mange mennesker der blev dræbt, i et pakistansk luftangreb mod et behandlingscenter for stofmisbrugere i Afghanistans hovedstad, Kabul, mandag aften.

Ifølge FN’s hjælpemission i Afghanistan blev 143 personer dræbt i angrebet.

Det oplyser FN-missionen til Reuters.

Dødstallet er noget lavere end det, der tidligere er blevet meldt ud fra det afghanske Taliban-styre.

Ifølge Hamdullah Fitrat, der er talsperson for Afghanistans regering, mistede mindst 400 personer livet i angrebet, mens omkring 250 skulle være sårede.

Det skrev han i et opslag på X.

Fra Norsk Flygtningehjælp (NRC) lyder meldingen, at “hundreder” er dræbte.

Det fortæller Jacopo Caridi, der er NRC-landechef i Afghanistan, til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Caridi havde ngo’en teams til stede ved behandlingscenteret umiddelbart efter angrebene.

– Ud fra det, vi så, og det, vi drøftede med de andre involverede i nødhjælpsindsatsen, kan vi sige, at der var hundreder af dræbte og sårede, siger han.

Pakistans regering afviser, at behandlingscentret i Afghanistans hovedstad har været et bevidst mål.

Målene for Pakistans militær har i stedet været militære installationer og terrorstøttende infrastruktur, lyder det.

Angrebet skete ifølge den afghanske regering omkring klokken 21.00 mandag aften lokal tid – omkring klokken 17.00 dansk tid.

Pakistan erklærede 27. februar “åben krig” mod Afghanistan efter længere tids konflikt med nabolandet.

Pakistan anklager Taliban-styret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Det har Taliban-styret afvist.