Seneste nyheder

Der skal ikke være forskel på størrelsen på en parkeringsbøde, alt efter om det er kommunen eller et privat selskab, der opkræver den.

I stedet skal loftet for en parkeringsbøde være på 510 kroner, som det i dag koster at parkere ulovligt på en offentlig parkeringsplads.

Det er et af i alt seks parkeringsforslag, som Danmarksdemokraterne og formand Inger Støjberg lancerer i Jyllands-Posten lørdag.

– Det er blevet det vilde vesten for parkeringsselskaberne, siger Støjberg til Ritzau.

– Man kan se parkeringsselskaber, der opkræver bøder på 900 kroner rundtomkring, hvor der på den kommunale front max må indkræves 510 kroner. Derfor synes jeg, at det er fornuftigt at sige, at der er et maksimumbeløb, og det er 510 kroner.

De private parkeringsselskabers brancheorganisation, Parkeringsbrancheforeningen, har tidligere forklaret de højere parkeringsafgifter med, at prisstigningerne følger “de almindelige omkostningsstigninger i samfundet”.

For den kommunale afgiftspris på 510 kroner er ikke steget siden 2001, efter at der blev indført et skattestop fra politisk side. Ifølge Danmarks Statistik svarer 510 kroner i 2001 til godt 775 kroner i dag.

Inger Støjberg mener, at parkeringsselskaberne “driver rovdrift på bilisterne”, og at parkeringsreglerne generelt er blevet for besværlige.

– Man må sige, at hvis man har et privat firma, der ikke laver andet end at opkræve p-bøder for folk, så har man selvfølgelig et incitament til at være ekstrem nidkær, og det er også min oplevelse, at det er man.

Hun har det dog “fint nok med, at der er private selskaber”, der driver parkeringsvirksomhed, lyder det videre.

– Men det skal bare være sådan, at det er til at finde rundt i som bilist, og så det er den samme bødetakst for alle, siger Støjberg.

Hun foreslår også i Jyllands-Posten, at kommunerne skal aflevere en større del af deres p-indtægter til staten.

Det skal ske ved, at grænsen for, hvor meget en kommune kan opkræve per borger uden at blive modregnet af staten, skal sænkes fra 320 kroner i gennemsnit til 50 kroner i gennemsnit per borger.

Tal fra bilejernes organisation FDM viser, at kommunerne i 2024 havde bruttoindtægter på omkring 1,2 milliarder kroner i forbindelse med parkering.

Københavns Kommune stod for over halvdelen af de indtægter med over 700 millioner kroner i bruttoindtægter for betalingsparkering og parkeringskontrol.

Ifølge Jyllands-Posten er det kun Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, der i dag afleverer nogle af deres p-indtægter til staten.

Danmarksdemokraterne og Støjberg foreslår videre, at de private parkeringsselskaber skal forpligtes til at udvikle en fælles app, der gælder for samtlige af selskabernes p-pladser.

Der er en lang række private parkeringsselskaber i Danmark som Q-Park, Apcoa, Parkzone og Copark.

Israel har identificeret et gidsel, hvis jordiske rester blev udleveret fredag.

Det oplyser det israelske militær lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Overdragelsen er sket som led i den våbenhvileaftale, der blev indgået mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel i oktober.

Den indebærer, at Hamas skal frigive 48 gidsler. De i alt 20, der fortsat er i live, blev overdraget i oktober.

Ud af de i alt 28 døde gidsler er 23 blevet overdraget. Det drejer sig om 20 israelere, et fra Thailand, et fra Nepal og et fra Tanzania.

Til gengæld har Israel løsladt omkring 2000 palæstinensiske fanger.

Det seneste udleverede gidsel er blevet identificeret som værende en 61-årig israelsk-argentinsk mand, der blev dræbt under Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023. Hans lig blev taget med til Gaza samme dag.

The Hostages and Missing Families Forum, en forening, der blev oprettet af familier til de personer, som blev bortført under angrebet, siger, at gidslets “tilbagevenden giver en vis trøst til en familie, der har levet med pinefuld usikkerhed og tvivl i over to år”.

– Vi giver ikke op, før det sidste gidsel er bragt hjem, lyder det i en erklæring.

Gidslets jordiske rester blev udleveret af Hamas og Islamisk Jihad, som er allierede.

Ud af de sidste fem døde gidsler, der fortsat mangler at blive overdraget, blev fire bortført 7. oktober 2023 – der er tale om tre israelere og en thailænder. Derudover skal de jordiske rester af en soldat, der blev dræbt i 2014 under en tidligere krig i Gaza, udleveres.

Israel har beskyldt Hamas for at trække processen med at overdrage de døde gidsler i langdrag.

Imens har den palæstinensiske gruppe sagt, at processen er langsom, da mange er begravet under murbrokkerne i det krigshærgede Gaza.

I alt blev 251 gidsler taget med til Gaza 7. oktober 2023. Derudover blev omkring 1200 personer dræbt, hvoraf de fleste var civile ifølge AFP.

Under krigen i Gaza er knap 68.000 blevet dræbt ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium. Tallet er ikke blevet verificeret, men FN anser det som værende troværdigt.

AFP

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker lørdag en anmeldelse om voldtægt, som skulle være sket på havneområdet i Køge.

Politiet er lørdag til stede i området for at sikre spor i forbindelse med efterforskningen, oplyser vagtchef Mikael Rahn til Ritzau.

– Klokken 04.53 modtager vi en anmeldelse, hvor anmelderen oplyser, at hun er blevet udsat for en sædelighedsforbrydelse på et område på Køge Havn.

Der er tale om en kvinde i 30’erne, og overgrebet skulle være sket udendørs.

– Vi har rigtig gode overvågningsbilleder fra stedet af både forurettede og mistænkte, fortæller Mikael Rahn.

Identiteten på den mistænkte er ikke blevet oplyst i forbindelse med anmeldelsen, og politiet håber på at kunne identificere ham, blandt andet ud fra overvågningsbillederne.

– Det er forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, siger Mikael Rahn.

Aktieanalytiker i Sydbank Søren Løntoft mener, at Novo Nordisk fortsat har en udviklingspipeline med midler, som ser “attraktiv” ud.

Det siger aktieanalytikeren efter meldingen om, at danske Novo Nordisk har tabt en budkrig om at opkøbe biotekselskabet Metsera.

– Det efterlader Novo Nordisk samme sted som før den her budkrig. Jeg tror, at Novo Nordisk gerne ville have haft fat i Metsera, men det var ikke liv eller død for virksomheden, vurderer han.

Og han mener derfor, at investorernes tillid til Novo Nordisk er uændret.

– Som udgangspunkt får det ikke så stor betydning for investorernes tillid til Novo Nordisk. Der var i forvejen usikkerhed om, hvorvidt virksomheden ville lykkedes med det her, siger Søren Løntoft.

Han vurderer alligevel, at det kan skabe en lille usikkerhed, når Novo har budt “så aggressivt” på Metsera.

– Det kan muligvis give en snert af usikkerhed i forhold til, om Novo Nordisk har tillid til virksomhedens egen pipeline.

Aktieanalytikeren fortæller, at amerikanske Pfizer, som har vundet budkrigen om at købe Metsera, med det nye opkøb får mulighed for at komme ind på et marked, Novo kunne have “draget nytte af”.

Med købet får Pfizer adgang til et selskab med nogle “attraktive” udviklingskandidater, som ifølge Søren Løntoft har vist “lovende resultater” i forhold til vægttab og bivirkningsprofil.

– Det kunne Novo Nordisk havde draget nytte af, hvis de vandt budkrigen, mener han.

To mænd er anholdt og sigtet i forbindelse med politiets efterforskning af et drab begået på en tankstation i Ishøj, oplyser vagtchef David Borchersen fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

På Q8-tanken på Ishøj Stationsvej nummer 8 blev en mand, som ifølge politiet er i 30’erne, skudt. Skyderiet fandt sted kort før klokken 17.

Ifølge Ritzaus oplysninger valgte en person efterfølgende at melde sig selv til politiet. David Borchersen bekræfter, at han er en af de mænd, som nu er anholdt.

De to mænd bliver lørdag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Vagtchefen kan ikke oplyse, hvorvidt de er sigtet for manddrab, eller om de spiller en anden rolle i sagen.

Regeringen vil gøre det lovpligtigt for udlejningsplatforme som Airbnb og Booking.com at oplyse, hvor mange dage en bolig er blevet udlejet.

Det siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) til DR.

Der er regler for, hvor lang tid man må leje sin bolig ud, men reglerne bliver ikke håndhævet i høj nok grad, siger ministeren.

Regeringen vil også lægge op til større bøder og gøre det muligt at påbyde udlejningsplatforme at blokere for bookinger eller fjerne annoncerne, når loftet for udlejning er nået.

Over for Ritzau uddyber Morten Dahlin, at bøderne skal være så store, at det ikke kan betale sig at snyde. Han vil dog ikke sætte et beløb på, før der har været drøftelser med Folketingets partier.

– Hovedsagen er, at man ikke skal kunne tjene 100.000 kroner på at bryde reglerne og så kun risikere at få en bøde på 25.000. Det skal være proportionalt, siger ministeren.

Det er som udgangspunkt tilladt at udleje hele sin helårsbolig som korttidsudlejning i op til 70 dage om året.

Den enkelte kommune har dog mulighed for at hæve grænsen til 100 dage.

Men i byer som København er det blevet beskrevet, at lejligheder i mange flere dage end det tilladte udlejes til turister.

I nogle tilfælde er der tale om, at lejlighederne reelt kun bruges til korttidsudlejning og derfor fungerer som en slags skyggehoteller i strid med loven.

– Det er uacceptabelt. Med den model, vi lægger frem, kan man stadig bruge deleøkonomien til at tjene en skilling på at leje sin bolig ud, når man er på ferie, men vi slår hårdt ned på dem, der systematisk bryder reglerne, siger Morten Dahlin.

Platformen Airbnb har over for Jyllands-Posten foreslået, at der oprettes et digitalt registreringssystem for alle korttidsudlejningsboliger.

Men her lægger regeringen modsat op til, at myndighederne kan forlange at få udleveret oplysninger for konkrete boliger.

– Hvis man skulle lave et nyt it-system, ville det koste skatteborgerne et sted mellem 80 og 110 millioner, og det ville tage mellem to og tre år at udvikle. Så vi har i denne omgang prioriteret en model, som kan virke hurtigst muligt, siger Morten Dahlin.

Modellen er altså afhængig af, at for eksempel en nabo melder det til myndighederne, hvis der er mistanke om, at en bolig udlejes mere end det tilladte.

I dag er det Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der er tilsynsmyndighed på området. Regeringen foreslår, at en kommune kan overtage tilsynsopgaven, hvis den ønsker det.

Det skal være amerikanske Pfizer, der får lov til at opkøbe biotekselskabet Metsera – ikke danske Novo Nordisk.

Det mener bestyrelsen i Metsera, som har takket ja til aftalen med Pfizer og opfordrer investorerne til at gøre det samme.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra Metsera.

Egentlig så Pfizer allerede tidligere ud til at have indgået en aftale om at købe Metsera, men så blev det amerikanske selskab overhalet indenom af Novo Nordisk.

Det fik amerikanerne til at lægge sag an mod Novo, der blev beskyldt for at bryde konkurrencelovgivningen. Den købte en dommer i USA dog ikke og afviste i stedet at blande sig i den igangværende budkrig.

Men krigen er altså faldet ud til Pfizers fordel.

I den nye børsmeddelelse fra Metsera lyder det, at buddet fra Novo Nordisk udgør en uacceptabelt høj juridisk risiko for Metsera og firmaets aktionærer i sammenligning med Pfizers bud.

Metsera skriver videre, at selskabet har fået en henvendelse fra det amerikanske handelstilsyn, Federal Trade Commission (FTC), der handlede om de potentielle risici ved at gå videre med den struktur, som Novo har foreslået.

Ifølge børsmeddelelsen vil Pfizer-opkøbet have en pris per aktie på op til 86,25 dollar.

Det er tidligere beskrevet, at Pfizer har budt 10 milliarder dollar for biotekselskabet, hvilket matchede et bud fra Novo.

Striden handler om vægttabsmedicin, som Metsera forsker i. I modsætning til Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som skal tages en gang om ugen, skal Metseras medicin kun tages månedligt.

Markedet for vægttabsmedicin i USA er allerede enormt og mange milliarder værd, og Pfizer har ledt efter en mulighed for at komme ind på det marked.

Torsdag i denne uge hævede Novo så sit bud, men efter den nye melding har Novo lørdag bekræftet, at der ikke kommer flere købstilbud fra dansk side.

I en pressemeddelelse skriver Novo Nordisk, at selskabet mener, at forslaget til en fusion levede op til konkurrencelovgivningen. Men efter grundig overvejelse er det altså blevet besluttet, at man ikke vil komme med et nyt, højere bud.

Metsera forventer, at aftalen med Pfizer bliver endeligt lukket i forbindelse med et aktionærmøde den 13. november.

En 26-årig mand har natten til lørdag været udsat for et knivstikkeri på Gammeltorv i København.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Michael Andersen.

Manden er blevet stukket en enkelt gang i låret og er blevet kørt på hospitalet. Lidt før klokken 07.00 lørdag morgen kan politiet ikke oplyse, hvilken tilstand han er i.

Det var klokken 04.09, at Københavns Politi fik anmeldelsen om et knivstikkeri på Gammeltorv, som ligger mellem Strøget og Vestergade i Indre By i København.

Vagtchef Michael Andersen oplyser, at der ikke er nogen anholdte i sagen.

USA’s præsident, Donald Trump, har på ulovlig vis beordret Nationalgarden til Portland i delstaten Oregon.

Sådan lyder en afgørelse fra en føderal dommer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters udgør den et juridisk tilbageslag for den amerikanske regeringens brug af militæret i landets storbyer.

Afgørelsen kommer fra distriktsdommer Karin Immergut, og det er den første afgørelse, der permanent blokerer for Trumps brug af militær magt til at slå ned på demonstrationer.

Demonstrationerne har fundet sted blandt indbyggere i USA i protest mod immigrationsmyndighederne ICE.

Karin Immergut vurderer, at Trumps administration ikke havde noget juridisk grundlag for at hævde, at der var oprør i Portland – eller for at hævde, at regeringen ikke var i stand til at håndhæve den føderale lovgivning på grund af demonstrationerne.

– Den lejlighedsvise indblanding for føderale embedsmænd har været minimal, og der er ingen beviser for, at de her mindre protester i væsentlig grad har hindret håndhævelsen af nogen immigrationslove, lyder det i dommerens 106-sider lange begrundelse og kendelse.

Ifølge Reuters er det sandsynligt, at Trumps administration vil anke afgørelsen, og sagen kan dermed ende i landets højesteret.

Det var i september, at Portland og Oregons delstatslige justitsministerium lagde sag an mod Trump-administrationen. Her lød det, at administrationen overdrev omfanget af vold i byen for at retfærdiggøre indsættelsen af styrker.

Det skete, efter at forsvarsminister Pete Hegseth på ordre fra Trump underskrev et notat, der beordrede 200 soldater indsat i byen.

Den 5. oktober blokerede Immergut med et midlertidigt forbud for indsættelsen af styrker i Portland.

Trump har sendt soldater fra Nationalgarden til Los Angeles i Californien, Washington D.C. og Memphis i Tennessee.

Flere end 5000 flyafgange er fredag blevet påvirket af den føderale nedlukning i USA.

Flere end 1000 af flyafgangene er blevet aflyst, mens resten blev ramt af forsinkelser.

Det skriver medierne BBC og CNN.

Tidligere på ugen beordrede USA’s regering en reduktion i flytrafikken i 40 af landets største lufthavne gældende fra fredag af sikkerhedsmæssige hensyn.

Flere flyveledere og sikkerhedskontrollører, der anses som kritisk vigtige ansatte, har under den føderale nedlukning være pålagt at gå på arbejde uden løn. Det har ført til højere fravær.

Situationen i de amerikanske lufthavne fik onsdag transportminister Sean Duffy til at beordre en reduktion i flytrafikken på fire procent i 40 lufthavne fra fredag morgen.

Reduktionen i flytrafikken skal gradvist stige til ti procent frem mod fredag i næste uge.

Tal fra tjenesten Flightaware, der leverer flydata, viser ifølge CNN og BBC, at flere end 1000 flyafgange blev aflyst fredag. Derudover var flere end 4500 fly ramt af forsinkelser, beretter CNN.

Fly til Washington D.C. var i gennemsnit fire timer forsinket, oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, til mediet.

Kontroltårnene i ni lufthavne var underbemandet fredag, skriver CNN.

Hvis den føderale nedlukning fortsætter meget længere, så kan det ifølge transportminister Sean Duffy blive nødvendigt at reducere flytrafikken til 15 eller 20 procent i enkelte lufthavne.

– Det ønsker jeg ikke. Hvis sikkerhedskontrollørerne begynder at komme på arbejde, så vil presset falde, og så vil det bevæge sig i den anden retning. Det er en løbende vurdering, siger Duffy ifølge CNN til Fox News.

Nedlukningen af det amerikanske statsapparat havde fredag stået på i 38 dage. Det er dermed den længste i historien.

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) har haft planer om at dræbe Israels ambassadør i Mexico. Planerne blev dog stoppet, og truslen er ikke længere gældende.

Det sagde en unavngiven amerikansk embedsmand fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Efterfølgende har Mexicos regering udtalt, at den “ingen oplysninger havde angående et angiveligt angreb mod den israelske ambassadør i Mexico”.

Ifølge den amerikanske embedsmand tog planen om at slå ambassadøren Einat Kranz Nieger form i slutningen af sidste år. Komplottet fortsatte igennem den første halvdel af 2025, lyder det.

– Komplottet blev inddæmmet og udgør ikke en aktuel trussel, siger embedsmanden til Reuters.

– Det her er bare det seneste i en lang historik af Irans globale, dødelige angreb på diplomater, journalister, systemkritikere og alle, der er uenige med dem. Det er noget, der burde bekymre ethvert land, hvor der er en iransk tilstedeværelse, dybt, lyder det videre.

Embedsmanden afviser at oplyse, hvordan planerne blev forhindret, ligesom vedkommende ikke vil give nogen detaljer om operationen.

I en erklæring takker Israels udenrigsministerium myndighederne i Mexico for at “forhindre et iransk-ledet terrornetværk, der forsøgte at angribe Israels ambassadør i Mexico”.

Irans ambassade i Mexico kalder ifølge nyhedsbureauet AFP dog meldingerne for “en stor fed løgn”.

Målet er ifølge den iranske ambassade at skade “de venlige og historiske relationer mellem begge lande (Mexico og Iran)”, lyder det i et opslag på det sociale medie X.

USA og dets allierede har flere gange hævdet, at Iran og bevægelser i Iran har haft planer om angreb mod modstandere af Iran. Iranske myndigheder har afvist beskyldningerne og sagt, at de er politisk motiverede.

USA’s højesteret har fredag amerikansk tid tilladt, at præsident Donald Trumps administration for nuværende tilbageholder omkring fire milliarder dollar – knap 26 milliarder kroner – til finansiering af fødevarehjælpen Snap i november.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Domstolens beslutning kaldes en administrativ udsættelse, og den giver en lavere domstol længere tid til at tage stilling til en anmodning fra Trumps administration.

Anmodningen lyder på, at administrationen kun delvist skal finansiere Snap.

Udsættelsen gælder i to dage.

Beslutningen fra højesteretten kommer, efter at Trumps administration fredag anmodede højesteret om at standse en kendelse, der kræver, at administrationen finansierer den fulde fødevarehjælp til 42 millioner amerikanere.

Administrationen har planer om at reducere ydelserne til Snap under den igangværende nedlukning af statsapparatet i USA.

Torsdag beordrede distriktsdommeren John McConnell dog, at regeringen senest fredag skulle finde den fulde finansiering.

Efterfølgende indgav Trumps administration så hasteanmodningen til højesteretten, hvor den bad dommerne om at sætte kendelsen fra McConnell på pause.

Der er tale om fødevarehjælpen Snap, som yder tilskud til familier med lav indkomst gennem fødevarekuponer. McConnell kræver, at det amerikanske landbrugsministerium dækker et ventet underskud på fire milliarder dollar til Snap.

Administrationen har meddelt, at den kun ville bruge nødfinansieringen på 4,65 milliarder dollar til delvist at dække Snap til amerikanerne i november.

Normalt koster Snap-ordningen den amerikanske regering mellem 8,5 og 9 milliarder dollar om måneden.

Da Snap-ydelserne – som konsekvens af nedlukningen i USA – udløb i begyndelsen af november, var det første gang i programmets 60 år lange historie. Amerikanere, der modtaget støtten, har derfor måtte søge hjælp andre steder.

Ifølge Reuters har flere blandt andet undladt at købe medicin for at få deres budget til at række.

Snap udbetales månedligt til amerikanere med lav indkomst. Det gælder borgere med en indkomst, som er lavere end 130 procent af landets fattigdomsgrænse.

Højesteretsdommere i Brasilien har fredag enstemmigt afvist en anmodning fra landets tidligere præsident Jair Bolsonaro, hvor hans advokater opfordrede til, at hans dom i en sag om kupforsøg genovervejes.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ekspræsidenten blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter et valgnederlag i 2022.

Bolsonaro blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Dommerne Flávio Dino, Alexandre de Moraes, Cristiano Zanin og Carmen Lucia stemte fredag alle imod anmodningen. Der er fem pladser i det såkaldte højesteretspanel, men en af dem har været ubesat siden slutningen af oktober.

Bolsonaros advokater har konsekvent afvist, at den tidligere præsident er skyldig i sagen. De er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om fredagens afgørelse.

Bolsonaro vil først tage hul på afsoningen af sin dom, når alle muligheder for at anke dommen er udtømt.

Det kan ske senere i november, siger kilder i retten ifølge Reuters.

Da han i september blev fundet skyldig, skete det med et flertal af stemmer fra fire ud af fem dommere i højesteretten.

For at en dom kan ankes, kræver det normalt, at mindst to af dommerne er uenige i dommen. Da kun én af dommerne var uenig i afgørelsen i september, indgav Bolsonaros advokater i stedet en begæring, hvor der blev bedt om præcisering eller en gennemgang af dele af dommen.

Ekspræsidenten har været i husarrest i tre måneder. Det ventes, at hans advokater vil bede om, at han på grund af helbredsproblemer får tilladelse til at forblive i husarrest i afsoningen af sin dom.

Den 70-årige brasilianer har haft tilbagevendende tarmproblemer, siden han blev stukket ned under valgkampen i 2018. Han er blandt andet blevet opereret seks gange. Den sidste operation fandt sted i april og tog 12 timer.

Ungarn vil blive undtaget amerikanske sanktioner for køb af russisk energi i en periode på et år.

Det siger en embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters efter et møde fredag mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i Washington D.C.

Embedsmandens navn og titel fremgår ikke.

Trump har ikke selv bekræftet meldingen.

Forud for mødet med Orbán havde Trump sagt, at han overvejede at undtage Ungarn for de sanktioner, USA har indført på olie fra Rusland.

– Vi overvejer det, fordi det er meget vanskeligt for ham at få olie og gas fra andre områder. Som I ved, har de ikke fordelen ved at ligge ud til havet, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP til journalister i Det Hvide Hus.

Efter mødet skrev Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, på det sociale medie X, at Trump på mødet havde undtaget Ungarn for amerikanske sanktioner.

– USA har givet Ungarn en fuld og ubegrænset undtagelse fra sanktionerne på olie og gas. Vi er taknemmelige for denne beslutning, som garanterer Ungarns energisikkerhed, skrev Szijjarto.

Fredagens møde mellem Orbán og Trump var det første bilaterale møde mellem de to ledere, efter at Trump igen tiltrådte som præsident i januar.

Trump har på det seneste lagt pres på EU-landene for at holde op med at købe russisk olie og gas og dermed lægge yderligere pres på Ruslands økonomi og evne til at føre krig i Ukraine.

Ungarn har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 fastholdt sin import af russisk energi. Det har vakt kritik fra andre EU-lande og allierede i Nato.

Forud for fredagens møde har ungarske embedsmænd ifølge Reuters sagt, at Orbán håber på at kunne blive undtaget fra de amerikanske sanktioner på russisk olie.

Han håber også at kunne få planerne om et møde mellem Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin, tilbage på sporet, siger kilderne.

Trump og Putin luftede et ønske om at mødes i Ungarns hovedstad, Budapest, men mødet er nu udskudt.

Tyrkiet har udsendt en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og flere af hans ministre for anklager om folkedrab og “systematiske” forbrydelser mod menneskeheden.

Det fremgår af en meddelelse fra anklagemyndigheden i Istanbul fredag.

Også forsvarsminister Israel Katz, sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir og den israelske hær stabschef, Eyal Zamir, er blandt de 37 israelere, der er omfattet af arrestordren.

Anklagerens kontor i Istanbul har ikke offentliggjort en komplet liste med navne på de efterlyste.

Blandt de forbrydelser, som de pågældende beskyldes for at have et ansvar for, er bombningen af et tyrkisk bygget hospital i Gazastriben i marts.

I forvejen har Den Internationale Straffedomstol (ICC) udsendt en arrestordre på Netanyahu. Det samme gælder tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De mistænkes for krigsforbrydelser ved at have brugt sult som våben i krigen i Gaza samt for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og “andre umenneskelige handlinger”. Det fremgår af arrestordrerne.

Tyrkiet har også tilsluttet sig en klage, som Sydafrika har rejst mod Israel ved en anden instans, nemlig Den Internationale Domstol (ICJ).

Den klage blev indgivet i december 2023, godt to måneder efter, at den palæstinensiske Hamas-bevægelse havde angrebet Israel og dræbt over 1200 mennesker.

Det udløste en omfattende israelsk respons, der foreløbig har kostet over 68.000 mennesker livet i Gazastriben.

AFP

En mand i begyndelsen af 30’erne er fredag blevet ramt af skud i Ishøj og er efterfølgende afgået ved døden.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Skudepisoden fandt sted på en tankstation på Ishøj Stationsvej 8 kort før klokken 17.

Siden da har politiet været massivt til stede i området, hvor efterforskningen stadig er i gang fredag aften.

– Vi vil meget gerne i kontakt med alle vidner, der har set noget, eller som i øvrigt har informationer om skyderiet, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i meddelelsen.

Det er endnu for tidligt for politiet at sige noget om et eventuelt motiv.

Fredag aften klokken 20 ønsker politiet heller ikke at oplyse, om det mistænker, at skyderiet er banderelateret.

– Vi efterforsker intensivt lige nu og har fokus på at indsamle oplysninger og sikre tekniske spor i området, siger Charlotte Skovby videre.

Borgere kan forvente at se politiet være tilstede i lokalområdet natten igennem.

Også lørdag vil politiets tilstedeværelse i Ishøj været større end normalt.

Mandens pårørende er underrettet.

Der er markant lavere risiko for indlæggelser og dødsfald blandt ældre, hvis de er blevet vaccineret mod influenza.

Det viser en ny nordisk undersøgelse, der er ledet af Statens Serum Institut (SSI).

Influenzavacciner reducerede sidste vinter risikoen for influenzarelaterede dødsfald med 63 procent for ældre over 65 år.

Risikoen for at blive indlagt med influenza blev reduceret med 47 procent blandt de ældre.

I undersøgelsen blev 1,1 millioner personer fra Danmark, Sverige og Finland undersøgt.

Det er en positiv nyhed, fortæller Anders Hviid, der er afdelingschef på SSI, i en pressemeddelelse.

– Vi ved, at influenza kan være meget alvorlig for ældre mennesker. Resultaterne viser, at influenzavaccinen i vid udstrækning kan være med til at redde liv og skåne ældre mennesker for indlæggelse.

Resultaterne i undersøgelsen peger også på, at de forstærkede influenzavacciner havde en bedre beskyttelse.

I den nordiske undersøgelse blev der brugt flere forskellige typer af influenzavacciner.

Højdosisvaccinen gav 63 procent beskyttelse mod indlæggelse, hvoraf to vacciner med standarddosis gav en beskyttelse på henholdsvis 31 og 44 procent.

De forstærkede vacciner indeholdt enten et hjælpestof, der får kroppen til at reagere kraftigere på vaccinen, eller en højere dosis af antigen, der stimulerer kroppens immunsystem.

Forskere har brugt flere år på at udvikle forstærkede influenzavacciner, så vaccineeffektiviteten kan blive højere hos de ældre.

Influenza er en større trussel for ældre mennesker, da vaccineeffektiviteten er lavere end hos yngre personer.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viste i februar, at knap 76 procent af de ældre, der er 65 år eller derover, havde ladet sig vaccinere mod influenza i perioden 1. oktober 2024 til 20. december samme år.

Den nye nordiske undersøgelse er netop publiceret i The Lancet, der er et anerkendt medicinsk tidsskrift.

En person er blevet ramt af skud ved Ishøj Stationsvej i Ishøj. Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag kort før klokken 18.

Den sårede er blevet kørt til hospitalet, oplyser politiets vagtchef i et opslag på det sociale medie X.

– Vi arbejder på stedet og vil være der mange timer endnu, lyder meldingen.

I første omgang er der ingen oplysninger om den ramtes alder og køn, eller om politiet har anholdt nogen i sagen.

Det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM) har hyret den tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen til rådgivende stillinger.

Det sker, mens selskabet befinder sig midt i en strid med Grønland om, hvorvidt det skal have lov til at etablere en mine for at udvinde sjældne jordarter.

Selskabet havde siden 2007 haft tilladelse til at efterforske mulighederne for at etablere en mine ved Kvanefjeld i det sydlige Grønland.

Minen blev ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, i 2021 det helt store tema.

Efter valget besluttede den nye grønlandske regering at forbyde udvinding af radioaktivt uran, og dermed røg mineprojektet i vasken.

Det fik selskabet til at fremsætte et erstatningskrav på 80 milliarder kroner mod den grønlandske regering.

For nylig blev det afgjort, at sagen ikke kan føres som en voldgiftssag. En voldgiftssag er en mulighed for en privat tvistløsning, hvor parterne kan få afgjort en sag ved en privat voldgiftsret i stedet for ved en almindelig domstol.

Erstatningssagen skal nu efter beslutningen fra voldgiftsretten køres gennem domstolene, hvor mineselskabet har anlagt sager ved Grønlands Landsret og Københavns Byret.

USA vil indkøbe en million droner til landets hær i løbet af de kommende to-tre år.

I de efterfølgende år kan hæren indkøbe mellem en halv million og flere millioner droner årligt.

Det oplyser ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

– Det er en stor indsats. Men det er en indsats, vi i høj grad er i stand til at gennemføre, siger Driscoll.

I dag køber USA’s hær omkring 50.000 droner årligt.

– Droner er fremtidens krigsførelse, og vi må investere i både offensive og defensive kapaciteter mod dem, siger Driscoll.

Han forklarer videre, at USA har taget ved lære af Ruslands invasion af Ukraine. Den snart fire år lange krig har været kendetegnet ved brug af droner i et hidtil uset omfang.

Små, billige droner har vist sig at være et af de mest effektive våben i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Her bliver kampfly kun brugt i relativt begrænset omfang, idet de risikerer at blive skudt ned af en tæt koncentration af luftværn nær frontlinjerne.

Ukraine og Rusland producerer hver især omkring fire millioner droner om året.

Kina er sandsynligvis i stand til at producere mere end dobbelt så mange, mener Driscoll.

Han tilføjer i interviewet med Reuters, at hans ønske er, at USA kan producere nok droner til enhver fremtidig krig.

Det skal ske ved at øge den hjemlige produktion af alt fra motorer og sensorer til batterier og kredsløbskort. Meget af den produktion foregår i dag i Kina.

– Vi forventer, at vi i løbet af et eller to år – i tilfælde af konflikt – vil kunne aktivere en forsyningskæde, der er robust nok og dyb nok til, at vi kan aktivere den og producere så mange droner, som vi får brug for, siger Driscoll.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, tog i 2023 skridt i retning af at anskaffe og indsætte tusindvis af autonome droner inden august 2025. Men ministeriet har ikke givet en opdatering om status for den indsats.

I juli underskrev USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, et notat om, at han var ved at “ophæve restriktive politikker”, som havde påvirket droneproduktionen i USA.

Reuters