Seneste nyheder

Der er markant lavere risiko for indlæggelser og dødsfald blandt ældre, hvis de er blevet vaccineret mod influenza.

Det viser en ny nordisk undersøgelse, der er ledet af Statens Serum Institut (SSI).

Influenzavacciner reducerede sidste vinter risikoen for influenzarelaterede dødsfald med 63 procent for ældre over 65 år.

Risikoen for at blive indlagt med influenza blev reduceret med 47 procent blandt de ældre.

I undersøgelsen blev 1,1 millioner personer fra Danmark, Sverige og Finland undersøgt.

Det er en positiv nyhed, fortæller Anders Hviid, der er afdelingschef på SSI, i en pressemeddelelse.

– Vi ved, at influenza kan være meget alvorlig for ældre mennesker. Resultaterne viser, at influenzavaccinen i vid udstrækning kan være med til at redde liv og skåne ældre mennesker for indlæggelse.

Resultaterne i undersøgelsen peger også på, at de forstærkede influenzavacciner havde en bedre beskyttelse.

I den nordiske undersøgelse blev der brugt flere forskellige typer af influenzavacciner.

Højdosisvaccinen gav 63 procent beskyttelse mod indlæggelse, hvoraf to vacciner med standarddosis gav en beskyttelse på henholdsvis 31 og 44 procent.

De forstærkede vacciner indeholdt enten et hjælpestof, der får kroppen til at reagere kraftigere på vaccinen, eller en højere dosis af antigen, der stimulerer kroppens immunsystem.

Forskere har brugt flere år på at udvikle forstærkede influenzavacciner, så vaccineeffektiviteten kan blive højere hos de ældre.

Influenza er en større trussel for ældre mennesker, da vaccineeffektiviteten er lavere end hos yngre personer.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viste i februar, at knap 76 procent af de ældre, der er 65 år eller derover, havde ladet sig vaccinere mod influenza i perioden 1. oktober 2024 til 20. december samme år.

Den nye nordiske undersøgelse er netop publiceret i The Lancet, der er et anerkendt medicinsk tidsskrift.

En person er blevet ramt af skud ved Ishøj Stationsvej i Ishøj. Det oplyser Københavns Vestegns Politi fredag kort før klokken 18.

Den sårede er blevet kørt til hospitalet, oplyser politiets vagtchef i et opslag på det sociale medie X.

– Vi arbejder på stedet og vil være der mange timer endnu, lyder meldingen.

I første omgang er der ingen oplysninger om den ramtes alder og køn, eller om politiet har anholdt nogen i sagen.

Det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM) har hyret den tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen til rådgivende stillinger.

Det sker, mens selskabet befinder sig midt i en strid med Grønland om, hvorvidt det skal have lov til at etablere en mine for at udvinde sjældne jordarter.

Selskabet havde siden 2007 haft tilladelse til at efterforske mulighederne for at etablere en mine ved Kvanefjeld i det sydlige Grønland.

Minen blev ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, i 2021 det helt store tema.

Efter valget besluttede den nye grønlandske regering at forbyde udvinding af radioaktivt uran, og dermed røg mineprojektet i vasken.

Det fik selskabet til at fremsætte et erstatningskrav på 80 milliarder kroner mod den grønlandske regering.

For nylig blev det afgjort, at sagen ikke kan føres som en voldgiftssag. En voldgiftssag er en mulighed for en privat tvistløsning, hvor parterne kan få afgjort en sag ved en privat voldgiftsret i stedet for ved en almindelig domstol.

Erstatningssagen skal nu efter beslutningen fra voldgiftsretten køres gennem domstolene, hvor mineselskabet har anlagt sager ved Grønlands Landsret og Københavns Byret.

USA vil indkøbe en million droner til landets hær i løbet af de kommende to-tre år.

I de efterfølgende år kan hæren indkøbe mellem en halv million og flere millioner droner årligt.

Det oplyser ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

– Det er en stor indsats. Men det er en indsats, vi i høj grad er i stand til at gennemføre, siger Driscoll.

I dag køber USA’s hær omkring 50.000 droner årligt.

– Droner er fremtidens krigsførelse, og vi må investere i både offensive og defensive kapaciteter mod dem, siger Driscoll.

Han forklarer videre, at USA har taget ved lære af Ruslands invasion af Ukraine. Den snart fire år lange krig har været kendetegnet ved brug af droner i et hidtil uset omfang.

Små, billige droner har vist sig at være et af de mest effektive våben i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Her bliver kampfly kun brugt i relativt begrænset omfang, idet de risikerer at blive skudt ned af en tæt koncentration af luftværn nær frontlinjerne.

Ukraine og Rusland producerer hver især omkring fire millioner droner om året.

Kina er sandsynligvis i stand til at producere mere end dobbelt så mange, mener Driscoll.

Han tilføjer i interviewet med Reuters, at hans ønske er, at USA kan producere nok droner til enhver fremtidig krig.

Det skal ske ved at øge den hjemlige produktion af alt fra motorer og sensorer til batterier og kredsløbskort. Meget af den produktion foregår i dag i Kina.

– Vi forventer, at vi i løbet af et eller to år – i tilfælde af konflikt – vil kunne aktivere en forsyningskæde, der er robust nok og dyb nok til, at vi kan aktivere den og producere så mange droner, som vi får brug for, siger Driscoll.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, tog i 2023 skridt i retning af at anskaffe og indsætte tusindvis af autonome droner inden august 2025. Men ministeriet har ikke givet en opdatering om status for den indsats.

I juli underskrev USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, et notat om, at han var ved at “ophæve restriktive politikker”, som havde påvirket droneproduktionen i USA.

Reuters

Regeringen har sammen med flere aftalepartier fredag præsenteret 14 initiativer, der skal styrke beskyttelsen af børn og unge online.

Som en del af aftalen skal der nu indføres en aldersgrænse på 15 år på sociale medier, og det tiltag hilses overordnet velkomment i Børns Vilkår.

– Sociale medier er simpelthen ikke for børn. Det som børn møder, er grænseoverskridende på en måde, som vi slet ikke tillader i andre sammenhænge, siger direktør i organisationen Rasmus Kjeldahl.

Han anerkender dog, at der kan være udfordringer med at håndhæve aldersgrænsen i praksis.

Regeringen vil nemlig lade forældre kunne give dispensation til, at børn ned til 13 år kan få lov alligevel.

– Man kan ende i et uheldigt scenarie, hvor aldersgrænsen i realiteten bliver 13 år, hvis alle forældre giver lov. Så der er noget usikkerhed omkring, hvor effektiv beskyttelsen bliver, lyder det fra direktøren til Ritzau.

Han ser det som en ekstra opgave, at hjælpe forældrene til at forstå, at grænsen som udgangspunkt bør ligge på 15 år.

Også i Red Barnet bakker man op om aftalen, det vigtigste er dog, at den kan håndhæves i praksis.

– Reel aldersverificering vil være et kæmpe fremskridt i forhold til i dag, hvor de sociale medier ser stort på deres egne aldersgrænser, og hvor mange børn helt ned til otte og ni-års-alderen er på platformene, lyder det fra generalsekretær Johanne Schmidt Nielsen.

Der er i dag en aldersgrænse på 13 år på sociale medier.

Digitaliseringsministeriet oplyser til Ritzau, at aldersgrænsen i praksis vil blive håndhævet gennem aldersverificering.

Det ansvar kommer til at ligge hos platformsudbyderne selv.

Ordningen vil ifølge ministeriet være bundet op på retningslinjer fra EU-kommissionen, der blev præsenteret i juli.

Det lyder, at der ikke umiddelbart er en tidsplan for implementeringen af aldersgrænsen. Ved præsentationen af EU-retningslinjerne lød det dog fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M), at håbet var, at det kan vedtages i løbet af 2026, hvor den nye digitale tegnebog også lanceres.

Det er en kommende app, som brugere blandt andet vil kunne benytte til at bevise deres alder i supermarkedet eller på sociale medier.

Udbyderne af de sociale medier kan enten vælge at bruge denne app til at leve op til aldersgrænsen, eller de kan bruge en metode, de selv udvikler, lyder det fra ministeriet.

Anklagere i Tanzania har sigtet mindst 145 mennesker for forræderi på grund af deres formodede rolle i de voldelige protester, der brød ud i forbindelse med valg i det østafrikanske land i sidste uge.

Det viser retsdokumenter, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Det er første gang, at der er rejst sigtelser efter de uroligheder, der begyndte omkring valgdagen 29. oktober.

Ifølge det største oppositionsparti, Chadema, og flere menneskeretsgrupper har Tanzanias sikkerhedsstyrker dræbt mindst 1000 mennesker.

Landets regering mener, at det tal er overdrevet.

Chadema beskylder politi og militær for at have dræbt demonstranter, som protesterede mod, at to førende kandidater fra oppositionen var blevet udelukket fra at stille op ved valget.

Valgkommissionen har oplyst, at den 65-årige præsident, Samia Suluhu Hassan, vandt med 98 procent af stemmerne. Angiveligt lå valgdeltagelsen på 87 procent.

Det er der dog sået tvivl om, idet observatører og journalister på valgdagen kunne berette om, at mange valgsteder var stort set mennesketomme.

Observatører fra Den Afrikanske Union (AU) har sagt, at valgresultatet er upålideligt.

Flere observatører har bevidnet, hvordan der blev begået valgfusk i form af stemmebokse, der blev proppet med ekstra stemmesedler.

I løbet af valgdagen opstod der voldelige protester på tværs af Tanzania.

Valgplakater blev revet ned, og både politibetjente og valgsteder blev angrebet af demonstranter, som også satte ild til bygninger og køretøjer.

Det fik myndighederne til at lukke for internettet og indføre udgangsforbud.

Demonstranternes utilfredshed skyldtes manglen på alternativer til Samia Suluhu Hassan.

Flere kandidater er enten blevet fængslet eller på anden vis udelukket fra at stille op til valget, hvilket har medført flere voldelige demonstrationer.

Reuters

Det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af pro-russiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Det konkluderer tre myndigheder fredag i en vurdering af truslen mod kommunal- og regionsrådsvalget.

Samtidig lyder det dog, at truslen fra russisk påvirkning og sabotage er lav.

Løbende retter hackergrupper såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa, og angrebene “understøtter Ruslands interesser”, skriver PET, FE og Styrelsen for Samfundssikkerhed.

dDoS-angreb sker ved at overbelaste hjemmesider på grund af en voldsom datatrafik. Der er risiko for, at de bliver lagt ned og gøres utilgængelige.

Også sidste år skete der et angreb af den type i Danmark. Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside for valget til Europa-Parlamentet blev ramt 9. juni 2024.

Det kan få en forstyrrende effekt, hvis cyberangreb rammer it-systemer, men “angrebene vil dog ikke kunne påvirke valgets gennemførsel eller resultat”, hedder det.

Angrebene kan dog få en anden effekt: De kan skabe usikkerhed og “føre til mistillid til, at myndighederne kan håndtere situationen”.

Som nævnt betegner myndighederne risikoen for sabotage som lav.

Det skyldes blandt andet, at Rusland indtil videre har afholdt sig fra den slags mod politiske arrangementer og valgsteder i andre europæiske lande.

Der er heller ikke god grund til at frygte, at der ved valget 18. november vil ske mere påvirkning end ellers fra Rusland og Kina.

Men i vurderingen diskuterer myndighederne også muligheden for, at Rusland alligevel vil forsøge at påvirke valget.

Det kan ske ved at skabe “polariserende debatter og splittelse” for eksempel i relation til situationen i Gaza. Resultatet kan i givet fald føre til, at kandidater og valgmøder udsættes for chikane, mener de tre myndigheder.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fraflyttet sin bolig, men vil ikke sige, hvilken kommune hun er flyttet til.

Det siger hun til Ritzau.

Det sker efter knap to år i statsministerens lejlighed i indre København, hvor der blandt andet har været demonstration foran hendes hjem.

– Alle kan se, at der har været en kraftigt stigende opmærksomhed om min bopæl. Jeg har ikke meget privatliv, og det har min familie heller ikke. Det har vi faktisk kun omkring vores hjem, og det har vi så heller ikke mere.

Ekstra Bladet kunne for nylig erfare, at Mette Frederiksen var flyttet.

Nu bekræfter hun flytningen for første gang og giver en forklaring.

– Der har været en stærkt stigende interesse, må man sige. Der er også en sikkerhedssituation omkring mig, og så er der et privatliv. Når jeg lægger de brikker sammen, så håber jeg på forståelse for, at jeg ikke har mere at sige.

Hvor statsminister Mette Frederiksen og hendes mand, Bo Tengberg, nu er flyttet hen, står dog fortsat hen i det uvisse.

Hun vil ikke sige, hvilken kommune de er flyttet til, eller hvor hun kommer til at stemme til kommunalvalget 18. november.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var Mette Frederiksen på vej ud af lejligheden, inden en større Palæstina-demonstration fandt sted foran lejligheden om aftenen 19. oktober.

Den demonstration har vakt stor debat hos flere folketingspolitikere til højre og venstre, fordi de mener, at det er grænseoverskridende, at demonstranterne tager opstilling ved hendes private hjem.

Statsministeren er afholdende med at fortælle for meget om sin boligsituation.

– Jeg har ikke så meget lyst til at tale om mig selv, men de fleste kan jo godt se, hvad der sker i vores samfund.

Hun uddyber ikke, hvad der konkret er ved at ske i samfundet.

Yderligere tre kvinder har nu anmeldt Jonatan Spang til politiet.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med bistandsadvokat Helle Hald, der repræsenterer kvinderne.

Dermed har i alt fem kvinder nu politianmeldt den 47-årige komiker og skuespiller.

– Jeg kan bekræfte, at jeg på nuværende tidspunkt er beskikket for i alt fem kvinder, der har anmeldt sig udsat for seksuelt overgreb, voldtægt eller vold af fysisk eller psykisk karakter, siger Helle Hald til Ekstra Bladet.

Advokaten bekræfter ligeledes politianmeldelserne over for Ritzau. Hun vil ikke oplyse, hvad anmeldelserne mere konkret drejer sig om, eller hvornår de påståede forbrydelser skal være sket.

I september kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret som vært på DR-programmet “Tæt på sandheden” efter anklager om overgreb mod en 15-årig pige for 16 år siden. Jonatan Spang var 31 år på det tidspunkt.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Siden er flere kvinder altså kommet med anmeldelser.

Jonatan Spangs talsperson, David Birch, siger til Ekstra Bladet, at Spang ikke har nogen kommentarer og henviser til, hvad komikeren tidligere har skrevet på sociale medier.

17. oktober skrev komikeren på Instagram, at han var “blevet gjort bekendt med nye beskyldninger”. Samme dag blev det beskrevet i medierne, at i alt to kvinder havde anmeldt ham.

– Det er historier og anklager, som jeg ikke kan genkende, og jeg har ikke yderligere at tilføje, før politiet har undersøgt anklagerne.

– Sagens alvor taget i betragtning, håber jeg, at medierne også vil afvente politiet, skrev han.

Poul Hauch Fenger, der er advokat for Spang, skriver i en sms til Ritzau, at heller ikke han har kommentarer til sagen, så længe politiet undersøger anklagerne mod hans klient.

Det er op til politiet at undersøge anmeldelserne. Det vides ikke, hvor længe efterforskningen vil tage.

Regeringen har indgået aftale om forbud mod sociale medier til børn under 15 år.

Aftalen efterlader dog en mulighed for, at forældre kan give dispensation til, at børn ned til 13 år kan få lov at bruge dem alligevel.

Det bekræfter statsminister Mette Frederiksen til pressen.

– Det er en balance mellem, hvad vi synes, vi kan med regulering og lovgivning, og at der skal være et rum som familie, siger hun.

Regeringen har længe tordnet mod sociale medier.

Børn og unge udsættes for for meget voldsomt indhold, ligesom at de kan påvirke deres sociale liv i negativ retning, lyder det.

– Jeg håber, at vi får sendt et klart signal som samfund om, at der skal passes bedre på børn og unge, siger Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen varslede derfor forbuddet i sin tale til Folketingets åbning dette efterår, og nu har regeringen så indgået aftalen.

Venstrefløjspartierne Enhedslisten, SF og Alternativet har dog valgt at stå udenfor aftalen.

Det skyldes, at de er kritiske over for, at regeringen vil lade forældre kunne give dispensationen.

– Det bliver nu en de facto 13 års grænse, og det er for uambitiøst, når det kommer til de skadelige og afhængighedsskabende algoritmer i TikTok, Snapchat og Instagram, siger Lisbeth Bech Nielsen fra SF i en skriftlig kommentar.

Mette Frederiksen fremhæver dog, at aftalen er et nybrud i sig selv, fordi der i dag ingen lovgivning er mod brugen af sociale medier.

– Jeg ser det som, at vi i de her år er ved at rydde op i de problemer, sociale medier og telefonerne giver vores børn, siger hun.

Hun fremhæver, at regeringen også er i gang med at få forbudt telefoner på skoler.

Novo Nordisk har sat en landsdækkende kampagne i bero.

Det bekræfter Novo Nordisk over for DR.

Kampagnen opfordrede overvægtige kvinder i overgangsalderen til at gå til lægen, hvilket har mødt kritik fra blandt andre Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægeforeningens formand.

Budskabet i kampagnen lød “tal med din læge, om vægttabsbehandling er relevant for dig”.

Kampagnen er blevet brugt til udendørs reklamer på togstationer, digitale annoncer på de sociale medier Facebook og Instagram samt på en hjemmeside, som Novo Nordisk har en andel i.

Novo Nordisk afviste i første omgang kritikken af kampagnen, men har nu set sig nødsaget til at sætte den i bero.

– Vi er opmærksomme på, at oplysningskampagnen og særligt illustrationen har skabt debat blandt nogle.

– Vi har lyttet til kritikken, og derfor er illustrationen fjernet, og oplysningskampagnen er sat på pause, mens vi gennemgår den, skriver en pressemedarbejder i Novo Nordisk til DR.

Novo Nordisk forklarede mandag til DR, at kampagnen var en sygdomsoplysning.

Kritikken har dog lydt på, at det har været et forsøg fra Novo Nordisk til at øge salget af vægttabsmedicin.

Det nævnte blandt andre Maria Krüger, der er praktiserende læge, næstformand og medicinordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin, i P1 Morgen.

Hun forklarede, at “medicinalfirmaet rider med på en aktuel sundhedsdebat og fremmer samtidig egne kommercielle interesser”.

Der er i Danmark et forbud mod at reklamere for receptpligtig medicin.

Lægemiddelstyrelsen har dog tidligere vurderet, at kampagnen er lovlig.

I første kvartal i 2025 endte salget af Novo Nordisk vægttabsmedicin Wegovy på 17,4 milliarder kroner.

Wegovy er godkendt til behandling af svær overvægt. Det blev godkendt til salg i USA i 2021, og i december 2022 blev Danmark det andet land i verden, der godkendte salg af Wegovy.

I det nyeste regnskab fra november regner Novo med, at væksten i salget af Wegovy bliver lavere end forventet.

Novo Nordisk har været udfordret på flere fronter, når det gælder salget af Wegovy.

Virksomheden har haft svært ved at følge med efterspørgslen, ligesom den amerikanske konkurrent Eli Lilly har presset salget.

I foråret i USA har apoteker måttet sælge Wegovy-kopier lovligt, da amerikanske regler gør det lovligt at kopiere patentbeskyttet medicin, hvis der opstår en mangelsituation.

Novo Nordisk har i årets første ni måneder solgt medicin for 229,9 milliarder kroner.

Den norske stat er blevet frifundet for brud på menneskerettigheder i en sag om forbytning af spædbørn.

Det skriver det norske public service-medie NRK fredag.

Sagen udspringer af, at to nyfødte blev forvekslet på en privat fødestue i kommunen Herøy på den norske vestkyst i 1965.

Kvinderne voksede op hos hinandens biologiske forældre, men først årtier senere blev fejlen opdaget.

Dommen er blevet afsagt ved en norsk ankedomstol. Den finder, at der ikke er grundlag for, at staten som overordnet myndighed har brudt menneskerettighederne “ved manglende eller utilstrækkelig indretning af fødselshjælp eller barselsomsorg”.

– Vi er meget, meget skuffede, siger advokat Sølvi Nyvoll Tagen, som repræsenterer en af mødrene, ifølge NRK.

Fødestuen, hvorpå kvinderne blev forbyttet, var privat drevet.

Allerede tilbage i 1981 blev den ene mor opmærksom på en blodprøve fra den person, hun troede var hendes datter, og fandt ud af, at det ikke kunne være hendes biologiske barn.

Hun kontaktede senere myndighederne – blandt andet med et ønske om at vide, at hendes biologiske datter havde det godt – og myndighederne fandt frem til fem mulige kandidater, der kunne være blevet forvekslet.

Men efter at sundhedsmyndighederne i 1985 havde konstateret, at kandidaterne formentlig levede “under tilfredsstillende sociale og materielle forhold”, blev sagen afsluttet, uden at de mulige forbyttede blev informeret.

Netop det forhold har de involverede kvinder ifølge NRK beskrevet som det sværeste at acceptere.

På dette punkt – altså da sagen blev dysset ned i 1980’erne – var der et mindretal i domstolen, der anså menneskerettigheder for at være blevet brudt.

Sagen kom først for alvor frem i lyset igen i 2021, da en af de forvekslede kvinder fik taget en DNA-prøve, som blev lagt ind på My Heritage, der er en hjemmeside for slægtsforskning.

Sidste år fandt en lavere domstol i Oslo i lighed med ankedomstolen frem til, at kommune og stat var uden ansvar. Dengang var det både en mor og to forbyttede, som stod bag søgsmålet, men tabte.

Kun to af kvinderne ankede sagen, mens en af de forbyttede i september i år indgik forlig.

I ankesagen skal kvinderne dække egne sagsomkostninger, men ikke statens. En af kvinderne – som også lagde sag an mod kommunen Herøy – skal betale kommunens sagsomkostninger på 158.000 norske kroner svarende til cirka 100.000 danske kroner, skriver NRK.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) mener ikke, at en omlægning af landbrugets dyreproduktion er en løsning på problemet med antibiotikaresistens.

Det siger han til Ritzau.

– Udfordringen er, at dyrevelfærd og lavere antibiotikaforbrug koster noget, og det skal man som forbruger være med til at betale. Det er svært, især i en situation, hvor fødevarepriserne i forvejen er høje, lyder det.

Han ser øget økologisk produktion som en del af løsningen. Han mener dog, at der er behov for, at EU løfter i flok på området, fordi problemet ellers bare skubbes rundt i regionen.

Etisk Råd kom fredag med en anbefaling om at omlægge produktionen af hensyn til antibiotikaresistens.

Forfatter Christine Kærulv modtager fredag Bogforums Debutantpris 2025 for digtsamlingen “Motherlode”.

Det skriver litteraturfestivalen i en pressemeddelelse.

Prisen er blevet uddelt fredag formiddag i forbindelse med Bogforums åbning.

Digtsamlingen handler om en 13-årig pige, der vokser op sammen med sin lillebror, mor og far på en svinefarm ude på landet.

Bogen sætter fokus på en opvækst med psykisk vold i familien.

– Det er en bog, der handler om børns styrke og børns måde at finde steder, hvor de kan trives og vokse op på trods af det miljø, de befinder sig i. Blandt andet ved at hacke sig til omsorg gennem digitale verdner som “Sims”, siger Christine Kærulv til Politiken.

Titlen “Motherlode” refererer til en snydekode i computerspillet “Sims”.

Læser man titlen højt, lyder det også som ordet “mother-loath”. Altså en stærk modvilje mod en mor.

Christine Kærulv er født i 1996 og vokset op i Bjerringbro på en konventionel svinefarm.

Hendes digtsamling er blevet valgt af en jury blandt fem shortlistede værker.

– Christine Kærulvs nuancerede, sprogligt årvågne og undersøgende digtsamling fortjener at blive læst af alle, der interesserer sig for menneskelige vilkår i en digital tidsalder, siger formand for årets jury, Gro Frank Rasmussen, i meddelelsen fra Bogforum.

“Motherlode” udkom i april og er udgivet af Gads Forlag.

Digtsamlingen modtog ved udgivelsen rosende ord fra anmelderne. Heriblandt Jyllands-Posten, som gav bogen fem ud af seks stjerner.

– Det er slet ikke til at forstå, at det er en debut. Der er linjer, jeg allerede kan huske, og som dukker op i hovedet i løbet af dagen.

– Hvert digt er en scene fra en barndom, som ingen ønsker sig, men man læser videre for at finde ud af, hvordan det hele dog skal ende, skrev Jyllands-Postens anmelder.

I alt var der indstillet 32 værker til Bogforums Debutantpris. Fem af dem blev udvalgt til shortlisten.

Med debutantprisen, der er blevet uddelt siden 1993, modtager Christine Kærulv også 50.000 kroner.

Forfattere som Yahya Hassan, Morten Pape og Tine Høeg er blandt tidligere modtagere af debutantprisen. Sidste år gik prisen til Linea Maja Ernst.

Bogforum afholdes fra 7. til 9. november i Bella Center i København.

Flere end 50 mennesker er kommet til skade i forbindelse med en eksplosion i Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Det oplyser indonesiske myndigheder ifølge BBC.

Eksplosionen er sket i et skolekompleks med en moské, mens der var fredagsbøn.

54 mennesker er ifølge byens politichef blevet indlagt på hospitaler i byen, og skaderne varierer i omfang fra mindre til mere alvorlige. De fleste angiveligt mindre alvorlige.

Myndighederne indikerer, at der kan være tale om et angreb.

Således lyder det, at en 17-årig anses for at være “mistænkt gerningsmand”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sufmi Dasco Ahmad, som er viceformand for det indonesiske underhus, siger, at den mistænkte er ved at blive opereret.

Den mistænkte var elev på skolen, og en efterforskning er i gang for at forsøge at fastlægge personens motiver og baggrund. Det siger den nationale indonesiske politichef, Listyo Sigit Prabowo, ifølge Reuters.

Indtil videre er der ingen, som har mistet livet som følge af eksplosionen, siger han.

Politiet bekræfter ifølge BBC, at der er blevet fundet flere skydevåben på gerningsstedet.

Efterforskningen skrider ifølge en talsperson for politiet i Jakarta relativt langsomt frem, da betjente ønsker at være sikre på, at de ikke bliver ramt af en anden eksplosion. Det skriver det statsejede indonesiske nyhedsbureau Antara.

Alle Jensens Bøfhus-restauranter i Danmark bliver overtaget af konkurrenten Bones, som har planer om at drive restauranterne videre under et andet navn.

Det skriver Børsen, som har talt med Mikkel Hammershøj, som er administrerende direktør i Selfinvest, som er Torben Østergaard-Nielsens holdingselskab.

– Vi er nået til den erkendelse, at vi ikke kan lykkes med Jensens Bøfhus, siger Mikkel Hammershøj til mediet.

Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre har indtil nu ejet Jensens Bøfhus sammen med Georg Gundersen.

I 2018 købte otte fynske rigmænd Jensens Bøfhus af tidligere ejer Palle Skov Jensen.

Men siden er investorer faldet fra, og kæden har i de seneste år kun været ejet af Georg Gundersen samt Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre.

Jensens Bøfhus-koncernen har samtidig tabt tocifrede millionbeløb hvert år de seneste fem år. Samlet er det blevet til et tab på over 220 millioner kroner.

Børsen skriver, at Torben Østergaard-Nielsens koncern, USTC, i forbindelse med handlen får en ejerandel i Bones på mellem 15 og 20 procent.

Jan Laursen, som er medejer af og topchef i Bones, oplyser til Børsen, at planen er at konvertere fem til syv Jensens Bøfhus-restauranter til Bones-restauranter inden sommeren 2026.

Mikkel Hammershøj siger i en pressemeddelelse fra Selfinvest, at det har været afgørende at finde en løsning, som bevarer så mange arbejdspladser som muligt.

Bones-koncernen vil fremover bestå af 39 restauranter og have 2000 arbejdspladser, lyder det.

Det fremgår ikke, hvad Bones har betalt for at overtage Jensens Bøfhus’ restauranter i Danmark.

Ud over restauranterne i Danmark har Jensens Bøfhus også to restauranter i Malmø og en i Oslo.

Ifølge Børsen har Selfinvest sat de to i Malmø til salg, mens fremtiden for restauranten i Oslo ikke er afklaret.

Torben Østergaard-Nielsen er kendt i offentligheden som manden bag konkursramte Nordic Waste.

I slutningen af 2023 accelererede et jordskred fra virksomhedens grund. Jorden havde kurs mod den nærliggende Alling Å og landsbyen Ølst.

Nordic Waste trak sig fra arbejdet med at afværge jordskreddets konsekvenser i december 2023. Derfor overtog Randers Kommune arbejdet med at få jordskreddet under kontrol.

I 2023 og 2024 havde Randers Kommune udgifter relateret til jordskreddet for 484,6 millioner kroner.

En 70-årig kvinde blev torsdag aften erklæret død, efter at hun havde mistet kontrollen over sin bil og var kørt ind i et hus i Voldum, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport fredag.

Ifølge Østjyllands Politi ligger det endnu ikke fast, om kvinden døde som følge af ulykken, eller om døden indtraf først, og at ulykken skete af den grund.

Ulykken blev anmeldt klokken 17.14 til Østjyllands Politi, og vidner fortalte politiet, at kvindens bil pludselig var begyndt at slingre på Voldum-Rud Vej i den østjyske by, der ligger mellem Aarhus og Randers.

Bilen påkørte først et elskab og ramte derefter et hus.

Flere personer, som var til stede, forsøgte ifølge politiet at redde kvinden ved at yde førstehjælp, og de tilkaldte derudover hjælp ved at ringe 112.

En ambulance bragte kvinden til et hospital, hvor hun blev erklæret død.

Danseren Morten Kjeldgaard udgår af resten af denne sæson af “Vild med dans”, og han erstattes af Eugen Miu.

Det siger programmets redaktør, Mads Elias Højbjerg Ravn, ifølge TV 2.

– Vi er glade for, at en af vores dygtige professionelle dansere er trådt til i sidste øjeblik, og vi glæder os meget til at byde Eugen Miu velkommen tilbage på dansegulvet i aften.

Morten Kjeldgaard meldte torsdag ud på Instagram, at han ikke skulle danse i fredagens program, fordi han skulle opereres i øjnene.

– Fredag skal jeg i fuld narkose og opereres. Det betyder, at jeg ikke kommer til at stå på dansegulvet sammen med Julie fredag i “Vild med dans”, og det gør helt ærligt ondt langt ind i hjertet, lød det i et opslag.

Danseren Eugen Miu har tidligere i sæsonen været en del af dansekonkurrencen, da han dannede par med sangeren Sissal.

De to blev stemt ud af programmet fredag i sidste uge.

Nu vender han tilbage som partner til skuespilleren Julie Rudbæk.

Den rumænskfødte Eugen Miu debuterede i programmets 19. sæson i 2022, hvor det dog kun blev til tre fredage på gulvet med musicalskuespiller Andrea Lykke Oehlenschlæger.

Eugen Miu tog i 2024 sin første sejr i programmet.

Da kunne han erklære sig som vinder af konkurrencen sammen med dansepartneren influencer Anna Munch.

“Vild med dans” sendes direkte på TV 2 hver fredag klokken 20.00.

I år har dansekonkurrencen sin sidste sæson, efter at det i slutningen af juni blev meldt ud, at programmet vendte tilbage for sidste gang i september.

I den anledning sender TV 2-redaktøren også en tak til Morten Kjeldgaard for sit bidrag til programmet gennem årene.

Den professionelle danser fik sin debut i “Vild med dans” i 2009, og han har været en del af konkurrencen i 13 sæsoner.

Der er blot fire programmer tilbage af sæsonen, og finalen finder sted 28. november.

Midterpartiet D66 med leder Rob Jetten vinder det hollandsk parlamentsvalg med blot 29.668 flere stemmer end højreorienterede Frihedspartiet.

Det fastslår den hollandske valgmyndighed ifølge nyhedsbureauet AFP fredag.

Allerede i sidste uge lød det fra medier, at Jetten ikke længere kunne overhales, men fredagens udmelding er den officielle bekræftelse.

38-årige Jetten kan – hvis han lykkes med at danne regering – blive den yngste premierminister i Hollands historie og også den første, der åbent er homoseksuel.

Netop regeringsdannelsen kan dog blive ganske svær i Holland, og partierne i parlamentet kan være flere måneder om at finde fælles fodslag.

Jetten har siden 2023 været i spidsen for D66, der står for Demokrater 66 og blev dannet i 1966. Det er et proeuropæisk parti og har typisk tiltrukket vælgere med høje indkomster i byerne, skriver Politico.

Sverige har 17.500 aktive bandekriminelle og 50.000 personer med en forbindelse til bander.

Det viser en rapport om trusselsbilledet fra svensk politi fredag ifølge svenske medier.

– Vi hos politiet gør alt, hvad vi kan, for at vende den her udvikling, siger rigspolitichef Petra Lundh ifølge SVT og kalder gruppen af bandekriminelle “alt for stor”.

Af rapporten fra svensk politi fremgår det, at de aktive bandekriminelle er fundet i politiets databaser ud fra kriterier om at have været involveret i alvorlig kriminel aktivitet med andre.

Samtidig skal det være foregået over en ikke helt ubetydelig tidsperiode, og der skal være aktuelle underretninger om personen.

– Vi kan konkludere, at den samfundstruende kriminalitet ikke blot kan fjernes gennem retsforfølgelse. Vi skal frem for alt stoppe tilgangen af børn og unge, som er klar til at påtage sig voldelige opgaver, siger Lundh ifølge nyhedsbureauet TT.

Rigspolitichefen siger videre, at politiet “arbejder meget offensivt” på området.

– Men der ligger en kriminalitetsforebyggende opgave hos andre samfundsaktører – ikke mindst når det gælder tidlige indsatser for børn, som vurderes at være i risikozonen, siger hun.

Hvad angår tallet 17.500, tror politiet ifølge TT, at det er i underkanten, da kriterierne anses for at være snævre.

De 67.500 udgør en samlet stigning på 5500 sammenlignet med politiets seneste opgørelse.

Ifølge svensk politi betyder stigningen dog ikke, at politiet vurderer, at det faktiske antal bandekriminelle er steget på et år.

Den skyldes i stedet, at politiet har ændret sine metoder til at vurdere antallet af bandekriminelle.

I den seneste rapport, som blev præsenteret i februar 2024, lød vurderingen, at der var 14.000 aktive bandekriminelle og 48.000 med forbindelse til bander.

Personerne med forbindelse til bander skal opfylde et af to kriterier.

Det ene kriterium er, at de ifølge efterretninger skal have haft forbindelse til aktive bandekriminelle ved mindst to forskellige lejligheder. Ellers skal personen i de seneste tre år have været mistænkt for en forbrydelse sammen med en person, der betragtes som aktivt bandekriminel. Det handler altså ikke om for eksempel blot familiemedlemmer.

Der har været og er stor international opmærksomhed om Sveriges problemer med bandekriminalitet og et højt antal skuddrab sammenlignet med andre europæiske lande. I 2024 faldt tallene dog.