Seneste nyheder

Torsdag er der blevet skrevet endnu et kapitel i budkrigen mellem Novo Nordisk og konkurrenten Pfizer, der kæmper ihærdigt om at få fingre i biotekselskabet Metsera.

Først blev Novos seneste bud på ti milliarder dollar matchet af Pfizer. Herefter strikkede det danske selskab et nyt tilbud sammen.

Det siger flere kilder med kendskab til forløbet til nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvor mange penge Novo Nordisk nu har lagt på bordet, men under et pressemøde torsdag blev det understreget, at selskabets bud var det foreløbigt højeste.

– Som det ser ud nu er vores bud højere, og vores besked til Pfizer er, at hvis det ønsker at købe virksomheden (Metsera, red.), må det stikke hånden i lommen og byde højere, sagde Novo-topchef Mike Doustdar.

Selskabet Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Egentlig så Pfizer ud til at have indgået en aftale om at købe Metsera, men torsdag i sidste uge blev det amerikanske selskab overhalet indenom af Novo Nordisk.

Det fik amerikanerne til at lægge sag an mod Novo, der blev beskyldt for at bryde konkurrencelovgivningen. Den købte en dommer i USA dog ikke og afviste i stedet at blande sig i den igangværende budkrig.

Metsera har tidligere udtalt, at Pfizers sagsanlæg var “nonsens”.

Biotekselskabet mente ligeledes, at Pfizer forsøgte at bruge sagsanlæggene mod Novo Nordisk og Metsera for at få mulighed for at købe Metsera til en lavere pris.

USA’s udenrigsministerium opfordrer den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær til at “færdiggøre en våbenhvile”.

Det siger en talsperson for udenrigsministeriet til nyhedsbureauet AFP torsdag.

Meldingen kommer, efter at den ene part i konflikten, RSF, samme dag er gået med til en humanitær våbenhvile, som er foreslået af en USA-ledet mæglingsgruppe, der foruden USA består af De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten.

– I overensstemmelse med det sudanesiske folks ønsker og interesser bekræfter Rapid Support Forces, at de accepterer at indgå den humanitære våbenhvile, som er foreslået af de fire lande, lyder det i en erklæring fra RSF, skriver AFP.

Den sudanesiske hær har endnu ikke kommenteret udmeldingen fra RSF.

Både RSF og Sudans hær er af internationale organisationer blevet kritiseret for at målrette angreb mod civile i konflikten.

Senest er anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) ved at indsamle beviser om påståede massedrab og voldtægter i byen al-Fashir, efter at den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i løbet af oktober indtog byen.

En rapport fra FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) konkluderer desuden, at RSF under belejringen af byen og det omkringliggende område har begået flere forbrydelser mod menneskeheden.

“Drab, tortur, slaveri, voldtægt”, lyder det blandt andet og “forfølgelse på etnisk, kønsmæssigt og politisk grundlag”.

Efter RSF’s overtagelse af al-Fashir, som var hærens sidste bastion i Darfur-regionen, meddeler FN desuden, at man forventer en massiv tilstrømning af flygtninge til nabolandet Tchad.

Derfor er flere FN-organisationer gået sammen om at lave en beredskabsplan for at håndtere flygtningestrømmen, selv om det dog er uklart, hvor mange der vil nå frem.

AFP

20.000 husstande er uden strøm i Roskilde. Det vedrører kunder fra elselskaberne Cerius og Radius.

Det skriver TV 2, der har været i kontakt med Radius.

Radius forklarer, at der er problemer med en transformerstation i udkanten af Roskilde i retning mod Hedehusene.

De ved endnu ikke, hvad problemet omhandler.

Ifølge DR har kunderne hos Radius modtaget en sms, om at der arbejdes på sagen, og at strømmen er tilbage senest klokken 22.41.

Pressevagten hos Radius fortæller til Ritzau, at der endnu ikke er kommet et fast tidspunkt på, hvornår strømmen vender tilbage, men at det normalt tager tre til fire timer.

Han fortæller, at nogle kunder har oplyst, at de har fået strømmen tilbage.

Det er ifølge vagtchefen meget normalt, at strømmen kommer tilbage i blokke.

I slutningen af august manglede 102.000 elkunder strøm i hovedstadsområdet en mandag formiddag.

Dengang skyldtes det en fejl på en transformerstation i Ejby ved Rødovre.

Efter 50 minutter blev problemet dengang løst, oplyste Radius.

Radius driver det elnet, som forsyner en million hjem og virksomheder i hovedstadsområdet, i Nordsjælland og på dele af Midtsjælland.

En mand faldt torsdag om under et pressemøde i det Hvide Hus.

Af en video fra pressemødet kan det ses, at Mike Doustdar, der er topchef i Novo Nordisk, var hurtig til at gribe ham, da han faldt forover.

Manden fik et ildebefindende, mens Dave Ricks, der er topchef i Eli Lilly, holdt tale.

– Er du okay? Gordon, er du okay, spørger han i videoen.

Novo-topchefen fik sammen med flere andre lagt vedkommende ned, hvorefter det blev meldt, at man ville tage en kort pause.

Flere amerikanske medier, heriblandt Fox News, skriver, at der er tale om Gordon Findlay, der er chef i Novo Nordisk.

Til mediet Newsweek lyder det dog, at det skulle være blevet afvist i et svar fra Novo Nordisk.

– CEO Mike Doustdar og Dave Moore var de eneste to repræsentanter for Novo Nordisk i Det Ovale Værelse. Vi håber, at manden er okay, lyder det ifølge Newsweek.

Det er altså umiddelbart uklart, hvem manden, der kollapsede, er.

Karoline Leavitt, der er pressechef i det Hvide Hus, bekræfter dog over for mediet, at der er tale om en repræsentant fra én af de to virksomheder.

Pressemødet blev efter kort tid genoptaget, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, beklagede den pludselige afbrydelse.

– En fra en af virksomhederne blev en lille smule svimmel. Han har det fint nu, han fik hurtigt lægehjælp, men han har det fint, sagde Donald Trump, da mødet blev genoptaget.

Pressemødet omhandler en ny aftale om lavere priser på diabetes- og fedmemedicin mellem den amerikanske administration og Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly.

Ritzau har rakt ud til Novo Nordisk for at få bekræftet, hvorvidt der er tale om en repræsentant fra medicinalvirksomheden. De er endnu ikke vendt tilbage.

Ukraine har bedt Sverige om så snart som muligt at begynde træningen af ukrainske piloter på svenske Gripen-kampfly.

Sådan lyder det fra Ukraines forsvarsminister, Denys Sjmyhal, torsdag på et pressemøde i Stockholm sammen med hans svenske modpart, Pål Jonson.

Det skriver Reuters.

Meldingen kommer, efter at Sverige og Ukraine i oktober underskrev en anden hensigtserklæring om, at Sverige skal sælge op mod 150 Gripen-kampfly til Ukraine.

Det fortalte Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, dengang ifølge SVT.

– Det er begyndelsen på en lang rejse, men den tager os et skridt tættere på en stor eksportaffære for Saab og Sverige med Ukraine, sagde Kristersson ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Statsministeren understregede desuden, at der ikke er tale om nye donationer fra svensk side til Ukraine.

Gripen er et svenskudviklet kampfly, som produceres af Saab.

Under pressemødet kaldte Zelenskyj flyene for “fantastiske” og takkede Sverige for støtten.

Han fortalte desuden, at Ukraine håber på at få de første fly og tage dem i brug allerede næste år.

Under det ukrainske besøg i Stockholm torsdag har de to forsvarsministre desuden underskrevet en hensigtserklæring om “forsvarsinnovation”.

Erklæringen nævner desuden etableringen af et fælles center i Ukraine.

– Vi vil etablere et fælles center i Ukraine, hvor svensk personale vil arbejde med forsvarsinnovation, siger Jonson på det fælles pressemøde ifølge Reuters og tilføjer:

– Dette vil styrke vores fælles evne til at udvikle og producere ny teknologi til kampområder.

Mindst én drone er observeret ved lufthavnen i Göteborg, og flytrafikken er stoppet.

Det oplyser Luftfartsvæsnet (Luftfartsverket) i Sverige til Aftonbladet. Også den svenske lufthavnsvirksomhed Swedavia bekræfter hændelsen.

– Luftrummet over Landvetter er i øjeblikket lukket på grund af indikationer om en mistænkelig drone. Sikkerheden går altid først, og luftrummet er lukket, så længe politiet efterforsker. Øvrige spørgsmål henvises til politiet, skriver Swedavias lufthavnsdirektør Susanne Norman i en e-mail til Aftonbladet.

Flyene omdirigeres blandt andet til København, lyder det.

Københavns Lufthavn bekræfter, at tre fly fra Göteborg er landet i lufthavnen. De omdirigerede fly påvirker ifølge Københavns Lufthavn ikke umiddelbart den danske flytrafik.

Ifølge Aftonbladet er både politiet og forsvaret til stede ved lufthavnen i Göteborg.

Det bekræfter begge instanser over for avisen.

– Vi har modtaget en anmodning om støtte fra politiet, som vi har imødekommet. Vi støtter politiet med det, vi kan, siger Petra Könberg, vagthavende kommunikationsmedarbejder hos Forsvaret.

Hun vil dog ikke uddybe, hvordan forsvaret mere præcist bidrager.

Så sent som tirsdag aften lukkede flere belgiske lufthavne og en militær flyveplads for flyvninger efter meldinger om droneobservationer – heriblandt Lufthavnen i Bruxelles, som er Belgiens travleste.

Efterfølgende lød det fra belgisk side, at meget pegede i retning af professionelle gerningspersoner.

– Dette var ikke udført af amatører, sagde den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, til forsvarsudvalget i det belgiske underhus efterfølgende.

Det skrev det belgiske public service-medie VRT.

I slutningen af september var der flere meldinger om droneaktiviteter i Norden, herunder Danmark. Observationerne førte flere gange til kortvarige lukninger af lufthavne.

Der har ligeledes været droneobservationer over militære faciliteter i Danmark.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har indgået en omfattende aftale med den amerikanske administration om lavere priser på diabetes- og fedmemedicin.

Aftalen er blevet præsenteret af den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På billeder kan man se Novo-topchef Mike Doustdar stå lige bag præsidenten, mens det sker.

Det danske selskabs konkurrent Eli Lilly er også en del af den samlede aftale i USA.

Aftalen har til formål at øge adgangen til behandling med selskabernes midler for personer over 65 år og for personer med en lav indkomst.

Donald Trump har flere gange – siden sin genindsættelse – tordnet mod for høje priser på vægttabsmedicin. Novo Nordisk er blevet nævnt med navn i den forbindelse.

Snart bliver priserne blandt andet sænket for dem, der er dækket af de amerikanske sygesikringer Medicare og Medicaid. Omkring halvdelen af amerikanerne er dækket af en af de to.

Ifølge Reuters får aftalen også betydning for dem, som køber midlerne kontant uden om sygesikringerne.

– Det er en sejr for amerikanske patienter, som vil redde liv og forbedre helbredet for millioner og atter millioner af amerikanere, siger Trump torsdag til journalister.

Både Novo Nordisk og Eli Lilly er i gang med at udvikle vægttabsmedicin i pilleform. Hvis de bliver godkendt, vil en begynderdose koste 149 dollar om måneden.

For et diabetesmiddel som Ozempic vil prisen lyde på 245 dollar om måneden, skriver Reuters.

Som det er i dag, kan den månedlige ydelse for sådan et middel nå helt op på omkring 1000 dollar. På den baggrund har det mødt kritik i USA.

I en separat pressemeddelelse bekræfter det danske selskab torsdag aften, at det har indgået en aftale med den amerikanske regering.

Novo forventer, at aftalen vil hukke en lav encifret procentdel af salgsvæksten næste år, hvor de lavere priser forventeligt træder i kraft.

Som en del af aftalen har Novo Nordisk desuden forpligtet sig til at øge sine investeringer i USA med ti milliarder dollar. Det siger en unavngiven kilde fra Det Hvide Hus til Reuters.

Det svarer til næsten 65 milliarder kroner.

Nyhedsbureauet skriver videre, at Novo Nordisk og Eli Lilly vil blive fritaget for at skulle betale told. Det siger amerikanske embedsmænd.

De tilføjer desuden, at selskaberne i fremtiden vil kunne få adgang til hurtigere behandling, når de indsender ansøgninger om at få godkendt visse lægemidler.

Andrew Mountbatten Windsor har officielt fået frataget sin prinsetitel torsdag.

Det er offentliggjort i “The Gazette”, der er Storbritanniens officielle offentlige register.

Her står der, at kongen har erklæret, at Andrew Mountbatten Windsor “ikke længere har ret til at bære eller nyde privilegierne” af hverken betegnelsen “Kongelig Højhed” eller titlen “prins”.

Allerede i sidste uge oplyste det britiske kongehus, at kong Charles havde igangsat en formel proces om at fjerne brorens titler og hædersbevisninger.

De seneste uger er der kommet fornyet fokus på eksprinsens fortid og anklager mod ham om seksuelle overgreb.

Torsdag i sidste uge oplyste Buckingham Palace, at Andrew mister både titlen som prins og sin kongelige residens.

Andrew er blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

I en bog, der for nylig er udkommet, retter den afdøde kvinde Virginia Giuffre på ny anklager mod den tidligere prins om flere gange at være blevet tvunget til sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

Giuffre skriver i bogen, at hun frygtede, at hun ville “dø som sexslave” under Epstein.

Andrew Mountbatten Windsor har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre. I 2022 indgik han et forlig med hende.

Den britiske konge og dronning udtalte, da Andrew tidligere på ugen blev frataget sine titler, at deres “sympati er med og vil forblive med ofre og overlevende for enhver form for overgreb”.

Den tidligere prins forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og har et borgerligt navn.

Det ærgrer Hørsholms konservative borgmester, Morten Slotved, at partifællen, den tidligere landsholdsspiller i håndbold Joachim Boldsen, har udtalt, at han “ikke nødvendigvis” stemmer på De Konservative ved folketingsvalg.

Det skriver borgmesteren i en kommentar til TV 2.

Boldsen stiller op til det kommende kommunalvalg for De Konservative i Hørsholm. Det finder sted 18. november.

Netop Morten Slotved har overtalt Boldsen til at stille op, efter at borgmesteren “gennem en del år” har opfordret Boldsen til at blive kandidat for partiet.

– Jeg er da ærgerlig over, at han har udtalt sig om landspolitik. Jeg har snakket med Joachim ved de seneste tre valg og opfordret ham til at stille op. Vi har interviewet ham i forhold til vores lokale politik, og hans værdier rammer klart inden for vores konservative politik i Hørsholm. Og ja, Joachim støtter 100 procent op om mig som borgmester, skriver Morten Slotved til TV 2.

Boldsens ord, som altså ærgrer borgmesteren, kom onsdag i B.T.-podcasten “Borgerlig Tabloid”.

Her kom det frem, at Boldsen åbenbart ikke er særlig konservativ, og at han ikke nødvendigvis stemmer på partiet ved folketingsvalg.

– Ikke nødvendigvis, nej. Man arbejder sammen på en helt anden måde lokalpolitisk end landspolitisk. Men det var nu engang her (De Konservative, red.), hvor muligheden var. Der var ikke nogen af de andre partier, der kontaktede mig og spurgte “vil du stille op for os?”, så havde jeg måske overvejet det, men det var der ikke nogen, der gjorde, sagde Boldsen blandt andet i podcasten.

Boldsen tilføjede, at De Konservative var det eneste parti, der havde spurgt, om han ville stille op. Havde andre partier spurgt, havde han også overvejet det.

Efter håndboldkarrieren har Boldsen blandt andet arbejdet som tv-vært og håndboldekspert. Som spiller er han noteret for 186 landskampe og 405 mål fra 1998 til 2008.

På klubniveau spillede han i en række klubber, blandt andet i tyske SG Flensburg-Handewitt og spanske FC Barcelona.

Boldsen er kandidat nummer 13 på den konservative liste i Hørsholm ved kommunalvalget.

Den professionelle danser Morten Kjeldgaard udgår af “Vild med dans” efter problemer med sit syn.

Det skriver Morten Kjeldgaard i et opslag på Instagram torsdag.

– Fredag skal jeg i fuld narkose og opereres. Det betyder, at jeg ikke kommer til at stå på dansegulvet sammen med Julie fredag i “Vild med dans”, og det gør helt ærligt ondt langt ind i hjertet, lyder det i opslaget.

Skuespilleren Julie Rudbæk kommer ifølge opslaget fortsat til at stå klar på dansegulvet fredag aften. Det fremgår dog ikke, hvem hendes dansepartner bliver.

Det lyder desuden fra den professionelle danser, at det endnu er uvist, hvorvidt han får mulighed for at vende tilbage i løbet af denne sæson.

– Tanken om, at jeg måske allerede har haft min sidste dans, er svær at bære, lyder det.

Morten Kjeldgaard har været en del af TV 2-programmet i 13 sæsoner siden 2009.

Han holdt under den sidste sæson et års pause, efter at han sammen med sin mand, Frederik Haun, i 2024 bød tvillingerne Nora og Emma velkommen.

Han har tidligere udtalt til Ritzau, at det har været en ny virkelighed at skulle lave “Vild med dans”, samtidig med at hverdagen som småbørnsfar skal gå op.

– Jeg tror, at det, der har ramt mig hårdest, er søvnen, siger Morten Kjeldgaard om sit nye liv som far til to og fortsætter:

– Specielt om fredagen, hvor vi er på live, er det en virkelig lang dag. Men jeg får det til at fungere. Det er der slet ikke tvivl om.

“Vild med dans” sendes direkte på TV 2 hver fredag klokken 20.00.

I år har dansekonkurrencen sin sidste sæson, efter at det i slutningen af juni blev meldt ud, at programmet vendte tilbage for sidste gang i september.

Der er blot fire programmer tilbage af sæsonen, da finalen løber af stablen 28. november.

Politiets nye hotline – også kaldet kontaktordning – for folkevalgte og deres pårørende er indtil videre blevet benyttet seks gange, siden den kunne tages i brug 3. november.

Det viser en aktindsigt fra Rigspolitiet, som Ritzau har fået.

– Rigspolitiet kan oplyse, at der ved datatræk om formiddagen torsdag den 6. november ses seks sager i kontaktordningen for folkevalgte og deres pårørende. Rigspolitiet gør opmærksom på, at der registreres én sag per folkevalgt, skriver Rigspolitiet.

Det oplyses desuden, at “der kan forekomme forsinkelse i registreringen af sager inden for ordningen”, så der kan reelt altså være tale om flere sager.

Hotlinen skal give de folkevalgte og deres pårørende en hurtig og enkel indgang til politiet, hvis de eksempelvis oplever chikane, trusler eller hærværk.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtalte tilbage i marts, at der skulle gøres mere for at beskytte politikere mod chikane. Han tilføjede, at der skulle ses på, om beskyttelsen af politikeres børn, ægtefæller og andre pårørende kunne styrkes.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var ligeledes inde på emnet i forbindelse med sin tale ved Folketingets åbning i oktober.

– Det burde ikke være sådan, at man undlader at blande sig i debatter, fordi man ved, man bagefter bliver svinet til. Men det sker. Og det burde ikke være sådan, at vi er nødt til at styrke beskyttelsen af folkevalgte eller for den sags skyld politibetjente og ansatte i Kriminalforsorgen. Men det er vi. Og det har vi tænkt os at gøre, sagde statsministeren blandt andet i sin tale.

Mette Frederiksen nævnte i sin tale flere eksempler, hvor folkevalgte og familier er blevet chikaneret.

Det drejer sig om en, der er blevet slået i hovedet under en landskamp. Om en politiker, der har måttet flygte med sin familie fra sit hjem lillejuleaften. Om en politiker, der er blevet vækket af politiet i sit hjem, fordi en mand med kniv sneg sig rundt. Statsministeren nævnte endnu flere eksempler end ovenstående.

Nancy Pelosi kommer ikke til at stille op til genvalg til Kongressen i USA næste år.

Det annoncerer den 85-årige demokrat i en video på X torsdag.

I videoen taler hun direkte til indbyggerne i San Francisco – den by, hun har repræsenteret i Kongressen i 39 år, når hun har sin sidste arbejdsdag.

– Med et taknemmeligt hjerte ser jeg frem til et sidste år i tjeneste som jeres stolte repræsentant, siger hun og tilføjer:

– Når vi går videre, er dette mit budskab til den by, jeg elsker: San Francisco, kend din styrke. Vi har skabt historie, vi har skabt fremskridt, vi har altid gået forrest, og nu må vi fortsætte med at gøre det.

Pelosi er den første kvinde – og indtil videre eneste -, der blev formand for Repræsentanternes Hus – det ene af Kongressens to kamre.

Hendes nuværende embedsperiode udløber ifølge The New York Times i begyndelsen af 2027.

Den amerikanske avis beskriver, hvordan hun blev en “helt for Demokraterne”, selv om hun først trådte ind i politik senere i livet.

– Hun udnyttede sin enorme magt til at få Obamacare, klimalovgivning og infrastrukturlove gennem Kongressen, skriver The New York Times.

Det danske medicinalselskab Zealand Pharma falder torsdag eftermiddag klokken 14.30 over ti procent på børsen.

Det sker, efter at amerikanske Eli Lilly har offentliggjort data fra et fase 2-studie af vægttabsmidlet eloralintid.

I studiet, som er blevet publiceret i tidsskriftet The Lancet, har midlet vist et vægttab på op mod 20 procent over 48 uger.

Resultaterne er nogenlunde på niveau med Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound, skriver MarketWire.

Eloralintid er en amylin-analog, hvorimod eksempelvis Wegovy, Ozempic og Mounjaro er GLP-1-analoger.

Den første bølge af vægttabsmidler er primært fokuseret på netop GLP-1, som er et hormon, der findes naturligt i tarmen.

Men lægemiddelselskaber forsøger nu at finde alternativer, som fokuserer på andre hormoner eller eksempelvis hjælper med at bevare muskelmasse under vægttab, skriver Reuters.

Zealand Pharma er også ved at teste et lægemiddel, petrelintid, som er en amylin-analog. Det betyder, at stoffet efterligner virkningen af hormonet amylin, som naturligt udskilles i bugspytkirtlen, og som er med til at regulere blodsukkeret.

I marts indgik Zealand Pharma en aftale med det schweiziske medicinalselskab Roche om udvikling af petrelintid.

Hvis de aftalte milepæle bliver nået, kan den samlede betaling til Zealand Pharma løbe op i 5,3 milliarder dollar, svarende til knap 35 milliarder kroner.

Norsk politi har besluttet at stoppe efterforskningen af en sag om mulige droner, som blev observeret over Oslo Lufthavn natten til den 23. september.

Årsagen er, at det ikke er lykkedes politiet at afdække, om der overhovedet var droner over lufthavnen den pågældende nat.

Det oplyser norsk politi i en pressemeddelelse ifølge den norske avis VG.

– Efterforskningen har ikke kunnet be- eller afkræfte, hvorvidt det faktisk var droner, som blev observeret natten til 23. september 2025, skriver politiet.

Som led i efterforskningen har norsk politi afhørt lufthavnens personale og gennemgået optagelser fra overvågningskameraer.

Kort inden at der blev rapporteret om droner over Oslo Lufthavn 23. september, modtog dansk politi anmeldelser om droner over Københavns Lufthavn.

Både i Oslo og København førte observationerne til, at flytrafikken måtte indstilles i flere timer.

I de efterfølgende dage blev der også meldt om droner over lufthavnene i Aalborg, Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Dansk politi har ikke kunnet pege på, hvem der stod bag de mulige droneflyvninger, og hvor de formodede droner kom fra.

Også i andre europæiske lande har der i efteråret været meldinger om droner over lufthavne og militære flyvepladser.

Senest skete det i Belgien, hvor flere lufthavne og en militær flyveplads tirsdag blev lukket som følge af formodede droner i luftrummet.

Lufthavnen i Bruxelles, som er den travleste i Belgien, blev lukket tirsdag omkring klokken 20, efter at tre droner ifølge myndighederne fløj i luften over udkanten af lufthavnen.

Der var ifølge belgiske myndigheder også droneaktivitet ved militærbasen Kleine-Brogel i løbet af weekenden.

Inden droneanmeldelserne i Danmark og Norge i september fløj flere droner ind over Polens luftrum. Her lykkedes det – i modsætning til i Danmark, Norge og Belgien – at skyde flere droner ned.

Polen konstaterede efterfølgende, at dronerne kom fra Rusland.

Rasmus Willig er blevet indstillet som ny bestyrelsesformand i andelsselskabet Coop Amba.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Jeg synes, det er helt afgørende, at vi stadig har en stor del af dagligvarehandlen, der er dansk og demokratisk ejet, lyder det fra Willig i meddelelsen.

Rasmus Willig er dermed indstillet til at afløse formand Pernille Skipper, der meldte sin afgang tilbage i slutningen af juni.

Da lød det, at hun ville fratræde posten “i slutningen af året”, da hendes mand havde fået et job i USA.

Parret og deres tre børn flyttede i den anledning over Atlanten tilbage i august.

Andelsselskabet Coop ejer omkring halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark, der driver Kvickly, SuperBrugsen og 365discount.

Det lyder fra Rasmus Willig, at han “med stolthed” vil påtage sig at fuldføre den strategi, der blev påbegyndt under Pernille Skipper, hvor formandens rolle skal være mere tilbagetrukket, mens en ny administrerende direktør skal være mere fremtrædende.

I pressemeddelelsen lyder det, at det er et enigt indstillingsudvalg, der har peget på den nyindstillede formandskandidat.

– Rasmus kommer med en fortid, forståelse og hjerte for andelsbevægelsen. Han har som bestyrelsesmedlem været en central spiller i de seneste to års transformation, og han har stor strategisk og økonomisk forståelse, så han kan støtte og udfordre direktionen med respekt for rollefordelingen.

– Og så har Rasmus en stærk integritet og stor opbakning i landsrådet, lyder det fra Niels Mayland, der er formand for udvalget.

Rasmus Willig har været medlem af Coop Ambas bestyrelse siden maj, og så er han blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander for den københavnske Suhrs Højskole.

Det bliver endeligt besluttet, om Willig skal indtage formandsposten ved et ekstraordinært landsrådsmøde 10. januar 2026.

Det understreges, at der fortsat er mulighed for, at andre kandidater kan stille op til posten.

Den nyudnævnte amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, er trukket i arbejdstøjet.

Torsdag har den tidligere forretningsmand og medgrundlægger af betalingstjenesten PayPal været til møde på Asiatisk Plads i København hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Vi har ventet ham længe, og det er godt, at han er her. Det er vigtigt, at vi har en repræsentant fra Trumps (USA’s præsident, Donald Trump, red.) administration i Danmark, som vi kan tale med direkte, siger Løkke efter mødet.

De to har ifølge udenrigsministeren blandt andet talt om handel og danske investeringer i USA, men også om Grønland.

Det har været nødvendigt at drøfte spørgsmålet om Grønland, da Donald Trump har fastholdt, at “USA har brug for Grønland” på grund af “både national og international sikkerhed”.

Præsidenten har dog ikke for nylig talt om dette behov offentligt.

– Jeg gentog Kongerigets røde linjer. Vi har jo ikke diskuteret, kan man sige, rammerne for det fremtidige samarbejde mellem USA og Kongeriget, og Danmark og Grønland, fordi det har vi nogle særlige fora til. Hvis alt går vel, vil de fora kunne begynde at virke igen senere i december, siger Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeren henviser til Permanent Committee og Joint Committee, hvor sidstnævnte er fra 1951.

– Vi er ved at vække dem til live igen, for det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde. Men det skal ske i de rigtige fora. Og hvis vi skal diskutere et nyt samarbejde mellem USA og Kongeriget og Grønland, så skal jeg have Vivian Motzfeldt med, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til den grønlandske naalakkersuisoq – svarende til minister – for udenrigsanliggender.

Af samme årsag – fraværet af den ansvarlige for Grønlands udenrigsanliggender – har Ken Howery og Lars Løkke Rasmussen “ikke på den måde” diskuteret spørgsmålet om Grønland.

– Jeg har sagt hele vejen igennem, at vi er åbne over for alle tænkelige samarbejder. Men der er selvfølgelig en rød linje. Den går ved Kongerigets territoriale integritet. Det ville være mærkeligt, hvis ikke jeg sagde det i dag, så det har jeg selvfølgelig gjort, siger udenrigsministeren.

Skuespiller Simon Stenspil har dummet sig og skal snart for retten, hvor han er tiltalt for bedrageri.

Det indrømmer skuespilleren selv over for mediet Se og Hør.

Sagen går tilbage til 2021, hvor Simon Stenspil fik stjålet en båd.

Den havde ifølge skuespilleren kostet 80.000 kroner, men han fortæller, at han yderligere havde brugt cirka 80.000 kroner på forbedringer.

Tyveriet anmeldte han til sit forsikringsselskab, hvor han angav værdien til at være 120.000 kroner, som var hans vurdering.

Forsikringsselskabet krævede ifølge skuespilleren den originale kvittering for båden, og her gik det galt, forklarer han.

– Jeg lavede kvitteringen selv, og det må man selvfølgelig ikke, siger han til Se og Hør.

Den 42-årige skuespiller fortæller videre, at han har “dummet” sig, og at han i retten vil erkende de faktiske forhold.

Se og Hør er endnu ikke i besiddelse af anklageskriftet i sagen.

Af retslisten fremgår det, at skuespillerens sag skal for Retten i Glostrup 17. november. Her har retten afsat to timer til at behandle sagen.

Simon Stenspil er blandt andet kendt fra TV 2-serien “Badehotellet”, hvor han spillede Valter, der i serien var gift med stuepigen Edith.

Han har også spillet flere musicals, og desuden lagt stemmer til tegnefilm.

Herudover har han haft roller i julekalenderen “Tinka og kongespillet” og tv-serierne “Rita” og “Dicte”.

Titlen som vinder af “Vild med dans” har Stenspil også på sit cv. Det var i 2018, at han vandt den 15. sæson af danseprogrammet sammen med danseren Asta Björk.

Simon Stenspil danner par med skuespilleren Anna Stokholm. Sammen har de to børn.

“Bim bam busse, jeg er en haletudse”.

Sådan begynder en velkendt børnesang, der handler om en haletudse, der drømmer om at blive smuk og skøn.

Den del af sangen kan tre nyopdagede tudsearter springe over.

Et internationalt hold af forskere fra blandt andet Københavns Universitet har opdaget tre nye tudsearter, som i stedet for at lægge æg, der bliver til haletudser, bærer deres afkom i kroppen og føder fuldt udviklede tudseunger.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det gør dem til nogle af de meget få paddearter i verden, der er i stand til intern befrugtning og levende fødsel af deres unger.

De tre nye arter tilhører slægten Nectophrynoides, som populært kaldes “tree toads”, fordi de blandt andet lever i lav vegetation.

Fundet er et meget sjældent fænomen i dyreverden, hvilket skyldes, at strategien til at formere sig på den måde findes hos mindre end én procent af tudse- og frøarter.

Mange af disse lever i et truet område i Tanzania, Afrika, der er kendt for de mange arter, der ikke findes andre steder på jorden.

Området er fattigt for stillestående vand som søer, moser og vandhuller, som ellers er ideelt for haletudser.

Det er grundet forholdene i området, at tudserne har udviklet den sjældne måde at få unger.

Mange af de levendefødende tudser lever i små, isolerede bjergskove, som er under et massivt pres fra skovrydning, minedrift og klimaforandringer, skriver universitetet.

Derfor vurderer forskerne bag undersøgelsen, at mange af arterne er tæt på udryddelse.

En af arterne i Nectophrynoides-slægten er allerede udryddet i naturen, mens en anden ikke er blevet observeret siden dens opdagelse i 2003.

Det er formodningen, at den nye viden kan blive vigtig for fremtidige bevaringsinitiativer.

Danske Morten Frendrup og Albert Grønbæk skal fremover have den mangeårige italienske landsholdsspiller Daniele De Rossi som cheftræner i Genoa.

Det skriver Serie A-klubben på sin hjemmeside.

Dermed går danskerne fra at få instrukser fra en tidligere midtbaneprofil til en anden. 1. november skilte Genoa sig af med franskmanden Patrick Viera på trænerposten.

Det skete efter tre uafgjorte kampe og seks nederlag i de første ni kampe i Serie A for Frendrup og co.

Siden vandt holdet den første ligakamp i sæsonen, da man med Roberto Murgita som midlertidig træner mandag vandt 2-1 over Sassuolo på udebane.

Murgita fortsætter som assistent for De Rossi, der overtager tøjlerne i sit første cheftrænerjob, siden han i september 2024 blev fyret i AS Roma.

Det var netop i Roma, at midtbaneslideren fra 2001 til 2019 huserede og med 459 kampe endte som en klublegende.

De Rossis første opgave i Genoa bliver mod Fiorentina, der også har fået en elendig start på sæsonen.

Fiorentina ligger på sidstepladsen og er fortsat uden sejr i denne Serie A-sæson. Tirsdag kostede den dårlige stime cheftræner Stefano Pioli jobbet.

Region Midtjylland får af Højesteret nedsat regningen for at vise tv på regionens hospitaler i strid med ophavsretten til fire millioner kroner.

Regionen blev i landsretten for to år siden dømt til at betale ti millioner kroner til rettighedshaverne og valgte i forlængelse af det at anke dommen til Højesteret, som nu har truffet afgørelse.

Sagen drejer sig om visning af tv på hospitaler. Det foregår i både opholdsrum, personalerum og på sengestuer. Personale, patienter og besøgende i tusindvis kan dermed se tv-kanalerne.

Den slags er imidlertid omfattet af reglerne om ophavsret. De siger nemlig, at man ikke må vise rettighedsbelagt materiale – og det er tv-programmer – uden at have fået tilladelse til det.

I loven hedder det, at der ikke må ske “overføring til almenheden”.

Organisationen Copydan, som varetager rettighedshavernes økonomiske interesser, indgik i 2016 en aftale med Region Midtjylland. Regionen opsagde aftalen i 2017.

Frem til og med 2018 blev der fra regionens side betalt de priser, som det var aftalt, men da aftalen var udløbet, blev hospitalerne ved med at vise tv.

Copydan forlangte efterfølgende en betaling på 14 millioner kroner fra årene 2019 til 2022.

Helt så meget ville Vestre Landsret ikke gå med til, da der i september 2023 faldt dom i sagen. Beløbet blev sat til ti millioner kroner, og nu har Højesteret så skruet yderligere ned.

Højesteret har fastsat vederlaget skønsmæssigt og har i den forbindelse blandt andet taget med i sin vurdering, at hospitalernes visning af tv ikke er sket i kommercielt øjemed.