Seneste nyheder

Togtrafikken blev kortvarigt indstillet på Københavns Hovedbanegård tidligt lørdag morgen på grund af et knivstikkeri, som fandt sted i stofindtagelsesrummet H17 på Halmtorvet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen.

– Grunden til, at togene var stoppet, var, at vi havde en episode på Halmtorvet, hvor en person formentlig blev stukket med kniv, siger han.

Politiet fik stoppet trafikken, fordi der var oplysninger om, at gerningsmanden muligvis ville stikke af med et tog.

Knivoverfaldet skete i stofindtagelsesrummet h17 på Halmtorvet i København, og politiet fik en anmeldelse om sagen lige efter klokken seks.

Offeret, der er 31 år, blev ramt af et enkelt stik i brystregionen. Han er uden for livsfare, lyder det lørdag middag.

Efter et par timers søgen kunne politiet anholde en mistænkt i sagen. Han sigtes for vold af særlig farlig karakter.

H17 er placeret i en tidligere slagtehal i Kødbyen. Det er Nordens største stofindtagelsesrum og drives af Mændenes Hjem.

Det blev indviet i 2016 og formålet var og er at fjerne stofindtagelse fra gaden og få ind i tryggere rammer.

En føderal dommer har fredag beordret USA’s præsident Donald Trumps administration til at standse vilkårlige immigrationskontroller og anholdelser i syv californiske amter, heriblandt Los Angeles.

Det fremgår af en midlertidig kendelse, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

I sidste uge indgav flere organisationer for immigranter et søgsmål, hvori de beskyldte Trump-administrationen for systematisk at gå efter mennesker, der ikke er hvide, under immigrationsindsatsen i det sydlige Californien.

Det afviser administrationen.

Blandt sagsøgerne er tre tilbageholdte immigranter og to amerikanske statsborgere.

Den midlertidige kendelse er udstedt af dommeren, der hedder Maame E. Frimpong, mens retssagen verserer.

Sagsøgerne argumenterer i sagen for, at administrationen benytter sig af det, som de kalder for forfatningsstridige metoder i immigrationsrazziaer.

Fortalere for immigranter har beskyldt immigrationsmyndighederne for at tilbageholde personer på grund af deres hudfarve, foretage anholdelser uden en gyldig kendelse og nægte tilbageholdte adgang til juridisk bistand.

Sidstnævnte skal være sket i et tilbageholdelsescenter i det centrale Los Angeles.

Frimpong skriver i kendelsen, at der er fremlagt, hvad hun betegner som et bjerg af beviser i sagen for, at den føderale regering begår de overtrædelser, som de beskyldes for.

Frimpong har samtidig udstedt en separat kendelse, der forbyder den føderale regering at begrænse advokaters adgang til et immigrationsfængsel i Los Angeles.

Det Hvide Hus reagerede hurtigt på kendelsen lørdag morgen dansk tid.

– Ingen føderal dommer har beføjelse til at diktere immigrationspolitikken. Den beføjelse ligger hos Kongressen og præsidenten, siger talsmand Abigail Jackson.

– Vi forventer, at der vil blive rettet op på denne grove overskridelse af juridiske beføjelser i kæresagen, lyder det.

En landarbejder er fredag afgået ved døden, efter at han torsdag kom alvorligt til skade under en razzia foretaget af de amerikanske immigrationsmyndigheder på en lovlig cannabisfarm i den amerikanske delstat Californien.

Det skriver United Farm Workers, der er en fagforening for landarbejdere i USA, natten til lørdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

200 udokumenterede migranter blev ifølge USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) anholdt under en razzia på flere cannabisfarme, hvor det kom til sammenstød mellem demonstranter og myndigheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi kan desværre bekræfte, at en landarbejder er død af de skader, som han pådrog sig som følge af immigrationsmyndighedernes aktion i går, skriver United Farm Workers.

Fagforeningen er ikke kommet med oplysninger om identiteten på arbejderen, der angiveligt faldt knap ti meter under razziaen.

DHS har kommenteret et tidligere opslag fra fagforeningen på X, hvor det fremgår, at arbejderen kom til skade under razziaen.

– Denne mand var ikke og har ikke været i hverken grænsemyndighedernes eller immigrationsmyndighedernes varetægt.

– Selv om han ikke blev opsøgt at myndighederne, klatrede han op på taget af et drivhus, hvorfra han faldt ti meter. Grænsemyndighederne tilkaldte straks en ambulance til stedet, skriver ministeriet.

Ifølge ministeriet blev ti børn reddet fra potentiel udnyttelse, tvangsarbejde og menneskehandel under razziaen. Ejeren af gårdene siger i en erklæring ifølge AFP, at man ikke ansætter og aldrig har ansat mindreårige på gårdene.

DHS oplyser desuden, at mere end 500 personer forsøgte at forstyrre myndighedernes arbejde. Fire amerikanske statsborgere anklages efter aktionen for overfald på eller modarbejdelse af myndighederne.

Der blev under razziaen anvendt tåregas mod demonstranterne, mens tv-billeder ifølge AFP viser, at der blev kastet genstande mod myndighedernes biler på stedet.

Der er desuden udlovet en dusør på 50.000 dollar – 320.000 kroner – for anholdelsen af en person, der angiveligt har affyret en pistol mod myndighederne.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver natten til lørdag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at han har set optagelserne af, hvad han betegner som bøller, der kaster sten og mursten mod køretøjer fra immigrationsmyndighederne.

– Der gives straks tilladelse til anholdelse og fængsling, skriver han.

Den amerikanske flyproducent Boeing har indgået forlig med en mand, hvis kone og tre børn døde, da et 737 Max-fly under Ethiopian Airlines styrtede ned i Etiopien i 2019.

Det oplyser advokatfirmaet Clifford Law, der repræsenterer manden i sagen.

Dermed undgår Boeing en retssag, der skulle have kørt mandag i byen Chicago i Illinois.

– Der er indgået forlig for et fortroligt beløb, siger en talsmand for Clifford Law.

Manden, der hedder Paul Njoroge, krævede erstatning efter flystyrtet, der skete den 10. marts 2019, seks minutter efter at flyet var lettet fra Addis Ababa i Etiopien. 157 personer omkom.

Njoroge mistede sin 33-årige kone, Carolyne, og sine tre børn, der var henholdsvis seks år, fire år og ni måneder gamle. Desuden omkom Njoroges svigermor i flystyrtet.

I 2019 fortalte Njoroge et kongresudvalg, at tanker om hans families sidste minutter på flyet hjemsøgte ham.

– Det er svært for mig at tænke på andet end den rædsel, som de må have følt. Jeg kan ikke få det ud af mit hoved, sagde han.

Retssagen, som skulle have begyndt mandag, skulle have varet fem til syv dage.

AFP

Badet i solskin og god stemning gav 80.000 fans rockbandet Oasis en heltevelkomst fredag, da Manchesters yndlingssønner vendte tilbage og afholdt deres første koncert i hjembyen i 16 år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fans i alle aldre strømmede til for at se brødrene Liam og Noel Gallagher spille gamle hits som “Wonderwall”, “Don’t Look Back in Anger” og “Supersonic”.

I dag er de to brødre henholdsvis 52 og 58 år.

Otte timer før Oasis gik på scenen, stod 500 fans allerede i kø til den første af fem udsolgte koncerter i Heaton Park, der ligger seks kilometer nord for Manchester.

I alt 400.000 mennesker ventes at deltage i koncerterne i den nordengelske by.

Nogle fans var så heldige at kunne søge skygge under træerne, mens andre måtte stå i den bagende hede. Termometeret viste 30 grader.

Det slog dog ikke skår i glæden for de fremmødte fans, og under den lange ventetid holdt de fleste sig kølige med vand og is.

23-årige Lisa var rejst fra Saint-Etienne i Frankrig sammen med en gruppe venner for at stå helt tæt på scenen.

– Det er den største mulighed i vores liv. Vi havde aldrig troet, at vi nogensinde ville se dem live, sagde hun efter at have stået i kø i seks timer.

Gallagher-brødrene meddelte sidste år, at de havde begravet stridsøksen og gendannet bandet, som blev opløst i 2009 efter et slagsmål mellem dem.

Køen dannede ramme for nye venskaber. 50-årige Alan Clarke og 41-årige Paul Smith mødte hinanden på dagen.

– Vi er nye bedste venner, sagde Clarke, som havde en Oasis-t-shirt på fra en koncert, som han overværede i 1996.

– Den passer mig stadig, selv om jeg er blevet ældre og tykkere, sagde han.

Gallagher-brødrene voksede op i Burnage, hvor koncertdeltageren Jonah Shaw kommer fra. Hans far, som også stod i køen, har i løbet af hans barndom fortalt ham om legendariske Oasis-koncerter, lød det fra teenageren Shaw.

– Jeg håber, at der kommer et 60-års jubilæum om cirka 30 år, så jeg kan tage mine børn, Noel og Liam, med, grinede han.

AFP

Motorerne på det passagerfly fra Air India, som for en måned siden styrtede ned i Indien, mistede, tre sekunder efter at flyet var lettet, adgang til brændstof.

Det skyldtes, at kontakter til regulering af flyets brændstofkontrolsystem var blevet slået fra.

Det viser en foreløbig rapport om det dødelige flystyrt, der er udgivet af Indiens myndigheder for undersøgelse af flyulykker.

Umiddelbart efter at kontakterne blev slået fra, begyndte flyet at miste fremdrift og tabe højde.

På en optagelse fra flyets cockpit fremgår det, at den ene pilot spurgte den anden, hvorfor han havde slukket for brændstoffet. Hertil svarede den anden pilot, at det havde han ikke gjort, fremgår det.

Det fremgår af rapporten ikke, hvem af de to piloter der var flyets kaptajn, og hvem der var andenpilot. Det fremgår heller ikke, hvem af dem der sendte et mayday-kald til kontroltårnet i lufthavnen i Ahmedabad.

Da flyet – en Boeing 787-8 Dreamliner – blev undersøgt på nedstyrtningsstedet, var begge kontakter til brændstofkontrolsystemet slået til. Ifølge rapporten er der tegn på, at begge flyets motorer var blevet tændt igen inden styrtet.

Begge flyets piloter var erfarne. De havde sammenlagt omkring 19.000 flyvetimer.

Rapporten fastslår ikke, hvordan kontakterne skal være blevet slået fra og placerer således ikke noget ansvar for ulykken.

Anthony Brickhouse, der er en amerikansk ekspert i luftfartssikkerhed, siger til nyhedsbureauet Reuters, at et af nøglespørgsmålene nu er, hvorfor kontakterne blev slået fra.

– Flyttede de sig af sig selv, eller flyttede de sig på grund af piloterne? Og hvis de blev flyttet af en pilot, hvorfor så?

Flyet var netop lettet fra Ahmedabad i det nordvestlige Indien den 12. juni og havde kurs mod den britiske hovedstad, London, da det tabte højde og ramte en bygning i et beboelsesområde, hvilket udløste en stor eksplosion.

Der var én overlevende blandt de 242 passagerer om bord på flyet. Flere personer på jorden mistede desuden livet.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag forsvaret den føderale regerings og delstatens håndtering af de dødbringende oversvømmelser i Texas.

Det gjorde han under et besøg i det område, hvor mindst 120 mennesker, heriblandt flere børn, omkom for en uge siden.

Under et pressemøde efter et besøg i oversvømmelsernes epicenter, Kerr County, roste Trump både Texas’ republikanske guvernør, Greg Abbott, og hans egen indenrigsminister, Kristi Noem, for deres indsats.

Det skete efter et spørgsmål, der lød, at nogle af de familier, som blev ramt af oversvømmelserne, havde udtrykt frustration over, at advarslerne ikke var kommet tidligere.

Journalisten fik et vredt svar tilbage:

– Jeg synes, at alle gjorde et fantastisk stykke arbejde under de givne omstændigheder. Jeg ved ikke, hvem du er, men kun en meget ond person ville stille sådan et spørgsmål, sagde Trump.

Trump-administrationen, såvel som lokale og statslige myndigheder, har fået kritik for ikke at advare beboerne mod oversvømmelserne, der ramte med en forbløffende hastighed på USA’s uafhængighedsdag den 4. juli, tidligere.

Kraftige regnskyl sendte en mur af vand ned ad Guadalupe-floden tidligt om morgenen. Det forårsagede den dødeligste katastrofe i Trumps næsten seks måneder lange embedsperiode.

Kritikere har rejst spørgsmålet om, hvorvidt administrationens nedskæringer i visse agenturer kan have forværret katastrofen. Blandt andet har den skåret i USA’s nationale vejrtjeneste (NWS) og USA’s føderale katastrofeagentur, Fema.

Trumps embedsmænd har sagt, at selv om der er nogle ledige stillinger i de lokale kontorer, har nedskæringerne ikke haft nogen indflydelse på NWS’ evne til at forudsige uvejr.

Men præsidenten har stort set undgået at svare på spørgsmål om sine planer for at nedlægge og afskaffe Fema og overføre mange af agenturets nøglefunktioner til statslige og lokale myndigheder.

– Det fortæller jeg dig om en anden gang, sagde Trump tirsdag, da han blev spurgt til Fema af en journalist.

Forud for den seneste oversvømmelse afviste Kerr County at installere et varslingssystem, fordi det ikke var lykkedes at skaffe statslige midler til at dække omkostningerne.

Delstatens guvernør, Greg Abbott, har afvist spørgsmål om, hvem der bærer skylden for oversvømmelserne.

Reuters

Kartellederen Jose Adolfo Macias, der også er kendt under navnet Fito, er fredag gået med til at blive udleveret til USA fra Ecuador.

Her vil han stå over for anklager om våben og narkokriminalitet, skriver Reuters.

Macias blev anholdt i juni, efter at han sidste år flygtede fra et fængsel i Ecuador, hvor han afsonede en dom på 34 års fængsel for blandt andet narkohandel, organiseret kriminalitet og drab.

Samtidig udbrød der voldsomme uroligheder. Bevæbnede mænd invaderede en tv-station, mens over 200 fængselsansatte blev taget som gidsler.

Regeringen indførte dengang undtagelsestilstand.

De amerikanske anklager blev annonceret, flere måneder før at det lykkedes at fange Fito.

Anklagerne er rejst ved en føderal domstol i New York.

45-årige Jose Adolfo Macias er leder af narkokartellet Los Choneros, som blev dannet i byen Chone i det vestlige Ecuador.

Han fik dommen på 34 års fængsel tilbage i 2011.

Sidste år indførte USA sanktioner mod Los Choneros, som ifølge USA har været involveret i narkohandel – herunder smugling af narko til USA – siden 1990’erne.

Flugten i januar 2024 var anden gang, at Fito stak af fra fængsel. Første gang var i 2013. Her var han på fri fod i tre måneder.

Da Macias fredag har accepteret, vil han hurtigere kunne blive udleveret til USA.

Hvis han havde sagt nej, ville Ecuadors retssystem formentlig skulle have bruge flere måneder på at afgøre, om han kunne udleveres.

Ifølge Ecuadors myndigheder har kartellet Los Choneros i udpræget grad kontrol med landets fængsler, som oplever problemer med overbelægning og kriminalitet.

USA’s justitsministerium har tidligere sagt, at kartellet, imens det blev instrueret af Fito, skal have begået vold mod politiet, politikere i Ecuador, advokater, anklagere og civile.

Jesper Mehlsen, som blev kendt i 2015 i forbindelse med en TV 2-dokumentar om kvinder, som mente at have fået bivirkninger, efter at de havde fået hpv-vaccine, må ikke længere arbejde som læge.

Radio IIII og Berlingske skriver således, at Styrelsen for Patientsikkerhed i maj har frataget hans autorisation.

Den beslutning erklærede Retten på Frederiksberg sig 4. juli enig i, skriver Radio IIII.

Styrelsen mener, at Jesper Mehlsen aktuelt udgør en fare for patientsikkerheden.

Det skyldes blandt andet mangelfuld journalføring, ligesom at han udskriver såkaldt “off-label medicin” uden at informere patienterne om, hvor meget de skal tage, skriver Berlingske.

Jesper Mehlsen siger til Radio IIII, at han er uenig i afgørelsen.

– Jeg har aldrig haft en patientklage i 46 år. Det handler om Styrelsen for Patientsikkerheds tolkning af bekendtgørelsen for journalføring, som jeg er uenig i, siger han.

I TV 2’s dokumentar fortalte kvinder og piger om symptomer som træthed, svimmelhed, hovedpine og koncentrationsbesvær efter hpv-vaccinen. Det omtales også som kronisk træthedssyndrom.

Ifølge Berlingske er sammenhængen flere gange blevet modbevist af forskning. Blandt andet kunne et studie fra Statens Serum Institut (SSI) i 2020 ikke finde en sammenhæng.

Umiddelbart efter TV 2’s dokumentar og den øvrige medieomtale faldt tilslutningen til vaccinen, men den er siden steget igen.

Et studie fra SSI har tidligere peget på, at vaccinen var populær, da den blev introduceret i 2009, men at der fra 2013 og frem gradvist kom mere negativ omtale. I dag er der dog igen stor tilslutning.

Jesper Mehlsen har siden 2018 behandlet patienter, som mener at have fået træthedssyndrom af vaccinen, i sin egen klinik

Ifølge Berlingske kritiserer Styrelsen for Patientsikkerhed Jesper Mehlsen for at forsøge at påvise, at patienten har træthedssyndrom frem for at efterprøve, om de har det.

Til Berlingske siger Jesper Mehlsen, at han ikke er modstander af vaccinen. Han er derimod modstander af ikke at behandle bivirkningerne, lyder det.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at udtale sig om sagen over for de to medier.

Den danske tennisspiller Elmer Møller er klar til semifinalen i Challenger-turneringen i Rumænien, hvor der venter fornem modstand.

Fredag aften vandt danskeren i tre sæt, 2-6, 6-2, 6-3, over italienske Francesco Maestrelli.

Lørdag venter så den 40-årige veteran Stan Wawrinka, der tidligere har vundet tre grand slam-turneringer.

Det er dog nogle år siden, at schweizeren, der i dag er nede som nummer 153 på verdensranglisten, havde sin storhedstid. Wawrinka vandt Australian Open i 2014, French Open i 2015 og US Open i 2016.

Elmer Møller ligger nummer 117 i verden og har haft en god uge på gruset i Rumænien. Turneringen er en del af Challenger Tour, der er niveauet under ATP Touren.

Den danske semifinaleplads kom fredag aften i hus efter et stærkt comeback.

Elmer Møller tabte første sæt til italienske Maestrelli, men derefter sled han sig tilbage i kampen.

I andet sæt lykkedes det to gange for danskeren at bryde den italienske modstand, og da Møller samtidig holdt serv, fremtvang han et tredje og afgørende sæt.

Her blev det afgørende, da Møller brød sig foran 4-1. Det rejste Maestrelli sig ikke fra, og på første matchbold afgjorde danskeren kampen.

Elmer Møller træder i den kommende uge et niveau op igen, når han deltager i ATP 250-turneringen i svenske Båstad.

Her er han direkte inde i hovedturneringen.

En ankedomstol i USA har fredag afvist at lade Khalid Sheikh Mohammed, som anklages for at være hjernen bag angrebene 11. september 2001, og to andre anklagede tilstå i aftaler, som betød, at de ikke ville blive idømt dødsstraf.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oprindeligt indgik anklagemyndigheden og de anklagede såkaldte tilståelsesaftaler sidste år. Det skulle betyde, at en længe ventet retssag alligevel ikke ville blive til noget.

Det udløste dog vrede blandt nogle pårørende til personer, der blev dræbt i angrebene, ligesom flere republikanske politikere kritiserede forhåndsaftalerne.

Daværende forsvarsminister Lloyd Austin annullerede derfor aftalerne kort tid efter.

– Familierne til ofrene, vores amerikanske styrker og den amerikanske offentlighed fortjener at se sagen blive prøvet ved en militær domstol, lød det dengang fra Austin.

I november fastslog en militærdommer, at aftalerne var valide og bindende. Men den daværende amerikanske regering ankede den afgørelse, skriver AFP.

To dommere fra ankedomstolen stemte for fredagens afgørelse, mens en dommer var imod.

– Forsvarsministeren (Lloyd Austin, red.) handlede inden for rammerne af sin juridiske myndighed, og vi afviser at sætte spørgsmålstegn ved hans vurdering, skriver to af dommerne ifølge Reuters.

Den 11. september 2001 fløj to fly ind i World Trade Center i New York City og i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i Washington D.C. Knap 3000 personer blev dræbt i angrebene.

Mens Khalid Sheikh Mohammed er anklaget for at være hjernen bag angrebet mod USA, er de to sidstnævnte blevet kaldt for hans medsammensvorne.

En advokat for Mohammed og en af de andre anklagede er ikke vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om at give en kommentar. Det samme gælder Pentagon.

Advokaten for den tredje anklagede siger, at han overvejer en yderligere appel, herunder til den amerikanske Højesteret.

De tre anklagede befinder sig på USA’s militærbase på Cuba, Guantanamo.

Danske Jacob Bruun Larsen venter retur til den nyoprykkede Premier League-klub Burnley.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.

Bruun Larsen tørnede ud for det engelske mandskab på en lejeaftale i 2023/24-sæsonen med stor succes. Kantspilleren nåede 36 kampe og 7 mål i den sæson.

Denne gang henter Burnley den 26-årige dansker på en permanent transfer fra bundesligaklubben Stuttgart.

– Det var en meget nem beslutning for mig. Med det samme at jeg fandt ud af, at klubben var interesseret i mig, vidste jeg, at jeg var klar til at komme tilbage her og spille på en fast aftale, siger Bruun Larsen.

Det er ellers kun et halvt år siden, at danskeren skiftede fra Hoffenheim til Stuttgart på en kontrakt til sommeren 2027, men det har været et svært forår for Bruun Larsen i Tyskland.

Det nåede at blive til 20 kampe i Stuttgart-trøjen, hvoraf de fleste var som indskifter, og en enkelt scoring.

Bruun Larsen brød igennem som teenager i Borussia Dortmund, men fik ikke helt forløst talentet i storklubben.

I stedet blev han solgt videre til Hoffenheim, hvor succesen også var begrænset. Undervejs blev det til lejeophold i Burnley og Anderlecht.

Særligt opholdet i England var en succes for danskeren, der også endte med at blive en del af Danmarks EM-trup i sommeren 2024 efter sæsonen i Burnley.

I alt har han spillet syv landskampe for Danmark og scoret et enkelt mål.

Rutsjebanen på Bakken i Klampenborg, hvor en skinne torsdag rev sig løs, forventes at være åben igen mandag.

Det skriver Politiken, som har talt med Bakkens presseansvarlige Ulrik Nissen.

Teknologisk Institut har undersøgt rutsjebanen efter et uheld torsdag, hvor rutsjebanen nødbremsede hårdt.

Ulrik Nissen fortæller til Politiken, at Teknologisk Institut har bekræftet, at uheldet skyldtes en skinne, som havde revet sig løs.

– Det var også den konklusion, vi selv var kommet frem til, og det var vigtigt for os at få bekræftet, at der ikke var tale om noget helt andet, som vi ikke selv havde opdaget, siger han til avisen.

Ulrik Nissen fortalte torsdag til Ritzau, at da en vogn tog skinnen med, reagerede systemerne ved at foretage en hård opbremsning.

Han vurderede, at rutsjebanen formentlig kørte omkring 40 kilometer i timen, da den bremsede.

Teknologisk Institut har fredag frigivet rutsjebanen til reparation.

Når reparationerne er fuldført, skal rutsjebanen tjekkes igen af Teknologisk Institut og politiet, skriver Politiken.

Ifølge Ulrik Nissen giver torsdagens uheld ikke umiddelbart anledning til at ændre på sikkerhedsprocedurerne.

Han fortæller til Politiken, at rutsjebanens bremsesystem virkede som det skulle, og at træbanen dagligt tjekkes af medarbejderne i parken, inden den åbner for gæster.

Ingen kom alvorligt til skade.

Natten til fredag oplyste Rune Mandrup, som er vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Ritzau, at en kvinde var blevet kørt til kontrol på skadestuen.

Rutsjebanen har stået i forlystelsesparken i Klampenborg siden 1932.

Ifølge Bakkens hjemmeside har rutsjebanen en tophastighed på omkring 65 kilometer i timen.

Dens højeste punkt er på 22 meter.

Hverken danske eller udenlandske anmeldere er helt oppe at ringe over popstjernen Justin Biebers nye album, “Swag”, som overraskende er udkommet fredag.

Jyllands-Postens anmelder giver tre ud af seks stjerner og sammenligner “Swag” med en stor buffet.

– Der er mange retter i den. Men de færreste smager af noget særligt, lyder det.

Musikmagasinet Gaffas anmelder giver samme antal stjerner og kalder albummet “langt, svingende og til tider virkelig sårbart. Men også frustrerende”.

– Bieber tør åbne op, og det skal han have cadeau for, for vi er mange, der kan bruge hans dybe ord og tanker, men desværre rammer ikke alle numre lige rent, konstaterer Gaffas anmelder.

Begge anmeldere roser nummeret “Walking Away”, som er en kærlighedserklæring til hustruen, Hailey Rhode Bieber.

Jyllands-Posten kalder sangen “følelsesladet uden at være i nærheden af klæbrigt”.

Men albummet kaster overordnet for få stærke sange af sig, lyder det fra Jyllands-Posten.

Selv om anmelderen momentvis synes at kunne mærke Justin Bieber gennem de 21 sange, gør kun omkring fem af sangene “nævneværdigt indtryk, og det er selvsagt for lidt”.

Hos det britiske medie The Guardian får Bieber tre ud af fem stjerner.

Her savner anmelderen fokus på lyrikken, som ifølge anmelderen er “fattig på detaljer, indsigt og originalitet”.

– “Swag” har øjeblikke af genialitet, men det er ikke noget længe ventet mesterværk, skriver The Guardian.

Den britiske anmelder synes ellers, at albummet åbner “yderst lovende” med “All I Can Take”.

Det mener Jyllands-Posten også. Avisen kalder åbningsnummeret “præget af solid sangskrivning” og skriver, at det “placerer sig øjeblikkeligt blandt de stærkeste i Justin Biebers katalog”.

For Gaffas anmelder er det dog med sang nummer to, “Daisies”, at albummet topper.

Desværre for tidligt, lyder det, og med den konsekvens, at nummeret “efterlader resten (af de i alt) 21 numre med lidt for meget at leve op til”, skriver anmelderen.

Hos det amerikanske musikmedie Billboard har man rangeret de 21 sange, og også her er “Daisies” udvalgt som albummets bedste sang.

Siden Biebers seneste album i fuld længde, “Justice” fra 2021, har der i en række medier været fokus på popstjernens helbred.

Dels fordi han i 2022 og 2023 måtte aflyse flere koncerter efter at være blevet ramt af et syndrom, som en overgang gjorde ham delvist lam i den ene side af ansigtet.

Og dels fordi han i en række videoer og opslag på sociale medier den senere tid har udvist en adfærd, der har gjort fans bekymrede for stjernens mentale helbred.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, meddeler fredag, at USA har genoptaget leveringen af militære forsyninger til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, hvilke forsyninger der er tale om – eller om der er tale om samtlige forsyninger.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, oplyste i sidste uge, at det ville tilbageholde nogle luftforsvarsmissiler, artilleri og andre våben, som var lovet væk til Ukraine.

Ifølge amerikanske embedsmænd var man i Pentagon bekymret for, hvorvidt USA havde nok våben og ammunition til sig selv.

Mandag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at våbenleverancer til Ukraine ville gå i gang igen. Dagen efter sagde han på et regeringsmøde i Det Hvide Hus, at han havde godkendt at sende amerikanske forsvarsvåben til Ukraine.

Unavngivne personer med kendskab til sagen sagde onsdag til CNN, at forsvarsminister Pete Hegseth ikke havde informeret Det Hvide Hus, inden han godkendte pausen i leverancer.

Fredag lyder det desuden fra præsident Zelenskyj, at ukrainske militærledere i næste uge vil arbejde sammen med USA’s særlige udsending til Ukraine, general Keith Kellogg.

Han ventes at ankomme til Kyiv mandag og være i hovedstaden i en uge, rapporterer ukrainske medier ifølge Reuters.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland indledte en fuldskalainvasion af nabolandet.

Siden Trump blev genindsat som præsident i januar 2025, har der været skiftende meldinger om støtten til Ukraine.

Blandt andet bekræftede CIA-direktør John Ratcliffe i marts, at USA ikke længere ville dele efterretninger med Ukraine.

Kort tid efter oplyste de to lande dog i en fælles erklæring, at USA ville genoptage USA delingen af efterretninger.

Samtidig har Trump den seneste tid udtrykt frustration over Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ved regeringsmødet tirsdag langede han igen ud efter sin russiske modpart og sagde, at han er utilfreds med, at der ikke sker fremskridt i retning af fred i Ukraine.

Torsdag sagde Donald Trump i et interview med NBC News, at han mandag sandsynligvis vil komme med en betydningsfuld udmelding vedrørende Rusland. Han afviste dog at uddybe, hvad meldingen vil dreje sig om.

Det amerikanske udenrigsministerium har påbegyndt arbejdet med at fyre omkring 1350 ansatte, der har base i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en intern besked fra ministeriet. Reuters har set beskeden.

Nyhedsbureauet skriver, at tiltaget er det første skridt i en omstrukturering, hvor USA’s præsident, Donald Trump, vil have, at landets udenrigspolitik stemmer overens med hans dagsorden om at prioritere USA højest.

Trump har også gentagne gange lovet at “rydde ud i den dybe stat” ved at fyre bureaukrater, som han anser som værende illoyale.

Det er 1107 embedsfolk og 246 ansatte i udenrigstjenesten med arbejdsopgaver i USA, der skal afskediges.

– Reduktioner i medarbejderstaben er blevet omhyggeligt tilpasset til at påvirke ikke-kernefunktioner, overlappende eller overflødige kontorer og kontorer, hvor der kan findes betydelige effektiviseringer, lyder det i beskeden ifølge Reuters.

Den samlede nedskæring lyder på næsten 3000 ansatte, herunder frivillige fratrædelser, ifølge beskeden og en højtstående embedsmand fra ministeriet.

I maj oplyste ministeriet i et brev til Kongressen, at det havde lidt over 18.700 ansatte i USA, og at man ønskede at nedbringe arbejdsstyrken med 18 procent. Det skulle ske gennem fyringer og frivillige fratrædelser, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge Reuters er der oprettet flere kontorer i ministeriets hovedkvarter i Washington D.C. Her kan de ansatte, der bliver afskediget, aflevere bærbare computere, telefoner og andre ejendele, som ministeriet ejer.

Derudover har Reuters set en tjekliste, der er blevet sendt til de ansatte, der er blevet fyret fredag. Her har den enkelte ansatte fået at vide, at vedkommende vil miste adgang til bygningen og sine e-mails klokken 17 lokal tid fredag – klokken 23 dansk tid.

Norges største spejderlejr med 10.000 deltagere er ramt af maveproblemer.

Det skriver norsk TV2.

Spejderlejren åbnede lørdag i sidste weekend og slutter lørdag i denne weekend.

I løbet af ugen har omkring 70 mennesker fået symptomer på mave- eller tarmproblemer. Symptomerne varierer fra mild kvalme og dårlig mave til enkelte tilfælde af opkast.

Flere er blevet sendt videre til den kommunale lægevagt, skriver det norske medie.

Spejderlejren mistænker, at en vandkilde kan være årsag til udbruddet. Det fremgår ikke, præcis hvilken slags vandkilde der er tale om.

Vicelejrchef Anita Bach siger til norsk TV2, at vandkilden blev afspærret torsdag, og at man er i gang med at teste vandet.

– Vi har også indsamlet og tømt vanddunke, som vi mistænker kan være blevet fyldt ved denne vandkilde, siger hun.

Lejren har endnu ikke modtaget svar på prøverne, lyder det.

Alle lejrdeltagere er blevet informeret om de symptomer, de skal være opmærksomme på, og hvilke behandlingsmuligheder der er.

Spejderne gennemfører resten af stævnet som planlagt, siger vicelejrchefen til norsk TV2.

Lejren er for spejdere mellem 10 og 25 år og finder sted i Gjøvik, som ligger omkring 120 kilometer nord for den norske hovedstad, Oslo.

Lejren er for alle spejdere i børne- og ungdomsbevægelsen KFUK og KFUM, der udspringer af folkekirken, samt det norske spejderforbund.

Også internationale spejdere er inviteret, fremgår det af lejrens hjemmeside.

Det er første gang, at alle spejderforbundene i Norge er samlet.

Programmet har blandt andet budt på praktiske spejderfærdigheder, kurser og koncerter.

Efter planen skulle 60.000 spejdermærker deles ud i løbet af ugen.

Fredag og lørdag spiller Oasis i hjembyen Manchester, og forud for koncerterne beder rockbandet koncertgængerne om at forberede sig på “ekstrem sol og varme”.

Det fremgår af et opslag på bandets officielle profil på det sociale medie Instagram.

Blandt andet bliver koncertgæsterne bedt om at bruge solcreme, holde sig hydrerede og forblive i skygge, hvor det er muligt.

– Pas på jer selv, og pas på hinanden, lyder det i opslaget.

Ligesom andre steder i Europa er Storbritannien i øjeblikket ramt af høje temperaturer.

En vejrudsigt hos det britiske medie BBC viser, at der fredag eftermiddag er lige under 30 grader i Manchester. Jo længere man kommer hen på aftenen, jo mere ser temperaturen ud til at falde.

Det er første gang i 16 år, at Oasis skal give koncert i hjembyen.

Oasis skal spille i Heaton Park og går efter planen på scenen klokken 20.15 lokal tid – klokken 21.15 dansk tid – fremgår det af et Instagram-opslag.

Lørdag ventes temperaturen at ramme 30 grader.

Koncerterne i Manchester er en del af bandets store genforeningsturné.

Oasis blev dannet i 1991, og i 2009 blev bandet opløst som følge af personlige og professionelle uoverensstemmelser.

De efterfølgende år optrådte bandmedlemmerne og brødrene Liam og Noel Gallagher hver for sig og aldrig sammen.

Men i august sidste år meddelte det populære band – efter at der havde floreret kraftige rygter – at det genopstod og ville give koncerter i 2025.

I en udtalelse forud for genforeningsturnéen forklarede Gallagher-brødrene, at deres genforening er sket som følge af en “gradvis erkendelse af, at tiden er inde”.

4. juli tog Oasis så hul på genforeningsturnéen på Principality Stadium i Wales’ hovedstad, Cardiff.

Bandet skal spille i alt 41 koncerter og kommer også forbi steder som London, Edinburgh i Skotland og Dublin i Irland.

Efter Storbritannien og Irland spiller Oasis i Canada, USA, Mexico, Sydkorea, Japan, Australien, Argentina, Chile og Brasilien.

En 25-årig mand fra Sorø, der er sigtet i forbindelse med et overfald begået i et skovområde mellem Hvalsø og Tølløse den 29. juni, er fredag blevet fængslet frem til 24. juli.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

To personer – en 23-årig kvinde og en 19-årig mand – sidder allerede fængslet i sagen.

Sagens offer er en 23-årig mand. Han skulle en tidlig lørdag morgen mødes med en jævnaldrende kvinde, som han kendte.

Mødet foregik i et skovområde på Tadre Møllevej mellem Tølløse og Hvalsø, men kvinden var ikke alene.

Hun troppede op sammen med to mænd, og den 23-årige mand blev udsat for vold mod hovedet.

Skaderne var ikke livstruende, men dog behandlingskrævende, og offeret blev bragt til hospitalet med ambulance.

Allerede i timerne efter overfaldet anholdt politiet den 23-årige kvinde og den 19-årige mand, som efterfølgende blev varetægtsfængslet af en dommer.

I de knap to uger, der er gået siden overfaldet, har den 25-årige mand været eftersøgt af politiet, men først fredag er han blevet anholdt. Det skete klokken 11.19 i Holbæk-området.

Den 25-årige mand er sigtet for grov vold.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen og tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling.

Jonas Vingegaard fulgte med til det sidste, men Visma-danskeren kunne ikke matche Tadej Pogacars topfart på toppen af finalestigningen i Mûr-de-Bretagne på 7. etape af Tour de France.

UAE Emirates-stjernen havde kalkuleret sin spurt perfekt og kørte sig til sin anden etapesejr i årets udgave af den franske grand tour.

Samtidig overtog han førertrøjen fra Mathieu van der Poel (Alpecin), som ikke var i nærheden af at sidde med de bedste på sidste kilometer.

Det kunne Picnics Oscar Onley, men heller ikke han formåede true Pogacar i kampen om sejren og blev i stedet treer.

Ligesom den foregående dag tog det tid at få udbruddet på plads. Først efter godt 57 kilometers kørsel – med 140 til mål – lykkedes det for et udbrud at få et ordentligt hul ned til feltet.

Det skete, efter at Visma igen havde været aktiv fra etapens start, og Wout van Aert flere gange forsøgte at slippe afsted. Både alene og med en enkelt følgesvend.

Til slut kom fem ryttere afsted: Tour-vinderen fra 2018, Geraint Thomas (Ineos), Alex Baudin (EF), Marco Haller (Tudor), Ewen Costiou (Arkéa) og Iván García Cortina (Movistar).

Kvintetten arbejdede hårdt for sagen i den bagende varme. Men nede i feltet viste UAE Emirates og Alpecin øjeblikkeligt tydelige ambitioner om at sikre en mulighed for etapesejr til henholdsvis Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel og holdt lykkeridderne i meget kort snor.

Deres forspring svingede mellem et og to minutter, og med 50 km til mål var de kun lidt over et minut foran.

Visma styrede farten i feltet, da man første gang kørte ind på finalebakken i Mûr-de-Bretagne.

Favoritterne holdt sig i skindet på første opkørsel, men det gik så stærkt, at kun Costiou var tilbage i udbruddet.

Ved første passage af målstregen var Costiou den sidste rest af udbruddet, men også han blev hentet med godt 12 kilometer til mål.

Med fem kilometer til mål blev favoritgruppen ramt af et stort styrt. João Almeida (UAE Emirates) var blandt de uheldige, og også Santiago Buitrago (Bahrain Victorious) så ud til at være hårdt ramt.

Pogacar, Vingegaard og Evenepoel var hurtigt alene i front på finalestigningen, hvor Mathieu van der Poel blev sat.

Men Pogacar fik holdkammeraten Jhonatan Narváez tilbage til fronten, og ecuadorianeren serverede sejren til sin kaptajn på et sølvfad. Nu har Pogacar i alt vundet 19 etaper i Tour de France.