Seneste nyheder

En 25-årig mand fra Sorø, der er sigtet i forbindelse med et overfald begået i et skovområde mellem Hvalsø og Tølløse den 29. juni, er fredag blevet fængslet frem til 24. juli.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

To personer – en 23-årig kvinde og en 19-årig mand – sidder allerede fængslet i sagen.

Sagens offer er en 23-årig mand. Han skulle en tidlig lørdag morgen mødes med en jævnaldrende kvinde, som han kendte.

Mødet foregik i et skovområde på Tadre Møllevej mellem Tølløse og Hvalsø, men kvinden var ikke alene.

Hun troppede op sammen med to mænd, og den 23-årige mand blev udsat for vold mod hovedet.

Skaderne var ikke livstruende, men dog behandlingskrævende, og offeret blev bragt til hospitalet med ambulance.

Allerede i timerne efter overfaldet anholdt politiet den 23-årige kvinde og den 19-årige mand, som efterfølgende blev varetægtsfængslet af en dommer.

I de knap to uger, der er gået siden overfaldet, har den 25-årige mand været eftersøgt af politiet, men først fredag er han blevet anholdt. Det skete klokken 11.19 i Holbæk-området.

Den 25-årige mand er sigtet for grov vold.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen og tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling.

Jonas Vingegaard fulgte med til det sidste, men Visma-danskeren kunne ikke matche Tadej Pogacars topfart på toppen af finalestigningen i Mûr-de-Bretagne på 7. etape af Tour de France.

UAE Emirates-stjernen havde kalkuleret sin spurt perfekt og kørte sig til sin anden etapesejr i årets udgave af den franske grand tour.

Samtidig overtog han førertrøjen fra Mathieu van der Poel (Alpecin), som ikke var i nærheden af at sidde med de bedste på sidste kilometer.

Det kunne Picnics Oscar Onley, men heller ikke han formåede true Pogacar i kampen om sejren og blev i stedet treer.

Ligesom den foregående dag tog det tid at få udbruddet på plads. Først efter godt 57 kilometers kørsel – med 140 til mål – lykkedes det for et udbrud at få et ordentligt hul ned til feltet.

Det skete, efter at Visma igen havde været aktiv fra etapens start, og Wout van Aert flere gange forsøgte at slippe afsted. Både alene og med en enkelt følgesvend.

Til slut kom fem ryttere afsted: Tour-vinderen fra 2018, Geraint Thomas (Ineos), Alex Baudin (EF), Marco Haller (Tudor), Ewen Costiou (Arkéa) og Iván García Cortina (Movistar).

Kvintetten arbejdede hårdt for sagen i den bagende varme. Men nede i feltet viste UAE Emirates og Alpecin øjeblikkeligt tydelige ambitioner om at sikre en mulighed for etapesejr til henholdsvis Tadej Pogacar og Mathieu van der Poel og holdt lykkeridderne i meget kort snor.

Deres forspring svingede mellem et og to minutter, og med 50 km til mål var de kun lidt over et minut foran.

Visma styrede farten i feltet, da man første gang kørte ind på finalebakken i Mûr-de-Bretagne.

Favoritterne holdt sig i skindet på første opkørsel, men det gik så stærkt, at kun Costiou var tilbage i udbruddet.

Ved første passage af målstregen var Costiou den sidste rest af udbruddet, men også han blev hentet med godt 12 kilometer til mål.

Med fem kilometer til mål blev favoritgruppen ramt af et stort styrt. João Almeida (UAE Emirates) var blandt de uheldige, og også Santiago Buitrago (Bahrain Victorious) så ud til at være hårdt ramt.

Pogacar, Vingegaard og Evenepoel var hurtigt alene i front på finalestigningen, hvor Mathieu van der Poel blev sat.

Men Pogacar fik holdkammeraten Jhonatan Narváez tilbage til fronten, og ecuadorianeren serverede sejren til sin kaptajn på et sølvfad. Nu har Pogacar i alt vundet 19 etaper i Tour de France.

Den giftige larve egeprocessionsspinder blev torsdag for første gang observeret i Nyborg Kommune.

Det skriver kommunen i et opslag på det sociale medie Facebook.

Larven, der har fået tilnavnet “larven fra helvede”, blev tidligere i juli for første gang fundet i Jylland – nærmere bestemt Horsens.

Den er også blevet registreret i Odense og Kerteminde på Fyn.

I opslaget skriver Nyborg Kommune, at larven blev observeret i udkanten af det vestlige Nyborg.

– Hvis du ser egeprocessionsspinderen i Nyborg Kommune, skal du give os besked, lyder det.

Fundet i Horsens skete i et træ i en børnehave. Ifølge DR blev larvereden fjernet af skadedyrsbekæmpere.

Larven, som kan give både kløe og luftvejsproblemer, blev første gang fundet i Odense i januar.

Tidligere har Odense Kommune oplyst, at den over vinteren fandt over 1000 reder med egeprocessionsspinder i det sydøstlige Odense.

I foråret blev der også konstateret og fjernet larver andre steder i Odense.

Larven har tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.

Egeprocessionsspinderen har etableret sig i lande som Tyskland og England.

Larven kan være blevet ført til Danmark via egetræ, der er importeret fra Tyskland.

Tusindvis af mennesker er fredag samlet i byen Srebrenica i Bosnien-Hercegovina for at mindes ofrene for den massakre, der i 1995 kostede mere end 8000 mennesker livet.

En af de fremmødte er 32-årige Anela Alic, hvis far og farfar var blandt ofrene.

Farfaren, Sejdalija Alic, er et af syv ofre, hvis jordiske rester begraves fredag.

– Jeg mødte aldrig min far. Og i dag bliver min bedstefar – bare nogle af hans knogler – begravet ved siden af sin søn.

– Det er en dyb tragedie. Jeg har ingen ord, siger hun til nyhedsbureauet AFP.

Fredag er det 30 år siden massakren i Srebrenica. Under borgerkrigen i Bosnien blev Srebrenica erklæret en “sikker zone” af FN.

Den blev i slutningen af borgerkrigen i Bosnien fra 1992-1995 bevogtet af 600 hollandske fredsbevarende FN-soldater.

Byen blev alligevel udsat for en bosnisk-serbisk offensiv i juli 1995.

Cirka 8000 bosniske drenge og mænd blev dræbt af serbiske soldater i dagene fra 12. til 20. juli 1995.

For at dække over massakren blev ligene flyttet til massegrave.

30 år efter massakren er omkring 7000 af ofrene blevet identificeret, mens 1000 ikke er fundet.

Blandt de fremmødte fredag er også Munira Subasic, der står i spidsen for foreningen Mødre i Srebrenica.

Subasic mistede sin mand, Hilmo, og deres 17-årige søn Nermin.

– Vores børn blev dræbt, uskyldige, i den FN-beskyttede zone. Europa og verden så til i stilhed, mens vores børn blev dræbt, siger hun til AFP.

Blandt de syv ofre, der blev begravet fredag under hvide gravsten, var også en 19-årig mand og 67-årig kvinde.

Både FN’s krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Den Internationale Domstol (ICJ) har fastslået, at Srebrenica-massakren var et folkedrab.

Flere af de ansvarlige er blevet idømt lange fængselsstraffe.

Den tidligere leder for de bosniske serbere, Radovan Karadzic, blev i 2016 idømt 40 års fængsel ved krigsforbryderdomstolen i Haag.

Senere blev dommen ændret til fængsel på livstid.

Samme dom har den militære leder, Ratko Mladic, modtaget, da han i 2017 blev idømt en livstidsstraf for folkedrab.

Srebrenica er i dag en del af Republika Srpska, der er den serbiske del af Bosnien-Hercegovina. Byen er hovedsageligt beboet af serbere.

Det græske parlament har fredag stemt for midlertidigt at stoppe behandling af asylansøgninger fra migranter, der ankommer med båd fra Nordafrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Formålet er at mindske det antal personer, der ankommer til landet i den sydligste del af Europa.

Der var 177 parlamentsmedlemmer, der stemte for lovforslaget. 74 stemte imod.

Med tiltaget stoppes asylbehandlingen i mindst tre måneder. Myndigheder får mulighed for hurtigt at hjemsende migranter uden forudgående identifikationsproces.

Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, kom med udmeldingen om tiltaget onsdag.

– Vejen til Grækenland lukker. Enhver migrant, der ankommer ulovligt, vil blive anholdt og tilbageholdt, sagde han.

Udmeldingen fra Mitsotakis kom efter en stigning i migrantankomster i landet.

Ifølge den græske kystvagt er 7300 asylansøgere ankommet til øerne Gavdos og Kreta i år. Til sammenligning ankom færre end 5000 personer sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Alene siden juni er der blevet registreret over 2500 ankomster. Særligt fra Libyen er der sket en stigning i ankomster i den seneste tid.

Imens har rettighedsgrupper og oppositionspartier kritiseret tiltaget for at krænke menneskerettighederne.

– At søge asyl er en menneskeret. At forhindre folk i at gøre det er både ulovligt og umenneskeligt, siger Martha Roussou, seniorrådgiver i den humanitære organisation International Rescue Committee (IRC), ifølge Reuters.

Udmeldingen er kommet, samtidig med at forhandlinger mellem Grækenland og den Benghazi-baserede regering i Libyen blev aflyst tidligere på ugen.

De seneste måneder har verdens aktiemarkeder bølget frem og tilbage i takt med toldmeldinger fra USA’s præsident, Donald Trump.

Natten til fredag luftede præsidenten planer om at indføre en amerikansk basistold på 15 eller 20 procent.

På nuværende tidspunkt lyder basistolden på 10 procent.

På trods af meldingen fra Trump forholder både danske, europæiske og amerikanske aktier sig nogenlunde i ro.

Fredag klokken 14.30 falder det danske C25-indeks med 1,1 procent, mens det brede europæiske Stoxx 600-indeks går tilbage med 1,0 procent.

Futures for det amerikanske indeks S&P 500 indikerer fald på 0,5 procent, mens Nasdaq-indekset har udsigt til at dykke med 0,4 procent.

Der er en god grund til den afdæmpede reaktion fra investorerne, udtaler Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, i en skriftlig kommentar.

– Nerverne sidder ikke længere helt uden på tøjet hos investorerne, og derfor reagerer markederne også betydeligt mere afdæmpet på nye udviklinger i handelskrigen, end hvad der var tilfældet i kølvandet på Trumps “Liberation Day” i starten af april, lyder det.

Den vurdering er Fiona Cincotta, strateg i børshuset City Index, enig i.

Hun siger, at “intet føles endeligt”, og at der fortsat er meget usikkerhed om Trumps told.

– Markedet er ved at blive lidt følelsesløst over for de her toldmeldinger, og måske vil markedet først begynde at reagere, når vi ser hårde fakta, siger hun til nyhedsbureauet Reuters.

Den 2. april annoncerede Trump told på varer fra en række af verdens lande. Han døbte dagen “Liberation Day” – eller befrielsesdagen på dansk.

Efter meldingen lukkede C25-indekset med et fald på 6,2 procent.

Det var det næststørste fald nogensinde – kun overgået af 12. marts 2020, hvor markedet reagerede på statsminister Mette Frederiksens (S) nedlukning af landet i forbindelse med coronapandemien.

Den maskerede popartist og rapper D1ma indtager Smukfests største scene, Bøgescenen, når musikfestivalen i Skanderborg afvikles i starten af august.

Det oplyser Smukfest i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Sørme om vi ikke har klemt endnu et stærkt navn ind på torsdagsplakaten! D1ma er klar til at indtage Bøgeskoven, lyder det.

Tidligere i juli optrådte kunstneren på Roskilde Festivals Orange Scene.

Roskilde Festival har proklameret, at det ville være kunstnerens eneste show i 2025.

– Det virker yderst passende, at D1ma efter en længere pause fra livescenen vender tilbage til Roskilde Festival med ny musik for at give årets eneste koncert, lød det på festivalens hjemmeside.

Det står ikke klart, hvorfor det ikke længere er gældende.

Musikeren, der er kendt for at optræde maskeret, står bag hits som “Drøm Mig Væk”, “I Know” og “Moonlight”. Han har for nylig udgivet en ny ep, “N1ya”.

Efter hans optræden på Orange Scene kvitterede Politiken med fire ud af seks hjerter i en anmeldelse.

Kulturmediet Soundvenue gav koncerten fem ud af seks stjerner og skrev, at “D1ma går væsentligt længere end nærmest nogen anden i dansk popmusik, når det drejer sig om at lade smerten få plads”.

Smukfest løber af stablen fra 3. til 10. august. D1ma kommer til at optræde på Bøgescenen torsdag 7. august.

Det er uvist, hvem der gemmer sig bag D1mas maske. Kunstneren har aldrig offentliggjort sit borgerlige navn.

Smukfest har allerede løbende annonceret navne som Shawn Mendes, Will Smith, 50 Cent, Anne Linnet, Tessa, Mø, August Høyen og dj’en Faustix.

Festivalen har omkring 60.000 daglige gæster. Det gør den til en af landets største festivaler.

Mindst 798 personer er blevet dræbt tæt på uddeling af nødhjælp i Gaza i de seneste seks uger.

Det melder FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) fredag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Drabene er sket tæt på uddelingssteder drevet af den israelsk- og amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) og ved konvojer, som andre hjælpeorganisationer står for.

GHF’s nødhjælpsuddeling har været genstand for kritik fra FN, mens FN-systemet den anden vej har fået kritik fra Israel.

GHF bruger private amerikanske sikkerheds- og logistikselskaber til at få forsyninger ind i Gaza.

Organisationen omgår i vidt omfang det FN-drevne system, som Israel hævder, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas hyppigt har kunnet plyndre. Det har ifølge Israel betydet, at civile ikke får den nødhjælp, de var tiltænkt. Hamas afviser beskyldningen.

FN har kaldt GHF’s nødhjælpsmodel for “grundlæggende usikker”, efter at hundredvis af palæstinensiske civile har mistet livet i forsøget på at nå hen til uddelingssteder i zoner, hvor israelske styrker opererer.

Organisationen har flere gange fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og for at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt.

OHCHR-talsperson Ravina Shamdasani siger, at ud af de knap 800 dræbte på seks uger mistede 615 livet i nærheden af GHF-uddelingssteder. Imens blev 183 “formodentlig” dræbt “på nødhjælpskonvojers rute”.

GHF, som begyndte uddeling af nødhjælpspakker med fødevarer i slutningen af maj, siger fredag til Reuters, at FN-tallene er “forkerte og vildledende”.

Organisationen har gentagne gange afvist meldinger om dødelige hændelser ved uddelingssteder.

– Faktum er, at de mest dødbringende angreb på uddelingssteder har forbindelse til FN-konvojer, siger en GHF-talsperson.

FN-organisationen siger, at den har baseret sine tal på en række forskellige kilder. Det omfatter hospitaler i Gaza, kirkegårde, familier, palæstinensiske sundhedsmyndigheder, ngo’er og samarbejdspartnere i Gaza.

Reuters

Den nye film “Superman” er en rigtig god superheltefilm med masser af hjerte.

Sådan lyder det i en anmeldelse af Politiken, der kvitterer med fem hjerter.

– Superman er ikke usårlig, og filmen minder os om det oftere, end den husker os på hans superhelteevner. Han har store sprækker i sin rustning, og han kan synge lange bange sange, skriver avisen i anmeldelsen.

Filmen fik premiere 10. juli og er instrueret af den amerikanske instruktør James Gunn.

Han har tidligere instrueret de tre Guardians of the Galaxy-film, som Marvel står bag.

Superman-karakteren hører hjemme i DC-universet.

Jyllands-Posten kalder valget af James Gunn som instruktør for forfriskende.

– I en tid, hvor deres store konkurrent Marvel har svært ved at finde et nyt greb på sit filmiske univers, lader det til, at investeringen i James Gunn giver pote.

– Nu har han fået ansvaret for at få konkurrentens forretning (DC, red.) på rette køl, og DC har i den grad også mange gode superhelte, der sagtens kan tåle at få lidt humør, kulør og galskab ind i fortællingerne igen, skriver avisen.

Jyllands-Posten, der har givet filmen fire stjerner, skriver desuden, at det virker som en god idé, at DC starter forfra med en lettere, sjovere og mere menneskelig udgave af Superman-karakteren.

Berlingskes anmelder mener derimod, at Superman har en flad personlighed. Filmen får tre stjerner.

– Vi ved, hvordan det hele ender, og hvordan Superman gerne vil have, at det ender: Forudsigeligt, trygt og i noget med en kvadratisk forhave, hvor vi kan pleje vores middelklasseværdier.

– En superhelt må gerne have lidt større ambitioner, hvis han skal redde verden fra endnu en depression. I hvert fald i den moderne tid, skriver avisen.

Superman spilles af amerikanske David Corenswet, mens skurken Lex Luthor spilles af britiske Nicholas Hoult.

Den dansk-kroatiske skuespiller Zlatko Buric medvirker også i filmen. Han spiller karakteren Vasil Glarkos, som Superman kommer på kant med.

DR brugte ulovlig arbejdskraft, da MGP Tour i slutningen af marts lagde vejen forbi Odense.

Det skriver mediet KøbenhavnLiv, der har fået aktindsigt i en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet.

Den ulovlige arbejdskraft drejer sig om tre børn under 13 år, som optrådte under showet uden arbejdstilladelse.

Det har medført en påtale til DR fra Arbejdstilsynet for at have overtrådt reglerne i arbejdsmiljøloven.

Ifølge Niels Ammitzbøll, underdirektør i DR, overså public service-mediet at indhente arbejdstilladelser til de tre børn.

Fejlen blev først opdaget under Arbejdstilsynets besøg.

– Det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over, siger han i et skriftligt svar til KøbenhavnLiv.

DR har erkendt fejlen og igangsat en intern opstramning, lyder det videre.

I tilsynsrapporten vurderer Arbejdstilsynet, at DR har brudt loven. Der kræves ikke yderligere handling, da MGP Touren er afsluttet.

Medievirksomheden skal dog orientere de ansatte om påtalen.

MGP Tour er en turné, hvor finalisterne fra årets MGP optræder i forskellige byer i Danmark efter showet.

Børnenes store årlige sangfest blev afholdt i februar i Jyske Bank Boxen i Herning.

DR er arrangør af sangkonkurrencen og står for produktionen og afviklingen.

Ifølge Niels Ammitzbøll har DR taget initiativ til at afholde en workshop med Arbejdstilsynet.

Det skal ende med at skabe et mere “smidigt setup”, når arbejdstilladelserne skal indhentes, lyder det.

DR, TV 2 og en række brancheorganisationer vedtog tidligere på året fælles retningslinjer for børns trivsel, når de medvirker i en film- eller tv-produktion.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, melder om et godt møde med sit kinesiske modstykke, Wang Yi, fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtalen mellem de to udenrigsministre fandt sted på sidelinjerne af et møde i den asiatiske samarbejdsorganisation Asean i Malaysia.

De to har haft samtaler, mens der er stor international opmærksomhed omkring handelsforholdet mellem de to stormagter på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps toldpolitik.

– Jeg synes, at det var et meget konstruktivt og positivt møde, siger Rubio til journalister.

Også Wang Yi melder om et godt møde. Han siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at begge parter var enige om, at mødet var “positivt, praktisk og konstruktivt”.

De to lande vil arbejde på at udvide samarbejdet via diplomatiske kanaler samt at øge kommunikationen.

Der er dog ikke umiddelbart meldinger om konkrete resultater af samtalen mellem de to ministre.

Forholdet mellem USA og Kina er blevet et internationalt fokuspunkt i forbindelse med den anspændte handelsmæssige situation i verden.

Da Trump meddelte sin lange række af forhøjede toldsatser, blev Kina en overgang ramt af meget høje toldsatser på over 100 procent.

Nu har Kina ifølge Reuters indtil 12. august til at nå en aftale med USA, inden Trump vil genindføre nogle af de toldsatser, som blev meddelt, da de to lande eskalerede handelskrigen med gensidige toldtiltag i april og maj.

Samtidig har USA denne uge meddelt, at flere asiatiske lande bliver ramt af forhøjede toldsatser. Det gælder blandt andet Japan, Sydkorea, Malaysia og Indonesien.

30 kurdiske militante fra gruppen PKK, Kurdistans Arbejderparti, der i årtier stod i spidsen for et oprør i Tyrkiet, har fredag brændt deres våben.

Det rapporterer en journalist fra nyhedsbureauet AFP, der har været til stede ved en ceremoni, som har fundet sted i det nordlige Irak.

PKK besluttede i maj officielt at opløse sig selv og stoppe den væbnede kamp, efter at dens fængslede leder, Abdullah Öcalan, havde opfordret til netop det.

Fredagens ceremoni ses som et afgørende symbolsk skridt i afvæbningsprocessen.

– 30 PKK-kæmpere, hvoraf fire har ledende poster, brændte deres våben, rapporterer AFP-journalisten, som var til stede ved den korte ceremoni.

Den fandt sted i den delvist autonome Kurdistan-region i det nordlige Irak i en hule nær byen Sulaymaniyah.

PKK stod fra 1984 og frem i spidsen for et oprør mod Tyrkiet. Gruppens oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan potentielt få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen. Men der er tale om en trinvis proces med afvæbning uden garanti for succes.

Alper Coskun, som forsker ved Carnegie Endowment for International Peace, har til tænketankens hjemmeside betonet, at PKK øver indflydelse i både Iran, Irak og Syrien.

Samtidig har gruppen haft stor betydning for en hård indenrigspolitisk kurs i Tyrkiet.

– PKK og dens brug af terror med en separatistiske dagsorden har været en primær sikkerhedsmæssige bekymring for Tyrkiet og overskygget landets internationale relationer i årtier, siger Coskun.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Kurderne er en etnisk gruppe, som udgør betydelige mindretal i flere lande i Mellemøsten, herunder i Syrien og Tyrkiet, hvor det anslås, at omkring 20 procent af befolkningen er kurdere.

AFP

Heathrow Lufthavn i London vil hæve sit landingsgebyr med 17 procent som led i en plan om at investere ti milliarder pund i Europas travleste lufthavn.

Flere flyselskaber advarer om, at det vil føre til højere billetpriser for passagerer, skriver The Guardian.

Heathrow oplyser, at det gennemsnitlige landingsgebyr over de næste fem år vil stige til lidt over 33 pund – eller knap 300 kroner.

Det nuværende gennemsnit per passager ligger på omkring 28,5 pund – svarende til knap 250 kroner.

Gebyret bliver betalt til lufthavne af flyselskaber, så selskaberne kan benytte landingsbaner og tilhørende faciliteter.

Thomas Woldbye, administrerende direktør i Heathrow Lufthavn, siger, at det højere gebyr vil være lavere i faste priser end for ti år siden.

Imidlertid lyder det fra International Airlines Group (IAG), som ejer British Airways, at den foreslåede stigning er “overdrevet”.

Regningen vil blive betalt af passagerer og flyselskaber, hvilket “rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt det er overkommeligt og pengene værd”, lyder det.

IAG, der også ejer Aer Lingus og Iberia, mener, at forslaget kræver en betydelig revision, da Heathrow i forvejen er “den dyreste lufthavn i verden”.

Også Virgin Atlantic er kritisk over for planen, og i en udtalelse lyder det, at kun Heathrow kan mene, at man med planen får valuta for pengene.

Med investeringen vil Heathrow udvide kapaciteten over de næste fem år med målet om årligt at kunne håndtere ti millioner flere passagerer inden 2031.

Samtidig skal der være en hurtigere sikkerhedskontrol, mere effektiv bagagehåndtering og nye lounger, restauranter og butikker.

Der er allerede godt gang i terminalerne i Heathrow, der i 2024 var Europas travleste lufthavn med 83,9 millioner passagerer.

Ifølge Thomas Woldbye vil lufthavnen i løbet af de næste fem år reducere sine CO2-udledninger med tre millioner ton.

Det svarer til 15 procent af lufthavnens aftryk sidste år.

158 formodede menneskehandlere er blevet anholdt i en storstilet politiaktion, som involverede 15.000 betjente fra 43 lande.

Det skriver det europæiske politisamarbejde Europol i en pressemeddelelse.

Europol har identificeret 1194 potentielle ofre for menneskehandlen. De kommer fra 64 forskellige lande, men størstedelen er fra Rumænien, Ukraine, Ungarn, Colombia og Kina.

De er blandt andet blevet tvunget ind i prostitution og tvunget til at tigge og begå lommetyverier.

Ifølge Europol er det især svært at beskytte de mindreårige børn, der bliver udsat for menneskehandel, da de ofte udnyttes af deres egne familiemedlemmer.

Mange af ofrene i sagen er endt i prostitution, og gerningsmændene bruger ofte en metode, som kaldes “lover boy-metoden”, for at få fat i ofrene.

Metoden indebærer, at gerningsmændene foregiver at ville indlede et forhold til deres ofre og giver dem dyre gaver og løfter om en bedre fremtid.

Efterhånden bliver ofrene typisk overtalt til at flytte væk fra eller bryde forbindelsen til deres familier, og når ofrene er blevet isoleret, tvinges de ind i prostitution for at tjene penge til menneskehandlerne.

Ifølge Europol er menneskehandlen i den aktuelle sag foregået både på tværs af landegrænser og kontinenter.

Ud over de 158 personer, der er anholdt, har Europol identificeret yderligere 205 personer, som kan have været involveret i menneskehandlen.

De er endnu ikke anholdt.

Den koordinerede politiaktion fandt sted fra 1. til 6. juni. Anholdelserne blev foretaget i Østrig, Italien, Rumænien, Malta, Albanien, Grækenland, Montenegro, Ukraine, Ungarn, Bosnien-Hercegovina, Brasilien og Thailand.

I forbindelse med aktionen beslaglagde politiet i de forskellige lande et beløb svarende til to millioner kroner i kontanter, et ton hash, en større mængde af andre typer narkotika, 30 pistoler og fem ejendomme.

Den nystartede erhvervsbank Kompasbank skal betale en bøde på fem millioner kroner for brud på hvidvaskloven.

Det skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Banken har overtrådt hvidvasklovens paragraf 11, der handler om kundekendskabsprocedurer. Konkret har Kompasbank ikke i tilstrækkelig grad løbende overvåget kunders transaktioner.

Det drejer sig om mangelfuld overvågning af 299 kunder i en periode fra december 2022 til september 2023.

– Bøden er nedsat som følge af bankens soliditet. På denne baggrund er bøde fastsat til fem millioner kroner, skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Kompasbank modtog bøden 8. juli.

I marts 2021 fik Kompasbank tilladelse til at drive bankvirksomhed.

På bankens hjemmeside fremgår det, at det er en erhvervsbank for små og mellemstore virksomheder.

Ifølge banken selv handler sagen om overvågning af tilbagebetalinger på erhvervslån, som en ekstern partner har formidlet. Det oplyser Kompasbank i en skriftlig kommentar til Børsen.

– Der har ikke været tale om, at kunderne havde adgang til transaktionskonti, ligesom hverken betalingsfunktionalitet, onlinebank eller andre bankprodukter blev stillet til rådighed, skriver banken ifølge Børsen.

Videre lyder det, at banken lægger stor vægt på at efterleve reglerne om hvidvask, og at man anser sagen for at være afsluttet.

Ifølge mediet Finanswatch har Kompasbank løbende været i dialog med Finanstilsynet de seneste måneder.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før Finanstilsynet kan udstede bøder for overtrædelser af hvidvaskloven.

Overtrædelsen må ikke føre til højere straf end bøde, og overtrædelsen skal være ensartet, ukompliceret og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Desuden skal sanktionsniveauet ligge fast.

Hvis modtageren af bøden erklærer sig skyldig, kan sagen afsluttes uden retssag.

Det Hvide Hus har atter givet sig i kast med at skabe et kreativt portræt af den amerikanske præsident, Donald Trump, ved hjælp af kunstig intelligens.

På et billede, som er delt af Det Hvide Hus på platformen X, er Trump klædt ud som den fiktive superhelt “Superman”.

– Symbolet på håb. Sandhed. Retfærdighed. Den amerikanske måde. Superman Trump, skriver Det Hvide Hus til billedet.

Præsidenten svæver i luften og har knyttede næver. Han er iført en rød kappe og en blå dragt. Samtidig er han muskuløs og har et stift blik rettet opad.

På brystet ses logoet for “Superman” – et emblem for den fiktive DC Comics-superhelt.

“Superman” betragtes som den første af en lang række kostumeklædte superhelte med overnaturlige kræfter.

Karakteren, der er skabt af Jerry Siegel og Joe Shuster, debuterede i 1938 i tegneseriebladet “Action Comics”.

Siden er “Superman” blevet fremstillet i utallige versioner i blandt andet film og billedkunst.

Tidligere på året markerede Det Hvide Hus 4. maj ved at generere et billede, hvor Trump er iklædt et “Star Wars”-kostume.

4. maj bliver uformelt kaldt for Star Wars Day.

På billedet står Trump med et rødt lyssværd i den ene hånd og er iklædt en nedringet sort ærmeløs dragt.

Det røde lyssværd repræsenterer i “Star Wars”-filmene den mørke side og symboliserer typisk magt og vrede.

Få dage forinden delte Det Hvide Hus et billede af Trump i hvide paveklæder med en bispehue på hovedet og en kæde med et guldkors om halsen.

Billedet blev blandt andet kritiseret af biskoppernes forbund i delstaten New York.

Kort inden offentliggørelsen af pavebilledet deltog Trump i pave Frans’ begravelse i den italienske hovedstad, Rom.

Fynske Motorvej E20 er fredag formiddag helt spærret i vestgående retning mellem afkørsel 54 Vissenbjerg og 55 Aarup, på grund af en alvorlig ulykke.

Det oplyser Fyns Politi på X.

Politiet råder trafikanter til at søge andre veje, og oplyser, at motorvejens ene spor igen er åbent, men at trafikanter skal forvente forlænget rejsetid.

– Det vi kan sige lige nu er, at der er sket et alvorligt uheld, hvor en personbil er blevet ramt af en lastbil. Derfor skal der foretages bilinspektørundersøgelse på stedet, hvilket kommer til at tage noget tid, fortæller kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi.

Det ene spor på E20 er igen åbent for trafik, mens politiet fortsætter arbejdet på stedet.

Kunstmuseet Arken i Ishøj fik sidste år et væsentligt bedre resultat sammenlignet med tidligere år.

Det skriver Arken i en pressemeddelelse fredag.

Sidste år endte overskuddet på lidt mere end en million kroner, mens det i 2023 lød på 156.000 kroner.

På trods af fremgangen havde Arken færre besøg i 2024 i forhold til året inden. 114.000 besøgte museet sidste år mod 135.000 i 2023.

Det hænger ifølge museet sammen med, at det i længere perioder måtte holde lukket på grund af opbygning.

Museet peger selv på stram økonomistyring og et “attraktivt udstillingsprogram” som årsager til det forbedrede resultat.

– Arken er i fuld gang med den svære øvelse både at omstille sig til en fremtid med lavere statstilskud, men også øge de kunstneriske ambitioner for udstillingerne samt etablere nye kommercielle indtægtsstrømme, siger bestyrelsesformand Lars Kirdan i meddelelsen.

Desuden modtog i 2024 24 millioner kroner i “øvrige tilskud”, som omfatter sponsorer og tilskud til kunstkøb og udstillinger. I 2023 var der knap syv millioner på posten.

I 2022 havde museet et underskud på omkring en million kroner, og gæstetallet endte på 102.000.

Året forinden var Arken i vælten, da en større gruppe medarbejdere kritiserede arbejdsklimaet på museet som følge af krænkende adfærd og magtmisbrug.

En ledende medarbejder måtte træde tilbage efter kritikken.

Kort tid efter kom det frem, at daværende museumsdirektør Christian Gether havde købt tre værker til museet fra sin søns galleri.

Christian Gether fratrådte efterfølgende posten som direktør. Nuværende museumsdirektør Marie Nipper overtog efter ham.

Når forældre skal vælge navne til deres nyfødte, er det især navnets lyd, der afgør navnevalget.

Og så bliver valget også påvirket af film, tv-serier og andre kulturelle referencer, som forældrene er blevet eksponeret for.

Det fortæller navneforsker Birgit Eggert fra Københavns Universitet.

– De navne, der bliver populære, har en lyd, som forældrene er enige om, at de godt kan lide. Men valget af navne hænger også sammen med, hvad forældrene er blevet eksponeret for.

– Vi ser ofte de samme tv-serier og film og hører om de samme kendte mennesker. Ud fra eksponeringen kan man få idéer til, hvad man skal kalde sit barn, forklarer Birgit Eggert.

Desuden vælger forældre ofte navne, som kan udtales både på dansk og engelsk, påpeger hun. Det gælder både Emma og Oscar, som sidste år var de mest populære navne til nyfødte piger og drenge.

En liste over de 50 mest populære pige- og drengenavne til nyfødte i 2024 er fredag blevet offentliggjort af Danmarks Statistik.

– Vi kan se, at de populære pigenavne meget ofte er tostavede og ender på a. Drengenavnene er ofte to- eller trestavede og ender på en konsonant. Der er undtagelser, men det er de generelle mønstre, siger Birgit Eggert.

Emma har ligget højt på hitlisterne siden midten af 1990’erne og har flere gange været det mest populære pigenavn. Første gang var i 1998.

– Normalt er det sådan, at når et navn har været populært længe, så har man brug for noget nyt. Men det er, som om Emma har bidt sig fast, siger Birgit Eggert og forklarer, at navnet har flere af de populære navnes kvaliteter.

– Det er meget internationalt. Det kan udtales næsten ens på mange sprog. Det er et tostavet pigenavn, som slutter på a, og så indeholder det m. Og vi kan generelt godt lide m’er i navne, siger Birgit Eggert.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja. Kaja er gået fra at være det 68. mest brugte pigenavn i 2023 til sidste år at lande på en 47.-plads.

Blandt drengenavnene er det Atlas der har taget det største ryk opad, og netop dét overrasker navneforskeren.

– Navnets popularitet er steget eksplosivt, og jeg har ikke rigtigt kunne finde en forklaring. Typisk vil sådan en udvikling ske, fordi der er en konkret inspirationskilde såsom en ny film. Men den eneste mulige inspiration, jeg har fundet, er filmen “Atlas Shrugged” fra 2011, siger Birgit Eggert.

Efter filmen blev Atlas et mere og mere populært navn i USA, og udbredelsen i USA kan ifølge forskeren have inspireret forældre i Danmark.

En 27-årig mand er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense og varetægtsfængslet efter at være blevet overleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE).

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

NSK har tidligere i en pressemeddelelse oplyst, at den 27-årige mand har opholdt sig i Spanien og i Dubai.

– Det er vores opfattelse, at den 27-årige har været bagmand i et narkonetværk, som leverede store mængder narkotika – primært hash – til personer med bopæl i Vestsjælland, siger Michael Kjeldgaard, der er ledende politiinspektør i NSK.

Sagen mod den 27-årige knytter sig til en anholdelsesaktion fra september 2023, hvor fire mænd blev anholdt og varetægtsfængslet.

Flere af dem er ifølge NSK siden blevet dømt.

Den 27-årige er sigtet for indsmugling af tre ton hash og forsøg på indsmugling af kokain.

NSK oplyser ikke, hvorledes han forholder sig til sigtelserne.

At formodede gerningsmænd bliver sendt fra UAE – hvor Dubai er et af de syv emirater i unionen – til strafforfølgning i Danmark er forholdsvis nyt.

I december 2023 blev den siden svindeldømte Sanjay Shah efter et årelangt diplomatisk forløb udleveret i forbindelse med den såkaldte udbytteskattesag, hvor den danske statskasse blev lænset for milliarder af kroner.

Shah-sagen var medvirkende til, at Danmark og UAE forhandlede en udleveringsaftale på plads. Det skete i marts 2022.

I juni 2025 skete så den første udlevering med henvisning til netop den aftale – forhandlingerne i Shah-sagen var nemlig indledt inden aftaleforhandlingerne og kørte særskilt.

Det var en 31-årig irakisk statsborger, som blev udleveret som mistænkt i forbindelse med tre drabsforsøg, hvor unge svenske lejekriminelle blev hyret til at begå drab i Danmark, som imidlertid aldrig blev udført.

Den 31-årige er mistænkt for at stå for rekrutteringen af de kriminelle lejesvende.

NSK oplyser ikke, hvorvidt den 27-årige er kommet til Danmark som en følge af udleveringsaftalen fra marts 2022, og bruger betegnelsen “overlevering” frem for “udlevering”.