Seneste nyheder

Den nyudnævnte amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, er trukket i arbejdstøjet.

Torsdag har den tidligere forretningsmand og medgrundlægger af betalingstjenesten PayPal været til møde på Asiatisk Plads i København hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Vi har ventet ham længe, og det er godt, at han er her. Det er vigtigt, at vi har en repræsentant fra Trumps (USA’s præsident, Donald Trump, red.) administration i Danmark, som vi kan tale med direkte, siger Løkke efter mødet.

De to har ifølge udenrigsministeren blandt andet talt om handel og danske investeringer i USA, men også om Grønland.

Det har været nødvendigt at drøfte spørgsmålet om Grønland, da Donald Trump har fastholdt, at “USA har brug for Grønland” på grund af “både national og international sikkerhed”.

Præsidenten har dog ikke for nylig talt om dette behov offentligt.

– Jeg gentog Kongerigets røde linjer. Vi har jo ikke diskuteret, kan man sige, rammerne for det fremtidige samarbejde mellem USA og Kongeriget, og Danmark og Grønland, fordi det har vi nogle særlige fora til. Hvis alt går vel, vil de fora kunne begynde at virke igen senere i december, siger Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeren henviser til Permanent Committee og Joint Committee, hvor sidstnævnte er fra 1951.

– Vi er ved at vække dem til live igen, for det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde. Men det skal ske i de rigtige fora. Og hvis vi skal diskutere et nyt samarbejde mellem USA og Kongeriget og Grønland, så skal jeg have Vivian Motzfeldt med, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til den grønlandske naalakkersuisoq – svarende til minister – for udenrigsanliggender.

Af samme årsag – fraværet af den ansvarlige for Grønlands udenrigsanliggender – har Ken Howery og Lars Løkke Rasmussen “ikke på den måde” diskuteret spørgsmålet om Grønland.

– Jeg har sagt hele vejen igennem, at vi er åbne over for alle tænkelige samarbejder. Men der er selvfølgelig en rød linje. Den går ved Kongerigets territoriale integritet. Det ville være mærkeligt, hvis ikke jeg sagde det i dag, så det har jeg selvfølgelig gjort, siger udenrigsministeren.

Skuespiller Simon Stenspil har dummet sig og skal snart for retten, hvor han er tiltalt for bedrageri.

Det indrømmer skuespilleren selv over for mediet Se og Hør.

Sagen går tilbage til 2021, hvor Simon Stenspil fik stjålet en båd.

Den havde ifølge skuespilleren kostet 80.000 kroner, men han fortæller, at han yderligere havde brugt cirka 80.000 kroner på forbedringer.

Tyveriet anmeldte han til sit forsikringsselskab, hvor han angav værdien til at være 120.000 kroner, som var hans vurdering.

Forsikringsselskabet krævede ifølge skuespilleren den originale kvittering for båden, og her gik det galt, forklarer han.

– Jeg lavede kvitteringen selv, og det må man selvfølgelig ikke, siger han til Se og Hør.

Den 42-årige skuespiller fortæller videre, at han har “dummet” sig, og at han i retten vil erkende de faktiske forhold.

Se og Hør er endnu ikke i besiddelse af anklageskriftet i sagen.

Af retslisten fremgår det, at skuespillerens sag skal for Retten i Glostrup 17. november. Her har retten afsat to timer til at behandle sagen.

Simon Stenspil er blandt andet kendt fra TV 2-serien “Badehotellet”, hvor han spillede Valter, der i serien var gift med stuepigen Edith.

Han har også spillet flere musicals, og desuden lagt stemmer til tegnefilm.

Herudover har han haft roller i julekalenderen “Tinka og kongespillet” og tv-serierne “Rita” og “Dicte”.

Titlen som vinder af “Vild med dans” har Stenspil også på sit cv. Det var i 2018, at han vandt den 15. sæson af danseprogrammet sammen med danseren Asta Björk.

Simon Stenspil danner par med skuespilleren Anna Stokholm. Sammen har de to børn.

“Bim bam busse, jeg er en haletudse”.

Sådan begynder en velkendt børnesang, der handler om en haletudse, der drømmer om at blive smuk og skøn.

Den del af sangen kan tre nyopdagede tudsearter springe over.

Et internationalt hold af forskere fra blandt andet Københavns Universitet har opdaget tre nye tudsearter, som i stedet for at lægge æg, der bliver til haletudser, bærer deres afkom i kroppen og føder fuldt udviklede tudseunger.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det gør dem til nogle af de meget få paddearter i verden, der er i stand til intern befrugtning og levende fødsel af deres unger.

De tre nye arter tilhører slægten Nectophrynoides, som populært kaldes “tree toads”, fordi de blandt andet lever i lav vegetation.

Fundet er et meget sjældent fænomen i dyreverden, hvilket skyldes, at strategien til at formere sig på den måde findes hos mindre end én procent af tudse- og frøarter.

Mange af disse lever i et truet område i Tanzania, Afrika, der er kendt for de mange arter, der ikke findes andre steder på jorden.

Området er fattigt for stillestående vand som søer, moser og vandhuller, som ellers er ideelt for haletudser.

Det er grundet forholdene i området, at tudserne har udviklet den sjældne måde at få unger.

Mange af de levendefødende tudser lever i små, isolerede bjergskove, som er under et massivt pres fra skovrydning, minedrift og klimaforandringer, skriver universitetet.

Derfor vurderer forskerne bag undersøgelsen, at mange af arterne er tæt på udryddelse.

En af arterne i Nectophrynoides-slægten er allerede udryddet i naturen, mens en anden ikke er blevet observeret siden dens opdagelse i 2003.

Det er formodningen, at den nye viden kan blive vigtig for fremtidige bevaringsinitiativer.

Danske Morten Frendrup og Albert Grønbæk skal fremover have den mangeårige italienske landsholdsspiller Daniele De Rossi som cheftræner i Genoa.

Det skriver Serie A-klubben på sin hjemmeside.

Dermed går danskerne fra at få instrukser fra en tidligere midtbaneprofil til en anden. 1. november skilte Genoa sig af med franskmanden Patrick Viera på trænerposten.

Det skete efter tre uafgjorte kampe og seks nederlag i de første ni kampe i Serie A for Frendrup og co.

Siden vandt holdet den første ligakamp i sæsonen, da man med Roberto Murgita som midlertidig træner mandag vandt 2-1 over Sassuolo på udebane.

Murgita fortsætter som assistent for De Rossi, der overtager tøjlerne i sit første cheftrænerjob, siden han i september 2024 blev fyret i AS Roma.

Det var netop i Roma, at midtbaneslideren fra 2001 til 2019 huserede og med 459 kampe endte som en klublegende.

De Rossis første opgave i Genoa bliver mod Fiorentina, der også har fået en elendig start på sæsonen.

Fiorentina ligger på sidstepladsen og er fortsat uden sejr i denne Serie A-sæson. Tirsdag kostede den dårlige stime cheftræner Stefano Pioli jobbet.

Region Midtjylland får af Højesteret nedsat regningen for at vise tv på regionens hospitaler i strid med ophavsretten til fire millioner kroner.

Regionen blev i landsretten for to år siden dømt til at betale ti millioner kroner til rettighedshaverne og valgte i forlængelse af det at anke dommen til Højesteret, som nu har truffet afgørelse.

Sagen drejer sig om visning af tv på hospitaler. Det foregår i både opholdsrum, personalerum og på sengestuer. Personale, patienter og besøgende i tusindvis kan dermed se tv-kanalerne.

Den slags er imidlertid omfattet af reglerne om ophavsret. De siger nemlig, at man ikke må vise rettighedsbelagt materiale – og det er tv-programmer – uden at have fået tilladelse til det.

I loven hedder det, at der ikke må ske “overføring til almenheden”.

Organisationen Copydan, som varetager rettighedshavernes økonomiske interesser, indgik i 2016 en aftale med Region Midtjylland. Regionen opsagde aftalen i 2017.

Frem til og med 2018 blev der fra regionens side betalt de priser, som det var aftalt, men da aftalen var udløbet, blev hospitalerne ved med at vise tv.

Copydan forlangte efterfølgende en betaling på 14 millioner kroner fra årene 2019 til 2022.

Helt så meget ville Vestre Landsret ikke gå med til, da der i september 2023 faldt dom i sagen. Beløbet blev sat til ti millioner kroner, og nu har Højesteret så skruet yderligere ned.

Højesteret har fastsat vederlaget skønsmæssigt og har i den forbindelse blandt andet taget med i sin vurdering, at hospitalernes visning af tv ikke er sket i kommercielt øjemed.

I sin tale ved Folketingets åbning i oktober sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at “hele 60 procent af de 11-19-årige drenge ses i fritiden ikke med en eneste ven fysisk i løbet af en uge”.

Men udsagnet er ikke korrekt.

Det erkender Børne- og Undervisningsministeriet i et skriftligt svar til mediet Videnskab.dk.

Det var ministeriet, som stod bag udsagnet i statsministerens tale.

– Børne- og Undervisningsministeriets bidrag har ikke været helt korrekt, idet ministeriet har oplyst til Statsministeriet, at 60 procent af de 11-19-årige drenge i fritiden ikke ses med en eneste ven fysisk i løbet af en uge, lyder det i svaret til Videnskab.dk.

Tallet blev brugt som introduktion til et forbud, som regeringen ønsker at indføre, mod flere sociale medier for børn og unge under 15 år.

Ifølge ministeriet stammer tallet fra en pressemeddelelse fra forskningsinstituttet Vive i forbindelse med rapporten “Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022”.

I pressemeddelelsen fremgik det nemlig, at “over halvdelen af de 11-19-årige drenge mødes ikke med deres venner i løbet af ugen”.

Det tal fremgår dog ikke af selve rapporten.

I stedet viser rapporten, at omkring 36 procent af de 11-19-årige drenge ikke har fysisk kontakt med venner i løbet af en uge.

Politiken skrev om sagen tilbage i slutningen af oktober.

– Tallet 60 procent er formentlig opstået i en sammenblanding af alderskategorier og kategorier for “en gang” eller “flere gange” om ugen i en proces, hvor manglende præcision og kildekritik har gjort en fjer til fem høns, skrev Politiken.

Vive har efterfølgende rettet pressemeddelelsen.

En række udenlandske medier beskrev den danske regerings ønske om et forbud mod sociale medier i forbindelse med Mette Frederiksens åbningstale.

Flere af dem har også citeret hende for udsagnet om de 11-19-årige drenge.

Heriblandt amerikanske CNN, der dog skrev, at Mette Frederiksen ikke angav kilden til tallet.

Små 20 år efter, at syvtrinsskalaen afløste 13-skalaen, er regeringen klar til at sende den på pension.

Regeringen præsenterer torsdag på et pressemøde på Gefion Gymnasium i København sit udspil til en ny karakterskala, som skal indeholde otte trin mod de nuværende syv.

Skalaen med otte trin vil have karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Desuden lægger regeringen op til, at en bedømmer kan give et 12-tal med en stjerne som en ekstraordinær indsats, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

– Karaktersystemet bliver aldrig perfekt, men det er stadig vigtigt og nødvendigt, siger han.

– Eleverne rækker ikke hånden op og stiller spørgsmål, fordi de er bange for, at det påvirker deres karakter negativt. Man skal turde at være nysgerrig og engageret. Man skal ikke frygte at lave fejl, siger han.

Den nye karakterskala skal træde i kraft på alle ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser fra skoleåret 2030-31, mens det først skal ske et år senere i grundskolen og på de videregående uddannelser.

Den nuværende karakterskala har syv trin med karaktererne -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12.

Den har været den officielle i Danmark siden 2006, men den har fået en del kritik med på vejen fra undervisere.

Blandt andet fordi karakterskalaen indeholder en minuskarakter, men også på grund af det store hul mellem karakterne 4, 7 og 10.

Den er også blevet kritiseret for først og fremmest at have fokus på, at man undgår at begå fejl, men at man holder sig til det sikre.

Regeringen forsvarer den stjernemarkering, der kan gives i forbindelse med et 12-tal i den kommende skala.

– De, som bliver fremtidens stjerner, de skal have mulighed for at få anerkendt den præstation.

– For vi har brug for, at der er nogle talenter, der går forrest og udvikler vores samfund, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) tilføjer, at stjernemarkeringen ikke påvirker karaktergennemsnittet.

Regeringens udspil til en ændret karakterskala sker, mere end fem år efter at en ekspertgruppe afleverede fire bud på fremtidens karaktersystem.

Ingen af de fire modeller er blevet den endelige model.

Det potentielt største datacenter i Danmark kan være på vej til det nordlige Falster.

Guldborgsund Kommune har nemlig indgået en betinget aftale om salg af 35 hektar jord tæt på Nørre Alslev med tyske GARBE Data Centers.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

– Det er til dato den største jordhandel i kommunens historie, og aftalen baner vej for en investering på op til 20 milliarder kroner, skriver kommunen.

GARBE Data Centers, som er en del af den større ejendomsudvikler GARBE, skal nu gennemføre undersøgelser, før en endelig aftale kan indgås. Undersøgelserne vil ske “i de kommende måneder”.

Datacenteret ventes at få en kapacitet på 350 megawatt.

Datacentre er store haller fyldt med computerservere, som opbevarer og håndterer store mængder data og leverer tjenester til hele verden via dataforbindelser.

Kommunen forventer op mod 400 permanente arbejdspladser på Nordfalster, hvis projektet bliver gennemført.

De forskellige byggefaser er planlagt til at finde sted over en udviklingsperiode på 10 til 15 år. Undervejs kan byggeriet ifølge kommunen skabe op til 800 arbejdspladser.

Guldborgsunds borgmester, Simon Hansen (S), siger, at han “ser frem til samarbejdet med GARBE Data Centers om at sikre, at projektet bliver realiseret”.

Generelt har danske unge god sex og meget af det.

Det skriver Sex & Samfund i en pressemeddelelse, der kommer efter organisationens nye rapport om unges sexliv.

Alligevel mangler en stor del af unge mellem 15 og 25 år nogen at tale med om sex, og organisationen vil blandt andet have forældrene mere på banen.

Afhængigt af emnet svarer mellem 14 og 25 procent af de 1354 adspurgte, at de ikke har nogen at tale med om sex, prævention, sexsygdomme, samtykke og grænser.

– Forældrene og særligt far ligger lidt langt nede. Det ville være givtigt for mange unge, specielt de yngste af dem, at kunne have dialoger med deres forældre, siger generalsekretær i Sex & Samfund Majbrit Berlau til Ritzau.

Rapporten med navnet “Sexliv” er Sex & Samfunds ungerapport, der fremover er tiltænkt at skulle udkomme årligt.

Den viser, at 36 procent af de unge får viden om samtykke og grænser fra deres forældre.

22 procent af mænd taler med deres mor om det emne, mens 15 procent taler med deres far.

Mønsteret med forskellen på mor og far går igen på tværs af emner.

Hos de kvindelige unge er prævention det emne, hvor forældrene spiller den største rolle.

Her oplever 38 procent af kvinderne, at de kan tale med deres mor om emnet, mens det kun er 7 procent, der tager den samtale med deres far.

– Jeg kan sagtens forstå forældre, der synes, det er en svær samtale. Og den er måske også akavet, og den er helt sikkert akavet for det unge menneske. Vi ved bare, at de samtaler bliver husket, siger Majbrit Berlau.

Seksualundervisning og samtaler med venner er der, hvor de unge henter deres information om sex, viser undersøgelsen.

Såkaldte chatbotter er at finde på den nederste del af listen.

Undersøgelsen bygger på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget af Voxmeter for Sex & Samfund.

En 18-årig mand er blevet tiltalt for at planlægge et terrorangreb mod en kulturfestival, som blev afholdt i august i Stockholm.

Det oplyser vicechefanklager Henrik Olin til det svenske public service-medie SVT torsdag formiddag. Nyhedsbureauet TT skriver også om tiltalen.

Her fremgår det, at manden ifølge anklagemyndigheden flere gange har svoret troskab til den militante bevægelse Islamisk Stat.

Den 18-årige er tiltalt for at have forsøgt at anskaffe våben til angrebet og for at have modtaget instruktioner om, hvordan man bygger og anvender sprængladninger.

Han skal også være begyndt at bygge bomber til angrebet, inden han blev anholdt og varetægtsfængslet i februar.

Planlægningen af angrebet mod den svenske kulturfestival skal være foregået mellem august 2024 og februar 2025.

En mentalundersøgelse af manden har vist, at han kan lide af en alvorlig psykisk lidelse, skriver TT.

Det fremgår ikke, hvilken lidelse der kan være tale om.

Transport- og logistikvirksomheden DSV bliver olympisk partner frem til 2028 og skal blandt andet håndtere fragten ved Danmarks deltagelse i de olympiske og paralympiske lege i perioden.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Dermed bliver det DSV’s opgave at stå for logistikken og transporten, når de danske atleter skal konkurrere ved næste års vinter-OL i Milano og OL i Los Angeles i sommeren 2028.

I alt er det i perioden 11 begivenheder, hvor DSV får ansvaret for, at atleternes fragt når frem.

– Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave, siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør i DIF.

– Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid.

Virksomheden skal også stå for logistikken ved den årlige DM-uge, der i de næste to år afvikles i Herning og Aarhus.

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, opererer i mere end 90 lande.

– Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup, siger Morten Lisby, der er managing director Air & Sea hos DSV.

En person lå og sov i en lejlighed i Gersagerparken i Greve, da der natten til torsdag blev affyret skud mod stedet.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller i sin døgnrapport, at flere af skuddene endte i væggen i soveværelset, hvor personen befandt sig, men at ingen er kommet til skade.

Ifølge politiet blev der affyret fem skud mod lejligheden. Sagen blev anmeldt klokken 01.25.

I nattens løb har politiet været på stedet – med ordensmagtens egne ord har man været “talstærkt til stede” – med både kriminalteknikere og hundepatruljer i jagten på spor, som kan føre til opklaring af sagen.

En mulig gerningsmand blev set flygte fra stedet på et elektrisk løbehjul. Personen beskrives som værende 180 centimeter høj og kraftig af bygning. Han var iført sort dynejakke og sort hættetrøje.

Politiet opfordrer eventuelle vidner, som har bemærket noget i området i tidsrummet mellem klokken 01 og 02 natten til torsdag, til at kontakte politiet.

Høns, ænder og andet fjerkræ, der opdrættes, skal fra 10. november holdes indenfor i dele af Spanien, hvor der er høj risiko for smitte med fugleinfluenza.

Det oplyser Spaniens landbrugsministerium ifølge Reuters.

Spanien er det seneste af en række europæiske lande, som har givet ordre til, at fugle i fjerkræopdræt holdes inde.

Frygten er, at fjerkræene bliver smittet af vilde fugle.

Onsdag udstedte myndighederne i Irland et landsdækkende påbud, der betyder, at alle fugle i fjerkræopdræt skal isoleres indenfor.

Lignende påbud er udstedt i Storbritannien, Frankrig, Holland og Belgien.

Inden for EU er Tyskland det land, der er hårdest ramt. Her er ikke et landsdækkende påbud om, at fjerkræbesætninger skal isoleres, men flere delstater har indført krav om isolation.

De tyske myndigheder har registreret 58 smitteudbrud på de tyske fjerkræbesætninger fra 1. august til slutningen af oktober.

Det er mere end en tredjedel af det samlede antal smitteudbrud på fjerkræbesætninger i EU og Storbritannien.

Ifølge Reuters har 15 ud af 27 EU-lande registreret tilfælde af fugleinfluenza på besætninger med fjerkræ dette efterår.

Smitte med fugleinfluenza topper typisk om efteråret, når trækfugle bevæger sig ned gennem Europa. I år har der været et usædvanligt højt antal smittetilfælde, skriver Reuters.

Indtil videre er der registreret i alt cirka 690 tilfælde, hvilket dækker over både vilde fugle og fugle i fangenskab. Det er langt flere end i efteråret 2024, hvor der blev registreret 189 tilfælde i EU.

Fugleinfluenza er meget smitsom og har tidligere år ført til omfattende aflivninger på europæiske farme.

I efterårs- og vintersæsonen 2021-2022 måtte Frankrig eksempelvis aflive flere end 20 millioner fugle, som var blevet smittet.

Novonesis-aktien stiger med over syv procent, efter at selskabet har løftet bunden af sine forventninger.

Nu forventer biotekselskabet, at den organiske vækst i 2025 vil ramme mellem syv og otte procent.

Tidligere var forventningen en organisk vækst mellem seks og otte procent.

Det fremgår af Novonesis’ regnskab for tredje kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Den organiske vækst fraregner opkøb og valutaeffekter.

I tredje kvartal har Novonesis haft en omsætning på lidt over en milliard euro eller 7,9 milliarder kroner.

Det svarer ifølge regnskabet til en organisk vækst på seks procent, når man sammenligner med samme kvartal et år tidligere.

Indtjeningen i tredje kvartal lyder på 138 millioner euro mod 155,7 millioner euro i 2024.

I årets første tre kvartaler har Novonesis tjent 460 millioner euro, svarende til 3,4 milliarder kroner. Det er lidt mere end dobbelt så meget som i de første tre kvartaler i 2024.

Novonesis er resultatet af fusionen mellem Chr. Hansen og Novozymes.

Selskabet producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Det producerer også biobrændstof.

Topchefen, spanske Ester Baiget, glæder sig over, at resultaterne i de første tre kvartaler har været stærke på tværs af alle salgsområder.

I de første tre kvartaler har den organiske salgsvækst på markeder under udvikling (emerging markets, red.) været 12 procent. På udviklede markeder har væksten været seks procent.

Rainer Lehmann, som er finansdirektør i Novonesis, fremhæver netop væksten på markeder, som er under udvikling.

– Her fortsætter vores succeshistorie. I de første ni måneder havde vi en salgsvækst her på 12 procent, og det er afkastet af de investeringer, vi har lavet der, siger finansdirektøren til MarketWire.

Dronning Mary deltager i FN-klimatopmødet COP30 i Belém i Brasilien.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse torsdag.

Det sker den 10. til den 13. november – altså mandag til torsdag næste uge.

– Dronningen vil i selskab med blandt andre minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) være med til at fremhæve Danmarks fortsatte opbakning til klimasamarbejdet, skriver kongehuset.

Undervejs skal dronningen blandt andet besøge en kakaoproduktion og et forskningsinstitut om bæredygtighed. Hun skal også forbi et kulturcenter med fokus på oprindelige folks forhold til naturen.

Meldingen om dronning Marys deltagelse kommer, blot en dag efter at den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), oplyste, at hun ikke deltager.

Hun begrundede det med det kommende kommunalvalg 18. november. Beslutningen førte til kritik fra grønne organisationer.

COP30 holdes i Belém i Brasilien fra 10. til 21. november 2025, hvor titusindvis af mennesker – politikere, embedsfolk, aktivister, virksomheder – vil være samlet.

Forud for det mødes en række landes ledere torsdag og fredag denne uge i amazonasbyen som optakt.

Men det bliver uden lederne for fire af de mest forurenede økonomier, nemlig Kina, USA, Indien og Rusland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kommer dog.

Målet for mødet er at sætte fart på implementering af klimatiltag for at kunne indfri Parisaftalens mål om, at temperaturen helst ikke må stige mere end 1,5 grader – i forhold til niveauet i 1990 – og holdes et godt stykke under 2,0 grader.

Ifølge forskningen ser det dog meget svært ud at nå det mål.

En ny rapport fra FN’s Miljøprogram, Unep, stillede tidligere på ugen skarpt på udledningen af drivhusgasser globalt og landenes planer for at mindske den.

Med de eksisterende politikker vil temperaturen ved udgangen af dette århundrede være 2,8 grader højere end før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af, lød konklusionen.

Et tocifret milliardbeløb fordelt over fire år.

Så mange penge sættes af til forskning og innovation i den såkaldte forskningsreserve, som torsdag er præsenteret på Christiansborg.

Forskning og sikkerhed står centralt i reserven. Rundt regnet øremærkes 200 millioner kroner årligt specifikt til forsvar.

– Omstændighederne bag, at vi sætter penge af til forsvarsforskning, er i virkeligheden dyster. For det hænger sammen med den geopolitiske situation og usikre tid, som vi lever i, siger forskningsminister Christina Egelund (M) på et pressemøde på Christiansborg.

Som noget nyt bliver der afsat midler for mere end ét år ad gangen, nemlig i fire år fra 2026 til og med 2029.

Ifølge aftalen skyldes det blandt andet, at der er brug for en “styrket strategisk og langsigtet tilgang til Danmarks forsknings- og innovationsindsats”. Samtidig øges de frie forskningsmidler.

Forskningsministeren vurderer, at de danske forskningsmiljøer er stærke nok til at kunne arbejde med det forstærkede fokus på forsvar.

– Også her skal man kapacitetsopbygge. Men vi har forskningscentre i Danmark, som er stærke også inden for det forsvarsindustrielle. Det er vi nødt til at kunne, siger Christina Egelund.

Hun peger på Ukraine som forbillede på det forsvarsindustrielle område.

– Grunden til, at Ukraine klarer sig så relativt godt over for en russisk aggressor, som landet faktisk gør, er, at de i virkeligheden innoverer. Ukraine er på det her område i virkeligheden det mest innovative land i Europa, fordi man også har mulighed for at teste live og så forfine efterfølgende i laboratorierne.

Aftalen består af to delaftaler, hvor den første har deltagelse af alle Folketingets partier undtagen Borgernes Parti.

Her bliver over 13,5 milliarder kroner fordelt i perioden 2026 til og med 2029, ikke mindst til forskning på forsvarsområdet.

Seks milliarder kroner bliver afsat til forsvarsforskning og kritiske teknologier med fokus på Danmarks sikkerhed.

Der bliver også afsat omkring 2,7 milliarder kroner til at forske i den grønne omstilling.

660 millioner kroner afsættes til psykiatriforskning, blandt andet for at løse udfordringerne med et stigende antal diagnoser.

Den anden delaftale har deltagelse af alle partier undtagen Liberal Alliance og Borgernes Parti. Her bliver der fordelt knap 4,7 milliarder kroner.

Her går omkring 2,3 milliarder kroner til såkaldt “risikovillig topforskning på et solidt fundament”.

Universiteterne får to milliarder kroner i perioden frem til 2029 i frie forskningsmidler.

Rederiet Mærsk har i tredje kvartal tjent 1,1 milliard dollar efter skat, svarende til 7,14 milliarder kroner.

Samtidig løfter rederiet bunden af sine forventninger til årets indtjening.

Det viser regnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Nu forventer Mærsk, at driftsresultatet før af- og nedskrivninger lander på mellem 9 og 9,5 milliarder dollar.

De senest udmeldte forventninger lød på mellem 8 og 9,5 milliarder dollar.

I tredje kvartal har driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger været 2,7 milliarder dollar, svarende til omkring 17,5 milliarder kroner.

Ifølge topchef Vincent Clerc er der tale om et stærkt kvartal på tværs af forretningen.

– Resultaterne afspejler både vores evne til at eksekvere og løbende optimere samt den tillid, kunderne viser os, siger han i en kommentar til regnskabet.

Helt så positivt tager investorerne dog ikke imod det. Omkring klokken 10.15 ligger Mærsks A- og B-aktier i bunden af C25-indekset med fald på omkring fem procent.

Indtjeningen i år ligger betydeligt under indtjeningen i 2024, hvor fragtraterne var meget høje.

Angreb på vestlige fragtskibe i Det Røde Hav har fået mange rederier til at droppe ruten gennem Suezkanalen og i stedet sejle en omvej syd om Afrika. Det tog kapacitet ud af markedet og sendte fragtraterne i vejret.

Det er houthibevægelsen, som orkestrerer angrebene, som ifølge bevægelsen sker i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

I oktober blev Israel og Hamas enige om våbenhvileaftale. Siden har begge parter beskyldt hinanden for brud på aftalen.

Mærsk har sagt, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvordan aftalen vil påvirke situationen i Det Røde Hav.

Først når der er en langsigtet og holdbar sikkerhedssituation i området, vil rederiet igen sende sine skibe gennem havet.

Mærsk forventer, at forstyrrelserne i Det Røde Hav vil vare året ud, lyder det i regnskabet torsdag.

I tredje kvartal har Mærsk haft en omsætning på 14,2 milliarder dollar, svarende til cirka 92 milliarder kroner.

Det er 9,9 procent mindre end i samme periode året før, hvilket særligt skyldes fald inden for søfragt.

Ifølge Mærsk var fragtraterne i tredje kvartal 31 procent lavere end et år tidligere. Det førte til et fald i Mærsks salg inden for søfragt på 18 procent.

Men mens fragtraterne er faldet, er fragtmængderne steget med syv procent. Det skyldes især eksport fra Asien, lyder det.

De sydafrikanske myndigheder er blevet kontaktet af 17 sydafrikanere, som befinder sig i Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Her er de blevet involveret i Ukraine-krigen som lejesoldater.

Myndighederne arbejder på at få dem hjem, oplyser Sydafrikas regering i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, om det er russere eller ukrainere, der har rekrutteret de sydafrikanske mænd. Det er således uvist, om de kæmper på den russiske eller ukrainske side i krigen.

Tilsyneladende er de 17 sydafrikanere, som er mænd i alderen 20 til 39 år, blevet lokket til det østlige Ukraine med lukrative jobkontrakter.

Sydafrika arbejder på at klarlægge, hvordan mændene endte i landet.

– Præsident Cyril Ramaphosa har givet ordre til en efterforskning af omstændighederne, der tilsyneladende har ført til rekrutteringen af disse unge mænd som lejesoldater, lyder det fra den sydafrikanske regering.

Ifølge sydafrikansk lovgivning er det ulovligt for landets statsborgere at hjælpe udenlandske regeringer militært og at indgå i andre landes hære, medmindre det er godkendt af Sydafrikas regering.

I august advarede Sydafrikas regering unge sydafrikanere mod reklamer for falske job i Rusland, som cirkulerede på sociale medier.

Det skete, efter at flere sydafrikanske kvinder havde fortalt, at de var blevet snydt til at hjælpe med at producere droner.

De mest omtalte lejesoldater, der har deltaget i Ukraine-krigen, er Wagnergruppen, som har kæmpet på Ruslands side.

Lejesoldater er kendetegnet ved, at de ikke er statsborgere i nogen af de stridende lande, og at soldaterne kæmper for lønnens skyld.

Lejesoldater får i øvrigt højere løn end soldater i de officielle væbnede styrker.

Det er uklart, om Ukraine ligesom Rusland har benyttet sig af lejesoldater i krigen. Ukraine har rekrutteret udlændinge, som er blevet indlemmet i en gren af den officielle hær, hvorfor disse ikke beskrives som lejesoldater.

DFDS sænker sine forventninger til driftsindtjeningen i 2025 og igangsætter et spareprogram, hvor der skal skæres omkring 400 stillinger.

Det skriver selskabet i en selskabsmeddelelse i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal.

Samtidig igangsættes arbejdet med at finde en efterfølger til topchef Torben Carlsen, som fratræder.

Torben Carlsen bliver på posten, indtil der er fundet en efterfølger.

I tredje kvartal er omsætningen i DFDS vokset med fire procent til 8,3 milliarder kroner.

Men driftsindtjeningen er ikke fulgt med og er i stedet faldet 32 procent til 536 millioner kroner.

Selskabet forventer nu at tjene mellem 600 og 750 millioner kroner på driften i år. Tidligere lød forventningen på mellem 800 og 1000 millioner kroner.

Årsagen til de lavere forventninger skyldes primært usikkerhed om udviklingen for færge- og logistikaktiviteter i Middelhavet i fjerde kvartal.

DFDS har tidligere kaldt 2025 for et “transitionsår”, hvor grundlaget til bedre resultater fremover skal lægges.

For hurtigere at nå frem til en højere indtjening skal der spares 300 millioner kroner i 2026, meddeler selskabet torsdag.

Det skal primært ske ved at skære cirka 400 stillinger, som hovedsageligt skal være kontormedarbejdere, lyder det.

Topchef Torben Carlsen siger til MarketWire, at 400 stillinger vil blive nedlagt i hele netværket. I underkanten af 100 stillinger skal findes i Danmark.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er gået alt for langt med sine tanker om remigration, hvor han vil sende mange udlændinge ud af Danmark.

Det mener politisk leder Martin Lidegaard (R), som på Facebook opfordrer til, at partier i Folketinget siger fra over for Dansk Folkeparti.

– Jeg elsker Danmark. Derfor skal der siges fra, når Morten Messerschmidt i Weekendavisen opfordrer til udvisning og kollektiv straf af hundredtusindvis af medborgere, alene på baggrund af deres tro eller etnicitet, skriver Martin Lidegaard.

– Dansk Folkeparti vil gennemføre en såkaldt remigration, et begreb, der er født ud af de mest højreekstreme og yderliggående partier i Europa. Alternative für Deutschland. Orban. Le Pen. Wilders i Holland. Et ekstremt forslag. Så hvorfor er der så stille fra de fleste andre partier i Folketinget? Stilheden larmer.

Morten Messerschmidt sagde i interviewet med Weekendavisen, at udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, skal ud af Danmark.

– Godt 40.000 udlændinge lever af førtidspension i Danmark. Det synes jeg, er ret forargeligt. Så er der en række andre ydelser: kontanthjælp, integrationsydelse osv. Jeg kan ikke sige et eksakt tal, men et sted mellem 50.000 og 100.000, sagde han.

Martin Lidegaard skriver på Facebook, at det er “det mest ekstreme politiske forslag, jeg har mødt fra et etableret parti i min tid som politiker”.

I et interview med Politiken opfordrer Martin Lidegaard til, at Dansk Folkepartis allierede i den blå blok, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, tager afstand fra Morten Messerschmidts tanker om remigration.

– Jeg er nødt til at forstå, om de borgerlige partier rent faktisk stadig mener, at de kan bygge et flertal og en regering på det, som Messerschmidt nu fremturer med, siger Martin Lidegaard til mediet.

Politiken har bedt de tre partier om en kommentar til Lidegaards opfordring, men kun Danmarksdemokraterne vil sige noget.

– Nu er jeg ikke helt sikker på, hvad Dansk Folkeparti mener med remigration. Men vi er da fuldstændigt enige i, at kriminelle udlændinge skal ud, og vi skal få sendt afviste asylansøgere ud i en fart, skriver udlændingeordfører Peter Skaarup (DD) i en sms.

I Københavns Kommune opfordrer overborgmesterkandidat Jakob Næsager (K) sin formand, Mona Juul, til at sige, at De Konservative ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag.

– Ja. De dele, der har med grovere straffelovsovertrædelser, der fylder vores fængsler, er vi nødt til at gøre noget ved. Men det er ikke sådan, at der skal være forskellige sanktioner, afhængig af hvor man er født henne, når vi er uden for straffelovens grovere dele, siger Jakob Næsager til Politiken.