Seneste nyheder

Danmark erklærer sig med en række andre lande klar til at bidrage til en indsats, der skal sikre passage af Hormuzstrædet.

Det fremgår af en udtalelse delt af Norges udenrigsministerium fredag.

– Vi udtrykker vores parathed til at bidrage til relevante indsatser for at sikre sikker passage gennem strædet. Vi byder engagementet fra lande, som er i gang med den forberedende planlægning, velkommen, lyder det i udtalelsen.

Torsdag meldte de seks første lande – Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan – sig i en erklæring klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Med fredagens udtalelse er der nu i alt 20 lande, som har tilsluttet sig indsatsen.

Udover Danmark gælder det blandt andet også Sverige og Norge.

Butikskæden Flying Tiger Copenhagen tilbagekalder fredag flere drikkeglas.

Det sker, efter at der er påvist forhøjede niveauer af tungmetallerne bly og cadmium i de grafiske tryk på ydersiden af glassene.

Det skriver Flying Tiger Copenhagen i et opslag på Instagram.

– Analyser viste, at frigivelsen i disse stoffer overskrider de tilladte EU-grænseværdier for materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, og derfor bør yderligere brug af produkterne indstilles, lyder det i opslaget.

Tilbagekaldelsen drejer sig om seks slags drikkeglas på 220 milliliter.

Glassene har forskellige grafiske tryk på ydersiden – hjerter, jordbær, citroner, græskar, appelsiner og blomster.

Det ældste produkt er blevet solgt siden januar 2024, mens det nyeste er solgt siden maj 2025.

– Kunderne bør straks stoppe med at bruge dette produkt, skriver Flying Tiger Copenhagen på Instagram.

Har man købt glassene, opfordrer butikskæden til, at man returnerer dem i en af Flying Tiger Copenhagens butikker.

Venstres formand og statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen, ser kun én blå statsministerkandidat.

Og det er Troels Lund Poulsen.

Det siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Der er ellers andre fra den borgerlige og blå fløj, der har meldt sig på banen. Det gælder formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen, og så gælder det Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

Sidstnævnte har gjort det klart, at han er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister, hvis “pilen peger” på ham, og at Liberal Alliance bliver det største borgerlige parti.

Troels Lund Poulsen bliver spurgt af Jyllands-Posten om, han anerkender, at Vanopslagh er statsministerkandidat.

– Det er slet ikke noget med at anerkende. Jeg har meldt mig som statsministerkandidat, og det har jeg gjort med opbakning fra flere blå partier. Havde jeg syntes, at Alex Vanopslagh skulle være statsministerkandidat, havde jeg valgt at pege på ham, siger han til mediet.

Den seneste meningsmåling fra Voxmeter viser dødt løb mellem Venstre og Liberal Alliance i blå blok.

Her står de til at blive lige store med 9,4 procent af stemmerne hver.

Troels Lund Poulsen har dog “helt ro i maven” over, at Venstre bliver det største blå parti efter valget tirsdag, siger han til Jyllands-Posten.

For Liberal Alliance er målingen fra Voxmeter en tilbagegang fra seneste måling, hvor partiet stod til 11,0 procent.

Hvis målingen også afspejler selve valgresultatet, vil det være det dårligste folketingsvalg nogensinde for Venstre. Det hidtil dårligste valg fik Venstre i 1987 med 10,5 procent.

En mand er fredag aften anholdt efter et knivstikkeri ved Svanemøllen Station i København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi til Ritzau.

En anden mand fik tildelt “et par knivstik”, men er uden for livsfare. Han er blevet overført til hospitalet for at få tilset sine skader.

Københavns Politi fik anmeldelsen klokken 19.38. Ifølge TV 2 Kosmopol arbejder politiet fortsat på stedet.

Mads Østermark oplyser, at den formodede gerningsmand blev anholdt umiddelbart efter knivstikkeriet.

– Vi fandt ham. Der var et vidne, som fulgte efter ham, som efterfølgende bekræftede, at det var ham, siger han.

På nuværende tidspunkt kender politiet ikke noget til motivet.

Politiet vil ligeledes ikke oplyse alder på hverken gerningsmand eller offer.

Norske public service-tv NRK lavede torsdag et 20 minutter langt interview med kronprinsesse Mette-Marit, som fredag morgen blev offentliggjort.

I interviewet blev kronprinsessen foreholdt spørgsmål om hendes relation til den afdøde forretningsmand Jeffrey Epstein.

Norske VG og Aftenposten har sidenhen fået foretaget en meningsmåling af Respons Analyse, om hvorvidt Mette-Marit havde svaret godt nok på spørgsmålene.

I undersøgelsen viste det sig, at knap 70 procent ud af 668 adspurgte, der havde set interviewet, ikke fandt Mette-Marits svar tilstrækkelige, eller gode nok.

Ud over de 70 procent, som ikke fandt Mette-Marits svar gode nok, så har også 47 procent svaret, at Mette-Marit ikke er egnet til at blive Norges dronning.

Ifølge norske TV 2’s kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen er der problemer ved undersøgelsen.

– Samtidig er det på mange måder for tidligt at gennemføre en sådan undersøgelse. Denne undersøgelse laves næsten i affekt, med tanke på, at mange kommentatorer har udtalt sig kritisk i løbet af dagen, siger Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen ifølge NTB.

Det var helt særligt de unge deltagere, som ikke fandt Mette-Marits svar tilstrækkelige.

I starten af marts foretog InFact en undersøgelse for Nettavisen. Undersøgelsen blev foretaget om blandt andet kongehuset popularitet, og her scorede Mette-Marit 3,7 ud af ti. Det var en nedgang fra hendes tidligere 7,4.

Til sammenligning målte 89-årige kong Harald 9,2, og var dermed den i kongefamilien, som blev vurderet til at være den bedste repræsentant for kongehuset.

Ud over Mette-Marits egne kontroverser er hendes søn Marius Høiby også i vælten. Han er tiltalt for blandt andet sovevoldtægt, mishandling i nære relationer og flere brud på besøgsforbud.

Mette-Marit er gift med kronprins Haakon, og derefter næstkommende regent, når kong Harald dør.

Storbritannien har givet USA tilladelse til at bruge britiske baser til at angribe iranske militæranlæg, som bruges til at angribe skibe i Hormuzstrædet.

Det oplyser den britiske premierminister Keir Starmers kontor i en udtalelse fredag efter et ministermøde.

– De bekræfter (ministrene, red.), at aftalen om, at USA kan bruge britiske baser i det kollektive selvforsvar af regionen, omfatter amerikanske defensive operationer for at nedbryde de missilsteder og kapaciteter, der bruges til at angribe skibe i Hormuzstrædet, lyder det.

I udtalelsen oplyses det, at Storbritanniens tilgang til konflikten stadig er den samme, og at landet ikke vil trækkes “ind i den bredere konflikt”.

Storbritannien har tidligere givet amerikanerne tilladelse til at bruge britiske baser til militæroperationer for at forhindre, at Iran affyrer missiler, der satte britiske interesser eller liv i fare, skriver BBC.

Med dagens ministermøde er den beslutning nu blevet udvidet til også at omfatte beskyttelse af skibe i Hormuzstrædet.

Storbritannien afviste indledningsvist at give amerikanerne lov til at udføre luftangreb fra britiske baser mod Iran.

Men i starten af marts fortalte Starmer, at han havde givet grønt lys til en anmodning om at udføre “defensive” angreb.

Starmers tøven fik USA’s præsident, Donald Trump, til gentagne gange at kritisere premierministeren.

Trump har flere gange klaget over, at Starmer ifølge præsidenten ikke gjorde nok for at hjælpe USA med krigen i Iran og mener, at briterne har ventet for længe med at støtte USA under krigen i Iran.

– Storbritannien, vores engang så store allierede, måske den største af dem alle, overvejer endelig seriøst at sende to hangarskibe til Mellemøsten, skrev Trump tidligere i marts i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Det er okay, premierminister Starmer. Vi har ikke længere brug for dem – men vi vil huske det. Vi har ikke brug for folk, der slutter sig til krige, efter at vi allerede har vundet.

Mandag sagde Trump ifølge Reuters, at der var “nogle lande, der har skuffet mig stort”, hvorefter han fremhævede Storbritannien.

En 12-årig dreng fra Esbjerg, som tidligere fredag blev efterlyst, er fundet i god behold.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag aften på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Drengen er nu fundet i god behold i Tønder, hvor en borger genkendte ham og kontaktede en af vores patruljer, lyder det fra politiet, der takker for hjælpen.

Drengen var sidst blevet set fredag morgen ved Kvaglundskolen i Esbjerg.

Politiet oplyste i forbindelse med efterlysningen, at drengen er meget interesseret i tog.

Desuden lød det, at der tidligere har været hændelser, hvor det viste sig, at drengen var taget på togtur rundt i landet.

I en lignende efterlysning fra fredag 25. november var den 12-årige også sidst blevet set om morgenen.

Eftersøgningen blev afblæst først på aftenen, da han blev fundet på Københavns Hovedbanegård. En passager i et tog havde talt med drengen.

Skattestyrelsen har fredag aften åbnet for tidlig adgang til årsopgørelsen for 2025.

Det oplyser styrelsen til Ritzau.

Over 180.000 personer sidder fredag aften i kø til at tjekke årsopgørelsen på skat.dk.

Årsopgørelsen for 2025 åbner officielt først på mandag.

Når man allerede nu kan tjekke, om man skal have penge tilbage eller betale penge i skat, skyldes det, at Skattestyrelsen som vanligt tester systemerne inden den officielle åbning.

Frem mod mandag kan der være justeringer og rettelser i TastSelv, ligesom der kan være perioder med længere ventetider, oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ulrick Junge, underdirektør i Skattestyrelsen, opfordrer til, at man løber tallene igennem, når man får adgang til sin årsopgørelse.

– I disse minutter er de første borgere logget ind for at se, om deres årsopgørelse for sidste år er endt i et rødt eller grønt tal, siger han i meddelelsen og tilføjer:

– Det kan være en god idé at se på, om de rigtige oplysninger er med – og være opmærksom på for eksempel kørselsfradraget eller håndværkerfradraget, som man selv skal sørge for at oplyse.

Sidste år loggede omkring 3,1 million personer ind på TastSelv i weekenden inden årsopgørelsen officielt åbnede.

Fra mandag vil over 500 medarbejdere i Skattestyrelsen sidde klar til at besvare spørgsmål fra borgere.

Sidste år var der i perioder op til 700 opkald i minuttet, da årsopgørelsen 2024 åbnede.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe. Men selv om vi har alle vejledningsmedarbejdere klar ved telefonerne – og indkaldt ekstra bemanding – ved vi af erfaring, at det kan være svært at komme igennem.

– Mit bedste råd er derfor, at man venter lidt med at ringe eller ser, om ikke vores chatbot kan hjælpe med svar, siger Ulrick Junge.

Udbetalingen af overskydende skat sker fra 24. april.

Sidste år fik 3,8 millioner danskere samlet udbetalt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

800.000 danskere skulle derimod betale samlet 7,8 milliarder kroner i restskat.

Fristen for at rette i årsopgørelsen for 2025 er 20. maj.

Krigen i Iran har sat sine spor på de finansielle markeder verden over. Det gælder også de danske aktier.

På tre uger er det danske C25-indeks faldet med lidt over seks procent. Samtidig er indekset lukket i rødt 11 ud af 15 handelsdage.

Fredag lukkede det danske indeks i kurs 1623,82 efter et fald på 1,1 procent.

C25 er det toneangivende danske aktieindeks. Det er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs.

Andre europæiske aktieindeks har dog været hårdere ramt end det danske.

Det gælder blandt andet det tyske DAX-indeks og det franske CAC 40-indeks, som ifølge mediet MarketWire er faldet mellem ni og ti procent, siden krigen i Iran brød ud.

I Storbritannien er FTSE 100-indekset faldet med otte procent, skriver MarketWire.

På lørdag er det tre uger siden, at Israel og USA angreb Iran. Andre lande i regionen er efterfølgende også blevet angrebet.

Siden da er oliepriserne steget med over 60 procent.

Det hænger sammen med, at Iran har lukket for det vigtige Hormuzstrædet, som omkring 20 procent af den globale olieleverance skal igennem for at blive sendt videre ud i verden.

Samtidig har angreb mod vigtig energiinfrastruktur fået flere lande i Mellemøsten til midlertidigt at begrænse produktionen af olie.

Når prisen på olie stiger, smitter det typisk negativt af på aktiemarkederne.

Det skyldes, at virksomhedernes indtjening kan blive påvirket af højere energipriser.

Blandt de 25 danske aktier i C25-indekset er kun tre steget de seneste tre uger.

Det drejer sig om GN Store Nord og Mærsks A- og B-aktie, som er gået frem med henholdsvis 3,1, 8,7 og 9,8 procent.

Når det især er aktierne i Mærsk, der er steget, hænger det sammen med, at fragtraterne også er gået op siden krigens begyndelse.

Højere fragtrater kommer selskaber som Mærsk til gode, fordi det øger prisen for transport af varer med fragtskibe. Det er dermed med til at øge Mærsks indtjening.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration sagsøger det anerkendte amerikanske universitet Harvard for angiveligt at have undladt at beskytte jødiske og israelske studerende.

I klageskriften lyder det, at det amerikanske justitsministerium mener, at universitetet udviser bevidst ligegyldighed over for fjendtlighed på sit campus.

Derudover mener ministeriet, at Harvard med vilje har nægtet at håndhæve sine campusregler, når ofrene er jøder eller israelere.

I en pressemeddelelse afviser universitetet anklagerne fra Trump-administrationen og understreger, at Harvard har taget flere forskellige skridt og indført tiltag mod antisemitisme.

– Vi vil fortsat prioritere dette vigtige arbejde og vil forsvare universitetet mod denne retssag, som repræsenterer endnu en foregivende og hævngerrig handling fra administrationens side for at nægte at overgive kontrollen over Harvard til den føderale regering, lyder det i pressemeddelelsen.

Harvard og flere andre universiteter er gentagne gange blevet anklaget af Trump-administrationen for at vende det blinde øje til antisemitisme på universiteternes områder siden krigen i Gaza startede i 2023.

Det har desuden ført til, at flere universiteter ligesom Harvard er blevet sagsøgt i lignende sager.

Blandt andet indgik Columbia University i juli et forlig i en lignende sag og gik med til at betale en bøde på 200 millioner dollar for at få føderal støtte til universitetet genoptaget.

Det svarer til omkring 1,3 milliarder kroner.

Det er ikke første gang, at uenighed mellem Harvard og Trump-administrationen ender ud i retssager.

Universitetet har tidligere sagsøgt Trump-administrationen for at forsøge at indefryse den føderale finansiering til universitetet.

I september afgjorde en dommer, at tilbageholdelsen af midlerne var ulovlig.

Reuters

En blå og borgerlig regering er Venstre-formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsens førsteprioritet.

Det er dog ikke tilfældes hos hans partikollega Christian Friis Bach, der er udenrigsordfører i Venstre.

Han siger til Jyllands-Posten, at han foretrækker en midterregering med røde og blå partier – også hvis der kommer blåt flertal.

– En regering over midten er klart det, jeg ville foretrække. Det kan jeg ikke sige anderledes, det ville være utroværdigt, siger han til mediet.

Meldingen er derimod stik mod partiet og partiformandens linje.

Christian Friis Bach understreger dog, at han har “fuld respekt” for, at Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose lægger den strategi og linje, som de mener, er den rigtige for partiet.

Men personligt mener Friis Bach, at midterregeringen frem til nu har formået at styre Danmark gennem en urolig tid, hvilket han gerne så fortsætte.

Troels Lund Poulsen har lovet en blå regering, hvis der er borgerligt flertal. Men han har ikke afvist, at Venstre går med i en midterregering igen.

Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, har hele vejen igennem valgkampen erklæret sig åben for at fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre efter valget.

Da hun udskrev valget, gav hun endda udtryk for, at hun “ikke ville skilles” fra Troels Lund Poulsen efter tre et halvt års partnerskab i SVM-regeringen.

Christian Friis Bach skiftede i 2024 fra De Radikale til Venstre blandt andet med den begrundelse, at han ville styrke SVM-regeringen.

Dengang lød det fra ham, at det var det stærkeste signal, han kunne sende, om at han troede på, “at vi kan skabe store og positive forandringer over midten”.

I en sag om flere skydevåben har politiet blandt andet fundet en ladt pistol i en kolonihave i Rødovre.

Det er kommet frem under et retsmøde i Københavns Byret fredag.

En mand på 44 år sigtes dels for at have besiddet pistolen, der var ladt med seks skarpe patroner, i kolonihaven torsdag formiddag, da han blev anholdt. Og dels for tidligere at have håndteret yderligere fire skydevåben.

Dommeren har varetægtsfængslet manden frem til 15. april.

Mistanken er begrundet, mener dommeren. På fri fod vil han kunne skade politiets efterforskning, lyder begrundelsen for fængslingen.

I samme sag er yderligere to mænd fredag også blevet varetægtsfængslet.

Politiet mener, at de har solgt fire skydevåben til kendte og ukendte medgerningsmænd.

I februar fandt betjente det ene våben – en pistol sammen med 50 stykker skarp ammunition – hos en formodet aftager.

Retsmødet fredag er foregået bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen. I alt fem mænd blev fremstillet for dommeren, som dog løslod to af dem

Nato har besluttet at justere sin missions position i Irak.

Det betyder, at alt personale fra missionen er blevet flyttet fra Mellemøsten til Europa ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg vil gerne sende en tak til republikken Irak og alle allierede for den sikre omflytning af Nato’s personale fra Irak, siger general Alexus Grynkewich, der er Natos øverstkommanderende i Europa, i en udtalelse.

Ifølge både Reuters og nyhedsbureauet AFP berettede anonyme kilder tidligere fredag, at personalet skulle forlade Irak midlertidigt på grund af konflikten i Mellemøsten.

Personalet er nu “sikkert” blevet flyttet til Europa, lyder det fra Nato.

Alexus Grynkewich takker de ansatte i missionen for deres dedikerede arbejde.

Missionen i Irak har en rådgivende rolle, og den er ikke involveret i kamphandlinger.

Blandt andet skal missionen hjælpe med, at de irakiske sikkerhedsstyrker kan imødegå truslen fra eksempelvis Islamisk Stat i Irak.

Missionen ligger i den irakiske hovedstad, Baghdad, i samme kvarter som den amerikanske ambassade.

USA’s ambassade har flere gange været mål for angreb, siden konflikten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden brød ud.

Natos mission blev etableret i 2018, og personale fra Natolandene og Australien er en del af missionen.

Den består af stabsofficerer, civile og militære rådgivere samt støttepersonel ifølge Forsvarets hjemmeside.

Aktuelt deltager Danmark med et stabs- og rådgiverbidrag, lyder det.

Natos talsperson understreger i en udtalelse ifølge AFP, at Natos politiske dialog med Irak, inklusiv missionen vil fortsætte.

Det ventes, at missionen kan fortsætte sit arbejde fra en Nato-base i Napoli i Italien.

Den 19-årige danske cykelrytter Albert Withen Philipsen er styrtet og kørt på hospitalet i det belgiske endagsløb Bredene Koksijde Classic.

Det skriver danskerens hold, Lidl-Trek, på X.

– Albert Philipsen styrtede tidligere i løbet og er blevet kørt på hospitalet, hvor han vil blive undersøgt for hjernerystelse og mulige brud.

– Vi giver en ny opdatering, når de nødvendige medicinske undersøgelser er udført, skriver holdet.

Det danske talent har ikke fået den optimale start på det nye cykelår.

I februar kæmpede Albert Philipsen med sygdom, og i starten af marts styrtede og udgik han efter blot 15 kilometer af grusklassikeren Strade-Bianche.

Onsdag var danskeren tilbage i sadlen i en anden belgisk klassiker, hvor han ikke gjorde noget væsen af sig.

Torsdag viste danskeren fin form med flere angreb i det franske endagsløb GP de Denain, inden det altså gik galt fredag.

Vindmøllefirmaet Siemens Gamesa lukker permanent produktionslinjen i Brande efter halvandet års midlertidig lukning.

Omkring 150 medarbejdere bliver berørt af nedlukningen.

Det skriver TV Midtvest.

For borgmester i Ikast-Brande Kommune, Ib Lauritsen (V), kommer nedlukningen ikke som en overraskelse, da produktionen har stået stille det seneste halvandet år, dog ser borgmesteren lukningen som et skridt i den forkerte retning.

– Linjeproduktionen har ikke været i gang i de seneste halvandet år.

– Jeg ser det som et skridt i den forkerte retning. Det er dårligt for fremtidsudsigterne for vindmølleproduktion i Brande og Midtjylland, siger Ib Lauritsen.

Desuden vil det udelukkende være linjeproduktionen hos Siemens Gamesa Brande, som bliver påvirket af lukningen, oplyser Ib Lauritsen.

Produktionen stod for at lave nacelle, hvilket er huset, som sidder bag rotoren på en vindmølle.

Der vil fortsat være omkring 2400 medarbejdere ansat hos Brande-afdelingen, i service-, udviklings- og administrative stillinger.

Et ægtepar er fredag blevet idømt ubetinget fængsel i en sag om flere forbrydelser mod en dreng i skolealderen.

Manden og kvinden er henholdsvis far og stedmor til drengen.

De er hver blevet idømt ubetinget fængsel i fem måneder, oplyser Retten i Aalborg til Ritzau. Straffesagen blev indledt i slutningen af februar.

Tiltalen fra Nordjyllands Politi drejer sig om blandt andet psykisk vold og frihedsberøvelse gennem flere år.

Blandt andet blev barnet låst inde på et værelse og konsekvent nedgjort, hævdes det i anklageskriftet.

Drengen blev fjernet fra hjemmet og kom derefter til at bo hos farmoren.

Hun oplevede et barn, der havde meget stort behov for nærhed og varme, har hun ifølge TV 2 Nord berettet.

Den amerikanske actionskuespiller Chuck Norris er død.

Han blev 86 år. Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP.

I et opslag på det sociale medie Instagram beskriver familien dødsfaldet som pludseligt.

– Selv om vi gerne vil holde omstændighederne private, skal I vide, at han var omgivet af sin familie og var afklaret, lyder det.

Norris har medvirket i en lang række film og tv-serier i sin karriere.

Da han forlod det amerikanske flyvevåben efter blandt andet en udstationering i Sydkorea i 1962, var han ikke sen til at kaste sig over sin store passion – kampsport.

Han åbnede hurtigt sin første karateklub og blev i de efterfølgende år en af USA’s mest vindende karateudøvere.

I slutningen af 60’erne spillede han for første gang med i en film, da han fik en lille rolle i Dean Martin-filmen “Matt Helm og de hårde drenge”.

I 1972 fik han sin første store rolle, da han spillede over for kampsportsfænomenet Bruce Lee i filmen “Dragen slår til igen”.

Efterfølgende blev han kendt som en af USA’s største actionstjerner.

Karrieren har budt på roller i film som “Missing in Action – To døgn i Helvede” og “Delta Force”. Han havde også en hovedrolle i serien “Walker, Texas Ranger”.

– For verden var han en kampsportsudøver, skuespiller og et symbol på styrke. For os var han en hengiven ægtemand, en kærlig far og bedstefar, en utrolig bror og hjertet i vores familie, skriver familien på Instagram.

Chuck Norris fyldte 86 år for ti dage siden – den 10. marts.

Det amerikanske medie TMZ skrev torsdag ifølge AFP, at Chuck Norris var blevet indlagt på et hospital på Hawaii i USA.

Årsagen til indlæggelsen blev ikke oplyst.

Krigen i Iran har forårsaget det mest alvorlige energichok nogensinde, og det vil tage op mod seks måneder eller længere, før olie- og gasstrømmen fra Golfen er genoprettet.

Det udtaler direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, til mediet Financial Times fredag.

– Folk forstår, at dette er en stor udfordring, men jeg er ikke sikker på, at dybden og konsekvensen af situationen er fuldt forstået, har han udtalt i et interview ifølge Financial Times.

Birol var også med til at forme Europas reaktion på gaskrisen, der kom i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, og ifølge ham er mængden af gas, der blev afskåret som følge af konflikten i Iran, dobbelt så stor, som det Europa mistede i 2022.

Ifølge energidirektøren er den nuværende situation “den største globale trussel mod energisikkerheden i historien”.

Årsagen til, at olie- og gasstrømmen bliver påvirket af situationen i øjeblikket i Mellemøsten, er, at cirka en femtedel af al verdens olie transporteres gennem Hormuzstrædet.

Strædet ligger syd for Iran og forbinder Den Persiske Bugt og Omanbugten, og siden USA og Israel lancerede sine første angreb mod Iran 28. februar, har meget få skibe passeret gennem strædet.

I sin forklaring om, hvorfor det vil tage så lang tid, før olie- og gasstrømmen er genoprettet, fremhæver Birol, at mange olie- og gasfelter enten er lukket helt ned eller beskadiget af angreb, og det derfor ikke bare kan åbne igen fra den ene dag til den anden.

Han har ikke ønsket at kommentere over for Financial Times, hvor højt han forventer, at olie- og gaspriserne kan stige, men han udtaler, at priserne sandsynligvis vil fortsætte med at stige, så længe strædet er lukket for skibsfart.

Folketinget er ved en fejl kommet til at sende en opfordring om at bruge stemmeretten til cirka 13.000 unge mellem 18 og 19 år, som ikke er danske statsborgere. De har således ikke stemmeret ved valget.

Det meddeler Folketinget fredag på sin hjemmeside.

– Der er desværre sket en beklagelig fejl i udtrækket af data, som betyder, at cirka 13.000 unge på 18 og 19 år, der ikke er danske statsborgere, også har fået brevet, siger kommunikationschef Søren Væver fra Folketingets Administration.

Oven i købet er datoen for folketingsvalget i brevet skrevet som 24. marts 2024, altså for to år siden.

– Jeg er meget ked af den forvirring, som vores fejl har medført, siger han.

Folketinget sender i forbindelse med et valg altid en opfordring til alle førstegangsvælgere om, at de kan benytte deres stemmeret.

I år blev opfordringen sendt torsdag, altså i går, sammen med publikationen “Min grundlov”.

Folketinget pointerer, at brevet ikke giver ret til at stemme til et folketingsvalg, ligesom brevet heller ikke udløser et dansk statsborgerskab.

– Folketinget vil så hurtigt som muligt orientere alle, der ved en fejl har fået brevet, lyder det på hjemmesiden.

Lørdag kan fans af det koreanske boyband BTS se med fra 190 lande, når bandet gør comeback til en koncert i Sydkorea.

Koncerten sendes live på streamingplatformen Netflix.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det første gang, at den amerikanske streamingplatform sender en koncert live globalt.

Koncerten skal spilles på Gwanghwamun-pladsen i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Det er forventningen, at den gratis koncert kan trække op imod 260.000 tilskuere.

Den koreanske K-pop-gruppe har fredag udgivet sit første nye album i mere end tre år.

Gruppen har holdt pause siden 2022, da medlemmerne har skullet aftjene den obligatoriske værnepligt i Sydkorea.

I Sydkorea er værnepligt obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år.

Tjenesten kan vare 18 måneder eller mere, og de strenge krav begrundes med det særdeles anspændte forhold til Nordkorea.

Før BTS-medlemmerne trak i trøjen, blev det anslået, at bandet genererede økonomisk aktivitet i Sydkorea for mange milliarder kroner – og med en målbar effekt på det sydkoreanske bnp.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har lørdagens koncert trukket tusindvis af udenlandske gæster, ligesom at hotellerne i den sydkoreanske hovedstad er fuldt booket.

Flere skilte byder også gruppen og deres fans velkommen til byen.

Reuters skriver, at tal fra de sydkoreanske immigrationsmyndigheder onsdag viste, at mere end en million udlændinge indtil videre havde besøgt Sydkorea i marts.

Det er 33 procent flere end i samme periode sidste år.

Lørdagens koncert starter klokken 20.00 om aftenen lokal tid.

Det svarer til lørdag middag dansk tid.

Showet i Sydkorea kommer, inden at de syv medlemmer af boybandet skal ud på en verdensturné.

Turnéen byder på 82 koncerter.

I Europa spiller den koreanske gruppe i Madrid, Bruxelles, London, München og Paris.