Seneste nyheder

Når forældre skal vælge navne til deres nyfødte, er det især navnets lyd, der afgør navnevalget.

Og så bliver valget også påvirket af film, tv-serier og andre kulturelle referencer, som forældrene er blevet eksponeret for.

Det fortæller navneforsker Birgit Eggert fra Københavns Universitet.

– De navne, der bliver populære, har en lyd, som forældrene er enige om, at de godt kan lide. Men valget af navne hænger også sammen med, hvad forældrene er blevet eksponeret for.

– Vi ser ofte de samme tv-serier og film og hører om de samme kendte mennesker. Ud fra eksponeringen kan man få idéer til, hvad man skal kalde sit barn, forklarer Birgit Eggert.

Desuden vælger forældre ofte navne, som kan udtales både på dansk og engelsk, påpeger hun. Det gælder både Emma og Oscar, som sidste år var de mest populære navne til nyfødte piger og drenge.

En liste over de 50 mest populære pige- og drengenavne til nyfødte i 2024 er fredag blevet offentliggjort af Danmarks Statistik.

– Vi kan se, at de populære pigenavne meget ofte er tostavede og ender på a. Drengenavnene er ofte to- eller trestavede og ender på en konsonant. Der er undtagelser, men det er de generelle mønstre, siger Birgit Eggert.

Emma har ligget højt på hitlisterne siden midten af 1990’erne og har flere gange været det mest populære pigenavn. Første gang var i 1998.

– Normalt er det sådan, at når et navn har været populært længe, så har man brug for noget nyt. Men det er, som om Emma har bidt sig fast, siger Birgit Eggert og forklarer, at navnet har flere af de populære navnes kvaliteter.

– Det er meget internationalt. Det kan udtales næsten ens på mange sprog. Det er et tostavet pigenavn, som slutter på a, og så indeholder det m. Og vi kan generelt godt lide m’er i navne, siger Birgit Eggert.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja. Kaja er gået fra at være det 68. mest brugte pigenavn i 2023 til sidste år at lande på en 47.-plads.

Blandt drengenavnene er det Atlas der har taget det største ryk opad, og netop dét overrasker navneforskeren.

– Navnets popularitet er steget eksplosivt, og jeg har ikke rigtigt kunne finde en forklaring. Typisk vil sådan en udvikling ske, fordi der er en konkret inspirationskilde såsom en ny film. Men den eneste mulige inspiration, jeg har fundet, er filmen “Atlas Shrugged” fra 2011, siger Birgit Eggert.

Efter filmen blev Atlas et mere og mere populært navn i USA, og udbredelsen i USA kan ifølge forskeren have inspireret forældre i Danmark.

En 27-årig mand er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense og varetægtsfængslet efter at være blevet overleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE).

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

NSK har tidligere i en pressemeddelelse oplyst, at den 27-årige mand har opholdt sig i Spanien og i Dubai.

– Det er vores opfattelse, at den 27-årige har været bagmand i et narkonetværk, som leverede store mængder narkotika – primært hash – til personer med bopæl i Vestsjælland, siger Michael Kjeldgaard, der er ledende politiinspektør i NSK.

Sagen mod den 27-årige knytter sig til en anholdelsesaktion fra september 2023, hvor fire mænd blev anholdt og varetægtsfængslet.

Flere af dem er ifølge NSK siden blevet dømt.

Den 27-årige er sigtet for indsmugling af tre ton hash og forsøg på indsmugling af kokain.

NSK oplyser ikke, hvorledes han forholder sig til sigtelserne.

At formodede gerningsmænd bliver sendt fra UAE – hvor Dubai er et af de syv emirater i unionen – til strafforfølgning i Danmark er forholdsvis nyt.

I december 2023 blev den siden svindeldømte Sanjay Shah efter et årelangt diplomatisk forløb udleveret i forbindelse med den såkaldte udbytteskattesag, hvor den danske statskasse blev lænset for milliarder af kroner.

Shah-sagen var medvirkende til, at Danmark og UAE forhandlede en udleveringsaftale på plads. Det skete i marts 2022.

I juni 2025 skete så den første udlevering med henvisning til netop den aftale – forhandlingerne i Shah-sagen var nemlig indledt inden aftaleforhandlingerne og kørte særskilt.

Det var en 31-årig irakisk statsborger, som blev udleveret som mistænkt i forbindelse med tre drabsforsøg, hvor unge svenske lejekriminelle blev hyret til at begå drab i Danmark, som imidlertid aldrig blev udført.

Den 31-årige er mistænkt for at stå for rekrutteringen af de kriminelle lejesvende.

NSK oplyser ikke, hvorvidt den 27-årige er kommet til Danmark som en følge af udleveringsaftalen fra marts 2022, og bruger betegnelsen “overlevering” frem for “udlevering”.

FC Københavns mest inkarnerede fans må igen hoppe på den nederste del af B-tribunen.

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Det vil dog fortsat være forbudt at hoppe på den øverste del af B-tribunen.

Det har ikke været tilladt at hoppe koordineret på B-tribunen siden begyndelsen af 2023, efter at en rapport fastslog, at det var for farligt.

Men efter konstruktionsarbejde i Parken er den nederste del af tribunen nu forstærket. Derfor har Københavns Kommune ifølge FCK givet tilladelse til at bruge den del af tribunen til fulde.

– Der er nu monteret tonstunge ståldragere under tribunen, som har forstærket lastevnen betydeligt, og selve tribunens fundament er yderligere forstærket med beton under jorden, siger FCK’s administrerende direktør, Jacob Lauesen, til klubbens hjemmeside.

Klubben kigger nu på at forstærke den øverste del af tribunen. Men tidsplanen er ukendt, lyder det.

– Vi har at gøre med meget komplekst konstruktionsarbejde, og det kræver en ny plan for Øvre B, så vi må bevare tålmodigheden lidt endnu, siger Jacob Lauesen.

FCK kommer i den forbindelse til at arbejde tæt sammen med ingeniørkoncernen Rambøll og Københavns Kommune.

Det var Rambøll, som i sin tid udarbejdede den rapport, der fastslog, at det var for farligt med koordineret hop på B-tribunen, da den ikke kunne klare belastningen.

– Når vi er klar med planerne for Øvre B, fortæller vi selvfølgelig om dem. Indtil videre må fans på Øvre B desværre stadig vente med de koordinerede hop, siger Jacob Lauesen.

Emma og Oscar var de mest populære navne til nyfødte i 2024.

16 ud af 1000 nyfødte piger fik sidste år navnet Emma. Lige så mange drenge blev navngivet Oscar.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Begge navne har også tidligere været på førstepladsen over de mest populære babynavne.

Det næstmest populære pigenavn var sidste år Ella, mens Carl kom ind på en andenplads på listen over de mest populære drengenavne.

Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja. Kaja er gået fra at være det 68. mest brugte pigenavn i 2023 til sidste år at lande på en 47. plads.

Blandt drengenavnene er det Atlas, der har taget det største ryk opad.

I 2023 lå Atlas på en 75. plads, mens det sidste år var det 42. mest brugte navn til nyfødte drenge.

I 2023 var Frida og Carl de mest brugte babynavne.

Tryg fik i andet kvartal et overskud, der er en smule lavere sammenlignet med samme periode sidste år.

Resultatet for andet kvartal i år lyder på mere end 1,5 milliarder kroner.

Resultatet ender dermed en smule højere, end hvad der var ventet af analytikere, skriver MarketWire. Forventningen lød på lidt mere end 1,4 milliarder kroner.

Sidste år endte forsikringsselskabet med et overskud på mere end 1,6 milliarder kroner.

Selskabet vurderer selv, at geopolitik og uro på verdensmarkedet har haft en indflydelse på resultatet.

– Vi er selvfølgelig ikke immune over for geopolitik og udviklingen på verdensmarkederne, men som skandinavisk koncern oplever vi en begrænset påvirkning.

– Vi fortsætter med at forbedre og forfine vores forsikringshåndværk for at være modstandsdygtige over for inflationspres, siger Johan Kirstein Brammer, administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Tryg havde i andet kvartal præmieindtægter på 10,1 milliard kroner. Det er lidt højere end samme periode året forinden.

Præmieindtægter er de penge, som forsikringsselskaber modtager i betaling for forsikringer fra kunderne.

Væksten er især drevet af prisstigninger, skriver Tryg i regnskabet.

I andet kvartal var der samtidig færre stor- og vejrskader end ventet, lyder det.

Forsikringsselskabet havde udgifter til vejrskader for 60 millioner kroner og udgifter til storskader for 134 millioner kroner.

– Andet kvartal er traditionelt det bedste kvartal for Tryg, da foråret typisk byder på mindre påvirkning fra vejret, siger Johan Kirstein Brammer i meddelelsen.

Tryg fastholder de finansielle mål for 2027, som selskabet præsenterede i december sidste år.

Målene indebærer blandt andet et forsikringsresultat på 8,0-8,4 milliarder kroner.

Hvis Tryg når målet, vil det være det bedste resultat i selskabets historie, skriver Børsen.

Sidste år endte forsikringsresultatet på 7,3 milliarder kroner.

For første gang nogensinde udbetaler Norwegian et udbytte til sine aktionærer på 0,90 norske kroner.

Det fremgår af flyselskabets regnskab for andet kvartal.

Udbetalingen vil finde sted i august i år, lyder det i regnskabet.

Norwegian fik det næsthøjeste driftsresultat i selskabets historie på 1025 millioner norske kroner.

Driftsresultatet er det, der er tilbage, når en række udgifter som løn og afskrivninger er trukket fra.

– Driftsresultatet og driftsmarginen er de næsthøjeste, vi nogensinde har haft i et andet kvartal. Både tallene for belægningsgrad og antal passagerer er desuden de højeste i et andet kvartal efter pandemien, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian, i regnskabet.

I andet kvartal endte overskuddet på 931,5 millioner norske kroner for andet kvartal.

For de første seks måneder af 2025 er overskuddet dog markant lavere. Samlet lyder det på 175 millioner norske kroner.

Det skyldes et første kvartal, hvor Norwegian tabte 756 millioner norske kroner.

Tabet hang ifølge selskabet sammen med, at den norske krone var styrket i forhold til amerikanske dollar.

Norwegian-koncernen består af de to flyselskaber Norwegian og Widerøe.

Tilsammen fløj 7,6 millioner passagerer med enten Norwegian eller Widerøe i andet kvartal. Det er en stigning på næsten fire procent sammenlignet med samme periode 2024.

Sommeren ser også lovende ud, siger direktør Geir Karlsen i meddelelsen.

– Vi ser fortsat gode salgstal, og bookingtrenden ind i juli, august og efteråret ser lovende ud for Norwegian med næsten ti procent flere solgte billetter end på samme tid sidste år, lyder det.

I weekenden og den kommende uge skal togpassagerer flere steder i landet væbne sig med tålmodighed og indstille sig på at skulle med togbus.

Det skyldes, at der udføres sporarbejde både på Sjælland og Fyn, fortæller DSB’s informationschef, Tony Bispeskov.

– Det rammer især strækningen mellem Slagelse og Korsør. Her vil der fra fredag aften til lørdag 19. juli køre togbusser, siger han.

– Så de, der skal rejse på tværs af landet mellem landsdelene Jylland, Fyn og Sjælland, vil blive berørt ved, at de skal over i togbusser, siger Tony Bispeskov.

Sporarbejdet begynder først fredag aften omkring klokken 20, og indtil da kører togene som normalt.

Ændringerne rammer passagerer, der skal med InterCity-tog og InterCityLyn-tog på strækningerne København-Fredericia, København-Aarhus og København-Esbjerg.

Også passagerer, der skal med regionaltog på Sjælland og Fyn, skal være opmærksomme på ændringer. Det samme gælder passagerer, der skal med EuroCity-tog mellem København og Hamburg.

Fra fredag til og med lørdag 19. juli – lørdag i uge 29 – kører der både togbusser mellem Høje Taastrup og Roskilde og mellem Slagelse og Korsør.

Derudover kører der direkte togbusser mellem Slagelse og Fredericia.

I weekenden – fra fredag til søndag – indsættes der desuden togbusser på strækningen mellem Odense og Fredericia og mellem Middelfart og Fredericia.

– Vi har forsøgt at indrette togbusserne sådan, at der er togbusser, der kører direkte de steder, hvor der er mulighed for det, så rejsetiden minimeres.

– Og så er der andre togbusser, der stopper ved alle stationer. Men under alle omstændigheder opfordrer vi til, at man går ind og tjekker Rejseplanen, siger Tony Bispeskov.

Det er Banedanmark, der står for at vedligeholde sporene. Selskabet har taget højde for, hvornår færrest togpassagerer vurderes at blive påvirket.

Og det er altså i sommerferien, hvor mange af de pendlere, der tager toget mellem deres hjem og arbejde, har fri, fortæller Tony Bispeskov.

– Banedanmark er løbende i gang med sporrenoveringer rundt om i landet, og når de for alvor skal give sporene en kærlig hånd, gør de det på et tidspunkt, hvor det genererer færrest mulige, siger han.

Størstedelen af det planlagte sporarbejde er koncentreret omkring weekenden og uge 29, men der vil også være mindre sporarbejder efterfølgende.

Weekenden byder på ustadigt sommervejr, hvor det vil være en god idé at have en paraply med i tasken – der bliver nemlig plads til både sol og byger.

Det fortæller Mette Wagner, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

Fredag står befolkningen op til forskelligt vejr, afhængig af hvor i landet man befinder sig.

I Jylland er morgenen præget af mange skyer, og der er stedvist diset og tåget.

Det forsvinder dog i løbet af dagen, hvorefter man vil opleve solskin og 20-25 grader.

På Fyn er man fredag vågnet til en smuk morgen med en flot solopgang, hvor temperaturerne i løbet af dagen vil nærme sig de 25 grader.

– I løbet af dagen skyer det dog til, så det bliver et lidt mere sløret solskin, siger Mette Wagner.

På Sjælland står de fleste op til det slørede solskin. Det vil i løbet af dagen bliver mere skyet – inden eftermiddagen byder på byger. Her vil temperaturen ligge på 18-23 grader.

Køligere bliver det på Bornholm, der fredag må nøjes med omkring 17 grader.

– På Bornholm starter dagen meget skyet, og der vanker regn og byger fra øst.

Lørdag vil det regnvejr, som bevæger sig ind over de østlige egne fredag, bevæge sig mod den nordlige del af Polen, forklarer meteorologen.

Det betyder, at byger lørdag bliver sendt ind over Danmark fra nordøst.

– Men der vil stadig være mulighed for lidt eller nogen sol, og temperaturen vil de fleste steder ligge på 19-23 grader.

Samme ustadige vejr fortsætter søndag, hvor der igen er både byger og sol på programmet.

– Søndag kan vi måske lokalt snige os op på de 24 grader, siger Mette Wagner.

– Hvis jyderne får tidligt fri fra arbejde fredag, kan de lige nå et hyggedyp i de 25 grader, men ellers bliver weekendens vejr ikke det bedste til badning.

Det gælder om at have en paraply eller regntøj med i tasken, hvis man skal ud.

Den canadiske regering vil fortsætte med at forsvare sine arbejdere og virksomheder under de aktuelle toldforhandlinger med USA.

Det skriver Canadas premierminister, Michael Carney, i et opslag på det sociale medie X tidligt fredag morgen dansk tid.

– Det vil vi fortsætte med at gøre, mens vi bevæger os hen mod den reviderede frist, der hedder 1. august, skriver han.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til fredag har varslet, at han vil indføre en amerikansk importtold på canadiske varer på 35 procent fra den 1. august.

Tolden vil blive indført, fordi Canada ifølge Trump har indført en skat på digitale ydelser, der vil ramme amerikanske virksomheder.

Canada gør desuden fortsat ikke nok for at hindre det kraftfulde opioid fentanyl fra at strømme ind i USA, skrev Trump i et brev stilet til Carney og underskrevet af Trump selv.

Brevet lagde Trump ud på sin egen sociale platform, Truth Social.

Carney nævner også denne beskyldning i sit X-opslag.

– Canada har gjort afgørende fremskridt hen imod at stoppe fentanylens hærgen i Nordamerika. Vi er fast besluttede på at fortsætte samarbejdet med USA for at redde liv og beskytte samfundene i begge vores lande, skriver han.

Han nævner ikke, om Canada vil indføre en gengældelsestold.

Trump skrev i brevet til Carney, at hvis Canada indfører en told på amerikanske varer, vil USA svare igen.

Det beløb, som gengældelsestolden potentielt vil udgøre, vil blive lagt oven i de 35 procent, lød det.

Trump skrev i slutningen af brevet, at hvis Canada vil samarbejde med ham om at stoppe strømmen af fentanyl til USA, vil han måske overveje, hvad han kalder en justering.

– Disse toldsatser kan blive modificeret enten op eller ned, afhængigt af vores forhold til jeres land, sluttede Trump.

Det er ikke første gang, at Trump annoncerer en told på canadiske varer. I februar indførte han toldsatser på op til 25 procent på import af varer fra Canada.

Han udskød senere indførelsen, men nu er der altså igen sat en dato.

USA indfører fra 1. august en told på 35 procent på canadiske varer.

Det fremgår af et brev, som USA’s præsident, Donald Trump, har delt på Truth Social.

Brevet er stilet til Canadas premierminister, Mark Carney, og er underskrevet af Trump selv.

Trump skriver i brevet, at USA har indvilget i at forsætte med at samarbejde med Canada, til trods for at Canada har indført, hvad han betegner som økonomiske gengældelsesforanstaltninger mod USA.

– Hvis I af en eller anden grund beslutter at hæve jeres toldsatser, vil det beløb, I vælger at hæve dem med, blive lagt oven i de 35 procent, vi opkræver, skriver Trump.

Trump indfører blandt andet tolden på grund af den fentanylkrise, som USA ifølge Trump befinder sig i. Det var årsagen til, at han i februar indførte toldsatser på op til 25 procent på import af varer fra Canada.

Fentanyl er et smertestillende opioid, der er omkring 100 gange stærkere end morfin.

– Som du husker, indførte USA told på Canada for at håndtere vores lands fentanylkrise, som delvist skyldes Canadas manglende evne til at forhindre, at narkotika strømmer ind i vores land, skriver Trump i brevet.

En anden årsag er, at Canada ifølge Trump har pålagt USA’s mælkeproducenter en told på op til 400 procent.

– Og det er, hvis man overhovedet går ud fra, at vores mælkeproducenter har adgang til at sælge deres produkter til det canadiske folk.

– Handelsunderskuddet er en stor trussel mod vores økonomi og – bestemt – vores nationale sikkerhed, skriver Trump.

Hvis canadiske virksomheder rykker til USA, vil der ikke være nogen told, understreger Trump.

– Vi vil faktisk gøre alt, hvad vi kan, for at få godkendelserne hurtigt, professionelt og rutinemæssigt – med andre ord inden for få uger, skriver præsidenten.

Trump skriver i slutningen af brevet, at hvis Canada vil samarbejde med ham om at stoppe strømmen af fentanyl til USA, vil han måske overveje, hvad han kalder en justering.

– De her toldsatser kan blive modificeret enten op eller ned, afhængigt af vores forhold til jeres land. I vil aldrig blive skuffede over USA, slutter Trump.

Carney har endnu ikke reageret på brevet fra Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at han mandag sandsynligvis vil komme med en betydningsfuld udmelding vedrørende Rusland.

Det siger han i et interview med det amerikanske medie NBC News.

– Jeg tror, jeg vil komme med en større udtalelse om Rusland på mandag, lyder det.

Den amerikanske præsident afviser dog at uddybe, hvad meldingen vil dreje sig om.

– Jeg er skuffet over Rusland, men vi må se, hvad der sker i løbet af de næste par uger, lyder det fra Trump til NBC News.

Han fortæller også mediet om en aftale mellem USA, Nato og Ukraine, der drejer sig om levering af våben fra USA til Ukraine.

– Vi sender våben til Nato, og Nato betaler for de våben, 100 procent. Så det, vi gør, er, at de våben, der sendes ud, sendes til Nato, og så kommer Nato til at give de våben (til Ukraine, red.), og Nato betaler for de våben, siger Trump.

Ifølge præsidenten blev aftalen indgået på et Nato-topmøde i juni.

NBC News skriver, at det er uklart, hvorvidt Trump henviser til et forslag, der handler om, at nogle Nato-medlemmer muligvis kan købe amerikanskproducerede våben på vegne af Ukraine, så USA ikke skal stå for omkostningerne.

Nato er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra CNN vedrørende udtalelsen fra Trump.

Mandag meddelte Trump, at våbenleverancer til Ukraine ville gå i gang igen.

Det skete, efter at USA’s forsvarsministerium, Pentagon, tidligere havde oplyst, at det ville tilbageholde nogle luftforsvarsmissiler, artilleri og andre våben, som var lovet væk til Ukraine.

Unavngivne personer med kendskab til sagen sagde onsdag til CNN, at forsvarsminister Pete Hegseth ikke havde informeret Det Hvide Hus, inden han godkendte pausen i leverancer.

– Jeg ved ikke noget om det, siger Trump til NBC, da han bliver spurgt til sagen natten til fredag dansk tid.

Hegseth gør et fantastisk stykke arbejde, lyder det videre fra Trump.

Trump har den seneste tid udtrykt frustration over Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ved et regeringsmøde tirsdag langede han igen ud efter sin russiske modpart og sagde, at han er utilfreds med, at der ikke sker fremskridt i retning af fred i Ukraine.

– Vi får smidt en masse bullshit i hovedet af Putin, lød det.

Trump bekræftede ved samme lejlighed, at han overvejer flere sanktioner mod Rusland.

USA’s præsident, Donald Trump, lufter planer om at indføre amerikansk basistold på 15 eller 20 procent.

Det gør han natten til fredag dansk tid i et interview med den amerikanske tv-station NBC News. Det vil i så fald være en forhøjelse af den nuværende basistold, som er på 10 procent.

Udtalelsen kommer, efter at Donald Trump i denne uge begyndte at afsende breve til flere lande, hvor han annoncerer nye toldsatser gældende fra 1. august.

Ikke alle lande og handelspartnere har endnu modtaget et brev fra Trump.

– Vi kommer bare til at sige, at de resterende lande skal betale – om det er 20 procent eller 15 procent, det skal vi finde ud af nu, siger Donald Trump til NBC News.

Trump uddyber ikke umiddelbart, hvornår han venter at træffe en endelig beslutning.

EU er blandt de handelspartnere, der endnu ikke har modtaget et brev fra Trump vedrørende nye toldsatser.

De to parter har den seneste tid forhandlet om at indgå en principaftale.

Onsdag lød meldingen fra EU-kommissær for handel Maros Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler på aftalen, at den kunne falde på plads inden for de kommende dage.

Donald Trump annoncerede den nuværende basistold på 10 procent på udenlandske varer den 2. april.

Trumps toldpolitik har de seneste måneder skabt store udsving på aktiemarkederne, og der er samtidig bekymring for, at importtolden vil øge inflationen i USA.

Efter annonceringen af amerikansk importtold i april faldt aktiekurserne over det meste af verden. Sidenhen er de steget igen.

De seneste dage har de største aktieindeks i USA sat flere rekorder.

Torsdag sluttede både det brede S&P 500-indeks og teknologiindekset Nasdaq i det højeste niveau nogensinde, hvilket Trump har bemærket.

– Jeg synes, at toldsatserne er blevet godt modtaget. Børserne ramte et nyt højdepunkt i dag, siger Trump til NBC News.

Den propalæstinensiske aktivist og studerende Mahmoud Khalil kræver, at USA’s præsident Donald Trumps administration betaler 20 millioner dollar – 128 millioner kroner – til ham i erstatning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Khalil var en af de ledende kræfter bag universitetet Columbia Universitys Gaza-demonstrationer. Han blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han var tilbageholdt i mere end 100 dage.

Khalil kræver erstatning fra administrationen for det, han kalder uberettiget frihedsberøvelse og uberettiget retsforfølgelse.

Fra Khalils advokater lød det torsdag, at de nu havde indgivet anklagerne mod USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed og udenrigsministerium. Det sker i henhold til en lov, der kræver, at borgere søger erstatning direkte fra regeringen, før de kan indgive en retssag.

Myndighederne har nu seks måneder til at reagere på kravet fra Khalil.

En talsperson for ministeriet for indenlandsk sikkerhed har kaldt Khalils anklager for absurde. Trump-administration havde den fulde ret til at tilbageholde ham, lyder det.

Den 30-årige Khalil har palæstinensisk ophav og permanent opholdstilladelse i USA. Efter anholdelsen af ham forsøgte administrationen i flere måneder at deportere ham fra landet, fordi den mener, at hans støtte til palæstinensere underminerer USA’s forhold til Israel.

Han blev dog ikke deporteret. Den 20. juni blev han i stedet løsladt efter et længere juridisk slagsmål. Hans advokater beskyldte her administrationen for at have retsforfulgt ham af politiske årsager – i strid med USA’s forfatning.

– Jeg håber, at det her vil have en afskrækkende effekt på administrationen, siger Khalil torsdag.

– Trump har gjort det klart, at han kun forstår det sprog, der hedder penge.

Aktivisten siger, at han også vil acceptere en officiel undskyldning fra administrationen og et løfte om, at den ikke længere vil anholde, fængsle eller forsøge at deportere folk, der giver udtryk for propalæstinensiske holdninger.

Tusindvis af hjælpearbejdere i Texas har torsdag fortsat rodet gennem murbrokker og mudder i håbet om at finde folk, der er i live.

Det sker, seks dage efter at den centrale del af den amerikanske delstat blev ramt af pludselige oversvømmelser, som har kostet mindst 120 personer livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Amtet Kerr County har været hårdest ramt. Flere andre delstater har bidraget med beredskab, som er blevet sendt til området.

I de tidlige morgentimer den 4. juli gik floden Guadalupe i Kerr County over sine bredder efter et usædvanligt kraftigt regnvejr.

Mindst 96 personer – heriblandt 36 børn – er døde i amtet, oplyste myndigheder torsdag morgen. Der er fortsat 161 personer, som her er meldt savnet.

De dræbte tæller blandt andre 27 personer med tilknytning til sommerlejren Camp Mystic – en kristen sommerlejr for piger, som ligger nær Guadalupe- floden. De fleste af de 27 er børn, men der er også lejrledere iblandt.

Fem piger og en voksen fra Camp Mystic er fortsat savnet, oplyser lokale myndigheder.

Målinger har vist, at flodens vandstand steg fra omkring 30 centimeter til 10,4 meter i løbet af få timer. Da den gik over sine bredder, var der blandt andet træer, som væltede.

Onsdag var hundredvis af indbyggere i lokalsamfundet samlet til en gudstjeneste på skolen Tivy High School i Kerrville for at mindres ofrene.

Elever og voksne bad, sang og græd under begivenheden, der fandt sted på skolens fodboldstadion.

Der er i de seneste dage blevet stillet spørgsmålstegn om, hvorvidt myndighederne i Kerr County kunne have gjort mere for at advare indbyggere om oversvømmelserne og for at få flyttet dem i sikkerhed.

Ifølge Reuters afviste amtet for et år siden at installere et system til tidlige varslinger af oversvømmelser, fordi det ikke var lykkedes at sikre et delstatsligt tilskud til at dække omkostningerne.

Embedsmænd har sagt, at en undersøgelse af forløbet vil finde sted – men at fokus på nuværende tidspunkt er på redningsindsatsen og på genopbygning af lokalsamfundet.

De schweiziske fodboldkvinder havde det ene ben ude af EM-slutrunden på hjemmebane, men en overtidsudligning til 1-1 mod Finland afværgede skuffelsen og sikrede videre avancement fra det indledende gruppespil.

De to hold var i sidste gruppekamp ude i en direkte duel om den anden billet videre fra gruppe A. Værterne kunne nøjes med uafgjort, og det skulle vise sig at blive afgørende.

Med lidt mere end ti minutter tilbage kom Finland ellers overraskende foran, men i dommerens tillægstid dukkede schweizernes Riola Xhemaili op tæt under det finske mål og reddede værternes EM.

Forud for den dramatiske afslutning i Genève var spillet en kamp, hvor det var tydeligt, at der var en hel del på spil for begge hold.

Finnerne, der ellers skulle bruge en sejr, stod solidt defensivt og holdt fuldstændig værterne fra fadet.

Det gav en kamp uden den store underholdningsværdi, indtil de undertippede finner langsomt kom længere frem på banen, som afslutningen nærmede sig.

Med lidt mere end ti minutter tilbage så det så ud til, at finnerne skulle tage en overraskende sejr og stjæle billetten videre fra værterne.

Schweiz begik et klodset straffespark, og Natalia Kuikka omsatte efterfølgende forsøget fra de 11 meter til scoring.

Det skabte et tungt schweizisk pres, og tre minutter inde i tillægstiden kom den forløsende udligning.

Riola Xhemaili satte indersiden på bolden dybt inde i det finske felt og fik stadion i Genève til at bryde ud i vild jubel.

I den anden kamp i gruppen torsdag aften cementerede Norge gruppesejren ved at slå bundproppen Island med 4-3.

Thomas Frank og Tottenham styrker offensiven med et velkendt navn fra dansk fodbold.

London-klubben har været på rov i nabolaget og henter Mohammed Kudus i West Ham.

Det oplyser Tottenham på Premier League-klubbens hjemmeside.

Kudus spillede i FCN frem til 2020, hvorefter han tog turen til hollandske Ajax.

Siden 2023 har han spillet i West Ham, og der er det blevet til 80 optrædener og 20 scoringer i de seneste to sæsoner.

Tottenham, der også har dansk islæt på direktørgangen i form af teknisk direktør Johan Lange, har ifølge The Athletic og BBC betalt 55 millioner pund for kantspilleren. Det svarer til omkring 475 millioner kroner.

Kudus fik sin fodboldopdragelse på Right to Dream-akademiet, og i 2018 fik han sin seniordebut i FCN.

Han etablerede sig hurtigt som en profil hos Farum-klubben, og to år senere tog han skridtet videre.

I Ajax var historien den samme. Kudus slog til, og det gav i 2023 et stort skifte til West Ham og Premier League.

Her har han så nået to år, inden han nu tager turen til Thomas Franks Tottenham.

Nordsjællands Politi er torsdag aften til stede på Bakken i Klampenborg.

Det viser billeder fra stedet.

Billeder viser ambulancer parkeret ved den gamle rutsjebane i forlystelsesparken.

Ifølge Ulrik Nissen, som er presseansvarlig hos Bakken, er der sket et uheld i forbindelse med, at forlystelsen er nødbremset.

– Det er fire personer, som er fra “slået sig” til “lettere tilskadekommen”, og så var der selvfølgelig nogle rystede passagerer om bord, sagde han omkring klokken 22.30 torsdag aften.

Lidt senere lyder det fra den presseansvarlige, at “vi har to lettere tilskadekomne, men ellers har systemet reageret, som det er sat op til i forhold til nedbremsning og efterfølgende evakuering fra banen”.

Han forklarer, at uheldet er sket, da en skinne rev sig løs, og rutsjebanen tog skinnen med sig.

Herefter reagerede systemet, og der blev foretaget en hård nødbremsning, ligesom at de resterende vogne blev standset. Det er opbremsningen, der har forårsaget de lettere skader.

– Banen har gjort det, den skulle, og lige nu er politiet i gang med de tekniske undersøgelser, lyder det.

Han oplyser, at Bakken afventer de tekniske undersøgelser, og at forlystelsen ikke er i drift indtil da.

Ifølge Ulrik Nissen har rutsjebanen formentlig kørt omkring 40 kilometer i timen, da den foretog opbremsningen.

– Vi er sluppet billigt, men selvfølgelig er vi aldrig glade for, at sådan noget sker, siger han.

Ifølge Ekstra Bladet, som har talt med Nordsjællands Politi, er der umiddelbart ingen, som har behandlingskrævende skader.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi. Det har torsdag aften indtil videre ikke været muligt.

Forlystelsesparken Bakken, som også nogle gange omtales som Dyrehavsbakken, ligger i dyrehaven i Klampenborg.

Dyrehavsbakken opstod oprindeligt som et såkaldt kildemarked omkring Kirsten Pils hellige kilde, som ifølge Danmarks Nationalleksikon menes at være fundet i 1583.

Israel er villig til at forhandle om en permanent våbenhvile i Gazastriben – men kun hvis den militante Hamas-bevægelse lader sig afvæbne, og det palæstinensiske område bliver demilitariseret.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag i en længere videomeddelelse fra USA’s hovedstad, Washington D.C., hvor han er på besøg.

– Vi forsøger lige nu at få frigivet halvdelen af gidslerne – både levende og døde – til gengæld for en midlertidig våbenhvile på 60 dage, siger han ifølge Times of Israel.

Når en 60 dages våbenhvile er begyndt, vil Netanyahu forhandle om en permanent våbenhvile, siger han.

– Det skal gøres i henhold til de mindstekrav, vi har fremsat: Hamas skal lægge sine våben, Gaza skal demilitariseres, og Hamas har ikke længere nogen regeringsmæssig eller militær kapacitet, siger Netanyahu.

– Hvis det kan opnås gennem forhandlinger, er det godt. Hvis det ikke bliver opnået gennem forhandlinger i løbet af 60 dage, vil vi opnå det på andre måder: ved at bruge magt, siger han til Times of Israel.

Også torsdag har Netanyahu deltaget i et interview i tv-programmet “The Record with Greta Van Susteren” på det amerikanske Newsmax.

Her siger han ifølge Reuters, at han håber, at man i løbet af få dage kan lande en aftale med Hamas, så flere israelske gidsler kan blive frigivet.

Forhandlingerne foregår i Qatars hovedstad, Doha, med Qatar som mægler.

USA’s særlige udsending for Mellemøsten, Steve Witkoff, har ifølge Netanyahu foreslået en 60-dages våbenhvile mod, at halvdelen af de 20 gidsler, som fortsat menes at være i live, bliver frigivet fra Gaza.

Hamas meddelte onsdag, at gruppen er villig til at frigive 10 levende gidsler.

Men tidligere torsdag udtrykte Hamas modstand mod en aftale, der indebærer en stor israelsk militær tilstedeværelse i Gaza.

En højtstående repræsentant for gruppen sagde til nyhedsbureauet AFP, at Hamas ikke vil acceptere “opretholdelsen af besættelsen af vores land” eller at palæstinensere bliver drevet sammen i “isolerede enklaver”.

Hamas kræver også, at der gives fri adgang for nødhjælp til det sønderbombede Gaza for at lindre den humanitære krise.

Gruppen har desuden bedt om “reelle garantier” fra Israel for en varig fred.

Hverdagen hos den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har ifølge en række medarbejdere budt på arbejdsuger på 70 timer og et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Det fortæller 25 nuværende og tidligere ansatte, som Berlingske har talt med. De ansatte er anonyme på grund af frygt for deres karriere, hvis de står frem med navn.

Indikationerne på et problem er også blevet bemærket hos fagforeningen Djøf.

Det siger rådgivningschef Mette Knudsen til Berlingske:

– Når vi går tre år tilbage, kan vi se, at henvendelser fra medlemmer hos CIP skiller sig ud med en overrepræsentation af henvendelser om stress og psykisk arbejdsmiljø, i forhold til hvad vi normalt ser.

Djøf kan ikke oplyse, præcist hvor mange og hvilke henvendelser man har fået fra medlemmer, der arbejder i CIP.

Nogle af Berlingskes kilder har beskrevet arbejdsmiljøet som “væmmeligt” og “giftigt”.

Copenhagen Infrastructure Partners blev stiftet i 2012 af en kreds af tidligere ansatte i Dong Energy.

Selskabet arbejder på den måde, at det skaffer kapital fra udefrakommende investorer, som så bliver investeret i projekter inden for vedvarende energi.

CIP står selv for projekteringen, driften og eventuelt frasalg af projekterne på sigt.

Sammenlagt forvaltes 13 fonde med et samlet indskud på 32 milliarder euro for omkring 180 institutionelle investorer fra hele verden.

CIP’s ledelse har ikke ønsket at stille op til interview med Berlingske.

Men i et skriftligt svar skriver Mads Skovgaard-Andersen, der er medlem af direktionen, at man ønsker et arbejdsmiljø med respekt, hvor der er nultolerance over for chikane.

CIP understreger også i svaret, at virksomheden er meget fokuseret på at sikre gode arbejdsvilkår for sine medarbejdere.

Socialdemokratiet kommer til at sidde i opposition på Københavns Rådhus, hvis ikke partiet kan bevare overborgmesterposten i hovedstaden efter efterårets kommunalvalg.

Partiet vil dermed ikke pege på en anden politiker fra et andet parti.

Det siger den socialdemokratiske spidskandidat til posten som overborgmester, Pernille Rosenkrantz-Theil, i DR-podcasten “Magten”.

Hun bliver i radioprogrammet spurgt, om det ikke ville være bedre at indgå i en konstituering og få magt derigennem.

Til det svarer hun:

– Men det fungerer jo sådan på et rådhus, at man godt kan lave aftaler med hinanden, for eksempel budgetforlig, selv om man ikke sidder med i en konstituering.

– Det vil være min vurdering, at vi skal gå til valg på selv at få overborgmesterposten og på det nye program, vi er i gang med at skabe. Og lykkes det ikke, jamen, så skal vi sidde i opposition, lyder det.

Borgerrepræsentationen i København svarer til det, man i andre kommuner kalder kommunalbestyrelse eller byråd.

Der er 55 medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation, som overborgmesteren er formand for.

Derudover er der seks fagborgmestre.

Ifølge DR kan Pernille Rosenkrantz-Theil stadig få en borgmesterpost, selv om hun er i opposition, men ikke overborgmester.

I december sidste år afviste Pernille Rosenkrantz-Theil muligheden for at pege på andre partier til at varetage opgaven som overborgmester i København.

– Jamen, det er klart, vi er et parti, der gerne tager ansvaret, og det vil sige, at vi går til valg på, at det er muligt at sætte sig på overborgmesterposten igen, sagde hun i et interview med DR-programmet “Deadline”.

Pernille Rosenkrantz-Theil skal forsøge at bevare den socialdemokratiske magt i København, efter at tidligere overborgmester Sophie Hæstorp Andersen overtog Rosenkrantz-Theils ministerpost.

Lige nu er det socialdemokraten Lars Weiss, der er overborgmester efter Hæstorp Andersen.

Pernille Rosenkrantz-Theil har dog selv kaldt det “tæt på umuligt at genvinde nøglerne til overborgmesterkontoret”, da Socialdemokratiet gennem de seneste år har oplevet faldende opbakning i hovedstaden.

I stedet bejler Enhedslisten og overborgmesterkandidat Line Barfod til posten.

Barfod har sagt, at det vigtigste ikke er, om Enhedslisten, som er det største parti i København, får posten – men at Socialdemokratiet ikke får den.

Det kan bringe SF og spidskandidat Sisse Marie Welling i spil. Men hun har hverken erklæret sig som overborgmesterkandidat eller peget på en anden.

Alternativet har tidligere afvist at pege på en socialdemokratisk kandidat.

Hos De Radikale har spidskandidat Christopher Røhl sagt, at der ingen garanti er for, at partiet igen vil pege på den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten.