Seneste nyheder

Socialdemokratiet kommer til at sidde i opposition på Københavns Rådhus, hvis ikke partiet kan bevare overborgmesterposten i hovedstaden efter efterårets kommunalvalg.

Partiet vil dermed ikke pege på en anden politiker fra et andet parti.

Det siger den socialdemokratiske spidskandidat til posten som overborgmester, Pernille Rosenkrantz-Theil, i DR-podcasten “Magten”.

Hun bliver i radioprogrammet spurgt, om det ikke ville være bedre at indgå i en konstituering og få magt derigennem.

Til det svarer hun:

– Men det fungerer jo sådan på et rådhus, at man godt kan lave aftaler med hinanden, for eksempel budgetforlig, selv om man ikke sidder med i en konstituering.

– Det vil være min vurdering, at vi skal gå til valg på selv at få overborgmesterposten og på det nye program, vi er i gang med at skabe. Og lykkes det ikke, jamen, så skal vi sidde i opposition, lyder det.

Borgerrepræsentationen i København svarer til det, man i andre kommuner kalder kommunalbestyrelse eller byråd.

Der er 55 medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation, som overborgmesteren er formand for.

Derudover er der seks fagborgmestre.

Ifølge DR kan Pernille Rosenkrantz-Theil stadig få en borgmesterpost, selv om hun er i opposition, men ikke overborgmester.

I december sidste år afviste Pernille Rosenkrantz-Theil muligheden for at pege på andre partier til at varetage opgaven som overborgmester i København.

– Jamen, det er klart, vi er et parti, der gerne tager ansvaret, og det vil sige, at vi går til valg på, at det er muligt at sætte sig på overborgmesterposten igen, sagde hun i et interview med DR-programmet “Deadline”.

Pernille Rosenkrantz-Theil skal forsøge at bevare den socialdemokratiske magt i København, efter at tidligere overborgmester Sophie Hæstorp Andersen overtog Rosenkrantz-Theils ministerpost.

Lige nu er det socialdemokraten Lars Weiss, der er overborgmester efter Hæstorp Andersen.

Pernille Rosenkrantz-Theil har dog selv kaldt det “tæt på umuligt at genvinde nøglerne til overborgmesterkontoret”, da Socialdemokratiet gennem de seneste år har oplevet faldende opbakning i hovedstaden.

I stedet bejler Enhedslisten og overborgmesterkandidat Line Barfod til posten.

Barfod har sagt, at det vigtigste ikke er, om Enhedslisten, som er det største parti i København, får posten – men at Socialdemokratiet ikke får den.

Det kan bringe SF og spidskandidat Sisse Marie Welling i spil. Men hun har hverken erklæret sig som overborgmesterkandidat eller peget på en anden.

Alternativet har tidligere afvist at pege på en socialdemokratisk kandidat.

Hos De Radikale har spidskandidat Christopher Røhl sagt, at der ingen garanti er for, at partiet igen vil pege på den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten.

Storbritannien og Frankrig har torsdag indgået en aftale om at sende migranter, der ankommer i små både til Storbritannien, retur til Frankrig.

For hver migrant, der sendes retur, vil en asylansøger blive sendt på lovlig og mere sikker vis til Storbritannien.

De kan ifølge premierminister Keir Starmer “komme her via en sikker rute. På kontrolleret og lovlig vis, underlagt strenge sikkerhedstjek og kun åben for dem, der ikke har forsøgt at komme ind i Storbritannien ulovligt”.

Han betegner aftalen som “banebrydende”, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Ordningen er designet til at bryde modellen og sende et klart signal om, at hvis du sejler over i en lille båd, så ender du dér, hvor du begyndte, siger han.

Som forklaring på, hvorfor Storbritannien vil tage imod en person i bytte for hver tilbagesendt småbådsmigrant, forklarer Starmer:

– Vi vil tage imod ægte asylansøgere, fordi det er rigtigt at tilbyde et fristed til dem, der er i størst nød.

Han nævner ikke, hvor mange personer der kan blive sendt tilbage til Frankrig. Men britiske medier anslår, at det i første omgang kan dreje sig om rundt regnet 50 mennesker om ugen.

Ordningen vil træde i kraft inden for de kommende uger, siger den britiske premierminister ifølge BBC.

Starmer præsenterede planen på et fælles pressemøde med den franske præsident, Emmanuel Macron, som er på officielt besøg i Storbritannien.

Macron påpeger, at den nye aftale åbner en mulighed for asylansøgere, der har familie i Storbritannien, for at komme til landet på lovlig vis.

Han siger videre, at Storbritanniens udtræden af EU i 2020 har forværret situationen i Kanalen. Brexit har afskåret migranterne fra blandt andet adgangen til EU’s egne aftaler om at tage migranter retur, mener Macron.

Det fik partilederen for det indvandringskritiske Reform UK, brexit-fortaler Nigel Farage, til at kalde den nye aftale “en ydmygelse for Brexit-Britannien”.

– Vi har i dag ageret som et EU-medlemsland og bøjet os for en arrogant fransk præsident, skriver Farage på X.

Omkring 20.000 migranter har krydset Den Engelske Kanal i små både i første halvår af 2025. Det er rekord for perioden, skriver nyhedsbureauet TT.

Det store antal har lagt fornyet pres på Starmer og hans regering for at nedbringe antallet af migranter, der kommer til landet.

Reuters

Onsdag lykkedes det FN at levere brændstof til Gazastriben for første gang i 130 dage.

Det oplyser Stéphane Dujarric, der er talsperson for FN, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Leveringen bestod af 75.000 liter brændstof. Men ifølge Dujarric kan leverancen kun dække energibehovet i under en dag.

– Brændstof løber stadig ud, og tjenester vil blive lukket, hvis der ikke kommer meget større mængder med det samme, lyder det.

Stéphane Dujarric siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at FN og organisationens humanitære partnere har behov for flere hundredtusinder af liter brændstof om dagen for at kunne opretholde livreddende arbejde.

Udmeldingen kommer, samme dag som EU indgik en aftale med Israel, som havde til hensigt at øge adgangen til nødhjælp i det krigsramte område.

Det fremgår ikke, om EU’s aftale har været med til at muliggøre leverancen af brændstof.

Ifølge EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, vil aftalen betyde en betydelig forøgelse af det daglige antal lastbiler med mad og ikke-fødevarer, der får adgang til Gaza.

I en udtalelse lyder det, at de tiltag som EU og Israel er blevet enige om, enten er vil blive gennemført i de kommende dage.

Aftalen kom efter længere tids kritik af Israels håndtering af uddelingen af nødhjælp i Gaza.

FN’s menneskerettighedskontor, OHCHR, oplyste i starten af juli, at det har registreret mindst 613 dræbte ved nødhjælpsudleveringssteder og i nærheden af humanitære konvojer i Gaza.

Af de 613 dræbte blev 509 ifølge FN dræbt i nærheden af nødhjælpsudleveringssteder drevet af den USA- og Israel-støttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) glæder sig over aftalen torsdag.

– Det er vigtigt, at EU presser på for at sikre forbedret adgang for nødhjælp til Gaza, og at det nu ser ud til, at Israel lytter, siger han i en kommentar.

Han skriver videre, at Danmark opfordrer Israel til at droppe alle restriktioner på nødhjælp.

Den tidligere polske verdensetter Iga Swiatek er for første gang i karrieren klar til finalen i Wimbledon i overbevisende stil.

Torsdag bankede hun i semifinalen den useedede schweizer Belinda Bencic i to sæt, 6-2, 6-0.

Det var en regulær magtdemonstration, som tog 72 minutter. Swiatek var bedst i alle spillets facetter. Hun lavede ikke mange fejl og var samtidig aldeles skarp i både for- og baghånden.

Tidligere i turneringen gjorde polakken det af med danske Clara Tauson i turneringens fjerde runde.

I lørdagens finale venter amerikanske Amanda Anisimova, der tidligere torsdag overraskende slog den aktuelle verdensetter, Aryna Sabalenka, i tre sæt.

Swiatek var semifinalen igennem suveræn og spillede særdeles disciplineret mod en magtesløs Bencic.

Det var allerede fra starten af første sæt tydeligt, at der var klasseforskel mellem de to.

Swiatek brød sig foran 2-0, og da hun samtidig var sikker i egen serv, var hun hurtigt på kurs mod at tage sættet.

Foran 5-2 gjorde polakken det så ved første mulighed, da hun for anden gang i sættet brød Bencic.

I andet sæt blev den polske suverænitet kun mere tydelig.

Schweizeren var egentlig med i flere af partierne, men når tingene skulle afgøres, strammede Swiatek sig an.

Ikke en eneste gang lykkedes det Bencic at komme på tavlen. Foran 5-0 sikrede Swiatek sig finalepladsen med en skarp baghåndsvinder på den anden matchbold.

Swiatek har tidligere ligget nummer et på verdensranglisten, men hun er for tiden hummer fire.

Polakken har tidligere vundet French Open og US Open, mens dette års præstation i Wimbledon er den bedste hidtil i den traditionsrige turnering for Swiatek.

Til efteråret gæster den amerikanske sangskriver og musiker Bob Dylan Danmark for 34. gang, når han giver koncert i Royal Arena i København.

Det skriver Live Nation Danmark i en pressemeddelelse.

Hen over sommeren spiller den 84-årige musiker en række koncerter i USA. Turen går til København 21. oktober i år.

I pressemeddelelsen kaldes koncerten for en “ganske særlig aften”.

Sidst Bob Dylan besøgte København var i 2022.

Ved den koncert var der forbud mod, at publikum måtte benytte deres mobiltelefoner. Det samme bliver tilfældet ved den kommende koncert.

Den kommende koncert er desuden en siddende koncert, lyder det i pressemeddelelsen.

I løbet af Bob Dylans mere end 60 år lange karriere er det blevet til over 500 udgivne sange.

Hans gennembrud kom i 1963 med albummet “The Freewheelin’ Bob Dylan”.

I 2016 modtog Bob Dylan som den første musiker nogensinde Nobelprisen i litteratur.

Han fik den “for at have skabt nye poetiske udtryk inden for den store amerikanske sangtradition”.

Dylan deltog ikke selv ved overrækkelsen, men han havde skrevet en takketale, der blev læst op.

I løbet af karrieren har han også været en del af supergruppen Traveling Wilburys, der blev dannet af blandt andre det tidligere The Beatles-medlem George Harrison.

Han har også spillet sammen med gruppen The Band.

Bob Dylans album nummer 40 udkom i 2023. Her udgav den garvede musiker albummet “Shadow Kingdom”.

Fem personer er kørt på hospitalet, efter at en bil er kørt ind i en gruppe mennesker i Malmø i Sverige.

Det oplyser svensk politi ifølge nyhedsbureauet TT.

Ifølge politiets nuværende oplysninger er der ikke tale om en bevidst handling, lyder det videre.

TT skriver, at ulykken skal være sket ved en køreskole i det centrale Malmø.

Selv om ulykken er sket ved en køreskole, har politiet ikke oplysninger om, at den pågældende mand er elev hos skolen.

Den svenske avis Aftonbladet skriver, at ulykken er sket omkring klokken 17.41.

Der er ingen meldinger om, at de fem tilskadekomne har livstruende skader.

Ifølge Aftonbladet oplyser Region Skåne, at to af de tilskadekomne er børn.

Bilens fører – en mand i tyverne – er blevet stoppet, og politiet vil afhøre ham, skriver avisen.

Der er spærret af i forbindelse med politiets arbejde i området, ligesom at man skal afhøre vidner.

Bilen er blevet beslaglagt til politiets tekniske undersøgelser.

En fransk appeldomstol har torsdag omstødt domme mod to kvinder, som sidste år blev dømt til at betale erstatning til den franske præsidentfrue, Brigitte Macron.

De to kvinder blev i september 2024 kendt skyldige i at have udbredt falske påstande om, at Brigitte Macron er transkønnet.

Men appeldomstolen i Paris frifandt torsdag de to kvinder med den begrundelse, at de havde begået en fejl “i god tro”.

Brigitte Macron havde anlagt en injuriesag mod de to kvinder, efter at de havde offentliggjort en YouTube-video i december 2021, hvor de påstod, at den franske præsidents kone engang havde været en mand ved navn Jean-Michel.

Den 72-årige førstedame, der har pigenavnet Trogneux, har en bror ved navn Jean-Michel.

I den retssag, der blev afgjort i september sidste år, blev de to kvinder, Amandine Roy og Natacha Rey, dømt til at betale 8000 euro (60.000 kroner) i erstatning til Brigitte Macron og 5000 euro (37.000 kroner) til hendes bror Jean-Michel Trogneux.

Men med torsdagens afgørelse slipper de to dømte for at betale erstatning.

I videoen interviewede det selvudnævnte spirituelle medie Amandine Roy den såkaldte uafhængige journalist Natacha Rey i fire timer på sin YouTube-kanal.

Rey talte om en “statslig løgn” og “fupnummer”, som hun hævdede at have afsløret – at en vis Jean-Michel Trogneux havde skiftet køn for at blive til Brigitte og derefter giftet sig med præsidenten.

De diskuterede operationer, hun angiveligt skulle have fået, og afslørede personlige oplysninger om førstedamens bror.

Påstanden om, at præsidentfruen skulle være transperson, gik viralt kun få uger før det franske præsidentvalg i 2022, som Brigitte Macrons mand, Emmanuel Macron, i øvrigt vandt.

Misinformation om Brigitte Macrons køn har floreret på sociale medier i flere år.

Hun er desuden ofte blevet angrebet for den store aldersforskel til sin mand. Hun er 24 år ældre end Emmanuel Macron.

Også USA’s tidligere førstedame Michelle Obama, eks-vicepræsident Kamala Harris og New Zealands tidligere premierminister Jacinda Ardern har været mål for misinformation om deres køn eller seksualitet.

AFP

Danmark donerer yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine.

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) annonceret torsdag på et møde i den såkaldte koalition af villige.

Det oplyser Statsministeriet på den sociale platform X.

– Forsvaret af Ukraine er forsvar af Europa. Mens Rusland intensiverer angrebene, skruer vi op for støtten. Har netop – på et møde i koalitionen af villige, hvor USA deltog for første gang – annonceret yderligere 2,6 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine, udtaler Mette Frederiksen i opslaget.

Koalitionen består af lande, der støtter Ukraine.

Mette Frederiksen deltog virtuelt i mødet, oplyser Statsministeriet.

Det samme gjorde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. De to var sammen med fra Storbritannien.

De fik selskab fra Rom af den italienske premierminister, Giorgia Meloni, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Torsdag afholdes en konference om genopbygningen af Ukraine i Rom.

De 2,6 milliarder kroner kommer ifølge Forsvarsministeriet fra Accelerationsfonden. Det er, hvad regeringen kalder den pulje penge, der har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026.

I alt er der afsat 50 milliarder kroner i fonden. De penge skal sætte mere hastighed i opbygningen af Forsvarets kampkraft og den militære støtte til Ukraine.

Torsdagens donation er ifølge Forsvarsministeriet den første til Ukraine med penge fra Accelerationsfonden.

Mange donationer til Ukraine fra Danmark er ellers sket gennem Ukrainefonden. Her er der i årene 2023-2028 afsat 66,1 milliard kroner til at støtte Ukraine militært.

Men fonden, som blev etableret i marts 2023, er ved at være tom.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) gav dog i april udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.

Siden krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud i 2022, er den danske bilaterale støtte til Ukraine nået op på cirka 67,6 milliarder kroner i militær støtte, viser en oversigt på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er uden torsdagens donation.

Der er samtidig givet cirka 6,4 milliarder kroner i civil støtte.

Irske Ben Healy (EF) fuldendte et flot soloridt og tog sejren på 6. etape af Tour de France.

Med 40 kilometer tilbage stak Healy afsted fra en ellers stærk frontgruppe i sikker stil.

Angrebet udviklede sig til en regulær magtdemonstration fra ireren, der konstant øgede forspringet til de ellers hårdt kæmpende forfølgere.

Blandt dem sad Mathieu van der Poel (Alpecin), men mod slutningen gik den hollandske eksverdensmester helt død.

Det ændrer dog ikke ved, at hollænderen akkurat igen overtager den gule førertrøje med et enkelt sekunds forspring i klassementet til Tadej Pogacar (UAE Emirates).

De første over stregen bag ireren var Michael Storer (Tudor) og Quinn Simmons (Lidl-Trek), der kom ind mere end to minutter efter bomstærke Healy.

Pogacar kom i mål med resten af feltet, hvor også Jonas Vingegaard (Visma) var at finde. Vingegaard og Pogacar kom i mål i samme tid over fem minutter efter Ben Healy.

Danske Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) tabte sekunder på etapens afslutning og ryger dermed ud af top-10 i klassementet. Skjelmose er samlet nummer 12 og har 3 minutter og 13 sekunder op til van der Poel.

Torsdagens etape startede med stilstand frem mod den indlagte pointspurt efter 22 af de knap 202 kilometer, men derefter gik det løs.

Forsøgene på at stikke afsted i udbrud var mange, men antallet af succesfulde forsøg på at skabe et større hul til feltet var nul.

Først halvvejs fik en frontgruppe på otte mand skabt et hul på et minuts tid. Med i den gruppe var blandt andre van der Poel, Healy og Simon Yates (Visma).

Langsomt øgede frontgruppen distancen, da der efterhånden faldt mere ro over feltet. Omkring halvandet minut var afstanden med 90 kilometer til målet i Vire Normandie.

Med 40 kilometer til mål var der fire minutter til feltet, og Ben Healy satte et vellykket angreb ind i frontgruppen, hvilket skabte et hurtigt hul.

Med 30 kilometer til mål var Mathieu van der Poel og resten af forfølgerne små 50 sekunder efter Healy.

Situationen udviklede sig til en regulær magtdemonstration fra Healy, der konstant øgede distancen til de ellers hårdt arbejdende forfølgere.

Den svenske immigrationsminister, Johan Forssell, blev chokeret, da det kom frem, at hans 16-årige søn har været involveret i grupper på den yderste højrefløj.

Det siger han til det svenske medie TV4.

– Som far bliver man chokeret, man bliver forfærdet. Jeg har en angrende 15-årig, som nu lige er fyldt 16. De her aktiviteter er afsluttet, men vores samtaler kommer selvfølgelig til at fortsætte, siger ministeren.

Forssell har ikke planer om at trække sig som immigrationsminister, lyder det videre.

Han får også opbakning fra sin chef, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

Torsdag siger Kristersson, at han mener, at Forssell er en ansvarlig forælder.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP var Johan Forssell ikke klar over sin søns aktiviteter indtil for få uger siden, hvor han blev kontaktet af den svenske efterretningstjeneste Säpo.

Det var Expo, som er en fond og vagthund mod racisme, der i sidste uge kunne fortælle historien.

Her lød det, at Forssells søn angiveligt havde samarbejdet med en aktivist i den højreekstremistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, skriver AFP.

Expo beskrev kun den pågældende person som en “nær slægtning af en svensk minister.”

Tony Haddou, som er immigrationsordfører i Vänsterpartiet, har anklaget Forssell for dobbeltstandarder, skriver The Guardian.

Han mener, at immigrationsministeren og resten af regeringens tilgang ser meget anderledes ud, når det handler om familiemedlemmers ansvar for bandekriminalitet.

Til TV4 siger Forssell, at forældreansvar er en hjørnesten i et godt samfund.

Men selv om forældre har ansvar, betyder det ikke altid, at man gør det rigtigt, lyder det.

Vänsterpartiet vil indkalde immigrationsministeren til at svare på spørgsmål om sagen i Riksdagen efter sommerferien. Den anmodning bakker både Socialdemokraterna og Miljöpartiet op om, skriver AFP.

Den italienske chokoladeproducent Ferrero Group vil opkøbe selskabet WK Kellogg, der står bag flere populære morgenmadsprodukter.

Købsaftalen er værdisat til 3,1 milliard dollar – eller knap 20 milliarder danske kroner.

Det svarer til 23 dollar – 147 kroner – per Kellogg-aktie.

Det skriver Ferrero Group i en pressemeddelelse.

Nyheden har sendt Kellogg-aktien i vejret. Efter en times handel er aktien steget mere end 30 procent.

WK Kellogg står blandt andet bag morgenmadsprodukter som Cornflakes, Coco Pops og Rice Krispies.

Opkøbet er en del af Ferreros strategi om at udvide sin portefølje i Nordamerika.

Som navnet antyder, står Ferrero Group bag chokoladen Ferrero Rocher, men brands som Nutella og Kinder hører også under selskabet.

Medlemmer af Tysklands parlament, Forbundsdagen, har fået besked på at fjerne regnbueflag fra deres kontorer.

Det skriver nyhedsbureauet dpa torsdag.

Ordren er ikke specifikt rettet mod regnbueflag, der symboliserer støtte til LGBT-personers rettigheder.

Forbundsdagens administration henviser til de husregler, der siger, at der ikke må vises nogen flag eller bannere – heller ikke det tyske flag eller EU-flaget – i Forbundsdagens bygninger.

Nogle af Forbundsdagens medlemmer havde regnbueflag i vinduerne på deres kontorer, så de kunne ses fra gaden. Og det er i strid med reglerne, skriver dpa.

Det har vakt en vis debat i Forbundsdagen, at den nye forbundsdagsformand, Julia Klöckner, har besluttet, at der ikke skal flages med regnbueflag i denne måned, hvor Tyskland markerer pride.

Regnbueflaget, der er et vigtigt symbol for LGBT-miljøet, vajede for første gang nogensinde over Forbundsdagen i 2022.

På det tidspunkt havde det tyske indenrigsministerium givet tilladelse til, at regnbueflaget kunne hejses ved officielle bygninger.

Forbundsdagens daværende formand, Bärbel Bas, besluttede at hejse flaget for at øge synligheden af en dedikeret indsats for at omfavne mangfoldighed, lød forklaringen dengang.

Regnbueflaget består af seks vandrette striber i farverne rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. Det blev første gang brugt i slutningen af 1970’erne og har siden da været brugt flittigt af LGBT-samfundet.

LGBT – eller LGBT+ – omfatter homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet.

I Tyskland er Prideparaden kendt som Christopher Street Day eller CSD. Den er opkaldt efter gaden Christopher Street i New York, hvor demonstrationer i 1969 satte gang i bevægelsen for LGBT-personers rettigheder.

Elektriske fly kan muligvis revolutionere måden, vi rejser på i Danmark.

Det mener transportminister Thomas Danielsen (V).

– Jeg tror mere på elfly, end mange andre gør. Som transportminister har jeg fulgt det i nogle år nu, og jeg tror, at de rummer potentialet for noget, der er meget stort, siger han.

Han var blandt deltagerne, da Københavns Lufthavn fremviste et fly, der udelukkende holder sig på vingerne ved hjælp af batterier.

Som den eneste fik ministeren lov til at sidde i cockpittet.

Potentialet for en revolution hænger sammen med den lave driftspris, siger Thomas Danielsen.

– Det er helt utroligt, hvor billige de er, og det er også derfor, at det kan ændre på hele måden, vi rejser på i fremtiden, siger han.

Ifølge ministeren har elflyet, der fremvises torsdag, en timepris på omkring 17 dollar – eller 108 kroner – mens et traditionelt fly koster 350 dollar – svarende til 2230 kroner – i timen.

Sammenlignet med de andre fly, der torsdag letter fra Københavns Lufthavn, er det elektriske fly småt. Det har et vingespænd på 15 meter.

Flyet er på vej til Norge, hvor det skal bruges til testflyvninger af fragt mellem Bergen og Stavanger.

Men det findes også i en version med plads til fem passagerer og en pilot.

Det tager under en time at oplade flyets batteri, fremgår det af flyproducenten Beta Technologies’ hjemmeside. På en opladning kan flyet tilbagelægge 400 kilometer.

Teknologien inden for elfly er under udvikling, men de ses særligt som en mulighed for kortere ruter som indenrigsrejser.

Thomas Danielsen mener, at de elektriske fly kan være med til at binde Danmark sammen.

– Ser man på Anholt, Læsø og den slags øer, så er de jo udfordret i forhold til moderne muligheder for at komme til og fra øerne. Her kan luftfart spille en vigtig rolle i fremtiden.

– Vi skal ikke flyve mindre, vi skal bare flyve grønnere, understreger ministeren flere gange.

Han henviser til timemodellen, som indebærer, at rejsetiden mellem landets største byer i tog er en time.

– Med de her fly vil der være tale om en reel timemodel. Uanset hvor man er i Danmark, kan man komme på kryds og tværs på en time, siger han.

Københavns Lufthavn forventer, at der inden 2030 vil komme et elektrisk fly, der har plads til omkring 60 passagerer.

23-årige Mikkel Martinus Hansen erkendte tidligere på ugen i retten, at han adskillige gange har kørt uden kørekort og i beruset tilstand.

Torsdag i Retten i Svendborg er han blevet idømt seks års fængsel for uagtsomt manddrab, efter at han i november sidste år kørte frontalt ind i en 87-årig kvindes bil i et højresving i byen Gudme på Fyn.

Kvinden mistede livet.

Derudover er han blevet frakendt førerretten i ti år.

Han trodsede et lægeligt kørselsforbud og var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet.

Sammenstødet væltede kvindens bil om på siden, hvor den landede ind i en have, der grænsede op til vejen.

Retten lagde vægt på, at Mikkel Martinus Hansen, selv om han havde erkendt samtlige af sagens forhold, havde kørt hensynsløst.

Han ignorerede sit lægelige kørselsforbud, var alkoholpåvirket, havde ikke kørekort og havde forklaret, at han kørte stærkt for at vise sig over for sine venner.

Kørselsforbuddet havde han fået, fordi han i flere år har lidt af epileptiske anfald, som hans læge havde vurderet kunne forekomme når som helst.

Derfor kunne det skabe alvorlige situationer, der både kunne udsætte ham selv og andre for fare, hvis han fortsatte med at køre.

Han kombinerede desuden kørslen med alkohol, som tidligere havde været en “trigger” for anfaldene. Noget han godt var klar over, men alligevel jævnligt gjorde med sine kammerater.

– Jeg er skoletræt og ikke særlig boglig. Siden jeg ikke havde problemer med at køre bilen og aldrig blev stoppet, valgte jeg bare at køre alligevel, sagde han.

Den dag ulykken fandt sted, havde han været ude og køre og drikke øl med nogle venner, som også var med i bilen.

De vidnede alle tre i retten og vurderede, at de nok havde drukket fem til seks øl hver.

– En af de andre spurgte, om bilen ikke kunne noget, så jeg skulle jo lige bevise, at det kunne den godt. Jeg trykker speederen i bund ned ad bakken, men får bremset for sent og når ikke at tage nok fart af, forklarede han mandag.

Bilen, en Opel Corsa, havde kørt godt 600.000 kilometer, og ifølge Mikkel Martinus Hansen havde bremserne set bedre dage.

Han erkendte at han kørte for stærkt, at han fejlvurderede svinget og kortvarigt mistede kontrollen, selv om han havde kørt der mange gange før.

En bilinspektør fortalte i retten, at han kørte mellem 96 og 106 kilometer i timen, da han kolliderede med kvinden. På det tidspunkt var fartgrænsen på strækningen 60 kilometer i timen.

Den er siden blevet sænket til 40.

– Jeg kørte bare for stærkt ind i svinget. Jeg går ud som et lys med det samme og vågner først igen, da jeg bliver trukket ud af bilen. På det tidspunkt er jeg vildt forvirret og har ingen anelse om, hvad der er sket.

– Havde hendes bil ikke været præcis der på det tidspunkt, ville der aldrig have været sket noget. Det er meget uheldigt og tragisk, sagde han.

Han fortæller, at han var ved bevidsthed på ulykkestidspunktet.

Anklagemyndigheden påstod syv års fængsel og frakendelse af førerretten i ti år.

Mikkel Martinus Hansens forsvarer Ib Gorm Pedersen sagde mandag i retten, at en så hård dom ville være unødvendig i hans øjne.

– Vi har med en ung mand at gøre, der har haft det svært i sit liv og har tilstået alt. Han er helt ødelagt og dybt berørt af det, der er sket. Han skal have en straf, men det er for mig at se, alt for meget.

Den 23-årige fik det sidste ord under mandagens retsmøde, og fortalte selv, at ulykken var et ‘wake-up call’ for ham.

– Det var aldrig min intention, at nogen skulle komme til skade, og jeg fortryder, det der er sket. Jeg kan kun undskylde over for den afdødes pårørende, sagde han afslutningsvist til mandagens retsmøde.

Han tog betænkningstid i forhold til at anke dommen og forbliver varetægtsfængslet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, brugte torsdag et møde med sin russiske modpart, Sergej Lavrov, til at gentage præsident Donald Trumps skuffelse over Ruslands indsats i forhold til en løsning på krigen i Ukraine.

Det fortæller Rubio efter mødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg gentog, hvad præsidenten sagde. Der er både en skuffelse og en frustration over den manglende fremgang, siger Rubio.

Han tilføjer, at han også sagde til Lavrov, hvad Trump har sagt offentligt, om “at der ikke har været mere fleksibilitet fra russisk side for at få en ende på denne konflikt”.

– Vi bliver nødt til at se en køreplan for, hvordan denne konflikt kan slutte, siger Rubio.

Både den amerikanske og den russiske udenrigsminister beskrev efter mødet samtalen mellem de to som “ligefrem”.

Mødet fandt sted i forbindelse med et møde i den asiatiske samarbejdsorganisation Asean i Malaysia torsdag. Det varede ifølge Reuters 50 minutter.

Fra russisk side lyder det, at ministrene under mødet foruden Ukraine talte om Syrien, Iran og at genetablere samarbejdet mellem USA og Rusland, oplyser Ruslands udenrigsministerium ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

– Vi har bekræftet vores fælles interesse i at finde en fredelig løsning på konfliktsituationer, at genoprette det russisk-amerikanske, økonomiske og humanitære samarbejde samt uhindret kontakt mellem de to landes samfund, siger ministeriet og tilføjer:

– Det kan især fremmes ved genoptagelsen af direkte flyforbindelser.

Torsdag er der igen meldinger om omfattende russiske angreb med missiler og droner mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har Rusland brugt 18 missiler og omkring 400 droner i et angreb, der især var rettet mod Kyiv.

Det kommer, efter at Rusland onsdag foretog det hidtil mest omfattende angreb i den over tre år lange krig.

Det ukrainske luftvåben oplyste onsdag, at Rusland affyrede 728 droner og 13 missiler. Ifølge militæret blev 711 af dronerne og syv af missilerne skudt ned.

Tre besætningsmedlemmer og en sikkerhedsvagt er blevet reddet i land fra Det Røde Hav torsdag, efter at de havde opholdt sig i vandet i over 48 timer.

Det oplyser det græske maritime sikkerhedsfirma Diaplous til Reuters.

Dermed er i alt ti personer blevet reddet, efter at fragtskibet “Eternity C” onsdag sank.

Flere fra skibets besætning er stadig meldt savnet.

Houthibevægelsen har taget ansvaret for angrebene på skibet, der begyndte mandag.

Den amerikanske ambassade i Yemen hævder, at flere af skibets besætningsmedlemmer er kidnappet af houthierne.

Det skriver ambassaden i et opslag på X.

Elektriske fly kan blive en realitet inden for få år. Men der kommer til at gå tid, før flyene reelt gør en forskel for klimaet.

Det siger Christian Poulsen, direktør for Københavns Lufthavn.

– Men på den lange bane kan de her elfly forhåbentlig blive en komponent til den grønne omstilling af flybranchen, siger han.

Torsdag dannede Københavns Lufthavn rammerne om en fremvisning af et fly, der udelukkende holder sig på vingerne ved hjælp af batterier.

Iført gule sikkerhedsveste fik både transportminister Thomas Danielsen (V) og nysgerrige flyentusiaster lov til at komme helt tæt på det elektriske fly.

Flyet er på vej til Norge, hvor det skal bruges til testflyvninger af fragt. Men det findes også i en version med plads til fem passagerer og en pilot.

Sammenlignet med de andre fly, der torsdag letter fra Københavns Lufthavn, er elflyet småt.

Det har et vingespænd på 15 meter og kan flyve med en tophastighed på 283 kilometer i timen.

Netop størrelsen gør, at det ikke er økonomisk bæredygtigt for flyselskaber og lufthavne at gøre brug af flyene, siger Christian Poulsen.

– Fem passagerer er for lidt. Men kan man komme op på 60 passagerer og derover, så begynder det at blive spændende, siger direktøren.

Ifølge ham kommer der et elektrisk fly med plads til omkring 60 passagerer inden 2030.

Det konkrete fly, der torsdag bliver vist frem, kan tilbagelægge omkring 400 kilometer på en opladning.

Derfor giver det mest mening, at de elektriske fly bliver brugt til indenrigsrejser, mener Christian Poulsen.

– I Danmark og Skandinavien er der rigtig mange destinationer inden for de 400 kilometer, hvor det vil give mening med mindre fly. Det er de destinationer, som kan komme på el som de første.

– Men det er jo ikke svært at forestille sig, at der pludselig kommer fly, der kan flyve 500-600 kilometer, siger han.

Flyene ventes også at være “billige i drift”, bemærker direktøren.

Han sammenligner det med elbiler.

– Den koster noget at købe, men den er billigere at tanke op. Det kan give nogle rigtig gode fordele ved at drive fly på el, siger han.

Flyet i Københavns Lufthavn er produceret af det amerikanske selskab Beta Technologies og har forinden fløjet 200 kilometer fra Sønderborg.

Et alvorligt udbrud af norovirus har ramt krydstogtskibet Artania, som sejler langs den norske kyst med omkring 1200 passagerer om bord.

Ifølge de lokale myndigheder er mere end 200 personer blevet smittet med den stærkt smitsomme mave-tarm-virus.

Norovirus forårsager blandt andet kvalme, diarré og feber og spreder sig hurtigt i tætte miljøer som på et krydstogtskib.

Lofotposten rapporterede om udbruddet torsdag. På det tidspunkt lå skibet fortøjet i Leknes i Vestvågøy kommune.

Sygdommen brød ud blandt passagererne på turen fra Bremerhaven i Tyskland til Brønnøysund i Norge. Allerede ved afgang fra Brønnøysund tirsdag var omkring 50 personer blevet syge.

Da skibet onsdag ankom til Leknes i Lofoten, var antallet af smittede steget markant, og ingen syge passagerer fik lov til at gå i land.

Samtlige smittede er blevet isoleret, og skibets sundhedspersonale har iværksat en række forholdsregler for at hindre yderligere spredning.

En ekstra læge og sygeplejerske blev fløjet til Leknes onsdag eftermiddag og gik straks om bord på Artania.

Skibsagent Remi Solberg fra Arctic Guide Service Lofoten fortæller, at rederiet Phoenix Reisen har været i tæt kontakt med både lokale sundhedsmyndigheder og skibets egen besætning.

– Skibets sundhedspersonale har taget de nødvendige forholdsregler. De oplyser, at de har situationen under kontrol.

– Vi har også informeret kommunelægen i Vestvågøy, og han har konkluderet, at det ikke var nødvendigt at iværksætte foranstaltninger på land, siger Remi Solberg.

Norske medier rapporterer, at smitteudbruddet er blandt de større, man har set på krydstogtskibe i Norge i de senere år.

Den engelske golfspiller Charley Hull besvimede torsdag under første runde af majorturneringen The Amundi Evian Championship i franske Évian-les-Bains.

Det skriver en række nyhedsbureauer, heriblandt TT og NTB.

Episoden fandt sted på hul 4. Det var Charley Hulls 13. hul for dagen, og den 29-årige golfspiller faldt ifølge vidner lige pludselig om.

Hun fik hurtigt hjælp og forsøgte endda at fortsætte, men måtte opgive at spille videre.

Hull var ved bevidsthed og talte i mobiltelefon, da hun blev kørt væk i en golfbil. Hun lå ned i golfbilen, skriver NTB.

Staten er torsdag blevet frifundet i en sag, hvor syv tidligere beboere på børnehjemmet Erritsøhus hver krævede 300.000 kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.

Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.

De syv beboere sagsøgte sidste år Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ikke at gribe ind under beboernes tid på børnehjemmet fra 1950’erne til 1970’erne.

Ifølge Weekendavisen har børnene fortalt om et liv med blandt andet seksuelle overgreb, vold og vanrøgt.

Anne Kappelgaard, seniorkonsulent hos Børns Vilkår, siger, at resultatet af sagen er “forfærdeligt”.

– De har ventet i årevis på at få en afklaring, siger hun.

Før retssagen blev indledt, afviste Socialministeriet at udbetale erstatning til de syv personer.

Argumentet var, at der ikke var håndgribelige beviser for overgreb og omsorgssvigt.

Advokat Mads Pramming, der har taget del i sagen, har tidligere forklaret til DR, at sagen om de anbragte på Erritsøhus er en anden end sagen om godhavnsdrengene.

Der har således ikke været en undersøgelse eller rapport om Erritsøhus ved Fredericia, som det var tilfældet med drengehjemmet Godhavn.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) siger, at “vi ved, at der tilbage i tiden er foregået ting, som ingen børn burde gennemleve”.

– Jeg har respekt for rettens arbejde og har noteret mig dens afgørelse, lyder det videre i en skriftlig kommentar.

I stævningen i sagen om Erritsøhus har fire ud af syv af de tidligere beboere fortalt om seksuelle overgreb begået mod dem af ansatte.

De var alle anbragt i perioden mellem 1953 og 1977.

I sidste ende afhang sagen ifølge Mads Pramming af vidnesbyrdene fra de tidligere beboere, har advokaten fortalt til Weekendavisen.

Børns Vilkår mener ikke, at det er rimeligt, at personerne selv har skullet “løfte bevisbyrden”.

– Det er helt på månen. Som barn har man ikke mulighed for at dokumentere noget som helst. Det efterlader de her mennesker tilbage i ingenmandsland, siger Anne Kappelgaard.

Godhavnsdrengene fik i 2019 en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Siden har en række tidligere anbragte beboere på Godhavn i Nordsjælland fået 300.000 kroner hver i godtgørelse af staten for misrøgt.

De tidligere anbragte børn på Erritsøhus krævede således samme beløb, som godhavnsdrengene fik.