Seneste nyheder

Et alvorligt udbrud af norovirus har ramt krydstogtskibet Artania, som sejler langs den norske kyst med omkring 1200 passagerer om bord.

Ifølge de lokale myndigheder er mere end 200 personer blevet smittet med den stærkt smitsomme mave-tarm-virus.

Norovirus forårsager blandt andet kvalme, diarré og feber og spreder sig hurtigt i tætte miljøer som på et krydstogtskib.

Lofotposten rapporterede om udbruddet torsdag. På det tidspunkt lå skibet fortøjet i Leknes i Vestvågøy kommune.

Sygdommen brød ud blandt passagererne på turen fra Bremerhaven i Tyskland til Brønnøysund i Norge. Allerede ved afgang fra Brønnøysund tirsdag var omkring 50 personer blevet syge.

Da skibet onsdag ankom til Leknes i Lofoten, var antallet af smittede steget markant, og ingen syge passagerer fik lov til at gå i land.

Samtlige smittede er blevet isoleret, og skibets sundhedspersonale har iværksat en række forholdsregler for at hindre yderligere spredning.

En ekstra læge og sygeplejerske blev fløjet til Leknes onsdag eftermiddag og gik straks om bord på Artania.

Skibsagent Remi Solberg fra Arctic Guide Service Lofoten fortæller, at rederiet Phoenix Reisen har været i tæt kontakt med både lokale sundhedsmyndigheder og skibets egen besætning.

– Skibets sundhedspersonale har taget de nødvendige forholdsregler. De oplyser, at de har situationen under kontrol.

– Vi har også informeret kommunelægen i Vestvågøy, og han har konkluderet, at det ikke var nødvendigt at iværksætte foranstaltninger på land, siger Remi Solberg.

Norske medier rapporterer, at smitteudbruddet er blandt de større, man har set på krydstogtskibe i Norge i de senere år.

Den engelske golfspiller Charley Hull besvimede torsdag under første runde af majorturneringen The Amundi Evian Championship i franske Évian-les-Bains.

Det skriver en række nyhedsbureauer, heriblandt TT og NTB.

Episoden fandt sted på hul 4. Det var Charley Hulls 13. hul for dagen, og den 29-årige golfspiller faldt ifølge vidner lige pludselig om.

Hun fik hurtigt hjælp og forsøgte endda at fortsætte, men måtte opgive at spille videre.

Hull var ved bevidsthed og talte i mobiltelefon, da hun blev kørt væk i en golfbil. Hun lå ned i golfbilen, skriver NTB.

Staten er torsdag blevet frifundet i en sag, hvor syv tidligere beboere på børnehjemmet Erritsøhus hver krævede 300.000 kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.

Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.

De syv beboere sagsøgte sidste år Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ikke at gribe ind under beboernes tid på børnehjemmet fra 1950’erne til 1970’erne.

Ifølge Weekendavisen har børnene fortalt om et liv med blandt andet seksuelle overgreb, vold og vanrøgt.

Anne Kappelgaard, seniorkonsulent hos Børns Vilkår, siger, at resultatet af sagen er “forfærdeligt”.

– De har ventet i årevis på at få en afklaring, siger hun.

Før retssagen blev indledt, afviste Socialministeriet at udbetale erstatning til de syv personer.

Argumentet var, at der ikke var håndgribelige beviser for overgreb og omsorgssvigt.

Advokat Mads Pramming, der har taget del i sagen, har tidligere forklaret til DR, at sagen om de anbragte på Erritsøhus er en anden end sagen om godhavnsdrengene.

Der har således ikke været en undersøgelse eller rapport om Erritsøhus ved Fredericia, som det var tilfældet med drengehjemmet Godhavn.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) siger, at “vi ved, at der tilbage i tiden er foregået ting, som ingen børn burde gennemleve”.

– Jeg har respekt for rettens arbejde og har noteret mig dens afgørelse, lyder det videre i en skriftlig kommentar.

I stævningen i sagen om Erritsøhus har fire ud af syv af de tidligere beboere fortalt om seksuelle overgreb begået mod dem af ansatte.

De var alle anbragt i perioden mellem 1953 og 1977.

I sidste ende afhang sagen ifølge Mads Pramming af vidnesbyrdene fra de tidligere beboere, har advokaten fortalt til Weekendavisen.

Børns Vilkår mener ikke, at det er rimeligt, at personerne selv har skullet “løfte bevisbyrden”.

– Det er helt på månen. Som barn har man ikke mulighed for at dokumentere noget som helst. Det efterlader de her mennesker tilbage i ingenmandsland, siger Anne Kappelgaard.

Godhavnsdrengene fik i 2019 en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Siden har en række tidligere anbragte beboere på Godhavn i Nordsjælland fået 300.000 kroner hver i godtgørelse af staten for misrøgt.

De tidligere anbragte børn på Erritsøhus krævede således samme beløb, som godhavnsdrengene fik.

Efter en uges ballade og tovtrækkeri i EU-Parlamentet hedder formanden for EU-Kommissionen fortsat Ursula von der Leyen.

Det står klart, efter at Ursula von der Leyen torsdag klarede en mistillidsafstemning i EU-Parlamentet.

Her stemte 175 for mistillid til von der Leyen, mens 360 stemte imod. 18 stemte blankt.

Det var første gang i mere end et årti, at en formand for EU-Kommissionen stod over for et mistillidsvotum i EU-Parlamentet. Den gang overlevede daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker også afstemningen.

Afstemningen kom denne gang midt i en af de mest udfordrede perioder for EU med krig i Ukraine og risiko for toldkrig med USA.

Måske derfor gik det ikke stille for sig, da von der Leyen, mandag tog hul på sit forsvar.

Fra talerstolen i Parlamentet betegnede hun den yderste højrefløjs fremgangsmåde som et forsøg på at underminere demokratiet i Europa.

– Det er taget direkte ud af ekstremisternes ældste drejebog, hvor man polariserer samfundet og undergraver tilliden til demokratiet med falske påstande, sagde von der Leyen mandag i EU-Parlamentet.

Mandagens debat kom forud for afstemning torsdag.

Selv om det var højrefløjen, der foreslog afstemningen, så var der i løbet af ugen overvejelser i den socialdemokratiske S&D-gruppe om at stemme blankt.

Det ville i givet fald sende et signal til von der Leyen om, at den midterkoalition, der sikrede hende posten efter valget til EU-Parlamentet sidste år, ikke er tilfredse med EPP-gruppens samarbejde med højrefløjen i Parlamentet.

Von der Leyen har sit politiske tilhørsforhold i netop den borgerlige EPP-gruppe.

Ifølge netmediet Politico lovede von der Leyen dog S&D-gruppen en godbid for at stemme imod højrefløjens mistillidsdagsorden.

Socialdemokraterne fik ifølge Politico lovning på, at Den Europæiske Socialfond Plus til gengæld vil komme med i forslaget til det næste langsigtede EU-budget.

Det forslag ventes Kommissionen at lægge frem i næste uge.

Fonden rummer EU-midler til beskæftigelse og uddannelse, som er en mærkesag for S&D-gruppen.

Den rumænske EU-parlamentariker Gheorghe Piperea fra den nationalkonservative partigruppe ECR, begrunde mandag afstemningen med blandt andet von der Leyens slettede sms’er under coronapandemien.

Samt hendes beslutning om at bruge en særlig beslutningsprocedure til at afskære EU-Parlamentet fra indflydelse på den store oprustningspakke, som EU-Kommissionen har fremlagt.

– Beslutningsprocessen er blevet uigennemsigtig og giver anledning til frygt for misbrug og korruption, sagde Gheorghe Piperea i debatten mandag.

Hvis Ursula von der Leyen var blevet væltet i afstemningen, havde det fået vidtrækkende konsekvenser.

Så ville alle 27 kommissærer ville falde med hende.

Dermed skulle der findes en ny formand for EU-Kommissionen, som derefter skal udpege en ny kommission.

Statsadvokaten har besluttet at anke dommen i sagen om drabet på Jimmi Lillelund, der blev dræbt af skud nær Veksø i april 2020.

En 49-årig kvinde – Lillelunds storesøster – blev frikendt i sagen i slutningen af juni, men anklagemyndigheden vil have hende dømt for drab.

Det skriver regionalmediet sn.dk.

I sagen blev Jimmi Lillelunds 28-årige nevø, Emil Jørgensen, og 61-årige svoger, Jan Dworak Nielsen, begge idømt 14 års fængsel for drab og for at have brændt liget.

Nevøen skal af tekniske grunde kun afsone 11 år. Det skyldes, at han i forvejen var idømt tre års fængsel i en narkosag.

Dommen i drabssagen blev afsagt ved Retten i Roskilde 27. juni.

Begge mænd valgte at anke deres domme til Østre Landsret. De vil frifindes for drabsanklagen.

Ifølge sn.dk har anklagemyndigheden anket dommen i sin helhed med påstand om, at de to mænds straffe skal skærpes.

Under retssagen kom det frem, at drabet på Jimmi Lillelund blev begået efter økonomiske overensstemmelser internt i hans familie.

Storesøsteren og svogeren var angiveligt i pengemangel og skyldte Jimmi Lillelund et sted mellem 300.000 og en lille halv million kroner. De penge ville han have, og den konflikt førte til drabet.

Efter politiet foretog anholdelse i sagen, blev både søster, svoger og søsterens søn – som hun havde fra et tidligere forhold – varetægtsfængslet i sagen. Alle blev senere tiltalt for at have deltaget i drabet på Jimmi Lillelund.

Nevøen og svogeren beskyldte hver især hinanden for drabet, mens Lillelunds storesøster nægtede sig skyldig.

Rettens medlemmer – tre juridiske dommere og seks nævninger – var uenige om afgørelsen.

En enkelt nævning ville dømme alle tre for drab, mens en dommer og to nævninger kun ville dømme Lillelunds svoger, som har en fortid i Bandidos.

Der var alene flertal for at dømme de to mænd. Storesøsteren blev frifundet og løsladt straks efter.

Anklagemyndigheden mente, at drabet burde udløse 16 års fængsel.

Den sydafrikanske løber Caster Semenya, som vandt OL-guld i kvindernes 800-meterløb i 2012 og 2016, er ikke blevet behandlet fair af retssystemet i Schweiz i en sag om hormonkrav.

Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) appelinstans, Storkammeret, fastslået torsdag. Dermed er Storkammeret enig med en tilsvarende afgørelse af menneskerettighedsdomstolen fra 2023.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Afgørelsen betyder, at Semenyas sag skal tages op i Schweiz igen.

Sager ved EMD vurderes normalt af et kammer på syv dommere. Enkelte sager bliver dog forelagt Storkammeret. Her er der 17 dommere til at vurdere en sag.

Kernen i sagen er, at Semenya har et naturligt forhøjet testosteronniveau, og det har i årevis skabt debat om, hvorvidt Semenya burde kunne konkurrere mod kvinder.

Atletikforbundet World Athletics indførte i 2018 et krav om, at kvindelige atleter med et højt testosteronniveau skal nedbringe niveauet af det mandlige kønshormon ved medicinsk hjælp, hvis de vil stille op i konkurrencer.

Semenya har nægtet at tage den testosteron-nedbringende medicin, og i stedet er hun gået rettens vej. To gange er dommene faldet ud til fordel for World Athletics.

Sydafrikaneren tabte i første omgang en appelsag ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS), der har hjemme i Schweiz. Senere fik en appelsag i den schweiziske forbundsdomstol samme udfald.

Foruden to gange OL-guld har Semenya også vundet VM tre gange på distancen. Det i 2009, 2011 og 2017.

Semenya er i dag 34 år.

Ruslands forsvarsministerie oplyser torsdag, at landet har gennemført angreb mod militærindustrielle virksomheder i Ukraines hovedstad, Kyiv, samt mod en flyvebase.

Det oplyser ministeriet ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at ukrainske myndigheder tidligt torsdag morgen har berettet om endnu en nat med omfattende angreb i landet, hvor civile blev dræbt.

Angrebet er den anden dag i streg med meldinger om store angreb på Ukraine.

Det sker, samtidig med at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødes med sin amerikansk modpart, Marco Rubio, i Malaysia.

Nattens angreb i Kyiv dræbte to kvinder, oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, affyrede Rusland under angrebet omkring 18 missiler og 400 droner mod Ukraine, skriver Reuters.

Ukraines militæradministration oplyser desuden i et opslag på det sociale medie Telegram, at angrebet på Kyiv varede i næsten ti timer, skriver AFP.

Torsdag middag understreger Kreml, at Rusland ikke mener, at fredsforhandlingerne med Ukraine er “gået i stå”.

Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, siger ifølge Reuters under et pressemøde i Moskva, at russerne stadig venter på et signal fra ukrainerne om, hvorvidt landet er klar til at starte den tredje runde af forhandlinger, som blev indledt i Istanbul i maj.

Ifølge regionale myndigheder er én person desuden blevet dræbt i Ruslands vestlige Belgorod-region efter et ukrainsk angreb, skriver AFP.

Ifølge FN er mindst 232 mennesker blevet dræbt og 1343 såret i løbet af juni.

– Civile i Ukraine står over for et niveau af lidelser, som vi ikke har set i over tre år, siger Danielle Bell, der leder FN’s mission til overvågning af menneskerettigheder i Ukraine.

For første gang i omkring 25 år har arkæologer udgravet en stensat grav fra ældre romersk jernalder i Vendsyssel.

Graven er fra omkring 100 år efter Kristus, fortæller Marlena Haue, museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum.

– Vi finder ikke så mange af dem efterhånden. Før i tiden blev der udgravet en del af dem, siger hun.

Fundet er dukket op på Banedanmarks byggeplads ved Kvissel Station vest for Frederikshavn, lyder det i en pressemeddelelse.

Derfor har Banedanmark – for at “give tid og plads til de arkæologiske udgravninger” – udskudt en perronfornyelse til næste år.

Marlena Haue fortæller, at arkæologerne blev færdige med at arbejde i området for omkring to uger siden.

Det var “stort” at få muligheden for at udgrave graven, der ifølge museumsinspektøren ikke har været til “menigmand”.

– Der skal sættes gang i meget for at få lavet de grave, siger hun.

Arkæologerne har ikke fundet noget skelet. Jorden var så sandet, at “alt” var væk.

– Nogle gange kan vi være heldige at finde tandemalje, for det holder bedst, lyder det.

Ud over graven har arkæologerne fundet to knive, en bronzefibel og udgravet seks huse fra ældre romersk tid.

– Måske lidt af en lille landsby. Der ligger mere derude, men det skal bevares, siger Marlena Haue.

Der er desuden fundet et hængesmykke af rav fra ældre stenalder.

Banedanmark undersøger i den kommende tid perronerne på Kvissel Station.

Det skal vurderes, om det er nødvendigt med midlertidige foranstaltninger, inden arbejdet går i gang næste år.

Kina advarer offentligt ansatte i landet om at være ekstra opmærksomme på “udenlandske trusler”.

Sådan lyder meldingen fra Kinas ministerium for statssikkerhed, MSS, i en udtalelse torsdag.

Meldingen kommer, efter at Kina har afsløret tre spionsager, hvor udenlandske agenter har fået adgang til kinesiske dokumenter, skriver ministeriet.

En af sagerne drejer sig ifølge MSS om en regional embedsmand, der faldt i en “omhyggeligt tilrettelagt honningfælde” under en tjenesterejse i udlandet.

En honningfælde – på engelsk “honeytrap” – er en spionagestrategi, hvor en attraktiv person forfører en anden person for at få på måde at få adgang til fortrolig information.

Ifølge ministeriet var embedsmanden, som ministeriet kalder Li, “ude af stand til at modstå den udenlandske efterretningsagents forførende skønhed”.

Herefter blev Li afpresset med “intime fotos” og udleverede officielle dokumenter, da han igen var tilbage i Kina.

Li er ifølge MSS blevet idømt fem års fængsel for spionage.

AFP

Den taiwanske chipproducent TSMC, som er blandt verdens største selskaber målt på markedsværdi, har i første halvår løftet omsætningen med 40 procent.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet torsdag.

Chips bruges i en bred vifte af elektronisk udstyr såsom bærbare computere, smartphones og biler. De spiller dermed en afgørende rolle i den globale økonomi.

Den øgede omsætning kan blandt andet tilskrives en fortsat stor efterspørgsel på løsninger inden for kunstig intelligens.

I danske kroner havde selskabet i første halvår en omsætning på cirka 370 milliarder.

TSMC’s bestyrelsesformand og direktør, CC Wei, sagde for nylig i en briefing, at selskabet regner med en rekordindtjening i år. Han ser nemlig en fortsat “meget stærk” efterspørgsel på kunstig intelligens.

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, mange toldtrusler har formentlig spillet en stor rolle i selskabets markante omsætningsvækst.

Andre virksomheder har nemlig forsøgt at øge deres beholdninger af chips af frygt for, at højere told var på vej.

Af samme årsag kan udviklingen vende hurtigt, hvis toldsatserne bliver øget.

CC Wei sagde i briefingen, at det kan “påvirke” TSMC’s forretning, hvis priserne stiger som følge af øgede toldsatser, men han tilføjede:

– Vi vil stadig have en rigtig god forretning.

Taiwans regering har torsdag udtalt, at den endnu ikke har modtaget et brev fra USA’s regering om de øgede toldsatser, som Taiwan måske kan blive mødt med.

En taiwansk delegation forhandler aktuelt i Washington D.C. om en aftale med USA.

Sydkorea og Japan tæt på Taiwan var denne uge blandt de over 20 lande, som fik brev fra Trump med advarsler om såkaldte “gensidige” toldsatser fra 1. august.

Blandt TSMC’s kunder er tech-selskaber som Apple og Nvidia.

AFP

En 33-årig mand, der er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg på Nørrebro i København i december 2021, er blevet udleveret fra Marokko.

Det oplyser Københavns Politi på X.

Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret torsdag klokken 11.

Drabet, som manden er sigtet for at have medvirket til, blev begået på hjørnet af Sorgenfrigade og Nørrebrogade 2. december 2021.

En 27-årig mand blev ramt af skud og døde.

Færdselsstyrelsen har slået fast, at bilisternes interesseorganisation, FDM, med rette ikke godkendte to Tesla Model 3 ved syn, efter at bilejerne uafhængigt af hinanden havde klaget over kravet om omsyn.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Synsresultaterne skyldtes i begge tilfælde “for meget slør i bøsninger i baghjulsophæng”.

Tesla fandt imidlertid ingen fejl og mente, elbilerne burde være blevet godkendt, hvilket førte til klager og Færdselsstyrelsens gennemgang.

Styrelsen konkluderer, at bilerne havde væsentligt slør, og at synet var udført korrekt i begge sager.

Tidligere på året advarede FDM om, at der er mange Teslaer, der har slør i bøsninger i baghjulsophæng og i ratstammen.

Slør i baghjulsophæng betyder, at der er en løshed eller unormal bevægelse i de dele, der forbinder bilens baghjul til selve bilen.

Det gælder for både Model 3 og Model Y. Ifølge FDM er der indregistreret omkring 37.000 Model 3 og godt 40.000 Model Y i Danmark.

Normalt ser man først problemet på ældre biler, som har kørt mange kilometer, men FDM har set flere modeller med fejlen tidligt i bilernes levealder.

Det skaber tvivl om bilernes sikkerhed, skriver FDM, der har taget kontakt til Tesla for at få virksomheden til at løse problemerne.

– Vi forventer, at Tesla hjælper bilisterne, da det ikke er rimeligt, at forbrugeren står med en ekstra udgift til reparation og eventuelt omsyn, fordi bilen har en fejl, den ikke burde have, siger Lone Otto, områdechef i FDMs tekniske rådgivning.

I starten af året lød det fra FDM, at knap hver fjerde Model 3 fra årgang 2020, som sidste år var til syn, dumpede – blandt andet på grund af slør.

For øvrige elbiler lå dumpeprocenten på ni.

Naturen skal genoprettes i Brejning ved Vejle Fjord, hvor en lodsejer ulovligt har fjernet 7600 kubikmeter jord samt træer fra en kystskrænt.

Det svarer til 750 lastbiler med jord, der er fjernet, mens en tredjedel af jorden er røget i vandet.

Kystdirektoratet kræver området genskabt inden 1. oktober for at undgå øget skredfare. Det fremgår af et varsel om påbud.

– Kysten er unik, fordi den er uberørt, og det kan man ikke uden videre tilbageføre til den oprindelige stand, siger kontorchef Steen Jensen fra Kystdirektoratet, som til Ritzau kalder det en voldsom ændring af terrænet.

Kystdirektoratet er myndighed, når det gælder strandbeskyttelseslinjen. Reglerne siger, at der ikke må ske terrænregulering inden for 300 meter fra strandbredden.

Grunden er ejet af virksomheden Morning Star ApS, der ejes af Henrik Hallenberg Rasmussen, som også har andre sager kørende.

Blandt andet fik han på en anden grund i nærheden tilladelse til at bygge to små fiskerhuse, men opførte i stedet en luksushytte med panoramaudsigt over Vejle Fjord. Den er allerede blevet fjernet, har Vejle Amts Folkeblad beskrevet.

Sagen begyndte, da Vejle Kommune i begyndelsen af april konstaterede et brud på en kloakledning i området.

Kommunens folk konstaterede, at entreprenørmaskiner var til stede ved skrænten, hvor et omfattende gravearbejde med tre gravemaskiner var i gang.

Forskningsinstitutionen Geus vurderer, at natur er gået tabt.

– Jordarbejdet har ødelagt et karakteristisk, aktivt landskred, hvis naturlige dynamiske ligevægt det vil være vanskeligt at genetablere, står der i en pressemeddelelse.

En tilbageførsel af jorden betyder “en periode med øget skredaktivitet”, men den fremtidige skredaktivitet vil sandsynligvis “være betydeligt større, hvis man undlader at genetablere terrænet”.

Det vil minimere skredfare, hvis jorden tilføres, inden efteråret for alvor sætter ind.

Hvis lodsejeren ikke efterlever påbuddet, bliver vedkommende meldt til politiet.

Ejer og entreprenør er tidligere blevet politianmeldt, da de ikke har efterlevet Vejle Kommunes påbud om at standse aktiviteten med at ændre terrænet på skrænten.

Lodsejeren har tidligere forklaret, at arbejdet på skrænten er sket efter et jordskred fra naturens side. Ejeren har tidligere over for DR og lokale medier afvist at have gjort noget forkert.

Efter det udsendte varsel om påbud er nu to uger med partshøring.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder det uacceptabelt.

– Vi har skrappe regler for, hvad man må, når det kommer til vores kystlinjer, og de er ikke blevet overholdt i sagen om naturødelæggelse ved Brejning.

– Det er en meget trist sag, hvor naturværdier er gået tabt, selv om jorden bliver tilbageført. Det her sender et tydeligt signal om, at naturkriminalitet er uacceptabelt, siger han i en skriftlig kommentar.

For to uger siden besluttede Folketinget at skærpe straffen for naturkriminalitet som en del af en ny strafreform.

Bødestraffen skærpes med 100 procent, og de allergroveste tilfælde skal medføre fængselsstraf. Det skal dog først stemmes igennem Folketinget.

Danmark fastholder planen om at få 2040-klimamål på plads på et ministermøde den 18. september. Og derfra udlede det 2035-klimamål, der skal indgå i klimatopmødet COP30.

Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) forud for ministermøde i Aalborg.

Dermed ændrer en afstemning i EU-Parlamentet onsdag ikke på de danske planer for 2040-klimamålet.

– Som formandskabsland har Danmark den største respekt for EU-Parlamentet. Det er op til Parlamentet at beslutte, hvem der har ansvaret for at forhandle på deres side, siger Lars Aagaard.

Afstemningen i EU-Parlamentet onsdag betyder, at klimakritiske Patrioter for Europa indtil videre har ansvaret for at forhandle og formulere EU-Parlamentets holdning til 2040-målet.

Den position kan gruppen i teorien bruge til at forsinke processen med klimamålet i Parlamentet.

Eller alternativt bruge truslen om at forsinke klimamålet til at forsøge at presse den store borgerlige EPP-gruppe til at gå med i en aftale om sænke klimamålene.

Ifølge netmediet Politico har EPP-gruppens klimaordfører, Peter Liese, dog internt i gruppen åbnet for en ny afstemning, hvor EPP-gruppen vil støtte en hastebehandling af 2040-klimamålet.

Det vil i givet fald fratage Patrioter for Europa muligheden for at forsinke processen.

Med udtalelserne torsdag lægger Lars Aagaard op til at fokusere på den proces, som det danske EU-formandskab kan påvirke: arbejdet med at skabe enighed blandt EU-landene om 2040-målet.

Regeringens fokus på tempo i processen glæder Dansk Industri (DI):

– Grøn omstilling er et område, hvor vi kan handle selv og hurtigt i EU. Og det bør vi gøre, siger Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen.

I EU-Parlamentet har afstemningen skabt bekymring hos blandt andre De Grønne, fordi EPP-gruppen onsdag undlod at vedtage hasteproceduren og samtidig lægger stadig mere vægt på at beskytte konkurrenceevnen for EU’s virksomheder.

Men EPP-gruppen, som er politisk hjemsted for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, står fortsat bag EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

I sidste ende skal EU-Parlamentet sige ja til 2040-målet, før det er endeligt. Men det behøver Danmark som formandskabsland ikke at vente på.

Succeskriteriet for Danmark bliver i første omgang, om det lykkes at få EU-landene til at sige ja til 2040-klimamålet på et ministermøde den 18. september.

Samt om landene derfra går med til at udlede det 2035-mål, som skal sendes til FN forud for klimatopmødet i Belém i Brasilien til november.

Lykkes det, så kan Danmark leve med, at EU-Parlamentet tumler videre med de interne politiske opgør om processerne forud for de afsluttende forhandlinger.

For så vil EU-landene i september have gjort deres position klar.

I sidste ende er det 2035-målet, som EU-landene selv skal vedtage enstemmigt, der skal bruges på COP30 klimatopmødet til at presse Kina, USA og andre lande til at gøre mere for klimaet.

Og det bliver der formentlig brug for, fastslår Lars Aagaard:

– Når FN har gjort alle klimamålene op, vil jeg forvente, at opgørelsen vil vise, at vi ikke er på vej til nå målet om, at temperaturen maksimalt må stige 1,5 grader.

– Derfor har vi på klimatopmødet brug for at kunne se en vej fremad i forhold til at lukke hullet, siger Lars Aagaard.

Lykkes det omvendt ikke at skabe enighed blandt EU-landene, vil det blive set som et stort tab af EU’s troværdighed på klimaområdet forud for COP30.

Dyrere pakkerejser og kød var i juni med til at øge inflationen, som tog et lille spring i vejret.

Forbrugerpriserne steg nemlig med 1,9 procent, hvis man ser i forhold til samme måned året forinden.

Det viser tal fra Danmarks Statistik offentliggjort torsdag.

Stigningen var et nøk op i forhold til maj, hvor den tilsvarende stigning var på 1,6 procent.

Men junimånedens relativt beskedne stigning er ikke en, der får økonomer op i det røde felt.

– Vi er ude i stigninger, som er så små, at de højst kan kaldes krusninger på overfladen, siger Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Ifølge Danmarks Statistik trak prisstigninger på pakkerejser, kød og leje af sommerhus indekset op med 0,27 procentpoint.

Imens var der prisfald på tøj, elektricitet og mobiltelefoner.

Heller ikke Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri, mener, at stigningen er alarmerende.

Tværtimod hæfter han sig ved, at der er godt styr på prisudviklingen.

– Lav inflation, stigende realløn, rentefald og historisk stærk beskæftigelse sikrer danskerne en solid privatøkonomi, siger han i en skriftlig kommentar.

Danmark har ikke som sådan et inflationsmål – udover at den skal være stabil og lav – men Den Europæiske Centralbank har et mål på 2,0 procent.

Det mål oversteg Danmark og mange andre lande langt for blot få år siden, men sådan er det ikke længere.

Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom hos Sydbank, kalder det “en rigtig god nyhed, at inflationen er kommet under kontrol, efter at priserne løb løbsk i 2021 og 2022 og udhulede danskernes købekraft”.

Men han hæfter sig samtidig ved, at der er en lav forbrugertillid, som påvirkes af udviklinger både inden og uden for landet.

– Trumps toldtrusler og den generelle geopolitiske usikkerhed spiller en stor rolle i den lave forbrugertillid. Men det faktum, at smørret, benzinen og det hakkede oksekød ikke koster det, de plejer, spiller med al sandsynlighed også en væsentlig rolle i den lave forbrugertillid, vurderer Sproegel i en skriftlig kommentar.

Under coronanedlukningen i 2020 og 2021 skete der markante ændringer i danske skolebørns vægt.

Flere børn i landets 6. klasser blev undervægtige, mens der skete en stigning i andelen af børn med svær overvægt i landets 1. klasser.

Det viser et omfattende studie, der er lavet af forskere fra Aarhus Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Studiet er lavet på baggrund af data om flere end 400.000 danske skolebørn i 1. og 6. klasse før, under og efter coronapandemien.

Hvorvidt børnene har været undervægtige, normalvægtige, overvægtige eller svært overvægtige er vurderet ud fra deres bmi – body mass index – som udregnes på baggrund af deres højde og vægt.

En af forskerne bag studiet er Jens Meldgaard Bruun, som er professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Han kalder fundene for usædvanlige.

– At vægten ændrer sig så voldsomt under covid-19 er meget interessant. Forskydninger ses i alle bmi-kategorier fra undervægt til svær overvægt.

– Alle børn blev påvirket under covid-19, men nogle børn blev altså påvirket rigtig meget, og det var blandt andre de børn, der fik svær overvægt i sådan en grad, at andelen af børn med svær overvægt ikke er kommet tilbage til det tidligere niveau, siger Jens Meldgaard Bruun til Ritzau.

Jens Meldgaard Bruun understreger, at studiet ikke siger noget om årsagen til børnenes vægtændringer. Men han kobler alligevel vægttab og -stigninger til de forandringer i skolebørnenes hverdag, som covid-19 medførte.

– Den oplagte lære af dette studie er, at tager man børn ud af deres hverdag, deres faste rammer og rutiner, vil det påvirke alle børn.

– Alle børn blev taget ud af deres vanlige tilværelse, og det tyder på, at de spiste anderledes, end de plejede, og formentlig var fysisk aktive i et andet omfang end normalt, siger han.

Ifølge forskerne bag studiet har danske børns bmi overordnet ligget stabilt gennem de seneste to årtier, hvis man altså ser bort fra perioden under covid-19, hvor skolerne i perioder var lukket.

Forskerne har sammenlignet skolebørnenes bmi i tre perioder: før covid-19 fra 11. marts 2019 til 10. marts 2020, under covid-19 fra 1. september 2020 til 30. juni 2021 og efter covid-19 fra 1. august 2022 til 31. januar 2024.

Blandt børn i 6. klasse steg andelen af undervægtige fra 2,2 til 2,5 procent under corona. Det er i denne gruppe, at flere børn blev undervægtige, mens flere blev svært overvægtige blandt 1. klasserne.

Hos børn i landets 1. klasser steg andelen af svært overvægtige fra 2,8 procent før coronanedlukningerne til 5,2 procent under corona.

De data, der er brugt i studiet, er taget fra Børnedatabasen, som indeholder oplysninger om alle børn i danske folkeskoler fra obligatoriske sundhedsundersøgelser.

Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas kan måske indgå en aftale om våbenhvile i Gaza og frigivelse af gidsler inden for en til to uger.

Det siger en unavngiven, højtstående israelsk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Man skal dog ikke forvente, at aftalen kan indgås i løbet af et døgn, lød det.

Embedsmanden har udtalt sig på betingelse af anonymitet og talte med Reuters, mens Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var på besøg i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Kilden sagde, at hvis de to parter indgår en aftale om en våbenhvile på 60 dage, vil Israel bruge tiden på at udarbejde et forslag til en aftale om en permanent våbenhvile i området.

Embedsmanden understregede, at et sådant forslag vil kræve, at Hamas opgiver sin militære magt.

Hvis Hamas nægter, vil Israel fortsætte sine militære operationer, sagde embedsmanden til Reuters.

Sent onsdag lød det fra Hamas, at bevægelsen er gået med til at frigive ti gidsler som led i de indirekte forhandlinger med Israel, men at der stadig er flere knaster i forhandlingerne.

Blandt de øvrige emner, der fortsat forhandles om, er levering af nødhjælp til Gazastriben, en israelsk tilbagetrækning og hvad Hamas betegner som ægte garantier for en permanent våbenhvile, lød det.

USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff har sagt, at han håber, at en aftale om 60 dages våbenhvile kan indgås inden ugens udgang.

Forhandlingerne om våbenhvilen begyndte i Qatars hovedstad, Doha, søndag. Her mægler repræsentanter for USA, Qatar og Egypten mellem partner, der ifølge nyhedsbureauet AFP befinder sig i forskellige rum i samme bygning.

Det vurderes fortsat, at Hamas holder 50 gidsler i Gazastriben. Heraf formodes 30 at være døde.

Den 7. oktober 2023 angreb Hamas Israel og tog 251 gidsler med sig. 1200 personer blev dræbt.

I slutningen af november 2023 blev parterne enige om en våbenhvile, der endte med at vare syv dage. Her blev 105 gidsler frigivet, og omkring 240 palæstinensiske fanger i israelske fængsler blev løsladt.

Den 19. januar i år trådte en ny våbenhvile i kraft. Her blev 33 gidsler frigivet, og 1800 palæstinensiske fanger blev løsladt. Våbenhvilen brød sammen i marts, hvorefter Israel genoptog angrebene i Gaza.

Der er fra flere sider meldinger om, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, torsdag skal mødes.

Den første melding om mødet kom fra en unavngiven embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Også til nyhedsbureauet AFP har en unavngiven amerikansk embedsmand berettet, at der er planer om et møde.

Efterfølgende har Marija Zakharova, som er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, til det russiske nyhedsbureau Tass sagt, at man arbejder på at få et møde mellem de to i stand.

Mødet skal ifølge de amerikanske kilder finde sted torsdag i Malaysia.

AFP skrev natten til torsdag, at Rubio var landet i Kuala Lumpur, som er Malaysias hovedstad. Her skal han mødes med udenrigsministrene fra landene i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation Asean.

Organisationens 10 medlemslande er Brunei, Cambodia, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

En journalist fra Tass siger natten til torsdag dansk tid, at Lavrov også er landet i Malaysia. Det er dog ikke officielt bekræftet.

Det vil være det andet fysiske møde mellem Rubio og Lavrov.

Mødet vil finde sted i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt frustration over Ruslands præsident, Vladimir Putin, og over krigen i Ukraine.

Tirsdag sagde Trump, at Putins udtalelser om muligheden for fred er meningsløse.

Onsdag sagde det russiske styre i Kreml, at Rusland forholder sig “roligt” til kritikken, og at landet vil prøve at fikse det ødelagte forhold mellem USA og Rusland.

Det første møde mellem de to udenrigsministre fandt sted i Saudi-Arabien i februar. De har også flere gange talt i telefon sammen.

Reuters har set et udkast til en udtalelse fra Asean-landenes udenrigsministre. Her fremgår det, at de under besøget fra Rubio vil udtrykke en fælles bekymring.

– Bekymring over voksende globale handelsspændinger og voksende usikkerheder i det internationale økonomiske landskab, særligt de ensidige ændringer af toldsatser, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til torsdag underskrevet et dekret, der med virkning fra 1. august pålægger kobber en amerikansk importtold på 50 procent.

Det meddeler Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten nævner, at det sker, efter at han har modtaget en rapport vedrørende national sikkerhed.

Kobber benyttes i produktionen af blandt andet fly, skibe og ammunition, missilforsvarssystemer, radarsystemer og hypersoniske våben, skriver Trump.

Han tilføjer i sit opslag, at “dem bygger vi mange af”.

Kobber er ifølge præsidenten det næstmest benyttede materiale i det amerikanske forsvar.

Trump kritiserer sin forgænger, demokraten Joe Biden, for at have forværret USA’s industri inden for kobberproduktion, og at det nu vil ændre sig.

– USA vil endnu en gang opbygge en dominerende kobberindustri, skriver Trump.

USA har i forvejen pålagt metallerne aluminium og stål importtold.

Kort efter sin tiltrædelse 20. januar annoncerede Trump en told på aluminium og stål på 25 procent. Den er sidenhen blevet forhøjet til 50 procent.

Ud over de tre metaller overvejer Trump også at pålægge lægemidler en særskilt importtold på helt op til 200 procent. Det sagde han tirsdag ifølge Reuters på et regeringsmøde.

Trump nævnte samtidig, at han vil give medicinalproducenter omkring et år eller halvandet til at “få styr på tingene”.

Ifølge Forbes betyder det, at producenter får omkring et år til at flytte produktion til USA.

Trump-administrationen satte i april gang i en undersøgelse af lægemiddelindustrien. Det skete, med en begrundelse om at omfattende afhængighed af udenlandsk produktion af medicin er en trussel mod national sikkerhed.

Det er det amerikanske handelsministerium, der står for undersøgelsen. Den er endnu ikke offentliggjort.

Rusland affyrede omkring 18 missiler og 400 droner mod Ukraine natten til torsdag, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Reuters.

Angrebet er den anden dag i streg med meldinger om store angreb på Ukraine.

Det sker, samtidig med at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødes med sin amerikansk modpart, Marco Rubio, i Malaysia.

Angrebene har kostet tre personer livet i byen Kostjantynivka i det østlige Ukraine, oplyser Ukraines nationale akutberedskab sent onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En person meldes desuden såret.

I et opslag på beskedtjenesten Telegram lyder det, at angrebet har ødelagt en administrativ bygning. Beredskabet har her kunnet trække to lig ud fra ruinerne.

Brandvæsenet har desuden slukket brande i fire forskellige bygninger.

Kostjantynivka har i flere måneder været mål for angreb fra Rusland. Byen ligger i regionen Donetsk.

På Telegram skrev Vadym Filasjkin, som er guvernør i Donetsk, tidligere, at indbyggere bør overveje at forlade området og tage til “mindre farlige regioner i Ukraine.”

Ukraines hovedstad, Kyiv, meldes også at have været mål for angreb fra Rusland.

Ifølge byens militæradministration har to personer her mistet livet og omkring 12 er sårede.

– Desværre har vi to døde. Det her er mennesker, som blev slået ihjel af russerne, siger chefen for Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, på Telegram ifølge Reuters.

Militæradministrationen oplyser desuden, at angrebet på Kyiv varede i næsten ti timer, skriver AFP.

Tidligt torsdag morgen dansk tid står omfanget af materielle skader i byen ikke klart.

Ifølge Reuters har det ukrainske luftforsvar været i gang med et forsøg på at afværge angrebet.

Nyhedsbureauet dpa skrev tidligere, at det ukrainske luftforsvar advarede om både ballistiske missiler og droner. Alle indbyggere blev i den forbindelse opfordret til øjeblikkeligt at søge mod beskyttelsesrum.

Øjenvidner sagde, at der i løbet af natten kunne høres eksplosioner i byen.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.