Seneste nyheder

Kendisfrisøren Dennis Knudsen udgiver den 28. november bogen “Da bommen gik ned”.

Det skriver Buster Nordic, som udgiver bogen, i en pressemeddelelse.

Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.

– Jeg har valgt at fortælle min historie nu, fordi jeg ikke vil lade andre definere, hvem jeg er. Der er blevet sagt og skrevet så meget om mig, men sandheden er altid mere nuanceret end overskrifterne.

– Det her er min mulighed for at sætte ord på, hvad der sker – og hvad det gør ved mig som far, menneske og offentlig person, siger Dennis Knudsen i pressemeddelelsen.

Knudsen har fortalt sin historie til journalist Frederikke Stage. Han beskriver blandt andet, hvordan hele forløbet har haft personlige og økonomiske konsekvenser for ham.

I den meget omtalte sag fra havnen i Aarhus blev Dennis Knudsen frakendt kørekortet. Han blev også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel, og han fik konfiskeret sin Audi Q7.

Kendisfrisøren har tidligere fortalt i retten, at han “kollapsede” og fik en “nedsmeltning”, da han en aften i juli 2023 var i Aarhus for at nå dagens sidste afgang mod Sjællands Odde.

Færgebommen gik ikke op, fordi han var kommet for sent til at kunne køre om bord.

Men Knudsen insisterede på at komme med og henvendte sig til Molslinjens driftskontor for at tale med medarbejderen, der havde afvist ham.

Det resulterede i, at tre computerskærme røg på gulvet og to færgebomme blev revet af, hvorefter Dennis Knudsen satte kurs mod færgen.

Han blev mødt af en færgemedarbejder, der gjorde tegn til, at han skulle standse.

Men Knudsen fortsatte ifølge medarbejderen og klodsede først bremserne på bilen, idet kølerhjelmen ramte hendes mave.

Til sidst lagde hun sig op på bilens kølerhjelm for at undgå at havne under bilen og campingvognen, forklarede hun.

En igangværende nedlukning af statsapparatet i USA er onsdag blevet den længste i landet nogensinde.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at nedlukningen er gået ind i sit 36. døgn.

Den tidligere rekord for en nedlukning, som fandt sted under præsident Donald Trumps første embedsperiode, var 35 dage.

Nedlukningen blev en realitet, fordi Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

En nedlukning betyder, at statslige aktiviteter, der ikke er nødvendige, indstilles.

Ifølge AFP er der aktuelt 1,4 millioner føderalt ansatte i USA, som enten arbejder uden løn eller er på tvungent orlov som følge af nedlukningen.

Mandag meddelte brancheorganisationen Airlines for America (A4A), der repræsenterer en række af de store flyselskaber i landet, at flere end 3,2 millioner flypassagerer i USA er blevet ramt af forsinkelser eller aflysninger på grund af personaleudfordringer hos flyvelederne.

Få timer inden nedlukningen slog rekord, slog Trumps administration alarm over forstyrrelserne i flytrafikken.

Personalemanglen vil blive værre, og det kan være nødvendigt at lukke dele af landets luftrum, hvis den fortsætter, lød det.

– Hvis vi går en uge frem fra i dag, demokrater, vil I se masseforsinkelser af fly, sagde transportminister Sean Duffy på et pressemøde i byen Philadelphia i delstaten Pennsylvania.

Også blandt andet fødevarehjælp til amerikanere – den såkaldte Snap, der yder støtte til familier med lav indkomst gennem fødevarekuponer – er blevet ramt af nedlukningen.

Der har ifølge AFP i de seneste dage været skrøbelige tegn på fremskridt i Kongressen, hvor man skal nå til enighed om en midlertidig budgetlov.

Både Demokraterne og Republikanerne er dog fortsat urokkelige, når det kommer til det største stridspunkt i drøftelserne, som er de føderale sundhedsudgifter.

Demokraterne har hidtil stået fast på et krav om, at der skal prioriteres flere penge på sundhed i budgetaftalen, og de vil således kun stemme for en budgetaftale, hvis der bliver indgået en aftale om at forlænge et sundhedstilskud gældende millioner af amerikanere.

Republikanerne har derimod insisteret på, at de først vil se på sundhedsområdet, når der er givet grønt lys til en budgetaftale.

Der vil igen blive serveret kød og fisk, når musikfestivalen Northside finder sted i sommeren 2026.

Det skriver Northside i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Her erkender festivalchef Brian Nielsen, at det var en “stor fejl”, at festivalen i 2022 fjernede kød fra menuen.

Brian Nielsen siger, at en del har fravalgt Northside grundet festivalens vegetariske menu. Og det har presset økonomien.

– Vi må desværre erkende, at denne procentdel er endog meget stor, og at frasige os disse potentielle deltagere er simpelthen ikke økonomisk bæredygtigt for os. Det var en stor fejl, det vil vi gerne beklage, siger Brian Nielsen i pressemeddelelsen.

I 2022 valgte Northside, at deres madboder udelukkende skulle sælge vegetarisk mad. Det skete uden at spørge gæsterne, og det skulle man have gjort, lyder det nu.

Selv om der igen vil være muligheder med kød og fisk i madboderne på næste års festival, vil der fortsat være fokus på den plantebaserede menu.

Californiens vælgere har tirsdag stemt for at ændre en optegning af delstatens kongresvalgkredse.

Det viser prognoser fra medierne NBC News og Fox News. Det endelige resultat er ikke bekræftet.

De første resultater viser ifølge nyhedsbureauet AFP et overvældende flertal for forslaget, som bredt er blevet promoveret som en mulighed for at “give Trump en lærestreg”.

Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, har opfordret vælgerne til at stemme ja for at sikre Demokraterne fem ekstra pladser i kampen om kontrollen over Kongressen ved midtvejsvalget i 2026.

Demokraterne sidder aktuelt på 43 ud af Californiens 52 valgdistrikter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Gavin Newsom mener, at den nye optegning af valgkredse i Californien vil skabe lige vilkår, efter at Republikanerne i delstaten Texas tidligere på året vedtog en ny opdeling af valgkredse.

Det skete under pres fra Det Hvide Hus for at bevare et snævert flertal i Kongressen.

Taktikken med at ændre optegningen af valgkredse er kendt som “gerrymandering” og bruges af de to store partier til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Republikanerne har sagt, at der i Californien er tale om et åbenlyst forsøg på at øge Demokraternes magt. Ifølge dem vil forslaget berøve republikanere deres stemmeret i delstaten, der har en stor majoritet af demokrater.

Tirsdagens resultat er en stor sejr for guvernør Gavin Newsom, der i stigende grad gør krav på lederskabet af Det Demokratiske Parti på grund af sin vilje til at tage kampen op mod USA’s præsident, Donald Trump.

Kina forlænger suspenderingen af en forhøjet told på 24 procent på amerikanske varer i et år, men bevarer en basistold på 10 procent.

Det oplyser Kinas finansministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kinas toldkommission oplyser desuden ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Kina vil fjerne nogle toldsatser på op til 15 procent på amerikanske landbrugsvarer fra 10. november.

Demokraten Zohran Mamdani bliver ny borgmester i New York City. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

34-årige Mamdani siger i sin sejrstale, at valget af ham viser vejen til at besejre den amerikanske præsident, Donald Trump.

Trump har været en hård kritiker af den unge muslims socialistiske politik.

– Hvis nogen kan vise en nation, der er blevet forrådt af Donald Trump, hvordan man besejrer ham, så er det den by, der skabte ham, siger Zohran Mamdani i sejrstalen til sine tilhængere.

– I denne tid med politisk mørke vil New York være lyset, tilføjer han.

Mamdani var i forvejen et godt stykke foran sine modkandidater i meningsmålingerne.

Valget stod mellem blandt andre Mamdani, den tidligere demokratiske guvernør i delstaten Andrew Cuomo og republikaneren Curtis Sliwa.

Mamdani bliver byens yngste borgmester i over 100 år, skriver AP. Han er også den første muslimske borgmester i New York City.

Ifølge nyhedsbureauet har der været tale om den største valgdeltagelse ved et borgmestervalg i New York City siden 1969. Over to millioner vælgere deltog, oplyser byens valgnævn.

Blandt Mamdanis valgløfter er gratis offentlig transport, gratis pasning af børn i alderen seks uger til fem år og offentligt drevne supermarkeder.

Ifølge AP’s rundspørge blandt vælgere i New York City har især leveomkostninger og boligomkostninger været på vælgernes nethinder, da de gik i stemmeboksen.

Og det var netop det, som Mamdanis – primært digitale – valgkampagne fokuserede på.

Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, kalder tirsdagens valgresultater for en god aften for Demokraterne. Det skriver AP.

– Hvis republikanerne vil fortsætte med at følge Donald Trump blindt ned i kaossets afgrund, så lad dem gøre det. Resten af USA bevæger sig fremad, siger han i en udtalelse.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange kritiseret Mamdani offentligt. Trump har desuden sagt, at han måske vil trække den føderale støtte til byen, hvis Mamdani vinder valget.

– Det er meget usandsynligt, at jeg vil bidrage med føderale midler – ud over det absolutte minimum, som loven kræver, lød det fra præsidenten mandag.

Zohran Mamdani erstatter Eric Adams, som for godt en måned siden trak sig fra borgmestervalgkampen. Han var tidligere demokrat, men stillede op til valget som uafhængig.

Ud over New York City har Demokraterne vundet nattens valg i delstaterne New Jersey og Virginia, hvor sidstnævnte har fået sin første kvindelige guvernør.

Den demokratiske Abigail Spanberger har vundet guvernørvalget i den amerikanske delstat Virginia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 64-årige Spanberger, som tidligere har arbejdet i efterretningstjenesten CIA og være medlem af Kongressen, bliver den første kvindelige guvernør i Virginia.

Hun vinder guvernørvalget over den republikanske viceguvernør Winsome Earle-Sears.

Spanberger overtager posten fra delstatens republikanske guvernør, Glenn Youngkin, som på grund af delstatslig lovgivning ikke kunne genopstille til posten.

Ifølge Reuters har Spanbergers valgkampagne lagt vægt på, at leveomkostningerne i delstaten skal blive lavere, ligesom den har været præget af kritik af USA’s præsident, republikanske Donald Trump.

Trump har – siden han blev indsat i Det Hvide Hus i januar – skåret i landets føderale bureaukrati, hvilket har haft stor indflydelse i Virginia.

Virginia grænser op til forbundshovedstaden Washington D.C. og er hjemsted for et stort antal offentligt ansatte.

– Vi har sendt et budskab til verden om, at Virginia i 2025 valgte pragmatisme frem for partipolitik, lyder det fra Spanberger i hendes sejrstale.

– Vi valgte vores statsforbund over kaos.

Antallet af døde efter tyfonen Kalmaegi i Filippinerne er steget til over 90 efter den værste oversvømmelse i nyere tid.

Det skriver AFP på baggrund af nyhedsbureauets egen optælling.

Ifølge AFP står hundredtusindvis uden tag over hovedet efter oversvømmelser som følge af tyfonen, der har trukket spor af ødelæggelser hen over den centrale del af Filippinerne.

En talsperson for den hårdt ramte provins Cebu siger til AFP, at 35 lig er blevet bjærget fra en oversvømmet by ved kysten. Det bringer det samlede dødstal i provinsen op på 76.

Derudover har myndighederne bekræftet, at mindst 17 personer har mistet livet i andre provinser.

Tyfonen fortsætter onsdag over Palawan-øen mod vest og har sat kurs mod det Sydkinesiske Hav, der ligger mellem Filippinerne og Vietnam.

Nyhedsbureauet Reuters skriver om ødelæggelser i provinsen Cebu, der er et knudepunkt for turisme, hvor vandstanden efter oversvømmelser er faldet og har blottet ødelagte hjem, væltede køretøjer samt murbrokker.

Ifølge nyhedsbureauet AFP havde regnen tirsdag forvandlet gader til kanaler i flere byer i den centrale del af landet.

Kalmaegi har mistet noget af sin kraft, efter at den gik i land natten til tirsdag dansk tid, men ventes at genvinde sin styrke, mens den befinder sig over det Sydkinesiske Hav.

Det har det statslige vejrinformationscenter Pagasa oplyst i sin seneste vurdering, skriver Reuters.

Kalmaegi, der lokalt kaldes Tino, har forårsaget omfattende strømafbrydelser. Der er målt vindhastigheder på 33 meter per sekund og vindstød på godt 45 meter per sekund.

Vietnam er allerede begyndt at forberede sig på, at stormen går i land fredag.

Det er den 20. storm, der rammer Filippinerne i år. I september ramte supertyfonen Ragasa den nordlige del af landet og tvang både skoler og myndigheders kontorer til at lukke ned. Her døde over ti personer, og 400.000 blev evakueret.

Tyfonen rammer Filippinerne, lidt over en måned efter at et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,9 ramte det nordlige Cebu. Her omkom mindst 69.

Mindst syv personer er døde, og tallet forventes at stige yderligere, efter at et fragtfly tirsdag styrtede ned i Louisville i den amerikanske delstat Kentucky.

Det skriver Andy Beshear, der er guvernør i Kentucky, i et opslag på det sociale medie X.

– Nyhederne fra Louisville i aften er barske, da dødstallet har nået mindst syv, og det tal forventes at stige. Akutberedskab er på stedet og arbejder på at slukke branden og fortsætte efterforskningen, skriver han.

Der var tre personer om bord på fragtflyet fra logistik- og leveringsfirmaet UPS.

De tre er blandt de syv døde, siger myndigheder i Kentucky ifølge nyhedsbureauet Reuters.

11 personer meldes desuden såret i ulykken.

Flyet styrtede, kort efter at det var lettet omkring klokken 17.15 lokal tid – klokken 23.15 dansk tid.

Det brød efterfølgende ud i brand, hvilket medførte, at der også udbrød brande i flere bygninger i et industriområde uden for landingsbanen.

Det har medført, at lufthavnen i Louisville – som er en international lufthavn – har indstillet driften natten over amerikansk tid, siger embedsmænd ifølge Reuters.

Vragrester fra styrtet er desuden blevet spredt ud over to landingsbaner.

Lufthavnen ventes at genåbne onsdag morgen lokal tid.

Craig Greenberg, som er borgmester i Louisville, har ifølge nyhedsbureauet AFP oplyst, at UPS-flyet havde en stor mængde brændstof om bord.

Mediet BBC skriver, at der var i alt 144.000 liter brændstof på flyet.

Fragtflyet var på vej mod Honolulu på Hawaii.

Andy Beshear opfordrede tidligere beboere til at holde sig langt væk fra ulykkesstedet.

– Der kan stadig være personer, der skal reddes. Undgå at være årsagen til, at redningsfolkene ikke kan nå frem til dem, sagde Beshear.

– Der er stadig farlige ting, som kan antænde og potentielt eksplodere, lød det.

USA’s militær har udført et dødeligt angreb mod et skib i internationalt farvand i den østlige del af Stillehavet.

Det skriver den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på X natten til onsdag dansk tid.

Her lyder det, at to mænd, som befandt sig på skibet, mistede livet i angrebet.

Ifølge USA var der tale om det, som landet kalder narkoterrorister. Deres nationalitet fremgår ikke umiddelbart.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet var involveret i ulovlig narkotikasmugling langs en kendt rute for narkotikahandel, og at skibet fragtede narkotika, lyder det fra Hegseth.

I opslaget deler ministeren også et 18-sekunder langt videoklip, hvor man kan se en båd, der ligger i vandet, og som eksploderer, efter at den tilsyneladende bliver ramt af et luftangreb.

– Vi vil finde og standse ethvert fartøj, der har til hensigt at smugle stoffer til USA for at forgifte vores indbyggere. At beskytte fædrelandet er vores topprioritet. Ingen kartelterrorist har en chance over for det amerikanske militær.

Ti personer er døde, og omkring 20 personer er kommet til skade efter en brand på et plejehjem i byen Tuzla i det nordlige Bosnien sent tirsdag aften.

Det oplyser plejehjemmet ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Branden udbrød omkring klokken 20.45 tirsdag aften.

Det bosniske medie Federalna TV rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at branden var slukket omkring klokken 22.00.

Ersija Asceric Mujedinovic, der er talsperson for University Clinical Centre Tuzla, oplyser til mediet tuzlanski.ba, at flere patienter er i behandling for kulilteforgiftning.

Mediet skriver desuden, at brandfolk, politibetjente, medicinsk personale og ansatte på plejehjemmet er blandt de tilskadekomne.

Det fremgår ikke, hvad der forårsagede branden på plejehjemmet.

USA’s præsident, Donald Trump, har igen nomineret mangemilliardæren Jared Isaacman til posten som chef for Nasa.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– I aften er jeg glad for at nominere Jared Isaacman, der er en dygtig erhvervsleder, filantrop, pilot og astronaut, som administrator for Nasa, lyder det.

Sætningen er en nærmest tro kopi af et opslag, som Trump lagde op på Truth Social i december, før han tiltrådte præsidentembedet for anden gang i januar.

Også her udpegede Trump nemlig Isaacman som kommende chef for det amerikanske rumagentur.

I juni lød det så fra Trump, at han ville trække nomineringen tilbage. Der lød ingen forklaring på tilbagetrækningen.

I opslaget natten til onsdag lyder der ingen forklaring på, hvad der har ændret sig siden juni, og hvorfor Trump nominerer Isaacman igen.

Isaacman, som er grundlægger og direktør for virksomheden Shift4 Payments, blev i 2024 den første privatperson på rumvandring.

Han er ifølge AFP en fremtrædende skikkelse i den kommercielle rumfart gennem sine samarbejder med Elon Musk-ejede SpaceX. Nyhedsbureauet omtaler Isaacman som allieret med Musk.

Som chef for Nasa kan Isaacman måske stå over for interessekonflikter på grund af de økonomiske forbindelser til Musk, har AFP skrevet.

Musk og Trump havde tidligere på året et offentligt skænderi på sociale medier.

Musk var engang én af Trumps nærmeste rådgivere og stod i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge), som skulle finde besparelser i det offentlige.

Men forholdet mellem de to mænd brast, da Musk offentligt kritiserede den budgetpakke, som Trump har kaldt for “Big, Beautiful Bill”, på sociale medier. Lovpakken blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i starten af juli.

Trump svarede igen, og Musk hævdede blandt andet, at Trumps navn stod i de omstridte Epstein-dokumenter, der stammer fra sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Nasas fungerende chef, Sean Duffy, åbnede i oktober en månelandingskontrakt til Artemis 3 for andre udbydere end SpaceX, fordi der har hersket tvivl om, hvorvidt SpaceX kan nå at levere Starship-månelanderen i tide.

Ukraines militær melder tirsdag om angreb på et olieraffinaderi og en kemikaliefabrik langt inde i Rusland.

Generalstaben, der er den øverste ledelse ved Ukraines militær, skriver på beskedtjenesten Telegram, at militæret har udført et angreb på et raffinaderi tilhørende olieselskabet Lukoil i byen Kstovo i Nizjnij Novgorod-regionen.

Kstovo ligger omkring 450 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

Generalstaben hævder, at raffinaderiet leverer olie til det russiske militær. Omfanget af skaderne er i gang med at blive vurderet, lyder det videre.

Rusland har ikke kommenteret angrebet, men guvernøren i Nizjnij Novgorod-regionen, Gleb Nikitin, siger, at det russiske luftforsvar har afværget et angreb udført med 20 droner nær Kstovo.

Den øverste ledelse ved Ukraines militær melder desuden om et ukrainsk droneangreb på en kemikaliefabrik i det centrale Rusland.

Angrebet på fabrikken, der ligger i republikken Bashkortostan, har ifølge generalstaben ved Ukraines militær forårsaget betydelig skade.

Regionale myndigheder i Bashkortostan bekræfter, at ukrainske droner har beskadiget en fabrik i byen Sterlitamak, men at anlægget fortsat er i drift.

Sterlitamak ligger omkring 1400 kilometer øst for Moskva.

Ukraine har gennem flere måneder rettet angreb mod blandt andet olieraffinaderier og -depoter i Rusland.

Ruslands olieproduktion har den seneste tid fået stor opmærksomhed fra USA’s præsident, Donald Trump, der mener, at eksporten af russisk olie er med til at finansiere krigen i Ukraine.

I slutningen af august fordoblede Trump den amerikanske importtold på indiske varer fra 25 til 50 procent og begrundede det med indiske indkøb af russisk olie.

Trump har også opfordret andre lande til indføre sanktioner mod lande, der køber olie og gas fra Rusland.

I oktober meddelte USA’s finansministerium, at det har indført sanktioner mod Lukoil og også Rosneft, der er et andet russisk energiselskab.

Reuters/

Chancerne for at gå videre i Champions League svinder i den grad ind for formsvage FC København.

På bundlinjen står der blot et point for fire kampe, efter at holdet tirsdag aften blev banket 4-0 af Tottenham på udebane.

I det nordlige London dannede et par store fejl af målmand Dominik Kotarski grundlag for, at Thomas Frank tog sin anden sejr i turneringen som træner for storholdet.

Tottenham var kun ti mand på banen det meste af anden halvleg, men formåede alligevel at være klart bedst og gøre sejren større.

Mens Tottenham kravler op i den sjove ende af den 36 hold store tabel, er FCK en del af bunden.

Eneste gode nyhed for FCK var, at holdet tilsyneladende slap derfra uden skader.

Til kampen på det topmoderne stadion vendte Gabriel Pereira tilbage efter sygdom, men han så noget rusten ud i det centrale midterforsvar.

En opspilsfejl højt på banen fra brasilianeren blev kostbar efter 19 minutter, men kun fordi Dominik Kotarski samtidig drog ud på en gedigen skovtur.

Det udnyttede Brennan Johnson til at afdrible kroaten og sparke bolden i det tomme mål.

Forinden havde FCK stillet sig tilfreds med at stå lavt på banen og overlade initiativet til Tottenham, som ikke for alvor havde været farlig.

Scoringen gav til gengæld værterne tro på mere, og det burde også være blevet 2-0 inden pausen.

Rapfodede Xavi Simons serverede bolden for en helt fri Randal Kolo Muani, som på forunderlig vis formåede at ramme drikkedunken ved siden af buret.

PSG-lejesvenden har stadig sit første mål til gode i Tottenhams trøje, og han virkede igen blottet for selvtillid, da han lige før pausen pandede et perfekt indlæg over mål.

Tottenham havde brug for fejl fra gæsterne for at score, og kort inde i anden halvleg kom der endnu en gave fra Kotarski.

Keeperen kom for sent frem til en lang bold, og hans forsøg på at losse den væk blev blokeret.

Muani var først på den lidt tilfældige bold, som han lagde til rette for Wilson Odobert, der med indersiden øgede til 2-0.

Spændingen så ud til at være punkteret, men ud af det blå fik de danske mestre en livline.

En hasarderet tackling af målscoreren Johnson blev takseret til et rødt kort til stor frustration for hovedparten af de 49.565 tilskuere.

Men de genfandt hurtigt det gode humør, som generelt prægede aftenen på Tottenham Hotspur Stadium.

FCK satsede mere offensivt og blev straffet prompte.

To omstillinger endte inden for få minutter med scoringer. Først drev Micky van de Ven bolden imponerende frem på egen hånd, før han udplacerede Kotarski.

Og umiddelbart efter tegnede João Palhinha konturerne af en ydmygelse.

Overliggeren forhindrede otte minutter før tid Richarlison i at forværre afklapsningen, og i tillægstiden brændte han også et straffespark, men det lever Tottenham nok med på en dag, hvor holdets sløje hjemmebanestatistik blev forbedret.

Et fransk par, der har været tilbageholdt i Iran i over tre år, er tirsdag blevet løsladt fra et fængsel i hovedstaden, Teheran.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Enorm lettelse. Cécile Kohler og Jacques Paris, der har været tilbageholdt i tre år i Iran, er blevet løsladt fra Evin-fængslet og er på vej til den franske ambassade i Teheran.

– Jeg glæder mig over det her første skridt. Vi fortsætter dialogen, så de kan komme tilbage til Frankrig hurtigst muligt, skriver han.

Lidt senere oplyser den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, at parret er ankommet på ambassaden og er i god behold. Men det står ikke klart, hvornår de kan få lov til at forlade landet.

For de er kun betinget løsladt, og der foregår fortsat en retssag om deres løsladelse, meddeler Irans udenrigsministerium.

De to lande har i flere år forhandlet om tilbageholdelsen af det franske par. Ifølge Frankrig blev de anholdt uden en gyldig grund.

41-årige Cécile Kohler og 72-årige Jacques Paris blev anholdt under en rejse i maj 2022. De blev anklaget for spionage, men deres familier har fortalt, at de udelukkende tog til Iran som turister.

Parret er blandt flere franskmænd og andre europæere, der i de seneste år er blevet tilbageholdt i Iran. Flere af de europæiske lande – heriblandt Frankrig – hævder, at Iran tager dem som gidsler for at kunne få indrømmelser i forhandlinger med vestlige lande.

Frankrig har desuden anklaget Iran for at tilbageholde franskmænd under torturlignende forhold.

Begge anklager afviser Iran.

Efter anholdelsen af de to franskmænd – som er blevet idømt fængselsstraffe på 17 og 20 år – gik Frankrig til FN’s internationale domstol i Haag.

Men i september droppede domstolen sagen – efter ønske fra Frankrig. Det førte til spekulationer om en mulig forhandling mellem landene.

Det er tidligere kommet i stand, at vestlige lande har løsladt iranere til gengæld for deres egne statsborgere, og Iran har sagt, at der kan blive tale om en byttehandel, hvor iraneren Mahdieh Esfandiari bliver løsladt.

Hun er sigtet i Frankrig for på sociale medier at billige terror.

Den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, har tirsdag på fransk tv afvist at svare på, om der er indgået en aftale med Iran.

AFP

Flytrafikken er genoptaget i lufthavnen i Belgiens hovedstad, Bruxelles, efter at luftrummet var lukket to gange tirsdag aften.

Det skriver mediet Het Laatste Nieuws klokken 23.10.

Et fly til Bulgariens hovedstad, Sofia, er afgået, og der er igen aktivitet på landingsbanerne, skriver mediet.

Årsagen til nedlukningerne var meldinger tidligere på aftenen om, at der var blevet set en drone.

Kurt Verwilligen, som er talsperson for den belgiske lufttrafiktjeneste, sagde til nyhedsbureauet Reuters, at en drone blev set nær lufthavnen i Bruxelles kort før klokken 20.

Som en sikkerhedsforanstaltning blev lufthavnen herefter lukket.

En af de flypassager, der blev påvirket af nedlukningen, var Danmarks finansminister, Nicolai Wammen (S), der tirsdag aften befandt sig i Belgiens hovedstad.

– Dagens EU-møder i Bruxelles slutter med nedlukning af lufthavnen på grund af droneobservationer. Kan blive en lang nat, skrev Wammen i et opslag på det sociale medie Facebook.

De to nedlukninger har givet store udfordringer for de flyselskaber, der opererer fra lufthavnen.

Flyselskabet Brussels Airlines oplyser til Het Laatste Nieuws, at selskabet tirsdag aften har været nødsaget til at aflyse 16 afgange fra Bruxelles.

– Derudover har vi haft omkring otte fly, som vi har omlagt til alternative lufthavne – for eksempel Oostende, Charleroi, Eindhoven og Maastricht, siger talsperson Nico Cardone til mediet.

Bruxelles er ikke den eneste belgiske lufthavn, der har haft problemer tirsdag aften.

Også lufthavnen i Liège har meldt om lukket luftrum.

Lufthavnen i Bruxelles havde sidste år omkring 24 millioner passagerer, mens lufthavnen i Liège er væsentligt mindre.

Droneobservationerne tirsdag har fået indenrigs- og sikkerhedsminister i Belgien Bernard Quintin til at bede Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at indkalde det nationale sikkerhedsråd til møde, skriver Het Laatste Nieuws.

Der har i Europa været stor opmærksomhed på droner, efter at blandt andet Københavns Lufthavn i september lukkede luftrummet som følge af meldinger om droner.

Israel har modtaget liget af et gidsel fra Røde Kors i Gaza.

Det oplyser det israelske premierministerkontor tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den seneste overdragelse sker som led i den igangværende aftale om våbenhvile i Gaza.

– Israel har via Røde Kors modtaget en kiste med et faldent gidsel, der blev overdraget til det israelske militær og Shin Bet (efterretningstjeneste, red.), står der i en meddelelse fra premierministerkontoret.

Senere tirsdag bekræfter kontoret i et opslag på det sociale medie X, at en undersøgelse har bekræftet ligets identitet.

Tirsdagens overdragelse sker, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas tidligere på dagen sagde, at det havde fundet liget af et gidsel i Shejaia, som er en forstad til Gaza By.

Gidslet var blevet fundet i et område, som Israel havde givet Hamas og Den Internationale Røde Kors Komité adgang til.

En våbenhvile, som USA var med til at forhandle på plads, har været gældende i Gaza siden 10. oktober.

De fleste kampe er ophørt. Men parterne har beskyldt hinanden for gentagne brud på våbenhvileaftalen, der indeholder en række faser, som endnu ikke er trådt i kraft – og som kan blive ganske svære at få gennemført.

Blandt andet skal Hamas ifølge aftalen afvæbnes.

Hamas har frigivet de sidste levende gidsler, siden den seneste aftale kom i stand – nemlig 20. Men inden tirsdag manglede otte ud af 28 døde gidsler fortsat at blive givet tilbage.

Israel har beskyldt Hamas for at trække processen med at overdrage de døde gidsler i langdrag.

Imens har den palæstinensiske gruppe sagt, at processen er langsom, da mange er begravet under murbrokkerne i det krigshærgede Gaza.

Det var den 7. oktober 2023, at Hamas førte an i et angreb mod Israel, der kostede 1200 mennesker livet, mens 251 gidsler blev taget med til Gaza.

Israels offensiv i Gaza har dræbt over 68.000 palæstinensere ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza.

En stor politiindsats, som kostede 121 mennesker livet i Rio de Janeiro, var en “massakre” og bør undersøges.

Det siger den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der var en massakre, og jeg mener, at det er vigtigt at få fastslået de omstændigheder, som den fandt sted under, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP under et interview med internationale journalister.

Aktionen i den brasilianske millionby i sidste uge var rettet mod en narkotikabande. Tusindvis af betjente var indsat i kampen mod banden, og der var også adskillige pansrede køretøjer.

Fire betjente var blandt de mange døde.

Efter aktionen viste billeder, hvordan lig var blevet lagt på en lang række på en gade i Rio de Janeiro. Billederne har ført til fordømmelse fra menneskerettighedsaktivister.

– Dommerkendelsen handlede om at gennemføre arrestordrer, ikke et massedrab – og alligevel var der et massedrab, siger Luiz Inacio Lula da Silva ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Operationen fandt sted 28. oktober og var den mest dødbringende i Brasiliens historie.

Den var rettet mod banden Comando Vermelho, Den Røde Kommando, som er en af Brasiliens mest magtfulde kriminelle grupper.

Den kontrollerer narkotikahandlen i flere favelaer, som er navnet på de ofte fattige og tæt befolkede områder, hvor folk typisk ikke har tilladelse til at bygge deres bolig – og hvoraf flere ligger i millionbyens bakkede landskab.

Trods rettighedsgruppers kritik viser målinger ifølge AFP, at mange borgere i Rio de Janeiro støttede politiaktionen.

Også guvernøren i Rio de Janeiro, Claudio Castro, har betegnet aktionen som en succes. Han har sagt, at de eneste “sande ofre” var de betjente, der mistede livet. Alle andre dræbte var kriminelle, har han sagt.

Lula siger, at det “hårde faktum er, at angående dødstallet ser nogle måske operationen som en succes”.

– Men når man ser det som et delstatsligt tiltag, var den katastrofal, siger præsidenten ifølge Reuters.

Udtalelserne er Lula kommet med i byen Belém, hvor FN’s klimatopmøde COP30 begynder næste uge.

Hvis det står til Venstre, skal et grundprincip i forbindelse med ejendomsvurderingerne fjernes.

Det siger politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) til Berlingske.

Ejendomsvurderingerne har blandt andet været kritiseret for, at grundværdierne i en lang række tilfælde har været højere end ejendomsværdien.

Regeringspartiet vil ifølge Jan E. Jørgensen konkret fjerne princippet om at vurdere en grund efter den bedst mulige økonomiske anvendelse, sådan som det er i dag. I stedet for skal der vurderes efter, hvad der faktisk står på grunden her og nu.

– For at skære forslaget helt ud i pap: Hvis du har en villa, så skal den vurderes som en villa med en villagrund under. Og hvis lokalplanen siger, at villaen kan rives ned, og der kan bygges et højhus på grunden, så skal ejeren først beskattes af det til den tid, hvis det bliver bygget, siger Jan E. Jørgensen til Berlingske.

De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede. De fleste boligejere har nu modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.

De skævheder, der er kommet frem i medierne i forbindelse med ejendomsvurderinger, skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man netop følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.

Skatteordfører Ammar Ali fra Moderaterne, et andet regeringsparti, skriver til Berlingske, at Venstres forslag lyder fint:

– Efter vores opfattelse bør grunde vurderes ud fra de faktiske forhold på grunden, ikke ud fra en teoretisk “bedst mulig økonomisk udnyttelse”.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skriver til Berlingske, at hun står bag “de bærende søjler i forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016”. Altså at grunde skal vurderes ud fra grundens bedste økonomiske anvendelse.

Praktiserende læger kan fremover få over en million kroner i støtte fra Region Sjælland, hvis de åbner en praksis i en af de kommuner, hvor der er størst mangel på læger.

Det er en del af en ny tilskudsordning, som Region Sjælland tirsdag beskriver i en pressemeddelelse.

Op til 1.250.000 kroner kan en læge få for at slå sig ned i kommuner som Lolland, Odsherred og Slagelse.

Det gælder for 9 kommuner ud af de i alt 17 i regionen.

Eksisterende klinikker kan også få tilskud til at udvide med en eller flere læger, og samtidig får nye læger lovning på et beløb svarende til 1100 patienter, hvis de har få patienter.

Håbet er, at man kan lokke flere praktiserende læger til at søge væk fra de største byer i landet.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få flere praktiserende læger. Jeg håber, at denne økonomiske gulerod er med til at overbevise dem, der overvejer at blive praktiserende læge i Region Sjælland, siger regionsrådsformanden Trine Birk Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Det er målet i Region Sjællands budgetaftale for næste år, at der i løbet af 2026 skal komme 56 flere læger til regionen.

Samtidig vil regionen også have flere af de nuværende praktiserende læger til at blive længere på arbejdsmarkedet. Klinikker med læger over 63 år får derfor et tilskud.

Foruden kommunerne Lolland, Odsherred og Slagelse er det også i Kalundborg, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Greve og Stevns kommuner, at nye læger kan få guleroden på over en million kroner.

Pengene kommer fra en aftale mellem regeringen og Danske Regioner. Den handler om, hvordan sundhedsreformen fra 2024 skal implementeres.

Et af de store temaer i reformen er, at det nære sundhedsvæsen i Danmark skal forbedres. Det skal et øget antal praktiserende læger hjælpe med.

Samtidig skal sundhedsvæsnet være mere lige, har partierne bag reformen sagt. Men det er noget af en opgave, for det har vist sig at være svært at tiltrække nye praktiserende læger til især nordjyske og vestsjællandske kommuner.

I Nordjylland har man blandt andet sat optaget på lægeuddannelsen i Aalborg op, og regionen vil så forsøge at fastholde lægerne efter endt uddannelse.