Seneste nyheder

Der er fra flere sider meldinger om, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, torsdag skal mødes.

Den første melding om mødet kom fra en unavngiven embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Også til nyhedsbureauet AFP har en unavngiven amerikansk embedsmand berettet, at der er planer om et møde.

Efterfølgende har Marija Zakharova, som er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, til det russiske nyhedsbureau Tass sagt, at man arbejder på at få et møde mellem de to i stand.

Mødet skal ifølge de amerikanske kilder finde sted torsdag i Malaysia.

AFP skrev natten til torsdag, at Rubio var landet i Kuala Lumpur, som er Malaysias hovedstad. Her skal han mødes med udenrigsministrene fra landene i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation Asean.

Organisationens 10 medlemslande er Brunei, Cambodia, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

En journalist fra Tass siger natten til torsdag dansk tid, at Lavrov også er landet i Malaysia. Det er dog ikke officielt bekræftet.

Det vil være det andet fysiske møde mellem Rubio og Lavrov.

Mødet vil finde sted i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt frustration over Ruslands præsident, Vladimir Putin, og over krigen i Ukraine.

Tirsdag sagde Trump, at Putins udtalelser om muligheden for fred er meningsløse.

Onsdag sagde det russiske styre i Kreml, at Rusland forholder sig “roligt” til kritikken, og at landet vil prøve at fikse det ødelagte forhold mellem USA og Rusland.

Det første møde mellem de to udenrigsministre fandt sted i Saudi-Arabien i februar. De har også flere gange talt i telefon sammen.

Reuters har set et udkast til en udtalelse fra Asean-landenes udenrigsministre. Her fremgår det, at de under besøget fra Rubio vil udtrykke en fælles bekymring.

– Bekymring over voksende globale handelsspændinger og voksende usikkerheder i det internationale økonomiske landskab, særligt de ensidige ændringer af toldsatser, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til torsdag underskrevet et dekret, der med virkning fra 1. august pålægger kobber en amerikansk importtold på 50 procent.

Det meddeler Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten nævner, at det sker, efter at han har modtaget en rapport vedrørende national sikkerhed.

Kobber benyttes i produktionen af blandt andet fly, skibe og ammunition, missilforsvarssystemer, radarsystemer og hypersoniske våben, skriver Trump.

Han tilføjer i sit opslag, at “dem bygger vi mange af”.

Kobber er ifølge præsidenten det næstmest benyttede materiale i det amerikanske forsvar.

Trump kritiserer sin forgænger, demokraten Joe Biden, for at have forværret USA’s industri inden for kobberproduktion, og at det nu vil ændre sig.

– USA vil endnu en gang opbygge en dominerende kobberindustri, skriver Trump.

USA har i forvejen pålagt metallerne aluminium og stål importtold.

Kort efter sin tiltrædelse 20. januar annoncerede Trump en told på aluminium og stål på 25 procent. Den er sidenhen blevet forhøjet til 50 procent.

Ud over de tre metaller overvejer Trump også at pålægge lægemidler en særskilt importtold på helt op til 200 procent. Det sagde han tirsdag ifølge Reuters på et regeringsmøde.

Trump nævnte samtidig, at han vil give medicinalproducenter omkring et år eller halvandet til at “få styr på tingene”.

Ifølge Forbes betyder det, at producenter får omkring et år til at flytte produktion til USA.

Trump-administrationen satte i april gang i en undersøgelse af lægemiddelindustrien. Det skete, med en begrundelse om at omfattende afhængighed af udenlandsk produktion af medicin er en trussel mod national sikkerhed.

Det er det amerikanske handelsministerium, der står for undersøgelsen. Den er endnu ikke offentliggjort.

Rusland affyrede omkring 18 missiler og 400 droner mod Ukraine natten til torsdag, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Reuters.

Angrebet er den anden dag i streg med meldinger om store angreb på Ukraine.

Det sker, samtidig med at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødes med sin amerikansk modpart, Marco Rubio, i Malaysia.

Angrebene har kostet tre personer livet i byen Kostjantynivka i det østlige Ukraine, oplyser Ukraines nationale akutberedskab sent onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En person meldes desuden såret.

I et opslag på beskedtjenesten Telegram lyder det, at angrebet har ødelagt en administrativ bygning. Beredskabet har her kunnet trække to lig ud fra ruinerne.

Brandvæsenet har desuden slukket brande i fire forskellige bygninger.

Kostjantynivka har i flere måneder været mål for angreb fra Rusland. Byen ligger i regionen Donetsk.

På Telegram skrev Vadym Filasjkin, som er guvernør i Donetsk, tidligere, at indbyggere bør overveje at forlade området og tage til “mindre farlige regioner i Ukraine.”

Ukraines hovedstad, Kyiv, meldes også at have været mål for angreb fra Rusland.

Ifølge byens militæradministration har to personer her mistet livet og omkring 12 er sårede.

– Desværre har vi to døde. Det her er mennesker, som blev slået ihjel af russerne, siger chefen for Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, på Telegram ifølge Reuters.

Militæradministrationen oplyser desuden, at angrebet på Kyiv varede i næsten ti timer, skriver AFP.

Tidligt torsdag morgen dansk tid står omfanget af materielle skader i byen ikke klart.

Ifølge Reuters har det ukrainske luftforsvar været i gang med et forsøg på at afværge angrebet.

Nyhedsbureauet dpa skrev tidligere, at det ukrainske luftforsvar advarede om både ballistiske missiler og droner. Alle indbyggere blev i den forbindelse opfordret til øjeblikkeligt at søge mod beskyttelsesrum.

Øjenvidner sagde, at der i løbet af natten kunne høres eksplosioner i byen.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Flere indbyggere i den sydfranske by Marseille er onsdag vendt hjem til huse, som er blevet ødelagt i den skovbrand, der har raset i udkanten af byen.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Flere huse er enten blevet ødelagt eller voldsomt beskadiget, ligesom biler står udbrændte og sorte tilbage.

Flere end 1000 brandfolk er blevet sendt på arbejde i forsøget på at få kontrol over branden, meldte regionale myndigheder onsdag. Branden var sent onsdag endnu ikke helt slukket.

Fra myndighederne lyder det, at 76 hjem som følge af branden er ubeboelige – og at en række andre har fået skader.

Flere uger uden regn har givet branden fordelagtige forhold, ligesom vind løbende har givet den styrke.

Et område på i alt omkrig 750 hektar er ifølge AFP blevet forvandlet til aske.

Cirka 400 personer har som følge af skovbranden været nødt til at forlade deres hjem, og tidligere blev 15.000 indbyggere i det nordlige Marseille, som er Frankrigs næststørste by, bedt om at holde sig inden døre for at undgå røg.

Branden menes at være startet tirsdag aften i Pennes-Mirabeau, som ligger nord for storbyen. Det skete tilsyneladende, da et køretøj brød i brand på en motorvej.

Thierry Heraud kunne som en af de første indbyggere i området se, at hans hjem var truet af branden.

Han siger, at flammerne spredte sig så hurtigt, at det lignede en massakre.

Den lille havneby Estaque er ifølge AFP blevet hårdest ramt af branden.

Nyhedsbureauet beskriver, hvordan cykler, der stod i en have, har fuldstændigt mistet deres form som følge af varmen.

Den 79-årige indbygger Joelle Marrot, fortæller, at den ene side af hendes hus er blevet brændt. Hendes nabos hus er fuldstændigt udbrændt.

– Der er ikke noget tag, det er forfærdeligt, siger hun.

Den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, ventes at miste en stor del af dens mest fremtrædende medarbejdere, hvilket skaber usikkerhed om USA’s rummissioner.

Det skriver det amerikanske medie Politico på baggrund af dokumenter, som mediet er kommet i besiddelse af.

Mindst 2145 ansatte højt i hierarkiet er parat til at forlade Nasa, der står over for besparelser under USA’s præsident Donald Trumps administration.

Størstedelen af de 2145 ansatte befinder sig på løntrin 13 til 15, fremgår det af dokumenterne. Løntrin 15 er det højeste på lønskalaen for føderalt ansatte i USA.

En unavngiven Nasa-ansat, der har taget imod en fratrædelsesordning, siger til Politico, at rumorganisationen risikerer at stå med et hul i ledelsen de kommende år.

– Der vil opstå et markant hul i den næste gruppe, siger personen.

1818 af de ansatte har deres arbejdsområder inden for videnskab og bemandede rumflyvninger, viser dokumenterne.

Politico skriver, at medarbejdersituationen potentielt kan skade den amerikanske regerings mål om at bringe astronauter til Månen inden midten af 2027 og senere til Mars.

Donald Trumps administration har i sit foreslåede budget for 2026 fjernet 25 procent af Nasas finansiering, hvilket betyder, at medarbejderstaben i Nasa skal reduceres med mere end 5000 ansatte.

Hvis budgettet godkendes af Kongressen, vil det ifølge Politico betyde, at Nasa skal operere med det mindste budget og den mindste medarbejderstab siden begyndelsen af 1960’erne.

Talsperson for Nasa Bethany Stevens fortæller, at Nasa befinder sig i en situation, hvor der må prioriteres, men at det er muligt.

– Vi arbejder tæt sammen med administrationen for at sikre, at Amerika fortsat fører an inden for rumforskning og tager skridt henimod vores målsætninger – blandt andet Månen og Mars, siger Stevens.

Trump meddeler natten til torsdag på Truth Social, at transportminister Sean Duffy også skal varetage opgaven som fungerende direktør for Nasa.

– Han kommer til at blive en fantastisk leder af rumfartsorganisationen, som er vigtigere end nogensinde, selv hvis det kun er for en kort periode. Tillykke, og tak, Sean!, skriver Trump.

Hamas er gået med til at frigive ti gidsler som led i de indirekte forhandlinger med Israel.

Det meddeler den militante palæstinensiske bevægelse onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er dog stadig flere knaster i forhandlingerne.

Blandt de øvrige emner, der fortsat forhandles om, er levering af nødhjælp til Gazastriben, en israelsk tilbagetrækning og “ægte garantier” for en permanent våbenhvile, meddeler Hamas.

Gruppens repræsentanter siger videre, at forhandlingerne er vanskelige på grund af Israels “kompromisløshed”.

Hamas menes fortsat at holde 50 gidsler i Gazastriben. 30 af dem formodes at være døde.

Tirsdag mødtes Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington D.C. De to mødtes også mandag, hvor de har drøftet situationen i Gaza.

Fra Netanyahu lød det onsdag, at tirsdagens møde havde fokuseret på indsatsen for at befri gidsler fra Gaza.

USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff har udtrykt håb om, at der kan indgås en aftale om 60 dages våbenhvile mellem Israel og Hamas inden ugens udgang.

Qatar er sammen med Egypten og USA mæglere i forhandlinger om en sådan aftale. Forhandlingerne begyndte i Qatars hovedstad, Doha, søndag.

Her er repræsentanter for Israel og den militante bevægelse Hamas til stede, hvor de ifølge nyhedsbureauet AFP befinder sig i forskellige rum i den samme bygning.

En unavngiven kilde med kendskab til Hamas’ side af forhandlingerne siger til Reuters, at de første fire dage med drøftelser i Doha ikke har givet nogen store gennembrud.

Ifølge kilden har Israel krævet, at landet skal have kontrol over omkring en tredjedel af Gaza – herunder over den såkaldte Morag-korridor, som forbinder byerne Rafah og Khan Younis.

Kilden siger også, at Israel insisterer på at lade den amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation forblive ansvarlig for uddelingen af nødhjælp. FN og flere menneskerettighedsgrupper har kritiseret organisationens system og kaldt det usikkert.

Reuters

Mindst 21 danske forskningsprojekter mister støtte for over 30 millioner kroner som følge af nedskæringer hos USA’s største forskningsfond, National Institute of Health (NIH).

Det skriver Videnskab.dk.

Siden Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident i januar, har NIH opsagt 2100 forskningsbevillinger på i alt omkring 9,5 milliarder dollar. Det fremgår af den uafhængige database Grant Watch, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hos Københavns Universitet (KU) har 16 projekter mistet bevillinger for i omegnen af 20 millioner kroner. Det oplyser Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på KU, til mediet.

Derudover har Videnskab.dk talt med en forsker, der stiller op på betingelse af anonymitet.

Han havde tre bevillinger fra fonden og kan have mistet op mod otte millioner kroner.

Syddansk Universitet (SDU) har 14 bevillinger, men kan kun bekræfte, at en af dem har mistet støtten.

Videnskab.dk har derudover tidligere beskrevet en forsker fra SDU, som står til at miste omkring tre millioner på sin bevilling.

Også Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er berørt af situationen hos NIH.

Men de har ikke det fulde overblik endnu. Det skyldes, at fonden fastsætter nye regler for underbevillinger til september, skriver Videnskab.dk.

Det får dog ikke Kim Brinckmann fra KU til at tro, det ændrer meget.

– De vender tilbage til september med den nye politik, men vores klare opfattelse er, at de har stoppet støtten til de nævnte projekter, og at NIH i øvrigt står foran markante besparelser, siger han til videnskabsmediet.

I Trumps anden periode som præsident har det været en del af hans politik at finde besparelser i blandt andet offentlig finansiering af forskning.

Det har medført, at flere forskningsprogrammer i landet er blevet lukket ned.

Nogle ansatte på amerikanske universiteter frygter desuden at blive tilbageholdt eller deporteret på grund af deres politiske holdninger.

Udenlandske forskere frygter indrejseforbud, hvis de udtaler sig kritisk om administrationens politik. Det er grunden til, at den forsker, Videnskab.dk har talt med, ikke vil stå frem med navn og forskningsområde.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) vil ikke udelukke, at ministeriet på sigt kan gøre noget. Men hun vil intet love, før det fulde billede står klart, siger hun til Videnskab.dk.

Trump-administrationen har ifølge Reuters foreslået at skære 18 milliarder dollar – eller 40 procent – af NIH’s budget næste år.

USA har indført sanktioner mod FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese.

Det meddeler USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på det sociale medie X.

Han begrunder sanktionerne med Albaneses “illegitime og skammelige forsøg på at få Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at rejse sager mod amerikanske og israelske embedsmænd, virksomheder og ledere”.

I en efterfølgende udtalelse kritiserer han den FN-udpegede ekspert for hendes markante kritik af USA.

Han beskylder hende for at have anbefalet ICC at udstede arrestordrer mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

I november sidste år udsendte ICC en international arrestordre på Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Rubio anklager desuden Albanese for “forudindtaget og ondsindet adfærd” og beskylder hende for at have “spredt åbenlys antisemitisme og støtte til terrorisme.”

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke amerikanske sanktioner der vil ramme Albanese.

FN-eksperten har gentagne gange ytret kritik af Israels krigsførelse i Gazastriben.

Hun har flere gange udtalt, at Israels handlinger kan defineres som folkedrab.

Albanese har også rettet en skarp kritik mod den amerikanske præsident Donald Trumps politik. Det gælder især en plan om at overtage Gazastriben, som han fremlagde i februar.

Israel har været ude med skarp kritik af Albanese og har givet hende indrejseforbud i landet.

Selv om den italienskfødte ekspert er udpeget af FN’s Menneskerettighedsråd, taler hun ikke på vegne af FN som helhed.

AFP

Rusland har onsdag ramt Ukraine med det største missil- og droneangreb i løbet af de mere end tre år, krigen har varet.

Det meddeler Ukraines militær samt præsident Volodymyr Zelenskyj.

I Kyiv hørtes eksplosioner og droner summe over hovedstaden, efter at luftalarmerne havde lydt og angrebet blev indledt.

Det ukrainske luftvåben oplyser, at Rusland affyrede 728 droner og 13 missiler.

Ifølge militæret blev 711 af dronerne og syv af missilerne skudt ned.

Én civil ukrainer meldes dræbt i Khmelnitskij-regionen i det vestlige Ukraine.

Ifølge Ukraines luftvåben var angrebet især rettet mod byen Lutsk i den vestlige del af landet.

I andre dele af landet meldes otte civile dræbt i to byer i Donetsk, mens en etårig dreng skal være dræbt i et russisk angreb i den sydlige del af Kherson-regionen, oplyser regionale embedsmænd.

Angrebet blev indledt, få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, langede hårdt ud mod Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Trump har samtidig sagt, at han vil sende flere våben til Ukraine, så landet kan forsvare sig mod de russiske angreb.

Onsdag sagde præsidenten, at han “ser på”, om det også vil omfatte de Patriot-missiler, som Ukraine har efterspurgt flere af.

Onsdagens russiske angreb var mere omfattende end den hidtidige russiske rekord fra sidste uge, hvor der blev affyret 550 droner og missiler på en enkelt dag.

– Dette er et sigende angreb – og det finder sted netop nu, hvor der er gjort mange forsøg på at opnå fred, på at etablere en våbenhvile, men hvor kun Rusland fortsat afviser dem alle, skriver Zelenskyj på sociale medier.

Ruslands forsvarsministerium har meddelt, at dets “langtrækkende” og “præcise” angreb ramte militær infrastruktur på en flybase.

– Alle udpegede mål blev ødelagt, lød det tidligere onsdag fra ministeriet.

Der var ikke umiddelbart nogen reaktion på den udtalelse fra regeringen i Kyiv.

Ifølge en talsmand for det ukrainske luftvåben spillede en ny type ukrainske droner en vigtig rolle i forsvaret mod det russiske angreb.

Også Ukraine intensiverede sine angreb hen over grænsen til Rusland onsdag.

Det russiske forsvarsministerium sagde onsdag, at dets luftforsvar havde nedskudt 86 ukrainske droner – primært over de vestlige regioner.

AFP

DR er bevidst om, at Harald Toksværd, som er blevet optaget på DR’s Talenthold, har “en fortid som provokerende debattør”. Men det diskvalificerer ham ikke.

Det siger Jonas Delfs, chef for P3 og DR Talentholdet, til Berlingske.

Valget af Toksværd til Talentholdet har fået kritik af blandt andre Liberal Alliances kultur- og socialordfører Katrine Daugaard, som har kaldt det “fuldstændig absurd” på den sociale platform X.

– Harald Toksværd er ikke bare venstreekstrem. Han har også fejret politiske modstanderes død og opdigtet historier om politivold i ungdomshuset.

– Er det virkelig vores fælles public service-medie værdigt, har hun skrevet på X.

28-årige Harald Toksværd har gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser.

Blandt andet i 2023, da cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen døde.

Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: “gg, ez”.

Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

Opslaget er efterfølgende blevet slettet, skriver Berlingske.

Jonas Delfs siger om opslaget til avisen, at det “står DR selvfølgelig ikke bag, men jeg ved også, at det er noget, han har fortrudt og derfor også valgte at slette den pågældende kommentar”.

Delfs siger videre, at DR ikke skal vurdere alt, hvad Harald Toksværd har foretaget sig tidligere.

Det vakte ligeledes opsigt, da Harald Toksværd i 2023 forsvarede en fest, som blev holdt i det nye ungdomshus på Dortheavej 61 i forbindelse med Ritt Bjerregaards død. Festen havde titlen “Så er vi kvit, Ritt”. Bjerregaard var overborgmester under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Toksværd selv ønsker ikke at kommentere sagen over for Berlingske.

DR Talentholdet er et lønnet udviklingsforløb på to år i DR.

Harald Toksværd er en af i alt fire nye deltagere på Talentholdet. De er udvalgt blandt 1009 ansøgninger, fremgår det af en pressemeddelelse fra DR.

De danske gaslagre er ikke så fyldte, som de gerne skulle være forud for fyringssæsonen til vinter.

Så nu sættes der gang i et udbud, der skal skaffe Danmark mere gas på lager.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Vicedirektør i styrelsen Peter Christian Baggesgaard Hansen understreger, at forsyningssituationen overordnet er “god”.

– Men Danmark er et stykke fra EU-målet, vi skal nå, og derfor har vi en forpligtelse til at handle, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen i meddelelsen.

Ved udgangen af juni var Danmarks to underjordiske gaslagre 33 procent fyldte.

EU-delmålet for Danmark er 60 procent per 1. juli.

Per 1. november skal gaslagrene gerne være 90 procent fyldte.

Så nu har Energistyrelsen på vegne af regeringen sat et udbud i gang, der skal bidrage til at fylde gaslagrene.

– Der er gas på markedet, og udbuddet skal bidrage til, at mere af den gas bliver placeret i de danske lagre.

– Det vil bidrage til forsyningssikkerheden hen over vinteren, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen.

Danmarks adgang til gas er god, skriver Energistyrelsen og henviser til, at Danmark er “godt forbundet til nabolandene” og kan få gas fra Norge via rørføringen Baltic Pipe.

Gasproduktionen fra de danske felter i Nordsøen overstiger ved fuld drift også vores årlige forbrug af gas, lyder det i meddelelsen.

– Danmarks adgang til gas er således god, og forsyningssikkerheden er stabil. En større lagerbeholdning vil dog gøre Danmarks gasforsyningssikkerhed hen over vinteren mere robust, skriver Energistyrelsen.

Udbuddet varetages af Gas Storage Danmark og vil efter planen finde sted i september.

Danmarks gaslagre udgør cirka én procent af EU’s samlede lagerkapacitet.

De europæiske gaslagre er i gennemsnit 58 procent fyldte, og det er ifølge Energistyrelsen på niveau med tidligere år.

En sydkoreansk domstol har udstedt en arrestordre på Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol for hans forsøg på at indføre undtagelsestilstand i december sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet Yonhap torsdag lokal tid.

Beslutningen kommer efter et syv timer langt retsmøde, der begyndte onsdag.

Yoon var selv til stede i retslokalet og blev kørt videre til et fængsel i nærheden af hovedstaden Seoul.

Det er anden gang, at han er varetægtsfængslet.

Dommer Nam Se-jin ved Seouls centrale distriktsdomstol begrundede beslutningen med, at han er bekymret for, at Yoon kunne forsøge at ødelægge beviser i sagen mod ham, skriver Yonhap.

Sydkoreas forfatningsdomstol afgjorde i april i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine præsidentielle pligter, da han 3. december indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Efterfølgende stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret.

Rigsretssagen, som blev ført ved forfatningsdomstolen, endte med, at Yoon formelt blev afsat fra præsidentposten i april.

Yoon er tiltalt for at have tilrettelagt oprør i forbindelse med undtagelsestilstanden. Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsdom.

Oprindeligt blev Yoon anholdt i januar, men på baggrund af en retskendelse blev han løsladt 52 dage senere.

Den omstridte undtagelsestilstand varede kun seks timer. Men den blev startskuddet til flere måneders politisk uro i Sydkorea.

Den usædvanlige beslutning om undtagelsestilstanden blev taget, efter at Yoon og hans konservative regeringsparti, PPP, havde været gennem en lang række politiske slagsmål. Præsidenten og regeringen tiltrådte i 2022.

I ugen op til undtagelsestilstanden havde oppositionen afvist regeringens planer om en finanslov.

Under undtagelsestilstanden fyldte soldater gaderne i Sydkorea, indgangene til landets parlament blev blokeret, og medierne blev censureret.

Som følge af Yoons exit blev der holdt præsidentvalg i Sydkorea i begyndelsen af juni. Her vandt den liberale kandidat Lee Jae-myung.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag givet Brasilien den helt store toldhammer.

Varer fra Brasilien vil fra 1. august blive pålagt en amerikansk importtold på 50 procent, meddeler Trump i et brev, han har offentliggjort på sit sociale medie, Truth Social.

I brevet kritiserer han Brasiliens retsforfølgelse af landets tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Trump betegner retssagen som en heksejagt, og han skriver, at den bør standses øjeblikkeligt.

Trump skriver videre, at “Brasiliens lumske angreb på afholdelsen af frie valg” har spillet ind i beslutningen om at fastsætte en importtold på 50 procent.

Efterfølgende har Luiz Inacio Lula da Silva truet med at gengælde USA’s told. Det sker i et opslag på det sociale medie X.

Her kommenterer Brasiliens præsident også på retssagen mod Bolsonaro. Lula nævner, at retssagen foregår i det brasilianske retssystem uden nogen form for indblanding udefra.

Tidligere på onsdagen har USA’s præsident afsendt breve til yderligere syv lande omkring toldsatser.

Varer fra Sri Lanka, Algeriet, Irak og Libyen vil blive pålagt en importtold på 30 procent, mens varer fra Moldova og Brunei slipper med 25 procent told. Filippinske varer pålægges en toldsats på 20 procent.

Tirsdag aften dansk tid meddelte Trump, at han “formentlig” var “to dage” fra at sende et lignende brev til EU.

Tidligere onsdag sagde EU-kommissær for handel Maros Sefcovic, at EU og USA arbejder intenst på en principaftale om told.

Den kan falde på plads “inden for de kommende dage”, mener Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler på en kommende aftale med USA.

I begyndelsen af april indførte Trump en toldsats på ti procent for stort set alle USA’s handelspartnere.

Han afslørede i samme ombæring, hvilke toldsatser han havde tænkt sig at indføre på en lang række lande.

Men han valgte at sætte dem i bero i tre måneder og har siden udskudt fristen for, hvornår den ekstra told træder i kraft, fra 9. juli til 1. august.

Jonas Vingegaard blev sat godt og grundigt til vægs af Remco Evenepoel og Tadej Pogacar på onsdagens enkeltstart i Tour de France.

Danskeren tabte 1 minut og 21 sekunder til den belgiske verdensmester og 1 minut og 5 sekunder til den forsvarende Tour de France-vinder.

Efter etapen var han tydeligt skuffet, da han over for blandt andet TV 2 analyserede tidstabet.

– Det var en svær dag for mig. Jeg havde en lidt dårlig dag. Sådan er det nogle gange, siger Jonas Vingegaard.

– Jeg havde ikke benene. Der er ikke så meget ud over det. Jeg var ikke så godt kørende og tabte en del tid. Touren er selvfølgelig lang, så jeg er stadig motiveret og tror stadig på, at det kan lade sig gøre.

Jonas Vingegaard er i det samlede klassement dumpet ned som nummer fire.

Han har 1 minut og 13 sekunder op til Tadej Pogacar, som nu har iført sig løbets gule førertrøje.

Mellem Pogacar og Vingegaard ligger Remco Evenepoel og den franske overraskelse Kevin Vauquelin.

Torsdag skal rytterne ud på en kuperet etape med flere kategoriserede stigninger.

En mand fra Qaqortoq i det sydvestlige Grønland er onsdag blevet fundet skyldig i et drab, som blev begået i 2023.

Det er anden gang, at manden dømmes for at have slået et andet menneske ihjel. I begge tilfælde var ofrene familiemedlemmer.

Dommen i sagen mod den 36-årige er afsagt af Grønlands Landsret og lyder på forvaring, oplyser anklagemyndigheden i Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

– For anklagemyndigheden har det været vigtigt, at den her mand ikke kommer ud i samfundet igen lige foreløbig. Han har nu to menneskers liv på samvittigheden, siger anklager Alexander Stürup.

Tilbage i 2012 slog manden sin onkel ihjel med slag og spark. Og i februar 2023 var offeret en fætter, som den dømte boede hos. Fætteren blev sparket og blandt andet slået med en pande. Han blev 53 år.

Forbrydelsen skete natten mellem 3. og 4. februar i en boligblok på J. H. Lytzensvej, og politiet har tidligere oplyst, at efterforskningen var meget omfattende.

Op mod 60 mennesker blev afhørt, og der blev tilkaldt kriminalteknikere fra Danmark.

Den nu dømte blev afhørt flere gange, men først 9. februar vurderede politiet, at der var tilstrækkeligt med materiale til at skride til anholdelse.

Forvaring er den strengeste foranstaltning i den grønlandske kriminallov. Det betyder indespærring på ubestemt tid, og prøveløsladelse kan kun ske efter rettens beslutning.

Onsdagens dom er en stadfæstelse af den afgørelse, som Kujalleq Kredsret nåede frem til i august sidste år.

En økonomisk kompensation skal sikre flere grise med intakte haler.

Det skriver Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris på organisationens hjemmeside.

Som det er nu, bliver op mod 95 procent af de danske grise halekuperet, selv om det kun er tilladt at gøre det undtagelsesvist.

Men nu har branchen fundet en model, der skal sikre flere grise med krølle på halen.

Det skal ske ved hjælp af en økonomisk kompensation på 50 kroner per gris med uforkortet hale.

Der er stor interesse for at være med i ordningen, lyder det fra formand for Landbrug & Fødevarers grisesektion H.C. Gæmelke.

– Vi har store forventninger til, at ordningen bliver en succes. Både i ord og nu i handling kan vi se, at interessen for ordningen er stor blandt vores medlemmer, siger han i meddelelsen.

Pengene stammer fra en omfordelingsmodel mellem svineproducenterne.

Alle betaler til en såkaldt Svineafgiftsfond. Det er herfra pengene fordeles og kan målrettes de producenter, der leverer grise uden kuperede haler.

Den økonomiske gulerod skal bruges til ekstraordinære tiltag som for eksempel ekstra plads i stierne, mere æde- og drikkeplads til grisene og ekstra tilsyn.

Målet er én million grise med hele haler i danske stalde i 2026. I 2028 skal tallet være fire millioner grise.

Formand for foreningen Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen er tilfreds med, at der er fundet en model til at sikre flere hele haler.

Når halekupering er så udbredt, skyldes det ifølge formanden ønsket om at undgå noget, der er endnu værre:

– Der er jo ingen, der klipper i deres grise for sjov. Vi gør det af en grund, fordi vi vil forebygge halebid, der er meget smerteligt, siger han til Ritzau.

Jeppe Bloch Nielsen producerer 75.000 grise om året og har selv tænkt sig at byde ind på at komme med under den nye ordning.

Med 50 kroner ekstra per gris vil det give en ekstra indtægt på 3,7 millioner kroner om året.

Det er penge, der ifølge Jeppe Bloch Nielsen skal bruges til ekstraordinære tiltag – eksempelvis ekstra bemanding, der kan sikre, at halebid tages i opløbet.

– Der er forskellige parametre, vi skal skrue på. Det er for eksempel mere opsyn, siger Jeppe Bloch Nielsen.

Om rimeligheden af at producenterne skal have en økonomisk gulerod for at undgå halekupering, siger han:

– Der er ingen, der betaler, ud over svineproducenterne selv. Det er vores egne penge, der omfordeles. Det er vigtigt at huske, lyder det.

Kompensationsmodellen har fået grønt lys fra EU-Kommissionen.

Ordningen skal endelig godkendes i Svineafgiftsfondens bestyrelse.

Vatikanet tilbyder at være vært for kommende fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

Det har pave Leo sagt ved et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Italien onsdag.

Zelenskyj takker for tilbuddet og kalder det “fuldt ud muligt – med det mål at stoppe russisk aggression og opnå en stabil, varig og ægte fred”.

Rusland har dog tidligere afvist Vatikanets tilbud om at være vært for fredsforhandlinger.

Begrundelsen er, at Vatikanet er omkranset af Italien, som er et Nato-land, der har støttet Ukraine, siden krigen begyndte i februar 2022.

Zelenskyj er i Italien for at deltage i en konference om genopbygning af Ukraine. Den finder sted torsdag og fredag.

I forbindelse med konferencen vil Danmark donere 435 millioner kroner til Ukraine. Pengene skal blandt andet gå til vand og varme i byen Mykolajiv, hvor Danmark spiller en nøglerolle i forhold til at genopbygge byen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejser torsdag til Italien for at deltage i Ukraine Recovery Conference i hovedstaden Rom.

Den årlige konference har deltagelse af regeringsledere, erhvervsliv, civilsamfund og internationale organisationer.

Også Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, deltager i konferencen i Rom torsdag.

Han siger onsdag, at han vil tilbyde Ukraine luftforsvarssystemer, skriver Reuters.

Pave Leo, der i sin relativt korte tid som pave har lagt stor vægt på at arbejde for at skabe fred i verden, har tidligere haft Zelenskyj på besøg.

Det skete 18. maj i Vatikanet, kort tid efter at Leo tidligere på måneden var blevet valgt som ny pave efter den afdøde pave Frans.

Leo talte også i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, 4. juni.

Ifølge Vatikanet brugte Leo samtalen til at opfordre Putin til at tage konkrete skridt i retning af at afslutte den mere end tre år lange krig i Ukraine.

Reuters

Danmark donerer 435 millioner kroner til Ukraine, som blandt andet skal gå til vand og varme i byen Mykolajiv, hvor Danmark spiller en nøglerolle i forhold til at genopbygge byen.

Det fremgår af en pressemeddelelse. Pengene kommer fra Ukrainefonden, der er afsat til at støtte landet, som Rusland invaderede fuldtonet for tre år siden.

– Støtten til Ukraine, både civilt og militært er afgørende for at sikre Ukraine den stærkeste forhandlingsposition, derfor støtter vi fra dansk side nu med yderligere 435 millioner til genopbygningen, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Han rejser torsdag til Italien for at deltage i Ukraine Recovery Conference i hovedstaden Rom. Det er en årlig konference med deltagelse af regeringsledere, erhvervsliv, civilsamfund og internationale organisationer.

I år sætter den fokus på fire områder. Mobilisering af den private sektor, styrkelse af human kapital og social samhørighed, lokal og regional genopbygning samt EU-integration og reformer.

Målet er at fremme investeringer, støtte hurtige genopretningsprojekter og skabe langsigtet økonomisk og social udvikling.

Danmark har tidligere finansieret en række ting i Mykolajiv. Det gælder eksempelvis efteruddannelse af ukrainske kvinder, så de kan blive håndværkere, traktorførere og elektrikere.

Danmark har efter invasionen åbnet et ambassadekontor i havnebyen i det sydlige Ukraine.

Under et møde i møde i Oslo i 2023 takkede præsident Volodymyr Zelenskyj personligt Danmark og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Jeg vil særligt anerkende dit lands støtte til genopbygningen af en af vores regioner, Mykolajiv, og for at skabe støttefonden for Ukraine. Og for at lede kampflykoalitionen, lød det.

Mykolajiv husede inden Ruslands invasion 500.000 mennesker. Russernes vedvarende angreb har fået adskillige borgere til at forlade byen.

Ukrainerne kalder Mykolajiv for “heltenes by”, fordi det var her, at det russiske felttog blev stoppet.

Tadej Pogacar (UAE Emirates) tildelte onsdag rivalen Jonas Vingegaard (Visma) et stort slag i årets Tour de France.

På 5. etapes 33 kilometer lange enkeltstart var den forsvarende vinder ét minut og fem sekunder bedre end danskeren.

Allerbedst var dog Remco Evenepoel (Quick-Step), der vandt enkeltstarten i en tid på 36 minutter og 42 sekunder – 16 sekunder bedre end Pogacar.

Evenepoels tid var dog ikke nok til at overtage førertrøjen fra Mathieu van der Poel (Alpecin). I stedet er Tadej Pogacar ny mand i den gule trøje.

Sloveneren har et forspring på 42 sekunder ned til Evenepoel og 1 minut og 13 sekunder til Vingegaard, der nu er på løbets fjerdeplads.

Vingegaard måtte nøjes med en beskeden 13.-plads på enkeltstarten, hvor holdkammeraterne Edoardo Affini og Matteo Jorgenson var bedre som henholdsvis treer og nummer 11.

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) blev nummer 19 og er nu tier samlet.

Flere stærke temporyttere befandt sig inden etapen blandt de 50 dårligste i klassementet, og derfor blev der fra start sat hurtige tider på den flade enkeltstart omkring Caen i det nordvestlige Frankrig.

Bedst af dem var Vismas Edoardo Affini, der med kaptajn Jonas Vingegaard med i bilen bagved for at inspicere ruten en sidste gang, gav alt, hvad cyklen kunne trække på ruten.

Italienerens bedste tid holdt i flere timer, før etapens storfavorit, verdensmester i enkeltstart Remco Evenepoel, kom i mål.

Som forventet kunne ingen konkurrere med det belgiske tempofænomen, der også vandt en enkeltstart i sidste års Tour de France.

Mere interessant var duellen mellem Pogacar og Vingegaard, der inden enkeltstarten var spået forholdsvis lige, efter at Vingegaard slog Pogacar på enkeltstarten i Critérium du Dauphiné.

Men det kunne danskeren ikke gentage onsdag i Caen, og han skal nu i offensiven for at tage tid tilbage på Pogacar.

Pogacar er nu ikke blot indehaver af Tourens førertrøje, men også bjergtrøjen og pointtrøjen.

Selv om Evenepoel ikke lykkedes med at tage den gule trøje, kan han trøste sig med at overtage den hvide ungdomstrøje fra Kevin Vauquelin (Arkea).

Franskmanden Vauquelin er dog fortsat på en imponerende tredjeplads i klassementet, inden Tour de France fortsætter med en kuperet etape mere torsdag.

En medarbejder på et forbrændingsanlæg i Aalborg har onsdag ved middagstid fået alvorlige skader efter en eksplosion. Det skriver TV2 Nord.

Vedkommendes tilstand blev meldt som kritisk, har Nordjyllands Politi oplyst til mediet.

Tilsyneladende førte eksplosionen til, at en ventil løsnedes, og derefter ramte en ildkugle to medarbejdere, som skulle skifte et rør.

Selskabet Nordværk Affaldsenergi forklarer ifølge TV2 Nord, at forbrændingsovnen normalt kan absorbere den trykbølge, som opstår i forbindelse med en eksplosion.

Som følge af ulykken blev Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge hændelsesforløbet nærmere.

Den anden ansatte, der var til stede, slap ifølge de første meldinger medmindre alvorlige skader, oplyser politiet til Ritzau.