Seneste nyheder

Chatbotten Grok, som er lavet af rigmanden Elon Musks selskab xAI, er kommet med svar, hvor den hylder Adolf Hitler, kritiserer Islam og anklager jøder for at promovere “antihvidt” had.

Det fremgår af svar, som chatbotten har givet til brugere på det sociale medie X. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Som bruger af det sociale medie, der også er ejet af Elon Musk, har man mulighed for at lave et opslag, hvor man stiller Grok et spørgsmål. Herefter svarer robotten med et offentligt svar.

Chatbotten er xAI’s svar på chatbotter som ChatGPT og Deepseek.

I et opslag på X skriver xAI, at man er bekendt med sagen.

– Vi er bekendt med de nylige opslag, som er lavet af Grok, og arbejder aktivt på at fjerne de upassende opslag, lyder det.

En domstol i Tyrkiet har forbudt adgang til en række opslag fra Grok, hvor den kritiserer landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og muslimske religiøse værdier.

Tyrkiske medier citerer landets transportminister for, at man totalt vil lukke ned for adgangen til Grok om nødvendigt. Det skriver Reuters.

Den polske regering har også rapporteret chatbotten til EU Kommissionen.

Opslagene fra Grok har også fået kritik fra den amerikanske jødiske lobbyorganisation ADL.

– Hvad vi ser fra Grok lige nu er ganske enkelt uansvarligt, farligt og antisemitisk, lyder det fra organisationen i et opslag på X.

Chatbotten har blandt andet refereret til “antihvide” stereotyper og sagt, at cheferne i Hollywood i overvejende grad er jøder.

I et opslag onsdag har Grok selv skrevet, at den forsøgte at være sarkastisk, når den nævnte Hitler.

Elon Musk har ikke direkte kommenteret kontroversen med chatbotten. Men fredag skrev han på X, at Grok havde fået en ny stor opdatering, og at man som bruger ville lægge mærke til forskellen.

Onsdag eftermiddag dansk tid meddeler direktøren for X, Linda Yaccarino, at hun træder tilbage. Det skriver hun i et opslag på det sociale medie.

Hun meddeler ikke, hvad der er årsag til hendes opsigelse.

Israelske soldater er onsdag rykket ind i det sydlige Libanon, meddeler Israels hær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker som led i en indsats for at ødelægge Hizbollah-militsens infrastruktur og forhindre, at gruppen igen etablerer sig i området tæt ved Israels grænse. Det skriver hæren i en erklæring.

Soldater er i gang med “særlige, målrettede operationer” for at nedbryde “Hizbollahs våben og terrorinfrastruktur i flere områder i det sydlige Libanon”.

Militæret har ikke umiddelbart svaret AFP på, om det er første gang, at israelske soldater opererer på landjorden i Libanon, siden en våbenhvile trådte i kraft i november.

Men hæren har offentliggjort en video fra en natlig operation, hvor man ser soldater bevæge sig til fods.

Det var ikke umiddelbart muligt at verificere videoen eller det tidspunkt og sted, hvor optagelserne er foregået.

Ifølge hæren befandt 9. brigade sig i Labbouneh-området umiddelbart nord for grænsen.

Soldater fra 300. brigade opererede i Jabal Blat længere mod vest – også tæt ved grænsen.

På trods af en våbenhvile i november har Israel fortsat sine angreb mod Hizbollah-mål i Libanon.

Hæren har sagt, at angrebene især er rettet mod gruppens anlæg og medlemmer. Af og til har Israel også rettet angreb mod medlemmer af Hizbollahs palæstinensiske allierede, Hamas.

Våbenhvilen, der blev indgået 27. november sidste år, havde til formål at standse mere end et års fjendtligheder mellem Israel og Hizbollah, herunder to måneders regulær krig, der svækkede gruppen markant.

Ifølge aftalen skulle Hizbollah trække sine krigere nord for Litani-floden, omkring 30 kilometer fra den israelske grænse, og lade den libanesiske hær og FN’s fredsbevarende styrker være de eneste væbnede aktører i området.

Israel skulle trække sine styrker helt ud af Libanon. Men den israelske hær har beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

Københavns Politi har anholdt ti personer i sag om handel med kokain – de såkaldte hvide bude. Sagen drejer sig om handel med mindst seks kilo kokain over tre måneder, skriver politiet i en pressemeddelelse.

– Efterforskningen af denne og andre sager viser, at salget af kokain i stigende grad flytter fra det offentlige rum til sociale medier og andre platforme, og handlen dermed er blevet mere diskret, siger fungerende politikommissær Kasper Knudsen i pressemeddelelsen fra politiet.

– Desværre kan vi også se, at flere og flere unge mennesker vælger at supplere deres SU med et job som hvidt bud. Det kan virke som nemme penge, men den form for studiejob er ikke ligefrem karrierefremmende – særligt ikke, da narkotikakriminalitet udløser høje straffe, lyder det fra Kasper Knudsen.

Betegnelsen hvide bude dækker over pushere, som i stedet for at holde til et bestemt sted, hvor køberne henvender sig, bringer varerne ud til kunden, som var det pizza.

Onsdagens anholdelser er sket som led i efterforskningen mod, hvad Københavns Politi kalder for en “kokaincentral”.

Centralen har fungeret ved, at køberne har henvendt sig dels gennem sms-beskeder og dels gennem krypterede tjenester.

Modtagerne af beskederne har så formidlet ordrerne videre og sørget for, at stofferne blev bragt ud med de hvide bude, hvis navn refererer til kokainens hvide farve.

De anholdte er ifølge politiet primært bosat i Storkøbenhavn og er mellem 21 og 45 år.

Politiet oplyser ikke, hvordan de forholder sig til sigtelserne, men torsdag bliver de forventeligt fremstillet i et grundlovsforhør, hvor de vil få mulighed for at forklare sig foran en dommer.

Københavns Politi oplyser, at anklagemyndigheden ved den lejlighed vil anmode om lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen.

Den franske fodboldklub Lyon slipper for en tvangsnedrykning til landets næstbedste række og forbliver i Ligue 1.

Det meddeler Det Franske Fodboldforbund, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed har Lyon haft held i klubbens anke af tvangsnedrykningen, som blev meldt ud i sidste måned.

Det var fransk fodbolds økonomiske vagthund, DNCG, som tvangsnedrykkede Lyon.

Ifølge sportsavisen L’Equipe fik Lyon ikke godkendt klubbens licensansøgning til at spille i Ligue 1 i den kommende sæson på grund af rod i økonomien.

Lyon ankede straks dommen. Klubben oplyste, at den i de seneste måneder har arbejdet tæt sammen med DNCG, og at klubben har imødekommet alle krav til likviditet og klubbens egenkapital. Og endda mere til, tilføjede Lyon.

På klubbens hjemmeside skrev Lyon blandt andet, at kapitalindskud fra aktionærer og et salg af den engelske fodboldklub Crystal Palace havde forbedret likviditeten betydeligt.

Derfor mente Lyon, at den nu har tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer til at spille med i Ligue 1 i den kommende sæson.

Den amerikanske investor John Textor ejer gennem et selskab Lyon, som blev nummer seks i sidste sæson i Ligue 1.

Selskabet havde i november sidste år en gæld på 505,1 millioner euro, svarende til små 3,8 milliarder kroner, hvilket allerede dengang fik DNCG til at true med en mulig tvangsnedrykning.

John Textor har for nylig solgt en ejerandel på 43 procent i engelske Crystal Palace.

EU og USA arbejder intenst på en principaftale om told, og den kan falde på plads “inden for de kommende dage”.

Sådan lyder det onsdag fra EU-kommissær for handel Maros Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler på aftalen.

– Vi har gjort gode fremskridt i forhold til en principerklæring. Jeg håber snart, at vi kan gøre vores arbejde færdigt, siger Maros Sefcovic.

– Jeg håber, at vi kan nå et tilfredsstillende resultat måske inden for de kommende dage.

Han taler dermed for, at EU og USA vil indgå en principaftale, som skal være en ramme for senere aftaler.

– Det skal være en ramme, som skal bane vejen for en fuldbyrdet aftale mellem EU og USA, siger Maros Sefcovic.

Han har selv ledt forhandlingerne, som er blevet sat op i højeste gear forud for Trumps oprindelige deadline 9. juli.

– Efter at Von der Leyen i maj sammen med Trump blev enige om at fremskynde forhandlingerne, så er forhandlingerne blevet intensiveret. Vi har været i stadig kontakt og sikret, at der bliver ved med at ske reelle fremskridt, siger Maros Sefcovic.

Han fremhæver, at der i sidste uge var fire dage med politiske og tekniske forhandlinger. De er siden blev fulgt op med daglige møder via videolink.

– Forhandlingerne fortsætter over fjernforbindelse hver dag, og de er konstruktive, siger Maros Sefcovic.

Trump valgte at udskyde deadlinen for, hvornår han vil indføre ekstra told fra 9. juli til 1. august. Det har givet yderligere tid til at forhandle i.

Meldingerne fra Maros Sefcovic tyder på, at EU-Kommissionen har valgt den linje, som blandt andre Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har gjort sig til talsmand for.

Nemlig at gå efter en begrænset aftale for at undgå at situationen eskalerer til en egentlig toldkrig med yderligere toldsatser fra både USA og EU’s side.

Nogle EU-lande er dog bekymrede for, om en hurtig aftale vil betyde dårligere vilkår.

Ifølge Maros Sefcovic fastholder EU-Kommissionen dog den røde linje, som går omkring EU’s ret til at sætte egne standarder for de produkter, der kommer ind på det europæiske marked.

– Der er ikke noget i vores fælles erklæring (med USA, red.), som vil berøre vores selvstændighed i forhold til at lave vores egne regler, siger Maros Sefcovic.

Han antyder dog, at der vil komme en ændring af handlen med USA, som skal sikre, at USA får mere ud af at handle med EU:

– Lad mig være helt klar: Samtidig med at vi gerne vil indgå en tilfredsstillende aftale, så bliver vi nødt til at lave en afbalancering.

– Handlen med USA er ude af balance på grund af USA’s underskud på handelsbalancen, siger Maros Sefcovic.

Trump har tidligere lagt op til, at han ikke vil fjerne den generelle told på ti procent på varer fra EU. Det kan være en vej for USA til at begrænse EU’s eksport til USA.

Maros Sefcovic løfter dog ikke sløret for detaljerne i aftalen. Det er dermed uvist, hvilket toldsatser Trump måtte opretholde trods en eventuel principaftale.

På grund af Danmarks særlige rolle som EU-formandskabsland var statsminister Mette Frederiksen (S) forsigtig med at kommentere forhandlingerne, da hun tirsdag besøgte EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her stillede hun sig bag EU-Kommissionens linje i forhandlingerne:

– Der er enighed på europæisk side om, at en handelskrig er en dårlig idé. Det vil jeg gerne gentage i dag. Der er ikke nogen, der bliver rigere af det.

– Og i og med, at vi er allierede hen over Atlanten, så burde vi stå sammen frem for at gøre det modsatte. Så min anbefaling er klart, at der ikke kommer told eller handelskrig på bordet, sagde Mette Frederiksen.

Midtbanespilleren Emma Snerle kommer ikke til at spille mere ved fodboldkvindernes EM-slutrunde i Schweiz.

I tirsdagens 1-2-nederlag til Tyskland blev Snerle sendt i græsset, da en holdkammerat fra kort afstand sparkede bolden direkte op i Snerles hoved.

Snerle blev skiftet ud efterfølgende, og det er på grund af en hovedskade, at hun er ude mod Polen på lørdag.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på X.

Landstræner Andrée Jeglertz er ganske kortfattet i forhold til sin spillers tilstand.

– Jeg vil ikke sige for meget om, hvad der specifikt er sket. Det skal være lægerne, som sætter ord på det. Men jeg har snakket med Emma i dag, og hun har det bedre, og det er det vigtigste. Mere kan jeg ikke sige, siger Jeglertz til Bold.

Danmark kan ikke længere avancere fra gruppespillet efter nederlag til Sverige og Tyskland.

Den danske lejr var ekstra frustreret efter nederlaget til Tyskland, fordi danskerne mente, at dommeren skulle have fløjtet af med det samme, da Snerle blev ramt.

Det skete ikke, og bolden røg fra Snerles hoved hen til en tysker, og få sekunder efter scorede Tyskland til 2-1.

Det betyder også, at kampen mod Polen kun har kosmetisk betydning og kun handler om at undgå sidstepladsen i gruppe C. Også Polen kommer ind til kampen med to nederlag.

24-årige Snerle spiller til dagligt i italienske Fiorentina. Hun så meget groggy ud, da hun blev udskiftet mod tyskerne. Det er ikke oplyst, hvor længe Snerle er ukampdygtig.

Midtbanespilleren blomstrede i den danske liga hos Fortuna Hjørring og blev i 2022 solgt til engelske West Ham. I 2024 gik turen videre til Fiorentina.

Hun blev kåret som årets kvindelige talent i 2019 af DBU.

Den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig har haft store konsekvenser for Europas største bilproducent, Volkswagen, der melder om svigtende salg til USA.

Det fremgår af en opdatering fra den tyske bilgigant onsdag.

Således faldt leverancerne af køretøjer til Nordamerika med næsten 7 procent i første halvdel af året sammenlignet med samme periode året forinden. Ser man specifikt på USA, er det værre endnu.

– I USA, det vigtigste marked, udgjorde faldet 8,5 procent under udfordrende omstændigheder, skriver Volkswagen.

Ser man kun på de seneste tre måneder, var der tale om et fald på 16,2 procent i Nordamerika.

Her blev der leveret 224.700 køretøjer mod 268.100 i samme periode sidste år.

Det var i slutningen af marts, at Trump meddelte, at der ville komme told på 25 procent på biler.

Også salget i Kina gik tilbage for den tyske bilproducent i det seneste halvår. Her faldt leverancerne med to procent.

Volkswagen omtaler de faldende leverancer til Kina og USA som “forventede”. Imens har bilproducenten haft fremgang en række andre steder i verden, og især i Sydamerika steg leverancerne markant – nemlig med 18,3 procent.

Derfor har bilproducenten på verdensplan trods udfordringerne i USA faktisk kunnet notere en mindre stigning i leverancerne på 1,3 procent.

Mens den store tyske bilproducent i høj grad mærker konsekvenserne, har dansk eksport endnu ikke været ramt i så høj grad.

Tidligere onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for eksporten til blandt andet USA.

De viste, at eksporten til USA steg en smule i maj sammenlignet med april.

Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.

Trump har meddelt forhøjede toldsatser på en lang række forskellige handelsvarer og lande for at øge produktionen i USA. Men mange af toldsatserne er blevet sat midlertidigt ud af kraft, så USA kan indgå handelsaftaler med lande.

Den pause varer for en række af de højeste satser indtil 1. august. Men USA har fortsat 25 procent told på biler, der ikke i vidt omfang laves i Nordamerika.

Nogle bilproducenter har forsøgt at mindske konsekvenserne. For eksempel sagde Mercedes-Benz mandag, at visse leverancer til USA var blevet udskudt, i forventning om at toldsatserne igen vil blive sænket.

AFP

Grækenland vil i tre måneder stoppe med at behandle asylansøgninger for migranter, der ankommer med båd fra Nordafrika.

Det siger landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag ifølge AFP.

– Vejen til Grækenland lukker. Enhver migrant, der ankommer ulovligt, vil blive anholdt og tilbageholdt.

Lovgivningen vil ifølge premierministeren blive sat til afstemning torsdag.

Han tilføjer desuden, at EU bliver holdt orienteret om sagen.

Det er endnu ikke klart, hvilke lande lovgivningen skal gælde.

Ifølge Reuters kommer udmeldingen fra Mitsotakis efter en stigning i migrantankomster i landet.

Ifølge den græske kystvagt er 7300 asylansøgere ankommet til øerne Gavdos og Kreta i år. Til sammenligning ankom færre end 5000 personer sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Alene siden juni er der blevet registreret over 2500 ankomster.

Særligt fra Libyen er der sket en stigning i ankomster i den seneste tid.

Grækenland havde ifølge AFP sammen med EU håbet at kunne bremse mængden af asylansøgere ved at række ud til myndighederne i den østlige del af landet og den FN-anerkendte regering i Tripoli.

Både EU’s migrationskommissær og EU’s kommissær for indre anliggender samt ministre fra Italien, Malta og Grækenland blev dog nægtet adgang til det østlige Libyen.

Det oplyser en EU-talsperson til Reuters.

Et “protokolproblem” lød årsagen ifølge talspersonen.

Ukraine har tilbageholdt to kinesiske statsborgere under mistanke om spionage.

Det oplyser den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU.

Der er ifølge sikkerhedstjenesten tale om en far og en søn, som anklages for at have forsøgt at smugle flådemissilteknologier ud af landet.

Sønnen er en 24-årig tidligere studerende på et teknisk universitet i Kyiv.

Faren bor ifølge sikkerhedstjenesten i Kina, men rejste til Ukraine for at “koordinere sin søns spionageaktiviteter”.

Hvis de to bliver dømt, står de til op til 15 års fængsel.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere sagt, at kinesiske statsborgere bliver rekrutteret til at kæmpe for Rusland.

AFP

En af de mest markante skikkelser er færdig i Formel 1. I hvert fald for denne gang. Og der er ikke tale om en kører.

Christian Horner er onsdag blevet fyret som teamchef for Red Bulls Formel 1-hold.

Det meddeler Red Bull-teamet via moderselskabet Red Bull GmbH i en pressemeddelelse ifølge BBC og en række internationale medier.

– Vi vil gerne takke Christian Horner for hans enestående arbejde gennem de seneste 20 år, lyder det i pressemeddelelsen.

Normalt er det Horner, som fyrer folk hos Red Bull, primært kørere, som ikke præsenterer, men denne gang har den øverste ledelse altså valgt at fyre Horner.

Årsagen kendes ikke, men bilen har generelt ikke præsenteret som ønsket den seneste tid.

51-årige Horner har stået i spidsen for Red Bull-teamet siden begyndelsen i 2005, og i de 20 år med Horner som teamchef har holdet fejret mange succeser.

Otte gange har en Red Bull-kører i den periode vundet VM. Max Verstappen har med Red Bull vundet VM de seneste fire år. Red Bull har også vundet konstruktørernes mesterskab seks gange.

Aktuelt er Verstappen på tredjepladsen i VM-stillingen, hvor han halter efter McLaren-duoen Oscar Piastri og Lando Norris.

I konstruktørernes mesterskab er holdet blot på en fjerdeplads, hvor man foruden McLaren også er efter Ferrari og Mercedes. Det skyldes, at det næsten udelukkende er Verstappen, som scorer pointene for Red Bull i øjeblikket.

Fyringen af Horner kommer, efter at han sidste år kom i modvind i en meget omtalt sag. Sagen handlede om, at en kvindelig kollega havde anklaget ham for upassende opførsel.

I anklagen, som kom frem kort før sæsonstarten sidste år, lød det, at Horner havde opført sig “upassende” og “kontrollerende” over for en kvindelig kollega.

Horner benægtede kraftigt beskyldningerne, og efter undersøgelser blev han i sidste ende frikendt.

Sagen fik ekstra opmærksomhed i medierne, fordi Horner privat er gift med sangerinden Geri Halliwell, der er bedst kendt som Ginger Spice fra bandet Spice Girls.

Horner erstattes hos Red Bull af Laurent Mekies. Han er hentet fra Red Bulls søsterteam i Formel 1, Racing Bulls. Alan Permane er desuden udpeget som ny teamchef hos Racing Bulls.

Efter en række tilbagekaldelser og fund af listeriainficerede fisk har virksomheden Polar Salmon Hjerting Laks fået forbud mod at producere og markedsføre flere af sine produkter.

I en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen lyder det, at lakseproducenten fra Esbjerg ikke må producere spiseklare fødevarer, der ikke er stabiliseret mod vækst af listeria.

Det skriver TV Syd.

Styrelsen kan ophæve forbuddet, hvis virksomheden i en periode med ekstra prøver og kontrol viser, at den har styr på kontrollen med listeria.

Jesper Kelly, direktør i virksomheden, bekræfter over for mediet Food Supply, at produktionen er stoppet.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft problemer med listeria, og at det har vist sig udfordrende at løse dem, siger han til mediet, der citeres af JydskeVestkysten.

I starten af året blev virksomheden politianmeldt af styrelsen, inden Statens Serum Institut i marts bekræftede, at laks fra virksomheden kan knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria.

Fire af de smittede personer døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.

Senest 2. juli måtte virksomheden tilbagekalde produkter efter fund af listeria. Det drejede sig om røget hellefisk i skiver, der blev solgt i Netto, Bilka og Føtex.

Fødevarestyrelsen skriver i rapporten, at producenten ikke har tilstrækkelige systemer til at “eliminere, sikre mod eller overvåge og konstatere kontaminering med listeria”.

Virksomheden mener ikke, at sanktionen er rimelig, “da vi har gjort flere tiltag i produktionen og tilbagekaldt produktet korrekt”, lyder det.

Polar Salmon Hjerting Laks blev politianmeldt i januar, da virksomheden ifølge styrelsen havde solgt produkter, der var forurenet med listeria, uden at producenten havde informeret myndighederne eller kaldt produkterne tilbage.

I alt syv personer er reddet og fire meldes døde, efter at fragtskibet “Eternity C” er sunket efter angreb i Det Røde Hav ud for Yemens kyst.

Det oplyser kilder onsdag involveret i redningsarbejdet til nyhedsbureauet Reuters.

Skibet blev først angrebet mandag eftermiddag af droner og igen tirsdag, hvor besætningen følte sig tvunget til at springe i vandet, oplyser kilderne.

Houthi-bevægelsen tager skylden for angrebet på skibet og meddeler ifølge Reuters, at den har sunket “Eternity C”.

Houthierne har offentliggjort billeder af, at militante krigere border et andet skib, “Magic Seas”, og sænker det ved hjælp af sprængstof.

I alt var der 22 besætningsmedlemmer om bord på “Eternity C” samt tre vagter.

Besætningen bestod af 21 filippinske statsborgere og en enkelt russer.

Rederiet Cosmoship Management, som ejer skibet, har endnu ikke bekræftet dødsfaldene. Sker det, ville det ifølge Reuters være de første bekræftede dødsfald i forbindelse med angreb i Det Røde Hav siden juni 2024.

Det britiske sikkerhedsfirma Ambrey oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at “Eternity C” sank ud for havnebyen Hodeida i Yemen.

Byen er under houthiernes kontrol.

En sikkerhedskilde har over for Reuters udtrykt bekymring for, at nogle af besætningsmedlemmerne kan være blevet kidnappet i forbindelse med angrebet.

“Eternity C” er det andet fragtskib inden for kort tid, som er blevet angrebet i Det Røde Hav.

Mandag tog houthierne skylden for angreb på fragtskibet “Magic Seas”, som ifølge den militante bevægelse sank efter et angreb søndag.

Her blev alle 19 besætningsmedlemmer reddet af et forbipasserende handelsskib ifølge det græske rederi, som ejer “Magic Seas”.

Angrebene bryder et halvt års ro i Det Røde Hav, hvor en af verdens travleste skibsruter går igennem.

Her formåede houthierne med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 at forstyrre skibstrafikken mellem Europa og Asien.

Hovedkontoret for det franske højrefløjspartiet National Samling har ifølge partiets formand været udsat for en politirazzia onsdag morgen.

Det skriver formanden, Jordan Bardella, i et opslag på X.

Her kalder han hændelsen for en “ny chikaneoperation” og beskriver, hvordan omkring 20 politibetjente og to undersøgelsesdommere deltog i razziaen.

Over for Reuters bekræfter anklagemyndigheden i Paris, at hovedkvarteret er blevet ransaget.

Fængslet PKK-leder erklærer i sjælden videotale gruppens væbnede kamp mod Tyrkiet for slut.

Videoen er blevet offentliggjort af nyhedsbureauet Firat, ANF, der har tætte bånd til den kurdiske gruppe.

– Fasen med væbnet kamp er slut. Det er ikke et nederlag, men en historisk gevinst, siger PKK-lederen, Abdullah Öcalan.

Videoen er ifølge Reuters den første offentliggørelse af optagelser med ham siden hans fængsling i 1999.

Dermed gentager han sit budskab fra februar, hvor han i en skriftlig udtalelse opfordrede PKK, Kurdistans Arbejderparti, til at nedlægge både våben og gruppen.

Efterfølgende besluttede gruppen officielt i maj at følge Öcalans budskab og opløse sig selv og stoppe den væbnede kamp.

I videoen, der blev offentliggjort onsdag men dateret til 19. juni, sidder Öcalan omgivet af seks andre fængslede PKK-medlemmer. De kigger alle direkte ind i kameraet, mens Öcalan læser et brev højt.

– Kurdernes eksistens er blevet anerkendt, derfor er det grundlæggende mål opnået, siger han og understreger, at den væbnede kamp nu skal erstattes af en fase med demokratisk politik og love.

Videoen kommer, blot to dage før militante PKK-medlemmer i en afvæbningsceremoni vil nedlægge sine våben.

Onsdag eftermiddag udtaler Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet ikke vil tillade sabotageforsøg på afvæbningsprocessen, skriver Reuters.

Præsidenten tilføjer, at landet er i gang med at “rive de blodige lænker af, som har været påtvunget landet”, og at “terrorens mur” nu vil blive brudt ned.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Kurderne er en etnisk gruppe, som udgør betydelige mindretal i flere lande i Mellemøsten, herunder i Syrien og Tyrkiet, hvor det anslås, at omkring 20 procent af befolkningen er kurdere.

Erdogan har tidligere sagt, at landet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

FC København har været på indkøb i Japan og hentet den 21-årige forsvarsspiller Junnosuke Suzuki.

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Japaneren er hentet i Shonan Bellmare i hjemlandet, og Suzuki har fået en kontrakt frem til sommeren 2030.

Han er den anden nye spiller, som FCK har præsenteret onsdag, efter at den kroatiske landsholdsmålmand Dominik Kotarski også er kommet til. Han er hentet i græske Paok.

Suzuki fik tidligere i år debut for det japanske landshold.

– Han har et stort udviklingspotentiale og passer perfekt ind i vores strategi om at hente unge, udviklingsparate spillere, som samtidig har niveauet til at kunne gøre sig gældende på førsteholdet og være med til at vinde pokaler i FC København, siger FCK’s sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, til klubbens hjemmeside.

Suzuki siger, at det har været hans drøm at spille i Europa.

– Det er en stor mulighed for mig at komme til FC København og udvikle mig i et meget kompetitivt miljø, siger forsvarsspilleren.

FCK-træner Jacob Neestrup kalder Suzuki for en “fleksibel forsvarsspiller”, der kan løbe mange meter.

– Han er aggressiv i sine dueller, læser spillet godt og er komfortabel på bolden – egenskaber, der gør ham anvendelig både som back og i en treback-kæde i forsvaret, siger træneren.

FCK oplyser, at Suzuki ikke træner med holdet i den kommende tid på grund af en mindre skade. Hvad det konkret betyder, oplyses ikke.

Den nye sæson i Superligaen begynder på fredag i næste uge, hvor netop FCK gæster Viborg.

Medievirksomheden JP/Politikens Hus køber en femtedel af koncernen Sjællandske Medier.

Det skriver de to mediehuse i en fælles pressemeddelelse onsdag.

Aftalen er godkendt af bestyrelserne i virksomhederne. Men den skal også vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i Sjællandske Medier. Den afholdes 11. august.

Sjællandske Medier fokuserer på regional og lokal journalistik. Koncernen har redaktioner og kontorer i 35 sjællandske byer.

Virksomheden udgiver blandt andet Dagbladet, Sjællandske og Frederiksborg Amts Avis samt en lang række ugeaviser.

De to medievirksomheder kalder investeringen en udbygning af et i forvejen tæt strategisk samarbejde.

– Den lokale journalistik er essentiel for sammenhængskraften i Danmark, siger den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, i pressemeddelelsen.

Han kalder Sjællandske Medier “en stærk eksponent for uafhængig lokaljournalistik”.

JP/Politikens Hus får også en plads i bestyrelsen i Sjællandske Medier.

Der har i forvejen i Nordsjælland været et samarbejde mellem mediehusene på print, da Frederiksborg Amts Avis og Politiken her arbejder sammen.

De to mediekoncerner udvider nu også samarbejdet til at omfatte digitale produkter.

Den administrerende direktør i Sjællandske Medier, Jens Nicolaisen, mener, at aftalen styrker “mulighederne for at lykkes som uafhængigt lokalmedie”.

Han kalder JP/Politikens Hus Danmarks “stærkeste mediepartner”.

Koncernen spiller en stor rolle på det danske medie- og avismarked med udgivelser som Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.

Jyllands-Postens Lokalaviser er aktuelt JP/Politikens Hus’ eneste position på det regionale og lokale mediemarked, skriver branchemediet MediaWatch.

Dansk eksport til USA var i maj ikke umiddelbart ramt af de højere toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har indført.

Det viser tal offentliggjort af Danmarks Statistik onsdag.

Således steg den samlede eksport til USA i maj med cirka en milliard kroner til 30,4 milliarder kroner.

Den manglende påvirkning kan skyldes, at mange danske virksomheder, der eksporterer til USA, har produktion uden for Danmark og dermed ikke rammes af tolden, siger økonomer.

I april lagde USA’s præsident, Donald Trump, ti procent told på varer fra EU – og dermed også Danmark – men tolden rammer hverken medicin eller varer, der produceres i USA.

– Dagens robuste tal for eksporten til USA bekræfter os i, at hovedparten af de danske eksportvirksomheder er i en god position til at håndtere den nuværende handelsstrid med USA, siger Tore Stramer, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Erhverv, i en skriftlig udtalelse.

– Det gælder naturligvis primært de virksomheder, der har produktion i USA.

Alt er dog langtfra rosenrødt, hvis man ser over en længere periode, påpeger Allan Sørensen, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Industri.

Han fremhæver, at ser man på de sidste fem måneder af 2024 og sammenligner med de første fem af 2025, er eksporten til USA faldet markant.

– Der er aktuelt store udfordringer på det amerikanske marked. Vi er allerede blevet ramt af en told på ti procent på det amerikanske marked, dollaren er blevet kraftigt svækket, og væksten er på vej ned, fremhæver Sørensen i en skriftlig udtalelse.

Generelt har den amerikanske præsident med en lang række skiftende udmeldinger om told skabt stor usikkerhed.

Det gælder verdensøkonomien mere generelt og dermed også de danske virksomheders vilkår.

EU og USA forhandler fortsat om en aftale på handelsområdet. Det sker under trusler om yderligere forhøjet amerikansk told, der står til at træde i kraft 1. august – en deadline, der dog er blevet ændret flere gange.

Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, mener ikke, at “der er en stor trussel mod dansk økonomi på kort sigt”.

– Medmindre det bliver markant mere voldsomt, end vi har set ind til videre. Det er der så selvfølgelig også en risiko for, at det gør, vurderer han.

Skagerrak fungerer sandsynligvis som opvækstområde for unge grønlandshajer.

Det viser et nyt international studie med forskere fra Grønlands Naturinstitut og Statens Naturhistoriske Museum i spidsen.

Studiet peger på, at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.

Til gengæld færdes de langt tættere på Danmark, end “de fleste” forestiller sig, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Grønlandshajen kan blive flere hundrede år gammel, og med sine 5,5 meter fra snude til halespids er arten en af de største kødædende hajer.

Hajen forbindes normalt med det kolde hav i Arktis, men ifølge studiet er Skagerrak det område med den højeste andel af unge hajer på mellem 90 og 200 centimeter.

Forskerne har undersøgt fangstdata fra over 1600 grønlandshajer på tværs af Nordatlanten.

Studiet omtales som det første, som “systematisk belyser” forekomsten af grønlandshajer i Skagerrak, der er farvandet nordvest for Jylland.

Mysteriet har været, hvor grønlandshajen føder sine unger. Konklusionen lyder, at der aldrig er registreret hverken gravide hunner eller nyfødte unger i farvandet omkring Canada, Grønland, Island, Norge og Rusland.

Ifølge Julius Nielsen, gæsteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum, vil fremtidige studier “med stor sandsynlighed” bekræfte, at hajen føder sine unger i uforstyrrede dele af dybhavet nær Den Midtatlantiske Ryg.

Det er en revne på havbunden, der adskiller den eurasiske tektoniske plade og den nordamerikanske tektoniske plade.

Grønlandshajen er udsat for betydelig bifangst og er listet som sårbar på den internationale rødliste for truede arter.

Dermed er studiets konklusioner vigtige i forhold til at kunne beskytte hajen på tværs af landegrænser i Nordatlanten, lyder det.

Den enkelte grønlandshaj kan nå at færdes i meget store dele af Nordatlanten i løbet af livet, pointerer Peter Rask Møller, lektor og marinbiolog ved Statens Naturhistoriske Museum.

Selv om det burde være hemmeligt, hvor den svenske konge, Carl Gustaf, bor, når han rejser, har den svenske avis Dagens Nyheter fundet ud af netop det.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ved at spore aktiviteter fra kongens livvagter på træningsappen Strava har avisen fundet frem til, hvilke hoteller kong Carl Gustaf har boet på under ferier og statsbesøg.

Journalisterne har også kunnet se, hvornår kongen har været i sin hytte i den svenske by Storlien, samt hvilke skiture han plejer at tage på.

Livvagterne har ifølge avisen lagt mere end 70 træningsaktiviteter ud på træningsappen, som viser steder, den svenske kongefamilie har opholdt sig.

Derudover har en af livvagterne ifølge mediet offentliggjort en træningsaktivitet, som viser, hvordan man går gennem slottet Drottningholm, der ligger ved Stockholm og er kongens private residens.

Afsløringen fra Dagens Nyheter kommer, dagen efter at avisen publicerede den første artikel om svenske livvagters sikkerhedsbrud på Strava.

Her skrev avisen, at livvagters løberuter i flere år har afsløret hemmelig information om Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

Statsministerens hjemmeadresse, hans færden, hvilke veje han plejer at løbe, hvilke destinationer han er rejst til, og hvor han har overnattet har været tilgængeligt for offentligheden på den udbredte løbeapp.

Kigger man hjem mod Danmark, oplyser Politiets Efterretningstjeneste (PET), at man er opmærksomme på de digitale aftryk, som apps kan efterlade.

PET kan dog ikke oplyse om sine interne regler og retningslinjer, lyder det i et svar til Ritzau.

Strava har over 120 millioner brugere på verdensplan, og appen kan blandt andet bruges til at registrere løbeture. Man kan som udgangspunkt også ret præcist se, hvor og hvornår en Strava-bruger har løbet.

I slutningen af sidste år kom det frem, at træningsappen også har kunnet afsløre, hvor en række andre af verdens mest magtfulde mennesker har befundet sig.

Det skrev den store franske avis Le Monde.

Blandt de personer var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den daværende præsident i USA, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Boligkøbere i København og omegn skal være klar til at betale højere priser end for et år siden. Og der er mindre at vælge imellem.

Et mindsket udbud er nemlig med til at presse priserne i vejret på især ejerligheder i hovedstaden.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, for juni i år.

I Københavns Kommune lå den gennemsnitlige udbudspris for en ejerlighed i juni på 73.672 kroner per kvadratmeter.

Det udgør en stigning på 12,9 procent fra sidste år og 0,14 procent fra måneden forinden, og dermed er “sommeren startet med rekordhøje udbudspriser på ejerlejligheder i København”.

Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

– På trods af global usikkerhed og lav forbrugertillid fortsætter priserne med at stige, hvilket blandt andet kan skyldes et stærkt arbejdsmarked og et begrænset udbud, siger han i en pressemeddelelse.

– Selv når der korrigeres for inflation, er de reale udbudspriser nu højere end nogensinde før i byen.

Ser man på antallet af udbudte boliger i hovedstaden, er der både for ejerlejligheder og parcel- og række huse sket et fald over det seneste år.

– Det er især for potentielle lejlighedskøbere i de store byer, at valgmulighederne er svundet ind det seneste år, siger Brian Friis Helmer, privatøkonomi i Arbejdernes Landsbank.

Han siger, at udbuddet stadig er “mærkbart højere” end under corona, men at der er godt gang i bolighandlerne og derfor også færre salgsskilte.

– Boligmarkedet har ganske fin fart på i øjeblikket. Priserne stiger, og vi ser også handlerne have taget et skridt op siden efteråret, fastslår han i en skriftlig kommentar.

– Vi forventer sådan set i det store hele, at handlerne vil fortsætte omkring sit nuværende leje i den kommende tid, og at der er yderligere prisstigninger i vente, om end i et mere adstadigt tempo herfra.