Seneste nyheder

Hvis det står til Venstre, skal et grundprincip i forbindelse med ejendomsvurderingerne fjernes.

Det siger politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) til Berlingske.

Ejendomsvurderingerne har blandt andet været kritiseret for, at grundværdierne i en lang række tilfælde har været højere end ejendomsværdien.

Regeringspartiet vil ifølge Jan E. Jørgensen konkret fjerne princippet om at vurdere en grund efter den bedst mulige økonomiske anvendelse, sådan som det er i dag. I stedet for skal der vurderes efter, hvad der faktisk står på grunden her og nu.

– For at skære forslaget helt ud i pap: Hvis du har en villa, så skal den vurderes som en villa med en villagrund under. Og hvis lokalplanen siger, at villaen kan rives ned, og der kan bygges et højhus på grunden, så skal ejeren først beskattes af det til den tid, hvis det bliver bygget, siger Jan E. Jørgensen til Berlingske.

De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede. De fleste boligejere har nu modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.

De skævheder, der er kommet frem i medierne i forbindelse med ejendomsvurderinger, skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man netop følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.

Skatteordfører Ammar Ali fra Moderaterne, et andet regeringsparti, skriver til Berlingske, at Venstres forslag lyder fint:

– Efter vores opfattelse bør grunde vurderes ud fra de faktiske forhold på grunden, ikke ud fra en teoretisk “bedst mulig økonomisk udnyttelse”.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skriver til Berlingske, at hun står bag “de bærende søjler i forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016”. Altså at grunde skal vurderes ud fra grundens bedste økonomiske anvendelse.

Praktiserende læger kan fremover få over en million kroner i støtte fra Region Sjælland, hvis de åbner en praksis i en af de kommuner, hvor der er størst mangel på læger.

Det er en del af en ny tilskudsordning, som Region Sjælland tirsdag beskriver i en pressemeddelelse.

Op til 1.250.000 kroner kan en læge få for at slå sig ned i kommuner som Lolland, Odsherred og Slagelse.

Det gælder for 9 kommuner ud af de i alt 17 i regionen.

Eksisterende klinikker kan også få tilskud til at udvide med en eller flere læger, og samtidig får nye læger lovning på et beløb svarende til 1100 patienter, hvis de har få patienter.

Håbet er, at man kan lokke flere praktiserende læger til at søge væk fra de største byer i landet.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få flere praktiserende læger. Jeg håber, at denne økonomiske gulerod er med til at overbevise dem, der overvejer at blive praktiserende læge i Region Sjælland, siger regionsrådsformanden Trine Birk Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Det er målet i Region Sjællands budgetaftale for næste år, at der i løbet af 2026 skal komme 56 flere læger til regionen.

Samtidig vil regionen også have flere af de nuværende praktiserende læger til at blive længere på arbejdsmarkedet. Klinikker med læger over 63 år får derfor et tilskud.

Foruden kommunerne Lolland, Odsherred og Slagelse er det også i Kalundborg, Næstved, Guldborgsund, Vordingborg, Greve og Stevns kommuner, at nye læger kan få guleroden på over en million kroner.

Pengene kommer fra en aftale mellem regeringen og Danske Regioner. Den handler om, hvordan sundhedsreformen fra 2024 skal implementeres.

Et af de store temaer i reformen er, at det nære sundhedsvæsen i Danmark skal forbedres. Det skal et øget antal praktiserende læger hjælpe med.

Samtidig skal sundhedsvæsnet være mere lige, har partierne bag reformen sagt. Men det er noget af en opgave, for det har vist sig at være svært at tiltrække nye praktiserende læger til især nordjyske og vestsjællandske kommuner.

I Nordjylland har man blandt andet sat optaget på lægeuddannelsen i Aalborg op, og regionen vil så forsøge at fastholde lægerne efter endt uddannelse.

Mens der fortsat er meldinger om kampe mellem ukrainske og russiske soldater i ruinerne af byen Pokrovsk, har præsident Volodymyr Zelenskyj besøgt frontlinjeområderne.

Det fremgår af opslag på sociale medier fra præsidenten tirsdag.

Under samtaler med styrker fra luftvåbnet var “den operationelle situation nær Pokrovsk” hovedtemaet, skriver Zelenskyj på X.

Pokrovsk er en strategisk vigtig by og et knudepunkt for både vej- og togtrafik i det østlige Ukraine.

Ukraine er under pres i byen, anerkendte Zelenskyj mandag. Men fra ukrainsk side er det blevet afvist, at ukrainske soldater i byen er blevet omringet.

Det ukrainske militær siger ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag, at der er voldsomme kampe i en del af byen, som har stor betydning for forsyningslinjerne til fronten.

Flere specialstyrker er ifølge Ukraine ankommet. Derudover skal flere våben og mere udstyr være på vej, lyder det.

Hvis Rusland indtager byen, vil landet potentielt få mulighed for at rykke yderligere frem i regionen Donetsk, som Rusland ønsker at overtage i sin helhed.

De to største byer, som Rusland ikke har overtaget i Donetsk, er Kramatorsk og Slovjansk.

Pokrovsk havde før krigen omkring 60.000 indbyggere. Men de fleste civile er flygtet for længe siden.

En dommer siger tirsdag, at hun ikke ser nogen grund til at involvere retten i den budkrig, der foregår mellem Novo Nordisk og Pfizer.

Det er resultatet af et indledende retsmøde, som har fundet sted i den amerikanske delstat Delaware.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommeren har dog afsat tid til et nyt retsmøde onsdag for at “gennemgå processen” (review the process, red.).

De to kamphaner mødes tirsdag i retten, fordi Pfizer har sagsøgt Novo for at bryde konkurrencelovgivningen i en sag om et muligt opkøb.

Pfizer var på vej til at købe biotekselskabet Metsera, da Novo Nordisk i torsdags kom med et højere bud.

Pfizer vil med søgsmålet blandt andet forhindre Novo Nordisk i at “få kontrol over, svække og potentielt ødelægge en spirende amerikansk konkurrent”, har selskabet tidligere udtalt.

I søgsmålet beskrives det, at Novo Nordisks bud på Metsera skal være en konkurrencebegrænsende handling for at beskytte sin dominerende markedsposition inden for GLP-1-midler.

GLP-1 er det aktive stof, der blandt andet findes i Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som gør, at mæthedsfornemmelsen øges.

Novo Nordisk mener ikke, at selskabet har brudt konkurrencelovgivningen.

Selskabet Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Tirsdag kom det frem, at begge konkurrenter har øget deres bud på Metsera.

Novo Nordisk har løftet sit bud, så den samlede opkøbspakke nu har en værdi af ti milliarder dollar. Det svarer til 65 milliarder kroner.

Pfizers bud lyder på 8,1 milliarder dollar.

Onsdagens retsmøde finder sted klokken 15.15 lokal tid.

Politiet er tirsdag rykket ud til Tusborgvej i Vodskov for at undersøge et såkaldt mistænkeligt forhold. I den forbindelse er der opsat afspærringer.

Sidst på eftermiddagen oplyser Nordjyllands Politi, at sagen drejer sig om en person, der er fundet død nær nogle fodboldbaner.

Ifølge politiet har liget ligget på stedet “i længere tid”, og der skal nu foretages undersøgelser, som vil tage det meste af aftenen.

Politiet oplyser ikke, hvorvidt der er tegn på en forbrydelse.

Når politiet anvender betegnelsen “mistænkeligt forhold” i forbindelse med dødfundne personer, betyder det, at man iværksætter samme efterforskningsskridt, som var der tale om et drab.

Det gør man for at sikre eventuelle tekniske spor og relevante vidneforklaringer, som ellers kunne risikere at gå tabt eller blive påvirket, hvis man ventede.

Det er langtfra alle undersøgelser af dødfundne, som fører til en mistanke om, at der er sket noget kriminelt.

Den danske lydkoncern Demant har omsat for 5,5 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det er tre procent mere end i den tilsvarende periode sidste år, viser koncernens kvartalsregnskab tirsdag.

Selv om omsætningen vokser, så lever væksten ikke helt op til selskabets forventninger.

Det får da også Demant til at spå, at man sandsynligvis lander i den lavere ende af de forventninger, som blev meldt ud i august.

Her lød det, at man regnede med et driftsresultat for året på mellem 3,9 og 4,3 milliarder kroner.

Demant udvikler og producerer høreapparater til høreklinikker og forbrugere i hele verden.

Selskabet har over 22.000 ansatte på globalt plan.

Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i Københavns Kommune, Pernille Rosenkrantz-Theil, siger nej til fri hash.

Det slår hun fast til Altinget, og dermed ændrer Socialdemokratiet i København kurs på området.

Eksministeren er også kommet med budskabet i sin bog “København, København”, som udkom for nylig.

Legalisering af netop cannabis har længe været en mærkesag for Socialdemokratiet i København. Men det ændrer sig altså med Pernille Rosenkrantz-Theil som overborgmesterkandidat.

Eksempelvis arbejdede de to tidligere overborgmestre i København Frank Jensen (S) og Sophie Hæstorp Andersen (S), som begge kæmpede for forsøg med fri hash i København.

– Hvis man som barn vokser op i en familie, hvor man ikke kan styre sit hashindtag, så får man en fornemmelse af, at det er sådan hele samfundet er. Og jeg mener, at man er med til at legitimere misbrug, hvis man legitimerer cannabis, siger Rosenkrantz-Theil til Altinget.

Tidligere har Rosenkrantz-Theil selv kæmpet for fri hash, men et besøg i New York fik hende på andre tanker.

Rosenkrantz-Theil fortæller, at hun boede “i et relativt fattigt kvarter i Brooklyn”, hvor folk ifølge eksministeren sad og røg hash i det fri. Hun beretter om en stank af misbrug i den amerikanske storby.

– Sådan har jeg ikke lyst til, at København skal udvikle sig, siger Rosenkrantz-Theil.

I bogen “København, København” svarer hun ifølge Information i øvrigt ja til spørgsmålet om, hvorvidt hun selv har røget hash.

– Ja, det har jeg. En hel del, faktisk. Men det er mange år siden sidst, svarer Rosenkrantz-Theil i bogen.

Der er kommunalvalg landet over 18. november.

København har haft en socialdemokratisk overborgmester, siden posten blev skabt i 1938. Partiet har dog haft magten i København i over 100 år.

Lige nu er Lars Weiss (S) overborgmester. Han afløste i august sidste år Sophie Hæstorp Andersen (S) på posten, da Hæstorp Andersen blev udnævnt til social- og boligminister. Den ministerpost havde Rosenkrantz-Theil, men hun blev partiets overborgmesterkandidat i stedet for.

Danske Spil har ikke Rosenkrantz-Theil som favorit til overborgmesterposten. Sent tirsdag eftermiddag, altså med to uger til valget, giver Rosenkrantz-Theil pengene 3,75 gange pengene igen.

SF’s Sisse Marie Welling giver pengene 1,8 gange igen, mens Line Barfod fra Enhedslisten giver pengene 3,1 igen. De Konservatives Jakob Næsager er den fjerde overborgmesterkandidat, og han giver pengene 14 gange igen.

Politiet har ifølge Ritzaus oplysninger tirsdag foretaget endnu en anholdelse i en opsigtsvækkende drabssag fra foråret, hvor en mand blev skudt og dræbt for øjnene af en 12-årig pige.

Den anholdte er en kvinde, som onsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Københavns Vestegns Politi bekræfter over for Ritzau, at der er sket anholdelse af en kvinde i 30’erne, og at der er rejst sigtelse for medvirken til drab i Søborg.

Politiet oplyser ikke, at der er tale om drabssagen fra Novembervej, men Ritzaus øvrige oplysninger underbygger, at der er tale om netop den sag.

Det var sidst på eftermiddagen fredag den 2. maj på Novembervej i Søborg ved København, at en 35-årig mand sad i en personbil, da flere gerningsmænd målrettet gik mod bilen.

Det har politiet tidligere oplyst med henvisning til øjenvidneberetninger fra stedet.

Ud over den 35-årige mand befandt en 12-årig pige sig i bilen. Politiet har tidligere oplyst, at den 35-årige er bror til en mand med tilknytning til bandemiljøet.

I første omgang blev manden alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere afgik ved døden.

En uges tid efter skyderiet blev den første mistænkte anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet. Seks dage senere blev yderligere to anholdt, som også blev varetægtsfængslet. Og den 26. maj blev en fjerde mand anholdt og fængslet.

Sagen er indtil videre blevet behandlet for lukkede døre, og de nærmere detaljer er derfor indtil videre ukendte.

Et politisk flertal er enig om tre europæiske leverandører til det mellemrækkende jordbaserede luftforsvar, som skal være med til at genopbygge Danmarks nedlagte missilforsvar.

Det sker efter en militærfaglig indstilling fra forsvarschef Michael Hyldgaard ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

– Jordbaseret luftforsvar er en absolut topprioritet i opbygningen af Forsvaret. Det er et stort og vigtigt skridt for Danmarks sikkerhed, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

I september fik Forsvaret grønt lys af Folketinget til at anskaffe otte mellem- eller langtrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.

Et kort- og mellemrækkende system skal gribe ind over for trusler på afstande mellem fem og 50 kilometer.

De systemer kan typisk ikke ramme ballistiske missiler, og derfor skal der anskaffes et langtrækkende luftforsvarssystem. De kan sætte ind over for trusler, som er længere end 50 kilometer væk.

For det langtrækkende system anskaffes det fransk-italiensk producerede SAMP/T.

For mellemrækkende systemer har forligskredsen besluttet, at sammensætningen skal bestå af systemer fra det norsk producerede NASAMS, det tyske IRIS-T og det franske VL MICA.

– Erfaringerne fra Ukraine viser, at jordbaseret luftforsvar spiller en afgørende rolle i forhold til beskyttelse af blandt andet civilbefolkningen mod russiske angreb fra luften.

– Forsvaret kan allerede fra omkring årsskiftet se frem til, at den første del af Forsvarets jordbaserede luftforsvar kan tages i operativ anvendelse, siger Troels Lund Poulsen.

Undervejs i forløbet har der i forsvarsforligskredsen været uenighed om, hvorvidt der potentielt skulle købes jordbaseret luftforsvar fra israelske producenter.

De Radikale og SF har været imod, mens det for borgerlige partier ikke har været et væsentligt tema, hvilket land der producerer luftforsvaret.

Debatten er blevet rejst, efter at Israel gik ind i Gaza for at udslette Hamas. Den militante bevægelse stod bag et omfattende angreb på Israel i oktober 2023, hvor 1200 israelere blev dræbt, og flere hundrede blev gidsler.

Det israelske alternativ blev dog endegyldigt droppet i slutningen af oktober, da Forsvarsministeriet meddelte, at et israelsk system var blevet fravalgt efter militærfaglig anbefaling som en del af midlertidig løsning, indtil det permanente jordbaserede luftforsvar er på plads.

Forsvaret har ikke rådet over jordbaserede luftforsvarssystemer siden 2004.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har løftet sit bud på det amerikanske biotekselskab Metsera, så den samlede opkøbspakke nu har en værdi af ti milliarder dollar.

Det oplyser Metsera i en selskabsmeddelelse. Novo Nordisk har siden bekræftet det.

Beløbet svarer til cirka 65 milliarder kroner.

Det danske medicinalselskab kæmper i disse dage mod den amerikanske lægemiddelproducent Pfizer om Metseras gunst.

Pfizer har også løftet sit bud, så det nu lyder på 8,1 milliard dollar, fremgår det af selskabsmeddelelsen.

De to kamphaner mødes tirsdag i retten, fordi Pfizer har sagsøgt Novo for at bryde konkurrencelovgivningen i Metsera-sagaen.

Pfizer vil blandt andet forhindre Novo Nordisk i at “få kontrol over, svække og potentielt ødelægge en spirende amerikansk konkurrent”, har selskabet tidligere udtalt.

Pfizer var på vej til at købe biotekselskabet, da Novo Nordisk i torsdags kom med et højere bud.

I søgsmålet beskrives det, at Novo Nordisks bud på Metsera skal være en konkurrencebegrænsende handling for at beskytte sin dominerende markedsposition inden for GLP-1-midler.

GLP-1 er det aktive stof, der blandt andet findes i Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som gør, at mæthedsfornemmelsen øges.

Novo Nordisk mener ikke, at selskabet har brudt konkurrencelovgivningen.

Metsera har tidligere udtalt, at Pfizers sagsanlæg er “nonsens”.

Biotekselskabet mener ligeledes, at Pfizer forsøger at bruge sagsanlæggene mod Novo Nordisk og Metsera for at få mulighed for at købe Metsera til en lavere pris, end den Novo Nordisk byder.

Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Det er en domstol i delstaten Delaware, der nu skal tage stilling til i alt to søgsmål fra Pfizer.

Det andet er rettet mod både Metsera og Novo, som anklages for at bryde Pfizers købsaftale med førstnævnte.

Østre Landsret har tirsdag idømt en 41-årig mand 12 års fængsel for drabsforsøg, efter at han 28. september 2023 affyrede mindst seks skud mod en anden bilist på Helsingørmotorvejen.

Det skriver Statsadvokaten i København på X.

Den dømte, Morten Jørgensen, kørte i midterbanen på Helsingørmotorvejen og blinkede ad en forankørende for at få ham til at trække ind, så han kunne overhale.

I stedet bremsede den forankørende, og det fik den dømte til at trække en pistol, har han forklaret tidligere under sagen.

Manden, hvis bil blev skudt på, blev ikke selv ramt, men ruderne i hans bil blev knust.

Da politiet ankom til gerningsstedet, var det svært for politifolkene at afhøre ham, da han var i chok.

Den dømte har tidligere oplyst i retten, at han har en fortid i militæret og har gået i en skydeklub i mere end 15 år.

Dommen er en stadfæstelse af Retten i Lyngbys dom fra 30. september 2024. Den valgte Morten Jørgensen at anke med begrundelsen, at der var tale om fareforvoldelse og ikke drabsforsøg.

Landsretten var imidlertid enig i byrettens vurdering af sagen.

Jørgensens forsvarsadvokat, Kristian Mølgaard, fortæller, at hans klient er skuffet over dommen.

– Vi har den opfattelse, at der ikke var skudt ind i kabinen, men søgt skudt mod døren i bilen med en lav kaliber, og at det ikke gik ud på at forsøge at dræbe nogen, men at det gik ud på at skræmme nogen i forbindelse med at føle sig chikaneret i trafikken, siger Mølgaard til Ritzau efter landsretsdommen.

Den dømte har tidligere fortalt i retten, at han var bange for, at den forankørende bilist ville påkøre ham. Derfor forsøgte den dømte at “skræmme ham”.

Ud over skudepisoden blev Morten Jørgensen også dømt for våbenbesiddelse. Det omfatter en butterflykniv, en halskniv, en kastestjerne, en økse af metal og flere skydevåben.

Politiet fandt våbnene i bagagerummet på dømtes bil og i hans lejlighed.

Minimum 4.786.895 vælgere kan stemme til kommunal- og regionalvalget 18. november.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Vælgertallet er opgjort 15 dage før valget, altså 3. november. Tallet omfatter vælgere, som har bopæl 15 dage før valgdagen.

I den kommende uge kan tallet stige. Det bliver med vælgere, som i perioden frem til syv dage før valgdagen flytter til Danmark fra udlandet, Færøerne eller Grønland.

Det endelige vælgertal oplyses omkring 12. november, skriver ministeriet.

Modsat til et folketingsvalg er det ikke et krav at have et dansk pas for at stemme til kommunal- og regionalvalget.

Enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i en kommune, kan stemme til kommunal- og regionalvalget. Men personer, der ikke er statsborgere i et EU-land eller i Island, Norge eller Storbritannien, skal dog have haft fast bopæl de forudgående fire år i Danmark.

En strandsti langs Ho Bugt, der ligger nord for Esbjerg, vurderes ikke længere at være i risiko for nedstyrtning.

Det siger Claus Tønder Jensen, der er distriktsleder i den del af Esbjerg Kommune, hvor stien ligger.

Derfor ophæver man delvist den afspærring, som har været opsat siden weekenden.

Stien ligger på toppen af en høj, som har en skrænt, der ligger ud til bugten. Skrænten har de seneste dage været i risiko for at skride.

– Vi har to stier på højen. Den oprindelige, som går ude på kanten, og en alternativ, som går inde i træerne på højen.

– Indtil videre har vi haft spærret hele højen af, men det ophæver vi delvist i aften, så det kun er det ydre spor, som er spærret.

Af hensyn til dårligt gående beholder man afspærringen af den ydre sti.

Der har været tale om en afspærret strækning på cirka 450 meter af Marbækstien.

Skrænten ned mod bugten er eroderet over mange år, fortæller distriktslederen, der har kendt området ved højen i cirka 50 år.

– Der bliver taget en bid af skrænten en gang imellem, når der er storm. I min tid er der spist otte til ti meter af den, fortæller han.

EU skal udvides med flere nye lande. Og beslutningen rykker stadig tættere på.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Vi er mere engagerede end nogensinde i at gøre EU-udvidelsen til virkelighed.

– For en større union betyder et stærkere og mere indflydelsesrigt Europa på den globale scene, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, i forbindelse med at EU-Kommissionen tirsdag fremlagde en rapport om fremskridtene for de ni lande, der står på spring til at komme med i EU.

Rapporten viser, at EU-Kommissionen ser mulighed for, at fire lande måske kan blive klar til at blive medlem af EU allerede i 2028.

De fire lande er: Montenegro, Albanien, Ukraine og Moldova.

Medlemskab af EU kræver dog, at de fire lande fortsætter reformsporet og i nogle tilfælde sætter mere fart på.

Ellers vil EU-døren ifølge von der Leyen forblive lukket.

– Det skal og vil fortsat være en proces baseret på fortjeneste. Vores pakke indeholder specifikke anbefalinger til alle vores partnere.

– Og til dem alle siger vi: EU-tiltrædelse er et unikt tilbud. Et løfte om fred, velstand og solidaritet. Med de rette reformer og en stærk politisk vilje kan I alle gribe denne mulighed, siger von der Leyen.

En 18-årig mistænkes for at have planlagt en terrorhandling i Sveriges hovedstad Stockholm.

Det oplyser landets anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

– Vi mener, at formålet med forberedelserne har været at indgyde en alvorlig frygt hos befolkningen i Islamisk Stats navn, siger Henrik Olin, der er chefanklager, i pressemeddelelsen.

Forberedelserne skulle være fundet sted mellem august 2024 og februar 2025.

Sammen med en 17-årig mistænkes den 18-årige desuden for et drabsforsøg i Tyskland i august 2024.

De mistænkes begge for at deltage i en terrororganisation.

Den 18-årige mistænkes også for at forberede en overtrædelse af loven om brandfarlige og eksplosive stoffer.

Der ventes at blive rejst tiltale i sagen på torsdag.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT blev den 18-årige allerede anholdt i hovedstadsområdet i februar og har siddet varetægtsfængslet lige siden.

En mentalundersøgelse af den 18-årige viser ifølge nyhedsbureauet, at han muligvis lider af en “alvorlig psykisk forstyrrelse”.

Han er desuden tidligere dømt for sabotage mod redningsmyndigheder i forbindelse med påskeurolighederne i landet i 2022, og så har han både svensk og syrisk statsborgerskab, skriver TT.

Urolighederne skete hen over påsken i forbindelse med Rasmus Paludans demonstrationer i flere byer i landet. Her kom 26 politibetjente og 14 civile personer til skade. Det oplyste den svenske rigspolitichef dengang.

– Det er ekstremt alvorlige forbrydelser, som har rettet sig mod vores samfund. Det er værre end voldsomme optøjer, set fra min side. Det her er noget andet. Det her er ikke almindelige moddemonstranter, sagde politichefen.

Fra politiet lød det, at målet for de voldelige protester snarere havde været politiet.

Over 200 deltagere var ifølge politiet voldelige i optøjerne.

Smukfest melder udsolgt af partoutbilletter til næste års festival. Endagsbilletterne til fredag og lørdag er også udsolgt.

Det skriver Smukfest på Facebook.

Billetsalget åbnede tirsdag klokken 10, og der blev meldt udsolgt mindre end halvanden time senere.

Ifølge Århus Stiftstidende var der et problem på Smukfests hjemmeside, hvilket gjorde, at de festivalinteresserede besøgende ikke kunne tilgå hjemmesiden det første kvarter.

Klokken 10.35 var fredagsarmbåndene væk, og det samme gjaldt lørdagsarmbåndene klokken 11.10.

Partoutbilletterne blev udsolgt klokken 11.17, skriver avisen.

Smukfest har indtil videre løftet sløret for ni af de kunstnere, der kommer forbi festivalen.

Det tæller blandt andre Lewis Capaldi, Kesi, Lukas Graham, Poul Krebs og Ulige Numre.

Der er stadig endagsbilletter tilbage til onsdag, torsdag og søndag.

I 2023 blev partoutbilletterne til det efterfølgende års festival udsolgt på 56 minutter. Dengang blev der solgt 30.000 partoutbilletter.

En partoutbillet til Smukfest, der foregår i Bøgeskoven, koster 3695 kroner.

Festivalen ved Skanderborg bliver næste år afholdt fra 2. til 9. august 2026.

Den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson er frikendt for at have nægtet at oplyse pinkoden til sin telefon til politiet i 2024.

Det skriver The Guardian.

Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, blev stoppet af politiet ved Eurotunnelen, som går mellem Storbritannien og Frankrig.

Ifølge AFP kørte Robinson i en sølvfarvet Bentley, der ikke var registreret i hans navn, og han havde omkring 13.000 pund og 1700 euro i kontanter på sig.

Det svarer til i alt omkring 123.000 danske kroner.

I retten blev det oplyst, at betjentene blev mistænksomme over aktivistens “vage svar” på deres spørgsmål om hans færden og krævede adgang til hans telefon under terrorlovgivningen.

Det nægtede Robinson.

Med paragraf 7 i den britiske terrorlovgivning må politiet stoppe alle, der passerer gennem en britisk havn, “for at fastslå, om de kan være involveret i eller berørt af udførelse, forberedelse eller tilskyndelse til terrorhandlinger”, skriver The Guardian.

Ifølge dommeren i retssagen, Sam Goozee, handlede politiet dog ikke i overensstemmelse med lovens formål.

– Jeg kan ikke se bort fra, at det var det, du står for, og dine politiske overbevisninger, der var den primære årsag til, at du blev standset, sagde Goozee ifølge AFP under domsafsigelsen og tilføjede:

– Jeg kan ikke dømme dig.

42-årige Tommy Robinson er stifter af English Defence League (EDL), som er en højreradikal bevægelse i Storbritannien.

EDL var en af flere antimuslimske grupper, der omkring 2010 opstod på det yderste højre. Den har bånd til hooliganbevægelsen.

I sommer stod Robinson bag flere store højrefløjsdemonstrationer i landet under navnet “Unite the Kingdom”.

USA’s tidligere vicepræsident Dick Cheney er død.

Det oplyser familien i en udtalelse, skriver CNN.

Han var vicepræsident under George W. Bush og sad på posten, da Bush sendte amerikanske soldater til Afghanistan og Irak.

Cheney blev 84 år.

Familien oplyser, at dødsårsagen var komplikationer efter lungebetændelse og hjerte-kar-sygdom.

Dick Cheney beskrives som noget af en sværvægter i Washington D.C.

Han har siddet i Kongressen fra 1979-1989, og før han blev vicepræsident, har han ligeledes været forsvarsminister og arbejdet for de tidligere præsidenter Richard Nixon og Gerald Ford.

Den tidligere vicepræsident er født i det tyndt befolkede Nebraska i Midtvesten og har læst statskundskab på universitetet i Wyoming. Han gik tidligt ind i politik, og det lykkedes den unge politiker at undgå Vietnamkrigen ved at søge udsættelse hele fem gange.

Politisk kom han på verdenskortet, da han dannede makkerpar med George W. Bush, og sammen indtog de Det Hvide Hus i 2001.

Her regerede de i to valgperioder frem til 2009. Cheney er ofte blevet beskrevet som manden eller den grå eminence bag præsident Bush. Han har sat kursen – men ikke overskygget præsidenten.

Cheney var en af arkitekterne bag invasionen i Irak i 2003 og kampen mod Saddam Hussein.

En krig, som skabte stor debat og kritik af Bush-administrationen, men Dick Cheney har siden hårdnakket forsvaret beslutningen.

Under præsidentvalgkampen i 2024 erklærede den republikanske Cheney sin støtte til Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris.

Dengang sagde han, at der aldrig i USA’s historie “har været et individ, som udgør så stor en trussel mod vores republik som Donald Trump”.

– Som borgere har vi hver især pligt til at sætte vores land over vores partiskhed og til at forsvare vores forfatning. Det er derfor, jeg stemmer på Kamala Harris, sagde Cheney ifølge Reuters.

Landbrugsministeren holder et vågent øje med indløbende meldinger om mistrivsel hos køer, der har fået fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Det fortæller Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, i en skriftlig kommentar.

– Nogle landmænd beretter i øjeblikket om udfordringer i forbindelse med brug af Bovaer. Det tager jeg selvfølgelig meget alvorligt, og Fødevarestyrelsen følger sagen tæt, lyder det.

Fodertilsætningsstoffet Bovaer er et lovpligtigt klimatiltag, som mindsker køernes produktion af drivhusgas i fordøjelsen.

Siden landmænd i oktober begyndte at blande tilsætningsstoffet i køernes foder, har Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter fået dybt bekymrede landmænd i røret.

Det har Jyllands-Posten kunnet beskrive.

– Vi bliver ringet op af landmænd, som græder i telefonen. Deres køer mistrives. Køerne vil ikke gå ind i malkerobotterne, de skal skubbes rundt, de spiser mindre og tygger mindre, og i nogle tilfælde kollapser de simpelthen. De kan ikke rejse sig, siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, til Jyllands-Posten.

Meldingerne har fået Alternativet til at kalde minister Jensen i samråd.

Men problematikken er stadig på et så tidligt stadie, at der ikke kan konkluderes noget håndfast om eventuelle bivirkninger ved fodertilsætningen endnu, lyder det fra ministeren.

– På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fodring med Bovaer og de oplevede udfordringer, siger Jacob Jensen i kommentaren.

Fødevareministeriet oplyser, at Fødevarestyrelsen er i gang med at undersøge de konkrete forhold nærmere. Her indsamler man data i samarbejde med Aarhus Universitet.

Fra myndighedernes side betoner man, at de beskrevne udfordringer ikke tidligere er påvist.

– Der er tidligere gennemført en række længere afprøvninger af Bovaer i praksis, hvor der ikke er set problemer af den slags, som der nu berettes om. Fødevarestyrelsen følger sagen tæt, oplyser Fødevareministeriet.

Spotify fortsætter med at øge antallet af brugere, der streamer musik og podcast.

Regnskabet for tredje kvartal viser således, at det hen over det seneste år for første gang er lykkedes at passere 700 millioner brugere.

Helt præcist udgjorde tallet 713 millioner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 12 procent.

Samtidig er antallet af betalende abonnenter i samme periode øget med 12 procent til 281 millioner.

Spotify er oprindeligt grundlagt i Sverige, men er børsnoteret på Wall Street i New York.

Inden fremlæggelsen af regnskabet for tredje kvartal var aktien steget 44 procent siden nytår.