Seneste nyheder

Selv om det burde være hemmeligt, hvor den svenske konge, Carl Gustaf, bor, når han rejser, har den svenske avis Dagens Nyheter fundet ud af netop det.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ved at spore aktiviteter fra kongens livvagter på træningsappen Strava har avisen fundet frem til, hvilke hoteller kong Carl Gustaf har boet på under ferier og statsbesøg.

Journalisterne har også kunnet se, hvornår kongen har været i sin hytte i den svenske by Storlien, samt hvilke skiture han plejer at tage på.

Livvagterne har ifølge avisen lagt mere end 70 træningsaktiviteter ud på træningsappen, som viser steder, den svenske kongefamilie har opholdt sig.

Derudover har en af livvagterne ifølge mediet offentliggjort en træningsaktivitet, som viser, hvordan man går gennem slottet Drottningholm, der ligger ved Stockholm og er kongens private residens.

Afsløringen fra Dagens Nyheter kommer, dagen efter at avisen publicerede den første artikel om svenske livvagters sikkerhedsbrud på Strava.

Her skrev avisen, at livvagters løberuter i flere år har afsløret hemmelig information om Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

Statsministerens hjemmeadresse, hans færden, hvilke veje han plejer at løbe, hvilke destinationer han er rejst til, og hvor han har overnattet har været tilgængeligt for offentligheden på den udbredte løbeapp.

Kigger man hjem mod Danmark, oplyser Politiets Efterretningstjeneste (PET), at man er opmærksomme på de digitale aftryk, som apps kan efterlade.

PET kan dog ikke oplyse om sine interne regler og retningslinjer, lyder det i et svar til Ritzau.

Strava har over 120 millioner brugere på verdensplan, og appen kan blandt andet bruges til at registrere løbeture. Man kan som udgangspunkt også ret præcist se, hvor og hvornår en Strava-bruger har løbet.

I slutningen af sidste år kom det frem, at træningsappen også har kunnet afsløre, hvor en række andre af verdens mest magtfulde mennesker har befundet sig.

Det skrev den store franske avis Le Monde.

Blandt de personer var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den daværende præsident i USA, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Boligkøbere i København og omegn skal være klar til at betale højere priser end for et år siden. Og der er mindre at vælge imellem.

Et mindsket udbud er nemlig med til at presse priserne i vejret på især ejerligheder i hovedstaden.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, for juni i år.

I Københavns Kommune lå den gennemsnitlige udbudspris for en ejerlighed i juni på 73.672 kroner per kvadratmeter.

Det udgør en stigning på 12,9 procent fra sidste år og 0,14 procent fra måneden forinden, og dermed er “sommeren startet med rekordhøje udbudspriser på ejerlejligheder i København”.

Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

– På trods af global usikkerhed og lav forbrugertillid fortsætter priserne med at stige, hvilket blandt andet kan skyldes et stærkt arbejdsmarked og et begrænset udbud, siger han i en pressemeddelelse.

– Selv når der korrigeres for inflation, er de reale udbudspriser nu højere end nogensinde før i byen.

Ser man på antallet af udbudte boliger i hovedstaden, er der både for ejerlejligheder og parcel- og række huse sket et fald over det seneste år.

– Det er især for potentielle lejlighedskøbere i de store byer, at valgmulighederne er svundet ind det seneste år, siger Brian Friis Helmer, privatøkonomi i Arbejdernes Landsbank.

Han siger, at udbuddet stadig er “mærkbart højere” end under corona, men at der er godt gang i bolighandlerne og derfor også færre salgsskilte.

– Boligmarkedet har ganske fin fart på i øjeblikket. Priserne stiger, og vi ser også handlerne have taget et skridt op siden efteråret, fastslår han i en skriftlig kommentar.

– Vi forventer sådan set i det store hele, at handlerne vil fortsætte omkring sit nuværende leje i den kommende tid, og at der er yderligere prisstigninger i vente, om end i et mere adstadigt tempo herfra.

Regeringen kan være på vej til at købe en stor mængde nye F-35-kampfly.

Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2, mens han, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarschef Michael Hyldgaard er på besøg i USA.

Her har de holdt møde med de ansvarlige for F-35-programmet.

– Jeg vurderer, på baggrund at det, jeg har talt med folk i F-35-kontoret om, så er der en god mulighed for at fremskynde yderligere leveringer af F-35 kampfly, hvis vi træffer en hurtig beslutning, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Konkret vil forsvarsministeren købe minimum 10 nye F-35-kampfly fra USA til oktober for et ukendt, men dog meget stort milliardbeløb.

Danmark har i øjeblikket investeret i 27 F-35-kampfly, og med den nye anskaffelse vil Danmark nå op omkring de 40 kampfly.

Troels Lund Poulsen har på mødet i USA fået indtryk af, at der kan laves en god handel, hvis Danmark reagerer hurtigt.

Til TV 2 fortæller han, at der er et tidsvindue nu, for at Danmark kan få leveret kampflyene hurtigere end normalt, end hvis man venter et eller to år med at bestille dem.

Det danske flyvevåben har i de seneste år været igennem en transformation fra F-16-kampfly til den nye, mere moderne F-35-version.

I den forbindelse har Danmark doneret 19 F-16-kampfly til Ukraine, som de kan bruge i kampen mod den russiske invasion.

Danmark har i samme periode modtaget de nye fly drypvis.

I maj landede fire nye F-35-kampfly på luftbasen i Skrydstrup, hvilket bragte det samlede antal F-35-kampfly på dansk jord op på 15.

De resterende 12 afventes stadig, og de sidste er planlagt leveret inden udgangen af 2026.

Når Troels Lund Poulsen nu melder om yderligere indkøb af kampfly, skyldes det især Natos nye styrkemål, der sætter krav om yderligere dansk oprustning, melder han til TV 2.

Taiwan har onsdag indledt øens største årlige militærøvelser under navnet “Han Kuang”.

22.000 soldater i reserven deltager foruden et antal professionelle soldater i øvelsen. Det er det højeste antal reservister hidtil i en taiwansk militærøvelse.

Øvelsen strækker sig over ti dage og har til formål at demonstrere afværgelsen af et kinesisk angreb.

Kina anser Taiwan for at være en del af landets eget suveræne territorie.

Selv om de egentlige militærøvelser først netop er begyndt, tyvstartede reservisterne allerede så småt lørdag, hvor de begyndte på en genopfriskning af de færdigheder, som de tidligere har lært i militæret.

Træningen omfatter blandt andet brugen af rifler, maskingeværer samt taktiske manøvrer.

– Fordi disse reservister har færdiggjort deres værnepligt og har været væk fra militæret længe, er de nødt til at få deres træning genopfrisket, når de vender tilbage, siger en unavngiven officer i hæren til AFP.

Kina har de seneste fem år har afholdt militærøvelser omkring Taiwan for at få øens til at acceptere de kinesiske krav om underkastelse.

Presset er kun vokset på det seneste, og Kina sender næsten dagligt kampfly og krigsskibe nær øen.

Taiwans forsvarsministerium oplyste onsdag morgen, at de i døgnet op til militærøvelserne registrerede 31 kinesiske militærfly og syv krigsskibe omkring øen.

På det seneste har Taiwan øget øens forsvarsudgifter og anskaffet sig mindre og mere effektive våben. Der er blandt andet blevet indkøbt droner.

Landet har også for nylig modtaget det amerikanskproducerede raketsystem Himars, der vil blive anvendt under øvelserne. Det samme vil amerikanske M1A2 Abrams-kampvogne.

Skiftende regeringer i Taiwan holder fast i, at Taiwan ikke er en del af det moderne Kina, der opstod i forbindelse med udråbelsen af republikken i 1911, eller af det Kina, der opstod efter 1949.

Kina har på intet tidspunkt afvist at bruge magt for at få kontrol over Taiwan.

Militærøvelserne “Han Kuang” er blevet afholdt hvert år siden 1984.

AFP

For at undgå at stresse sæler og give dem mulighed for at give die til deres unger skal man holde mindst 25 meters afstand til sælen.

Sådan lyder den klare opfordring fra Dyrenes Beskyttelse, efter at to sælunger er døde som konsekvens af, at mennesker er kommet for tæt på.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

– Man skal ikke komme for tæt på for at tage billeder, klappe eller fodre dem, siger Peter Gravlund, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Ifølge organisationen skyldes de døde sæler “sandsynligvis” menneskers nærgående adfærd.

Det gjorde, at mødrene ikke turde at komme op på land for at give die.

Først blev en sælunge ved Susåen i Næstved aflivet på grund af sult og sygdomstegn.

Efterfølgende døde en unge på Enø Strand ved Karrebæksminde, fordi den formentlig sultede ihjel, skriver organisationen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger onsdag, at hans seneste møde med USA’s præsident, Donald Trump, fokuserede på indsatsen for at befri gidsler i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er Netanyahus tredje besøg i Washington D.C., siden Trump i januar blev taget i ed til sin anden embedsperiode som præsident.

Han besøgte mandag Trump i Det Hvide Hus, og tirsdag aften dansk tid skulle de så mødes igen. Der kom dog ikke umiddelbart efter nogen meldinger om, hvad der havde været på dagsordenen.

Onsdag morgen har Netanyahu delt en video på X, hvor han på hebraisk beretter om mødet.

Ud over indsatsen for at få frigivet gidsler fra Gaza, drøftede de to ledere også de konsekvenser og muligheder, der er opstået som følge af “den store sejr vi opnåede over Iran”, siger Netanyahu ifølge Reuters.

Det uddybes ikke umiddelbart.

Israel og Iran begynde i juni at udveksle angreb. Otte dage efter meldte USA sig ind i konflikten og sendte militærfly mod Iran og angreb tre af landets atomanlæg.

Få dage efter det amerikanske angreb blev der forhandlet en våbenhvile på plads mellem Iran og Israel.

Den israelske premierminister understreger onsdag morgen også, at han er opsat på at eliminere den militante bevægelse Hamas’ militære og regeringsmæssige magt.

Hamas menes fortsat at holde 50 gidsler i Gaza. 30 af dem formodes at være døde.

Trump har ikke umiddelbart kommenteret tirsdagens møde med Netanyahu.

USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff har udtrykt håb om, at der kan indgås en aftale om 60 dages våbenhvile mellem Israel og Hamas inden ugens udgang.

Qatar er sammen med Egypten og USA mæglere i forhandlinger om en sådan aftale. Forhandlingerne begyndte i Qatars hovedstad, Doha, søndag.

Her er repræsentanter for Israel og den militante bevægelse Hamas til stede, hvor de ifølge nyhedsbureauet AFP befinder sig i forskellige rum i den samme bygning.

Fly fra Polen og fra landets allierede er tidligt onsdag blevet sendt på vingerne, efter at Rusland har iværksat luftangreb mod mål i det vestlige Ukraine.

Det oplyser den operative kommando i det polske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også på det sociale medie X beretter kommandoen om, at fly onsdag morgen opererer i det polske luftrum.

Her lyder det, at det sker af hensyn til sikkerheden i blandt andet landets grænseområder. Ukraine deler sin vestlige grænse med Polen.

Ifølge Reuters havde det meste af det vestlige Ukraine klokken 04.15 dansk tid i omkring tre timer været omfattet af advarsler om luftangreb.

Advarslerne blev udsendt, efter at Ukraines luftvåben advarede om russiske missil- og droneangreb.

Polen har også flere gange tidligere sendt fly på vingerne efter meldinger om russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet dpa skriver lokale ukrainske medier tidligt onsdag, at Rusland natten til onsdag har udført droneangreb mod Ukraine.

Mediet The Kyiv Independent skriver, at regioner i det vestlige Ukraine har været mål for angreb.

Det skal blandt andet gælde byerne Lutsk, Khmelnytskyj og Ternopil.

Det ukrainske nyhedsbureau RBC-Ukraine har ifølge dpa rapporteret, at indbyggere i Lutsk er blevet opfordret til at søge i sikkerhedsrum. En regional radiostation har desuden meddelt, at der kunne høres eksplosioner i byen.

Der står ikke umiddelbart klart, om nogen er blevet såret eller dræbt efter meldingerne om angreb fra Rusland.

Rusland har heller ikke kommenteret meldingerne.

Sent tirsdag meldte den russiske grænseregion Kursks guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, at et ukrainsk angreb på en strand i byen Kursk havde dræbt tre personer. Syv blev desuden meldt såret.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, havde ikke informeret Det Hvide Hus, inden han godkendte en pause i våbenleverancer til Ukraine.

Det siger fem unavngivne personer med kendskab til sagen til mediet CNN.

Forsvarsministeriet, Pentagon, oplyste i sidste uge, at det ville tilbageholde nogle luftforsvarsmissiler, artilleri og andre våben, som var lovet væk til Ukraine.

Ifølge amerikanske embedsmænd var man i Pentagon bekymret for, hvorvidt USA havde nok våben og ammunition til sig selv.

Nyhedsbureauet AP skriver med henvisning til tre unavngivne kilder, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtrykt sin frustration over pausen til embedsmænd i forsvarsministeriet.

Trump antydede tirsdag, at han ikke stod bag beslutningen.

Dagen før, mandag, meddelte Trump, at våbenleverancerne til Ukraine vil fortsætte, på trods af at Hegseth havde godkendt pausen.

En højtstående embedsmand og to kilder siger til CNN, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, der også er Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, heller ikke blev informeret om pausen på forhånd.

Det samme gjaldt USA’s særlige udsending til Ukraine, general Keith Kellogg.

Pressesekretær ved Pentagon Kingsley Wilson har sagt i en udtalelse til CNN:

– Hegseth gav præsidenten et skelet til at evaluere leverancer af militær hjælp og samtidig vurdere de eksisterende lagre. Denne indsats blev koordineret på tværs af regeringen.

CNN har spurgt Det Hvide Hus’ pressesekretær Karoline Leavitt, om Hegseth informerede Det Hvide Hus, inden han godkendte pause.

Hertil svarer Leavitt, at Trump efter gennemgangen har truffet beslutning om at fortsætte med at levere våben til Ukraine, og at Pentagon har sagt, at det arbejder aktivt på at stoppe det, som Leavitt kalder for en brutal krig.

Hun understreger desuden, at Trump har fuld tillid til Hegseth.

Kort efter at Trump blev informeret om pausen, bad han Hegseth om at genoptage leveringen af mindst nogle af våbnene.

To af kilderne siger til CNN, at årsagen til, at Hegseth ikke underrettede Det Hvide Hus, kan være, at han hverken har nogen stabschef eller betroede rådgivere omkring sig, der kan opfordre ham til at koordinere vigtige politiske beslutninger med andre institutioner.

Sydkorea har sendt seks nordkoreanere tilbage til Nordkorea.

Det sker, flere måneder efter at de på et skib drev ind i sydkoreansk farvand og blev reddet.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Sydkoreanske myndigheder reddede i maj fire nordkoreanere fra et skib, som var drevet ind i den sydkoreanske del af Det Sydkinesiske Hav.

I en lignende sag i marts blev to nordkoreanere reddet i Det Gule Hav.

De har ifølge Yonhap alle udtrykt, at de gerne ville tilbage til Nordkorea.

De seks personer er alle fiskere. Onsdag klokken 09 om morgenen lokal tid – natten til onsdag dansk tid – krydsede de den de facto maritime grænse i en træbåd.

Båden sejlede her uden assistance mod to nordkoreanske skibe, der lå klar på den anden side af grænsen. Efterfølgende sejlede træbåden og de to skibe videre nordpå, fortæller en sydkoreansk embedsmand til Yonhap.

En talsperson for Sydkoreas ministerium for genforening, som har ansvaret for forholdet mellem Syd- og Nordkorea, meddelte tidligere på ugen, at de seks personer fra nabolandet ville blive sendt hjem.

Fordi de alle ønskede at komme tilbage til deres hjemland, fandt hjemsendelserne sted af hensyn til deres menneskerettigheder, lyder det.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Titusindvis af nordkoreanere er flygtet til Sydkorea, siden halvøen blev delt under konflikten i 1950’erne. Når dette sker, overdrages de typisk til Sydkoreas efterretningstjeneste til afhøring.

I juni blev den liberale Lee Jae-myung indsat som Sydkoreas præsident. I sin første tale til befolkningen sagde han, at han vil forbedre båndet til Nordkorea.

Omkring 110 personer er blevet såret i en skovbrand, der nærmer sig Marseille, som er Frankrigs næststørste by.

Det skriver mediet BBC.

Indenrigsminister Bruno Retailleau siger, at omkring 800 brandfolk er til stede i området, og at deres indsats mod branden vil fortsætte hele natten, fordi den endnu ikke er under kontrol.

Franske medier har beskrevet, at mindst 400 personer er blevet evakueret fra deres hjem i det sydlige Frankrig.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede er i livsfare.

Tidligere skrev det franske nyhedsbureau AFP dog, at de fleste af de sårede havde fået lettere skader.

Ni brandfolk er blandt de sårede.

Indbyggere i det ramte området er blevet rådet til at holde sig inden døre.

Medmindre de bliver omfattet af en ordre om evakuering, bør de blive i deres hjem, så udrykningskøretøjer har let adgang til vejene, skriver BBC.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tirsdag været på statsbesøg i Storbritannien, men i et opslag på det sociale medie X sendte han tirsdag aften en hilsen til beredskabet, som er midt i slukningsarbejdet.

– Vores tanker er med de sårede og med alle indbyggerne, lød det.

Branden startede nær Pennes-Mirabeau, som ligger nord for Marseille.

Da den var mest voldsom spredte den med 20 meter i sekundet, siger borgmester i Marseille, Benoît Payan, til den franske tv-station BFMTV. Den har dækket et område på omkring syv kvadratkilometer.

Lokale myndigheder har sagt, at branden startede via en bil, der brød i brand på en motorvej.

Bouches-du-Rhône-området, som Marseille ligger i, har ikke set en dråbe regn siden 19. maj, melder BFMTV.

Tirsdag betød skovbranden, at Marseille Provence-lufthavnen i Frankrig blev lukket. Flere fly er derfor blevet omdirigeret til andre lufthavne i regionen blandt andet i Nice og Nimes.

Ifølge BBC oplyste lufthavnen tidligere, at den i løbet af tirsdag aften ville gå i gang med en delvis genåbning.

Et ukrainsk angreb på en strand i den russiske by Kursk har dræbt tre personer og såret syv.

Det melder regionen Kursks guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, sent tirsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Ifølge Khinsjtejn var angrebet bevidst og blev udført i et område med mange familier. Alle de sårede er bragt til behandling på hospitalet.

Blandt de dræbte er en soldat fra den russiske nationalgarde. Han havde forsøgt at evakuere folk fra stedet, lyder det fra Khinsjtejn.

– Han ankom til stranden med sine kammerater, efter at folk begyndte at anmelde droneangrebet. Seniorsergenten begyndte at evakuere folk, da der for anden gang fandt en eksplosion sted. Desværre overlevede han ikke, siger Khinsjtejn.

Blandt de syv sårede er et barn på fem år, lyder det videre fra Khinsjtejn.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingerne, og der er ikke umiddelbart nogen kommentarer fra ukrainsk side.

Kursk ligger i det sydvestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Khinsjtejn siger videre, at en ukrainsk drone har angrebet et hospital i byen Rylsk, der ligger tættere på den ukrainske grænse end Kursk. To personer blev såret i angrebet.

Ukrainske soldater udførte i sensommeren sidste år et stort angreb på Kursk-regionen og overtog en række landsbyer.

Siden indsatte Rusland forstærkninger – heriblandt nordkoreanske soldater – og hævdede i løbet af foråret at have genvundet kontrollen med hele regionen.

Ukrainske embedsmænd har imidlertid sagt, at landets soldater kontrollerer et 90 kilometer stort område i Kursk. Det svarer til størrelsen på den danske ø Ærø.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider benægter dette.

Reuters

Irans atomprogram er blevet meget forsinket af angreb fra USA og Israel.

Det siger Nicolas Lerner, som er chef for den franske efterretningstjeneste DGSE, tirsdag til tv-stationen LCI ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lerner bliver her spurgt til, hvor meget angrebene har forsinket Irans atomprogram.

– Unægteligt med flere måneder – helt sikkert, lyder svaret.

Der har været stor debat om, hvor hårdt atomprogrammet blev ramt af angrebene.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, vurderede i sidste uge, at atomprogrammet er blevet sat tilbage med op mod to år efter de amerikanske angreb, som fandt sted den 22. juni.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at de tre iranske atomanlæg, som blev angrebet af amerikanske bombefly, blev “udslettet”.

Der er tale om Fordow-anlægget samt anlæggene ved Natanz og Isfahan.

– Vores vurdering i dag er, at alle faser af processen – fra berigelse af uran til design af et atomsprænghoved og montering af det på et missil – blev meget alvorligt påvirket og meget alvorligt beskadiget, lyder det tirsdag fra den franske efterretningschef.

– Det iranske atomprogram, som vi kender det, er blevet meget, meget forsinket.

Nicolas Lerner understreger dog, at vurderingen mangler visse finjusteringer.

Man bør desuden stadig være opmærksom på, at Iran kan have lagre med beriget uran på ukendte steder, og at der er risiko for, at landet nu videreudvikler atomprogrammet i hemmelighed, lyder det.

– Der er enighed om det faktum, at en lille del af materialet – de 450 kilo beriget uran – måske blev ødelagt, men der er stadig en del, som er i regimets hænder, siger han.

Iran har afvist, at landet forsøger at blive en atommagt.

Efter angrebene fra Israel og USA besluttede landet at suspendere dets samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

IAEA beskrives ofte som FN’s atomvagthund, og det har hidtil holdt opsyn med de iranske atomanlæg – herunder hvor store mængder beriget uran landet er i besiddelse af.

Politiet i Canada har anholdt fire personer, heriblandt et ukendt antal aktive medlemmer af landets militær, der angiveligt havde planer om at danne en milits mod regeringen og besætte et område i Québec.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre af de anholdte personer er sigtet for at have deltaget i at fremme, hvad politiet betegner som terroraktiviteter, oplyser den canadiske polititjeneste RCMP.

De tre personer er alle i 20’erne.

En fjerde person på 33 år er sigtet for lovovertrædelser i relation til våben.

Ifølge sigtelsen var gruppen involveret i aktiviteter, som havde til formål at overtage et område i Québec ved hjælp af magt, oplyser politiet.

I januar 2024 gennemførte politiet en razzia i byen Québec, der ligger i provinsen af samme navn.

Razziaen førte til beslaglæggelse af 16 stykker sprængstof, 83 våben og knap 11.000 patroner, skriver AFP.

RCMP oplyser ikke, hvad gruppens motiv for at danne en milits kan have været, men udtaler, at politiet bestræber sig på at bekæmpe ideologisk motiveret og voldelig ekstremisme.

Ifølge britiske BBC deltog tre af de anholdte i militærlignende træning, skydeøvelser og rekognosceringsoperationer i Québec som led i deres påståede sammensværgelse.

Politiet tilføjer ifølge mediet, at én af de mistænkte forud for anholdelsen havde oprettet en Instagram-konto, der ifølge politiet havde til formål at rekruttere nye medlemmer til militsen.

Canadas militær oplyser i en udtalelse, at to af dets aktive medlemmer er blandt de fire personer, som er anholdt og sigtet i sagen.

– Canadas hær tager disse beskyldninger meget alvorligt og har deltaget fuldt ud i efterforskningen, lyder det.

Sagen dukker op i en tid, hvor det canadiske militær er under pres for at bekæmpe ekstremisme i egne rækker.

Militærets rådgivende panel udgav i 2022 en rapport om systemisk racisme og diskrimination.

Denne viste, at antallet af soldater med tilknytning til ekstremistiske grupper var stigende.

Over 160 personer er meldt savnet efter weekendens oversvømmelser i Texas.

Det siger Texas’ guvernør, Greg Abbott, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Alene i Kerr County er der 161 personer, der er meldt savnet, siger han til fremmødte journalister.

Tallet dækker over personer, som familie, venner og naboer ikke ved hvor befinder sig.

Samtidig er antallet af døde steget til 108 personer, skriver AFP med henvisning til lokale myndigheder.

I Kerr County, som er hårdest ramt af oversvømmelserne, er ligene af 94 personer fundet. Over en tredjedel er børn, oplyser Greg Abbott ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de 94 er mindst 27 piger og lejrledere fra sommerlejren Camp Mystic.

Ifølge guvernør Greg Abbott er der stadig fem savnede piger og en lejrleder.

Det var natten til fredag, at floden Guadalupe gik over sine bredder i den amerikanske delstat.

Oversvømmelsen skete, da et usædvanligt kraftigt regnvejr ramte Texas.

Regnen fik Guadalupe-floden til at gå over sine bredder, og vandstanden steg næsten ni meter på kort tid.

Det seneste offer for oversvømmelserne, der blev fundet i live, blev reddet fredag, skriver Reuters.

Mandag kom det frem, at myndighederne i Kerr County – der er det hårdest ramte område i delstaten – længe har talt om at få nye advarselssystemer i forbindelse med oversvømmelser.

Ifølge avisen New York Times var der ingen sirener eller tidlige varsler, da oversvømmelserne ramte amtet fredag.

I stedet kom advarslerne som sms’er, der hvor telefonforbindelsen tillod det.

Tom Moser, der indtil 2021 var kommissær i Kerr County, udtalte til New York Times, at et nyt advarselssystem kunne have haft en effekt.

Det blev senest diskuteret i 2017, men forslaget om et nyt advarselssystem blev afvist, da det var for dyrt.

Danmarks kvindelige fodboldlandshold har udspillet sin rolle ved EM-slutrunden i Schweiz allerede efter to kampe i gruppespillet.

Det står klart, efter at Sverige tirsdag aften slog Polen med 3-0. Den komfortable sejr kom i hus på tre hovedstødsmål.

Resultatet betyder, at Sverige ligesom Tyskland har seks point for to kampe og dermed avancerer til kvartfinalerne.

Danmark og Polen er uden point og kan altså ikke længere opnå noget i turneringen inden den indbyrdes kamp på lørdag i Luzern.

Samme aften spiller Sverige og Tyskland om førstepladsen i gruppe C.

Da Danmark tidligere tirsdag aften tabte med 1-2 Tyskland, stod det klart, at rigtigt meget skulle gå danskernes vej, hvis det skulle lykkes at gå videre fra gruppen.

Den første betingelse var, at Sverige skulle tabe til Polen, men det lille håb skulle hurtigt blive meget mindre.

Sverige dominerede fra start og skabte godt med chancer.

En af dem omsatte Arsenal-angriberen Stina Blackstenius til 1-0 efter en lille halv times spil med et hovedstød lige foran kassen.

Blackstenius var i det hele taget farlig foran mål.

Fem gange forsøgte hun sig i første halvleg, og hun burde i det mindste have fordoblet den svenske føring før pausen, men Polen slap med 0-1.

Polen skabte intet, og det var meget svært at forestille sig et comeback, der kunne hjælpe Danmark.

En håndfuld minutter efter pausen blev det i stedet 2-0, da Kosovare Asllani brugte hovedet som redskab til at score.

Også Sveriges tredje mål blev scoret på hovedstød. Efter et hjørnespark pandede Lina Hurtig Sverige på 3-0.

Ud over Sverige og Tyskland er også Spanien og Norge sikker på en plads i kvartfinalerne.

Efter lørdag fortsætter EM uden dansk deltagelse og kulminerer med finalen i Basel 27. juli.

USA’s præsident, Donald Trump, varsler, at toldsatsen på lægemidler kan nå helt op på 200 procent.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters under et regeringsmøde tirsdag aften dansk tid.

Han vil dog give medicinalproducenter omkring et år eller halvandet til at “få styr på tingene”.

Ifølge Forbes betyder det, at de får omkring et år til at flytte produktion til USA.

Detaljerne omkring told på medicin vil følge “i slutningen af måneden”, siger USA’s handelsminister, Howard Lutnick, til CNBC efter regeringsmødet.

I april satte Trump-administrationen gang i en undersøgelse af lægemiddelindustrien. Det skete med begrundelsen, at omfattende afhængighed af udenlandsk produktion af medicin er en trussel mod national sikkerhed.

Det er det amerikanske handelsministerium, der står for undersøgelsen. Den er endnu ikke offentliggjort.

Lutnick siger, at undersøgelsen afsluttes i slutningen af juli.

Derefter vil “præsidenten fastlægge sin politik, og jeg vil lade ham vente med at beslutte, hvordan han vil gøre det”, siger Lutnick til CNBC.

I begyndelsen af juni lød det også fra Trump, at han inden for to uger ville annoncere en ny told på medicinalvarer.

Også tidligere har han bebudet told på importerede lægemidler.

Told i det hele taget har været en central del af Donald Trumps økonomiske politik, siden han tiltrådte i januar.

Indførelsen af told vil gøre det mere attraktivt at have produktion i USA, hvilket vil styrke landets økonomi, har han sagt.

Kemiske produkter og medicinalprodukter er blandt de varer, Danmark eksporterer mest af til USA.

Ifølge Reuters har lægemiddelproducenter advaret om, at told kan øge risikoen for medicinmangel og forværre patienters adgang til lægemidler.

Men Trump argumenterer for, at USA har brug for mere medicinalproduktion for på den måde at undgå afhængighed af andre lande.

En særdomstol i Tunesien har idømt flere politikere fængselsdomme fra 12 år og op til 35 år.

Blandt dem er oppositionsleder Rached Ghannouchi, som er idømt 14 års fængsel.

Det meddeler den tunesiske radiostation Mosaique FM.

Retssagen handler om “sammensværgelse mod statens sikkerhed”, skriver mediet på sin hjemmeside.

Også ekspremierminister Youssef Chahed er tiltalt, men fik ikke sin dom tirsdag.

Det skyldes, at han venter på svar i en ankesag, der handler om, hvorvidt sagen skal prøves ved den særdomstol, der tirsdag har afsagt de lange fængselsstraffe.

En række tidligere højtstående sikkerhedsfolk blev ligeledes idømt langvarige fængselsstraffe tirsdag.

Det gælder blandt andre den tidligere efterretningschef Kamel Guizani, tidligere udenrigsminister Rafik Abdessalem samt Mouadh Ghannouchi, der er søn af Rached Ghannouchi.

Alle tre blev idømt 35 års fængsel.

De er alle flygtet ud af Tunesien og blev dømt in absentia.

I alt er 21 personer tiltalt i sagen. Af dem sad ti varetægtsfængslet, mens de 11 andre er flygtet ud af landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I 2021 opløste præsident Kais Saied parlamentet og begyndte at regere per dekret.

Han opløste også det uafhængige højesteretsråd og fyrede snesevis af dommere.

Oppositionen har kaldt hans tiltag et kup, som har undermineret det spæde demokrati, der opstod efter det såkaldte arabiske forår i 2011.

Saied afviser beskyldningerne om et kup. Han mener, at hans handlinger er lovlige og siger, at de har til formål at afslutte årtiers kaos og korruption blandt den politiske elite.

Siden Said koncentrerede magten i sit eget embede i 2021, er størstedelen af oppositionens ledere samt en del journalister og kritikere af ham blevet fængslet.

Tidligere i år idømte en domstol fængselsstraffe på mellem 5 og 66 år til oppositionsledere, forretningsfolk og advokater i en anden sag om sammensværgelse.

Det var ligeledes en sag, oppositionen betegner som opdigtet og et forsøg på at knuse al modstand mod præsidenten.

Menneskerettighedsgrupper og aktivister har rettet en skarp kritik mod de tidligere domme.

De siger, at Saied har forvandlet Tunesien til et “fængsel under åben himmel”, og beskylder ham for at bruge domstole og politi til at ramme sine politiske modstandere.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal have endnu et møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington D.C. tirsdag eftermiddag lokal tid.

Det meddeler Trump til journalister under et regeringsmøde tirsdag.

– Det er en tragedie. Han (Netanyahu, red.) vil have det løst, og jeg vil have det løst, og jeg tror, den anden side også vil, siger han.

Trump har været en meget stærk støtte for Netanyahu, især i forbindelse med den nylige krig mellem Iran og Israel, men har også øget presset for at få afsluttet det, han kalder “helvede” i Gaza.

Netanyahu skal efter planen mødes med Trump igen klokken 16.30 lokal tid, oplyser den israelske premierministers kontor. Det er klokken 22.30 dansk tid.

Samtidig har Trumps udsending Steve Witkoff udtrykt håb om, at der kan indgås en aftale om 60 dages våbenhvile mellem Israel og Hamas inden ugens udgang.

En sådan aftale vil ifølge Witkoff betyde, at ti levende gidsler vil blive frigivet, mens ligene af ni døde gidsler vil blive udleveret.

En israelsk embedsmand, der ledsager Netanyahu til Washington, siger, at det forslag, der nu forhandles om, dækker “80-90 procent af det, Israel ønsker”.

Qatar, der har spillet en vigtigt rolle som mægler i konflikten, sagde dog tidligere tirsdag, at der er behov for mere tid i forhandlingerne for at opnå et gennembrud mellem Israel og Hamas.

– Jeg tror ikke, jeg kan give nogen tidsramme i øjeblikket, men jeg kan sige, at vi vil få brug for mere tid, siger talsmand for Qatars udenrigsministerium Majed Al-Ansari, da de indirekte samtaler gik ind i deres tredje dag i Doha tirsdag.

Også mandag havde Trump besøg af Netanyahu i Det Hvide Hus.

Den israelske premierminister har desuden holdt møder med ledere i USA’s kongres.

Det er Netanyahus tredje besøg i Washington, siden Trump blev taget i ed som præsident i januar.

AFP

En 50-årig mand er tirsdag formiddag blevet anholdt for at have stjålet klokker ved seks forskellige jernbaneoverkørsler i Sønderjylland.

Han er sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politikommissær Martin Hess Pedersen kalder det “meget alvorligt, når man stjæler klokker, som er en del af sikkerheden ved en jernbaneoverkørsel”.

Politiet skal nu efterforske, om tyverierne har forbindelse til en dødsulykke i Kliplev lørdag.

Her mistede en 24-årig mand livet, da han i en varebil stødte sammen med et InterCityLyn-tog på Kådnervej syd for Aabenraa.

Før ulykken var en ny klokke ved jernbaneoverskæringen blevet sat op af Banedanmark efter et tyveri.

Men søndag aften oplyste pressevagten hos Banedanmark til TV Syd, at også den nye klokke var forsvundet inden ulykken.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at den videre efterforskning nu skal klarlægge, om den formodede gerningsmand har stjålet de klokker, der forsvandt før ulykken.

Det skal også efterforskes, om han efterfølgende stjal en eller flere af de klokker, der manglede, da ulykken skete.

Der har ikke været grundlag for at varetægtsfængsle manden. Han er derfor løsladt igen, men stadig sigtet i sagen, skriver politiet.

Politiet efterforsker også selve ulykken. Det sker i tæt samarbejde med Havarikommissionen.

Jernbaneoverkørsler kan have advarselssignaler som røde blinkende lys, klokker eller bomme.

Der findes også ubevogtede overkørsler, hvor der ikke er signaler, der advarer om tog.

Mandag forklarede Martin Harrow, som er Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed, at klokkerne er en del af sikkerhedspakken ved overskæringerne, hvor de røde blink fungerer som den primære varsling for bilisterne.

– På den baggrund er det jo fuldstændig vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle de her klokker og på den måde risikere deres medmenneskers liv for en ret lille personlig gevinst, sagde han.

Klokkerne har en metalværdi. Men det er uvist, om det er den præcise årsag til, at de skulle være attraktive at stjæle.

På landsplan oplever Banedanmark ikke tyveri af klokker som et generelt problem.

Men man har oplevet det i Sønderjylland, fortalte Martin Harrow mandag.

USA’s præsident, Donald Trump, er “formentlig to dage” fra at sende EU et brev med toldsatser på eksportvarer til USA.

Det siger Trump i forbindelse med et regeringsmøde tirsdag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sent mandag dansk tid besluttede Trump at udskyde en deadline for varslede nye og højere toldsatser for varer fra EU og en række andre lande, der skulle være trådt i kraft onsdag.

Den nye deadline er 1. august.

Samtidig med den udskudte frist har USA’s regering bekendtgjort, at man har sendt breve med nye toldsatser til 14 lande.

Blandt dem er Japan og Sydkorea, som pålægges nye toldsatser på 25 procent fra 1. august.

Mandag skrev Reuters med henvisning til unavngivne EU-kilder, at EU ikke ville modtage et brev. Men det kan så måske alligevel ske om få dage.

Der forhandles i øjeblikket mellem EU-Kommissionen og Trump-administrationen for at undgå en toldkrig.

Ved regeringsmødet siger Trump samtidig, at EU har behandlet USA “rigtig pænt” i de nylige toldforhandlinger, skriver Reuters.

Tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at handelskrig og afgifter vil være en byrde for både Europa, europæiske virksomheder og borgere, men også USA og amerikanerne.

Så “vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå det”, lød det.

– Forhandlingerne er i en kritisk fase lige nu, fordi fristen er lige foran os, så jeg har ikke mere at tilføje, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg.

EU har forberedt et modsvar på den amerikanske told. Det kan træde i kraft, hvis forhandlingerne ikke bærer frugt.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Det gør importerede varer dyrere og skal i højere grad få folk til at vælge hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Men det er ikke godt for virksomheder, der eksporterer varer.