Seneste nyheder

Distributionsvirksomheden DAO begynder omdelingen af valgkort natten til torsdag.

Det oplyser virksomheden til TV 2 Kosmopol.

– Status fra vores samarbejdspartnere er, at de er foran på print og kuvertering af valgkort, siger Steen Breiner, der er kommunikationsansvarlig, til mediet.

Det lyder desuden fra Steen Breiner, at det vil tage mellem otte og ti dage at få uddelt samtlige valgkort til de danske borgere. Man skal derfor ikke være bekymret, hvis det endnu ikke ligger i postkassen torsdag.

Krigen, der raser i store dele af Mellemøsten, er nødt til at blive stoppet, inden hele regionen bliver involveret.

Det siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Krigen skal stoppes, før den bliver større og sætter hele regionen i flammer, lyder det.

Erdogan siger desuden, at han er overbevist om, at diplomatiet kan sejre, hvis det får en chance.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har afvist forhandlinger med USA med begrundelsen, at man har haft “en meget bitter oplevelse”, når man har talt med amerikanerne.

Præsidenten advarer om, at krigen kun vil koste endnu flere liv, og at omkostningerne for den globale økonomi vil stige.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger under en tale onsdag, at Europas afhængighed af fossile brændstoffer fra Mellemøsten har kostet Europa flere milliarder euro i forbindelse med den igangværende krig.

– Siden konfliktens begyndelse er gaspriserne steget med 50 procent og oliepriserne med 27 procent, siger hun.

– Hvis man omregner dette til euro, har ti dages krig allerede kostet de europæiske skatteydere yderligere tre milliarder euro i import af fossile brændstoffer.

Det svarer til omkring 26 milliarder danske kroner.

Udmeldingen fra Erdogan kommer, efter at Israel og USA i slutningen af februar iværksatte et angreb på Iran.

Iran har svaret igen ved at lancere flere luftangreb på Israel og mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Mandag lød det i en udtalelse fra Tyrkiets forsvarsministerium, at et missil affyret fra Iran var blevet skudt ned i tyrkisk luftrum.

Det er anden gang, at et missil fra Iran bliver nedskudt af Nato-luftforsvar.

Efter missilnedskydningerne har Nato forstærket sit luft- og missilforsvar i landet og et amerikansk Patriot-missilforsvarssystem er blevet indsat i det østlige Tyrkiet i provinsen Malatya.

Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har Europas afhængighed af import af fossile brændstoffer kostet Europa flere milliarder euro under krigen i Mellemøsten.

Det siger hun under en tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg i Frankrig, skriver nyhedsbureauet dpa.

– Siden konfliktens begyndelse er gaspriserne steget med 50 procent og oliepriserne med 27 procent, siger hun.

– Hvis man omregner dette til euro, har ti dages krig allerede kostet de europæiske skatteydere yderligere tre milliarder euro i import af fossile brændstoffer.

Det svarer til omkring 26 milliarder danske kroner.

Meldingen fra von der Leyen kommer, dagen efter at hun præsenterede en plan for atomkraft i EU.

Her fortalte kommissionsformanden, at krigen i Mellemøsten har understreget Europas sårbare energimarked og afhængighed af fossile brændsler.

I den nye europæiske strategi er blandt andet små modulære reaktorer (SMR) i fokus.

SMR’er er ifølge Danmarks Tekniske Universitet mindre, fabriksbyggede atomkraftreaktorer, der ifølge udviklerne vil være mere økonomiske og have bedre sikkerhed end de traditionelle reaktorer.

De små modulære reaktorer skal ifølge kommissionen være i drift i Europa først i 2030’erne.

SMR’erne skal ifølge von der Leyen sammen med traditionelle atomreaktorer spille en nøglerolle i et “fleksibelt, sikkert og effektivt” europæisk energisystem.

Kommissionen foreslår forskellige tiltag for at sikre udrulningen af SMR’er, blandt andet at gøre reglerne på området enkle og ens på tværs af landegrænser.

Derudover vil EU oprette en garanti på 200 millioner euro til at støtte investeringer i innovative nukleare teknologier.

På sociale medier har borgere offentliggjort navnet på den sigtede i sagen om bortførelse af et lille barn i Haderslev.

Det er en overtrædelse af det navneforbud, som en dommer nedlagde tirsdag.

Hvis ikke opslagene slettes, risikerer borgere at blive straffet, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi om.

Politiet opfordrer alle til at slette opslag og kommentarer, der overtræder det navneforbud, som dommeren i Retten i Sønderborg har nedlagt.

I en pressemeddelelse advarer vicepolitiinspektør Kent Brynielsen om konsekvenserne.

– Vi forstår, at det er en sag, der vækker mange følelser, men vi er nødt til at holde fast i, at vi i Danmark har et straffesystem, hvor politi og anklagemyndighed håndterer eventuelle overtrædelser af straffeloven, udtaler han.

Et navneforbud handler ikke kun om offentliggørelse af sigtedes navn.

Man må heller ikke offentliggøre andre oplysninger – som eksempelvis et billede eller den sigtedes bopæl – som identificerer vedkommende.

I andre sager har brud på navneforbud tidligere udløst bøder på 15.000 til 25.000 kroner.

Det var mandag, at en syv måneder gammel pige blev bortført, da hun lå i sin barnevogn i en gård i Haderslev.

Cirka halvanden time senere blev hun fundet på Hotel Norden i samme by. På hotelværelset var også en 37-årig mand, som sigtes for frihedsberøvelse og voldtægtsforsøg.

Tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Det var i den forbindelse, at der blev nedlagt et navneforbud for ham.

En mand fra det kriminelle miljø i det vestlige Aarhus undgår at miste sit danske statsborgerskab.

Den konklusion er Vestre Landsret nået frem til i en dom, der blev afsagt sent tirsdag.

Også tidligere har anklagemyndigheden forgæves rejst kravet. Det skete, da sagen blev behandlet af Retten i Aarhus i november 2024.

Den 29-årige Tarek Osman er blandt andet dømt for at have skaffet sig flere såkaldte krigsvåben i forbindelse med et opgør med en anden gruppering.

En panserværnsraket, tre geværgranater og 500 gram formbart sprængstof indgår blandt andet i sagen.

Under opgøret mellem Brabrandgruppen, Trillegårdsgruppen og Rosenhøjgruppen blev der blandt andet skudt mod Tarek Osmans virksomhed, Byens Dækcenter i Åbyhøj.

Landsretten har idømt Osman en straf på fængsel i 13 år og seks måneder. Byretten sagde 15 år.

Frakendelse af dansk statsborgerskab blev indført som en mulighed i sager om grov bandekriminalitet i 2022.

Tidligere har også Østre Landsret i en konkret sag om bandekriminalitet sagt nej til kravet om frakendelse af statsborgerskab.

Det er den europæiske konvention om statsborgerret, som giver landene mulighed for at tage statsborgerskab fra en person, som har været til alvorlig skade for statens “vitale interesser”.

Det er for eksempel landsforræderi, spionage og terror.

Og den 29-åriges forsvarer, advokat Danni Richter Larsen, gør opmærksom på, at almindelig kriminalitet ikke er omfattet af konventionen, uanset hvor alvorlig den er.

Dette fremgår af en såkaldt forklarende rapport til konventionen.

– Jeg er yderst tilfreds med, at både Østre og Vestre Landsret har valgt at stå vagt om de retsgarantier, vi som samfund har bygget vores retssamfund på.

– I en tid, hvor den internationale retsorden er under massivt pres, og hvor autoritære strømninger vinder frem overalt, er det vigtigere end nogensinde at stå vagt om de principper, som internationale konventioner repræsenterer, siger Danni Richter Larsen.

Tarek Osman får dog en slags udvisning. I ni år må han ikke opholde sig i hele Aarhus Kommune, har landsretten bestemt.

Hidtil er der kun afsagt en enkelt dom med fratagelse af statsborgerskabet på grund af bandekriminalitet.

En rocker fra Hells Angels ved navn Abdullah Cakici fik dommen fra Københavns Byret i sommer i en sag om at have bestilt en ung svensker til at dræbe to personer på Blågårds Plads i København.

Han har anket til Østre Landsret, som tager stilling i maj.

I sagen om Tarek Osmans mange våben er det kommet frem, at en riffel blev fundet på loftet i Anna Anchers Gade i Brabrand, hvor han boede.

Panserværnsraketten blev opdaget i et grønt område i Holmstrup. Sprængstoffet og geværgranaterne er efter byrettens dom blevet fundet nedgravet i et rør i en kolonihave i Holmstrup.

Men en håndgranat, som indgår i sagen, har politiet endnu ikke lokaliseret, oplyser landsretten.

Oprustning og Rheinmetall rimer på hinanden.

Det må være konklusionen, efter at den tyske våbenproducent har fremlagt årsregnskab for 2025.

Omsætningen er skudt i vejret med 29 procent og nåede 9,9 milliarder euro. Det svarer til 74,2 milliarder kroner.

Armin Papperger, topchefen i Rheinmetall, virker ikke til at være i tvivl om vigtigheden af selskabets rolle i Europa.

– Der er brug for os, når det handler om at øge Tysklands og Europas forsvarskapaciteter og om at skabe en effektiv afskrækkelse, siger han i en kommentar til regnskabet.

Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 accelererede behovet for at genopbygge det europæiske militær, der var blevet forsømt i årevis.

Der blev sat yderligere fart på den udvikling, efter at Donald Trump blev indsat som USA’s præsident nogle år senere. Han krævede, at de europæiske nationer hævede deres forsvarsudgifter.

Det har sat fut under forretningen hos det tyske selskab, der producerer og sælger alt fra skibe, køretøjer og ammunition. Derudover forsøger den også at styrke sin position, når det kommer til udvikling af droneteknologi.

Driftsresultatet endte på lidt mere end 1,8 milliarder euro sidste år – en forbedring på 33 procent. Det er selskabets bedste driftsresultat nogensinde.

Og hvis man skal tro topchef Papperger, så er det langt fra slut med at se vækst. Faktisk har Rheinmetall udsigt til endnu højere vækst i fremtiden, lyder det.

Som helhed regner våbenproducenten med en omsætningsvækst på op mod 45 procent i år. Omsætningen ventes at lande i intervallet 14 til 14,5 milliarder euro – altså op mod 108 milliarder kroner.

– Med vores produkter vil vi få en betydelig andel af de stigende investeringer i militært udstyr og levere det, som moderne væbnede styrker har brug for i det 21. århundrede, siger han.

I forbindelse med et skyderi i Måløv den 4. marts har politiet onsdag morgen offentligt efterlyst en mand, der efterlyses som den tredje gerningsmand.

Den 31-årige Cem Pedersen Iljazovski har hageskæg eller fuldskæg og er 173 centimeter høj. Øjnene er blå, og håret er mørkt.

Han er er helt på det rene med, at politiet ønsker at få kontakt, lyder det fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

– Manden har i nogle dage vidst, at vi leder efter ham, og vi vil klart opfordre ham til selv at melde sig, siger politikommissær Tue Lauenblad.

– Alt andet er bare at trække pinen ud, tilføjer han.

Sagen drejer sig ifølge politiet om et drabsforsøg, da der blev affyret flere skud på Måløv Hovedgade. En person blev ramt i armen.

Danske eksportvirksomheder har fået en skidt start på året, hvor eksporten til USA er faldet til det laveste niveau i to år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik onsdag.

Den samlede eksport af varer og tjenester til USA var på 25,9 milliarder kroner i januar. Det svarer til et fald på omkring 26 procent fra december.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, skal man passe på med at tolke for hårdt på månedudsving.

Alligevel kalder han dagens eksporttal for “grumme”.

– Dagens grumme eksporttal er desværre en stor streg i regningen, der meget vel kan være et tegn på, at de højere toldsatser og svækkelsen i den amerikanske økonomi er begyndt at svække vores eksport til USA, skriver han i en kommentar.

Han bakkes op af Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri. Han skriver i en kommentar, at virksomhederne kæmper med at få fyldt ordrebøgerne op.

– Mange virksomheder rammes af told på det amerikanske marked, mens de samtidig møder hård konkurrence fra Kina, lyder det.

Faldet i eksporten til USA er med til at trække den samlede danske eksport ned i årets første måned. Den samlede eksport faldt 5,9 procent til 176,8 milliarder kroner.

Ifølge Allan Sørensen står verdensøkonomien lige nu i en kaotisk situation med flere væbnede konflikter og stigende oliepriser. Det er noget, der kan skubbe yderligere til udviklingen, vurderer han.

– Eksporten har været den store motor i dansk økonomi over de seneste fem år. Eksporten er ekstremt afgørende for at opretholde en solid vækst i dansk økonomi, skriver han videre.

– De private forbrugere vil i de kommende år svinge en større del af den økonomiske taktstok, men vi har stadig brug for eksportens positive betydning for at holde fart på væksten.

Flygtningenævnet har besluttet at udsætte udrejsefristen for personer i udsendelsesposition til Libanon.

Det skriver nævnet på sin hjemmeside onsdag.

Beslutningen, der skyldes den aktuelle sikkerhedssituation i Libanon, betyder, at borgere i Danmark ikke kan tvinges til at blive udsendt til landet i øjeblikket.

Nævnets opgave er at behandle klager, der vedrører asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.

Det kan eksempelvis være i sager, der handler om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse.

Nævnet fortsætter arbejdet med at behandle verserende sager vedrørende libanesiske personer.

Derudover vil det følge udviklingen i landet tæt, for at vurdere hvornår det igen er forsvarligt at ophæve udsættelsen af udrejsefristen.

De seneste dage har en række mellemøstlige lande været berørt af den aktuelle konflikt i regionen.

Den 28. februar indledte Israel i samarbejde med USA et omfattende angreb på Iran. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel.

Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Libanons præsident, Joseph Aoun, beskyldte mandag Hizbollah for at arbejde for at få den libanesiske stat til at “kollapse”. Han siger, at Libanons regering er klar til at forhandle med Israel.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, meddelte tirsdag, at antallet af personer på flugt i Libanon var steget med over 100.000 på et døgn.

Den udvikling betød, at 667.000 var registreret som fordrevne i Libanon.

Ingen af de tre partier i SVM-regeringen har formået at skabe fremgang for sig selv under valgkampen, som nu er midtvejs.

Det viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Her står Socialdemokratiet til at få 21,7 procents vælgeropbakning mod 22,1 procent, inden statsminister Mette Frederiksen 26. februar udskrev folketingsvalg.

Venstre står i onsdagens måling til 10,4 procent af stemmerne mod 11,2 procent i målingen før valgudskrivelsen.

Regeringens mindste parti, Moderaterne, står i den seneste måling til en opbakning fra 5,8 procent af vælgerne mod 8,1 procent, inden valget blev udskrevet.

Fælles for de tre partier er, at de alle står til tilbagegang i forhold til deres resultat ved folketingsvalget i 2022.

Det hører med, at der er en statistisk usikkerhed i målingen for alle tre partier.

Liberal Alliance er til gengæld et parti, der har momentum i valgkampen.

Partiet står i onsdagens Voxmeter-måling til 12,0 procent af stemmerne og måles til at være det næststørste parti i Folketinget.

I målingen inden valgudskrivelsen fik Liberal Alliance 11,1 procents opbakning.

SF får 11,6 procent af stemmerne i målingen onsdag.

Alle 12 partier i Folketinget står til at komme ind. Alternativet får 2,8 procents opbakning, mens der er 2,6 procent til Borgernes Parti.

Hvis man ser på de klassiske politiske blokke, er der 84 mandater til rød blok, mens blå blok får 81 mandater.

I centrum for det hele er Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, der står til at få 10 mandater. Partiet er som det eneste uden for blokkene.

Statsminister Mette Frederiksen har både gjort tilnærmelser til den røde blok, men hun har heller ikke afvist endnu en regering hen over den politiske midte.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har en blå regering som sin klare førsteprioritet.

Heller ikke han har imidlertid udelukket muligheden for at søge indflydelse i endnu en regering hen over midten, såfremt alternativet er en rød regering.

Folketingsvalget afholdes 24. marts.

To personer er kørt til undersøgelse på sygehuset, efter at fire køretøjer onsdag morgen har været involveret i et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser Thomas Kristensen, der er pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

– Vi har ikke yderligere oplysninger om deres tilstand, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.06.

Tidligere på morgenen var tre ud af fire vognbaner afspærret som følge af uheldet.

– De har ophævet afspærringen, så trafikken nu kører i to vognbaner. Der er givetvis en del kø derude, siger han.

Han kan ikke oplyse yderligere om uheldet.

Politiet er stadig til stede derude, siger Thomas Kristensen.

Han kan ikke oplyse, hvornår alle spor er farbare igen, men det vil “tage lidt tid endnu”, siger han.

Tidligere på morgenen skrev Vejdirektoratet på det sociale medie X, at der fandt et uheld sted mellem motorvejskrydset Køge og afkørsel 32 i retning mod København.

Det har medført kø, der strækker sig ned ad E20 Vestmotorvejen fra Vemmedrup og ned ad E47 Sydmotorvejen fra Herfølge, lød det.

Man skal derfor regne med mellem 30 og 60 minutters forlænget rejsetid mod København, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.

Venstre vil med et nyt udspil indføre egentlige demenspakker, som giver rettigheder til både den demensramte og til pårørende.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Med udspillet “Demensløftet” vil Venstre afsætte 500 millioner kroner til demensområdet. En del af pengene skal findes ved at sænke udviklingsbistanden – et forslag, som Venstre kom med i februar.

En af rettighederne er tilknytning af en fast demenskoordinator. En sådan koordinator kan aflaste de pårørende med vejledning og kontakt til myndighederne.

Det er et initiativ, som Ældre Sagen og Alzheimerforeningen i weekenden opfordrede til.

De to organisationer mener, at en fremtidig national demensplan bør indeholde en national kronikerpakke på demensområdet. Den bør indebære retten til udredning inden 90 dage med tidlig inddragelse af en demenskoordinator, lyder det.

Retten til en fast demenskoordinator vil også gælde den demensramte.

Koordinatoren skal komme på besøg i hjemmet og hjælpe med at finde relevante tilbud om for eksempel fysisk træning i lokalområdet.

Venstre foreslår desuden, at pårørende får ret til deltagelse i samtalegrupper med andre i samme situation.

Man bør som pårørende også have ret til aflastningstilbud, lyder det fra Venstre.

Partiformand Troels Lund Poulsen kalder det i pressemeddelelsen et “nybrud i de rettigheder, som familierne skal have”.

– Demens kaldes ofte “de pårørendes sygdom”, da den rammer hele familien, og jeg tror, at de fleste af os kender familier, som har været ramt af demens.

– De nærmeste pårørende trækker et enormt læs både fysisk og mentalt, og jeg mener simpelthen ikke, at det er fair, at de personer skal stå alene med ansvaret, lyder det.

Venstre foreslår – udover retten til en demenskoordinator – også to andre rettigheder til den demensramte.

Den ene er ret til en samlet behandlings- og rehabiliteringsplan, der skal tilpasses de behov, den enkelte har.

Den anden er ret til hurtig adgang til forebyggende tilbud. Det skal være en mulighed for at dæmpe og udskyde forværring i sygdommen.

Yderligere et medlem af Irans kvindelandshold i fodbold har søgt om og fået tildelt asyl i Australien.

Det siger Australiens indenrigsminister, Tony Burke, onsdag ifølge det australske medie ABC.

Tidligere på ugen søgte fem spillere om asyl i Australien, efter at flere iranske spillere forblev tavse under nationalmelodien før holdets åbningskamp mod Sydkorea i turneringen Asian Cup i sidste uge.

Efterfølgende blev spillerne på iransk stats-tv udråbt som “krigsforrædere”.

Det fik flere aktører – heriblandt USA’s præsident, Donald Trump – til at presse på for at få Australien til at beskytte spillerne.

Da den resterende del af holdet tirsdag aften skulle forlade Australien fra lufthavnen i den australske storby Sydney, blev størstedelen af spillerne enkeltvis taget til side i tolden.

Herfra blev de fulgt ind i et mødelokale, hvor de blev tilbudt at blive i Australien.

– Australiens mål var ikke at tvinge folk til at træffe en bestemt beslutning. Sådan en slags land er vi ikke, siger Burke på pressemødet og tilføjer:

– Det, vi ville sikre os, var, at de her personer for måske første gang mødte en regering, der sagde: “Det er op til jer, og her er muligheden, hvis I vil benytte jer af den”.

Ingen af spillerne endte med at tage imod tilbuddet fra de australske myndigheder i den internationale lufthavn i Sydney.

Mens spillerne fortsat opholdt sig i Brisbane valgte to personer fra holdet tidligere tirsdag at søge om asyl i Australien.

Herefter mødtes de to personer med Burke.

– Jeg gav dem samme tilbud, som jeg havde givet de øvrige fem spillere aftenen forinden, nemlig at hvis de ønskede at få et humanitært visum til Australien, så havde jeg papirerne klar med det samme.

– Det sagde begge, at det ville de gerne, tilføjer indenrigsministeren.

Efterfølgende har én af de to personer dog fortrudt og har bedt om at få lov til at vende retur til Iran. Det bekræfter Burke onsdag ifølge ABC.

– I Australien har man lov til at ændre mening. Vi respekterer den kontekst, hvori den her beslutning er taget, siger ministeren.

Medlemmerne af det iranske landshold har fået tildelt en type visum, der gælder i 12 måneder. Visummet kan føre til permanent opholdstilladelse i Australien.

Den samme type visa er tidligere blevet givet til ukrainere, palæstinensere og afghanere, skriver ABC.

Den amerikanske techmilliardær Elon Musk er den mest velhavende person i verdenshistorien.

Det skriver erhvervsmagasinet Forbes, der har opgjort Musks formue til 839 milliarder dollar – det svarer til 5392 milliarder kroner.

Musks værdier vurderes dermed at være cirka 75 procent større end Danmarks bruttonationalprodukt, det såkaldte bnp. Danmarks bnp var sidste år 3057 milliarder kroner.

Bnp angiver værdien af et lands samlede produktion.

Det er andet år i træk, at 54-årige Musk topper Forbes’ liste over verdens rigeste personer.

Erhvervsmagasinet vurderer, at Musks formue i en periode i de seneste 12 måneder er steget med 500 milliarder dollar som følge af værdistigninger i elbilsproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX.

Den store stigning har kunnet lade sig gøre, fordi Tesla-aktien en overgang tog et voldsomt dyk i 2025, efter at Musk i begyndelsen af året blev upopulær, da han arbejdede for USA’s præsident Donald Trumps administration.

Musk stod i spidsen for det dengang nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der skulle finde offentlige besparelser.

Rigmandens arbejde i Doge og generelle støtte til Donald Trump førte til forbrugerboykot af Tesla-biler over hele verden, hvilket sendte aktiekursen nedad.

Sidenhen har aktiekursen rettet sig op, og Musk er ifølge Forbes den første person i verden med en formue på over 800 milliarder dollar.

De to stiftere af techgiganten Google, Larry Page og Sergej Brin, indtager de to næste placeringer på Forbes-listen.

Larry Page vurderes at være god for 257 milliarder dollar – svarende til 1652 milliarder kroner. Sergej Brins formue anslås til 237 milliarder dollar (1523 milliarder kroner).

Generelt er der en stor koncentration af tech-milliardærer i toppen af Forbes-listen. På fjerdepladsen befinder Amazon-stifteren Jeff Bezos sig. Han har en anslået formue på 224 milliarder dollar (1440 milliarder kroner).

Mark Zuckerberg, der står bag Meta, runder top-5 af med en formue på 222 milliarder dollar (1427 milliarder kroner). Meta står bag Facebook, Instagram og WhatsApp.

USA’s præsident, Donald Trump, er også blevet en del rigere det seneste år.

Trumps formue er ifølge Forbes steget med 27 procent til 6,5 milliarder dollar. Det svarer til 41,8 milliarder kroner. Det gør præsidenten til nummer 645 blandt verdens rigeste personer, skriver Forbes.

Stigningen skyldes ifølge erhvervsmagasinet hovedsageligt handler med kryptovaluta.

Basketballspilleren Edrice Femi “Bam” Adebayo var ustyrlig natten til onsdag for Miami Heat i den nordamerikanske basketliga NBA.

Adebayo lavede hele 83 point i en hjemmesejr på 150-129 over Washington Wizards.

Det er det næsthøjeste antal point, der nogensinde er lavet af en enkelt spiller i en kamp i NBA.

De mange point betyder, at Miami Heat-spilleren overtager andenpladsen på listen i NBA over flest point i én kamp fra legenden Kobe Bryant.

Bryant lavede 81 point for Los Angeles Lakers i et opgør mod Toronto i 2006.

Der er dog endnu et stykke vej op til rekorden, der tilhører Wilt Chamberlain, som i 1962 lavede 100 point for Philadelphia Warriors i en kamp mod New York Knicks.

Edrice Femi “Bam” Adebayo har aldrig tidligere lavet så mange point i en enkelt kamp.

Før den imponerende bedrift mod Washington Wizards lød Miami Heat-spillerens personlige rekord på 41 point.

Det var sjette kamp i træk, hvor Miami Heat trak sig sejrrigt ud af en kamp i NBA. Holdet indtager en sjetteplads i ligaens østlige konference med 37 sejre i 66 kampe.

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at der vil blive åbnet et olieraffinaderi i byen Brownsville i Texas.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

Han takker samtidig samarbejdspartnere i Indien og det indiske energiselskab Reliance for investeringer i projektet, som ifølge ham er del af en aftale for 300 milliarder dollar – 1929 milliarder kroner.

Det står ikke umiddelbart klart, hvorvidt det er del af en større aftale med Indien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det oplyses heller ikke, præcis hvilken rolle Reliance vil få i projektet.

Reliance er Indiens største privatejede konglomerat, og deres raffinaderi i indiske Jamnagar er verdens største, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Et nyt raffinaderi ved havnen i Brownsville vil forsyne de amerikanske markeder, styrke vores nationale sikkerhed, øge den amerikanske energiproduktion, skabe milliarder af dollar i økonomisk afkast og blive det reneste raffinaderi i verden, skriver Trump og tilføjer:

– Sådan ser amerikansk energidominans ud.

På hjemmesiden for projektet America First Refining oplyses det, at projektet drives af Element Fuels, skriver AFP.

Element Fuels er en startup-virksomhed med base i Texas, som har planer om at bygge det første nye olieraffinaderi i USA i næsten 50 år.

I 2024 meddelte Element Fuels Holdings, at selskabet ville genoptage arbejdet med at opføre et stort anlæg i Brownsville, skriver Reuters.

Ifølge selskabet ville anlægget være det første raffinaderi bygget ved Den Mexicanske Golf siden 1970’erne og det eneste, der er designet til at forarbejde 100 procent amerikansk skiferolie.

Det fremgår ikke af Trumps opslag, hvornår det ventes at være klar.

Ukraine har tirsdag angrebet en fabrik i den vestlige russiske region Brjansk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag i sin daglige aftentale til nationen.

Der blev ifølge ukrainsk militær anvendt britiske Storm Shadow-missiler mod fabrikken, som ifølge militæret producerede vigtige komponenter til missiler.

– Vores soldater angreb en af de vigtigste russiske militærfabrikker i Brjansk, siger Zelenskyj med henvisning til en melding fra Ukraines øverste hærchef, Oleksandr Syrskyj.

– Fabrikken producerede elektronik og komponenter til russiske missiler. De samme missiler, der rammer vores byer, landsbyer og civile, tilføjer Zelenskyj.

Aleksandr Bogomaz, der er guvernør i Brjansk, skriver på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at seks civile er blevet dræbt, mens yderligere 37 er blevet såret.

Han har desuden delt en video, hvor han står på det ramte sted. Bogomaz nævner ikke fabrikken og beskriver angrebet som et “terroristisk missilangreb”.

De sårede er ifølge guvernøren blevet bragt til hospitalet.

Marija Zakharova, der er talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, kalder angrebet for overlagt og mener, at det var rettet mod civile. Hun opfordrer FN til at undersøge de nærmere omstændigheder for, hvad der er sket.

Generalstaben for Ukraines væbnede styrker beskriver på Telegram fabrikken som et kritisk led i produktionen af russiske højpræcisionsvåben. Fabrikken skal have produceret halvledere og mikrochips.

– Målet blev ramt, og der er blevet registreret betydelige skader på produktionsfaciliteterne. Omfanget af skaderne er ved at blive afklaret, lyder det i opslaget.

Generalstaben har desuden offentliggjort en video, der set fra luften viser en række eksplosioner og store brande over et stort område nær en skov.

Reuters

Demokraten Shawn Harris og republikaneren Clay Fuller skal den 7. april op mod hinanden i en valgduel i den amerikanske delstat Georgia om en ledig plads i Repræsentanternes Hus.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Harris og Fuller skal dyste om at overtage pladsen efter republikaneren Marjorie Taylor Greene.

Tirsdag stillede 14 kandidater op ved et lokalvalg i Georgia – blandt andet ni republikanere og tre demokrater – men ingen af dem opnåede de påkrævede 50 procent af stemmerne for at vinde valget.

Det betyder i stedet, at de to kandidater, der opnåede flest stemmer, skal ud i en duel om fire uger.

Demokraten Shawn Harris, der er kvægavler og pensioneret brigadegeneral i den amerikanske hær, forventes at få hård kamp den 7. april i et valgdistrikt, der normalt stemmer republikansk.

Harris skal op mod republikaneren Clay Fuller, som får officiel opbakning fra USA’s præsident, Donald Trump.

Trump erklærede sin støtte til Clay Fuller i et opslag på Truth Social i begyndelsen af februar. Fuller er distriktsanklager i Georgia.

Valget den 7. april skal afgøre, hvem der overtager pladsen efter republikanske Marjorie Taylor Greene, der sidste år fik stor opmærksomhed, da hun opgav sin plads i Repræsentanternes Hus.

Det skete efter en bitter strid med Donald Trump.

Taylor Greene, der tidligere var blandt præsidentens mest trofaste støtter, kritiserede partiets kurs under en føderal nedlukning i efteråret.

Hun anklagede også Trump for at “intimidere” republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus før en afstemning om at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Da Taylor Greene i slutningen af november annoncerede, at hun trak sig fra Repræsentanternes Hus, betegnede Trump i et interview med mediet ABC News det som “en fantastisk nyhed for USA”.

Dansk Skuespillerforbund (DSF) indfører blokade mod Det Ny Teater i København.

Det skriver forbundet tirsdag i en pressemeddelelse.

Det betyder, at ingen medlemmer af Dansk Skuespillerforbund må indgå nye aftaler med teatret.

Blokaden indledes efter et længere forløb, hvor de to parter har forhandlet om en ny overenskomst uden at nå frem til et resultat.

– Det er et redskab, vi ikke kan huske, hvornår vi sidst har brugt, men nu er det nødvendigt, siger forperson for DSF, Benjamin Boe Rasmussen, i pressemeddelelsen.

Ifølge skuespillernes fagforening er forhandlingerne blandt andet brudt sammen, fordi teatret kræver af de optrædende, at de skal stå gratis til rådighed for teatret i 28 dage, efter at en forestilling er planlagt til at stoppe.

Det gør teatret, fordi det vil have mulighed for at forlænge en forestilling, hvis den viser sig at være en stor succes blandt publikum.

Ifølge Benjamin Boe Rasmussen betyder det, at skuespillere må sige nej til det næste job, uden at vide, om de får løn for den tid, hvor de står til rådighed for deres forrige arbejdsgiver.

– Det vil vi ikke stå model til, siger Benjamin Boe Rasmussen.

En række øvrige statsstøttede danske teatre har aftaler med skuespillerforeningen, hvor den gamle aftale om mulighed for ubetalt forlængelse er blevet fjernet.

Men efter to års forhandlinger er det ifølge Skuespillerforbundet ikke lykkedes at indgå en ny og forbedret aftale med Det Ny Teater.

– Den er Det Ny Teater altså ikke med på. Så mens teatret får statsstøtte til deres husleje, har vores medlemmer svært ved at betale deres, fordi de skal stå gratis rådighed, siger Benjamin Boe Rasmussen.

Det Ny Teaters direktør, Kasper Blicher Beknes, skriver i en mail til Politiken:

– Teatret forventer, at der snarest kan findes en løsning på de få udestående uenigheder i forbindelse med overenskomstforhandlingen, og at blokaden herefter kan hæves.

Han tilføjer, at blokaden ikke kommer til at påvirke opførelsen af musicalen “My Fair Lady”, der til foråret spilles på teatret.

Novo Nordisk har modtaget et advarselsbrev fra den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, omkring medicinalgigantens procedurer for indberetning af mulige bivirkninger.

Det skriver det amerikanske medie CBS News.

I brevet fra den 5. marts henviser FDA til tre dødsfald blandt patienter, der er blevet behandlet med lægemidler indeholdende stoffet semaglutid.

Semaglutid er det aktive stof i Novo Nordisks diabetesmiddel Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.

Ifølge FDA skyldtes et af de dødsfald et selvmord. Derudover nævnes et tilfælde, hvor en patient har haft selvmordstanker.

FDA spekulerer ikke i, om dødsfaldene eller de øvrige bivirkninger skyldes brugen af lægemidlerne.

Advarselsbrevet handler udelukkende om, hvorvidt Novo Nordisk har overtrådt protokoller for indrapportering af bivirkninger, der potentielt kan være knyttet til semaglutid.

FDA-kontrollører opdagede ifølge CBS News problemer med Novo Nordisks overholdelse af indrapporteringskravene under en inspektion på selskabets amerikanske hovedkontor i begyndelsen af 2025.

Hovedkontoret ligger i Plainsboro i den amerikanske delstat New Jersey.

Novo Nordisk bekræfter tirsdag i en pressemeddelelse, at selskabet den 5. marts 2026 har modtaget et advarselsbrev fra FDA.

Her nævnes det, at brevet relaterer sig til et inspektionsbesøg foretaget den 7. februar 2025.

Novo Nordisk skriver, at man siden besøget har arbejdet målrettet på at håndtere FDA’s observationer.

Selskabet har løbende holdt FDA informeret omkring fremskridt, fremgår det. Det er blandt andet sket gennem syv tilbagemeldinger.

Anna Windle, direktør for klinisk udvikling i Novo Nordisk i USA, forventer, at sagen vil blive løst.

– Vi er sikre på, at vi vil løse de forhold, der er beskrevet i advarselsbrevet, til FDA’s fulde tilfredshed, skriver Anna Windle i en pressemeddelelse fra Novo Nordisk.