Retten i Horsens har mandag dømt to teenagere for grov vold begået som en hadforbrydelse, i forbindelse med at de 17. januar om natten råbte skældsord efter to kvinder og slog dem flere gange.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.
I sagen, der omhandlede flere voldsepisoder, blev den ene idømt et år og tre måneders fængsel, mens den anden blev idømt ti måneders fængsel.
13 tidligere børnehjemsbørn får nu erstatning af staten efter vold, overgreb og seksuelt misbrug på børnehjemmet Solgården i Tarm. Socialministeriet har indgået forlig med dem. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse. De tidligere anbragte får hver 300.000 kroner. Ministeriet anerkender, at der skete et omfattende og systematisk svigt, og at staten tilsidesatte sin tilsynsforpligtelse. Socialminister Monika Rubin kalder beretningerne hjerteskærende. Hun siger, at samfundet ikke beskyttede børnene godt nok. Solgården blev drevet af Luthersk Mission fra 1949 til 1976.
Mandag eftermiddag er en personbil og en lastbil kørt sammen på Vestmotorvejen ved Ringsted. En person er i den forbindelse bragt til sygehuset. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Ved 14-tiden er det uvist, hvor alvorligt personen er kommet til skade. Ulykken betød tidligere, at motorvejen var helt spærret i vestgående retning, og trafikken blev ledt af ved afkørsel 34 Borup. Højre spor er siden genåbnet, men der er massiv kø på strækningen, der forventes at vare ved til først på aftenen. Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.
Snart vil flytrafikken i Norge igen kunne afvikles efter planen, efter at en strejke blandt flyvelederne har resulteret i en række aflyste afgange hen over weekenden og mandag.
Det fortæller nyhedsbureauet NTB på baggrund af en pressemeddelelse fra arbejdsgiverforeningen Spekter, der repræsenterer Avinor, som er ansvarlig for flysikkerheden i Norge.
I pressemeddelelsen står der, at Spekter er nået til enighed med det norske flyvelederforbund om en løsning, som begge parter bakker op om, og som gør en ende på konflikten.
Aftalen betyder, at de strejkende flyveledere vender tilbage til jobbet hurtigst muligt.
Fredag gik 12 flyveledere i strejke, og det var meningen, at yderligere otte skulle følge trop onsdag.
RITZAU
Ukraine ønsker fred, men landet er ikke villigt til bare at overgive sig.
Sådan lyder det fra præsident Volodymyr Zelenskyj i en video på Telegram på landets uafhængighedsdag.
– Ukraine vil absolut have fred, men er ikke klar til at overgive sig, siger han.
Zelenskyj siger videre, at han ikke mener, at Ruslands krav om, at Ukraine afgiver den resterende del af Donbas-regionen, vil være nok til at stoppe Ruslands angreb.
– Alt dette er drevet af en persons maniske drøm om, at Ukraine ikke skal eksistere, siger han med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Rusland har længe krævet, at Ukraine afgiver hele Donbas – altså også de dele, som efter fire et halvt års krig stadig er på ukrainske hænder.
Ukraine har nægtet at trække sig tilbage fra området.
RITZAU/Reuters
Hillerød Kommune skal betale 30.000 kroner i godtgørelse til en kvinde, fordi kommunen ved en fejl lækkede hendes helbredsoplysninger til hendes mands ekskone.
Det er fem dommere i Højesteret, som mandag er nået frem til en afgørelse i sagen. Højesteret skruer dermed markant op for det beløb, som kvinden i august sidste år blev tilkendt i Østre Landsret. Det lød på 2500 kroner.
En medarbejder ved kommunen begik en fejl i april 2019, da medarbejderen behandlede en anmodning om aktindsigt fra ekskonen til den forurettede kvindes mand.
Manden og ekskonen har et barn sammen, og sammen med sin nye hustru søgte manden om tilskud til et efterskoleophold for barnet. I den forbindelse blev en række oplysninger givet til kommunen.
Det fremgik blandt andet, at den nye kone var diagnosticeret med en alvorlig psykisk lidelse, som havde resulteret i flere lange sygeperioder, og at hun nu var i et jobtræningsforløb.
De oplysninger brugte ekskonen i en sag hos Familieretshuset, hvor hun og eksmanden havde en tvist om, hvor et andet fælles barn skulle have bopæl. Både i en mail til Familieretshuset og ved et møde henviste ekskonen til den nye hustrus psykiske helbred.
Højesteret har slået fast, at kvinden har lidt en såkaldt immateriel skade, fordi det påvirkede hendes selv- og æresfølelse, at de private oplysninger endte hos Familieretshuset.
Højesteret vurderer, at Hillerød Kommune ikke alene har jokket i spinaten i forhold til databeskyttelsesreglerne. Også kvindens menneskerettigheder er blevet trådt under fode ved lækket, nærmere bestemt hendes ret til privatliv.
Højesteret har fastsat beløbet ud fra et samlet skøn.
Kvinden havde nedlagt påstand om et beløb på 55.000 kroner. Det samme havde hendes mand. For han mente også, at han måtte anses som krænket.
Dels påvirkede det også ham, at oplysningerne om hans nye kone var blevet lækket, og dels var der blevet lækket oplysninger om hans privatøkonomi til ekskonen, hvilket også måtte medføre en ret til erstatning, lød påstanden.
Men Højesteret vurderede i hans tilfælde, at selv om hans ret til privatliv måtte anses for at være krænket, så var det ikke i så alvorlig en grad, at han havde ret til erstatning.
Dog er Højesterets vurdering ikke uden økonomisk betydning for manden. For i Østre Landsret blev han nemlig dømt til at skulle betale 50.000 kroner i sagsomkostninger til Hillerød Kommune. Men det skal han ikke alligevel, siger Højesteret.
Hillerød Kommune blev i landsretten dømt til at betale 50.000 kroner i sagsomkostninger til kvinden, og et tilsvarende beløb er med mandagens dom blevet lagt oveni for at dække hendes sagsomkostninger ved Højesteret.
RITZAU
Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/program
Trods sin unge alder sidder en 16-årig svensk dreng mandag i Retten i Lyngby, hvor han i en nævningesag er tiltalt for drabsforsøg.
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at han i juni sidste år rejste fra Linköping i Sverige til Danmark for at udføre et drab på bestilling.
Det blev dog aldrig gennemført, eftersom han blev anholdt af politiet 1. juli 2025.
Derudover er to mænd på henholdsvis 28 og 29 år samt en 51-årig kvinde tiltalt for medvirken til drabsforsøg.
Alle fire nægter sig skyldige i drabsforsøg eller medvirken hertil.
Ifølge anklagemyndigheden opholdt den unge svensker sig i en lejlighed i Værløse fra 29. juni til 1. juli sidste år.
Her skulle de tre medtiltalte angiveligt have faciliteret drabsforsøget på forskellige måder.
Det fremgår ikke, hvem der bestilte drabet, eller hvem der skulle dræbes.
Under sin forklaring erkender den 16-årige, at han tog til Danmark, fordi han forinden havde fået et tilbud om at begå et drab. Men han havde ikke accepteret at begå drabet, forklarer han.
Han kan ikke huske, hvem han fik tilbuddet af, eller hvordan.
Drengen og en barndomsven, der senere skal vidne i sagen, tog derfor til en lejlighed i Linköping, hvor fire personer befandt sig.
– De fortalte mig ikke særlig meget om planen, fordi jeg havde ikke accepteret mordet, siger den 16-årige i retten.
Han tilføjer, at han derfor heller ikke fik at vide, hvor mange penge han ville få, eller hvem der skulle dræbes.
I stedet foreslog de, at han kunne tage til lejligheden i Værløse for at tænke over tilbuddet i Danmark.
Før mødet med de fire personer gik den 16-årige i ottende klasse og boede hos sin mor og far i Linköping.
Han var dog stukket af hjemmefra og var derfor efterlyst i Sverige.
Han forklarer til retten, at han så tilbuddet om at begå drab som en mulighed for at komme ud af Sverige og væk fra efterlysningen.
– Jeg prøvede at sove hos venner, men politiet kom altid, forklarer han, da anklager Marcus Nymand spørger, om han ikke havde overvejet andre måder at undgå efterlysningen på.
Der er som udgangspunkt afsat 13 retsmøder i sagen, som fortsætter tirsdag og torsdag i denne uge.
Her vil de medtiltalte afgive forklaring.
Et af anklagemyndighedens førende beviser i sagen er videoovervågninger uden for og i opgangen ved lejligheden i Værløse.
Der ventes domsafsigelse i slutningen af november.
Hvis den 16-årige bliver dømt, vil han på det tidspunkt være den yngste svensker dømt i en sag om kriminalitet på bestilling i Danmark.
RITZAU
Mandag formiddag væltede en grisetransport ved en rundkørsel nær Hirtshalsmotorvejen E39 i Tylstrup nord for Aalborg.
Det oplyser Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.
– Melding gik på frigørelse af en chauffør, der var fanget i kabinen, samt nogle få løsgående grise, skriver beredskabet.
Nogle timer senere fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen til Ritzau, at der var omkring 650 grise i grisetransporten, som væltede.
– En del grise løb løs og er indfanget. En del er blevet aflivet, siger han.
Mindst 100 grise er døde, fortæller vagtchefen.
Ifølge politiassistent Dennis Thostrup, som DR har talt med, er omkring 400 grise gået tabt.
Politiet fik anmeldelsen klokken 10.30. Også beredskabet er på stedet, og en ambulance tilså lastbilchaufføren.
Han skulle frigøres fra lastbilen, men er ikke kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchefen. Chaufføren er dog kørt til tjek på hospitalet.
Ifølge TV2 Nord har beredskabet været til stede med fire køretøjer og ni mand.
Ulykken skete nær tilkørslen til motorvejen ved Tylstrup, og tilkørslen har på grund af ulykken været afspærret i timevis. Den forventes fortsat at være lukket lidt endnu, lyder det lidt efter klokken 13.
RITZAU
Superligaklubben Randers FC er langt i forhandlingerne med investorer om et salg af klubben.
Det fortæller fodbolddirektør i Randers FC, Søren Pedersen, til fodboldmediet Mediano.
Kronjyderne har været i dialog med investorerne “i over et år”. Der bliver tale om en ny “ejerstruktur”, lyder det.
Det politiske medie Altinget i Norge lukker. Det sker knap fire måneder efter, at mediet fik nye ejere. Det skriver mediekoncernen JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse ifølge Altinget Norge. Ejerne har vurderet, at det ikke er muligt at skabe det rette økonomiske grundlag for mediet. Lukningen kan påvirke op til 20 ansatte. Chefredaktør for Altinget Norge, Veslemøy Østrem, kalder lukningen for umådelig trist. Fremadrettet vil ejerne i stedet fokusere på at udvikle Altinget i Danmark og Sverige. Det oplyser Mette Hundebøl Nielsen, der er administrerende direktør i JP/Politiken Business Media.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen (IA), siger ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq, at rapporterne om spiralsagen vil blive offentliggjort på fredag.
Rapporterne handler om piger og kvinder, der fra 1960’erne uden deres viden og samtykke fik opsat spiral.
– Vi er nu nået til det punkt, hvor resultaterne af ekspertundersøgelsen af de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen, kan offentliggøres og præsenteres, siger Mariane Paviasen Jensen til Sermitsiaq.
– Det er naturligvis tilfredsstillende. Det har dog ikke været en lige vej hertil, men det er også en kompleks sag, som har krævet den tid, opmærksomhed og plads, der har været behov for. Nu er det tid til, at ekspertundersøgelsens resultater ser dagens lys, siger ministeren.
Det grønlandske selvstyre har bedt eksperter undersøge, om den danske stat har gjort sig skyldig i folkedrab og andre overtrædelser af folkeretten.
Det skete som følge af, at tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiraler i 1960’erne og tre årtier frem.
Statsminister Mette Frederiksen (S) var i september sidste år i Grønland for at give en officiel undskyldning til de berørte i sagen.
RITZAU
Den fodbold, som Diego Maradona brugte til at score sit berygtede mål med hånden ved VM i 1986, er solgt på en amerikansk auktion for 2,5 millioner pund, svarende til mere end 21 millioner kroner.
Det skriver BBC.
Boldens auktionspris blev ellers vurderet til 65 millioner kroner.
Målet blev scoret i Argentinas 2-1-sejr over England i kvartfinalen ved VM-slutrunden i Mexico.
Det første mål scorede han med hånden. Maradona sagde efterfølgende, at det var “Guds hånd”, der havde sendt bolden i mål.
Tophistorien er skrevet og udgivet af EnergiWatch. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Forbrugerombudsmanden har travlt med at holde elselskaber, der forsøger at løbe om hjørner med lovgivningen, i ørerne.
Tre elselskaber er i løbet af sidste år blevet politianmeldt for at have foretaget uanmodede telefonopkald til og for vildledning af forbrugere.
Den uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, har i august offentliggjort årsberetning for 2025. I årsberetningen gennemgår Forbrugerombudsmanden de sager, som myndigheden har haft i løbet af året, og her fylder elselskaberne en stor del af de 138 sider.
Det fremgår bl.a., at to af de politianmeldte selskaber har accepteret bøder på henholdsvis 400.000 og 700.000 kr.
Dertil har Forbrugerombudsmanden været ude at indskærpe reglerne for en række elselskaber, der bl.a. har gemt oplysninger om tillæg og gebyrer af vejen på hjemmesiden, har haft ulovlige opsigelsesgebyrer eller har ringet forbrugere uanmodet op.
”Så det fylder en del hos os, og det har det løbende gjort gennem årene,” siger forbrugerombudsmand Torben Jensen til EnergiWatch.
Han fortæller, at ud af i alt 8034 klager, som Forbrugerombudsmanden har modtaget i 2025, handlede 585 om energiselskaber.
”Hvor vi på andre områder inden for Forbrugerombudsmandens område ofte ser, at de samme typer sager, der går igen, kan man sige, at for elselskaberne er det en noget bredere palet af overtrædelser, vi ser,” siger Torben Jensen.
Ulovligt telefonsalg, udtrædelsesgebyrer, vildledende markedsføring og overførsel af kunder uden samtykke er blot nogle af eksemplerne på sager, som Forbrugerombudsmanden fører mod elselskaber.
Også siden nytår har Forbrugerombudsmanden måttet bruge kræfter på elselskaber. En gennemgang af Forbrugerombudsmandens pressemeddelelser fra 2026 viser, at Forbrugerombudsmanden har skredet til politianmeldelser af to elselskaber i år.
Det drejer sig om Enly A/S, som Forbrugerombudsmanden mener har foretaget uanmodede telefonopkald til og for vildledning af forbrugere, og Energi+, som Forbrugerombudsmanden mener ikke har oplyst forbrugerne ”klart og forståeligt” om et månedligt gebyr på 33,34 kr. Enly A/S oplyste i en pressemeddelelse, at selskabet ikke er enig i Forbrugerombudsmandens vurdering, og man nu ser frem til at få prøvet sagen ved domstolene.
Antallet af sager med elselskaber går lidt op og ned, men har generelt fyldt meget på Forbrugerombudsmandens bord de seneste seks år. I 2020 fik myndigheden af i alt 8571 klager 811 henvendelser om elselskaber.
”Langt de fleste gør det, de skal, og retter ind. Og så er der en lille gruppe af brodne kar. Altså nogen, som er lidt svære at få tag i, hvor der skal andre midler til.”
Han nævner, at elselskaber har ringet forbrugere op og påstået, at de ringede fra et andet selskab, og har lokket forbrugernes CPR-numre ud af dem. Desuden er der elkunder, der har oplevet at være blevet flyttet fra et elselskab til et andet, uden at have vidst det eller givet samtykke til det.
”Det er ikke sager, hvor man på nogen måde kan klandre forbrugerne,” siger Torben Jensen og fortsætter:
”Der er nogle operatører på markedet, der ikke burde være der. Så jeg synes, at hovedansvaret for den udvikling, vi har set, ligger hos elselskaberne.”
https://energiwatch.dk/Energinyt/Energiselskaber/article19564837.ece
Redaktionel kontakt:
Michael Trier Duelund
tlf.: 42492223
e-mail: midu@energiwatch.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF EnergiWatch ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
EU-Kommissionen har mandag godkendt finansiel støtte på yderligere 6,1 milliard euro til Ukraine. Det svarer til over 45 milliarder kroner.
Pengene skal bruges til luft- og missilforsvar, missiler, ammunition og radarer.
Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Udbetalingen er en del af et lån til Ukraine på 90 milliarder euro – knap 673 milliarder kroner. Lånet blev godkendt af EU tidligere i år.
– Mens Rusland intensiverer sine angreb, træder vi til for at hjælpe Ukraine med at beskytte dets befolkning og forsvare sit luftrum, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i pressemeddelelsen.
– Europa står sammen med Ukraine, og vi vil levere det, landet har brug for, når det har brug for det, siger hun videre.
Mandag er det Ukraines uafhængighedsdag. Her fejrer landet, at det er 35 år siden, at det erklærede sig uafhængigt af det daværende Sovjetunionen.
RITZAU
En 34-årig mand er død, efter at han i torsdags blev stukket med kniv i Herning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Manden var ikke dansk statsborger, men boede på Udrejsecenter Kærshovedgård. Politiet mener, at det voldelige overfald skete i misbrugsmiljøet. Allerede fredag blev en 32-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Ifølge Herning Folkeblad nægter han sig skyldig. Den formodede gerningsmand skal foreløbigt sidde fængslet frem til midten af september. Den dræbtes nærmeste pårørende er mandag endnu ikke blevet underrettet om sagen.
En 34-årig mand er død efter knivstikkeri i Herning torsdag, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. 32-årig mand blev fredag fængslet i sagen.
Den danske rockgruppe Gnags indstiller karrieren, efter at bandet spiller deres sidste koncerter på en turné i løbet af foråret 2027.
Det skriver Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.
Forsanger Peter Andreas Gjerluff Nielsen, også kendt som Peter A.G., annoncerede desuden på festivalen Smukfest i år, at bandet havde spillet på festival for sidste gang.
Gruppen har eksisteret siden 1966 og er blandt andet kendt for titlerne “Vilde kaniner” og “Mr. Swing King”.
En 24-årig mand, der i går blev skudt i benet af politiet efter en biljagt i Haderslev, bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Den indledende efterforskning har ikke givet tilstrækkeligt grundlag til at kræve ham varetægtsfængslet. Manden blev ramt, da betjente fra Sydøstjyllands Politi kørte efter ham og forsøgte at få ham til at stoppe. Politiet havde søndag aften endnu ikke kunnet afhøre den 24-årige, og det er ikke blevet oplyst, hvad han er sigtet for. Den Uafhængige Politiklagemyndighed er i gang med at undersøge sagen.
Den tidligere danske bordtennisspiller Michael Maze skal fremover stå i spidsen for de svenske bordtennisherrer. Han er nemlig blevet udnævnt som ny landstræner. Det skriver det svenske bordtennisforbund på sin hjemmeside. I løbet af oktober starter han i jobbet sammen med den nuværende landstræner, og til november overtager han ansvaret helt selv. Ifølge forbundets landsholdschef, Emma Persson, har man ledt efter en profil med international erfaring, som forstår spillernes hverdag. Michael Maze indstillede sin egen aktive karriere i to tusind og fire og tyve. Undervejs nåede han blandt andet at vinde medaljer ved både OL og VM.