Seneste nyheder

Alle oppositionspartier – undtagen De Radikale – kræver ifølge DR, at regeringen inden folketingsvalget på tirsdag skal sige, om der var droner over dansk luftrum i efteråret.

Det fremgår af et brev fra de otte partiers forsvarsordførere, der har sendt brevet til statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Danskerne har krav på at kende sandheden om den trussel, der blev brugt til at sætte nationen i højeste beredskab, inden de den 24. marts 2026 skal afgive deres stemme, skriver ordførerne.

Partierne skriver, at de “finder det kritisabelt, at den danske befolkning stadig venter på at få klarhed over, hvad der egentlig foregik, da regeringen for nu seks måneder siden slog national dronealarm”.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har gentagne gange afvist at svare på, hvorvidt han på nogen måde er blevet orienteret om den rapport om sagen, som næsten lå klar, men hvis indhold regeringen har valgt at skubbe offentliggørelsen af til efter folketingsvalget.

Troels Lund Poulsen har henholdt sig til den faste talelinje “jeg har ikke set den færdige rapport”. Alternativt at han ikke har “læst” den færdige rapport. Men han har ikke villet svare på, om han er blevet orienteret om indholdet, for eksempel mundtligt.

Disse svar har fået oppositionen til at rase.

I efteråret blev der adskillige steder registreret hændelser i dansk luftrum, som fik regeringen til at slå alarm.

– Droner er set flere steder ved kritisk infrastruktur, militært og civilt. Det er angreb, som vi må forvente, at der kan komme flere af, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dengang i en videotale.

Statsministeren konkluderede også, at “selv om myndighederne ikke kan konkludere, hvem der står bag, så kan vi i hvert fald konstatere, at der primært er ét land, der udgør en trussel for Europas sikkerhed, og det er Rusland”.

Senere blev der sået tvivl om, hvorvidt det rent faktisk var droner fra fremmede magter, der blev registreret over dansk luftrum og militære anlæg.

Troels Lund Poulsen afviser over for Berlingske kritikken fra de otte partier.

Han siger, at fem af de otte partier er med i forsvarsforligskredsen, og at de 26. februar – dagen hvor Mette Frederiksen udskrev folketingsvalget – modtog et brev, hvor der stod, at evalueringen af hændelserne ikke var færdig.

– Det fremgår af tidspunktet på mailen, at den blev udsendt inden valgets udskrivelse, og inden jeg var bekendt hermed, skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Berlingske.

– Det betyder, at præmissen for hele brevet er falsk, og de spekulative anklager åbenlyst er forkerte. Fakta er fortsat, at redegørelsen ikke var færdig og derfor ikke kunne oversendes, siger han.

Ifølge Alternativet blev en af partiets folketingskandidater torsdag forfulgt og slået efter en valgdebat i Aarhus.

– Vi er dybt berørt af nyheden om, at en af vores folketingskandidater i går blev forfulgt og slået efter en valgdebat.

– Politisk vold hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund, og sagen er derfor meldt til politiet, skriver partiet på X.

Det var folketingskandidat Gitte Dreier Jacobsen, som blev slået.

Hun er kandidat i Østjyllands Storkreds, hvor også hendes mand, folketingsmedlem Torsten Gejl, stiller op.

Han har været folketingsmedlem siden 2015 og er Alternativets politiske ordfører.

Alternativet oplyser, at Gitte Dreier Jacobsen efter debatmødet blev forfulgt af flere personer, og at der blev råbt beskyldninger om dyremishandling mod hende.

Hun blev slået i maven og fik sin telefon slået ud af hånden, oplyser partiet.

Hun er påvirket af situationen og modtager akut krisehjælp.

Det var folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF), som kom Gitte Dreier Jacobsen til undsætning.

SF-politikeren, der også deltog i debatten, lagde sig imellem sammen med sin kampagneleder og ringede 112.

– Vi blev omringet, og jeg så, at der blev langet ud efter hende. Jeg gik imellem sammen med min kampagneleder, mens jeg havde politiet i røret, siger hun til TV2 Østjylland.

Kirsten Normann Andersen mener, at det var en voldsom oplevelse.

– Det er ekstremt intimiderende at blive presset op på den måde. Det blev meget kaotisk, siger hun.

Det er kun ti dage siden, at Gitte Dreier Jacobsen meddelte, at hun var blevet kandidat til folketingsvalget.

Hun er til daglig kommunikations- og pressechef i Muskelsvindfonden.

Østjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget anholdelser eller sigtelser i sagen, men at man fortsat efterforsker sagen.

– Vidner havde set en kvindelig politiker blive skubbet eller muligvis slået af en person efter arrangementet. En patrulje rykkede ud, men da politiet kom frem, var der ro på stedet, og politikeren var ikke kommet alvorligt fysisk til skade, skriver Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi har afhørt flere vidner og har indhentet videoovervågning til efterforskningen.

– Vi tager trussels- og voldssager mod politikere meget alvorligt, for det er en af vores opgaver at sikre, at alle kan deltage frit i den demokratiske debat, skriver Østjyllands Politi.

Hundredvis af muslimer var fredag mødt op for at bede tæt på portene til Jerusalems gamle by, mens Israel havde lukket adgangen til al-Aqsa-moskéen og andre hellige steder.

Det er første gang siden 1967, at al-Aqsa-moskéen, som er det tredjemest hellige sted i islam, er lukket under de sidste ti dage af ramadanen og eid-fejringen, siger forskere.

Israel har under krigen i Iran, som begyndte 28. februar, lukket for adgang til Jerusalems mest hellige steder af sikkerhedshensyn.

– I dag er al-Aqsa blevet taget fra os. Det er en trist og smertefuld ramadan, siger palæstinensiske Wajdi Mohammed Shweiki til nyhedsbureauet AFP.

– Det er en katastrofal situation for Jerusalems borgere, for palæstinensere generelt og for alle muslimer på tværs af kloden, fortsætter han.

Fredag blev enden på ramadanen – den muslimske fastemåned – markeret, og muslimer var mødt op med bedetæpper under armene, mens israelsk politi holdt opsyn.

Folkemængden forsøgte at komme forbi byportene, mens der blandt andet blev råbt “Allahu Akbar”, som betyder “Gud er stor” på arabisk.

Men ifølge AFP fik nogle “få dusin” betjente hindret folkemængden i at komme forbi. Det skete med lejlighedsvise slag og spark samt mindst to gange med tåregas.

Situationen omkring adgang til al-Aqsa-moskéen har ofte været genstand for kontroverser.

Det var i 1967, at Israel erobrede Østjerusalem fra Jordan under Seksdageskrigen.

AFP

Ti mænd, der var højt rangeret i den nu forbudte rockerklub Bandidos MC Danmark, idømmes seks måneders ubetinget fængsel for ulovligt at have videreført klubben ved at holde månedlige møder.

Det fortæller anklager Tobias Baadsgaard til Ritzau. Dommen er afsagt fredag i Retten i Glostrup.

– Retten lagde vægt på, at der havde været en jævnlig, systematisk og organiseret videreførelse af driften af Bandidos MC Danmark udført af ledende medlemmer, siger anklageren.

Blandt de dømte er Bandidos’ præsident i Danmark, Pelle Lindberg.

De ti mænd holdt i begyndelsen af 2025 månedlige møder, hvor de diskuterede Bandidos’ virke og drift. Det skete i et selskabslokale på en restaurant i Ishøj og en på kro i Horsens uden for normal åbningstid.

Møderne fandt sted i januar, februar, marts og april, selv om der på det tidspunkt var et midlertidigt forbud mod Bandidos. De er også dømt for at have forsøgt at overtræde loven endnu en gang ved at have planlagt et nyt møde den 6. maj.

Foruden de ti mænd deltog også flere kendte og ukendte medgerningsmænd på møderne, mener anklagemyndigheden.

Alle ti nægtede sig skyldige i Retten i Glostrup. Byretten fremhævede, at alle tiltalte indrømmede, at de var til stede som anført i anklageskriftet, og de fleste af dem erkendte også, at de inden forbuddet havde haft en højere placering i Bandidos.

Men de var uenige i, at møderne var en videreførelse af den ulovlige forening.

Under den syv dage lange retssag har der ifølge Baadsgaard været omfattende bevisførelse, herunder afspilning af videoovervågning. De ti mænd er dømt i overensstemmelse med anklagerskriftet.

De har alle anket dommen til landsretten. Under byretssagen har samtlige tiltalte været beskyttet af navneforbud, men de er ikke blevet udstrakt, oplyser anklageren.

I oktober sidste år opløste Retten i Helsingør rockerklubben Bandidos MC Danmark ved dom, fordi der efter byrettens opfattelse er tale om en forening med et ulovligt formål.

Foreninger med et ulovligt formål er ikke omfattet af Grundlovens ret til fri foreningsdannelse. Derfor kan de opløses og ulovliggøres af en domstol.

En sådan afgørelse betyder samtidig, at enhver aktivitet, der må anses som en videreførelse af foreningen, bliver strafbar.

Hvorvidt Bandidos blev ulovligt videreført af de ti mænd, har Retten i Glostrup brugt syv dage på at behandle.

Allerede den 22. maj 2024 blev der nedlagt et foreløbigt forbud mod Bandidos. Det var National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der gjorde det. Samtidig blev sagen indbragt for byretten, der altså i efteråret det følgende år kendte Bandidos ulovlig.

Bandidos har anket dommen i forbudssagen, men det er endnu uvist, hvornår Østre Landsret skal vurdere, hvorvidt rockergruppen har et ulovligt formål.

En politiassistent fra Sydøstjyllands Politi blev i maj sidste år stukket så voldsomt med kniv flere gange, at han risikerede at forbløde.

Den 41-årige kvinde, som stak ham, er fredag kendt skyldig i drabsforsøg. Desuden er hun dømt for grov vold mod en låsesmed.

Retten i Kolding har dømt kvinden til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Overfaldet fandt sted 28. maj 2025. Her var to politiassistenter sammen med en foged og en låsesmed mødt op ved en lejlighed i Grindsted.

Først gik det ud over låsesmeden. Ifølge anklageskriftet førte låsesmeden sin hånd ind ad brevsprækken i hoveddøren for at låse døren op, hvorefter kvinden med en kniv snittede ham i fingeren.

Ifølge dommen gik den dengang 40-årige kvinde kort efter til angreb på den ene politiassistent med to knive. Betjenten blev ramt flere gange på arme og overkrop.

Skaderne var i en sådan grad, at betjenten kunne være forblødt, hvis ikke han havde fået hurtig behandling, vurderer retten.

Byretten har også tildelt kvinden en advarsel om udvisning.

Kvinden accepterer byrettens dom og anker til landsretten.

I alt fire børn blev ofre for seksuelle overgreb begået af en 67-årig mand, som var børnenes bedstefar og stedbedstefar.

Det fastslår Retten i Randers i en nævningesag mod manden, der fredag er idømt fængsel i otte år.

Forbrydelserne over for det ene af børnene stod på gennem næsten seks år.

To af børnene var hans børnebørn, mens to andre var stedbørnebørn.

Alle fire fik ifølge rettens afgørelse deres blufærdighed krænket af manden, der er fra Djursland.

Men de alvorligste forhold drejede sig om voldtægt ved samleje og voldtægt ved andet forhold end samleje imod et barnebarn. Nogle af overgrebene fandt sted, da hun var yngre end 12 år.

Nævninger og juridiske dommere har været enige om at finde manden skyldig, og der var også enighed om straffen på fængsel i otte år.

Under sagen har den 67-årige nægtet sig skyldig i det meste. Men børnene har afgivet troværdige forklaringer, og deres ord er blevet understøttet af videoer og fotos, som er fundet på mandens computer.

Børnene er blevet tilkendt godtgørelse for de krænkelser, de har været udsat for. Beløbene er på henholdsvis 250.000 kroner, 150.000 kroner, 15.000 kroner og 8.000 kroner.

Sagen er blevet behandlet over en stribe retsmøder fra 18. februar.

Det er forholdsvist sjældent, at straffen i sager om seksuelle overgreb på børn kommer op på otte års fængsel.

Den dømte har straks anket dommen til Vestre Landsret.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, roser det norske kronprinspar for at stille op til interview med NRK om kronprinsesse Mette-Marits relation til Epstein.

– Det er vigtigt, at kronprinsessen svarer på spørgsmål om sin relation med Jeffrey Epstein. I interviewet kommer det frem, at hun fortryder kontakten med ham, og at hun er oprigtigt ked af det, siger Støre til nyhedsbureauet NTB.

– Hun tager ansvar for, at hun ikke tjekkede hans baggrund nærmere.

Mette-Marit deltog i interviewet med sin mand, kronprins Haakon. Det blev offentliggjort fredag morgen.

Samtalen handlede primært om kronprinsessens kontakt til den dømte – nu afdøde – seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Epstein og Mette-Marit havde hyppig dialog i perioden 2011-2014. De talte om personlige emner og om familie og helbred. Kontakten fandt sted, efter at han i 2008 var blevet dømt for handel med mindreårige piger.

Flere norske kommentatorer savnede efterfølgende klarere svar fra kronprinsessen på diverse spørgsmål.

Blandt andet hæftede de sig ved, at Mette-Marit ikke kunne huske, hvad hun henviste til, da hun i en e-mail i 2011 skrev til Epstein, at det “ikke så godt ud”, da hun googlede ham – en sætning, der blev efterfulgt af en smiley.

Statsminister Støre går ikke ind i de mere konkrete dele af interviewet, men mener, at det er vigtigt, at parret overhovedet stiller op.

– Jeg har stor forståelse for, at kronprinsparret er i en krævende situation, og synes, at det er godt, at de sammen stiller op for at svare på spørgsmål. Det er vigtigt for at beskytte tilliden i vores samfund, siger Støre til NTB.

Mens de norske kongehus- og kulturkommentatorer kritiserede flere ukonkrete svar, mente de også, at det var klart, at kronprinsessen angrede og var meget påvirket af situationen.

Markus Hvass, der sidste år blev landskendt for sin deltagelse i tv-programmet “Naboen fra helvede”, har fredag fået sin dom.

Retten i Holbæk frifinder ham for anklager om stalking og trusler mod sin nabo.

Men han dømmes for i 19 tilfælde at have overtrådt et tilhold, som forbød ham at tage kontakt til naboen. Desuden har retten fundet ham skyldig i at have modsat sig en anholdelse og overtrådt ordensbekendtgørelsen.

Straffen lyder på syv dages betinget fængsel.

Markus Hvass har længe ligget i konflikt med sin nabo, en minigolfpark i Højby i Odsherred og dennes ejer, Simon Larsen.

I begyndelsen af sidste år fik seere hos TV 2 indblik i konflikten, da begge naboer medvirkede i programmet “Naboen fra helvede”.

Markus Hvass blev efterfølgende tiltalt i Retten i Holbæk, som har behandlet sagen over flere dage.

Under retssagen har han nægtet sig skyldig.

Blå Kors i Norge ønsker at fortsætte samarbejdet med kronprinsesse Mette-Marit.

Det skriver organisationen, der arbejder med udsatte mennesker, i en e-mail til det norske nyhedsbureau NTB fredag.

Flere organisationer har afbrudt eller midlertidigt indstillet samarbejdet med Mette-Marit på grund af Epstein-sagen.

Blå Kors har tidligere sagt, at organisationen ville afvente kronprinsessens redegørelse om forholdet til Jeffrey Epstein, inden den traf beslutning om Mette-Marits protektion.

Nu har et interview, som NRK fredag har offentliggjort med Mette-Marit, skabt “bedre klarhed” om forholdet mellem de to.

– Vi er glade for, at kronprinsessen nu valgte at møde pressen for at svare på spørgsmål, skriver generalsekretær Trine Stensen i Blå Kors i en e-mail til NTB.

– Det har vi stor respekt for.

Blandt de organisationer, som har afbrudt samarbejdet, er det norske Sex og Samfund, som fastholder beslutningen efter interviewet.

– Beslutningen er allerede truffet, og sagen er afsluttet fra vores side, skriver daglig leder i Sex og Samfund Maria Røsok til NTB.

Imens vil flere andre organisationer gennemgå fredagens “redegørelse” fra Mette-Marit og overveje, hvilken beslutning de vil træffe.

Det var en “perfekt storm af flere faktorer”, der var bag det omfattende strømnedbrud på Den Iberiske Halvø i 2025.

Det konkluderer en afsluttende rapport fra et ekspertpanel, der blev offentliggjort fredag, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rapporten bekræfter, at det iberiske elsystem ikke var i stand til at håndtere spændingsstigninger og beskriver hændelsen som den værste af sin slags i Europa i mere end to årtier.

Selv om elsystemets manglende evne til at kontrollere stigningerne var en “nøglefaktor” i nedbruddet, understreger rapporten, at det ikke var den eneste årsag.

– Der er ikke én enkelt årsag. Det var en perfekt storm af flere faktorer, der bidrog til strømafbrydelsen, siger Damian Cortinas, præsident for foreningen ENTSO-E, der stod for rapporten, under præsentationen ifølge AFP.

Strømafbrydelsen rejste efterfølgende tvivl om Spaniens høje afhængighed af vedvarende energi og den planlagte udfasning af kernekraft.

Rapporten beskriver en række spændingsudsving, som førte til omfattende afbrydelser i Spanien. Det var især blandt konverterbaserede systemer, der ofte anvendes i vedvarende energi.

Elnetoperatører som Spaniens Red Eléctrica kritiseres i rapporten. Det bemærkes, at der ikke blev identificeret nogen risiko, selv om spændingsniveauerne nærmede sig kritiske grænser.

Nedbruddet varede i adskillige timer, og tusindvis af mennesker strandede i tog og i elevatorer på tværs af Den Iberiske Halvø.

Offentlig transport blev lammet, mobil- og internetnetværk svigtede, trafiklys gik i sort, og mange fly måtte blive på jorden.

Efterforskningen af årsagerne har efterfølgende trukket ud.

Umiddelbart efter nedbruddet sagde den nationale domstol i Spanien, Audiencia Nacional, at man ville undersøge, om det var resultatet af “computersabotage mod kritisk infrastruktur”.

Efterfølgende viste en spansk undersøgelse i juni, at der ikke var beviser for, at et cyberangreb var årsagen.

I den indiske millionby Mumbai forbereder læger sig på en tilstrømning af nye patienter, der vil have billigere vægttabsmedicin.

Det skriver nyhedsbureauet AFP fredag, hvor Novo Nordisks patent på semaglutid – det aktive stof i selskabets vægttabsmedicin – udløber i Indien.

En læge regner med, at billigere versioner vil mere end fordoble antallet af vægttabspatienter på hans klinik.

– Vi har omkring 70 til 80 patienter i aktiv behandling lige nu. Når nye midler lanceres, og prisen falder, kan antallet af patienter stige til 200, siger han til AFP.

Hans kollega forklarer til nyhedsbureauet, at efterspørgslen er meget høj, men at mange “sandsynligvis ikke tager det (vægttabsmedicin, red.), fordi det er en luksusvare på nuværende tidspunkt”.

40 selskaber ventes at stå klar med deres egne versioner af vægttabsmedicinen, og ifølge AFP kan de første allerede blive tilgængelige denne weekend.

Døren for de alternative vægttabsmidler åbnes, på et tidspunkt hvor en stadig større del af den indiske befolkning ender som overvægtige.

Data fra de indiske myndigheder, der blev offentliggjort i marts sidste år, viste, at 24 procent af kvinder og 23 procent af mænd var overvægtige.

En indisk kirurg fortæller til AFP, at stigende indkomster er en del af forklaringen.

– Når en person begynder at tjene penge, bliver vedkommende mere inaktiv her, siger han.

Novo Nordisk har kæmpet med rivalen Eli Lilly om at have det mest sælgende vægttabspræparat i Indien.

Det danske selskab har blandt andet forsøgt at tage en større del af markedet ved at skære kraftigt i prisen på midlet Wegovy.

Indien er langt fra det vigtigste marked for de to selskaber, men det kan ændre sig i fremtiden.

Det samlede salg af vægttabsmedicin i Indien er nemlig tidoblet i løbet af de seneste fem år. Markedet estimeres at være en halv milliard dollar værd i 2030.

Efter knap en måneds efterforskning har politiet anholdt endnu en mistænkt i forbindelse med, at en påsat brand i februar hærgede Værløse Bymidte.

Fredag morgen anholdt politiet en 20-årig mand, som fredag eftermiddag er blevet fremstillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten i Lyngby.

Dommeren mener, at mistanken er begrundet, og den 20-årige er blevet varetægtsfængslet til tirsdag. Begrundelsen er, at han på fri fod vil kunne påvirke politiets efterforskning.

Det oplyser Christian Bruhn-Andersen, der er anklager ved Nordsjællands Politi.

I sagen er der rejst sigtelse efter straffelovens paragraf 180, der er den grove bestemmelse om påsatte brande.

Ifølge sigtelsen blev 14 menneskers liv bragt i overhængende fare, da der natten til 23. februar blev stukket ild til en bygning i bymidten, hvor der både er erhverv og beboelse.

Politiet mener, at der blev brugt brændbar væske, som blev antændt to steder.

Blandt andet gik det ifølge det regionale medie sn.dk ud over spisestedet Kong Kylling, som stod i flammer.

Billeder fra stedet viste omfattende brandskader i bygningens stueetage.

Ingen kom alvorligt til skade, men flere måtte evakueres som følge af branden. To personer blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet.

Senere samme dag, som branden brød ud, anholdt politiet to mænd og en kvinde. De er fortsat varetægtsfængslet i sagen og sigtet efter en enslydende sigtelse som den 20-årige.

Den ene af de tre – en 22-årig mand – har erkendt nogle faktiske omstændigheder, men ellers nægtet sig skyldig. De to andre nægter sig skyldige. Det samme gør den 20-årige, der fredag har været i grundlovsforhør.

21 personer er blevet alvorligt kvæstet, mens 14 andre savnes i forbindelse med en brand i en bilfabrik i Sydkorea fredag.

Det oplyser en embedsmand fra det sydkoreanske indenrigsministerium.

Branden begyndte omkring klokken 13 lokal tid i byen Daejeon, som er landets femtestørste by.

Præsident Lee Jae-myung bad tidligere fredag om, at alle tilgængelige ressourcer skulle mobiliseres til redningsoperationerne.

– Omkring 45 er blevet kvæstet, og blandt dem menes 21 at være i en alvorlig tilstand, siger en embedsmand fra det sydkoreanske indenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

Det er indenrigsministeriet, der håndterer brande og andre katastrofer.

– Omkring 14 mennesker menes fortsat at være savnet, fortsætter embedsmanden.

Myndighederne ved ikke, hvordan branden startede.

En embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at myndighederne kæmper med at få kontrol over branden. En af to bygninger er kollapset under branden.

Daejeon ligger centralt i Sydkorea. Der bor omkring 1,5 millioner mennesker i byen.

AFP

Containerskibet “Nora”, der sejler under iransk flag og nu befinder sig i Kalundborg Havn, har sejlet på falske papirer, og skibets øverstbefalende besætningsmedlemmer har iransk og russisk oprindelse.

Det skriver mediet Danwatch efter at være kommet i besiddelse af lækkede dokumenter.

Af de øverstbefalende har syv iransk oprindelse, mens andenstyrmanden kommer fra Rusland.

Nationalenhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er i øjeblikket i gang med at efterforske skibet og har tidligere flere gange udtalt, at de ikke ønsker at kommentere på sagen, så længe “der fortsat er en politiforretning i gang”.

De udtaler det samme til Danwatch.

Inden skibet ankom til Kalundborg Havn 18. marts, havde det været tilbageholdt i Aarhus Bugt. TV2 Østjylland kunne 10. marts informere, at en HazMat-enhed fra Beredskabsstyrelsen havde undersøgt skibet i Aarhus Bugt.

HazMat er en forkortelse for det engelske “hazardous materials”, og enheden er specialiseret i at håndtere farlige kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer.

Skibet sejlede oprindeligt under comorisk flag, men skiftede til at sejle under iransk flag i starten af februar. Det skete, fordi Søfartsstyrelsen opdagede, at Comorerne slet ikke kendte til skibet.

Ifølge Danwatch har “Nora” fået udstedt forfalskede lovpligtige certifikater af et selskab med en falsk adresse i Singapore.

Selskabet bag hedder Maritime Classification Bureau (MCB) og udsteder kun certifikater og tilladelser på vegne af østaten Comorerne, som ikke vil kendes ved skibet.

MCB har aldrig været registreret under nogen af de organisationer, som lovlige maritime tekniske organisationer arbejder under, og derfor er det heller ikke muligt at se, om containerskibet er i deres registre.

Danwatch har derudover fundet en forsikringsaftale i dokumenterne fra et sanktioneret russisk forsikringsselskab med navnet Ingosstrakh, der tidligere har været sat i forbindelse med Ruslands skyggeflåde af flere medier.

Nogle af papirerne peger også på, at skibet kan sejle med farlig last såsom kemikalier. Ifølge Danwatch drejer det sig specifikt om stærkt ætsende og giftige kemikalier, dog ikke brand- eller sprængfarligt gods.

Sagen med det iranske skib startede 19. februar, hvor Søfartsstyrelsen kunne bekræfte over for TV 2, at den havde tilbageholdt et iransk containerskib, der lå for anker øst for Ålbæk i det nordligste Jylland.

Senere blev det meldt ud 5. marts, at NSK havde tvunget skibet ind i Aarhus Havn for at blive ransaget, hvor HazMat-enheden blandt andet var til stede. Heller ikke dengang ønskede NSK at udtale sig om sagen.

På sporingstjenesten Vesselfinder fremgik det 5. marts, at skibet inden da senest havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn.

Den seneste opdatering var så 18. marts, hvor skibet sejlede ud af Aarhus Bugt og ankom til Kalundborg Havn senere samme dag.

Spørgsmålet er ikke længere, om den stigende pris på olie får negative konsekvenser for dansk økonomi, men om hvor hårdt slaget bliver.

Sådan lyder det i en analyse fra Dansk Erhverv.

I erhvervsorganisationens hovedscenarie stabiliserer prisen for en tønde råolie sig omkring 110 dollar. Det er omkring 60 procent højere end for en måned siden.

Herefter vil prisen falde ned mod 85-90 dollar hen mod slutningen af året, og på samme tid normaliseres skibstrafikken gennem Hormuzstrædet i løbet af april og maj.

Udspiller det sig sådan, regner Dansk Erhverv med, at væksten i dansk økonomi reduceres med op mod 0,75 procentpoint og ender på 1,5 procent i 2026.

Derudover forventes inflationen at vokse fra en til to procent for året.

– Udviklingen vil i langt overvejende grad være en konsekvens af allerede indtrufne markedsreaktioner, hvor usikkerheden om situationen i Mellemøsten trækker ud noget tid endnu, men ikke forværres yderligere, står der i analysen.

– Den forhøjede usikkerhed vil trykke forbruger- og erhvervstilliden og have en dæmpende effekt på virksomhedernes investeringer og husholdningernes forbrug.

Dansk Erhverv, der har opstillet tre scenarier for dansk økonomi, understreger, at estimaterne er forbundet med stor usikkerhed.

– Ud over usikkerhed om energiprischokkets størrelse og varighed er der ydermere også usikkerhed om, hvordan et sådant chok vil materialisere sig igennem verdensøkonomien, og dermed dansk økonomi.

– Som tingene ser ud nu, så er det vores vurdering, at udviklingen i øjeblikket ikke vil få store konsekvenser for dansk økonomi.

– Men omvendt viser vores beregninger også, at et mere langstrakt forløb med høje – og måske endda yderligere stigninger i energipriserne – vil få økonomiske konsekvenser, lyder det.

Dansk Erhverv har også optegnet “et hårdt scenarie”, som organisationen kalder det.

Her kommer prisen på en tønde råolie til at stige yderligere fra det nuværende niveau omkring 110 dollar til 160 dollar i løbet af de kommende måneder.

I det tilfælde vurderes situationen at føre til en reducering i bnp-væksten på to procentpoint.

I så fald vil dansk økonomi – ifølge Dansk Erhvervs prognose – nærmest stå stille, og inflationen vil ende omkring 3,5 procent for hele året.

Olieprisen er steget kraftigt, efter at Israel og USA angreb Iran for cirka tre uger siden.

Angreb fra begge parter har blandt andet været rettet mod energiinfrastruktur, ligesom Hormuzstrædet også er blevet så godt som lukket for skibstrafik.

Da en stor del af verdens olieforbrug passerer igennem strædet, har det stor betydning for prisen på råolie.

Lige under 100 skibe er sejlet igennem Hormuzstrædet siden starten af marts, selv om det smalle stræde ellers har været stort set lukket under krigen i Iran.

Det viser data, som BBC har analyseret, mens de internationale olie- og gaspriser er steget markant.

Tallene fra marts svarer til, at fem-seks skibe sejler gennem strædet dagligt.

Det er et fald i den daglige skibstrafik i strædet på omkring 95 procent.

Før krigen, som begyndte med omfattende israelske og amerikanske luftangreb 28. februar, sejlede omkring 138 skibe dagligt gennem strædet.

Med sig havde de omkring en femtedel af den globale olieforsyning.

Men truslen om angreb fra Iran har fået langt de fleste skibe til at lade være med at sejle gennem Hormuzstrædet, som ligger mellem Den Arabiske Halvø og Iran.

BBC har set nærmere på de skibe, der alligevel vælger at sejle gennem strædet. Omkring en tredjedel af dem havde forbindelser til Iran.

Analysen fra det britiske medie viser også, at nogle af de skibe, der sejler gennem strædet, tager en anden rute end normalt.

I stedet for at sejle på den normale rute midt i Hormuzstrædet sejler de tættere på den iranske kystlinje.

Flere analytikere, der udtaler sig til BBC, ser det som et tegn på, at de har fået anvisninger fra Iran om, hvad de skal gøre for en sikker gennemsejling.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ønsker det strategisk vigtige stræde genåbnet.

Han har tidligere opfordret allierede lande til at hjælpe med en mission til strædet.

Men en række store lande har afvist, at det kommer til at ske i regi af den vestlige militæralliance Nato.

Torsdag sagde Storbritannien og fem andre lande, at de er klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet. Men det blev ikke uddybet, hvordan det konkret skulle ske.

Mette-Marit siger, at det er hendes sygdom, der afgør, om hun kan blive i rollen som Norges kronprinsesse. Det siger hun i et interview med NRK fredag morgen.

– Jeg lever med en alvorlig sygdom, og det er den, der præger mine hverdage nu. Det er den, der afgør, om jeg overhovedet kan varetage min rolle eller ej, siger hun.

– Men jeg har stor tro på monarkiets betydning i Norge. Og jeg har stor tro på, at tillid er en af de fineste værdier i vores samfund. Og jeg håber virkelig, at dette over tid ikke svækker tilliden til institutionen. Det ville være meget trist for mig.

Mette-Marit deltog i interviewet med sin mand, kronprins Haakon. Samtalen handlede primært om kronprinsessens kontakt til den dømte – nu afdøde – seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Interviewet var aftalt til maksimalt at vare 20 minutter af hensyn til kronprinsessens helbred, oplyser NRK til det norske nyhedsbureau NTB.

Mette-Marit blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har Mette-Marit ikke haft nogen officielle forpligtelser ifølge NTB.

Hun har i de seneste måneder været hyppigt omtalt i medierne grundet sin tidligere kontakt med Jeffrey Epstein.

I fredagens interview siger hun, at de to havde en venskabelig relation, men at hun blev manipuleret og narret af Epstein. Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Kronprinsessen har været gift med kronprins Haakon siden 2001. Fredag siger hun, at hendes mand er det menneske, hun “respekterer mest i verden”.

– Jeg har stor tro på ham. Så jeg har lyst til at stå ved siden af ham i det projekt, ja. Hvis jeg har mulighed for det med mit helbred. siger Mette-Marit til NRK.

Et stigende antal forbrugere klager over, at deres elselskab ikke tilbagebetaler det beløb, de har betalt for meget i aconto for elektricitet.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Aconto vil sige, at kunden betaler et anslået beløb på forhånd for sit elforbrug. Når elselskabet så har mulighed for at opgøre, hvor meget elektricitet kunden faktisk har brugt, er meningen, at kunden skal have penge retur, hvis vedkommende har betalt for meget.

– Vi ser en meget klar og tydelig tendens til, at flere forbrugere oplever problemer med at få deres tilgodehavende tilbage, når de har betalt for meget i aconto til deres elselskab, udtaler forbrugerombudsmand Torben Jensen.

I 2024 fik Forbrugerombudsmanden fem henvendelser om manglende tilbagebetaling af aconto. Det tal steg til 41 i 2025.

Og i 2026 har Forbrugerombudsmanden nu foreløbigt modtaget 25 henvendelser fra elkunder, der oplever, at den overskydende acontobetaling ikke er blevet ført tilbage til dem.

Det er ens ret som elforbruger, at man mindst én gang per kvartal får tilbageført sit udestående beløb, hvis man har betalt for meget i aconto.

– Vi følger udviklingen tæt, og hvis forbrugerne ikke lykkes med at finde en løsning med deres elselskab, opfordrer vi til, at de søger hjælp og i sidste ende kontakter Forsyningstilsynet eller klager til Ankenævnet på Energiområdet, oplyser Torben Jensen.

Hvis man som kunde hos et elselskab ikke oplever, at tilbagebetalingen af aconto sker, som den bør, er man ikke stavnsbundet til det selskab.

– Der er frit valg af elleverandør i Danmark. Hvis en elkunde foretrækker at betale løbende for sit faktiske forbrug frem for aconto, har kunden ret til at skifte til et elselskab, som tilbyder denne løsning, fortæller Torben Jensen.

Afslutter man sit abonnement hos et elselskab for at skifte til et andet, har man krav på at få en endelig opgørelse og en eventuel tilbagebetaling af overskydende aconto-penge inden for fire uger.

Kommentatorer hæfter sig ved, at Norges kronprinsesse, Mette-Marit, i flere tilfælde svarer ukonkret eller udenom i et interview med NRK om Jeffrey Epstein.

Dels fremhæves en e-mail fra 2011, hvor hun skrev til Epstein, at det “ikke så godt ud”, da hun googlede ham. Kommentaren efterfølges af en smiley.

Dels fremhæver de, at hun ikke vil sige, hvem der introducerede hende for den nu afdøde, dømte seksualforbryder.

– Hun svarer ikke konkret på et par af de vanskeligste spørgsmål, kernespørgsmålene, siger Aftenposten-kommentator Harald Stanghelle til NRK.

– Her tænker jeg især på den e-mail, hvor hun siger, at hun har googlet ham og siger, at det “ikke ser godt ud”. Det siger hun nu, at hun ikke kan huske, fortsætter han.

Interviewet, hvor også kronprins Haakon deltager, er blevet offentliggjort fredag morgen. I det forklarer Mette-Marit sig om sin omfattende kontakt med Epstein.

Men hun vil ikke sige præcist, hvem der introducerede hende for Epstein.

– Det er vigtigt for mig at beholde min egen integritet i det. Så jeg kommer ikke til at udlevere nogen eller give andre skylden, siger hun i interviewet.

Men det norske medie VG’s kommentator Astrid Meland mener ikke, at det er “helt let at forstå, hvad det betyder”.

Inger Merete Hobbelstad, som er NRK’s kulturkommentator, så en påvirket og angrende prinsesse, men Hobbelstad mener stadig, at det er et åbent spørgsmål, om den norske offentlighed kan tilgive hende.

– Derfor var det interessant, at ordet “undskyld” eller tilsvarende var fraværende i interviewet med kronprinsparret, skriver hun.

– Det var tilsyneladende en stærkt påvirket kronprinsesse, vi så, men helt fladt lagde hun sig ikke ned.

Epstein og Mette-Marit havde hyppig dialog i perioden 2011-2014. De taler om personlige emner og om familie og helbred, og hun skriver om kedsomhed ved kongelige pligter.

Hun afsluttede kontakten i 2014, fordi hun oplevede, at Epstein udnyttede forbindelsen mellem dem.

Samtidig med Epstein-sagen var der torsdag sidste retsdag i sagen mod Mette-Marits søn Marius Borg Høiby, som er tiltalt for blandt andet fire voldtægter. Han nægter sig skyldig i de mest alvorlige anklager.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, ville ønske, at hun kunne huske, hvad det var, hun googlede, da hun i 2011 skrev til Jeffrey Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

Det svarer hun til NRK, der spørger ind til beskeden, som i januar blev offentliggjort i forbindelse med de såkaldte Epstein-filer, der afslørede hendes omfattende kontakt til den nu afdøde seksualforbryder.

– Det har jeg brugt rigtig meget tid på selv at finde ud af. Jeg ville ønske, at jeg havde resten af den e-mailkorrespondance, siger hun.

– Jeg ved ikke, hvad jeg fandt, og jeg ved ikke, om det var information, han havde bedt mig om at google. Jeg ville ønske, jeg kunne huske, hvad det var – det ville sandsynligvis have gjort mit liv lidt lettere nu, siger hun til NRK.

– Men havde jeg fundet information, som gjorde, at jeg vidste, at han var en overgrebsmand og seksualforbryder, så havde jeg jo ikke skrevet en smiley bagefter, tilføjer hun.

I Wikipedia-artiklen om Epstein stod der allerede dengang, at han var en dømt overgrebsmand. Den norske kronprinsesse bliver spurgt ind til, om det kan have dukket op, da hun søgte på ham.

– Det er svært for mig at sige, for jeg kan ikke huske det. Men jeg vidste ikke, at han var en seksualforbryder eller en overgrebsmand, hvis det er det, du spørger om, svarer hun til NRK.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Fredag morgen blev Mette-Marit i et interview med NRK spurgt ind til sin relation til Jeffrey Epstein. Hun deltog i interviewet sammen med sin mand, kronprins Haakon.

I mail-korrespondancer har hun skrevet beskeder som “you always make me smile”. Fredag siger hun, at de havde et “venskabeligt forhold”, og at de blev introduceret gennem fælles bekendte.

– Han var først og fremmest en ven af en ven af mig. Hvis dit spørgsmål er, om forholdet havde en anden karakter, er svaret nej, siger hun.

Hun bliver spurgt ind til, om hun som mange andre også opfatter tonen i korrespondancen som “intim”.

– Jeg oplever det ikke sådan. Jeg oplever det mere som en kammeratlig tone, siger hun.

I 2012 skrev Epstein og Mette-Marit om Epsteins “konejagt” og om, hvorvidt kvinder fra Paris var hustrumateriale.

– Paris er god til utroskab. Skandinaver er bedre hustrumateriale. Men samtidig, hvad ved jeg?, svarede kronprinsessen i en mail.

Det bliver hun også spurgt ind til i interviewet med NRK.

– Du har jo læst den dialog, så det kan du jo selv konkludere på. Du ved jo, hvad der står, svarer hun.

Hun tilføjer, at korrespondancen var skrevet i en spøgende tone “mellem venner”.

– Der er ikke noget særligt ved den. Det er en kammeratlig tone, og så er det skødesløst, siger hun til NRK.