Seneste nyheder

28. oktober 2026

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 10. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 08.10

Nogen eller en del sol, men også spredte byger, der kan være ret kraftige og lokalt med torden. Temp. op mellem 10 og 14 grader, og let til frisk vind fra syd og sydvest, langs kysterne i de sydlige egne op til hård vind, og i forbindelse med byger kan der komme kraftige vindstød. I aften og i nat vekslende skydække fortsat byger især mod øst. I Jylland færre byger, men stedvis diset eller tåget vejr. Temp. ned mellem 2 og 10 grader, koldest i Midtjylland. Vinden bliver svag til jævn fra skiftende retninger, dog ved Sydhavsøerne og omkring Bornholm let til frisk vind fra sydvest.

Månedens spiller føler intet pres fra sin FCM-forgænger

En flot september med tre mål og en assist i fire kampe kronet med titlen som månedens spiller i Superligaen.

FC Midtjyllands angriber Friday Etim ser ud til at have fundet fodfæste som forreste mand i den midtjyske offensiv.

Nigerianeren er i færd med at udfylde et par store sko, efter at FC Midtjylland solgte Franculino, som scorede 17 mål i 21 Superliga-kampe seneste sæson.

Etim ser ikke sin forgængers succes som en presbold.

– Jeg kan se, hvad han har opnået, og han inspirerer mig. Jeg lader det ikke presse mig, siger Etim.

– Jeg er her for at gøre, hvad jeg kan. Når jeg ikke er her længere, vil den næste spiller forhåbentlig være inspireret af mig.

Den 24-årige spydspids er godt tilfreds med sine seneste præstationer, men har ingen planer om at læne sig tilbage.

– September var en god måned for mig, men jeg vil gerne gøre det endnu bedre i denne måned.

Han kom til FC Midtjylland fra den portugisiske samarbejdsklub, Mafra, forud for seneste sæson.

Det blev ikke til meget fodbold i efteråret. I vinter tog FC Midtjylland konsekvensen og udlejede angriberen til Fredericia.

Etim var ikke sikker på at vende tilbage til Ulvene, men han fik modet tilbage, da han fik vind i sejlene under lejeopholdet.

Efter sin tilbagevenden har han fortsat de gode takter.

– Jeg er glad for min udvikling, siden jeg vendte tilbage.

Søndag venter der et topbrag for FC Midtjylland på Superligaens andenplads, når førerholdet, FC København, lægger vejen forbi Herning.

Her ligner den stærke angriber et kvalificeret bud på en målscorer, hvis man kigger på hans historik mod FCK.

Etim mødte københavnerne to gange i foråret for Fredericia. Den ene kamp scorede og assisterede han i en 2-1-sejr, mens han blev dobbelt målscorer i det efterfølgende 3-3-opgør.

– Jeg ser frem til også at gøre det i den her trøje, men en sejr for holdet er vigtigere, end om jeg scorer, siger han.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Millioner skal hjælpe fyrede fra det tidligere Cheminova i nyt job

Nu er der en økonomisk håndsrækning på vej til Lemvig Kommune, der skal hjælpe de mange medarbejdere, der for nylig mistede jobbet på den tidligere Cheminova-fabrik i Vestjylland, videre. Kommunen får nemlig 4,7 millioner kroner til at hjælpe 311 afskedigede videre i et nyt arbejde. Det skriver Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse lørdag morgen. Pengene kommer fra statens såkaldte varslingspulje, der netop bruges ved større afskedigelser. Kemikalieproducenten meddelte i begyndelsen af september, at den lukker fabrikken på Harboøre Tange. Virksomheden har længe været stærkt kritiseret for sin omfattende miljøforurening.

Kommune får millioner til at hjælpe fyrede Cheminova-folk i nyt job

En økonomisk håndsrækning skal hjælpe Lemvig Kommune med at få de fyrede fra FMC Rønland – tidligere Cheminova – videre i et nyt job.

Der er tale om 4,7 millioner kroner fra den såkaldte varslingspulje, der netop bruges i sådanne situationer.

Det skriver Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse lørdag morgen.

Kommunen vil hjælpe 311 afskedigede videre.

Kemikalieproducenten meddelte i begyndelsen af september, at den lukker sin fabrik på Harboøre Tange i Vestjylland.

RITZAU

Ritzaus planer for nyheder lørdag og søndag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Bygninger og veje er blevet ødelagt, efter at et voldsomt jordskælv med en beregnet størrelse på 7,7 har ramt det mellemamerikanske land Panama fredag.

Ingen er endnu meldt omkommet i jordskælvet, der er en relativt sjælden forekomst i Panama, skriver nyhedsbureauet AFP.

Rystelserne kunne mærkes på tværs af landet og varede omkring et minut, oplyser landets nationale civilforsvar.

Der bor omkring 4,5 millioner mennesker i Panama.

Witkoff har holdt møde om Ukraine-krigen i Miami

Fredag mødtes europæiske, ukrainske og amerikanske repræsentanter i Miami i et nyt forsøg på at afslutte krigen i Ukraine. Det skriver USA’s særlige udsending Steve Witkoff på det sociale medie X. Han beskriver mødet som produktivt. Men udtalelsen bliver overskygget af en anden nyhed. USA’s præsident, Donald Trump, har nemlig givet Rusland tilladelse til at eksportere diesel til USA og andre steder i verden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Det sker, selvom Trump i sidste måned underskrev en omfattende sanktionspakke mod netop Rusland.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Lørdag den 10. oktober 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til søndag morgen, udsendt klokken 5.00.

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra vest 13 til 18 m/s. God sigt. I aften kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. Og i den sydøstlige del sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt. I eftermiddag i den østlige del kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. Og i den vestlige del kuling fra vest 17 til 22 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del sydvest 7 til 12 m/s. I eftermiddag i den sydlige del kuling fra sydvest 14 til 19 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. Sundet: Vest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 7 til 12 m/s. God sigt. I aften og i nat i den nordlige del nordøst 5 til 10 m/s. Og i den sydlige del sydvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Skagerrak:
I den østlige del kuling fra øst 16 til 21 m/s. Og i den vestlige del kuling fra nord 11 til 16 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat nord 7 til 12 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del vest 7 til 12 m/s. Og i den sydlige del kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt. I aften i den vestlige del kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. I den nordøstlige del kuling fra øst 9 til 14 m/s. Og i den sydøstlige del vest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat kuling fra øst 9 til 14 m/s. Og i den sydvestlige del nordvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Kuling fra vest 16 til 21 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 15 til 20 m/s. Og i den nordøstlige del kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 2,5 m.

Fredag mødtes europæiske, ukrainske og amerikanske repræsentanter i den amerikanske storby Miami i et nyt forsøg på at afslutte krigen i Ukraine.

Det skriver USA’s særlige udsending Steve Witkoff på det sociale medie X.

– Mødet var produktivt og hjalp med at identificere områder, der skal undersøges nærmere forud for USA’s næste kontakt med Rusland, skriver han.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 10. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 04.40

Vekslende skydække med nogen eller en del sol samt spredte byger fra vest og sydvest. Lokalt kan bygerne være ledsaget af torden. Temp. op mellem 10 og 14 grader samt let til frisk vind fra syd og sydvest, langs kysterne i de sydlige egne op til hård vind. I aften og i nat fortsat vekslende skydække med spredte byger, og lokalt i Jylland diset eller tåget vejr. Temp. ned mellem 2 og 10 grader, koldest i Midtjylland, og svag til jævn vind fra skiftende retninger. Omkring Bornholm og i de sydlige dele af landet let til frisk vind fra sydvest.

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/USA/FREDSPRIS/TRUMP”, udsendt kl. 4:41 med overskriften “Trump raser over Nobels fredspris: En skamplet på Norges omdømme” er korrigeret. “fredpris” rettet til “fredspris”.

USA’s præsident, Donald Trump, raser over, at Nobels fredspris er blevet tildelt den sydafrikanske menneskeretsjurist Navi Pillay.

Det skriver Reuters.

Trump mener, at beslutningen er en varig skamplet på Norge og “på de mennesker, der traf en så skamfuld og pinlig beslutning”.

Pillay er tidligere dommer ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Hun har blandt andet stået i spidsen for en FN-rapport, der konkluderede, at Israel har begået folkedrab i Gazastriben.

Danske kvinder får uafgjort i Canada og brænder straffespark

Det danske kvindelandshold i fodbold spillede natten til lørdag dansk tid 1-1 med Canada i en testkamp forud for næste års VM-slutrunde i Brasilien.

Kampens officielle resultat var 1-1. Inden opgøret i canadiske Montreal var det dog blevet besluttet, at kampen skulle gå videre til straffesparkskonkurrence, hvis den endte uafgjort, for også at teste skuddene fra 11-meter-pletten.

Canada vandt straffesparkskonkurrencen 4-2, efter at Janni Thomsen ramte stolpen, og Mille Gejl sendte bolden langt over mål.

De danske kvinder kom bedst fra start i kampen. Trods canadisk dominans på bolden sendte Pernille Harder Danmark i front efter 24 minutters spil efter et flot kontraangreb og et oplæg fra Amalie Vangsgaard.

Knap ti minutter senere var Canada meget tæt på at bringe balance i regnskabet, men Jessie Flemming tordnede bolden lige over overliggeren i det danske mål.

Landstræner Jakob Michelsen skiftede ti danske spillere ud efter pausen og gav plads til flere debutanter i testkampen. Også Canada testede en række spillere i anden halvleg.

Canada havde bolden i det meste af kampen, og det pressede længe på for en scoring.

Efter 84 minutters spil kunne det danske forsvar ikke længere holde de canadiske kvinder væk, og Arsenal-spilleren Olivia Smith sendte bolden i det danske mål med venstrebenet.

RITZAU

Trump beder højesteret genoplive hans sag mod Hillary Clinton

Donald Trump vil have USA’s højesteret til at genoptage en afvist retssag mod hans tidligere modkandidat Hillary Clinton. Sagen trækker tråde tilbage til valget i 2016. Her anklager Trump Clinton og den tidligere FBI-direktør James Comey for at svindle ved at koble hans valgkamp sammen med Rusland. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af dokumenter fra Trumps advokater. Tidligere har en dommer ellers afvist sagen, kaldt den useriøs og givet Trump en bøde på næsten en million dollar. Men nu forsøger Trumps advokater altså at få sagen for højesteret. De mener, at de lavere domstole straffer Trump for hans juridiske synspunkter.

Den brasilianske anklagemyndighed har fredag indgivet et usædvanligt søgsmål mod oliegiganten Shells datterselskab i landet som følge af dødelige oversvømmelser i 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

200 mennesker omkom, og 500.000 mennesker blev fordrevet som følge af oversvømmelserne, der blev udløst af skybrud i det sydlige Brasilien.

Anklagemyndigheden kræver en erstatning på 108 millioner dollar – 720 millioner kroner.

Tre mexicanske mænd kendt skyldige i drab på australske surfere

Tre mexicanske mænd er fredag blevet kendt skyldige i drabene på to australske surfere og deres amerikanske ven, der fandt sted for over to år siden.

De to australske brødre Jake og Callum Robinson på henholdsvis 30 og 33 år samt 30-årige Carter Rhoad fra USA var på surfertur ved Mexicos stillehavskyst, da de blev skudt og dræbt i delstaten Baja California i april 2024.

De havde slået lejr i et afsidesliggende område ved stranden nær kystbyen Ensenada, da de blev angrebet under et formodet røveri.

Ligene af de tre surfere blev fundet flere dage senere. De var blevet smidt ned i en skakt på en klippetop. Alle tre havde skudsår i hovedet.

En mexicansk dommer fastslog fredag, at de tre tiltalte handlede med forsæt. Strafudmålingen er endnu ikke fastlagt.

Anklagemyndigheden har krævet 210 års fængsel til hver af de tiltalte, selv om den maksimale straf i Baja California er 60 år.

Forældrene til de dræbte australske brødre var rejst til Mexico for at være en del af retssagen.

I en udtalelse på familiens vegne sagde faren, Martin Robinson, at “selv om ingen dom nogensinde kan bringe vores drenge tilbage eller lindre hjertesorgen over at have mistet dem”, så er dommen “et vigtigt skridt mod retfærdighed og ansvarlighed”.

Baja California er en af Mexicos mest voldelige delstater. Den er plaget af organiseret kriminalitet og narkotikahandel, selv om kartellernes aktiviteter normalt ikke rammer turister.

Andre udenlandske besøgende er også blevet udsat for angreb langs Mexicos stillehavskyst.

To australske surfere, Dean Lucas og Adam Coleman, blev dræbt i 2015, mens de rejste gennem den nordvestlige delstat Sinaloa.

RITZAU/AFP

Briterne fastholder pres på Putin trods Trumps kursskifte

USA’s præsident, Donald Trump, har indgået en aftale med Rusland om at købe millioner af ton diesel. Det er et opsigtsvækkende kursskifte, skriver nyhedsbureauet AP. Ifølge mediet er det et forsøg på at dæmpe brændstofpriserne inden det amerikanske midtvejsvalg. Men Storbritannien vil fortsat støtte Ukraine og fastholde deres strenge sanktioner mod Rusland. Det oplyser en talsperson fra den britiske regering til nyhedsbureauet Reuters. Herhjemme møder den amerikanske aftale også kritik. Jens-Kristian Lütken, der er landsformand for Europabevægelsen, siger i en pressemeddelelse, at Trumps aftale kommer til at koste ukrainske menneskeliv, fordi den styrker den russiske krigsøkonomi.

AI-model indsendte falsk tip om drab til amerikansk politi

En kunstig intelligens har indsendt et falsk tip om et drab til politiet i den amerikanske by Philadelphia. Det oplyser det lokale politi. Fejlen skete, da it-virksomheden Anthropic testede deres AI-model. Her begyndte modellen af sig selv at udfylde en formular på en hjemmeside for uopklarede drab. Den udgav sig endda for at være en person med kendskab til sagen. Først over to måneder senere opdagede virksomheden fejlen. Og det kalder politiet for uacceptabelt, da sagerne handler om virkelige ofre og sørgende familier. Hændelsen kommer frem, før Anthropic udgiver en rapport om utilsigtet AI-adfærd.

En AI-model udviklet af Anthropic har indsendt et falsk tip om et uopklaret drab til politiet i Philadelphia i USA.

Politiet i den amerikanske storby oplyser, at den falske anmeldelse blev indsendt i juli via en offentlig hjemmeside, hvor folk kan dele oplysninger om uopklarede drab.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Anthropics redegørelse, som politiet har videreformidlet, skete fejlen, da modellen var i gang med en test, hvor AI-modellen interagerede med tilfældigt udvalgte hjemmesider.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Fredag den 9. oktober 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Søndag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø nordvest 7 til 12 m/s. Østersøen omkring Bornholm kuling fra vest 11 til 16 m/s.
Mandag
Om dagen nordvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø syd 3 til 8 m/s. Østersøen omkring Bornholm nord 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Torsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.

Indre danske farvande:
Søndag
Nord 8 til 13 m/s.
Mandag
Om dagen nordvest 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten syd 4 til 9 m/s.
Tirsdag
Kuling fra syd 10 til 15 m/s.
Onsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Torsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.

Skagerrak:
Søndag
Nord 8 til 13 m/s.
Mandag
Om dagen nordøst 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten syd 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.
Onsdag
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.
Torsdag
Kuling fra sydvest 13 til 18 m/s.

Nordsøen:
Søndag
Om dagen kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Fisker nordvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten Fladen syd 4 til 9 m/s. Dogger og Humber nordvest 5 til 10 m/s. Fisker nordvest 4 til 9 m/s. Tyskebugt kuling fra nordvest 10 til 15 m/s.
Mandag
Om dagen syd 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra syd 12 til 17 m/s.
Tirsdag
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Fladen kuling fra syd 15 til 20 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 14 til 19 m/s. Dogger og Humber kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Torsdag
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]