Seneste nyheder

I tre politikredse har et forsøg med strømpistoler gjort det muligt for politiet at undgå mere indgribende magtmidler som stav, peberspray og tjenestepistol.

Det vurderer politiet efter en prøveperiode på godt syv måneder, hvor Nordjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Københavns Vestegns Politi har fungeret som pilotkredse i forbindelse med test af strømpistolerne.

I testperioden er pistolerne blevet anvendt 133 gange og affyret 41 gange, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

De 41 gange, pistolen er blevet affyret, er en person blevet ramt. I ét tilfælde er en person komme til skade i forbindelse med brugen af strømpistolen. En hændelse der undersøges af Den Uafhængige Politianklagemyndighed (DUP).

Politiet vurderer, at strømpistolen i 124 tilfælde har bidraget positivt, så betjentene kunne undgå at udøve brug af fysisk magt.

– Vi har i forsøgsperioden set konkrete eksempler på, at strømpistolen har forhindret eskaleringer af tilspidsede situationer, der ellers kunne have mundet ud i, at vi måtte bruge tjenestepistolen.

– Der har været konkrete eksempler, hvor betjente ved brug af strømpistolen har pacificeret en truende gerningsperson uden at forvolde varig skade, siger fungerende chefpolitiinspektør Tenna Wilbert fra Københavns Vestegns Politi.

Ifølge politiet har strømpistolen bidraget positivt ved at give mulighed for at standse potentielt farlige personer på afstand, uden at være nødt til at anvende magt, som kunne medføre personskade.

En strømpistol sender ved affyring to elektroder afsted, som via ledninger sender elektriske impulser gennem kroppen på den, der bliver ramt. Det lammer midlertidigt musklerne og gør personen ude af stand til at bevæge sig.

Effekten giver politiet mulighed for at pacificere en truende person på afstand uden behov for at anvende øvrige magtmidler.

Rigspolitiet og de tre politikredse fortsætter testforløbet med strømpistolen, da det efter en samlet evaluering af forløbet skal vurderes, om og under hvilke rammer strømpistolen eventuelt skal indføres på fast basis i politiet.

Irans præsident har givet en endelig godkendelse til at suspendere samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

Det skriver iranske statsmedier ifølge Reuters.

– Masoud Pezeshkian har udstedt loven, der suspenderer samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, oplyser stats-tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Loven er forinden blevet vedtaget både i landets parlament og i det såkaldte vogternes råd.

Med præsidentens godkendelse træder den nu i kraft.

Det iranske parlament stemte for forslaget om et ophør af samarbejdet i slutningen af juni efter 12 dage med israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser.

Dengang sagde formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, til iransk stats-tv, at suspenderingen skal gælde, “indtil sikkerheden omkring atomanlæggene er garanteret”.

– Det internationale atomagentur, som har nægtet at fordømme angrebet på Irans atomanlæg, har sat sin internationale troværdighed på spil, siger Mohammad Bagher Ghalibaf.

Ifølge Israel var målene med angrebene blandt andet at hindre, at Iran udvikler atomvåben.

Iran har svaret igen på Israels angreb med missil- og droneangreb på Israel.

21. juni trådte USA ind i konflikten med bombeangreb på tre iranske atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Efterfølgende angreb Iran en amerikanskledet militærbase i Qatars hovedstad, Doha.

Den 24. juni indgik Iran og Israel en våbenhvile.

IAEA, der også beskrives som FN’s atomvagthund, har hidtil holdt opsyn med de iranske atomanlæg – herunder hvor store mængder beriget uran landet er i besiddelse af.

179 lande samarbejder nu med IAEA ifølge agenturets hjemmeside.

Organisationen har til formål at hindre udbredelsen af atomvåben i verden og sikre, at kernekraft bliver brugt på en sikker måde. Det sker blandt andet gennem kontroller af atomanlæg og lagre af uran.

Vestas lægger fra land med en stigning på otte procent omkring en halv time efter børsens åbning onsdag.

Det sker, efter at et udkast til en stor lovpakke i USA er blevet stemt igennem i Senatet.

Ifølge Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, er lovforslaget blevet ændret på afgørende punkter for vindindustrien i forhold til det tidligere udkast.

I en analyse skriver han, at lovforslaget, som er blevet vedtaget i Senatet i USA tirsdag, kan sikre muligheden for et stærkt amerikansk marked for landvind også efter 2027.

– Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler i Inflation Reduction Act, skriver Jacob Pedersen.

Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Mandag faldt Vestas otte procent, efter at et udkast til lovpakken var stemt igennem i en indledende afstemning i Senatet.

Energiselskabet Ørsted har også vindprojekter i USA og bliver derfor også påvirket, når vilkårene ændres.

Onsdag stiger Ørsted omkring fire procent klokken 9.30.

Ifølge Jacob Pedersen er den vigtigste ændring, at det ikke længere er et krav i lovforslaget, at vindprojekter skal være “placed in service” (sat i drift, red.) senest ved udgangen af 2027 for at få del i den amerikanske støtteordning PTC.

– Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027, skriver han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder selv den 940 sider lange lovpakke for “Big, Beautiful Bill”.

Ud over at forringe de nuværende støtteordninger for grøn energi lægger den også op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år.

Den blev stemt igennem i Senatet med det smallest mulige flertal, da vicepræsident J.D. Vance måtte indkaldes for at afgive sin stemme, der sikrede et flertallet.

Onsdag morgen er politiet til stede på Andreas Schous Vej i Kolding, fordi en person er fundet død.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag morgen kort før klokken 8.

– Et område er afspærret, mens vi undersøger dødsfaldet, skriver politiet på det sociale medie X.

De nærmeste pårørende er underrettet.

Når det ikke umiddelbart står klart, om en afdød person kan være udsat for en forbrydelse, sætter politiet en efterforskning i gang, så spor sikres.

Derfor behøver der ikke være tale om en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet i Kolding.

Ritzau har været i kontakt med politikredsens presseafdeling, der afviser at oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Det har således ikke været muligt at få svar på, om personen er fundet på gaden eller inde på en adresse.

Der er heller ikke oplysninger om afdødes køn eller alder.

Onsdag morgen kører der foreløbig ingen tog mellem Køge Nord og Næstved frem til klokken 10.00.

Det skyldes en fejl i signalsystemet, skriver Banedanmark på den sociale platform X.

Her lyder det videre, at man arbejder på at få signalsystemet op igen, og at passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen.

Onsdag åbner festivalpladsen på Roskilde Festival. Banedanmark understreger, at der mellem Køge Nord og Roskilde fortsat kører festivaltog.

DSB skriver ligeledes på sin hjemmeside, at der ikke kører nogen tog mellem Køge Nord og Næstved via Køge.

– Det betyder, at togene, som normalt kører mellem København H og Næstved via Køge, kører ad en anden rute og uden stop mellem Køge Nord og Næstved. Mellem Køge Nord og København H kører togene som normalt, skriver DSB.

Derfor er man i gang med at bestille togbusser mellem Køge og Næstved, men de er svære at skaffe. Busserne lægges ind i Rejseplanen, efterhånden som de bekræftes, lyder det videre.

Der er endnu ingen prognose for, hvornår der igen kan køre tog mellem Køge Nord og Næstved.

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, siger, at Dalai Lama-embedet vil fortsætte efter hans død.

Det sker i en video, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg bekræfter, at institutionen Dalai Lama vil fortsætte, lyder det.

Tilhængere har i flere år ventet på meldinger vedrørende en mulig efterfølger, skriver Reuters.

Det har været forventningen, at en sådan melding ville komme onsdag.

Dalai Lama fylder 90 år den 6. juli. Han blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som blot toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

Den spirituelle leder har flere gange understreget, at institutionens overlevelse ville afhænge af dens popularitet blandt folket.

Han siger onsdag, at han i løbet af de sidste 14 år har modtaget flere opfordringer fra tibetanske eksilgrupper og buddhister fra Himalaya-regionen, Mongoliet og dele af Rusland og Kina, og at de “oprigtigt anmoder om, at institutionen Dalai Lama fortsætter”.

– Særligt har jeg modtaget beskeder gennem forskellige kanaler fra tibetanere i Tibet med samme bøn, siger han.

I 1950 blev Dalai Lama som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 gjorde befolkningen i Tibet oprør mod den kinesiske besættelsesmagt for at beskytte deres religiøse overhoved. Oprøret blev dog slået ned af den kinesiske hær.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien. Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

Hans fremskredne alder har skubbet til en bekymring om, hvad der skal ske med hans lederskab – og ikke mindst til spørgsmålet om, hvorvidt han vil få en efterfølger.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver Dalai Lama sig selv som en “simpel buddhistisk munk”.

Mange tibetanere i eksil frygter, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke landets kontrol over den autonome region, som Kina i 1950 invaderede.

Fra Dalai Lama selv lyder det onsdag dog, at ansvaret for at udpege den 15. Dalai Lama alene vil ligge hos organisationen Gaden Phodrang, som ligger i Indien.

– Jeg gentager hermed, at sammenslutningen Gaden Phodrang har den fulde myndighed til at anerkende den fremtidige reinkarnation: ingen andre har en sådan myndighed til at blande sig i denne sag, siger han.

Roskilde Festival kan få sig et chok onsdag eftermiddag og aften, hvor et vejrskifte har fået Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til at udstede et varsel om kraftig torden, lokale skybrud, hagl og kraftige vindstød.

Det er kølig luft vestfra, der forårsager vejrskiftet, fortæller vagthavende meteorolog Lars Henriksen.

– Den meget massive varme, som lokalt kan nå op på mellem 33 og 35 grader i løbet af dagen, er passeret, når vi når ud på eftermiddagen, og det kan give kraftig regn og tordenbyger, siger han.

DMI har især fokus på dyrskuepladsen i Roskilde, der har plads til 130.000 deltagere, siger Lars Henriksen.

– Der er rigtig mange mennesker samlet på ét sted. Det er ikke smart, hvis der er mange lyn, vind og skybrudslignende tilstande, som kan få teltene til at flyve væk, siger han.

Lokalt kan der falde omkring 15 millimeter regn i løbet af 30 minutter, men det er svært at fastlægge, præcis hvor uvejret vil ramme, forklarer han.

– Vores prognoser skifter meget fra gang til gang. Hver gang vi får en ny vejrprognose, ser det lidt anderledes ud. Det vidner om, at situationen i dag er meget kompleks og svær at have med at gøre.

– Vi håber selvfølgelig, at man slipper nådigt derude, men der er en risiko for, at det kan ramme lige ned i festivalen. Så det er noget med at følge med i radioen, i nyhederne og på telefonen, siger Lars Henriksen.

Den seneste prognose viser vindstød af op til stormende kuling, hvilket betegnes som vind med hastighed på mellem 20,8 og 24,4 meter i sekundet.

– Der er tale om vindstød, og de kommer lige pludselig ud af ingenting. Det er det, der er så drilsk ved dem. Lige pludselig kommer der et ordentligt sus. Hvis man for eksempel har stilladser oppe, kan det også give noget bøvl, siger meteorologen.

Men hvis man holder ud onsdag, er der chance for, at man kan få en pæn festivaluge, lyder meldingen.

– Man må selvfølgelig selv vurdere, om man vil tage hjem, men det er et relativt kort uvejr. Så hvis man klarer skærene, er der lagt op til nogle hæderlige dage resten af Roskilde Festival.

– Om alt går vel, bliver man bare våd, og torsdag slår det over i pænt vejr, som er overvejende tørt og rigtig typisk dansk sommervejr, som vi kender det, understreger Lars Henriksen.

Et russisk droneangreb mod Ukraines Kharkiv-region har slået en person ihjel, mens en anden er blevet såret.

Det skriver regionens guvernør, Oleh Synjehubov, på beskedtjenesten Telegram onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet ramte en gård i landsbyen Borivske, lyder det fra Synjehubov.

Her udbrød der ifølge guvernøren brand i flere lagerbygninger og køretøjer.

– Desværre døde en person, og en blev såret, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, om den sårede er i livsfare.

Også i landsbyen Volosskaja Balakleja blev en gård ramt af angreb. Her udbrød der ligeledes brand i et varehus, men der er ingen meldinger om sårede eller dræbte, siger guvernøren.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine. Her ligger Ukraines næststørste by, som også hedder Kharkiv.

Borgmesteren i byen Kharkiv, Іhor Terekhov, skriver på Telegram, at Novobavarskyj-distriktet i byen også har været mål for angreb, men at ingen personer blev såret.

Ukraines militær har samtidig meldt, at det har ramt et olieraffinaderi i Ruslands vestlige region Saratov.

Ifølge det ukrainske militær bliver raffinaderiet brugt til at “udbyde brandstof og smørelse til russiske militærenheder”, der deltager i angreb mod Ukraine.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret hverken angrebene mod landsbyerne i Kharkiv eller mod Saratov.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine. For nylig har landet udført nogle af krigens største luftangreb mod Ukraine.

Det har slået skår i håbet om et gennembrud i forhandlingerne om en våbenhvile, som USA’s præsident, Donald Trump, har ytret ønske om.

Forhandlingerne mellem parterne er således gået i stå.

Voldsomt vejr har onsdag ramt storbyen Sydney i Australien for anden dag i træk, og stormen har medført strømafbrydelser i tusindvis af hjem i det sydøstlige Australien.

Mindst 55 indenrigsflyvninger er aflyst til og fra Sydney, oplyser Qantas Airways og Virgin Australia, der er landets største flyselskaber.

35.000 bygninger og ejendomme er desuden uden strøm.

Togtrafikken i Sydney er flere steder blevet afbrudt, og myndighederne opfordrer folk til at undgå ikke-nødvendige rejser.

– Vær meget forsigtige. Det er virkelig vildt derude, så hvis I kan udsætte jeres rejse, så gør det, siger Dallas Burnes, der er chef for beredskabet i delstaten New South Wales, til ABC News.

– Vi forventer en meget travl dag i dag, hvor folk kommer til at vågne og se skaderne fra i går aftes, siger han.

Et lavtryk ved kysten, som meteorologer har beskrevet som en “bombecyklon”, ramte natten til onsdag Australiens sydøstkyst med vindstød på knap 28 meter i sekundet, hvilket svarer til vindstød af stormstyrke.

Det medførte væltede træer og beskadigede el-ledninger. I nogle områder faldt der i løbet af seks timer samme mængde regn, som der normalt falder på en måned.

Flere veje i regionen Illawara, der ligger syd for Sydney, er blevet lukket på grund af oversvømmelser og væltede træer.

Forholdene ventes at blive værre i løbet af onsdag, hvor uvejret senere aftager og bevæger sig ud over Det Tasmanske Hav og derefter videre mod New Zealand torsdag.

Lavtrykket kan bringe kraftig regn og stærk vind til nordøen i New Zealand fra torsdag og kan trække ind i weekenden, har landets myndigheder oplyst.

Natten til tirsdag opfordrede Udenrigsministeriet i Danmark danskere til at holde sig opdateret om storm og skybrud i store dele af New South Wales.

Reuters

USA stopper nogle våbenleverancer til Ukraine, da der er bekymringer for, at USA’s egne lagre er blevet for små.

Det siger en unavngiven embedsmand i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, til nyhedsbureauet Associated Press (AP). Embedsmanden udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Ifølge embedsmanden viser en gennemgang af de militære våbenlagre, at antallet af visse typer våben, som er blevet lovet væk til Ukraine, er for lave i USA’s eget lager.

Embedsmanden oplyser ikke, hvilke specifikke våben der tilbageholdes.

Oplysningen om, at nogle våbenleverancer stoppes, bekræftes i en udtalelse af talsperson for Det Hvide Hus Anna Kelly.

– Beslutningen har til formål at sætte USA’s interesser først efter en gennemgang af vores lands militære støtte og bistand til andre lande over hele verden.

Der er dog ingen grund til at tvivle på USA’s væbnede styrker, understreger hun.

– USA’s militærs styrke er ubestridt – spørg bare Iran, siger Kelly og henviser til amerikanske missilangreb på iranske atomanlæg i juni.

Ifølge AP afspejler beslutningen en ny prioritering under USA’s præsident, Donald Trump, der indtog embedet i januar. Ukraine var blevet lovet visse våben under hans forgænger Joe Bidens tid på posten.

Stoppet for leverancer af visse våben er et slag for Ukraine, der i år er gået ind i tredje år af krigen med Rusland.

For nylig har Rusland udført nogle af sine største luftangreb på Ukraine i krigen, hvilket har slået skår i håbet om et gennembrud i forhandlingerne om en våbenhvile, som Trump har ytret ønske om.

Forhandlingerne mellem parterne er gået i stå.

Siden Rusland invaderede sit naboland i februar 2022, har USA leveret våben og militær bistand for over 66 milliarder dollar – 417 milliarder kroner.

Ifølge Udenrigsministeriet har Danmark til sammenligning doneret cirka 67,6 milliarder kroner til Ukraine i militær støtte.

Israel har accepteret en række betingelser, hvilket betyder, at man vil kunne lægge sidste hånd på et udkast til en 60-dages våbenhvile i Gaza.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social, uden at komme nærmere ind på, hvad betingelserne er.

– Mine repræsentanter holdt et langt og produktivt møde med israelerne i dag, skriver han. Det fremgår ikke, hvem repræsentanterne fra henholdsvis USA og Israel er.

Trump opfordrer desuden den militante gruppe Hamas til at sige ja til forslaget.

– Jeg håber for Mellemøstens skyld, at Hamas siger ja til denne aftale, for den bliver ikke bedre – den bliver kun værre, lyder det.

Det endelige forslag vil blive overrakt af mæglere fra Qatar og Egypten, skriver Trump og roser dem for at have arbejdet hårdt på at skabe fred i området.

I weekenden sagde Trump, at Israel og Hamas inden for en uge ville kunne nå frem til en våbenhvile.

Tirsdag oplyste unavngivne embedsmænd til medierne AP, Reuters og andre, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag i næste uge vil besøge USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Her skal han mødes med Trump og blandt andet vende situationen i Gaza.

Hverken Hamas eller Israel har umiddelbart kommenteret meldingerne fra Trump.

Krigen i Gaza blussede op den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel.

Den 19. januar i år trådte en våbenhvile mellem de to parter i kraft. Under våbenhvilens første fase blev der frigivet 33 gidsler og omkring 1800 palæstinensiske fanger.

Våbenhvilens anden fase blev aldrig en realitet, da våbenhvilen brød sammen, og Israel genoptog angreb mod Gaza i marts.

I begyndelsen af marts iværksatte Israel en blokade, som betød, at ingen nødhjælp måtte fragtes ind i det palæstinensiske område. Det har fået flere organisationer til at advare om en humanitær krise i området.

Senest tirsdag krævede 170 ngo’er, at en amerikansk- og israelskstøttet organisation ved navn Gaza Humanitarian Foundation, GHF, stopper distributionen af nødhjælp.

Læger uden Grænser (MSF) har kaldt GHF for en dødsfælde, fordi over 500 er blevet dræbt i forbindelse med uddelingen af nødhjælp.

Fredag offentliggjorde den israelske avis Haaretz en artikel, hvor anonyme israelske soldater fortalte, at de har fået ordrer om at affyre skud mod ubevæbnede civile, der forsøgte at få fat i nødhjælp.

Juryen i sagen mod rapperen Sean “Diddy” Combs er nået frem til en afgørelse i fire ud af fem anklagepunkter, men mangler fortsat at nå til enighed om det sidste punkt, der drejer sig om at bidrage til organiseret kriminalitet.

Det sagde den amerikanske distriktsdommer Arun Subramanian i retten tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed har juryen endnu ikke kunnet nå frem til en afgørelse i sagen, og drøftelserne fortsætter onsdag.

Ifølge anklageskriftet har Combs i en lang årrække misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Det skal være sket til fester, der er blevet omtalt som “freak offs”.

Juryen, der består af 12 personer, er mere præcist nået til enighed vedrørende fire anklagepunkter om menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning.

Det sidste punkt, som juryen altså ikke er blevet enige om, handler om organiseret kriminalitet. Anklagemyndigheden mener, at Combs’ ansatte faciliterede hans misbrug ved at booke hotelværelser til “freak offs” og skaffe ulovlige stoffer til festerne.

55-årige Combs har nægtet sig skyldig i alle fem anklagepunkter. Hvis han dømmes for anklagepunktet om menneskehandel og afpresning, risikerer den tidligere milliardær livsvarigt fængsel.

To af Combs’ tidligere kærester – heriblandt sangeren Casandra “Cassie” Ventura – har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs’ forsvarere erkender, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold, men at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Foruden straffesagen er der også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

Combs har grundlagt pladeselskabet Bad Boy Records og betragtes som en af de mest succesfulde rappere i musikhistorien.

Reuters

Tildelingen af en eftertragtet praktikplads har i de seneste dage sat sindene i kog i Finland, efter at det er kommet frem, at pladsen er gået til Oliver Stubb, der er søn af Finlands præsident, Alexander Stubb.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

I alt 200 personer ansøgte om praktikpladsen som forskningsassistent på Finnish Institute of International Affairs (FIIA).

59 ansøgere opfyldte kriterierne, mens i alt fem personer blev inviteret til samtale, skriver finske medier.

Den 21-årige præsidentsøn går på første år på en bacheloruddannelse på et universitet i Storbritannien.

De fire øvrige kandidater, der var indkaldt til samtale, studerer alle på kandidatniveau og har modsat Oliver Stubb relevant erhvervserfaring, skriver finske medier.

Ifølge den finske avis Iltalehti blev ansøgningskravene desuden ændret, to dage efter at Oliver Stubb havde kontaktet instituttet for at spørge ind til praktikpladsen.

Ændringen af kravene betød, at det var muligt for studerende på universiteter i Storbritannien at søge stillingen.

Direktøren for FIIA, Hiski Haukkala, har forsvaret valget af præsidentsønnen med, at Stubb var særligt motiveret.

Han har også insisteret på, at god administrativ praksis blev fulgt. Direktøren har dog endnu ikke fremlagt dokumentation for processen.

Ombudsmanden for det finske parlament har modtaget seks klager over tildelingen af praktikpladsen til Oliver Stubb, skriver Iltalehti.

Beslutningen har også mødt kritik fra blandt andet Seppo Koskinen, der er professor i arbejdsret.

I sidste uge sagde han til Yle, at der var grund til at mistænke FIIA for ikke at have benyttet samme udvælgelseskriterier over for alle ansøgerne.

– Set udefra ser det ikke godt ud, lød det i sidste uge fra professoren.

FIIAS forskningsprogram har særligt fokus på finsk udenrigspolitik, nordeuropæisk sikkerhed og Nato.

Oliver Stubb er allerede begyndt på sit praktikophold hos FIIA, skriver Yle.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt i telefon med sin russiske modpart, Vladimir Putin, for første gang i knap tre år.

Macrons kontor oplyser, at den franske præsident opfordrede Putin til at indgå våbenhvile i Ukraine og indlede forhandlinger om fred.

Telefonsamtalen varede to timer, meddeler det franske præsidentkontor.

Det er den første samtale mellem Putin og Macron siden september 2022, skriver Reuters.

Fra Moskva lyder det, at Putin gentog over for Macron, at krigen i Ukraine er “en direkte konsekvens af Vestens politik”, der ifølge Putin “ignorerer Ruslands sikkerhedsinteresser”.

Den russiske præsident har tidligere krævet, at Ukraine i forbindelse med en kommende fredsaftale må acceptere, at Rusland overtager store dele af landet.

Macron har sagt, at det kun er Ukraine, der kan beslutte at give territoriale indrømmelser.

– Præsidenten understregede Frankrigs urokkelige støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet, lyder det i en meddelelse fra Macrons kontor.

Også situationen i Iran – som er en af Ruslands allierede – blev drøftet.

Putin understregede, at Irans ret til at udvikle atomkraft til fredelige formål skal respekteres.

Macron påpegede i samme ombæring, at Iran har en pligt til at arbejde sammen med FN’s atomvagthund, Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

I juni vedtog Irans parlament at suspendere samarbejdet med IAEA.

Det skete, efter at Israel og USA bombede landets atomanlæg.

De to lande beskylder Iran for at have ambitioner om at udvikle atomvåben. Det har Iran afvist.

Macron og Putin forventer at fortsætte deres drøftelser om Ukraine og Iran, meddeler det franske præsidentkontor.

De to talte jævnligt sammen i tiden op til 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Onsdag kan kulminere med skybrud, hagl og torden i det meste af det østlige Danmark.

I et varsel advarer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om farligt vejr. Vejret ventes at ramme det meste af Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Sjælland.

Ifølge varslet forventer DMI tordenbyger og lokale skybrud. Et skybrud betyder, at der falder mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

Bygerne kan nogle steder være med hagl og kraftige vindstød, lyder det. Vindstødene kan lokalt være af stormstyrke.

Lars Henriksen, som er vagthavende meteorolog, fortæller, at det varme vejr, der ventes over Danmark onsdag, hurtigt vil blive mødt af koldere luft.

– Noget koldere eller køligere luft ligger vest for Danmark, og når det trækker ind i morgen aften og sidst på dagen, så bliver det med risiko for nogle meget kraftige regn- og tordenbyger, siger han til Ritzau.

DMI har tre niveauer af varsler, og en risikomelding, som er niveauet under varslerne.

Varslet for onsdag aften er et såkaldt kategori 2 varsel, som betyder, at man skal være forberedt på, at vejret kan forstyrre trafik og forsyning, og at man skal være ekstra opmærksom udendørs.

– Det er meget massiv varme, og når det skubbes væk, er der potentiale for, at der virkeligt kan komme gang i atmosfæren, siger Lars Henriksen.

Ifølge DMI’s hjemmeside gælder varslet fra klokken 18 onsdag til klokken 23.

Onsdagen på Roskilde Festival kan også ende med at få en regnvåd afslutning.

Ifølge Lars Henriksen ligger festivalen “lidt i skudlinjen”, når regnvejret kommer onsdag aften.

Resultatet af Polens præsidentvalg for en måned siden står ved magt, har den polske højesteret afgjort tirsdag.

Flere klager var blevet indgivet over anden og afgørende valgrunde, der fandt sted 1. juni.

Den konservative Karol Nawrocki vandt ifølge de officielle resultater med 50,89 procent af stemmerne.

Han fik 369.000 flere stemmer end sin modkandidat, Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski, som havde støtte fra premierminister Donald Tusks regering.

Anklagemyndigheden hævder, at stemmeoptællingen er blevet forfalsket til Nawrockis fordel på nogle valgsteder.

Det førte til krav om en national omtælling men endte med, at højesteretten beordrede stemmerne fra 13 valgsteder talt om.

Partiet Lov og Retfærdighed (PiS), der støtter den nationalkonservative Nawrocki, har pure afvist beskyldningerne om fusk med optællingen af stemmer.

Det er et forsøg på at “stjæle valget”, mener PiS.

Højesteret har modtaget omkring 56.000 valgklager siden anden valgrunde.

Dommerne har allerede afvist over 50.000 af dem uden at tage dem op til behandling. Mange af klagerne var baseret på skabeloner, der er delt på sociale medier.

Ifølge den polske forfatning skulle Højesteret godkende valget, før vinderen kan indsættes ved en fælles samling i parlamentet. Det sker efter planen ved en ceremoni den 6. august.

Europæiske domstole og juraeksperter har imidlertid sat spørgsmålstegn ved det kammer i højesteretten, der havde ansvar for at behandle klagerne over valget.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol afgjorde i 2023, at dette kammer ikke lever op til definitionen på “en uafhængig og upartisk domstol”.

Justitsminister Adam Bodnar, som også er rigsadvokat, havde forgæves anmodet om, at alle kammerets dommere blev udelukket.

Premierminister Donald Tusk har kritiseret kammeret. Men han anerkendte mandag, at “det er Højesterets ansvar at afgøre, om et valg er gyldigt eller ej”.

AFP

USA’s Senat har vedtaget præsident Donald Trumps store lovpakke, som han kalder “Big, Beautiful Bill”.

Den 940 sider tykke lovpakke sendes nu videre til godkendelse i Repræsentanternes Hus, skriver Reuters.

Afstemningen i Senatet var så tæt, at vicepræsident J.D. Vance måtte indkaldes for at afgive den stemme, der sikrede et snævert flertal for lovpakken.

Tre republikanske senatorer stemte imod: Rand Paul, Thom Tillis og Susan Collins.

Forud for afstemningen gik over et døgn med en til tider hidsig debat og en række procesafstemninger.

Trumps store lovpakke lægger op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år.

Desuden vil præsidenten blandt andet gøre drikkepenge og overtidsbetaling skattefrit.

Han vil også tilbagerulle flere af de grønne ordninger, som hans umiddelbare forgænger på præsidentposten, Joe Biden, fik gennemført.

For at finansiere de enorme skattelettelser skal der til gengæld skæres omkring én billion dollar – som er tusind milliarder dollar – i Medicaid og andre sygeordninger.

Medicaid er USA’s sygeforsikring for personer med lav indkomst eller med et handicap.

Kongressens budgetkontor har beregnet, at næsten 12 millioner amerikanere vil miste deres sygeforsikring, hvis lovpakken bliver vedtaget i den nuværende form, skriver Washington Post.

Også den ordning, der tidligere var kendt som “food stamps”, altså madkuponer, vil blive skåret ned, fremgår det af den version, der nu er vedtaget i Senatet.

– Det er den største overførsel af velstand fra de fattigste amerikanere til de rigeste amerikanere i nyere historie, siger Natasha Sarin, forperson for tænketanken Yale Budget Lab, til Washington Post.

Også rigmanden Elon Musk har flere gange kritiseret lovforslaget.

Det skyldes blandt andet, at det i sin nuværende form vil lægge 3,3 billioner dollar – eller lige knap 21.000 milliarder kroner – til USA’s i forvejen store statsgæld.

Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Det er ventet, at Repræsentanternes Hus vil tage hul på debatten onsdag.

Mike Johnson, der er republikanernes formand for Repræsentanternes Hus, forventer, at afstemningen om lovpakken vil ske senest torsdag. Det siger han natten til onsdag til Fox News.

Flere medlemmer af Repræsentanternes Hus har protesteret mod de ændringer, der er inkluderet i Senatets version.

Også i dette kammer har Republikanerne flertal. 220 medlemmer er Republikanere og 212 er Demokrater. Men også her ventes afstemningen at blive meget tæt.

Trump har ytret ønske om at få lovforslaget til underskrift på fredag 4. juli, som er USA’s nationaldag.

Selv om Trump stadig kalder sin lovpakke for “One Big Beautiful Bill” – eller på dansk “Én Stor Smuk Lov”- fik den demokratiske leder Chuck Schumer tirsdag fjernet lovens officielle titel efter en afstemning.

Schumer kalder lovpakken for et “stort, grimt forræderi” og peger på de millioner, der vil miste deres sygeforsikring og job, mens gælden vil stige, og skattelettelser kommer de rige og erhvervslivet til gode, skriver The Guardian.

Til næste år åbner den danske trestjernede michelinrestaurant Noma, som pop up i Los Angeles i USA.

Det fortæller køkkenchef og stifter René Redzepi i et interview med den amerikanske avis Los Angeles Times.

Til avisen fortæller Redzepi, at han blev forelsket i byen, da han besøgte den sammen med sin familie.

– Det vil være fem eller seks måneder fyldt med energi, og hvor vi vil forsøge at møde alle de kreative mennesker i Los Angeles og lære fra dem og blive inspireret af dem.

Den københavnske restaurant har de seneste år haft flere pop ups i udlandet. Næste års åbning i Los Angeles er første gang, at Noma rykker til USA.

Noma har tidligere lagt vejen forbi Australien, Mexico og Japan.

Ifølge Los Angeles Times er det forventningen, at Nomas pop up kan åbne i foråret 2026.

Ansatte fra Noma har flere gange besøgt den amerikanske storby på researchture, men Redzepi har ikke været med grundet bekymring for, at planerne ville lække, skriver Los Angeles Times.

Noma har flere gange indtaget toppen af listen af verdens 50 bedste restauranter, som hvert år sammensættes af World Best Restaurant Academy.

Restauranten er desuden en af kun tre i Danmark, som har tre michelinstjerner.

Stjerner, som Noma forsvarede ved årets nordiske michelinuddeling, som fandt sted i Odsherred i juni.

Noma fik sin første michelinstjerne i 2005.

I 2023 besluttede Noma, at restaurantens lokaler i København fra 2025 skulle gøre plads til et madlaboratorie.

Dengang sagde Noma også, at man ville fortsætte med at fungere via pop up-koncepter rundt om i verden og Danmark.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, retter en kraftig kritik mod et satirisk magasin, der anklages for at have offentliggjort en tegning af profeten Muhammed.

– Det er en åbenlys provokation forklædt som humor, en afskyelig provokation, siger han og kalder det en “hadforbrydelse”.

Det satiriske ugemagasin Leman afviser beskyldningerne.

Chefredaktøren siger, at billedet “intet har at gøre med profeten Muhammed”.

Tyrkisk politi har tirsdag anholdt fire af magasinets ledende medarbejdere. Der er udstedt arrestordrer på flere andre.

Erdogan oplyser, at myndighederne har beslaglagt alle eksemplarer af det pågældende nummer, og at der er indledt retlige skridt mod magasinet.

– Vi vil ikke tillade, at nogen taler imod vores hellige værdier, uanset hvad, siger præsidenten videre ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– De, der udviser respektløshed over for vores profet og andre profeter, vil blive stillet juridisk til ansvar.

Flere rettighedsgrupper har fordømt de anholdelser, der indtil videre er foretaget i sagen.

I forvejen er Tyrkiet gennem de senere år gledet ned ad de lister, der rangerer ytrings- og pressefrihed i verdens lande.

Organisationen Journalister uden Grænser placerer Tyrkiet som nummer 158 ud af 180 lande på sin liste over pressefrihed i verden.

Det sort-hvide billede, der har vakt vrede i Tyrkiet, er lagt ud på sociale medier.

Billedet viser tilsyneladende profeten Muhammed og Moses, der befinder sig i himlen over en by under luftangreb. De to giver hinanden hånden.

Moses er en af de vigtigste profeter inden for både jødedommen, kristendommen og islam.

Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlika, oplyste mandag, at politiet har anholdt tegneren bag billedet.

På det sociale medie X har han lagt en video op, hvor tegneren anholdes i en trappeopgang.

Tirsdag var omkring 200 mennesker samlet i det centrale Istanbul for at demonstrere mod Leman.

AFP

Mindst fem millioner kroner i kontanter.

Det er, hvad politiet tirsdag fandt i ransagninger af i alt seks adresser i Aarhus, København og Sverige. Pengene er både fundet i danske kroner og i udenlandsk valuta.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

I forbindelse med aktionen har den særlige politienhed anholdt to mænd og en kvinde og sigtet dem for hvidvask af mindst 13 millioner kroner.

Pengene blev ifølge politiet hvidvasket gennem skønhedsklinikker. Politiet oplyser ikke, hvordan fremgangsmåden nærmere har været.

Ved hvidvask forsøger kriminelle at sløre, at penge egentlig stammer fra kriminalitet eller sort arbejde, hvor der ikke er betalt skat.

De sigtede er to mænd på henholdsvis 34 og 36 år. Kvinden er 64 år.

Ransagningerne i Danmark er sket i samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen samt Skattestyrelsen. Ransagningerne i Sverige er sket i samarbejde med svensk politi.

De anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag i Retten i Aarhus. Det sker med henblik på varetægtsfængsling.

Anklageren vil anmode om, at retsmødet foregår for lukkede døre. Dørlukning sker ofte, fordi politiet vil hemmeligholde beviser af hensyn til den fortsatte efterforskning. Eksempelvis hvis medgerningsmænd kan være på fri fod.

Sagen tager sit udspring i Operativt Dansk Informations- og efterretnings Netværk – også kaldet ODIN-samarbejdet. Det er et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private aktører omfattet af hvidvaskloven.

Morten Vegger, der er vicepolitiinspektør i NSK, fortæller, at der har været en omfattende efterforskning.

– Jeg er tilfreds med, at vi efter en omfattende efterforskning og et stærkt myndighedssamarbejde har kunnet skride til anholdelser i sagen.

– Det er vores opfattelse, at de anholdte har medvirket til hvidvask af minimum 13 millioner kroner, siger han i en pressemeddelelse.