Seneste nyheder

USA er sammen med den midlertidige regering i Venezuela blevet enige om at genoptage de diplomatiske forbindelser mellem de to lande.

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium torsdag aften i en udtalelse.

– Dether skridt vil lette vores fælles bestræbelser på at fremme stabilitet, støtte den økonomiske genopretning og fremme politisk forsoning i Venezuela, skriver ministeriet.

Ministeriet skriver videre, at dets fokus er at skabe de rette betingelser for en fredelig overgang til en demokratisk valgt regering.

– Vores fokus er at hjælpe det venezuelanske folk med at komme videre. Det skal ske gennem en trinvis proces, der skaber betingelserne for en fredelig overgang til et demokratisk valgt styre.

Meldingen fra USA er natten til fredag blevet bekræftet af Venezuelas udenrigsministerium.

I en udtalelse fra ministeriet fremgår det ifølge nyhedsbureauet AFP, at landet forpligter sig til en ny fase i relationen med USA. Fasen er baseret på gensidig respekt, lyder det.

Delcy Rodriguez har været fungerende præsident i Venezuela siden begyndelsen af januar. Her blev den daværende præsident Nicolas Maduro taget til fange af amerikanske styrker.

Hun har siden gennemført en række reformer, der er faldet i god jord i USA.

Hun har blandt andet været med til at gennemføre en ny lov. Den afslutter årtiers stram statslig kontrol med Venezuelas enorme oliereserver. Den åbner desuden for private investeringer.

USA’s præsident, Donald Trump, har støttet Rodriguez, på betingelse af at hun følger hans dagsorden.

Den amerikanske ambassade i Venezuelas hovedstad, Caracas, blev lukket i 2019. Det skete, kort efter at USA og flere andre vestlige lande havde fordømt Maduro.

I slutningen af januar udnævnte USA Laura Dogu som landets chargé d’affaires i Venezuela. Hun er siden ankommet til Caracas, hvor hun leder en diplomatisk mission.

Dogu har tidligere været amerikansk ambassadør i Nicaragua og Honduras.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag budt Lionel Messi og Inter Miami velkommen i Det Hvide Hus.

Her tilstod Trump, at han ikke vidste, at den verdenskendte fodboldstjerne skulle komme, før præsidentens søn gjorde ham opmærksom på det.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Inter Miami vandt i december Major League Soccer (MLS). Trump fejrede torsdag holdet ved en ceremoni, der kom til at handle om en blanding af sportslige præstationer og USA’s militære magt.

Trump roste i den forbindelse også USA’s igangværende militære operationer i Iran.

– Sammen med de fantastiske israelske samarbejdspartnere fortsætter USA’s militær med fuldstændigt at ødelægge fjenden, langt foran tidsplanen og på niveauer, som folk aldrig før har set, sagde Trump, mens argentinske Messi stod ved siden af ham.

Herefter vendte Trump sin opmærksomhed mod fodboldstjernen.

– Det er min særlige ære at sige det, som ingen amerikansk præsident nogensinde har haft mulighed for at sige før: Velkommen til Det Hvide Hus, Lionel Messi, sagde Trump.

Ifølge Trump selv kom Messis besøg bag på ham, fordi Det Hvide Hus siden lørdag har været opslugt af angrebene mod Iran.

Præsidenten indså derfor først, at torsdagens arrangement var i kalenderen, efter at hans søn gjorde ham opmærksom på det.

– Jeg har meget at se til, forklarede Trump jokende.

Med VM lige om hjørnet roste Trump også Inter-træner Javier Mascherano, ligesom han nævnte fodboldstjerner som Cristiano Ronaldo og brasilianske Pelé. Præsidentens største begejstring var dog over Messi og Florida-holdet.

– Du kunne være taget hvor som helst hen i verden. Du kunne have valgt hvilket som helst hold i verden, og du valgte Miami, sagde Trump til Messi.

– Jeg kan ikke bebrejde dig. Vejret er helt fantastisk.

Trump stoppede undervejs også op og kiggede på spillerne.

– Har I nogen spillere, der ikke ser godt ud?, spurgte præsidenten.

– Jeg kan ikke lide mænd, der ser godt ud. Man får det ikke så godt med sig selv.

Holdet gav under besøget præsidenten en trøje med tallet 47, som henviser til Trumps post som USA’s 47. præsident. Spillerne forærede ham desuden en fodbold og et ur i holdets lyserøde farve.

EU’s medlemslande og lovgivere blev torsdag enige om at forbyde brugen af kødrelaterede betegnelser som “bøf” og “bacon” til markedsføring af plantebaserede fødevarer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ordene “burgere” og “pølser” er dog undtaget.

Beslutningen beskrives af AFP som en sejr for kvægavlere i Europa. Mange af dem har sagt, at plantebaserede fødevarer, som skal efterligne kød, kan vildlede forbrugerne.

De siger også, at det kan true deres allerede pressede sektor.

Celine Imart, som er fransk kornproducent og tilhører højrefløjen, står bag planen. Hun kalder torsdagens aftale for en ubestridelig succes.

Den “anerkender værdien af kvægavleres arbejde og beskytter deres produkter, som er resultatet af en unik knowhow, mod en unfair konkurrence”, siger hun.

Forbuddet gælder også for kødprodukter, som for eksempel er dyrket i et laboratorium, skriver AFP.

Det er blevet vedtaget som del af en omfattende pakke af nye tiltag, der skal beskytte landmænd. Kritikere har dog tvivlet på, hvor stor en effekt det vil have.

Forhandlere i Tyskland, som er Europas største marked for plantebaserede alternativer, har talt imod forslaget. Det samme har miljøforkæmpere og forbrugerorganisationer.

– At påstå, at disse kødrelaterede navne skaber forvirring blandt forbrugerne, er noget sludder, siger Agustin Reyna, som er generaldirektør for den europæiske forbrugerorganisation BEUC.

Så længe produkterne er tydeligt mærket som vegetariske eller veganske, har de fleste mennesker ikke et problem med de kødrelaterede ord, lyder det videre.

– De nye regler vil øge forvirringen og er ganske enkelt unødvendige.

Trods kritikken besluttede repræsentanter for EU’s 27 medlemslande og EU-Parlamentet torsdag alligevel at gå videre med planen, efter at lovgiverne i oktober havde givet opbakning til forbuddet – dog med visse undtagelser.

Udover “burger” og “pølse” overlevede også ordet “escalope”, der betegner en tynd skive af skært kød.

“Kalv”, “svin”, “kylling”, “kalkun”, “and” og “lam” er blandt de ord, der er omfattet af forbuddet. Det samme gælder den mere generelle betegnelse “kød”.

Aftalen mangler ifølge nyhedsbureauet dpa at blive formelt godkendt.

Et fly fra det franske luftfartsselskab Air France – som Frankrigs regering har chartret til at flyve statsborgere hjem fra De Forenede Arabiske Emirater – har torsdag været nødt til at vende om på grund af en missilaffyring.

Det skriver Frankrigs transportminister, Philippe Tabarot, i et opslag på det sociale medie X torsdag aften.

– Situationen afspejler ustabiliteten i regionen og kompleksiteten ved repatrieringsoperationer, skriver Tabarot.

Frankrig tog onsdag hul på flyvninger fra Mellemøsten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere landes regeringer arbejder i disse dage på at evakuere titusindvis af statsborgere fra regionen, mens spændingerne mellem USA og Israel og Iran tager til.

– Vi er fuldt ud bevidste om de legitime forventninger fra vores landsmænd i området, men deres hjemvenden kan kun finde sted, hvis sikkerheden er garanteret, skriver den franske transportminister.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor flyet befandt sig, da det vendte om. Det oplyses heller ikke umiddelbart, hvornår en ny flyvning vil finde sted.

Ifølge nyhedsbureauet dpa havde flyet kurs mod Dubai, hvorfra det skulle flyve franske statsborgere til Frankrigs hovedstad, Paris.

Flyvningen var blevet annonceret af Air France torsdag eftermiddag. Den var planlagt i samarbejde med landets udenrigsministerium.

Også det franske luftfartsselskab har ifølge dpa meldt om den aflyste flyvning.

– På grund af den nuværende sikkerhedssituation på destinationen er denne flyvning indstillet, siger Air France.

– Sikkerheden for vores kunder og besætningsmedlemmer er vores højeste prioritet.

Den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, har til tv-stationen TF1 ifølge dpa sagt, at omkring 5000 franske statsborgere ønsker at forlade Mellemøsten. 750 af dem er indtil videre kommet ud af regionen.

Også Danmark arbejder på at få danske borgere ud af regionen. Tidligere torsdag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Udenrigsministeriet arbejder på at skaffe ekstra fly til strandede danskere.

Det amerikanske militær har sænket flere end 30 iranske skibe under den seneste tids angreb i Iran.

Det siger admiral Brad Cooper, der er chef for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, torsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi er nu oppe på over 30 skibe, og i løbet af de seneste timer har vi ramt et iransk skib, der transporterede droner.

– Skibet var på størrelse med et hangarskib fra Anden Verdenskrig. Imens vi står her og taler, står det i brand, siger Cooper.

Han fortæller videre, at omfanget af iranske missilangreb er faldet med 90 procent siden lørdag, hvor USA og Israel indledte angrebene i Iran.

Det står ikke umiddelbart klart, om han henviser til antallet af missilangreb eller antallet af missiler.

For iranske droneangreb melder admiralen om et fald på 83 procent.

Kort efter at USA og Israel natten til lørdag indledte et angreb mod Iran, reagerede Iran ved at affyre missiler og droner mod Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Cooper siger på pressemødet torsdag, at det amerikanske militær vil ødelægge Irans evne til at producere missiler.

Også USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, var torsdag til stede på pressemødet. Her sagde han, at USA ikke kommer til at udvide de militære mål i Iran.

– Der er ingen udvidelse af vores mål. Vi ved præcis, hvad vi forsøger at opnå, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på dagen i et interview med mediet Axios sagde, at han personligt vil være med til at udpege Irans øverste leder efter ayatollah Ali Khameneis død.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, oplyste tidligere på ugen, at formålet med operationen i Iran er at ødelægge iranske missiler, den iranske missilproduktion og den iranske flåde. USA vil desuden forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Hegseth siger på pressemødet torsdag, at Donald Trump – den igangværende operation taget i betragtning – har en hel del indflydelse, i forhold til hvem der styrer Iran.

Luftalarmer lød torsdag aften i Tel Aviv, ligesom der kort efter klokken 22 dansk tid kunne høres flere eksplosioner over den israelske storby.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har journalister i byen.

Kort forinden meddelte det israelske militær, at missiler fra Iran havde kurs mod Israel.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger torsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den er gået ind i en ny fase af en operation, der indbefatter missil- og droneangreb mod Tel Aviv.

Ifølge det israelske medie Times of Israel var det ottende gang siden midnat, at der blev rettet angreb mod Tel Aviv og de omkringliggende områder.

Beredskabstjenester oplyser, at fragmenter fra missiler har ramt flere områder i den centrale del af Israel, hvor der er sket materiel skade.

Den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom er rykket ud til de berørte områder og har ikke meldt om hverken dræbte eller sårede.

Også i Libanon er der torsdag aften meldinger om angreb. Her skriver statsmedier, at et israelsk angreb har ramt en af Beiruts sydlige forstæder, hvor Hizbollah-militsens traditionelle højborge ligger.

Optagelser fra nyhedsbureauet AFP viser en røgsøjle stige op fra den ramte forstad.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i de amerikanske og israelske angreb.

Mandag blev også Iran trukket ind i konflikten, da den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah sendte missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det skete som hævn for det israelsk-amerikanske angreb på Iran og drabet på Khamenei.

Siden har Israel foretaget en række angreb i Libanon, mens Hizbollah er fortsat med angreb på Israel.

Torsdag aften meddeler Libanons sundhedsministerium, at 123 personer har mistet livet siden mandag.

– Antallet af dræbte som følge af Israels aggression mandag er steget til 123 martyrer og 683 sårede, skriver ministeriet.

Moderaternes partiformand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, foreslår en ny ydelse uden modregning for at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet.

Det siger han i et interview til Politiken.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal det være muligt for danskere at gå på en såkaldt deltidspension tre år før, de rammer folkepensionsalderen.

Forslaget er et centralt element i det pensionsudspil, som Moderaterne præsenterer fredag.

– Et centralt element i vores pensionsudspil er, at vi laver en universel ydelse, som træder ind tre år før, vi rammer folkepensionsalderen. Det er en trappe op til folkepensionen.

– I dag har vi en folkepensionsalder, der hedder 67. Så vil man kunne træde op på det første trin ud af folkepensionen som 64-årig, år to på det andet trin, år tre på det tredje trin og så hele folkepensionen, siger Lars Løkke Rasmussen til mediet.

I interviewet tilføjer Løkke, at den nuværende stigning i pensionsalderen bevares, som det blev forudsat i velfærdsaftalen fra 2006.

Moderaterne præsenterede allerede sidste år tanken om en deltidspension, men først nu i valgkampen sætter partiet tal på.

I et interview luftede han i august 2025 blandt andet muligheden for en afskaffelse af Arne-pensionen, seniorpensionen og efterlønnen.

– Vi synes grundlæggende, at vi skal skrælle det hele væk, så vi får ryddet op i et meget kompliceret system, og så vi kommer væk fra en politisk dogmatik om, at nogle partier er meget forelsket i den ene eller anden ordning, og at man derfor ikke kan pille ved det, sagde han.

Adspurgt af Politikens journalister, om han vil lade seniorpensionen og Arne-pensionen overleve, svarer han:

– I morgen vil vi præsentere vores samlede tænkning med alt det her.

Socialdemokratiet erkender over for Jyllands-Posten, at det nok ikke bliver 22.000 danskere, der kommer til at blive ramt af en formueskat, hvis partiets udspil bliver til virkelighed. Tallet bliver mindre.

– Mit umiddelbare bud er, at vi ligger lige i underkanten af 20.000, og det er vores umiddelbare beregning, siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til mediet.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) for en uge siden udskrev folketingsvalg fra Folketingets talerstol, løftede hun samtidig sløret for, at Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en formueskat for landets rigeste.

Kort tid efter udkom der et interview med statsministeren i Børsen, hvor det fremgik, at 22.000 danskere stod til at skulle betale formueskat.

Socialdemokratiet foreslog konkret, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Tallet havde Socialdemokratiet brugt på baggrund af et folketingssvar fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).

Socialdemokratiets eget forslag til formueskat har imidlertid også et element med, at de første ti millioner kroner i friværdi af egen bolig ikke tæller med, når formuen skal opgøres.

Det betyder, at færre vil skulle betale formueskat.

Og det kan således i sidste ende betyde, at pengene fra formueskatten, der blandt andet skulle finansiere Socialdemokratiets forslag om at indføre et klasseloft på 14 elever i 0. – 3. klasse i folkeskolen, bliver færre.

Men Christian Rabjerg Madsen (S) fortæller til Jyllands-Posten, at Socialdemokratiet allerede har lagt en buffer ind i forslaget.

– Vi har lagt et provenu ind for formueskatten på 7,1 milliard kroner, men vi har kun lagt udgifter frem for 6,5 milliarder kroner, siger han.

Det var ikke meget, Mads Svane så halgulvet i Boxen, da de danske håndboldherrer i januar vandt EM-guld, men torsdag aften viste playmakeren, hvorfor han i de senere måneder er blevet en del af landsholdstruppen.

Den lynhurtige spilfordeler var det helt store offensive omdrejningspunkt for Bjerringbro-Silkeborg (BSH), der vandt 30-28 over Skjern Håndbold i Herreligaen efter at have været bagud i det meste af kampen.

Særligt i anden halvleg brillerede Svane. I det sidste minut var det en målgivende aflevering og scoring fra ham, der sikrede værterne sejren.

Mads Svane sluttede opgøret med 12 scoringer og 9 målgivende afleveringer, og der skulle sådan en kraftpræstation til, for at BSH i de sidste minutter stadig havde sejren inden for rækkevidde.

For Skjern var foran i det meste af opgøret, hvor værterne i første halvleg slet ikke kunne nedbryde gæsternes bolværk. Ved sidebyttet førte Skjern 13-10.

Blot tre af BSH’s scoringer i de første 30 minutter var kommet i det etablerede angrebsspil.

Men så fik særligt Svane altså gang i angrebsspillet, og det var ikke mange BSH-scoringer, han ikke havde en hånd med i.

Det var dog ikke den eneste playmaker, der storspillede.

I den anden ende stod Jakob Rasmussen bag mange af Skjerns mål.

Bagspilleren, der i den kommende sæson bytter Skjern ud med Skanderborg AGF, scorede ti gange for gæsterne, men han blev altså stadig overstrålet af en flyvende Svane.

Sejren gør, at BSH med tre kampe tilbage af grundspillet er to point efter Skjern på Herreligaens femteplads.

Det britiske parlamentsmedlem Joani Reid er blevet suspenderet fra regeringspartiet Labour, efter at hendes mand er blevet anholdt i en sag om mulig spionage på vegne af Kina.

Det skriver det britiske medie Sky News.

Joani Reid bekræfter i en udtalelse, at hun frivilligt har ladet sig suspendere fra partiet, mens sagen bliver undersøgt.

Hendes mand mistænkes for at have bistået en fremmed efterretningstjeneste, som ifølge Sky News’ oplysninger er kinesisk.

Han blev anholdt onsdag sammen med to andre.

– Denne uge har været den værste uge i mit liv. De seneste dages chok har været svært for mig og min familie, siger Joani Reid i udtalelsen.

Hun understreger, at hun ikke selv bliver efterforsket, og at hun ikke har gjort noget forkert. Men hun vil ikke lade sagen overskygge regeringens arbejde.

– Jeg kan forstå, at spekulationer og rygter løber løbsk i en tid som denne.

– Jeg ønsker ikke, at den situation, som jeg og min familie befinder os i, skal blive en distraktion for regeringen, som jeg er stolt af, og som jeg har tillid til, lyder det fra Joani Reid.

Joani Reids mand nægter sig skyldig.

Flere end 330.000 mennesker er flygtet fra deres hjem i Mellemøsten som følge af den seneste tids konflikter i regionen.

Det skriver FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) i en pressemeddelelse.

Det er både krigen mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden samt konflikten mellem Pakistan og Afghanistan, der har tvunget folk på flugt.

De fleste flygtninge er internt fordrevne.

– Familier i både Iran og Libanon samt Afghanistan og Pakistan flygter fra deres hjem – herunder mennesker, som i forvejen er flygtninge.

– Mange har ikke noget sikkert sted at tage hen og har akut behov for beskyttelse og hjælp, siger Andreas Fløistrup, der er talsperson for UNHCR i Danmark, i pressemeddelelsen.

Pakistan erklærede 27. februar “åben krig” mod Afghanistan.

Baggrunden var, at lederne af den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) og mange af gruppens krigere ifølge Pakistans regering opholder sig i Afghanistan.

TTP er i konflikt med de centrale myndigheder i Pakistan og har et grundlæggende mål om at vælte det pakistanske styre.

Dagen efter udførte Israel og USA angreb mod Iran og dræbte landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Iran svaret igen med angreb på Israel, Jordan, Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

Israel har – foruden Iran – angrebet Libanon, hvor militsen Hizbollah, der er allieret med og støttet af Iran, befinder sig.

Ifølge UNHCR flygtede anslået 100.000 personer fra Irans hovedstad, Teheran, inden for de første to dage med israelske og amerikanske angreb.

Og i Libanon er flere end 84.000 mennesker flygtet til statslige centre for flygtninge, vurderer UNHCR. Derudover er cirka 30.000 mennesker flygtet fra Libanon til Syrien i dagene fra 1. til 4. marts.

Det vurderes samtidig, at 115.000 mennesker i Afghanistan og 3000 i Pakistan er drevet på flugt under den aktuelle konflikt mellem de to lande.

UNHCR oplyser, at den er til stede i de berørte regioner, hvor FN-organisationen uddeler basal nødhjælp og giver rådgivning og beskyttelse til flygtninge.

GOG’s unge mandskab tog torsdag aften en flot skalp i Champions League, da fynboerne vandt 37-34 på udebane over den ungarske storklub Pick Szeged.

Det profilspækkede ungarske hold var undervejs oven på, men GOG holdt snuden i sporet og fremtvang en tæt afslutning. Her blev et par svenske redninger og en særdeles træfsikker Frederik Bjerre afgørende.

Med den flotte sejr står GOG i en rigtig god situation inden sidste runde af gruppespillet. Fynboerne ligger nummer fem med samme pointantal som Paris Saint-Germain på fjerdepladsen.

I sidste runde møder GOG bundproppen RK Zagreb, mens PSG skal op imod topholdet Magdeburg. Pick Szeged ligger nummer seks med et point færre end de to hold.

Det så ellers ikke ud til, at GOG ville stå i den situation inden sidste spillerunde bedømt ud fra indledningen torsdag aften i Ungarn.

På den svære udebane kom fynboerne slet ikke ud af starthullerne og var hurtigt bagud 0-4.

Særligt defensivt havde GOG store problemer, men et par store ungarske afbrændere, fik gæsternes kontramaskine i gang.

Det gjorde dog ikke, at fynboerne fik styr på de defensive problemer. Pick Szeged spillede sig gang på gang til store chancer, mens GOG sled i det etablerede angreb.

Selv om ungarerne havde nemmere ved at komme til mål, formåede de fynske gæsterne med tålmodighed og fight hele tiden at holde snor i Pick Szeged.

Hvor den fysiske defensiv fra værterne havde voldt store problemer i den første halve time, fandt fynboerne efter sidebyttet løsningerne offensivt.

Særligt venstrefløj Frederik Bjerre var kampen igennem aldeles træfsikker i både kontrafasen, det etablerede angrebsspil og fra straffekastlinjen.

Det gav en tæt afslutning, hvor enkelte nøgleaktioner blev afgørende. Og dem sørgede den indskiftede GOG-keeper Peter Johannesson for gik fynboernes vej.

Efter mere end 50 minutter på bænken kom den svenske keeper ind mellem stængerne og snuppede hurtigt et straffekast og en helt fri ungarsk mulighed.

Da Frederik Bjerre samtidig fortsatte træfsikkerheden i den anden ende, trak GOG det længste strå. Bjerre sluttede med 12 fuldtræffere.

Kristi Noem fjernes fra posten som USA’s minister for indenlandsk sikkerhed.

Hun erstattes af den republikanske senator Markwayne Mullin.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Markwayne Mullin tiltræder som minister for indenlandsk sikkerhed 31. marts.

– Den nuværende minister, Kristi Noem, som har tjent os godt og opnået adskillige spektakulære resultater (især ved grænsen!), vil nu blive udnævnt til særlig udsending for Amerikas værn (Special Envoy for The Shield of the Americas), skriver Trump.

Som minister for indenlandsk sikkerhed har Kristi Noem blandt andet været ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE.

ICE har de seneste måneder været i fokus i USA og er ofte blevet kritiseret for sin indsats imod og håndtering af ulovlige immigranter i landet.

Kristi Noem flyttes, som Trump nævner, til en stilling som særlig udsending for Amerikas sikkerhed. Selve stillingen er ny og vil først blive præsenteret lørdag, skriver Trump. Han kalder det “et nyt sikkerhedsinitiativ”.

70.000 høns fordelt på tre besætninger på Samsø, ved Ørbæk og Glumsø aflives efter fund af fugleinfluenza.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

– Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er færdig med aflivning af fuglene på besætningen på Samsø, og aflivningen i Ørbæk sker i aften, skriver styrelsen.

Aflivningen sker i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.

Meldingen om udbruddet kommer, efter at der tidligere på ugen blev fundet fugleinfluenza i en kalkunbesætning ved Stokkemarke på Lolland, skrev styrelsen tirsdag.

For at forebygge yderligere smittespredning blev en besætning på 25.000 kalkuner aflivet.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) deltager i kongeparrets statsbesøg til Australien, der finder sted 14. til 19. marts.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen lyder det, at Lars Aagaard vil ledsage kongeparret fra 15. til 16. marts.

Kongehuset annoncerede statsbesøget i januar, hvor det lød, at parret ville blive ledsaget af tre ministre og en erhvervsdelegation.

Siden er der dog blevet udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Det har fået både Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at blive hjemme.

Det oplyste Forsvarsministeriet tidligere torsdag, mens beskeden kom direkte fra Lars Løkke Rasmussen (M) i forbindelse med et mindre pressemøde samme dag.

– Jeg skal ikke med. Jeg tænker ikke, at jeg vil bruge valgkampen på at rejse til Australien, sagde udenrigsministeren.

Til Politiken siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at det bliver Lars Aagaard, der “redder” statsbesøget.

– Lars Aagaard bliver den deltagende minister. Ikke i det fulde program, og det er heller ikke nødvendigt, selv om det ville være ønskeligt, fordi der er faktisk meget stort energiaftryk i det, siger han til mediet.

Kongehuset oplyste tidligere, at det var blevet besluttet at gennemføre statsbesøget til trods for valgudskrivelsen.

Dog med enkelte justeringer, der vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, lød det.

Det samme gælder det fulde program for besøget, der heller ikke er annonceret endnu.

Tilbage i januar blev det oplyst, at besøget har til hensigt at styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder – herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

– Et styrket partnerskab med Australien er særligt vigtigt i en tid, hvor geopolitiske omvæltninger har økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser, der binder udviklingen i Europa og Indo-Stillehavsregionen sammen, lød det i en pressemeddelelse fra kongehuset.

I februar blev Folketingets Retsudvalg orienteret om, at fotos af biler og nummerplader ved en fejl var blevet slettet hos politiet.

Fejlen blev opdaget 21. januar, og den har betydet, at billedfiler fra to år tilbage fra systemet med automatisk genkendelse af nummerplader er væk.

Nu oplyser Rigspolitiet til Ritzau, at der er tale om adskillige beviser.

– Eftersom der er tale om sletning af billedfiler to år tilbage, er der tale om et meget stort antal billedfiler, som er blevet slettet, lyder det i et skriftligt svar.

Rigspolitiet tilføjer desuden, at årsagen til fejlen endnu ikke er endeligt afklaret.

Adspurgt, om sletningen har påvirket igangværende efterforskning, svarer politiet:

– Rigspolitiet har gennemført en høring af alle landets politikredse for at afdække, hvorvidt der findes verserende sager i politikredsene, hvor fotos fra ANPG-systemet (Automatisk Nummerpladegenkendelsessystem, red.) vurderes at have en væsentlig betydning for sagens opklaring og eventuelt i en senere bevisførelse.

– Rigspolitiet er på den baggrund bekendt med, at der lige nu findes et mindre antal sager, hvor fotos potentielt kan have betydning.

Politiet kommer ikke nærmere et antal, eller hvad sagerne handler om.

Politiet forsøger fortsat med hjælp fra en ekstern leverandør at undersøge, om billedfilerne kan genskabes.

I februar lød det fra en specialist i at genskabe data, at der er “en vis sandsynlighed for”, at en stor del af data kan reetableres over nogle måneder.

Systemet med den automatiske nummerpladegenkendelse regnes for at være et vigtigt redskab for politiets forsøg på at afdække kriminalitet.

Kameraer er monteret på flere vejstrækninger, og der findes også mobile kameraer i politiets biler.

Ved systemets aflæsning og registrering af nummerplader kan politiet forsøge at fastlægge for eksempel en mistænkts færden.

USA’s præsident, Donald Trump, vil personligt være med til at udpege Irans øverste leder efter ayatollah Ali Khameneis død.

Det siger Trump i et interview med det amerikanske medie Axios.

– Jeg er nødt til at være involveret i udnævnelsen – ligesom med Delcy i Venezuela, siger Trump.

Han henviser til Delcy Rodriguez, som har været fungerende præsident i Venezuela, siden daværende præsident Nicolas Maduro blev taget til fange af amerikanske styrker i begyndelsen af januar.

I et interview med nyhedsbureauet Reuters gentager Trump budskabet om, at USA bør være med til at vælge Irans næste leder.

Til Axios siger Trump desuden, at han ikke kan stå inde for, at Ali Khameneis søn bliver ny øverste leder for landet. Han henviser tilsyneladende til Mojtaba Khamenei, som bliver anset for at være en oplagt efterfølger.

– Khameneis søn er uacceptabel for mig. Vi vil have én, der kan bringe harmoni og fred til Iran, siger Trump.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb som led i en fælles israelsk-amerikansk mission lørdag 28. februar i Irans hovedstad, Teheran.

Den 86-årige ayatollah døde efter mere end 36 år som Irans øverste leder.

I de første angreb blev flere højtstående folk omkring Khamenei dræbt – herunder hans sikkerhedsrådgiver Ali Shamkhani, Irans forsvarsminister, Aziz Nasirzadeh, og flere andre ledende figurer fra Irans militær, Revolutionsgarden og efterretningstjenesterne.

Også flere medlemmer af Khameneis nærmeste familie er blevet dræbt.

Sønnen Mojtaba Khamenei er dog i live, bekræftede kilder i Iran over for nyhedsbureauet Reuters onsdag. Han er 56 år og har ligesom sin far titlen ayatollah, der gives til højtstående shiamuslimske teologer i Iran.

Mojtaba Khamenei har stærke forbindelser til Revolutionsgarden og har gjort sig bemærket i Iran blandt andet med sin store modstand mod Vesten.

Det er ifølge den iranske forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder.

Rådet har 86 medlemmer og annoncerede onsdag, at det snart ville nå frem til en beslutning om, hvem der skal være den nye leder.

Udenrigsministeriet har indgået en aftale med et flyselskab om at skaffe fly til strandede danskere, der forventeligt kan flyve danskerne hjem fra en lufthavn i Emiraterne søndag.

Det er meldingen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) torsdag på et pressemøde.

Tidligere på dagen lød det fra ministeriet, at der blev arbejdet på at skaffe fly til at få strandede danskere hjem fra Mellemøsten, hvor flere lande har været under angreb den seneste uge.

Udenrigsministeren omtalte initiativet som “assisteret hjemrejse”.

Indtil videre er der tale om et enkelt fly. Ministeriet vil derefter se på, hvor stor interessen er fra de danskere, der befinder sig i Mellemøsten.

– Det kommer an på interessen, hvor mange fly der skal sendes, siger ministeren.

10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på Danskerlisten for Mellemøsten.

Adspurgt, hvor flyet vil flyve til, svarer udenrigsministeren:

– Det er under planlægning. Det er ikke sikkert, at det bliver Abu Dhabi eller Dubai, siger udenrigsministeren.

En billet kommer formentlig til at koste omkring 10.500 kroner.

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at børn under to år kan flyve med gratis.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke oplyse, hvilket flyselskab der er indgået aftale med. Det er også uvist, hvor stort et fly der er tale om.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at flere danskere har berettet om, hvordan de er strandet i lufthavne i regionen, efter at Israel og USA lørdag indledte angreb mod Iran, som har svaret igen med angreb i nabolande.

Producenten A. Espersen, der står bag produktet Rahbek Indbagte Rejer solgt i Netto, tilbagekalder produktet, da det indeholder udeklareret fisk, der er et allergen.

Det fremgår af tilbagekaldelsen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fejlen skyldes, at produktet er blevet pakket i en forkert emballage.

Derfor er producentens andet produkt indbagte fisk med julienne-sauce, endt i pakke med indbagte rejer.

Produktet er solgt i Netto-butikker på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm, Samsø og Ærø i perioden fra midten af december 2025 til sidst i januar 2026.

Forbrugere med allergi over for fisk kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Derfor frarådes forbrugere med fiskeallergi at spise produktet. De kan kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, skriver Fødevarestyrelsen.

Hvis man oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør man kontakte sin læge.

Et containerskib med kurs mod Aarhus Havn er torsdag kommet i politiets søgelys.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) oplyser på politiets hjemmeside, at der vil blive gennemført en ransagning på skibet.

Hvad sagen nærmere drejer sig om, oplyses ikke.

– NSK ønsker ikke at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det i meddelelsen.

Til TV 2 har NSK imidlertid oplyst, at der er tale om skibet “Nora”, som er registreret i Iran.

Det fremgår af hjemmesiderne Vesselfinder.com og Marinetraffi.com, at “Nora” kort før klokken 16 befinder sig umiddelbart øst for Grenaa.

Det fremgår ligeledes, at der er tale om et 227 meter langt skib, som senest har været i havn i Sankt Petersborg Rusland for 48 dage siden.

National enhed for Særlig Kriminalitet er en operativ enhed under politiet, som opererer på tværs af landets politikredse. Typisk er det større efterforskninger af organiseret kriminalitet, for eksempel narkokriminalitet, der er forankret i enheden.

Der har tidligere været eksempler på, at store mængder narkotika er blevet indsmuglet eller forsøgt indsmuglet via containerskibe.

Ritzau har henvendt sig til NSK for at få oplyst, hvornår skibet ventes at ankomme til havnen samt at få oplyst grundlaget for ransagningen.