Seneste nyheder

Når passagerer nærmer sig en station med metroen i København, har de været vant til, at der over højttaleren både har været et dansk og et engelsk udkald af den enkelte station.

Men fremover vil de engelske stationsudkald blive udtalt på dansk.

Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Beslutningen bunder i, at Metroselskabet har udført en undersøgelse blandt turister og internationale borgere i hovedstaden.

Her skulle deltagerne lytte til en engelsk og en dansk version og vælge den, de synes bedst om.

De fleste pegede på den danske udtale med det argument, at når de nu er i Danmark, vil de gerne lære navnene på stationerne at kende på dansk. Det gør det også lettere, hvis de for eksempel skal spørge om vej, lyder det i pressemeddelelsen.

– Oprindeligt blev stationsnavnene udtalt, som man ville gøre det på engelsk, da det skulle gøre det lettere for dem, der ikke taler dansk, at genkende navnene. Vores undersøgelse har dog vist, at flertallet foretrækker den danske udtale, så derfor ændrer vi det nu, siger kommerciel chef i Metroselskabet Eva Lind.

Dermed vil for eksempel Frederiksberg ikke længere lyde som “Fre-duh-rikz-berg”.

De nye udkald er implementeret på linjerne M3 og M4, mens udskiftningen er i gang på M1 og M2.

Det er de to skuespillere Katrine Falkenberg og Thomas Magnussen, der har været personerne bag henholdsvis den danske og engelske stemme i metroen siden 2019.

Derfor har Thomas Magnussen igen været i studiet for at indtale de i alt 99 engelske udkald med en ny udtale. I alt tog det 12 timer at indtale de nye udkald.

USA’s præsident, Donald Trump, foreslår, at regeringens afdeling for regeringseffektivitet (Doge) kan undersøge muligheden for at skære i den statsstøtte, som rigmanden Elon Musks selskaber modtager.

– Elon får måske mere støtte end noget andet menneske i historien, og uden tilskud vil Elon nok være nødt til at lukke sin butik og tage hjem til Sydafrika, skriver Trump tirsdag morgen dansk tid på Truth Social.

Musk er oprindeligt fra Sydafrika, men har i omkring 30 år haft fast bopæl i USA.

– Ikke flere raketopsendelser, satellitter eller produktion af elbiler, og vores land ville spare en formue. Måske skulle vi få Doge til at tage et grundigt kig på det her? Der kan spares store penge, lyder det videre fra præsidenten.

Musk er administrerende direktør i blandt andre selskabet Tesla, som producerer elbiler.

Han stod selv i spidsen for Doge, indtil han i maj forlod administrationen.

I denne uge ventes en stor lovpakke, som Trump kalder “Big, Beautiful Bill”, at blive stemt igennem i USA’s senat.

Musk har flere gange kritiseret lovforslaget – og det gjorde han også natten til tirsdag.

– Det giver håndsrækninger til fortidens industrier, mens det gør alvorlig skade på fremtidens industrier, har han blandt andet skrevet på X.

Lovpakken lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.

I sit opslag tirsdag morgen skriver Trump, at Elon Musk hele tiden har vidst, at Trump var modstander af det såkaldte “EV Mandate”, som er et tilskud til elbiler.

– Musk vidste længe før, han gav sin støtte til mig som præsident, at jeg var kraftigt imod “EV Mandate”. Det er latterligt og det var altid en stor del af min valgkampagne. Elbiler er fine, men ikke alle bør blive tvunget til at eje en, skriver Trump.

Trump uddyber i sit opslag ikke, præcis hvilke tilskud han mener, der kan skæres i, eller hvor store beløb, der ifølge ham kan blive tale om.

Manchester City var blandt favoritterne til at vinde det igangværende klub-VM i USA.

Men den engelske storklub måtte natten til tirsdag dansk tid overraskende forlade turneringen efter et nederlag på 3-4 i ottendedelsfinalen til Al-Hilal fra Saudi-Arabien, der vandt efter forlænget spilletid.

Resultatet er skuffende for City-manager Pep Guardiola.

– Vi ville have elsket at være gået videre. Det er ikke nemt at være her hvert fjerde år. Holdet har fortsat den følelse, at det gør det godt. Men vi må hjem, og nu er det tid til at slappe af, siger han ifølge Reuters.

Den brasilianske angriber Marcos Leonardo blev den store helt for Al-Hilal, der ikke var spået de store chancer mod det engelske storhold.

Leonardo scorede sejrsmålet til 4-3 midtvejs i anden halvleg af den forlængede spilletid.

Den 22-årige brasilianer havde tidligere i opgøret udlignet til 1-1 på et hovedstød, efter at Bernardo Silva havde bragt City i front i kampens indledning.

Efter 90 minutter med engelsk dominans stod der 2-2 på måltavlen i Orlando efter yderligere en scoring fra hvert af de to mandskaber.

Al-Hilals Kalidou Koulibaly gav det saudiarabiske hold en forrygende start på den forlængede spilletid, da den senegalesiske forsvarer var gået med frem på et hjørnespark og headede Al-Hilal på 3-2.

City-profilen Phil Foden bragte ti minutter senere balance i regnskabet, inden Marcos Leonardo sørgede for den overraskende sejr til Al-Hilal.

City-målmand Ederson fik i første omgang afværget et hovedstød, men keeperen boksede bolden lige ud til brasilianeren, der fik skrabet bolden over målstregen til 4-3.

På sidelinjen kunne Al-Hilals italienske træner, Simone Inzaghi, næsten ikke tro sine egne øjne.

Inzaghi tiltrådte i Al-Hilal kort før klub-VM. Han stoppede i Inter for mindre end en måned siden, efter at den italienske klub havde tabt finalen med 0-5 til Paris Saint-Germain i Champions League.

I kvartfinalen skal Al-Hilal op mod brasilianske Fluminense, der slog Inzaghis tidligere arbejdsgiver fra Inter med 2-0 i en af turneringens øvrige ottendedelsfinaler.

Hackere truer med at offentliggøre en række e-mails fra USA’s præsident Donald Trumps omgangskreds.

I en online korrespondance med nyhedsbureauet Reuters lyder det fra hackerne, at de ligger inde med omkring 100 gigabyte e-mails.

E-mailene kommer ifølge hackerne fra konti tilknyttet stabschefen i Det Hvide Hus, Susie Wiles, Trumps advokat Lindsey Halligan, Trumps rådgiver Roger Stone og tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels.

Hackergruppen benytter sig af pseudonymet Robert.

Gruppen nævner i korrespondancen, at de overvejer at sælge materialet, men kommer ikke med yderligere detaljer om deres planer. Hackerne har heller ikke beskrevet indholdet af e-mailene.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, kalder det, at hackerne har tiltusket sig adgang til e-mailene, for et samvittighedsløst cyberangreb.

– Enhver, der er knyttet til nogen form for brud på den nationale sikkerhed, vil blive efterforsket og retsforfulgt i lovens fulde udstrækning, skriver FBI’s direktør, Kash Patel, i en udtalelse fra det amerikanske forbundspoliti og Det Hvide Hus.

Op til det amerikanske præsidentvalg i efteråret sidste år fik Donald Trumps kampagnehold hacket noget af dets interne kommunikation.

Dengang var det ligeledes hackergruppen Robert, der stod bag. E-mails blev dengang videresendt fra hackergruppen til flere journalister.

Efterfølgende lød det fra det amerikanske justitsministerium, at Irans Revolutionsgarde stod bag hackerangrebet.

Hackergruppen har i korrespondancen med Reuters ikke villet forholde sig til, om gruppen har en tilknytning til Iran.

Repræsentanter for Halligan, Stone og Daniels er ikke vendt tilbage på Reuters’ henvendelser om en kommentar.

Daniels var en central skikkelse i en tidligere retssag mod Trump om bogføring af såkaldte tys-tys-penge til den tidligere pornoskuespiller.

Heller ikke Irans FN-udsending er vendt tilbage på en henvendelse fra nyhedsbureauet. Iran har dog tidligere benægtet at stå bag cyberspionage mod USA.

Reuters

En 22-årig mand på en motorcykel blev mandag aften dræbt i en soloulykke i den midtjyske by Bjerringbro.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i et opslag på det sociale medie X.

Ulykken skete, da manden kørte af vejen i en kurve på Brogade i Bjerringbro og ramte flere træer, oplyser politiet. Manden blev dræbt på stedet.

En bilinspektør undersøger omstændighederne omkring ulykken.

De pårørende er underrettet.

Nedskæringer i finansieringen af det amerikanske udviklingsagentur, USAID, og en potentiel nedlæggelse af det kan resultere i mere end 14 millioner ekstra dødsfald inden 2030.

Det viser et studie, der mandag er blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet.

– Vores estimater viser, at medmindre de pludselige nedskæringer i finansieringen, der blev præsenteret og gennemført i første halvdel af 2025, bliver vendt, kan der sket et chokerende antal uundgåelige dødsfald inden 2030, lyder det i studiet.

Studiet anslår, at USAID’s programmer har forhindret mere end 91 millioner dødsfald på verdensplan de sidste 20 år. Blandt de 91 millioner er cirka en tredjedel børn.

Siden USA’s præsident, Donald Trump, for anden gang indtog præsidentembedet i januar i år, har administrationen skåret i finansieringen af USAID og dets bistandsprogrammer over hele verden.

Det er ifølge Trump-administrationen en del af en bredere plan om at skære i statens udgifter.

Menneskerettighedseksperter og -forkæmpere har advaret mod nedskæringerne.

USAID har nemlig spillet en afgørende rolle i forbedringen af den globale sundhed, viser studiet. Hjælpen har primært været rettet mod lav- og mellemindkomstlande i særligt Afrika.

USA er verdens største donor af humanitær hjælp og står for mindst 38 procent af alle bidrag, som FN registrerer.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sagde i marts, at Trump-administrationen efter seks ugers gennemgang af USAID nedlagde 80 procent af programmerne.

De resterende cirka 1000 programmer vil ifølge Rubio blive forvaltet mere effektivt under det amerikanske udenrigsministerium og i samråd med Kongressen.

I disse dage debatterer det amerikanske senat en lovpakke, som Trump har kaldt for “Big, Beautiful Bill”. Denne ventes at blive stemt igennem, da hans parti, Republikanerne, har flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

I lovpakken er der blandt andet skattelettelser for 4000 milliarder dollar.

Reuters

To personer er blevet lettere såret, efter at to raketter mandag aften har ramt lufthavnen i byen Kirkuk i det nordlige Irak.

Det oplyser en unavngiven embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Derudover har en tredje raket ramt et hus i byen Kirkuk og forårsaget materielle skader.

– To katjusjaraketter har ramt det militære område af lufthavnen i Kirkuk, oplyser embedsmanden og tilføjer, at to personer fra sikkerhedspersonalet er lettere såret.

– En tredje raket ramte et hus i bydelen Uruba, fortæller embedsmanden.

Den ene af de tre raketter eksploderede ikke, lyder det videre.

Ingen har foreløbig taget ansvar for angrebet på lufthavnen, der dels består af et militært område og en international lufthavn.

På det militære område har Irak en militærbase. Området huser desuden landets forbundspoliti samt den tidligere proiranske gruppe Hashed al-Shaabi. Gruppen er nu integreret i den irakiske hær.

Kirkuks internationale lufthavn meddeler, at der ikke er sket skader, og at angrebet ikke har påvirket lufttrafikken.

AFP

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal mandag i næste uge mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det fortæller unavngivne amerikanske embedsmænd til flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AP og Reuters.

De to ledere ventes på mødet at vende situationen i Iran, Gaza og Syrien samt andre regionale udfordringer, fortæller en unavngiven israelsk embedsmand til Reuters.

Ron Dermer, som er Israels minister for strategiske anliggender, befinder sig allerede i Washington D.C, hvor han denne uge skal mødes med embedsmænd i Det Hvide Hus.

Det fortalte pressesekretæren i Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, mandag på et pressemøde.

Det er tredje gang, at Netanyahu tager turen til USA for at mødes med den amerikanske præsident, efter at Donald Trump i januar blev taget i ed.

Besøget sker i kølvandet på, at USA for lidt mere end en uge siden involverede sig direkte i en konflikt mellem Israel og Iran. Det skete, da amerikanske bombefly angreb tre iranske atomanlæg.

Siden har Iran og Israel indgået en våbenhvile, og Trump givet udtryk for, at han nu vil vende sin opmærksomhed mod at stoppe kampene mellem Israel og Hamas.

I weekenden sagde han, at han mener, at en våbenhvile kan opnås på en uge.

Leavitt sagde på et pressemøde mandag, at Trumps administration er i løbende kontakt med den israelske regering, og en afslutning på krigen og udlevering af de resterende israelske gidsler er en af præsidentens topprioriteter.

Krigen i Gaza blussede op den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel.

1200 mennesker døde, og militsen tog 251 gidsler til fange, fremgår det af israelske optællinger. Siden er flere blevet frigivet.

Gazas sundhedsministerium har oplyst, at israelske angreb i området har dræbt over 56.000 palæstinensere. Det har også udløst hungersnød og sendt hele Gazas befolkning på flugt.

Kurdistans Arbejderparti (PKK) vil formelt begynde at nedlægge våbnene ved en såkaldt afvæbningsceremoni i Kurdistan i det nordlige Irak i begyndelsen af juli.

Det rapporterer det kurdiske medie Rudaw mandag.

Meldingen kommer, efter at PKK for seks uger siden besluttede sig for at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp mod Tyrkiet.

Ifølge det prokurdiske parti DEM vil ceremonien formentligt finde sted i anden uge af juli.

Næstformand for DEMs gruppe i det tyrkiske parlament, Sezai Temelli, siger ifølge AFP, at en delegation af politikere fra partiet planlægger at mødes med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, enten den 8. eller 9. juli.

I sidste uge lød det ligeledes fra den tyrkiske præsident, at han snart ville mødes med en delegation fra DEM.

– Vi er glade for de fremskridt, der er sket på kort tid i arbejdet hen imod et terrorfrit Tyrkiet, sagde han på et kabinetsmøde mandag i sidste uge.

– De seneste begivenheder i vores region har bekræftet, hvor præcist og strategisk et skridt denne proces er, sagde Erdogan om Tyrkiets indsats for at genopbygge relationen til landets kurdiske mindretal.

Kurdere udgør omkring 20 procent af Tyrkiets 86 millioner indbyggere.

Militante fra PKK har tilbragt de seneste årtier i bjergene i det nordlige Irak.

Tyrkiet har også militærbaser i området og har jævnligt gennemført operationer mod militante kurdere.

Ifølge to unavngivne kilder i regionen Kurdistan forventes den fængslede grundlægger af PKK, Abdullah Öcalan, inden for få dage at udsende en besked, der nærmere beskriver opløsningsprocessen.

En af kilderne siger desuden, at de militante kurdere vil vende ubevæbnede tilbage til deres baser, efter de har nedlagt våbnene.

PKK har stået i spidsen for et oprør mod Tyrkiet siden 1984. Dets oprindelige mål var at skabe et hjemland for kurderne.

Beslutningen om en opløsning kan få store politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser i regionen.

Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem PKK og Tyrkiet.

Både den tyrkiske regering, Nato, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Erdogan, har tidligere sagt, at Tyrkiet vil genoptage operationerne mod PKK, hvis gruppens nedrustningsproces går i stå, eller løfter ikke overholdes.

AFP

I denne uge ventes en stor lovpakke, der af den amerikanske præsident, Donald Trump, kaldes “Big, Beautiful Bill” at blive stemt igennem i USA’s senat.

Rigmanden Elon Musk har flere gange kritiseret lovforslaget, og natten til tirsdag gentager han sin kritik på det sociale medie X.

Han skriver videre, at han vil stifte et parti, hvis lovpakken stemmes igennem.

– Hvis det her vanvittige lovforslag om statens udgifter bliver vedtaget, vil America Party blive grundlagt dagen efter.

– Vores land har brug for et alternativ til det demokratisk-republikanske uniparty, så befolkningen faktisk får en stemme, lyder det fra Musk.

Ordet “uniparty” bruges på engelsk til at antyde, at tilsyneladende adskilte politiske partier faktisk fungerer som ét enkelt parti.

Trumps parti, Republikanerne, står bag “Big, Beautiful Bill”, der har fået stor kritik af Demokraterne, som natten til søndag dansk tid stemte imod at blive ved med at debattere forslaget.

Kritikken fra Musk har tidligere lydt, at lovpakken vil koste millioner af arbejdspladser i USA, og at den giver håndsrækninger til fortidens industrier.

Lovpakken lægger op til en markant ændring i energipolitikken fra Trumps forgænger, Joe Biden. Støtte til vedvarende energi som vind og sol skal ifølge lovpakken afvikles og erstattes af støtte til fossile brændsler.

Med lovpakken vil Republikanerne desuden hæve gældsloftet og øge USA’s i forvejen markante gæld. Også det har Musk kritiseret.

Musk er administrerende direktør i blandt andre selskabet Tesla, som producerer elbiler.

Han stod i spidsen for Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge), indtil han i maj forlod administrationen.

De to var i en offentlig strid på sociale medier i starten af juni, hvor de fremsatte beskyldninger og påstande mod hinanden på hver deres sociale medier. Musk ejer X, og Trump har også sit eget sociale medie, Truth Social.

En af de mest markante udtalelser fra Musk er anklager mod Trump om, at Trump fremgår i Epstein-dokumenterne. Musk påstår, at det er grunden til, at dokumenterne ikke er blevet offentliggjort.

Den amerikanske finansmand Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Den tabende finalist fra årets Champions League-finale, Inter, er færdig ved klub-VM i USA.

Ottendedelsfinalen mandag aften blev tabt 0-2 til brasilianske Fluminense.

Inter havde bolden mest, afsluttede mest og styrede generelt kampen, men brasilianernes chokstart blev afgørende.

Der var spillet mindre end tre minutter, da German Cano sendte sydamerikanerne i front.

Det gav dem muligheden for at stå kompakt og tvinge Inter frem på banen for at diktere spillet, hvilket ikke altid er det blåsorte holds livret.

Chancerne blev skabt, men kun 4 ud af 16 forsøg mod mål sad inden for rammen.

Det samme præsterede Fluminense på 11 forsøg, men kvaliteten i et par af afslutningerne var mere end Yann Sommer i Inter-målet kunne stoppe.

Inter pressede på mod kampens afslutning, men i stedet for en udligning lukkede brasilianerne kampen i overtiden.

Den 24-årige midtbanespiller Hercules lukkede og slukkede kort før tid.

Fire ansatte på et af Tyrkiets førende satiriske magasiner skal anholdes for at have udgivet en karikaturtegning af profeten Muhammed.

Det har chefanklageren i den tyrkiske storby Istanbul udstedt en ordre om, skriver flere tyrkiske medier.

Det drejer sig om magasinet Leman.

– Chefanklagerens kontor har indledt en undersøgelse af udgivelsen af en tegning i Leman-magasinet fra 26. juni 2025, der åbenlyst nedgør religiøse værdier, og der er udstedt arrestordrer på de involverede, lyder det i en udtalelse.

Ifølge de tyrkiske medier har chefanklageren også beordret anholdelserne af Lemans redaktionschef og to chefredaktører.

En kopi af det sort-hvide billede er lagt ud på sociale medier. Billedet viser profeten Muhammed og Moses, der befinder sig i himlen over en by under angreb. De to giver hinanden hånden.

Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlika, oplyser, at politiet har anholdt tegneren bag billedet. På det sociale medie X har han lagt en video op, hvor tegneren anholdes i en trappeopgang.

– Personen ved navn D.P., som lavede denne modbydelige tegning, er blevet pågrebet og er i vores varetægt.

– Disse skamløse individer vil blive stillet til ansvar for loven, skriver Ali Yerlika.

Muhammedtegningerne dukker med jævne mellemrum op i den offentlige debat – også herhjemme.

De fleste vil kunne huske Muhammedkrisen, der fandt sted i 2005, hvor Jyllands-Posten udgav 12 satiriske tegninger, hvoraf de fleste afbildede Muhammed.

Den mest omdiskuterede tegning forestillede Muhammed med en tændt bombe i turbanen. Denne var tegnet af karikaturtegneren Kurt Westergaard.

Det gjorde både Kurt Westergaard og Jyllands-Posten berømte og – i visse kredse – berygtede.

Han blev en af verdens mest truede karikaturtegnere og var beskyttet af livvagter frem til sin død i 2021.

Det var i januar i år desuden ti år siden, at det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev udsat for et angreb.

Også Charlie Hebdo havde bragt tegninger af Muhammed, og angrebet var angiveligt hævn for dette.

12 mennesker, heriblandt otte redaktionelt ansatte, blev dræbt den 7. januar 2015.

AFP

Fire køretøjer var mandag eftermiddag impliceret i en ulykke ved Ågård mellem Vejle og Kolding.

Alarmen om ulykken på rute 176 indløb klokken 16.12.

De første meldinger lød på, at der var sket et frontalt sammenstød, og ved 18-tiden oplyste vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, at fire køretøjer var involveret.

Kort efter klokken 21 mandag aften oplyser vagtchefen, at to personer kom til skade i ulykken. Ingen af dem vurderes mandag aften at være i livsfare.

Vejen har været spærret på grund af oprydningsarbejdet og den undersøgelse, som en tilkaldt bilinspektør blev bedt om at foretage.

Arbejdet på ulykkesstedet er afsluttet, lyder det.

Israels militær erkender, at palæstinensiske civile er kommet til skade i forbindelse med uddeling af nødhjælp i Gaza.

Militæret har derfor udsendt nye instrukser til sine soldater.

Det fremgår af en udtalelse fra militæret, skriver Reuters.

– Efter hændelser, hvor der er rapporteret om, at der er sket skade på civile, som ankom til distributionscentre, er der lavet grundige undersøgelser i den sydlige kommando, og der er udsendt instrukser til styrkerne i felten, efter at lektien er lært, skriver Israels militær.

Militæret skriver ikke, hvordan de civile er kommet til skade. Men siden maj har der adskillige gange været meldinger om, at israelske soldater har skudt mod civile ved nødhjælpscentrene i Gaza.

Fredag offentliggjorde den israelske avis Haaretz en artikel, hvor anonyme israelske soldater fortalte, at de har fået ordrer om at affyre skud mod ubevæbnede civile, der forsøgte at få fat i nødhjælp.

Det arabiske medie Al Jazeera skriver, at Israels militær umiddelbart afviste anklagerne. Militæret udtalte dog også, at “enhver afvigelse fra loven eller militære direktiver vil blive grundigt undersøgt”.

I sin seneste udtalelse skriver militæret også, at episoderne, hvor civile palæstinensere er blevet såret, er ved at blive undersøgt.

Og ifølge Haaretz har Israels øverste militære anklager iværksat en efterforskning af mulige krigsforbrydelser som følge af anklagerne om, at israelske styrker bevidst har skudt mod civile palæstinensere.

Flere end 400 palæstinensere er ifølge FN blevet dræbt ved uddeling af nødhjælp i Gaza. De Hamas-kontrollerede myndigheder i området rapporterer om flere end 500 dræbte.

I alle tilfælde er det Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der har stået for uddelingen af nødhjælp.

GHF støttes af USA og Israel og har uddelt nødhjælp i Gaza siden slutningen af maj. Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være en neutral part i krigen.

Den er desuden blevet kritiseret for at omgå det oprindelige nødhjælpssystem i Gaza og for ikke at være tilstrækkeligt forberedt til opgaven.

Budapest Pride, der fandt sted i weekenden i den ungarske hovedstad, var en “skændsel” og ikke noget at være stolt af.

Det siger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i et tv-interview, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er Orbáns første offentlige reaktion på priden, hvor deltagerne demonstrerede for LGBTQ+-personers rettigheder.

– Jeg er en af dem, der ikke anser det, der skete, for at være en kilde til stolthed. Jeg vil sige, at det er en skændsel, siger Orbán.

Inden pridemarchen lørdag advarede han om, at det kunne få retlige konsekvenser at deltage i arrangementet.

Arrangementet til fordel for LGBTQ+-samfundet er blevet afholdt 30 år i træk, men i år har Orbán og hans politiske allierede i Ungarns parlament forsøgt at sætte en stopper for priden og lignende arrangementer.

Ungarns parlament vedtog i marts en lov, der gav landets politi juridisk grundlag for at forbyde LGBTQ+-optog.

Den mulighed udnyttede politiet i Budapest, som nedlagde forbud mod, at Budapest Pride blev afholdt.

Bystyret og Budapests liberale borgmester, Gergely Karácson, valgte dog at se bort fra forbuddet og afholdte prideoptoget.

Ifølge AFP risikerer arrangørerne op til et års fængsel for at have afholdt Budapest Pride. Deltagerne risikerer bøder på op til 500 euro. Det svarer til cirka 3700 kroner.

Partierne i Orbáns regering har flertal i parlamentet og stod bag lovforslaget, der gjorde det muligt at forbyde LGBTQ+-arrangementer. Tiltaget blev begrundet med, at det skulle beskytte ungarske børn.

Ud over muligheden for at forbyde blandt andet Budapest Pride har politiet fået tilladelse til at bruge ansigtsgenkendelse for at identificere personer, der deltager i den type arrangementer.

Til AFP siger politiet i Budapest, at det “er i gang med at undersøge de hændelser, der fandt sted i forbindelse med samlingen lørdag”.

Ifølge arrangørerne tiltrak Budapest Pride flere end 200.000 mennesker. Det er det højeste antal deltagere nogensinde.

USA’s udenrigsministerium har annulleret den britiske punkgruppe Bob Vylans amerikanske visa, efter at duoen råbte antiisraelske slagord fra scenen på den britiske festival Glastonbury i weekenden.

Det skriver den amerikanske viceudenrigsminister, Christopher Landau, på det sociale medie X.

– Udenrigsministeriet har trukket de amerikanske visa til medlemmerne af bandet Bob Vylan tilbage som følge af deres hadefulde tirade på Glastonbury.

– Udlændinge, som hylder vold og had, er ikke velkomne i vores land, skriver Christopher Landau.

Bob Vylan havde planlagt en koncertturné i USA i oktober og november.

Bobby Vylan, der er det ene af Bob Vylans to medlemmer, fik publikum til at råbe med, da han fra scenen på Glastonbury lørdag råbte “befri, befri Palæstina” og “død, død over IDF” med henvisning til Israels militær.

Også den irske rapgruppe Kneecap udnyttede sin optræden på Glastonbury til at udtrykke sin modstand mod Israel. Et af gruppens medlemmer, Mo Chara, proklamerede under koncerten, at “Israel er krigsforbrydere”.

Herefter råbte han “befri, befri Palæstina”.

Britisk politi oplyser mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at det har åbnet en egentlig efterforskning af de to episoder.

Det sker, efter at politiet har gennemset videomateriale og lydoptagelser fra koncerterne, lyder det i en udtalelse.

Britiske politikere og ledende figurer i musikindustrien havde inden Glastonbury opfordret festivalens arrangører til at droppe Kneecaps optræden, fordi Mo Chara i maj blev tiltalt for terrorisme.

Ifølge anklagerne har han under en koncert medbragt et flag, der repræsenterer den iranskstøttede militante gruppe Hizbollah.

Storbritannien anser Hizbollah for at være en terrororganisation.

Mo Chara, der har det borgerlige navn Liam O’Hanna, nægter sig skyldig.

Mange af de 30.000 gæster, der overværede Kneecaps optræden på Glastonbury, havde medbragt palæstinensiske flag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efter Kneecaps og Bob Vylans koncerter skrev den israelske ambassade i Storbritannien i en udtalelse, at den var “dybt foruroliget over den provokerende og hadefulde retorik, der blev udtrykt på scenen på Glastonbury Festival”.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, har planer om at besøge Grønland sammen med sin danske kollega, Troels Lund Poulsen (V), til september.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa og flere andre tyske medier.

– Fordi jeg gerne vil se Grønland og vise vores solidaritet, siger Pistorius ifølge Tagesspiel.

Han mener ifølge dpa, at det er vigtigt at være synlig i det nordlige Atlanterhav og i Arktis.

Tysklands forsvarsminister har fortalt om det mulige besøg, da han mandag var i København for at mødes med Troels Lund Poulsen.

Her var jordbaseret luftforsvar, maritim sikkerhed og styrket forsvarssamarbejde på tapetet ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

I sidste uge indtrådte Danmark i et partnerskab med Tyskland, Canada og Norge om maritim sikkerhed i Nordatlanten.

Landene skal blandt andet samarbejde om træning og øvelser samt forsvarsmateriel og indkøb, er det tidligere blevet oplyst.

Hvis Pistorius ender med at besøge Grønland sammen med den danske forsvarsminister, ville det ikke være første gang, at verdens største ø fik besøg af europæiske politikere i år.

Så sent som for to uger siden besøgte den franske præsident, Emmanuel Macron, også Grønland.

På et pressemøde i forbindelse med det besøg sendte Macron også en solidaritetserklæring til Danmark og det grønlandske folk.

Den internationale opmærksomhed kommer, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt sin interesse for at få kontrol med Grønland.

Tidligere i år var USA’s vicepræsident, J.D. Vance, også på et kort besøg på den amerikanske militærbase Pituffik, som ligger i Grønland.

Både Grønland og Danmark har blankt afvist, at USA kan få kontrol med Grønland.

En pige på 16 år har mandag mistet livet i en ulykke med en hest i Midtjylland.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete på et stutteri, der har adresse i Silkeborg Kommune.

Pigen skulle føre to heste over en gårdsplads, og af en endnu ukendt årsag blev den ene hest forskrækket og begyndte at løbe.

Pigen var forbundet med hesten med et træktov, og hun blev slæbt med på en strækning over flere hundrede meter, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Hun døde af de kvæstelser, hun i den forbindelse pådrog sig.

Ulykken skete mandag formiddag hos Stald Gavnholt på Mollerupvej cirka ti kilometer øst for Silkeborg. Alarmen indløb klokken 9.30.

I forbindelse med sagen blev Arbejdstilsynet i øvrigt tilkaldt for at foretage undersøgelser, men umiddelbart har vagtchefen hos politiet mandag eftermiddag ikke oplysninger om, hvorvidt pigen var ansat på stutteriet.

Det prestigefulde Harvard University har krænket føderale borgerrettigheder med sin behandling af jødiske og israelske studerende.

Det siger USA’s administration efter en undersøgelse af forholdene på det amerikanske universitet, skriver avisen Wall Street Journal.

Harvard University vil miste al føderal støtte, hvis ikke det øjeblikkeligt laver “tilstrækkelige ændringer”. Sådan skriver advokater for USA’s administration i et brev til Harvards præsident, Alan Garber.

Wall Street Journal har læst brevet.

Konkret mener administrationen under præsident Donald Trump, at universitetet i to år har undladt at gribe ind, mens jødiske og israelske studerende er blevet chikaneret.

Blandt andet er studerende blevet spyttet på, og der er sendt antisemitiske billeder rundt på universitetet. Et eksempel herpå er et billede af et dollartegn placeret inde i en davidsstjerne.

Der skal også være malet eller tegnet antisemitiske symboler flere steder på Harvards campus, står der i brevet fra USA’s administration.

Som en konsekvens af chikanen har mange jøder og israelere hemmeligholdt deres baggrund, står der i i brevet til Alan Garber.

Harvard University har ikke umiddelbart kommenteret brevet.

Universitetet offentliggjorde selv i april flere rapporter, der kortlagde, hvorvidt jødiske og muslimske studerende havde følt sig chikaneret.

Rapporterne pegede på, at begge grupper ikke følte sig trygge på universitetet i månederne efter den militante bevægelse Hamas’ angreb på Israel i 2023.

Donald Trump og hans administration har i flere måneder anklaget Harvard University og flere andre fremtrædende universiteter for ikke gøre nok for at beskytte jødiske studerende og bekæmpe antisemitisme.

Anklagen har blandt andet været relateret til propalæstinensiske demonstrationer, som er blevet afholdt i protest mod Israels krig i Gaza.

Trumps administration har allerede indefrosset dele af den føderale støtte til Harvard. Og Trump har truet med at annullere universitets skattefritagelse.

I maj sendte USA’s administration et brev til Columbia University, som lignede dét, som Harvards præsident har modtaget. Også her var anklagen, at universitetet ikke havde beskyttet jødiske og israelske studerende tilstrækkeligt.

Husk vandflasken, og tag en tur i poolen for at blive kølet ned.

Det er et par af de råd, som guider hos rejseselskabet Bravo Tours giver gæster rundtom i Sydeuropa, hvor flere lande i disse dage er ramt af høje temperaturer.

Det fortæller Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

– Når der kommer de her dage, hvor det er ekstraordinært varmt, bruger vi på rejsemålene mange kræfter på at gå ud og fortælle vores gæster:

– Husk nu at drikke noget mere vand, at søge skygge en gang imellem, at gå på værelset og bruge jeres aircondition og at hoppe i swimmingpoolen eller i havet for at køle kroppen ned en gang i mellem, siger han til Ritzau.

Både Spanien og Portugal har i forbindelse med hedebølgen registreret rekordhøje temperaturer for juni.

Lørdag blev der således målt 46 grader i byen El Granado i provinsen Huelva i det sydvestlige Spanien.

Det viste data fra Spaniens meteorologiske institut, Aemet, berettede det spanske medie RTVE søndag.

I byen Mora i det sydlige Portugal blev der søndag registreret 46,6 grader. Det viser data fra det nationale meteorologiske institut, skriver nyhedsbureauet AFP.

Peder Hornshøj understreger, at langt størstedelen af Bravo Tours’ gæster bor tæt på eller ved vandet og dermed befinder sig på destinationer, hvor det lufter mere end for eksempel midt inde i landet.

Også rejseselskabet Spies har givet råd til deres gæster i områder, hvor der er ekstraordinært høje temperaturer.

Blandt andet opfordrer Spies til at søge skygge, især midt på dagen, tage en siesta i aircondition og få rigeligt med mad og drikke. Det skriver TV 2.

– Det er noget, vores gæster sætter rigtig stor pris på. Det er ikke sådan, at de ikke selv orienterer sig. Det er de rigtig gode til, men de kan godt lide at få de her ekstra råd og vejledning, siger Sofie Folden Lund, som er kommunikationschef i Spies Rejser, til mediet.

Rundtomkring tilbyder diverse byer forskellige måder, hvorpå man kan holde sig afkølet i varmen, skriver AFP. Det gælder blandt andet gratis svømmebassiner i franske Marseille og gratis guidede ture i museer med aircondition i Venedig i Italien.

I Frankrig forventes hedebølgen ifølge AFP at toppe tirsdag og onsdag.

Imens har italienske myndigheder udstedt røde varsler for 18 byer over hele landet for de kommende dage. Det gælder blandt andet Milano, Rom og Verona.