Seneste nyheder

Husk vandflasken, og tag en tur i poolen for at blive kølet ned.

Det er et par af de råd, som guider hos rejseselskabet Bravo Tours giver gæster rundtom i Sydeuropa, hvor flere lande i disse dage er ramt af høje temperaturer.

Det fortæller Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

– Når der kommer de her dage, hvor det er ekstraordinært varmt, bruger vi på rejsemålene mange kræfter på at gå ud og fortælle vores gæster:

– Husk nu at drikke noget mere vand, at søge skygge en gang imellem, at gå på værelset og bruge jeres aircondition og at hoppe i swimmingpoolen eller i havet for at køle kroppen ned en gang i mellem, siger han til Ritzau.

Både Spanien og Portugal har i forbindelse med hedebølgen registreret rekordhøje temperaturer for juni.

Lørdag blev der således målt 46 grader i byen El Granado i provinsen Huelva i det sydvestlige Spanien.

Det viste data fra Spaniens meteorologiske institut, Aemet, berettede det spanske medie RTVE søndag.

I byen Mora i det sydlige Portugal blev der søndag registreret 46,6 grader. Det viser data fra det nationale meteorologiske institut, skriver nyhedsbureauet AFP.

Peder Hornshøj understreger, at langt størstedelen af Bravo Tours’ gæster bor tæt på eller ved vandet og dermed befinder sig på destinationer, hvor det lufter mere end for eksempel midt inde i landet.

Også rejseselskabet Spies har givet råd til deres gæster i områder, hvor der er ekstraordinært høje temperaturer.

Blandt andet opfordrer Spies til at søge skygge, især midt på dagen, tage en siesta i aircondition og få rigeligt med mad og drikke. Det skriver TV 2.

– Det er noget, vores gæster sætter rigtig stor pris på. Det er ikke sådan, at de ikke selv orienterer sig. Det er de rigtig gode til, men de kan godt lide at få de her ekstra råd og vejledning, siger Sofie Folden Lund, som er kommunikationschef i Spies Rejser, til mediet.

Rundtomkring tilbyder diverse byer forskellige måder, hvorpå man kan holde sig afkølet i varmen, skriver AFP. Det gælder blandt andet gratis svømmebassiner i franske Marseille og gratis guidede ture i museer med aircondition i Venedig i Italien.

I Frankrig forventes hedebølgen ifølge AFP at toppe tirsdag og onsdag.

Imens har italienske myndigheder udstedt røde varsler for 18 byer over hele landet for de kommende dage. Det gælder blandt andet Milano, Rom og Verona.

Den nye danske landstræner for håndboldkvinderne Helle Thomsen kommer formentlig ikke til at dobbeltjobbe i hvert fald det første år i spidsen for Danmark.

Hendes rumænske klub CSM Bucuresti meddeler på sin hjemmeside, at Thomsen efter eget ønske stopper allerede nu et år før kontraktudløb.

– CSM Bucuresti meddeler, at træner Helle Thomsen af personlige årsager har besluttet at afslutte sin kontrakt med holdet, skriver klubben.

Selv om det for klubben bliver en udfordring at finde en afløser kort før indledningen på næste sæson, så har man accepteret Thomsens ønske om at ophæve kontrakten.

– Det var ikke nemt at træffe denne beslutning. Jeg har virkelig nydt min tid i CSM Bucuresti – at arbejde med et fantastisk hold, et dedikeret personale og utroligt passionerede fans, siger hun til klubbens hjemmeside.

Den 54-årige træner debuterer som landstræner 20. september, når Island venter i en testkamp i Frederikshavn.

Med stoppet i Rumænien bliver det altså i en udhvilet udgave, hvor hun får god tid til at slå stregerne til, hvordan det danske landshold skal fortsætte de senere års fremgang.

På CSM Bucurestis hjemmeside takker Helle Thomsen for klubbens forståelse, selv om hun ved, det er ubelejligt for den rumænske storklub at skulle på trænerjagt nu.

– Jeg er taknemmelig for klubbens forståelse for min situation og for den fleksibilitet, der er vist, især på et så kritisk tidspunkt så tæt på starten af den nye sæson, lyder det fra Thomsen.

– En stor klub som CSM Bucuresti fortjener denne ærlighed, og derfor mener jeg, at min tilbagetrækning fra projektet er den rigtige beslutning.

Hun blev hentet til klubben for et år siden på en toårig kontrakt.

Politiklagemyndigheden efterlyser fortsat vidner i en sag fra Aalborg, hvor en 18-årig mand under en anholdelse kom alvorligt til skade.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, mandag i en mail til Ritzau.

Den tilskadekomne var efter anholdelsen i første omgang tilsyneladende lam fra halsen og ned. Det har det norske medie VG tidligere skrevet.

Han blev opereret på et dansk hospital og er siden overført til fortsat lægelig behandling i Norge, hvor han kommer fra, rapporterede VG forleden.

Anholdelsen skete i Jomfru Anes Gård cirka klokken to natten til 15. juni.

Nordjyllands Politi besluttede at informere politiklagemyndigheden, som derefter indledte en efterforskning af, hvad der skete.

Enkelte vidner har allerede henvendt sig, oplyses det i mailen.

– Men vi vil fortsat gerne i kontakt med vidner, der har overværet episoden, skriver en specialkonsulent fra Politiklagemyndigheden til Ritzau.

Ønsket gælder adgang til fotos eller videoer af episoden, både før og efter politiets ankomst.

Jomfru Anes Gård grænser op til Jomfru Ane Gade, og flere personer befandt sig på stedet, da politiet rykkede ud.

VG har berettet, at den 18-årige var på bytur sammen med flere bekendte, og på et tidspunkt nåede gruppen frem til Zwei Grosse Bier Bar.

Den 18-årige gik ud for at trække frisk luft, men fik nej af dørmanden, da han ville ind igen. Herefter opstod der et skænderi, og politiet blev tilkaldt.

Den unge mand har sagt til det norske medie, at han blev kastet på jorden, og at hans hals derefter blev klemt.

20. juni blev han fløjet hjem til Danmark. VG skrev forleden, at hans tilstand er forbedret, men at han fortsat manglede førlighed i ben og højre arm.

Danske Tobias Lund Andresen bliver en af to sprintere på Picnic-mandskabet, når Tour de France begynder lørdag.

Det har det hollandske cykelhold afsløret på sin hjemmeside mandag.

Dermed får den 22-årige sjællænder debut i Tour de France, som bliver hans anden grand tour i karrieren.

Det har efterhånden længe været planen, at Tobias Lund Andresen i år skulle prøve kræfter med verdens største cykelløb.

Især da Picnic-mandskabets største sprinternavn, Fabio Jakobsen, blev meldt ude på ubestemt tid med sygdom tidligere på sæsonen, stod det klart, at danskeren ville komme til at få en central rolle på holdet i Frankrig.

Han bliver som sagt ikke den eneste sprinter på holdet. Også Pavel Bittner er udtaget.

– I de hurtige finaler har vi to gode muligheder i Tobias og Pavel, som med den støtte, de får, kan være i spil til sejren på forskellige typer af etaper, siger Matt Winston, der er træner på Picnic.

Tobias Lund Andresen har kørt flere gode resultater hjem i år. Allerede i januar slog han stærke navne som Sam Welsford, Bryan Coquard og Corbin Strong og vandt et australsk endagsløb.

Sidste år brillerede han på de hjemlige landeveje, da han vandt tre etaper i PostNord Danmark Rundt, hvor han satte den belgiske stjerne Arnaud De Lie til vægs i spurterne.

Tobias Lund Andresen fik grand tour-debut sidste år, da han kørte Giro d’Italia.

Det er ikke nogen stor overraskelse, men nu er det i hvert fald officielt.

Mattias Skjelmose bliver en af Danmarks repræsentanter ved Tour de France, som begynder lørdag.

Det fremgår af Lidl-Treks hjemmeside, hvor holdet har præsenteret de ryttere, der skal på rundtur i Frankrig.

– Vi har et ambitiøst Tour de France-hold med masser af målsætninger, som vi gerne vil opfylde i de kommende tre ugers ræs i Frankrig. Mattias Skjelmose kommer til at sigte efter klassementet, siger sportsdirektør Steven de Jongh.

Mattias Skjelmose tager til Tour de France med en frisk sejr i bagagen. I forrige weekend vandt han det bjergrige endagsløb Andorra Classica.

Sejren kom på bagkant af en meget uheldig periode, som har spoleret meget af Mattias Skjelmoses forberedelse til Tour de France.

Han blev således syg og missede i første omgang Critérium du Dauphiné. Derfor skulle han i stedet køre Schweiz Rundt, men blev så syg igen og måtte melde afbud.

Dermed har forberedelserne ikke været optimale, og det bliver spændende at se, om Skjelmose kan følge med, når de store klatrere skruer op for tempoet i bjergene i anden halvdel af Tour de France.

Mads Pedersen plejer at være sikker mand på Lidl-Treks Tour de France-hold, men det blev allerede ved årets begyndelse slået fast, at den tidligere verdensmester ikke skal til Frankrig i år.

Det skal han ikke, fordi Lidl-Trek kommer til at køre spurterne for italienske Jonathan Milan, der vel er blandt verdens tre-fire bedste sprintere i øjeblikket.

Heller ikke den nykårede danske mester Søren Kragh Andersen er på holdkortet. Han skal efter sigende køre samme program som Mads Pedersen resten af året.

Foruden Skjelmose og Milan tager Lidl-Trek til Tour de France med Edward Theuns, Jasper Stuyven, Quinn Simmons, Simone Consonni, Thibau Nys og Toms Skujins.

Med den holdopstilling kommer Mattias Skjelmose til at skulle klare sig meget alene, når vejene bliver stejle.

Palæstinensere i den nordlige del af Gaza fortæller, at området natten til mandag blev ramt af et af de værste bombardementer i ugevis.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mindst 58 mennesker er ifølge Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder blevet dræbt siden midnat. Af dem blev 20 angiveligt dræbt på en strandcafé i Gaza By mandag.

Antallet af dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Angrebene fandt sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden sagde, at en våbenhvile kan opnås på en uge, og efter at Israels militær havde beordret palæstinensere i det nordlige Gaza til at søge mod syd.

En palæstinenser – 60-årige Salah – fortæller til Reuters, at det føltes som jordskælv, da Gaza By blev angrebet fra luften natten til mandag.

– Eksplosionerne stoppede ikke. De bombede skoler og hjem. Det føltes som jordskælv.

– I nyhederne hører vi, at en våbenhvile er tæt på, men på jorden ser vi død og hører eksplosioner, fortæller Salah, der er far til fem børn.

Manden står kun frem med sit fornavn.

Ifølge Israels militær var det militære mål – herunder kommando- og kontrolcentre – i det nordlige Gaza, der blev angrebet.

Militæret har hverken be- eller afkræftet, at 58 personer er blevet dræbt.

Indbyggere i Gaza By fortæller til Reuters, at israelske kampvogne kørte ind i forstaden Zeitoun og affyrede skud, mens kampfly angreb mindst fire skoler.

Forinden havde militæret beordret hundredvis af familier, der havde søgt ly på skolerne, til at forlade bygningerne.

Samtidig med meldingerne om angreb i det nordlige Gaza skriver nyhedsbureauet dpa, at 13 palæstinensere er blevet dræbt tæt på et nødhjælpsdistributionscenter i det sydlige Gaza.

Oplysningen kommer fra det palæstinensiske nyhedsbureau Wafa.

Palæstinenserne blev angiveligt skudt af israelske soldater.

Israels militær oplyser, at det undersøger meldingerne.

Der har gentagne gange været meldinger om drab på palæstinensere i forbindelse med uddeling af nødhjælp fra organisationen Gaza Humanitarian Foundations (GHF) distributionscentre.

Organisationen finansieres af USA og Israel og kritiseres for kun at uddele nødhjælp få steder i Gaza og for at gå udenom det traditionelle nødhjælpssystem.

FN og flere nødhjælpsorganisationer har nægtet at samarbejde med GHF, blandt andet fordi de ikke mener, at organisationen har sikret sig, at uddelingen af nødhjælp sker på en måde, der er sikker for de civile.

I en større kontrol er i alt 137 studenterlastbiler i løbet af den seneste uge blevet gennemgået i forbindelse med årets studenterkørsel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag.

I alt blev der skrevet rapporter på 43 af køretøjerne. Der var primært tale om problemer med lastbilens kontrolapparat eller diverse tilladelser og dokumenter, der ikke var medbragt.

Det var Tungvognscenter Øst, som administrativt er forankret i politikredsen, der stod for kontrollerne – flere af dem skete i samarbejde med Færdsels- og Skattestyrelsen.

To lastbiler fik ikke lov at køre videre, fordi de havde fejl på bremserne.

Derudover havde en tredje lastbil ikke medbragt de nødvendige forsikringspapirer, men fik lov at køre videre, da forsikringsforholdene var på plads.

Vicepolitiinspektør Mads Haugaard siger, at det er “vigtigt, at man trygt kan sende sine unge mennesker ud på lastbilerne”.

– Og desværre har vi også i år set eksempler på, hvor nemt det kan gå galt. Derfor gør vi, hvad vi kan, for at kontrollere lastbilerne og deres chauffører.

– Mange af sagerne er heldigvis i de mindre alvorlige kategorier, men det er stadigt for mange sager efter vores mening, siger han i pressemeddelelsen.

I kontrollen blev yderligere tre lastbiler pålagt at skrifte dæk, inden de måtte fortsætte kørslen.

De øvrige sager fordelte sig på en række forskellige kategorier, oplyser politikredsen.

Her var der blandt andet tale om, at der ikke var medbragt brandslukker og førstehjælpskasse, en lastbil, der kørte på pigdæk, samt et enkelt tilfælde, hvor der var flere mennesker på ladet, end der var tilladelse til.

Kontrollerne er dels sket på motorvejen ved Korsør og dels rundt om på Sjælland, herunder steder som Roskilde, København, Allerød og Gentofte.

1 time og 45 minutters tennis i voldsom hede på bane 12.

Det var, hvad det kunne blive til for Elmer Møller i den 21-åriges Wimbledon-debut.

For Møller var det karrierens første kamp på græs overhovedet, og med den manglende erfaring var der intet at sige til, at verdens nummer 12, Frances Tiafoe, var for stor en mundfuld.

Amerikaneren vandt med cifrene 6-3, 6-4, 6-2.

Tiafoe var ovenpå i hele kampen, og uden at spille sig ud vandt han komfortabelt.

Møller returnerede bedre, end han servede, og viste i glimt sin store baghånd frem, men det var ikke nok til at give amerikaneren kamp.

Møller var faktisk fint med i duellerne i første sæt. Særligt når danskeren fik sin stærke baghånd i spil eller sine returneringer, var der muligheder for Møller.

Danskerens store problem var serven. Blot 29 procent af hans førsteserver sad i første sæt, og det går slet ikke mod en verdensstjerne på græs.

Møller fik kortvarigt følelsen af at være helt med, da han brød til 2-3, men Tiafoe svarede med det samme tilbage, og lukkede sættet med et es til 6-3.

Danskeren løftede sin serv i andet sæt, men ikke mere end at Tiafoe igen brød tidligt i sættet, og da amerikaneren ikke gav meget væk, kunne han uden de store problemer køre sættet hjem med 6-4.

Der var stort set fuldt hus på bane 12, der kan huse lidt mere end 1700 tilskuere. Mange af dem forsøgte at bakke danskeren op i håbet om at få en mere spændende kamp, men dramatikken udeblev helt.

Symptomatisk for Møllers serv på dagen, var det en dobbeltfejl, der banede vejen for Tiafoes brud til 2-1 i tredje sæt.

Der var ikke mere i danskeren. Møllers ottende dobbeltfejl hjalp Tiafoe på 4-1, og kort efter servede amerikaneren stikket hjem med et rent parti.

Møller kan finde trøst i, at han har spillet sig i to grand slam-turneringer i træk, og med kursen mod top-100 kan der være mange flere på vej.

Legoland har målt på omsætning haft sit bedste år nogensinde i 2024.

Her lander selskabets omsætning på næsten 884 millioner kroner, hvilket er 23 millioner kroner mere end året før.

Det viser Legolands årsregnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

Stigningen kommer ifølge Legoland primært fra selskabets salg af overnatninger, men forlystelsesparken bidrager også positivt, lyder det.

– De mange turister skabte også fundamentet for en god sæson for parken, skriver Legoland i regnskabet.

Omsætningen giver Legoland en indtjening på 180 millioner kroner efter skat. Det er en million kroner mere end året før og det næsthøjeste i selskabets historie.

Alt i alt betegnes resultatet for året som “særdeles tilfredsstillende”.

Forlystelsesparken Legoland ligger i Billund i Jylland og er baseret på Lego-universet. Foruden parken har selskabet også to hoteller og en campingplads.

Legoland er ejet af Merlin Entertainments, som foruden ti Legoland-parker også ejer en række øvrige forlystelsesparker.

Uden for Danmarks grænser ligger der Legoland-parker i Dubai, Japan, Malaysia, Storbritannien, Sydkorea, Tyskland samt i de amerikanske delstater Californien, Florida og New York.

Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments.

Legolands indtjening gik markant tilbage i 2020, hvor coronapandemien ramte verden. Her tabte Legoland næsten 30 millioner kroner.

Men allerede i 2021 var selskabet på vej på ret kurs igen, og i 2022 tjente selskabet mere end nogensinde tidligere – 193 millioner kroner.

Legoland forventer, at omsætning og resultat før skat i 2025 vil være på niveau med 2024.

Denne forventning er dog i høj grad afhængig af, hvor mange turister fra de omkringliggende lande, som tager til Danmark i løbet af året, lyder det.

935 mennesker er ifølge en talsperson for Irans retsvæsen blevet dræbt under den 12 dage lange krig med Israel.

Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna ifølge AFP.

Det seneste dødstal er en væsentlig opjustering. Tidligere lød det fra de iranske myndigheder, at 627 mennesker var blevet dræbt og 4800 sårede i angrebene.

Talspersonen Asghar Jahangir oplyser, at 132 kvinder og 38 børn er inkluderet i dødstallet.

De to lande indgik for knap en uge siden en våbenhvile.

Konflikten mellem Israel og Iran – som USA efterfølgende involverede sig i – begyndte med en bølge af israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser 13. juni.

En mandlig elev på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier er i kritisk tilstand, efter at han lørdag brækkede nakken i forbindelse med en studenterkørsel.

Det skriver Fyns Amts Avis, og vicerektor på uddannelsesstedet, Agnete Fog, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.

Under studenterkørslen holdt eleven og resten af klassen ind for at bade, men eleven sprang på hovedet i for lavt vand.

Eleven blev hastet til Aarhus Universitetshospital, hvor han mandag fortsat er indlagt.

Til TV 2 Fyn siger Agnete Fog, at “vi er meget påvirkede”. Vicerektoren kan ikke uddybe, prævist hvor ulykken skete.

Elevens klasse og forældre får tilbudt krisepsykologhjælp.

Superliga-oprykkerne fra OB har lavet en treårig aftale med den tyske angriber Noah Ganaus.

Det skriver OB på klubbens hjemmeside.

Han er dermed den anden angriber med tysk pas, som OB henter inden for kort tid. Tidligere på måneden er også Fiete Arp, der har en fortid i Bayern München, kommet til.

OB har op til den kommende sæson fået den tidligere Brøndby-træner, tyske Alexander Zorniger, som cheftræner.

Senest har 24-årige Ganaus spillet for Jahn Regensburg i den tyske 2. Bundesliga.

– Noah Ganaus passer med sin fysiske power og fart virkeligt godt til OB-spillestilen, og med sine 24 år er han på vej ind i den bedste fodboldalder, siger OB-sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Ganaus har også repræsenteret SSV Reutlingen 05 og VfB Stuttgart II i hjemlandet. Nu ser han frem til en ny udfordring i Danmark.

– Jeg kendte allerede til OB i forvejen, og da jeg besøgte klubben og byen for første gang, fik jeg en god følelse, og jeg kunne mærke, at det var den rigtige beslutning at komme hertil, siger Ganaus, som i OB får trøjenummer 17 på ryggen.

Forhandlingerne om udenlandsk arbejdskraft har været præget af store uenigheder, inden regeringen mandag kunne præsentere sit udspil.

De tre regeringspartier har stået vidt forskellige steder.

Forhandlingerne forud for mandagens nye udspil har derfor været langtrukne og svære.

– Det er velkendt, at vi i Socialdemokratiet er mere kritiske over for udenlandsk arbejdskraft, end andre er, siger Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister.

Han fortsætter:

– Vi synes, at man skal passe på, hvor mange man lukker ind – og hvis de kommer, skal det være på ordentlige vilkår.

Med mandagens udspil vil regeringen lempe på beløbsgrænsen for, hvor meget en udlænding skal tjene for at kunne arbejde og bo i Danmark.

Det vil øge arbejdsudbuddet med omkring 500 personer, skønner regeringen.

Men netop dét aspekt rummer uenigheden mellem regeringspartierne.

Særligt har der været forskel på Moderaternes tilgang i forhold til Socialdemokratiet og Venstre.

Allerede i sommeren 2023 skabte Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen bølgegang i regeringen ved offentligt at presse på for mere international arbejdskraft.

For socialdemokraten Kaare Dybvad Bek er der ingen grund til at skjule, at forhandlingsforløbet har været præget af uenigheder med Moderaterne.

– De synes måske overordnet set, at det (udenlandsk arbejdskraft, red.) er mere positivt samlet. Så der har været uenigheder om det – det er der ikke nogen tvivl om, siger han.

I Moderaterne beretter uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, at det har været afgørende for partiet, at der blev tiltrukket international arbejdskraft for at kunne sikre vækst.

– Vi har været enormt fokuserede på at få landet en ordning, der gør en reel forskel i evnen til at kunne tiltrække international arbejdskraft.

Hun erkender, at “enhver” der følger dansk politik kan se, at der er forskellige tilgange til dét spørgsmål i regeringen.

Socialdemokraterne har været strengt optaget af, at den udenlandske arbejdskraft ikke måtte komme fra mellemøstlige eller nordafrikanske lande.

Det hensyn bunder også i et grundlæggende mere forskelligt verdenssyn, end man eksempelvis har i Moderaterne.

– Jeg tror, der er uenighed i vurderingen af, hvor store integrationsudfordringerne er i Danmark, siger Kaare Dybvad Bek og fortsætter:

– Jeg tror, vi synes, de er større, end man synes andre steder. Det er bare en politisk uenighed.

Venstres næstformand og økonomiminister, Stephanie Lose, betragter også uenighederne som åbenlyse.

– Det er velkendt, at partierne har forskellige indfaldsvinkler til tingene. Jeg afholder mig fra at give andre karakter, siger hun.

Hun vil dog gerne markere, hvad der har været vigtigt for hendes parti i denne brudflade mellem arbejdskraft, vækst og udlændinge:

– Vi går rigtig meget op i sammenhængskraften i det her land, og derfor mener vi, at når det kommer til international arbejdskraft, at vi har interesse i, at det sker på ordnede forhold.

Arla skruer op for sin produktion af flødeost på sit mejeri i Holstebro.

I alt vil mejerikoncernen udvide med 6500 kvadratmeter og 50 nye fuldtidsmedarbejdere.

Den samlede investering løber op i 440 millioner kroner.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Ifølge mejerikoncernen er der vækst i salget af flødeost på globalt plan. Derfor er der brug for øget produktionskapacitet for blandt andet Arlas Buko-brand.

– Vi har en meget stærk position i mange markeder i flødeost-kategorien, og med fortsat vækst i markedet er der behov for nye investeringer, siger Arlas landedirektør i Danmark, Henrik Lilballe Hansen, i pressemeddelelsen.

Der produceres hvert år omkring 119.000 ton flødeost på Arlas mejeri i Holstebro. Med udvidelsen vil der årligt blive produceret yderligere 16.400 ton flødeost, oplyser Arla.

Desuden produceres der også omkring 155.000 ton smør og smørbare produkter som Lurpak og Kærgården på mejeriet.

Udvidelsen af mejeriet forventes at være klar til brug i januar 2028, lyder det.

De 6500 nye kvadratmeter vil være fordelt på blandt andet en ny kontorbygning, mere lagerkapacitet og to nye produktionslinjer.

Arla står blandt andet bag mærkerne Lurpak, Buko, Puck og Cheasy.

Andelsmejeriet står over for en fusion med det tyske andelsmejeri DMK Group.

Fusionen vil skabe Europas største andelsmejerikoncern, som vil være ejet af 12.000 landmænd og omsætte for omkring 19 milliarder euro, svarende til 142 milliarder kroner.

Tidligere i juni oplyste Arla, at andelshaverne i de to koncerner havde stemt for den planlagte fusion.

Den planlagte fusion mangler dog fortsat den endelige godkendelse af konkurrencemyndighederne. Myndighedernes behandling af sagen ventes ifølge Arla afsluttet i første kvartal af 2026.

I månedsvis blev intetanende købere på netbutikken Flipsu.dk opkrævet et beløb til en abonnementsordning, fordi de havde givet deres kortoplysninger til butikken.

Det udløser nu en bøde til selskabet bag netbutikken, lige som der også konfiskeres et beløb på 1.675.000 kroner, oplyser Forbrugerombudsmanden mandag i en pressemeddelelse.

Det er Østre Landsret, som har afsagt endelig dom i sagen, som tidligere er blevet behandlet af byretten i Næstved.

Østre Landsret så med mildere øjne på sagen end Retten i Næstved og satte bøden ned fra 250.000 kroner til 100.000 kroner.

Også konfiskationsbeløbet – som svarer til det beløb, selskabet har tjent på sine ulovligheder – er sat ned fra de 3.17.606 kroner, som byretten nåede frem til.

Det er Forbrugerombudsmanden, som har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden.

– Med Østre Landsrets afgørelse er det endnu engang slået fast, at forbrugere, der handler på en netbutik, hvor der ved køb af varer er tilknyttet et abonnement, meget klart og tydeligt skal gøres opmærksom på abonnementet, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

– Hvis oplysningerne om abonnementet ikke er til stede under hele købsforløbet på netbutikken – eller træder i baggrunden i forhold til selve varerne – så er der tale om vildledende markedsføring, lyder det fra Torben Jensen.

Netbutikken Flipsu.dk solgte blandt andet kosmetikprodukter. Ud over at markedsføre produkterne på sin hjemmeside, promoverede Flipsu.dk sine varer på Facebook, Instagram, via Google Shopping ag på anden vis.

Når man foretog et køb, blev man tilmeldt et abonnement og opkrævet 89 kroner om måneden. Og det blev der ikke gjort tydeligt nok opmærksom på, lyder det i landsrettens dom.

Sagen stammer helt tilbage fra 2018, hvor Forbrugerombudsmanden politianmeldte sagen.

Det bliver formentlig lidt lettere for danske virksomheder at hente mere udenlandsk arbejdskraft. Det sker efter længere tids tovtrækkeri mellem regeringspartierne, som har forhandlet om den årelange strid.

Regeringen foreslår, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande udenfor EU sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner årligt. Det fremgår af pressemøde mandag.

– Det er et nybrud i den danske model, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Ordningen skal alene gælde for virksomheder, der er omfattet af en overenskomst under Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Dansk Arbejdsgiverforening.

Det er i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der betaler skat i Danmark, der særligt de senere år har løftet den danske økonomi med milliarder af kroner.

Det er dog begrænset, hvor mange flere ansatte aftalen ventes at tilføre, da arbejdsudbuddet ventes at blive 550 personer i 2030.

Emnet har i årevis været et stridspunkt mellem særligt Venstre, der gerne vil have mere arbejdskraft, og Socialdemokratiet, som ikke vil underminere de danske arbejdsmarked og gode forhold for danske arbejdstagere.

Begge partier har været betænkelige ved at øge indvandring fra menapt-landene, som er en række overvejende muslimske lande.

Siden Moderaternes indtog i dansk politik, har partiet og dets erhvervsbagland presset særligt på, og partiet foreslog for to år siden, at det skal gælde for virksomheder med overenskomst.

Også hensyn til fagbevægelsen har fyldt, men aftalen er klappet af med dem.

Både Venstre og Moderaterne, som gerne vil have mere udenlandsk arbejdskraft, afviser, at det er blevet til en mindre ordning end håbet under forhandlingerne.

– Du kalder det en lille ordning, men jeg er ret sikker på, at det er et gigantisk nybrud i forhold til, hvordan vi rekrutterer, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Ordningen skal sættes ud af kraft, hvis der kommer for mange arbejdsløse i Danmark, så udlændinge ikke kan tage danske job. Men ellers er der ikke noget loft ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V).

– Hvis vi kommer i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, så bliver denne ordning lukket ned, for så vil der være mere dansk arbejdskraft.

– Det ændrer ikke ved, at det er en ordning, der her og nu, hvor ledigheden er lav, giver virksomhederne mulighed for at rekruttere, siger Lose.

Selv om udenlandsk arbejdskraft har løftet dansk økonomi gevaldigt, så kommer væksten i høj grad fra udlændinge på andre ordninger.

– Den store vækst fra udenlandsk arbejdskraft kommer fra de 80 procent, der er europæere og fra dem, der er på beløbsordningerne, siger udlændingeminister Kaare Dybvad Bek.

Folketinget skal stemme om aftalen, men det ventes at blive formalia, da regeringen i forvejen har sikret sig et flertal.

Sikkerhedsstyrelsen kan fra tirsdag 1. juli bruge fiktive profiler på sociale medier i jagten på ulovligt salg af lattergas.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Et flertal i Folketinget banede tidligere på året vejen for, at styrelsen kan oprette falske profiler for at afsløre ulovligt salg.

Lattergasloven fra 2020 gør det ulovligt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private.

Sikkerhedsstyrelsen vil være til stede på platforme som Facebook, Instagram, Snapchat og TikTok, forklarer kontorchef Stine Pedersen.

– Vi vil være til stede dér, hvor salget foregår, og det er i høj grad på sociale medier.

– Kontrollen handler ikke om at overvåge unge, men om at sikre, at lattergas ikke bliver markedsført eller solgt ulovligt, siger Stine Pedersen i meddelelsen.

Hvis der konstateres ulovligt salg, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde platformen at ændre eller fjerne indholdet.

Der vil blive ført kontrol med både virksomheder og private, der omgår reglerne.

– Vi ser desværre stadig eksempler på salg, der går uden om reglerne, og det kan have alvorlige konsekvenser for især unge.

– Med de nye beføjelser kan vi gribe hurtigere ind over for ulovligt salg, siger Stine Pedersen.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at man det seneste halve år har haft succes med en lignende indsats mod puff bars – e-cigaretter til éngangsbrug.

Her har styrelsen krævet omkring 600 ulovlige salgsopslag på sociale medier fjernet.

Sikkerhedsstyrelsen fører også kontrol med, om der i fysiske butikker foregår ulovligt salg af tobak og alkohol til unge.

Styrelsen har siden 1. juli 2024 haft mulighed for at sende unge kontrolkøbere ud i butikker for at tjekke, om de kan købe produkterne.

Efter et halvt års kontrol kunne Sikkerhedsstyrelsen i januar konstatere ulovligt salg i mere end hver tredje butik.

Israel er interesseret i at normalisere forholdet til sine nabolande Libanon og Syrien.

Det siger Israels udenrigsminister, Gideon Saar, på et pressemøde mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den israelske udenrigsminister ser gerne en fredsaftale med nabolandene, men understreger, at de israelskbesatte Golanhøjder ikke vil være en del af en sådan aftale.

– I enhver fredsaftale vil Golanhøjderne forblive en del af staten Israel, siger Saar ifølge AFP.

Israel besatte det meste af Golanhøjderne under Seksdageskrigen i 1967 og har siden kontrolleret området.

I 1981 annekterede Israel området. Annekteringen er ikke anerkendt af FN.

Nogle husker måske fodboldlandsholdets smertelige nederlag til Spanien i 1980’erne og har muligvis fantaseret om fængselsstraffe til Emilio Butragueno og alle de andre, som dengang satte en stopper for de danske gulddrømme ved EM og VM.

Imidlertid var det en helt anden begrundelse, som mandag førte til fængselsdomme mod to mænd, som nu straffes for at bære spanske landsholdstrøjer i Storstrøm Fængsel sidste år.

Det drejer sig om to mænd på henholdsvis 26 og 40 år, der idømmes syv dages fængsel hver for at bære spanske landsholdstrøjer med numrene 26 og 62.

Mændene er dømt for at overtræde forbuddet om at videreføre en forbudt forening – i dette tilfælde rockergruppen Bandidos, som er midlertidig forbudt, mens der ved domstolene verserer en sag om at opløse rockergruppen.

Dommen mod de to mænd er afsagt mandag ved Retten i Nykøbing Falster.

Ifølge retten burde mændene vide, at røde trøjer med gule detaljer og netop de numre har tæt tilknytning til rockergruppen Bandidos og derfor kan betragtes som en måde at vise troskab til den forbudte gruppe.

Kun den 26-årige var mødt op i retten, og han forklarede, at hans trøje med nummer 26 havde en helt anden, men meget særlig årsag.

– Det nummer er helt særligt for mig, og markerer en mærkedag. Jeg friede til min forlovede den 26. oktober 2020, og det er derfor min trøje har det nummer. Det har intet med Bandidos at gøre, siger han.

Ligeledes siger han, at hverken han, eller nogle af de andre han kender fra Bandidos, kender til brugen af tallene 26 og 62 som et tilslutningssymbol.

Sagens anklager siger, at tallene bruges som erstatninger for de tilsvarende bogstaver i alfabetet, og derfor kan oversættes til ordene “Bandidos Forever” for nummer 26 og “Forever Bandidos” for nummer 62.

Under sin fremlæggelse af sagen siger han, at Bandidos i USA og Tyskland bruger farverne rød og gul som kendetegn, og at netop “2662” bliver brugt af de to grupperinger som alternativ til sloganet “Bandidos Forever Forever Bandidos (BFFB)”.

Noget den tiltalte ikke mente at kende noget til.

Han og den 40-årige mands forsvarer mener ikke, de kan straffes, da trøjerne er blevet leveret til dem af fængselspersonalet.

– Jeg så Spanien vinde EM på tv og ville gerne have en spansk trøje. Min forlovede bestilte den for mig med nummer 26 og afleverede den til personalet, som gav den videre den til mig, siger han.

Han hævder, at trøjen var blevet godkendt, og at han derfor havde fuld ret til at bære trøjen.

Det var indtil en af de ansatte studsede over, at der stod to mænd ved siden af hinanden i rød og gule trøjer med numrene 26 og 62, der fik det til at ligne betegnelsen 2662.

Retten købte ikke den 26-åriges forklaring, konfiskerer trøjerne og idømte dem begge ubetinget fængsel i syv dage.

Den 26-årige tog betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Cykelrytteren Christopher Juul-Jensen kan med sindsro tage til Roskilde Festival i denne uge, i og med at det ligger fast, at han ikke skal køre Tour de France, som begynder lørdag.

Jayco-holdet har udtaget sit Tour-hold mandag, og her figurerer danskerens navn ikke. Christopher Juul-Jensen har ellers kørt Tour de France alle årene siden 2019.

Christopher Juul-Jensen har tidligere udtalt til feltet.dk, at han har købt billet til Roskilde Festival, da han ikke regnede med at skulle køre Touren.

Heller ikke Asbjørn Hellemose eller Anders Foldager er udtaget til Jaycos Tour-hold, som er bygget op omkring klassementrytteren Ben O’Connor og sprinteren Dylan Groenewegen.