Seneste nyheder

Cykelrytteren Christopher Juul-Jensen kan med sindsro tage til Roskilde Festival i denne uge, i og med at det ligger fast, at han ikke skal køre Tour de France, som begynder lørdag.

Jayco-holdet har udtaget sit Tour-hold mandag, og her figurerer danskerens navn ikke. Christopher Juul-Jensen har ellers kørt Tour de France alle årene siden 2019.

Christopher Juul-Jensen har tidligere udtalt til feltet.dk, at han har købt billet til Roskilde Festival, da han ikke regnede med at skulle køre Touren.

Heller ikke Asbjørn Hellemose eller Anders Foldager er udtaget til Jaycos Tour-hold, som er bygget op omkring klassementrytteren Ben O’Connor og sprinteren Dylan Groenewegen.

Vestas sendes ned på børsen mandag, efter at detaljer i det seneste udkast til et amerikansk lovforslag er blevet præsenteret.

Klokken 10.45 falder Vestas-aktien omkring 5,4 procent.

Udkastet til lovforslaget, som af præsident Donald Trump er blevet kaldt “Big, Beautiful Bill”, er i løbet af lørdag og søndag amerikansk tid blevet læst højt i senatet i USA.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, ligger teksten ikke langt fra det værst tænkelige scenarie for industrien for landvind i USA.

Han skriver i en analyse, at aktien inden mandagens handel ligger på et prisniveau, der nærmest afspejler, at selskabet ikke får flere ordrer i USA.

– Så galt forventer vi ikke, at det går, men vi er meget overraskede over den næsten ekstreme politiske omvæltning for landvindindustrien, som Trump-administrationen er tæt på at lykkes med, skriver Jacob Pedersen i analysen.

– Det ligger reelt ikke langt fra de værst tænkelige scenarier, lyder det videre.

Ifølge aktieanalysechefen indeholder lovforslaget blandt andet et krav om, at vindprojekter skal være “placed in service” senest ved udgangen af 2027 for at få del i den amerikanske støtteordning PTC.

Det bliver ifølge Jacob Pedersen afgørende for aktivitetsniveauet inden for landvind i 2027 og 2028, hvordan “placed in service” bliver fortolket.

Jacob Pedersen anser det som forventeligt, at en stor del af de projekter, som ikke er påbegyndt, før loven vedtages, og ikke realistisk kan være færdige inden 2027, må skrinlægges.

– I den forstand er det en meget brat afsporing af støtten til landvindindustrien, skriver han.

Et nyt studie foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Universitetet i Sao Paulo påviser alvorlige mangler i forsøg med ADHD-patienter.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det dansk-brasilianske studie har gransket 292 forsøg med behandling af voksne ADHD-patienter.

Det er behandling, som eksempelvis omfatter medicin og psykoterapi.

I over halvdelen af forsøgene kan der ifølge forskerne stilles spørgsmålstegn ved, om de medvirkende forsøgspersoner rent faktisk har ADHD.

– Det betyder jo, at man i disse studier reelt ikke ved, hvad den behandling, man har testet, virker eller ikke virker på, siger lektor og seniorforsker Mads Gram Henriksen til Ritzau.

Det er ifølge forskerne bag studiet afgørende, at diagnosen ADHD er korrekt stillet hos forsøgspersonerne, når man skal teste behandling af netop ADHD.

Men i halvdelen af studierne har man ifølge forskerne ikke sikret sig en grundig udredning af patienterne inden forsøgene.

I nogle tilfælde var det patienternes egne vurderinger, der ifølge forskerne lå til grund for deres deltagelse i forsøget.

Og i et enkelt tilfælde blev diagnosen ifølge forskerne stillet ved hjælp af en computer.

Det er alvorlige mangler, der er blevet påvist, lyder det fra professor og ledende overlæge Julie Nordgaard.

– Særligt i en situation, hvor en diagnose som ADHD til voksne er i eksplosiv vækst, er der grund til at være meget grundig og stå på et solidt fundament.

– Ellers risikerer vi, at alt for mange mennesker får den forkerte diagnose, og så kan vi ikke give dem den mest effektive behandling. Eller de risikerer at få unødvendig behandling, som giver bivirkninger, siger hun i pressemeddelelsen.

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som viser sig ved koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet.

Antallet af børn og unge under 18 år med ADHD er ifølge Psykiatrifonden mere end tredoblet i Danmark de seneste ti år.

Flere og flere voksne får også stillet diagnosen. På verdensplan anslår man, at over 300 millioner voksne mennesker har sygdommen.

Dalai Lama antyder mandag, at institutionen omkring ham vil fortsætte, når han en dag ikke længere er i live.

Det siger han under en tidlig fejring af sin 90-års fødselsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Hvad der angår Dalai Lama-institutionen, vil der være en form for ramme, inden for hvilken vi kan tale om dens fortsættelse, siger han.

AFP kalder udtalelsen fra Dalai Lama, der er den spirituelle leder af Tibet, “den hidtil stærkeste indikation på, at den 600 år gamle institution vil fortsætte efter hans død”.

Den spirituelle leder har flere gange understreget, at institutionens overlevelse afhænger af dens popularitet blandt folket.

Ifølge AFP forventes det, at Dalai Lama vil komme med en afgørelse om dette på onsdag.

Dalai Lama blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som blot toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

I 1950 blev han som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 gjorde befolkningen i Tibet oprør mod den kinesiske besættelsesmagt for at beskytte deres religiøse overhoved. Oprøret blev dog slået ned af den kinesiske hær.

Samme år flygtede Dalai Lama over Himalaya til Indien.

Her etablerede han en regering i eksil, som kæmpede for at vinde Tibet tilbage. Sidenhen har det ændret sig til et krav om øget selvstændighed.

De seneste 60 år har Kina “moderniseret” Tibet og koloniseret landet med millioner af kinesiske indvandrere. Tibetanere er i dag en klar minoritet i regionen.

Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen kræver to millioner kroner i erstatning fra advokat, og den strid bliver efter alt at dømme afgjort inden jul.

Af Højesterets retsliste fremgår det nemlig, at sagen mellem Jes Dorph-Petersen og advokat Yvonne Frederiksen behandles ved et retsmøde den 1. december. Typisk afsiges der dom i Højesteretssager efter en uge.

Jes Dorph-Petersen blev fyret fra sin stilling i det produktionsselskab, som leverede programmet “Go’ aften Live” til TV 2, efter en advokatundersøgelse foretaget af tv-stationen.

Undersøgelsen beskæftigede sig med seksuelle krænkelser på tv-stationen gennem tiden og førte til at flere navne – nogle i ubemærkethed, andre under større bevågenhed – forsvandt fra skærmen.

Mest opsigtsvækkende var nok Jes Dorph-Petersens exit. Blandt andet stod han frem i et stort interview i dagbladet Politiken, og han var også nævnt med navns nævnelse i dokumentarserien “MeToo: Sexisme bag skærmen”, der udkom i 2021.

I forbindelse med advokatundersøgelsen havde to tidligere praktikanter fortalt til advokat Yvonne Frederiksen, at de i årene 2001 og 2003 var blevet krænket af Jes Dorph-Petersen.

På baggrund af undersøgelsen konkluderede advokat Yvonne Frederiksen, at der var et sagligt grundlag for at fyre Dorph.

Men undersøgelsen var i strid med de principper, som kaldes for “god advokatskik”. Det først Advokatnævnet, siden Østre Landsret og senest Højesteret slået fast.

Yvonne Frederiksen gav nemlig ikke Jes Dorph tilstrækkeligt med oplysninger om, hvilke handlinger han konkret blev beskyldt for, og hun gjorde ikke tilstrækkeligt rede for, hvorfor hun mente, at der var en saglig fyringsgrund.

– Jeg syntes, at Yvonne Frederiksens reaktion fra starten var en mistro, og at hun ikke tog mig alvorligt, når jeg sagde, at jeg ikke kunne huske den episode. Alt hvad jeg sagde, blev mødt med skepsis, lød det fra Dorph, da han i januar afgav forklaring i landsretten.

Udkommet af forløbet om god advokatskik blev en bøde på 20.000 kroner til Yvonne Frederiksen.

Sideløbende med sagen om advokatundersøgelsen har Jes Dorph-Petersen haft et verserende søgsmål rettet mod Yvonne Frederiksen.

I marts afgjorde Østre Landsret sagen til fordel for advokaten, der er ansat i advokatfirmaet Norrbom Vinding. Selv om der var handlet i strid med god advokatskik, så havde advokaten ikke handlet ansvarspådragende, lød konklusionen.

Men Jes Dorph-Petersen opgav ikke at få erstatning, blandt andet for den løn, han mistede ved sin fyring. Da han blev pillet af skærmen, tjente han på den pæne side af 100.000 kroner om måneden.

Fordi sagen er blevet vurderet som principiel og blev indledt ved landsretten i stedet for ved byretten som normalt, så kunne Jes Dorph-Petersen uden videre anke den til Højesteret.

Når sagen begynder til december, flankeres Jes Dorph-Petersen af advokat Mads Pramming. Han er ny i forhold til sagen i byretten, hvor Jes Dorph-Petersen blev repræsenteret af advokat Julie Stage, som imidlertid ikke har møderet for landets øverste retsinstans.

Underholdningsprogrammet “Vild med dans” vender tilbage for sidste gang til september.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Programmet er rullet over skærmen siden 2005. Den kommende sæson bliver den 22.

Ændringen kommer for gøre plads til ny underholdning.

– Vi vil på TV 2 fortsat samle danskerne om fælles oplevelser og samtaler, og det er derfor vores fornemmeste opgave at forny og udvikle vores programtilbud i takt med danskernes behov, siger TV 2’s programdirektør Dorthe Thirstrup i meddelelsen.

– Vi siger derfor farvel til et ikonisk program, men ikke til idéen om fælles tv-oplevelser. Fremover vil vi tilbyde velkendt underholdning som “Stormester”, “Forræder” og “X Factor”, og så glæder vi os også til at kunne præsentere to helt nye underholdningsformater for hele familien efter sommerferien, tilføjer programdirektøren.

TV 2 byder op til sidste dans med værterne Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud i front.

Den nye og sidste sæsons dommerpanel består af Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen, der skal kaste et sidste blik på ti dansepar, der endnu ikke er blevet offentliggjort.

Finalen bliver foran 3000 publikummer i Forum Horsens til november.

– Det bliver en finaleaften fuld af glæde og taknemmelighed – og så skal vi selvfølgelig også finde den sidste vinder af “Vild med dans” nogensinde, siger TV 2’s redaktør på “Vild med dans”, Mads Elias Højbjerg Ravn.

Første afsnit løber over skærmen 26. september.

Årets nydansere offentliggøres senere på sommeren, oplyser TV 2.

Danmark har verdens højeste bogmoms, og det dur ikke ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som vil arbejde for, at den bliver fjernet.

Det er for tidligt at sige, hvorvidt det bliver en del af forhandlingerne om finansloven, men ministeren kalder det en “markant melding”.

– Jeg vil som minister enormt gerne have, at den gave, det er at læse og kunne fordybe sig, bliver givet til endnu flere.

– Derfor vil jeg arbejde for, at vi kommer til at afskaffe momsen på bøger, siger han til Politiken.

Boghandlere, forlæggere og forfattere har i årtier anbefalet at fjerne bogmomsen uden at vinde opbakning.

I maj anbefalede en arbejdsgruppe for litteratur at fjerne momsen på 25 procent på styksalg af både trykte og digitale bøger. Det kan give bogen og læsningen et boost, lød det i rapporten.

I Sverige nedsatte man i 2001 momsen til seks procent. Ifølge en analyse fra boghandler- og forlæggerforeningen blev der solgt flere bøger, men de blev købt af dem, der i forvejen læste.

At skabe nye læsere kræver ekstra tiltag, var erfaringen.

I dag har Danmark verdens højeste bogmoms. I Finland, Sverige og Norge, der også har en standardmoms på 25 procent som i Danmark, er bogmomsen henholdsvis 14 procent, seks procent og 0 procent.

Det vil koste statskassen op mod 300 millioner kroner årligt at fjerne momsen på bøger, anslår ministeren.

Spørgsmålet er, om man vil få mere ud af at bruge pengene på bedre skolebiblioteker og flere skolebibliotekarer for at indfange nye målgrupper.

– Det er ikke sikkert, at afskaffelsen af bogmoms alene vil vende udviklingen. Men den er en del af det terræn, der skal forceres, før vi kommer ud af læsekrisen, siger Jakob Engel-Schmidt til Politiken.

Ministeren har desuden afsat 24,4 millioner kroner til at styrke læsekulturen og læseglæden hos børn, unge og familier.

Det fremgår mandag ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet. Pengene kommer fra udviklingsmidlerne til folke- og skolebiblioteker og relevante aktører kan søge dem.

– Vi befinder os i en læsekrise, som er dybt bekymrende. Vores børns lyst til at læse falder, og det er skidt, for det betyder, at de bruger for meget tid på skærmene og bliver dårligere til at læse, siger han i pressemeddelelsen.

Åbningen på årets Wimbledon-turnering ser ud til at blive den varmeste i historien.

Det skriver BBC.

Der er nemlig ventet temperaturer på 34-36 grader mandag og tirsdag i London, hvor den engelske grand slam-turnering spilles.

Holger Rune og Elmer Møller skal i aktion mandag, mens Clara Tauson og August Holmgren spiller deres respektive kampe i første runde tirsdag.

Ifølge nyhedsbureauet NTB er den hidtil varmeste åbningsdag ved Wimbledon målt til 29,3 grader. Det var 29,3 grader i 2001.

Den varmeste dag i turneringen nogensinde fandt sted 1. juli 2015, hvor der blev mål 35,7 grader.

Efter planen bliver Elmer Møller første dansker i aktion. Klokken 12 mandag dansk tid møder han amerikanske Frances Tiafoe, der er nummer 12 i verden.

Danskeren er nummer 117 på den seneste verdensrangliste. Kampen er den første på bane 12. Det er første gang, spillerne møder hinanden.

Holger Rune, der er ottendeseedet, møder Nicolas Jarry fra Chile. Jarry er nummer 143 i verden.

Kampen er nummer to på bane 3, så en forventet kampstart kan blive omkring klokken 14 dansk tid. Holger Rune har vundet den hidtil eneste kamp mellem spillerne. Det var i 2024.

Canada har kasseret planer om en skat på digitale ydelser, der ville ramme amerikanske virksomheder. Det skete kun få timer før, at skatten skulle være trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skatten droppes i et forsøg på at sætte skub i handelsforhandlinger med nabolandet USA.

I en udtalelse oplyser Canadas finansministerium således, at landets premierminister Mark Carney og USA’s præsident, Donald Trump, vil fortsætte forhandlinger for at nå frem til en aftale inden 21. juli.

Fredag meddelte Trump, at USA omgående afbrød alle forhandlinger med Canada. Han begrundede det med netop Canadas snarlige skat på digitale ydelser.

Den såkaldte digital services tax (DST) skulle gælde tre procent af indtægterne fra digitalte ydelser, som en virksomhed tjener på canadiske brugere, hvis indtjeningen er over 20 milliarder dollar på et kalenderår, skriver Reuters.

Det skulle gælde med tilbagevirkende kraft tilbage til 2022.

Det ville blandt andet have påvirket amerikanske techgiganter som Amazon, Meta, Google og Apple.

DST skulle være trådt i kraft sent søndag lokal tid – men mandagens opkrævning vil blive bremset, siger finansministeriet, og finansminister François-Philippe Champagne vil i stedet præsentere lovgivning, som på sigt annullerer den.

– DST blev annonceret i 2020 for at imødegå det faktum, at mange store teknologivirksomheder, der opererer i Canada, ellers ikke ville betale skat af indtægter genereret fra canadiere, lyder det.

Trump har sagt, at han opfatter skatten som et direkte angreb, og at Canada med skatten kopierer EU. Han har også sagt, at han vil fastsætte en ny toldsats for canadiske varer.

Sammenbruddet i handelsforhandlingerne mellem de to lande er sket, efter at Carney og Trump mødtes til et G7-topmøde i juni, hvor Carney sagde, at de var blevet enige om at indgå en ny aftale inden for 30 dage.

USA skal udelukke yderligere angreb på Iran, hvis repræsentanter fra de to lande igen skal sætte sig ved forhandlingsbordet.

Sådan lyder meldingen fra Irans viceudenrigsminister Majid Takht-Ravanchi i et interview med BBC, der er offentliggjort natten til mandag.

USA’s præsident Donald Trumps administration har ifølge den iranske viceudenrigsminister gennem forhandlere rakt ud til Iran med et ønske om at genoptage forhandlinger om en atomaftale.

Administrationen mangler ifølge Takht-Ravanchi at give sin holdning til kende i forhold til yderligere angreb på landet, mens eventuelle forhandlinger finder sted.

USA og Iran har i de seneste måneder forhandlet om en atomaftale. Ingen forhandlinger har fundet sted, siden Israel 13. juni angreb Iran.

Sidenhen blev USA også direkte involveret i konflikten, da amerikanske bombefly for lidt over en uge siden angreb tre iranske atomanlæg. Tirsdag indledte Iran og Israel en våbenhvile.

Trump sagde fredag, at han ikke vil tøve med igen at rette angreb mod Irans atomanlæg, hvis det iranske styre fortsætter med at berige uran.

Takht-Ravanchi siger i interviewet med BBC desuden, at Iran under eventuelt fremtidige forhandlinger vil insistere på fortsat at kunne berige uran.

– Niveauet kan diskuteres, kapaciteten kan diskuteres, men at sige, at vi ikke skal berige, at vi skal have nul berigelse, og hvis vi ikke er enige, vil vi blive bombet – det er jungleloven, siger Takht-Ravanchi til BBC.

Iran har insisteret på, at berigelsen sker til fredelige formål, og at landet ikke vil forsøge at udvikle atomvåben.

Netop spørgsmålet om berigelse af uran har været et stort stridspunkt i forhandlingerne om en atomaftale.

Iran har konsekvent afvist at underskrive en atomaftale, der kræver, at landet fuldstændig skal stoppe dets berigelse af uran.

Modsat har blandt andre Steve Witkoff, der er USA’s udsending i Mellemøsten og har ledet forhandlingerne, tidligere sagt, at USA ikke kan godkende så meget som én procents uranberigelse fra Iran.

USA’s mål med forhandlingerne, der for nuværende er gået i stå, var at forhindre, at Iran gennem uranberigelse bliver i stand til at producere atomvåben.

Aftalen skulle erstatte en tidligere atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af i sin første embedsperiode i 2018.

To brandfolk er blevet dræbt, og en tredje er blevet såret, efter at de blev ramt af skud fra en snigskytte, mens de forsøgte at slukke en brand i Idaho i USA.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Brandfolkene var i gang med at slukke en skovbrand i Canfield-bjergområdet, da de blev angrebet.

Det oplyser Robert Norris, som er distriktspolitichef i amtet Kootenai, Robert Norris, ifølge AFP.

Den indledende efterforskning peger ifølge Norris på, at der er tale om en enkelt gerningsperson, som affyrede skuddene.

Ifølge Reuters siger politichefen, at den mistænkte er død. Der er dog endnu ikke flere oplysninger herom.

Politiet mener, at den mistænkte selv havde påsat den brand, som brandfolkene rykkede ud til, og der dermed er tale om det, de kalder et bagholdsangreb. Motivet er ukendt.

Den sårede brandmand er kommet alvorligt til skade men er ikke i livsfare, lyder det.

Tidligere natten til mandag skrev Idahos guvernør, Brad Little, på det sociale medie X, at flere brandfolk var blevet angrebet, da de rykkede ud til en brand i Coeur d’Alene.

– Dette er et afskyeligt, direkte angreb mod vores modige brandfolk. Jeg beder alle i Idaho om at bede for dem og deres familier, mens vi venter på mere information.

– Da situationen stadig udvikler sig, opfordres I til at holde jer fra området, så politiet og brandfolkene kan gøre deres arbejde, lød det.

Norris og andre embedsmænd opfordrede tidligere borgere, der befinder sig i området, til at søge ly, indtil skyderiet var forbi.

Tidligt mandag morgen dansk tid lyder det, at der ikke længere er nogen fare i lokalområdet.

Skyderier er udbredt i hele USA, hvor der i de fleste stater blot er få hindringer ved køb af skydevåben.

Ifølge databasen Gun Violence Archive (GVA) har der i 2025 været 189 masseskyderier i USA. Et masseskyderi defineres af GVA som hændelser, hvor mindst fire personer ud over gerningspersonen selv er blevet dræbt eller såret.

Oplæsningen af et omfattende republikansk lovforslag i USA’s senat begyndte lørdag amerikansk tid, varede natten over og sluttede søndag eftermiddag.

I alt tog det 15 timer og 55 minutter for Senatets kontoransatte at oplæse lovpakken, som af præsident Donald Trump kaldes “Big, Beautiful Bill”, før debatten om indholdet kunne gå i gang.

Det skriver det amerikanske medie The Hill.

Demokraterne havde lørdag krævet, at den 940 sider lange lovpakke, som samtlige demokratiske senatorer har stemt imod, blev læst op.

Oplæsningen gik i gang lørdag før midnat lokal tid og sluttede lidt efter klokken 15.00 søndag eftermiddag – klokken 21.00 dansk tid.

Den republikanske flertalsleder i Senatet, John Thune, takker de forskellige kontoransatte, der hen over natten, formiddagen og eftermiddagen bidrog til oplæsningen.

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de kontorfolk, der blev oppe hele natten for at læse forslaget og bringe os hertil.

– Jeg ved, at det var lang nat, og at vi ikke er færdige endnu, men de skal vide, at Senatet værdsætter deres dedikation, deres udholdenhed og deres tjeneste, siger John Thune.

Efter oplæsningen er Senatet søndag gået i gang med en debat.

Debatten om lovpakken ventes ifølge The Hill at tage op til 20 timer.

Republikanerne har flertal i begge Kongressens kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, men den store lovpakke har foreløbig ikke fået fuld opbakning internt i partiet.

I maj blev lovforslaget vedtaget i Repræsentanternes Hus med et snævert flertal på 215 for og 214 imod. Dengang stemte to republikanere imod.

Lørdag fik lovpakken støtte fra et smalt flertal i Senatet i en indledende procedureafstemning med 51 stemmer for og 49 imod. Her stemte to af Senatets 53 republikanske senatorer imod.

Hvis lovpakken ender med at få endeligt grønt lys i Senatet, vil den blive sendt videre til Repræsentanternes Hus. Her skal der stemmes om den en sidste gang, inden den kan ryge videre til Trump i Det Hvide Hus til godkendelse.

Republikaneren Thomas “Thom” Tillis, der er senator i den amerikanske delstat North Carolina, genopstiller ikke ved midtvejsvalget til Senatet næste år.

Det skriver han på det sociale medie X, efter at USA’s præsident, Donald Trump, udtalte voldsom kritik af senatoren søndag dansk tid.

Tillis er en af de to republikanere, der søndag stemte imod at debattere en lovpakke, som af Trump kaldes “Big, Beautiful Bill”.

I opslaget nævner Tillis ikke Trumps kritik som årsag. Tillis skriver, at han ønsker mere tid med familien.

Han opridser flere tværpolitiske samarbejder, som han har været med til at få gennemført.

– Nogle gange har de tværpolitiske initiativer fået mig i problemer med mit eget parti, men jeg ville ikke ændre et eneste af dem, skriver han.

Trump hilser Tillis’ beslutning velkommen på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Gode nyheder! “Senator” Thom Tillis genopstiller ikke, skriver han.

Søndag udtalte Trump skarp kritik af Tillis som følge af procedureafstemningen om lovpakken, hvor 51 stemte for, og 49 stemte imod. Tillis og republikaneren Randal “Rand” Paul stemte imod sammen med Demokraterne.

– Thom Tillis har skadet North Carolinas fantastiske folk, lød det fra Trump.

– Tillis taler og brokker sig, men handler ikke!, skrev Trump og kritiserede også den anden republikaner, der stemte imod, Rand Paul.

Det er nedskæringer i Medicaid, som er årsag til, at Tillis ikke kan bakke op om lovpakken, skrev han i et opslag på X lørdag. Medicaid er sundhedsforsikringen for den dårligst stillede del af befolkningen.

Demokraterne, der hverken har flertal i Senatet eller Repræsentanternes Hus, har også kritiseret lovforslaget for især at skære i Medicaid og at gøre det sværere for de fattigste borgere at få adgang til fødevareprogrammer.

Kritikken går også på, at skattelettelserne udelukkende vil komme de rigeste amerikanere til gode.

Mindretalslederen i Repræsentanternes Hus, demokraten Hakeem Jeffries, har kaldt lovpakken for et hensynsløst, regressivt og forkasteligt skattefupnummer fra Republikanerne og har lovet at bruge lovforslaget imod Republikanerne ved midtvejsvalget næste år, skriver BBC.

Debatten om lovpakken er natten til mandag dansk tid i fuld gang og ventes at trække i langdrag. Demokraterne har krævet, at lovforslaget, der er 940 sider langt, læses op. Derefter skal det debatteres.

En afstemning i Senatet ventes tidligst at finde sted mandag lokal tid, har flere medier skrevet.

Hvis lovpakken efter debatten ender med at få endeligt grønt lys i Senatet, vil den blive sendt videre til Repræsentanternes Hus.

Her skal der stemmes om den en sidste gang, inden den kan ryge videre til Trump i Det Hvide Hus til godkendelse.

47.000 nordmænd fik oplyst forkerte og for store pengepræmier i fredagens Eurojackpot i Norge.

Det oplyser Norsk Tipping søndag aften til TV 2 Norge.

Tidligere havde den statslige spiltjeneste meldt ud, at 16.000 personer var blevet ramt af fejlen.

– Vi fik korrigerede oplysninger søndag, så det rigtige tal er 47.000, siger kommunikationschef Anne Marit Sletten til TV 2 Norge.

Det var ifølge Norsk Tipping en kode, der omregner euro til norske kroner, der forårsagede fejlen, så kunderne fik oplyst for høje pengepræmier. Fejlen betegnes som menneskelig.

Tusindvis fik at vide, at de havde vundet en millionpræmie med kun to rigtige lottotal samt et tillægstal.

Ifølge avisen VG fik 28.217 personer besked om, at de har vundet over 2,5 millioner norske kroner (1,6 millioner danske kroner, red.) med tre rigtige lottotal plus et tillægstal.

Tre personer fik at vide, at de havde vundet 72 milliarder norske kroner, viser et skærmbillede, som VG fik tilsendt.

De forkerte beløb blev fjernet fra Norsk Tippings hjemmeside fredag aften, og natten til lørdag var de rigtige beløb lagt op, oplyser spiltjenesten.

Klokken 04.30 natten til lørdag var de fleste præmier blevet udbetalt, lyder det videre.

Fredag aften kaldte Norges kulturminister, Lubna Jaffery, fejlen for uacceptabel.

Atle Hamar, direktør i Norges lotteri- og stiftelsestilsyn, har udtalt, at det vil tage tid at genoprette tilliden til Norsk Tipping efter fredagens fejl.

Tonje Sagstuen, administrerende direktør i Norsk Tipping, valgte lørdag at trække sig.

– Jeg er frygtelig ked af det, fordi vi har skuffet så mange. Jeg forstår godt, at folk er sure på os, sagde Tonje Sagstuen lørdag i en pressemeddelelse.

Søndag aften har en mand afgivet skud mod en kiosk på Sankt Hans Gade på Nørrebro i København.

Det oplyser Anders Frederiksen, vagtchef ved Københavns Politi.

Manden var maskeret, iført helt sort tøj og kørte på en cykel, da han afgav skud.

Politiet fik anmeldelsen klokken 21.24, oplyser vagtchefen.

– Da vi kom hen på stedet, konstaterede vi, at der var minimum et skudhul i facaden, så vi er i gang med at lave nogle tekniske undersøgelser og vidneforklaringer, siger han.

Politiet kan ikke oplyse, om der befandt sig personer inde i kiosken, men der er ikke meldinger om personskader.

– Det virker umiddelbart, som om man blot havde til hensigt at skyde mod facaden og ikke decideret skyde mod en person, siger Anders Frederiksen.

Der er ikke fare for folk i området, understreger han.

I forbindelse med efterforskningsarbejdet havde politiet spærret dele af Ravnsborggade, Ryesgade og Sankt Hans Gade af.

Afspærringerne er ophævet, og politiet er ikke længere til stede, oplyser Anders Frederiksen kort efter klokken 00.30.

– Vi er i gang med at sikre sporene fra området, og så pågår der yderligere efterforskning, siger han.

Politiet har tidligt natten til mandag ikke anholdt nogen i sagen.

Der var fejl med medicinering i mere end hvert andet tilsynsbesøg på plejehjem sidste år.

Det skriver Politiken på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds årlige erfaringsopsamling for 2024, der offentliggøres mandag.

Styrelsen foretog sidste år 191 tilsynsbesøg.

Her fandt man fejl i journaler vedrørende ordineret medicin og medicinlister ved 52 procent af besøgene.

Dertil var der fejl i håndteringen og opbevaringen af medicin ved 59 procent af besøgene.

Omfanget er “helt uacceptabelt”, mener Charlotte Hjort, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

– Det er til fare for patientsikkerheden, når en borger enten får for lidt, for meget, forkert eller for gammel medicin – eller de på plejehjemmet ikke er klar over, om de har givet den medicin, som lægen har ordineret, siger hun til Politiken.

Politiet undersøgte søndag aften en “særlig hændelse” på Roskilde Station.

Det skriver B.T.

I den forbindelse var stationen afspærret, men afspærringen er nu ophævet, oplyser Christian Thorup, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

– Vi har været deroppe, og vi har ikke fundet noget mistænkeligt, så vi har ophævet afspærringen, siger vagtchefen til mediet

Politiet rykkede talstærkt ud efter en anmeldelse fra en, der mente at have set noget mistænkeligt.

Men der blev ikke fundet noget mistænkeligt, skriver Ekstra Bladet.

Togene mellem Roskilde og Københavns Hovedbanegård holdt kortvarigt stille, men kører ifølge Rejseplanen igen.

Både politi, ambulancer og en brandbil var til stede på Roskilde Station i forbindelse med hændelsen, skriver B.T.

45 mennesker er på få dage omkommet på grund af kraftige regnskyl og oversvømmelser i Pakistan, hvor monsunregnen er begyndt at falde.

Det meddeler pakistanske katastrofemyndigheder søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flest dødsofre er fundet i provinsen Khyber Pakhtunkhwa, der ligger nær grænsen til Afghanistan. Her er ti børn blandt de i alt 21 døde.

14 af de omkomne blev fundet i Swat-dalen. Pakistanske medier skriver om, hvordan pludselige oversvømmelser skyllede hele familier væk, der befandt sig ved en flodbred.

Yderligere 13 dødsfald er siden onsdag registreret i Punjab, der er Pakistans mest folkerige provins. Den ligger langs grænsen til Indien.

Otte af ofrene i Punjab er børn. de døde, da vægge eller lofter kollapsede ned over dem i den kraftige regn.

De fem voksne ofre blev ofre for oversvømmelser, oplyser myndigheder.

11 andre mennesker, hvis død tilskrives monsunregnen og de efterfølgende oversvømmelser, er registreret i de to provinser Sindh og Baluchistan.

I sidste måned døde mindst 32 mennesker i kraftigt uvejr i Pakistan, der blandt andet også oplevede et voldsomt haglvejr i foråret.

Det sydøstasiatiske land er et af de lande i verden, der er mest sårbar over for konsekvenserne af global opvarmning og klimaforandringer.

Landets 240 millioner indbyggere oplever stadig hyppigere ekstremt vejr.

AFP

Salget af de sprøjtemidler, som er på EU’s og Miljøstyrelsens lister over de “mest problematiske”, er steget markant i Danmark.

Det skriver Information på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen.

I 2023 blev der solgt over 354 ton af de mest problematiske stoffer i Danmark. Det svarer til en samlet stigning på næsten 30 procent sammenlignet med basisårene 2015-2017.

Stigningen er sket på trods af en målsætning i EU om, at forbruget af de farlige pesticider skal halveres frem mod 2030.

Udviklingen kommer ikke bag på Rasmus Nordqvist, der er medlem af Europa-Parlamentet for SF. Han mener, at regeringen må sætte ind.

– Den danske minister bør ringe med alle alarmklokker og se på, hvad man kan gøre ved det her, siger han til Information.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender, at udviklingen går den forkerte vej.

– Det er et alvorligt problem, at forbruget af de problematiske pesticider bliver ved med at stige, skriver han i en kommentar til Information.

Ministeren mener, at de nye tal viser, at der “helt åbenlyst skal mere til”.

– Det vil jeg drøfte med aftalekredsen, når vi skal forhandle en ny sprøjtemiddelstrategi, lyder det fra Magnus Heunicke til Information.

De pesticider, som betragtes som de “mest problematiske” er blandt andet stoffer, der klassificeres som kræftfremkaldende eller skadelige for evnen til at få børn.

Det kan også skyldes, at stoffet giver anledning til bekymring, for eksempel “en høj potentiel risiko for grundvandet”.

Magnus Heunicke oplyser til Information, at man i øjeblikket overvejer, om man skal skride ind med forbud for flere af de problematiske stoffer.

Det drejer sig blandt andet om sprøjtemidler med et PFAS-aktivstof og stoffet propyzamid, der udgør en større del af det samlede forbrug af sprøjtemidler.

Det grønlandske regeringsparti Siumut har søndag valgt ny formand.

Det bliver 59-årige Aleqa Hammond, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Hun gør dermed comeback som formand for partiet.

Aleqa Hammond var formand for Siumut fra 2009 til 2014 og sad som landsstyreformand fra 2013, inden hun måtte træde tilbage efter en udgifts- og bilagssag. Hun har siden forsøgt at vende tilbage til toppolitik.

Hun vinder med stemmerne 23-19 over Vivian Motzfeldt, skriver Sermitsiaq.

Dermed må fungerende formand Vivian Motzfeldt træde tilbage efter søndagens valg, hvor Ineqi Kielsen er valgt som politisk næstformand, skriver Sermitsiaq.

Siumut, som er søsterparti til danske Socialdemokratiet, er det traditionelt magtbærende parti i Grønland.

Tidligere på året trådte Erik Jensen tilbage som formand, da partiet led det største valgnederlag nogensinde ved valget i Grønland i marts.

Formandsvalget i Siumut fandt sted på et ekstraordinært landsmøde i Nuuk. Det skulle have været afholdt lørdag, men blev forsinket på grund af dårligt vejr og transportudfordringer, hvilket betød, at flere delegerede først ankom søndag.

Siumut har haft interne magtkampe siden før valget i 2021.

Ved det seneste valg i marts fik partiet en historisk vælgerlussing og blev reduceret til det næstmindste parti i Inatsisartut, som er Grønlands parlament.

Ifølge TV 2 er Siumuts nye formand blevet omtalt som “en kvinde, hugget i grønlandsk granit”, med et hjerte, der banker for de svageste i samfundet.

Hun har også været kendt som en regeringsleder, der ofte ytrede sig om og talte positivt for grønlandsk selvstændighed.

Aleqa Hammond trak sig fra som formand i 2014 efter en sag om, at hun havde brugt penge fra selvstyrets kasse til private formål.

Det var omkring 100.000 kroner, som blandt andet var brugt på flybilletter og hoteludgifter.

I 2015 stillede hun op for Siumut ved folketingsvalget og opnåede valg til en af de to grønlandske pladser på Christiansborg.

Hun blev ekskluderet fra Siumut i 2016 efter en ny sag om misbrug, denne gang af Folketingets kreditkort. Her var der tale om cirka 13.000 kroner.

I mellemtiden stillede hun uden held op til valg i Grønland.

Hammond stillede også op til Folketinget i 2019, men blev ikke genvalgt.

Hun vendte tilbage til Siumut i 2021.