Seneste nyheder

Den danske cykelrytter Mads Pedersen stiller lørdag til start i monumentet Milano-Sanremo efter en hurtigere genoptræning end ventet.

Det oplyser Mads Pedersens hold, Lidl-Trek, i en meddelelse på sin hjemmeside.

Tidligere på måneden bekræftede Lidl-Trek ellers over for cykelmediet Feltet, at han ikke ville nå at blive klar.

En række lægetjek har siden fastslået, at Pedersen er klar til at sætte sig op på cyklen, efter at han i sin sæsonåbner styrtede og pådrog sig flere brud.

Pedersen siger i meddelelsen, at det ikke har været planen at deltage i Milano-Sanremo, men stærke træningspas i løbet af de seneste dage har overbevist ham og holdet om, at det er den rigtige beslutning.

– Det er virkelig rart at kunne være på dette stadie og starte i Italien. Det er også et godt udgangspunkt for de belgiske klassikere, siger danskeren.

Holdets læge, Jens Hinder, siger, at danskerens positive tilgang har haft en reel betydning for, at Pedersens genoptræning er gået hurtigere end forventet.

– Ved brud er den største udfordring altid timingen. Starter man for tidligt, risikerer man at skade helingen.

– Vi har haft en forsigtig og kontrolleret tilgang, hvor vi tidligt begyndte med let belastning af håndleddet, siger Jens Hinder.

Mads Pedersen styrtede i februar på 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana.

Efterfølgende oplyste Lidl-Trek, at Pedersen var blevet kørt på hospitalet. Styrtet resulterede i et brækket kraveben og et brud på det ene håndled.

Med sine i alt 60 sejre er Mads Pedersen den mest vindende danske cykelrytter i historien. Alene i 2025 blev det til 14 sejre for rytteren fra Tølløse.

Belarus har torsdag frigivet 250 fanger.

Det oplyser den amerikanske ambassade i nabolandet Litauen i et opslag på X.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er fangerne blevet løsladt til gengæld for en yderligere lempelse af de amerikanske sanktioner mod det Rusland-allierede Belarus.

Løsladelsen er en af de største i årevis.

Den amerikanske præsident Donald Trump har, siden han tiltrådte som præsident forrige år, forsøgt at opbygge forbindelser til landet ved at lempe sanktioner og byde Belarus velkommen til sin “Board of Peace”, skriver AFP.

Løsladelsen er blot en blandt flere i de seneste måneders tid – hovedsageligt som følge af amerikanske bestræbelser.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, har siddet på magten i landet siden 1994. Han blev genvalgt i 2025 uden den store spænding i valgkampen.

Ved det forrige valg i 2020 opstod der massedemonstrationer og uroligheder i landet, som dog blev slået ned af belarusiske sikkerhedsstyrker.

Dengang hævdede præsidentens største modkandidat, Svetlana Tikhanovskaja, at Lukasjenko havde svindlet med valgresultatet.

Hun flygtede senere ud af landet og lever nu i Litauen.

Valgresultatet udløste dengang flere ugers masseprotester i Belarus.

Dansk Institut mod Tortur (Dignity) var i kølvandet på valget i Belarus i 2020 med til at opstarte The International Accountability Platform for Belarus.

Sammen med lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer indsamler og analyserer Dignity her beviser for tortur og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser.

Dignitys melding var i januar, at der sidder cirka 1300 politiske fanger i belarusiske fængsler, og mellem 250.000-300.000 har forladt landet.

Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede. Lukasjenko har tilladt, at russiske tropper har fået lov til at bevæge sig på belarusisk territorium, og han har også givet tilladelse til opstilling af russiske atomvåben i landet.

Marius Borg Høibys forsvarsadvokater mener, at han bør dømmes til et år og seks måneders fængsel.

Det fortæller den ene af forsvarsadvokaterne – Ellen Holager Andenæs – under retssagens sidste dag torsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Forsvarerne mener, at Høiby bør frikendes for de mest alvorlige tiltalepunkter som voldtægt og mishandling i nære relationer.

De mener, at han bør dømmes til fængsel i 18 måneder for de tiltalepunkter, hvor han har erkendt skyld.

Det gælder blandt andet et tilfælde af vold, to tilfælde af hærværk og et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Anklagemyndigheden i sagen kræver, at Marius Borg Høiby idømmes syv år og syv måneders fængsel.

Omvendt mener Ellen Holager Andenæs, at han maksimalt skal idømmes fem til seks års fængsel, hvis han findes skyldig i voldtægt. Det skriver norsk TV 2.

Samtidig kræver bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby samlet 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter, overgreb og den vold og mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Høiby er også tiltalt for grove narkotikaforbrydelser og det, der i Norge hedder mishandling i nære relationer.

Det kan omfatte både trusler, tvang, vold eller andre krænkelser over for personer, man er tæt på.

Undervejs i sagen, der har varet syv uger, har anklagerne beskrevet Marius Borg Høiby som voldelig, hensynsløs og jaloux. Omkring 70 vidner har forklaret sig, og video- og lydoptagelser er blevet afspillet.

I proceduren har anklagerne punkt for punkt gennemgået de forskellige forhold, som kronprinsessesønnen er tiltalt for. De mener, at han bør dømmes for i alt 39 punkter.

Den maksimale strafferamme for de forhold, som Høiby er tiltalt for, er 16 års fængsel.

Politiadvokaten har forklaret, at udgangspunktet for straffen er det mest alvorlige påståede lovbrud.

Det omhandler voldtægt og filmning af en kvinde, der ikke var ved bevidsthed, i 2018 i det norske kronprinspars hjem, Skaugum, der ligger uden for Oslo.

Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.

Da torsdagens retsmøde var slut, sagde dommer Jon Sverdrup Efjestad, at der kan komme en dom i starten af juni.

Dommeren oplyste ikke en forventet dato for dommen.

Det er rødt over det meste af linjen i C25-indekset, som torsdag eftermiddag er lukket med et fald på 2,51 procent.

Det står klart ved børsluk torsdag eftermiddag.

Den eneste aktie, der holder sig oven vande, er smykkevirksomheden Pandora.

Bevægelserne i Pandoras aktie, der ved børslukket er steget med 0,96 procent, hænger sammen med et mærkbart fald i sølvprisen, skrev finansmediet MarketWire tidligere på dagen.

Pandora, som bruger guld og sølv i deres smykkeproduktion, har ellers i længere tid været udfordret af stigende priser på de to materialer.

Men torsdag faldt sølvprisen, og Pandora-aktien steg.

MarketWire skriver, at siden natten til torsdag er guldprisen faldet med 4,2 procent, mens det for sølvprisen gælder et dyk på 7 procent.

Pandora har dog selv meddelt, at selskabet forsøger at bevæge sig mod smykker belagt med platin for ikke at være så afhængige af prisen på sølv.

Omvendt sender et fald på 6,83 procent Rockwool helt ned i bunden af C25.

Rockwool, som laver isoleringsmateriale, er en energitung virksomhed, og de er ramt af stigende gaspriser.

Aktieanalysechef hos AL Sydbank Jacob Pedersen siger dog til MarketWire, at det ikke er en helt rimelig reaktion, fordi Rockwool har sikret sig fast pris på gas i lang tid fremover.

Han siger til finansmediet, at presset på aktieindekset udspringer af begivenhederne i Mellemøsten og den stigende pris på olie.

På lørdag er det tre uger siden, at Israel og USA angreb Iran. Siden er konflikten fortsat og har også betydet angreb rettet ind i andre lande i regionen.

Angreb mod vigtig energiinfrastruktur har fået flere lande i regionen til midlertidigt at begrænse produktionen af eksempelvis olie, og det har skabt usikkerhed om leverancer.

Samtidig er Hormuzstrædet blevet lukket af Iran. En stor del af verdens olie skal igennem strædet for at blive sendt videre ud i verden.

Siden angrebet 28. februar er prisen på en tønde Brent-olie steget med over 50 procent.

C25-indekset har med torsdagens fald ramt det laveste niveau i godt et halvt år, skriver aktiechef i Sampension Philip Jagd i en kommentar.

– Det har ikke skortet på øv-dage på aktiemarkederne, siden USA og Israel indledte krigen i Iran.

– Og torsdag fik vi endnu en til samlingen, hvor investorernes bekymringer omkring udviklingen i Mellemøsten og energipriserne medførte betydelige kursfald generelt og også herhjemme, lyder det.

Tre af de fire personer, som er sigtet for et angreb mod USA’s ambassade i Oslo for knap to uger siden, er blevet løsladt.

Tre brødre i 20’erne og deres mor blev varetægtsfængslet i sagen. Nu er de to ældste brødre og moren løsladt, oplyser deres forsvarere til NRK.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB har den ene af brødrene allerede erkendt, at han har placeret sprængladningen ved ambassaden. NRK skriver, at det er den yngste bror.

Sprængningen fandt sted natten til 8. marts.

Norsk politi mener, at hensigten var at “dræbe eller gøre stor skade på ejendommen.”

Ingen kom til skade ved angrebet, men en indgang til ambassaden blev beskadiget.

De tre brødre er norske statsborgere og har irakisk baggrund. De er ikke i forvejen kendt af politiet.

De tre brødre og deres mor bor alle på samme adresse i et lejlighedskompleks øst for Oslo.

NTB har tidligere fået oplyst af norsk politi, at man har gjort fund med relevans for sagen i familiens lejlighed.

Alle fire anholdte i sagen blev sigtet for at overtræde en bestemmelse om terrorbombning.

Ifølge NRK kender politiet ikke motivet til sprængningen.

Man undersøger flere hypoteser har det tidligere lydt.

NRK har tidligere fået oplyst, at norsk politi blandt andet undersøger om en statslig aktør har bestilt sprængningen.

Det har anklager Christian Hatlo begrundet med den sikkerhedspolitiske situation, og at sprængningen skete ved den amerikanske ambassade.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet, men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA’s ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har godkendt en højere dosis af vægttabsmidlet Wegovy i injektionsform.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Godkendelsen gælder for en ugentlig dosis på 7,2 milligram.

Ifølge pressemeddelelsen forventes den nye dosis at blive lanceret på det amerikanske marked i april.

Der er skattelettelser i milliardklassen i vente, hvis Liberal Alliance får den indflydelse, som partiet håber at få efter det kommende valg.

Det fremgår af den økonomiske plan, som partiet torsdag har fremlagt:

Lavere topskat, ingen top-topskat og heller ingen mellemskat er blandt de forslag, som partiet kommer med.

Det samme er lavere selskabsskat, en lavere skat på aktie- og kapitalafkast og et farvel til den øvre grænse for beskæftigelsesfradraget.

Endelig foreslår partiet, at man skal kunne beholde de første 5000 kroner, man tjener hver måned, uden at der skal betales skat af dem.

Sammenlagt er der tale om lavere skatter og afgifter for 55,5 milliarder kroner – penge, som Liberal Alliance har fundet andre steder på det statslige budget.

Den vigtigste kilde til finansieringen er en reduktion af det offentlige bureaukrati i stat, regioner og kommuner.

Her mener partiet, at man kan finde 23 milliarder kroner ved at sikre, at kommunerne lader sig inspirere af de kommuner, der gør det allerbedst.

Samtidig forventer LA at kunne fjerne de 19.000 ansatte i den statslige sektor, som er kommet til, mens Mette Frederiksen (S) har været statsminister.

Til sammenligning tror Konservative, at partiet kan finde besparelser for 12 milliarder i den offentlige administration ved ikke at genbesætte stillinger, som enten skal erstattes af kunstig intelligens eller forsvinde helt.

Venstres økonomiske plan blev præsenteret i mandags og er blandt andet finansieret med besparelser på offentligt bureaukrati i størrelsesordenen 4,5 milliarder kroner.

Foruden besparelser på administration vil Liberal Alliance også skaffe 8,6 milliarder kroner ved at halvere dagpengeperioden fra to til ét år, ligesom DR’s budget skal beskæres med 2,2 milliarder kroner årligt.

Den tidligere borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen er torsdag blevet præsenteret som direktør i Aalborg Zoo.

Det oplyser Aalborg Zoo i en pressemeddelelse.

Thomas Kastrup-Larsen sad som borgmester i Aalborg Kommune for Socialdemokratiet fra 2014 til 2023.

Aalborg Zoo nedsatte et ansættelsesudvalg, efter at den tidligere direktør blev afskediget ved udgangen af 2025.

Udvalget har haft til opgave at finde den rette kandidat til jobbet. Laura Hay Uggla fortæller på vegne af ansættelsesudvalget, at den tidligere borgmester igennem ansættelsesprocessen har vist et stort overblik og forståelse for betydningen af Aalborg Zoo.

– Gennem hele processen har han vist et markant strategisk overblik, stor forståelse for vores rolle i samfundet og et tydeligt blik for mulighederne i både naturbevarelse, gæsteoplevelser og udvikling af organisationen, fortæller Laura Hay Uggla på vegne af ansættelsesudvalget.

Hovedpersonen udtrykker i pressemeddelelsen sine forventninger til at sætte sig i direktørstolen samt til de muligheder og udfordringer, der ligger foran ham og personalet i den zoologiske have, når han tiltræder stillingen 1. maj.

– Jeg glæder mig meget til at påtage mig opgaven og til at videreudvikle haven sammen med medarbejdere, samarbejdspartnere og byens borgere.

– Der venter både spændende muligheder og store udfordringer – og jeg ser frem til at tage fat, siger Thomas Kastrup-Larsen i pressemeddelelsen.

Thomas Kastrup-Larsen overtager efter den seneste direktør, Henrik Vesterskov Johansen, som havde stået i spidsen for den nordjyske turistattraktion i 20 år.

Zoo ligger tæt ved centrum af byen og har med tiden udviklet sig til at have mere end 350.000 årlige gæster.

Aalborg Zoo blev indviet i foråret 1935. Tre år senere fik parken sine første isbjørne.

Det israelske militær angreb onsdag iranske flådekapaciteter i Det Kaspiske Hav.

Det skriver militæret i et opslag på beskedtjenesten Telegram torsdag.

Israelske kampfly angreb ifølge opslaget den iranske flådes havne- og basefaciliteter.

Ved havnen blev iranske flådeskibe og et kommandocenter ramt, lyder det i opslaget.

Derudover skulle et flådeværft, som bruges til at reparere eller bygge nye skibe, også være blevet ramt.

Ifølge en israelsk militærtalsperson er det første gang, at Israel har angrebet den iranske flåde i Det Kaspiske Hav under krigen.

Det oplyser talspersonen Nadav Shoshani under et onlinepressemøde ifølge Reuters.

– Det er lykkedes os at sætte deres flådekapacitet i Det Kaspiske Hav ud af spil, sagde han ifølge Reuters.

– Det er et systematisk angreb på alle niveauer af deres flådekapacitet i Det Kaspiske Hav.

Nadav Shoshani oplyser desuden ifølge AFP, at Israel skulle have ramt mere end 200 mål i Iran over de seneste 36 timer.

Det Kaspiske Hav er på trods af navnet verdens største sø, der ligger på grænsen mellem Europa og Asien. Hele fem lande grænser op til søen. Det gælder både Rusland, Kasakhstan, Turkmenistan, Iran og Aserbajdsjan.

Meldingen om det israelske angreb i Det Kaspiske Hav kommer, efter at militæret sent onsdag aften meddelte, at det havde påbegyndt angreb i det nordlige Iran.

Ifølge militæret var det første gang, siden krigen mod Iran startede, at Israel udførte angreb i det nordlige Iran.

Iran har endnu ikke kommenteret på de israelske meldinger om angrebene mod flåden i Det Kaspiske Hav eller mod den nordlige del af landet.

Der er opstået uenigheder i den ekspertgruppe, som blev nedsat af den grønlandske regering for at undersøge spiralsagen.

Gruppen har delt sig i to grundet uenigheden.

Det skriver det grønlandske departement for justitsområdet i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen var der faglige uoverensstemmelser, ligesom at der var bekymring for den geopolitiske situation.

Eksperterne er blevet bedt om at undersøge de menneskeretlige aspekter af sagen.

Betegnelsen spiralsagen dækker over, at unge grønlandske kvinder og piger fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under en kampagne, som startede i 1960’erne.

Flere kvinder har siden fortalt i medierne, at de ikke havde givet samtykke.

Begge grupper af eksperter har afleveret en rapport til den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Men på grund af uenighederne er det blevet besluttet, at de to rapporter skal granskes af fagfæller, inden de kan offentliggøres.

Det sker for at undgå tvivl om rapporternes faglighed, lyder det.

Den ekstra granskning af de to rapporter betyder dog, at de tidligst offentliggøres til maj.

Ifølge det grønlandske medie KNR var rapporterne færdige i starten af februar.

Sermitsiaq skriver også, at det tidligere var forventningen, at rapporten ville blive offentliggjort, senest seks uger efter at den blev modtaget.

Naaja H. Nathanielsen, der er naalakkersuisoq, hvilket svarer til minister, for justitsområdet, udtaler i pressemeddelelsen fra den grønlandske regering, at hun har valgt at gå “løsningsorienteret” til uenighederne.

– Både ekspertgruppens rapport og den anden rapport vil begge blive offentliggjort, hvorefter læserne kan danne sig deres eget indtryk, lyder det.

En uvildig dansk udredning af spiralsagen vurderede sidste år, at mindst 4070 grønlandske kvinder og piger havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970. På det tidspunkt havde Danmark ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav sidste år en undskyldning i sagen.

Det skyldes, at der både har været sager, imens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland, og efter at Grønland hjemtog området.

Storbritannien og fem andre lande melder sig klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skriver landene i en fælles erklæring.

– Vi udtrykker vores villighed til at bidrage til passende indsatser for at sikre sikker passage gennem strædet, lyder det.

Foruden Storbritannien er landene, som står bag erklæringen, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan.

Det står ikke umiddelbart klart, hvordan landene mere konkret vil hjælpe med at sikre passagen.

I erklæringen fordømmer landene de iranske angreb på ubevæbnede skibe i Hormuzstrædet, den de facto lukning af strædet samt angreb på civilinfrastruktur, herunder olie- og gasinstallationer.

De roser desuden beslutningen fra Det Internationale Energiagentur (IEA) om at frigive i alt 400 millioner tønder olie fra dets medlemslandes oliereserver.

Frigivelsen af olien sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen mellem Iran på den ene side og Israel og USA på den anden brød ud den 28. februar, og efter at Revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

De seks lande uddyber i den fælles erklæring, at landene vil tage “andre skridt” for at stabilisere energimarkederne.

Blandt andet vil de samarbejde med visse “producerende lande” for at øge produktionen. Det uddybes ikke i erklæringen, hvilke lande der er tale om.

En 67-årig dansk mand, der var ansat i entreprenørvirksomheden Burmeister og Wain Contractor A/S (BWSC), er torsdag blevet dømt for bestikkelse.

Retten i Lyngby har idømt den tidligere salgsdirektør ni måneders betinget fængsel.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har ført sagen i samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).

Bestikkelsen skete i forbindelse med opførelsen af et kraftværk i den afrikanske østat.

Fra juli 2013 til oktober 2017 betalte den dømte mindst 632.000 kroner til personer hos myndighederne i Mauritius.

Formålet var at sikre, at BWSC skulle vinde et offentligt udbud i forbindelse med udviklingen og etableringen af et nyt kraftværk, som havde en samlet kontraktsum på 790 millioner kroner.

Det var BWSC selv, der i 2019 henvendte sig til de danske myndigheder med mistanke om, at virksomheden havde været involveret i bestikkelse.

I 2024 blev BWSC selv idømt en bøde på ti millioner kroner for virksomhedens andel i overtrædelsen.

Efter bøden i 2024 fortalte BWSC’s direktør Jens Peter Koch til DR Nyheder, at mistanken opstod, efter at en whistleblower havde råbt op om sagen.

– Sagen blev bragt frem af en whistleblower, og selv om den går forud for min tid i virksomheden, så står den for mig som en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi har en åben kultur, hvor kolleger eller samarbejdspartnere tør stå frem, hvis de observerer noget, der ikke er rigtigt eller giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder, sagde han i et skriftligt svar til DR.

Energiselskabet OK har torsdag hævet listeprisen på diesel til 18,39 kroner for en liter. Det skriver TV 2 med henvisning til data fra selskabets hjemmeside.

Dataen strækker sig tilbage til 2002, og i den periode har prisen ikke før været højere.

Ifølge Drivkraft Danmark, der er brancheorganisation for landets brændstofleverandører, er der faktisk tale om den højeste pris på diesel nogensinde.

Listeprisen er benzinselskabernes officielle pris. Pumpeprisen, som kunderne møder ved tankstationerne, kan være en anden.

Prisen på diesel er – som tilfældet også har været for mange andre energiformer – skudt i vejret i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.

Angreb mod vigtig energiinfrastruktur har fået flere lande i regionen til midlertidigt at begrænse produktionen af eksempelvis olie, og det har skabt usikkerhed om leverancer.

Dertil er Hormuzstrædet blevet lukket af Iran. En stor del af verdens olie skal igennem strædet for at blive sendt videre ud i verden.

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos interesseorganisationen for bilister FDM, siger, at situationen på ingen måde er drevet over og mener, at det bør afføde politisk handling.

– Der er ingen tvivl om, at de høje brændstofpriser presser mange bilejere. Bider de høje priser sig fast, bliver det derfor en opgave for en kommende regering at se på, om man kan kompensere de ramte bilejere, udtaler han i en pressemeddelelse.

OK’s dieselpris nåede senest sit højeste niveau i 2022. Her lød listeprisen på 18,29 kroner for en liter.

På selskabets hjemmeside kan man også finde priser på benzin. Listeprisen på en liter blyfri 95 er torsdag 16,89 kroner.

Det er dog langt fra seneste top i 2022, hvor prisen nåede helt op på 19,49 kroner.

Dengang udspillede der sig en energikrise i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar samme år.

Rusland begrænsede bevidst tilstrømningen af gas til resten af Europa i forbindelse med krigen. Det skabte en knaphed og siden stigende energipriser.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag som ventet fastholdt renten, men krigen i Mellemøsten har rykket bankens forventninger til året på markant vis.

Således opjusterer ECB den forventede inflation i 2026 til 2,6 procent fra tidligere 1,9 procent.

Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag.

– Inflationen er blevet opjusteret i forhold til fremskrivningerne fra december, især for 2026. Dette skyldes, at energipriserne bliver højere på grund af krigen i Mellemøsten, skriver ECB.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer vurderer, at det kan “åbne døren” for renteforhøjelser senere på året.

– Det hører bestemt til de absolutte sjældenheder, at ECB foretager så store revisioner af deres prognose, siger han i en skriftlig kommentar.

Han fremhæver desuden, at ECB “helt ekstraordinært” først har afsluttet deres arbejde med prognoserne på en senere skæringsdato end normalt.

– Det viser med al tydelighed, at ECB har forsøgt at få så meget information indenbords inden dagens rentemøde. ECB gør det da også klart, at de økonomiske udsigter er ekstraordinært usikre som følge af krigen i Iran, siger Stramer.

Samtidig sænkes forventningerne til årets økonomiske vækst fra 1,2 til 0,9 procent.

Det “afspejler de globale virkninger af krigen på råvaremarkederne, realindkomsterne og tilliden”, skriver ECB.

Men selv om centralbanken ser flere risici, er det stadig i høj grad uklart, hvordan økonomien udvikler sig.

Det afhænger af, hvor intens og langvarig krigen bliver, lyder det.

– Krigen i Mellemøsten har gjort udsigterne betydeligt mere usikre og skabt risici for en højere inflation samt en lavere økonomisk vækst, skriver banken.

Ingen af de tre kandidater til bispevalget i Aarhus har fået mere end 50 procent af stemmerne.

Derfor skal de to kandidater med flest stemmer ud i en ny valgrunde, skriver Aarhus Stift i en pressemeddelelse.

Torsdag udløb fristen for at stemme på en af de tre kandidater – Annette Brounbjerg Bennedsgaard, Thomas Frank eller Esben Thusgård.

Det er Esben Thusgård og Thomas Frank, som går videre til anden valgrunde.

De fik henholdsvis 793 stemmer og 554 stemmer.

514 stemte på Annette Brounbjerg Bennedsgaard, imens 18 stemte blankt.

Aarhus skal have ny biskop, fordi den nuværende, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder med udgangen af april. Det meddelte stiftet i august sidste år.

Biskoppen vælges af blandt andre stiftets præster og medlemmer af menighedsrådet. Også repræsentanter for valgmenighederne i stiftet og stadfæstede valgmenighedspræster kan stemme.

89,3 procent af de 2104 stemmeberettigede har stemt til bispevalget, skriver Aarhus Stift.

56-årige Thomas Frank har siden 2011 været domprovst over Viborg Stift. Han har desuden været feltpræst med udsendelser til Afghanistan, Kosovo og Sudan.

Esben Thusgård er 55 år og provst i Aarhus Nordre Provsti siden 2012. Han er desuden formand for Provsteforeningen.

Den anden valgrunde indledes 9. april klokken 12 og slutter 30. april klokken 12.

Den nye biskop ventes at skulle tiltræde 1. juni. Indtil da vil domprovst Birgitte Graakjær Hjort fungere som biskop i Aarhus Stift.

Som biskop er man øverste myndighed i et stift.

Der er en biskop i hvert af de ti danske stifter samt én i Grønland.

Biskoppen fører blandt andet tilsyn med, hvordan stiftets præster varetager deres embede. Biskoppen holder også bispeeksempel for præster, der skal tiltræde et embede for første gang.

I bispegerningen ligger også en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.

Amerikanske angreb mod Iran intensiveres torsdag, og der er ikke nogen specifik tidsramme for, hvornår krigen slutter.

Det siger den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde, mens uroen i Mellemøsten har fået internationale olie- og gaspriser til at stige kraftigt.

Hegseth siger, at torsdagen bliver den dag med den hidtil mest omfattende række af angreb fra USA mod Iran.

Ministeren har tidligere sagt noget lignende om andre dage.

– Vi vinder overbevisende, siger han, men påpeger samtidig, at Iran er et stort land.

Han siger, at det er op til USA’s præsident, Donald Trump, at beslutte, hvornår USA har opnået det, der skal opnås.

– Vi ønsker ikke at sætte en fast tidsramme, siger Hegseth ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer, at USA er på rette spor.

– Det bliver præsidentens beslutning, hvornår vi siger: “Hey, vi har opnået det, vi skal”, fortsætter Hegseth.

Målene er de samme, som de hele tiden har været, lyder det fra ministeren – og de omfatter blandt andet, at Iran aldrig må kunne udvikle atomvåben. Derudover skal Irans missilaffyringsramper, forsvarsindustri og flåde ødelægges.

Lørdag er det tre uger siden, at Israel og USA angreb Iran og dræbte den daværende øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Meningsmålinger har vist, at krigen er ganske upopulær i den amerikanske befolkning.

Hegseth fastholder – som han også har gjort tidligere – at den ikke bliver “endeløs”.

Torsdagen har budt på store stigninger i olie- og gaspriser efter et angreb onsdag på det iranske South Pars-naturgasfelt. Trump har sagt, at USA ikke står bag.

Siden har Iran skudt igen mod olie- og gasmål i Mellemøsten.

Real Madrid skal muligvis klare sig uden den sikre sidste skanse, Thibaut Courtois, i Champions League-kvartfinalerne i april mod FC Bayern München.

Den spanske hovedstadsklub skriver torsdag på sin hjemmeside, at belgieren er blevet ramt af en muskelskade.

– Efter flere test af Courtois af vores medicinske stab er det konkluderet, at han har fået en muskelskade i højre lår. Vi afventer yderligere undersøgelser, lyder det fra klubben.

Den lange keeper udgik af spaniernes Champions League-kamp tirsdag mod Manchester City.

Ifølge flere spanske medier, heriblandt Marca, venter en pause på omkring halvanden måned for belgieren.

Real Madrid spiller to kvartfinaler mod den tyske storklub Bayern München 7. og 15. april.

Da Courtois udgik mod City, blev han erstattet af reserven Andriy Lunin, der også tidligere har overtaget, når Courtois har været ukampdygtig.

Ud over de afgørende Champions League-kampe venter i den kommende periode vigtige kampe i den spanske liga for Real Madrid, der på andenpladsen er på jagt efter FC Barcelona i mesterskabskampen.

I den kommende weekend møder holdet på eget græs lokalrivalen Atlético Madrid.

Den franske regerings forsøg på at få e-handelsplatformen Shein suspenderet er torsdag blevet afvist af en ankedomstol i Paris.

Shein har været genstand for stor debat i Frankrig og andre lande, siden den franske forbrugervagthund fandt, at der var blevet solgt børnelignende sexdukker på platformen.

Der blev også solgt forbudte våben.

Det fik regeringen til at kræve en suspendering på tre måneder.

En anden fransk domstol nåede allerede i december frem til, at en suspendering måtte afvises, hvilket fik regeringen til at anke.

Men heller ikke i anden omgang fik regeringen medhold.

Om torsdagens dom siger Shein:

– I løbet af de seneste adskillige måneder er vi fortsat med konstant at styrke vores kontrol af både sælgere og produkter på markedspladsen.

Reuters

Dansk Folkeparti vil “gøre op med begrebet” om permanent opholdstilladelse, der giver ret til, at man kan bo og arbejde i Danmark på ubestemt tid.

Det skal ifølge partiet ikke længere være muligt for udlændinge at få permanent ophold, medmindre man er i en nær familierelation til en dansk statsborger.

Det fremgår af et udlændingeudspil, som partiet præsenterer torsdag.

– Det betyder blandt andet, at den store gruppe af syrere, der er i landet, skal sendes hjem, siger folketingskandidat for DF Anders Vistisen på et pressemøde torsdag.

Knap 4800 syrere har fået permanent opholdstilladelse i Danmark siden 2015, hvor de gik på motorvejene på grund af krig i Syrien.

1845 syrere har desuden fået dansk statsborgerskab fra januar 2014 til januar 2025.

Dansk Folkeparti lægger op til, at forslaget skal virke med tilbagevirkende kraft, så man kan fratage permanent opholdstilladelse fra dem, der allerede har fået det. Det er uvist, om det kan lade sig gøre juridisk.

Udlændinge skal fremover være på tidsbegrænsede opholdstilladelser, der skal være betinget af en ren straffeattest og selvforsørgelse, lyder det fra partiet.

Man kan i dag søge om at få permanent ophold, hvis man opfylder en række krav.

Man skal blandt andet have haft tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark i mindst otte år – i visse tilfælde mindst fire år.

Hvis man er blevet idømt en fængselsstraf på mere end seks måneder, er man udelukket fra at få permanent ophold.

Man må heller ikke have forfalden gæld til det offentlige, ligesom man skal have været i fuldtidsarbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de seneste fire år forud for ansøgningen.

Dansk Folkeparti lægger i sit forslag også op til, at udlændinge i Danmark ikke skal kunne modtage offentlige ydelser.

Det gælder for eksempel førtidspension, og hvis man ikke kan finde et arbejde, efter at man har fået frataget en offentlig ydelse, skal man forlade Danmark, mener partiet.

– Hvis man ikke kan finde et arbejde, så har man ikke et lovligt opholdsgrundlag. Og så vil politiet indlede en strafferetlig sag, hvis man ikke forlader landet frivilligt, siger partiets formand, Morten Messerschmidt, på pressemødet torsdag.

Partiet har i et interview med Berlingske tirsdag ikke kunnet oplyse, hvor mange udlændinge der risikerer at miste deres opholdstilladelse som følge af forslaget.

I udspillet gentager Dansk Folkeparti desuden sit krav til en kommende regering om, at flere muslimer skal rejse ud af Danmark, end der kommer ind.

Det er en forudsætning for, at partiet kan deltage eller udtrykke tillid til en regering, at der i regeringsgrundlaget indgår konkrete tiltag og initiativer, som kan bidrage til, at målsætningen nås, lyder det.

Københavns Vestegns Politi var torsdag morgen til stede på Litauen Alle i Høje-Taastrup, efter at politiet fik en anmeldelse om skud.

På stedet anholdt politiet en person, som var i besiddelse af en pistol. Det oplyser politiet på Politi Update.

Lidt senere lød det i en opdatering, at i alt to mænd er blevet anholdt.

Ingen er kommet til skade.

Politiet fik anmeldelsen klokken 07.06. En times tid senere fortalte vagtchef Peter Grønbæk, at politiet undersøgte på stedet.

Ifølge vagtchefen er der muligvis skudt med løst krudt.

– Vi er derude med massive ressourcer for at finde ud af, hvad der er op og ned.

– Og hvad det egentlig handler om, det ved vi simpelthen ikke endnu, sagde han

Fotos fra stedet viser, at politiet har tilbageholdt en person, som er blevet iført en DNA-dragt. Det er en hvid dragt, som skal beskytte eventuelle spor på en person.

Politiet har ikke oplyst nærmere om de anholdte.

Politiet har dog ikke fundet grundlag for at stille dem for en dommer med krav om fængsling. De anholdte bliver derfor løsladt igen, fortæller vagtchefen ved middagstid.