Seneste nyheder

Folketingets formand, Søren Gade (V), skifter valgkreds i det vestjyske.

Torsdag aften blev han uden modkandidater valgt som Venstres folketingskandidat i Ringkøbing-kredsen på et opstillingsmøde. Det skriver TV Midtvest.

Han skifter fra Venstres kreds i Holstebro, hvor han har været opstillet gennem det meste af sin folketingskarriere.

Ringkøbing-Skjern Kommune er en Venstre-højborg, hvor partiet gennem mange år har stået stærkt.

Venstre har dog indtil nu stået uden folketingskandidat i kommunen, efter Mads Fuglede i marts 2024 skiftede parti til Danmarksdemokraterne.

I maj blev det så annonceret af lokalformand Hans Christian Tylvad, at Søren Gade var udset til at overtage kredsen.

– Det er en idé, vi har arbejdet med længe. Den er født lokalt, men partitoppen har også været inde over, sagde Hans Christian Tylvad i maj.

Søren Gade har gennem mange valg været en stemmesluger for Venstre. Da han gjorde comeback i Folketinget i 2022, fik han næsten 18.000 stemmer i Vestjyllands Storkreds. Det var flest af alle i storkredsen.

Modsat fik Mads Fuglede omkring 7000 stemmer som Venstre-kandidaten i Ringkøbing.

Søren Gade har ikke selv udtalt sig om sit kredsskifte.

Golfspilleren Thomas Bjørn har fået en fremragende start på turneringen U.S. Senior Open.

Danskeren indtager efter førstedagens runde en delt tredjeplads i majorturneringen på den amerikanske seniortour PGA Tour Champions for spillere på 50 år eller derover.

54-årige Bjørn gik torsdagens åbningsrunde i Colorado i 68 slag – to slag under banens par.

Undervejs kunne danskeren skrive fire birdies og to bogeys på sit scorekort.

Thomas Bjørn, der har fundet sin anden ungdom på seniortouren, er et enkelt slag fra førstepladsen.

Danskeren har på det seneste hentet flere topplaceringer på seniortouren. For to uger siden tog han sin første sejr ved en turnering i Wisconsin sammen med makkeren Darren Clarke fra Nordirland.

En duo bestående af Padraig Harrington fra Irland og Mark Hensby har torsdag lagt sig i spidsen for U.S. Senior Open. Det er tæt i toppen, eftersom Thomas Bjørn deler tredjepladsen med seks andre spillere.

To danskere er på deltagerlisten i Colorado Springs. Den anden er Søren Kjeldsen, der brugte 71 slag – et slag over par – på at komme gennem torsdagens 18 huller. Det placerer ham på en delt 33.-plads.

U.S. Senior Open har en samlet præmiesum på fire millioner dollar svarende til 25,5 millioner kroner.

Sidste år kunne den engelske vinder, Richard Bland, rejse hjem med 800.000 dollar – 5,1 millioner kroner.

En dødsdømt mand er fredag lokal tid blevet henrettet ved hængning i Japan.

Det skriver flere medier i Japan, heriblandt NHK.

Det er første gang, at en dødsdømt henrettes i landet siden 2022.

Ifølge unavngivne japanske embedsmænd er der tale om den 34-årige Takahiro Shiraishi. Han er også kendt under navnet “Twitter-morderen”.

I 2020 fandt en domstol i Tokyo ham skyldig i at have dræbt og parteret ni personer.

Ofrene havde Shiraishi mødt online på det sociale medie Twitter – der i dag har skiftet navn til X. Her gav ofrene udtryk for, at de havde selvmordstanker.

Shiraishi rakte ud til dem og tilbød at hjælpe dem med at dø.

Drabene skete i Shiraishis lejlighed, hvor han efterfølgende parterede sine ofre og lagde legemsdele i kølebokse i sin lejlighed. Politiet fandt under sagen 240 kropsdele i lejligheden.

Ofrene var mellem 15 og 26 år, da de blev dræbt. Alle de dræbte – med undtagelse af én – var kvinder.

Shiraishi har erkendt sig skyldig i drabene.

Japans justitsministerium har ikke villet bekræfte, hvorvidt henrettelsen har fundet sted eller ej.

En undersøgelse foretaget af den japanske regering i 2024 viste, at 83 procent af japanerne bakker op om henrettelse som strafmetode.

I december 2023 sad 107 fanger på dødsgangen i Japan. Det har landets justitsministerium oplyst. Henrettelser sker i Japan altid ved hængning.

Lovgivningen foreskriver, at henrettelserne skal ske senest seks måneder, efter den endelige dom er afsagt, og når mulighederne for at anke at udtømte.

I realiteten ender langt de fleste dødsdømte fanger med at sidde på dødsgangen i årevis – nogle gange i årtier.

De drabsdømte bliver ofte først informeret om, at deres henrettelse skal eksekveres, samme dag som henrettelsen finder sted.

AFP

Colombia har planer om at afvise flere anmodninger fra USA om at få udleveret ledere fra oprørsgrupper – i hvert fald midlertidigt.

Det siger Colombias nye justitsminister, Eduardo Montealegre.

Prioriteten vil være at forhandle med guerillaoprørerne – hvoraf mange er dybt involverede i narkohandel – i stedet for at sende dem i fængsel, siger han.

Ambitionen er at få grupperne til at opløse sig og nedlægge våbnene og i sidste ende sætte en stopper for produktion og smugling af narkotika.

USA ønsker omvendt at få dem udleveret, så de kan blive retsforfulgt for at stå bag smugling af stoffer til USA.

– Det handler om at opnå det samme ad forskellige veje, siger justitsministeren.

Konkret er det mindst to anmodninger om udleveringer til USA, som Colombia vægrer sig ved at sige ja til.

Det menes at dreje sig om Gabriel “HH” Yepes og Willinton “Mocho Olmedo” Henao Gutierrez. De står i spidsen for hver sin gruppe af guerillaoprørere.

Colombia har gennem årene fået milliarder af dollar fra USA i støtte til at gøre op med bevæbnede grupper, som smugler store mængder af stoffer til USA, hvor frustrationen stiger over dialogpolitikken fra den venstreorienterede præsident i Colombia, Gustavo Petro.

I de seneste år er produktionen af særligt kokain steget voldsomt i det sydamerikanske land. I 2023 nåede produktionen et rekordhøjt niveau ifølge FN.

Justitsminister Eduardo Montealegre insisterer dog på, at beslutningen om at prioritere at skabe varig fred i Colombia frem for at sige ja til udleveringer ikke skal ses som en blankocheck til narkokriminelle.

Hvis de vil undgå at blive udleveret, skal de gå med til, at deres grupper overdrager deres våben og holder op med at dyrke ulovlige afgrøder, siger han.

Montealegre lover samtidig, at myndighederne vil holde skarpt øje med, om fredsprocesserne bliver brugt som et smuthul til at undgå retsforfølgelse.

AFP

En iransk lov om at indstille det nuværende samarbejde med FN’s atomagentur, IAEA, bliver en realitet.

Det sagde landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, torsdag aften.

Loven er vedtaget af parlamentet og nu også i et politisk råd, og den er derfor bindende, lød det fra ministeren på iransk stats-tv.

– Loven, som blev vedtaget af parlamentet, og som er blevet godkendt af Vogternes Råd, er bindende på vores side, og der er ingen tvivl om dens implementering.

Da loven blev vedtaget i parlamentet onsdag, skrev Reuters, at den skulle godkendes af Irans nationale sikkerhedsråd, før den endelig ville gælde.

Det råd nævner Araghchi ikke. Det står altså ikke klart, om loven også har været her forbi.

Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, oplyste tidligere torsdag, at man ikke havde hørt fra Iran endnu om en endelig beslutning.

Senere på dagen har udenrigsministeren så sagt, at loven er på plads.

Han tilføjer, at forholdet til atomvagthunden bliver et andet fremover.

– Fra nu af får vores forhold og samarbejde med agenturet en ny form, lød det fra Abbas Araghchi.

Han uddyber ikke, hvad det vil indebære.

178 lande samarbejder med IAEA. Organisationen har til formål at hindre udbredelsen af atomvåben i verden og sikre, at kernekraft bliver brugt på en sikker måde. Det sker blandt andet gennem kontroller af atomanlæg og lagre af uran.

Iran har igennem de seneste år opbygget store lagre af beriget uran. Det har skabt bekymring i Vesten og hos Israel for, at Iran forsøger at producere atomvåben.

Den bekymring ligger ifølge Israel til grund for landets beslutning om at angribe Iran den 13. juni.

Efterfølgende slog Iran tilbage, og de to lande angreb hinanden talrige gange, inden USA – Israels allierede – meldte sig aktivt ind i konflikten og angreb tre atomanlæg i Iran.

Siden indgik Iran og Israel en våbenhvile, og Iran har altså som bekendt taget skridt mod at droppe samarbejdet med atomagenturet IAEA.

Iran har konsekvent afvist, at landet forsøger at få atomvåben.

AFP

EU-Kommissionen har modtaget et nyt forhandlingsudspil fra USA i forhandlingerne om told.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles torsdag aften.

– Vi vurderer udspillet, mens vi taler nu. Vores budskab er klart: EU er klar til at indgå en aftale, men ikke for enhver pris, siger Ursula von der Leyen.

Hun løfter ikke umiddelbart sløret for, hvad det amerikanske udspil indeholder. Det kommer, efter at der i Europa længe har været frustration over manglende klarhed om den amerikanske position i forhandlingerne.

Trods det nye udspil vil Ursula von der Leyen ikke lukke døren for, at EU kan blive nødt til at lægge modtold på amerikanske varer, hvis ikke det lykkes at indgå en aftale.

– Vi er klar til at forsvare Europas interesser. Alle muligheder er stadig på bordet, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen er op til torsdagens EU-topmøde kommet under stigende pres for at få lukket en aftale.

Efter topmødet sagde den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, at EU bør indgå en “hurtig og enkel” handelsaftale med USA i stedet for en “langsom og kompliceret”.

Dermed rettede han igen en anklagende finger mod EU-Kommissionen, som forhandler på vegne af de 27 EU-lande.

EU-Kommissionen bør fokusere på en mere simpel aftale, der omfatter de vigtigste industrier, lød det tidligere på ugen fra den tyske kansler.

Ikke overraskende pegede han i den forbindelse på de vigtigste industrier for Tyskland: automobilindustrien, kemiindustrien, medicinalindustrien og maskinteknik.

Merz sagde desuden, at von der Leyen havde foreslået europæerne at opbygge en ny handelsorganisation, med den begrundelse, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) kæmper for sin relevans i lyset af Trumps told.

Von der Leyen bekræfter på pressemødet, at hun præsenterede EU-landenes ledere for de forskellige muligheder, EU har i forhold til at indgå frihandelsaftaler med andre lande.

– Det interessante er, at de asiatiske lande ønsker et struktureret samarbejde med EU. Og det ønsker EU også.

– Vi kan se på det som en begyndelse til at redesigne WTO uden nogle af de fejl, som blev begået med WTO. Det skal vise verden, at frihandel mellem mange lande kan lade sig gøre på et regelbaseret grundlag, siger Ursula von der Leyen.

Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker en hurtig og pragmatisk handelsaftale med USA.

Ifølge Reuters fastslog Macron efter topmødet, at alle værktøjer skal bruges for at sikre en fair aftale.

Hvis Trump fastholder sin told på ti procent på hovedparten af de europæiske varer, så skal Europa komme med et tilsvarende modsvar, mener Macron.

– Vores gode vilje skal ikke ses som en svaghed, sagde Macron ifølge Reuters.

Sportstøjvirksomheden Nike har i det seneste år haft en omsætning på 46,3 milliarder dollar – knap 298 milliarder.

Det er et fald på 10 procent sammenlignet med året før.

Det fremgår af det amerikanske selskabs årsregnskab, som er blevet præsenteret torsdag.

Her kan man også læse, at virksomhedens bruttofortjeneste – altså inden faste omkostninger, skat og lignende er betalt – er faldet med 14 procent til 19,8 milliarder dollar.

Nikes regnskabsår blev afsluttet den 31. maj.

I kvartalet op til faldt omsætningen ligeledes, men det er alligevel gået bedre for sportsgiganten end ventet, skriver Reuters.

Det tilskriver nyhedsbureauet en strategi fra Nikes nye direktør, Elliot Hill, som overtog posten i oktober sidste år.

Hans strategi med navnet Win Now handler blandt andet om at investere mere i marketing, der er fokuseret på sport, for at genvinde en stærk position som et sportsmærke.

Foruden sportsbeklædning sælger Nike også tøj og sko til hverdagsbrug, herunder gennem mærket Converse.

De 27 EU-landes statsledere er torsdag blevet enige om at forlænge sanktionerne mod Rusland med yderligere seks måneder.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen er truffet på torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

Sanktionerne giver blandt andet EU muligheden for at indefryse 200 millioner euro i russiske aktiver.

Indefrysningen vil dermed være forlænget indtil starten af 2026.

Sanktionerne mod Rusland skyldes Ruslands krig mod Ukraine.

Hvert halve år skal sanktionerne enstemmigt forlænges på ny af medlemslandene.

Der har været bekymringer for, at Ungarns premierminister Viktor Orbán ville blokere for at forny sanktionerne.

En 18. sanktionspakke mod Rusland ligger også på EU-landenes forhandlingsbord.

Her er der dog mindre enighed. Ungarn og Slovakiet har truet med ikke at støtte sanktionspakken, som også skal vedtages i enstemmighed.

Ifølge de to lande skyldes deres beslutning EU-Kommissionens forslag om at forbyde importen af russisk gas fra udgangen af 2027.

Landene mener, at det bliver for dyrt for deres befolkninger, hvis importen af russisk gas forbydes.

Eftersom EU-Kommissionens forslag skal vedtages med kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet, bruger Ungarn og Slovakiet deres mulighed for veto for den 18. sanktionspakke i forhandlingerne med kommissionen.

Selv om der er modstand mod sanktionspakken, siger EU’s præsident, António Costa, på topmødets afsluttende pressemøde, at den 18. sanktionspakke er på vej.

I en videobesked på dagens topmøde opfordrede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, EU-lederne til at vedtage en ny stærk sanktionspakke.

Ifølge ham burde sanktionspakken målrettes russisk handel med olie, skyggeflåden, banksektoren og forsyningskæder for den russiske forsvarsindustri.

Ifølge Zelenskyj burde EU indføre et olieprisloft på 30 dollar.

Israel har torsdag sat en stopper for, at nødhjælp kan komme ind i det nordlige Gaza.

Det oplyser to embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters.

Nødhjælp får fortsat lov til at komme ind fra syd.

Premierminister Benjamin Netanyahu beskyldte sent onsdag den militante gruppe Hamas for at stjæle nødhjælp. Det skete i en fælles pressemeddelelse med forsvarsminister Israel Katz.

De henviste til nye, ikke nærmere specificerede informationer, som indikerede, at Hamas beslaglagde nødhjælp, der ellers skulle gå til civile.

Samme dag var der på sociale medier begyndt at cirkulere en video af maskerede mænd – nogle med rifler – der stod oven på nødhjælpslastbiler.

Netanyahu og Katz har bedt det israelske militær om i løbet af to dage at komme med en plan for at stoppe Hamas i at stjæle nødhjælp.

Lokale klanledere siger ifølge Reuters, at videoen er af mænd, som beskytter nødhjælp – ikke Hamas, der stjæler den.

Mediet Financial Times skriver også, at Israel har stoppet for nødhjælp til det nordlige Gaza. Der skal være tale om et midlertidigt stop på to dage, siger en embedsmand.

Internationale organisationer har længe advaret om omfattende sult og en katastrofal humanitær situation i Gaza.

I det nordlige Gaza er situationen især dårlig, da kun en meget lille andel af FN-ledede nødhjælpsleverancer får lov at komme ind, skriver Financial Times.

Den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som uddeler nødhjælp i det sydlige og centrale Gaza, siger, at den er undtaget fra stoppet.

Organisationen har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral, og at den omgår det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt ikke at være tilstrækkelig forberedt.

Flere gange har der været kaotiske omstændigheder og skudepisoder ved GHF-uddelingssteder.

Hundredvis af palæstinensere er blevet dræbt, mens de prøvede at nå frem til nødhjælp, siger Gazas sundhedsministerium. Palæstinensere har sagt, at der er blevet skudt mod desperate folkemængder.

Militæret har ved flere lejligheder sagt, at der er blevet affyret varselsskud mod mistænkelige personer.

Reuters

Hvis man fra USA vil have ubegrænset adgang til nyheder hos det britiske medie BBC, må man fremover til lommerne.

Således indfører BBC, der hovedsageligt er finansieret af de britiske licensbetalere, et abonnement til den fulde tjeneste.

Det koster 50 amerikanske dollar årligt eller 8,99 dollar om måneden. Det svarer til henholdsvist knap 320 kroner eller knap 60 kroner.

For det beløb får amerikanere “ubegrænset adgang” til BBC’s nyhedsartikler, længere artikler og BBC News-tv-kanalen, står der i en meddelelse fra det britiske medie.

Betaler man som amerikaner ikke, vil man stadigvæk have adgang til visse artikler. Det gælder udvalgte globale “breaking”-historier, lyder det.

– BBC håber, at tilbuddet vil hjælpe med at finansiere BBC’s tjenester, står der i pressemeddelelsen.

Des Freedman, som er professor i medier ved University of London, siger til nyhedsbureauet AFP, at BBC er “desperat for at øge sine indtægter”.

Ifølge ham er det i stigende grad “hårde tider for BBC i lyset af udfordringerne fra streamingrivaler og en manglende villighed fra regeringen” til at øge licensbeløbet.

Damian Tambini fra London School of Economics siger, at mediet er startet med betalingsordningen i USA, da det netop er så populært der.

BBC.com har 139 millioner besøgende hver måned globalt. Heraf kommer næsten 60 millioner fra USA.

Danskere kan bruge BBC’s hjemmeside som før.

– Der bliver ikke nogen forandringer for BBC’s britiske publikum eller for dem andre steder i verden, skriver det britiske medie i en pressemeddelelse.

AFP

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue, oplyser virksomheden.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart ikke selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand – i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere – for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen “The Devil Wears Prada” er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er “op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly”.

Hverken Statsministeriet eller statsminister Mette Frederiksen (S) var involveret, i forbindelse med at F-16- og F-35-kampfly foretog overflyvninger af Folkemødet i Allinge på Bornholm tidligere på måneden.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et folketingssvar.

Det er Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, og Danmarksdemokraternes Lise Bech, der har stillet en række spørgsmål til overflyvningerne, som blev et samtaleemne under Folkemødet.

Der blev blandt andet spekuleret i timingen af overflyvningerne. De passede nemlig med, at Mette Frederiksen var til stede ved forskellige arrangementer.

Eksempelvis fløj et F-35-kampfly over Allinge, kort efter at statsministeren havde været på hovedscenen om fredagen under Folkemødet. Overflyvningerne finder sted i en tid, hvor oprustning af det danske forsvar fylder meget politisk.

– Hverken overflyvning med F-16 eller F-35 var afstemt med statsministerens optræden, skriver Lund Poulsen blandt andet i sit svar.

Forsvarsministeren oplyser desuden, at “overflyvningerne skete efter ønske fra Forsvaret”, og at formålet blandt andet var at vise Forsvarets tilstedeværelse i Østersøen.

– Ligeledes kan jeg oplyse, at Forsvarsministeriet har ikke haft dialog med Statsministeriet om overflyvningerne, skriver Lund Poulsen.

Forsvarsministeren oplyser desuden, at Forsvarskommandoen (FKO) var i dialog med Forsvarsministeriet om tidspunkterne for overflyvningerne. Og at det var på embedsmandsniveau.

– Det bemærkes, at der internt i FKO undervejs har været en misforståelse i forhold til, om forsvarsministeren har været involveret i beslutningen om valg af tidspunkt for overflyvningen. Som nævnt er det ikke tilfældet, skriver Lund Poulsen.

Novo Nordisk har indgået et nyt samarbejde om Wegovy med WeightWatchers i USA.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

WeightWatchers kendes på dansk også som Vægtvogterne, og samarbejdet om vægttabsmidlet træder i kraft 1. juli.

I meddelelsen fremgår det, at WeightWatchers sigter mod “at give patienterne en mere strømlinet oplevelse sammen med nem adgang til FDA-godkendt medicin”. FDA er den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse.

Samtidig siger Dave Moore, der er landechef for Novo Nordisk i USA, at “den måde, som folk vælger at modtage behandlinger på, ændrer sig”.

– Og som svar på det samarbejder vi med WeightWatchers for at levere mere tilgængelig behandling til dem, der lever med kronisk svær overvægt, lyder det videre.

Meldingen om det nye samarbejde kommer, efter at medicinalgiganten tidligere på ugen oplyste, at man havde opsagt en aftale med det amerikanske onlineapotek Hims & Hers.

Ifølge aftalen skulle der sælges Wegovy gennem onlineapoteket.

Ifølge Novo Nordisk har Hims & Hers dog ulovligt solgt medicin, der kopierer det aktive stof i Wegovy, semaglutid. Stoffet efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1, som stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

Om det nye samarbejde siger Dave Moore, at “vi ser stærk synergi i vores fælles engagement i at forbedre langsigtede sundhedsresultater”.

– Vi vil fortsætte med at forfølge og bygge videre på aftaler med virksomheder, der deler vores værdier, og raffinere initiativer, der hjælper med at forbedre patienters adgang til vores FDA-godkendte lægemidler, lyder det fra landechefen.

Novo Nordisk lancerede Wegovy i USA i midten af 2021. Siden er salget steget så voldsomt, at Novo Nordisk har haft svært ved at følge med efterspørgslen.

I årets tre første måneder steg salget af Wegovy med 44 procent i USA.

To schweiziske drenge på syv og ni år blev sent torsdag eftermiddag efterlyst offentligt af Københavns Politi.

Omkring klokken 12 var børnene gået i ukendt retning fra gaden Ved Amagerbanen, fremgik det af et opslag på det sociale medie X.

De havde formentlig ikke sko på, stod der i efterlysningen.

Men kort tid efter – lidt efter klokken 18 – blev alarmen afblæst. Drengene var fundet igen, og politiet takkede for hjælp i sagen.

I dele af den italienske by Venedig er der torsdag blevet indført begrænset adgang i forbindelse med den amerikanske milliardær Jeff Bezos’ bryllup.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Bådtrafik i kanalerne rundt om kirken Madonna dell’Orto, hvor brylluppets første festligheder starter, vil blandt andet være forbudt.

Fra torsdag eftermiddag vil det også være forbudt for fodgængere at opholde sig i området omkring kirken.

San Giorgio, en af Venedigs mange øer, vil ligeledes være forbudt for uvedkommende. Her vil sikkerhedsvagter sikre sig, at kun de inviterede kan færdes i området.

Bezos ankom onsdag sammen med sin forlovede, Lauren Sánchez, til Venedig.

Sted og dato for det egentlige bryllup er stadig ukendt. Nogle spekulationer går ifølge nyhedsbureauet Reuters på, at de to muligvis allerede er blevet gift ved en privat ceremoni i USA.

Omkring 90 private jetfly ventes at lande eller allerede være landet i lufthavne omkring byen denne uge.

Nogle af de senest ankomne gæster, som er blevet set i Venedig torsdag, er Oprah Winfrey, Kris Jenner samt hendes døtre Kim og Khloé Kardashian.

Samtidig er der ifølge dpa spekulationer om, at de internationale kunstnere Elton John, Lady Gaga og Mick Jagger skal optræde.

Endvidere skal den norske dj Kygo angiveligt optræde ved et af bryllupsarrangementerne. Det siger flere kilder med forbindelse til parret og Kygo til det amerikanske underholdningsmedie TMZ.

Det anslås, at fejringen vil koste Bezos et beløb svarende til mellem 300 og 350 millioner kroner.

Fejringen finder sted i det centralt beliggende område Cannaregio, som er kendt for blandt andet sit natteliv.

I flere uger har folk demonstreret imod brylluppet med argumenter om, at Venedig bliver lavet om til en forlystelsespark for de rige.

– Der er kun én ting, der tæller nu: penge, penge, penge, siger Venedig-borgeren Nadia Rigo.

– Så vi er taberne, fortsætter hun.

– Vi, der blev født her, må enten flytte til fastlandet, eller vi må bede dem om lov til at gå om bord på en færge. De er blevet herrerne, siger hun.

Ukraine skal bringes så tæt på EU som muligt – også selv om det er svært i lyset af Ungarns nej.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Her gjorde den ungarske premierminister, Viktor Orbán, det igen klart, at han bliver en af de største hovedpiner for det danske EU-formandskab, der begynder 1. juli.

Mens Danmark under EU-formandskabet ideelt set ønsker at åbne alle seks forhandlingsområder med Ukraine på vejen mod EU-medlemskab, siger Orbán nej.

– Problemet er krigen. Hvis vi integrerer Ukraine i EU, så lukker vi krigen ind, lød det torsdag fra Viktor Orbán.

Da beslutningen kræver enstemmighed, er Orbán reelt udstyret med et veto.

Alligevel er Mette Frederiksen ikke i tvivl om, at EU bør arbejde for udvidelse med flere nye lande:

– Når man kigger på EU og udvidelse med sikkerhedspolitiske briller, så er der i min sjæl ingen tvivl om, at vi skal bringe både Vestbalkan, Moldova og Ukraine så tæt på os som overhovedet muligt.

– Derfor har vi behov for at få åbnet og komme længere i forhandlingerne med de enkelte lande, siger Mette Frederiksen.

Hun erkender dog samtidig udfordringen fra Ungarn, der gennem krigen i Ukraine flere gange har truet med at nedlægge veto mod vigtige beslutninger om eksempelvis økonomisk støtte til Ukraine.

– Ja, det er rigtigt, at det især er Ungarn, der i hvert fald indtil videre blokerer. Det må vi se, om vi kan finde en vej i.

– Det gælder også i forhold til den 18. sanktionspakke, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser dermed til de sanktioner, som 25 af de 27 EU-lande ønsker at indføre mod Rusland for at presse landet til forhandlingsbordet.

Ud over Ungarn har også Slovakiet bedt om betænkningstid, før man siger ja til sanktionerne.

Ungarn og Slovakiet er bekymrede for deres energiforsyning, hvis det danske EU-formandskab samler et kvalificeret flertal bag EU-Kommissionens forslag om et farvel til russisk gas.

De to østeuropæiske lande bruger russisk energi som del af deres energiforsyning. EU-Kommissionen har dog forsøgt at imødekomme bekymringerne ved at sikre gas fra andre leverandører.

Det kan ifølge EU-kommissæren for energi, Dan Jørgensen, ske, uden at prisen stiger for de to lande – også i lyset af, at EU-landene er blevet bedre til at spare på gassen.

Hidtil har det dog ikke været nok til at overbevise Ungarn og Slovakiet om at sige ja til den 18. sanktionspakke.

For første gang nogensinde vil Danmark ved årets Wimbledon være repræsenteret af fire singlespillere i den samme grand slam-turnering.

August Holmgren fuldendte torsdag kvartetten, da han i et vildt drama besejrede japaneren Yosuke Watanuki i fem sæt i kvalifikationsfinalen.

Holmgren vandt med cifrene 6-4, 6-7, 3-6, 7-6 og 7-6 i en næsten fire timer lang forestilling, der undervejs var afbrudt af regn.

I forvejen er Elmer Møller og Holger Rune med i herresingle i hovedturneringen, mens Clara Tauson er med hos kvinderne.

August Holmgren har også skrevet historie på det personlige plan, da deltagelsen ved Wimbledon vil være den 27-årige danskers grand slam-debut.

Den prestigefyldte tennisturnering i London begynder mandag.

Watanuki, verdens nummer 179, var ellers regnet som klar favorit mod Holmgren, der ligger 16 pladser lavere.

Men Holmgren kom fint fra start og tog sig af første sæt efter at have brudt japanerens serv ved stillingen 3-3.

Et jævnbyrdigt andet sæt skulle efter et enkelt servegennembrud til hver afgøres i tiebreak.

Her kom Holmgren til kort, da japaneren udnyttede tre minibreaks og vandt i sikker stil.

Den japanske optur fortsatte i tredje sæt, hvor det ikke pegede i en god retning for Holmgren.

Watanuki tog således flere rene servepartier og brød Holmgren to gange, og så stod det 2-1 i sæt til japaneren.

Det blev til et nyt rent serveparti for japaneren i starten af fjerde sæt, inden kampen blev afbrudt i mere end en time på grund af regn.

Da spillet blev sat i gang igen, kom danskeren under pres, men han holdt sin serv på et afgørende tidspunkt og sendte kampen ud i en ny tiebreak.

Den udviklede sig til noget af en gyser, hvor Holmgren afværgede tre japanske matchbolde, men også selv kiksede tre sætbolde, inden han endelig fik afgjort sættet med 13-11 i tiebreaken.

Også i femte sæt havde danskeren problemer med at vinde de afgørende bolde. Efter et servegennembrud bragte han sig foran 5-2, men misbrugte i de følgende partier fem matchbolde og gav Watanuki en livline.

Japaneren fik udlignet til 5-5, og da de to spillere derefter holdt deres serv, skulle Wimbledon-deltageren findes i kampens tredje tiebreak – denne gang en såkaldt super-tiebreak, hvor spillerne skulle vinde ti point for at tage sejren.

Holmgren brød japanerens serv til 8-7 og bragte sig derefter på 9-7 i egen serv. Det gav ham to matchbolde, men denne gang udnyttede han den første og nåede en historisk milepæl i karrieren.

Bryggeriet Harboe må se en lavere indtjening i øjnene som følge af stigende omkostninger.

Det fremgår ifølge MarketWire af bryggeriets regnskab torsdag, der dækker det skæve regnskabsår 2024/2025.

Det sker i kølvandet på et strategisk skifte på det tyske marked.

Tilbagegangen skal ifølge Harboe tilskrives højere omkostninger til salg, distribution og produktion, skriver MarketWire.

– Harboe havde i årets første tre kvartaler en positiv udvikling, mens fjerde kvartal var påvirket af lavere volumen i Beverage som følge af fravalg af private label aftaler i Tyskland samt højere omkostninger, skriver bryggeriet selv.

Harboes administrerende direktør, Søren Malling, er tilfreds med årsregnskabet.

– Selv om årets resultater ikke nåede det niveau, vi forventede ved regnskabsårets start, er vi tilfredse med mange af de fremskridt, vi har nået i forhold til vores strategiske prioriteter, lyder det.

Den danske malevarekoncern Flügger efterforskes af politiet efter afsløring af salg i Rusland.

Det skriver virksomheden selv i en fondsbørsmeddelelse torsdag.

Meddelelsen kommer, efter at DR har afsløret, at Flüggers produkter aktivt bliver markedsført i flere russiske byer, blandt andet på stribevis af messer, ligesom malingen fra Flügger kan købes online og fysisk i butikker overalt i Rusland.

Flügger oplyser, at virksomheden i vinter har stoppet samarbejdet med distributører i Kasakhstan, Estland, Aserbajdsjan og Kirgisistan.

– Det skete som resultat af en undersøgelse gennemført i samarbejde med eksterne eksperter, efter mistanke om at en eller flere distributører i strid med både samarbejdsaftaler og retningslinjer markedsførte og videresolgte Flügger-produkter til det russiske marked, lyder det.

Direktør i Flügger, Sune Schnack, mener, at virksomheden er blevet “ført bag lystet”, lyder det i fondsbørsmeddelelsen.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, og vi er rystede over, at en tidligere mangeårig samarbejdspartner har valgt at føre os bag lyset på den måde, siger direktøren.

Sune Schnack uddyber, at virksomheden har handlet “hurtigt og effektivt”, da den fik kendskab til sagen.

– Vi har desuden markant skærpet vores kontrolmekanismer og interne procedurer, siger han.

Flügger samarbejder med politiet, der efterforsker omstændighederne i sagen, herunder Flügger og direktionen, skriver virksomheden også.

DR har afdækket, at den russiske forretningsmand Aleksej Popov er forsat med at præsentere sig som Flüggers repræsentant i landet, selv om aftalen med ham blev opsagt i april 2022, oplyser Flügger til DR.

Flügger har mistanke om, at videresalget til Rusland skete via en eller flere distributører.

– Eksporten til de fire lande udgør samlet samme omfang som én enkelt stor butik i Danmark, skriver malervarekoncernen.

Flügger forfølger desuden et “retligt spor” for at få lukket ned for “sådanne aktiviteter på det russiske marked”, lyder det.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, kender ikke til efterretninger, der peger i retning af, at Iran flyttede sit højberigede uran inden et amerikansk angreb i weekenden.

Sådan lyder det torsdag fra Hegseth selv.

– Jeg kender ikke til nogen efterretninger – som jeg har gennemgået – der siger, at tingene ikke var, hvor de burde være, eller blev flyttet eller noget andet, siger Hegseth.

Spørgsmålet om, hvor succesfuldt et amerikansk angreb på iranske atomanlæg var, er kommet højt på den politiske dagsorden.

Præsident Donald Trump – og Hegseth – har hævdet, at det iranske atomprogram blev totalt ødelagt, mens der fra anden side har været mere usikre meldinger.

CNN, New York Times og Reuters har beskrevet en foreløbig rapport, der skal være lavet af efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium. Den konkluderede, at vigtige elementer af atomprogrammet ikke blev ødelagt.

Chefen for Det Internationale Atomenergiagentur, Rafael Grossi, sagde onsdag, at det kan være, at meget af Irans højberigede uran ikke blev ødelagt under angrebet – netop på grund af en mulig flytning.

Adskillige eksperter har sagt, at det er sandsynligt, at en del uran, som var tæt på våbenkvalitet, blev flyttet inden angrebet, som fandt sted tidligt søndag morgen.

Eksperterne henviser til satellitbilleder fra Maxar Technologies, som viser “usædvanlig aktivitet” ved anlægget Fordow torsdag og fredag. Billederne viser blandt andet en lang række af køretøjer ved indgangen til anlægget.

På det sociale medie Truth Social udtaler Trump, der flere gange har langet kraftigt ud efter medierne på grund af deres dækning af sagen, sig tilsyneladende om netop køretøjerne.

– Bilerne og de små lastbiler ved anlægget tilhørte betonarbejdere, som forsøgte at dække toppen af skakterne til. Intet blev taget ud af anlægget. Ville tage for lang tid, være for farligt og meget tungt og svært at flytte!, skriver Trump.

Det var i weekenden, at USA med et stort angreb slog til mod tre iranske atomanlæg. Dermed involverede USA sig direkte i konflikten mellem Iran og Israel.

I angrebet blev der anvendt de såkaldte bunker buster-bomber for at ramme de dele af anlæggene, der ligger under jorden.

Tirsdag trådte en våbenhvile i kraft mellem Iran og Israel, og den holder foreløbig. De to lande angreb hinanden over 12 dage efter et stort israelsk angreb, som dræbte store dele af den iranske militærledelse.

Reuters