Seneste nyheder

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) nægter at svare på, hvorfor politiet tog imod oplysninger om journalisters interne notater fra Amira Smajic.

Det fremgår af et svar til Folketingets retsudvalg.

Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF ville vide, hvad politiet skulle med notesbøger og billeder fra redaktionen, da Amira Smajic samarbejdede med TV 2 om “Den sorte svane” og samtidig var meddeler for politiafdelingen NSK.

I de seneste udgaver af dokumentaren fremgår det, at Smajic affotograferede en TV 2-journalists notesbog og sendte billederne til sine kildeførere i NSK.

Men hvad politiets ærinde var, kommer altså ikke frem i lyset.

I svaret til retsudvalget lyder det fra Justitsministeriet, at NSK “ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse – heller ikke i fortrolig form kan udtale sig nærmere om de spørgsmål”, som rejses i dokumentaren.

Programmerne viser, hvordan Smajic stjal filer fra en journalists harddisk. Af beskederne mellem hende og hendes kildeførere i politiet fremgår det, at de bagefter skulle mødes til gennemgang af harddisken.

Åbenbart var der ingen protester fra politiet mod at modtage fortroligt materiale om journalisternes arbejde. Faktisk tværtimod.

Kontakten i politiet skrev blandt andet til Smajic, at det var svært at tyde journalistens noter.

“Han skriver åbenbart på et udenlandsk eller underjordisk skriftsprog,” blev der svaret – efterfulgt at “hold kæft nogle kragetæer”.

Det, som TV 2 har betegnet som spionage mod journalister, har vakt opsigt og udløst en række kritiske kommentarer. Også fra en tidligere ansat i PET, som selv har været kildefører.

Men NSK’s ledelse ønsker ikke at svare på spørgsmål, og onsdag viser det sig altså, at også justitsministeren er tavs.

Om politiet har overtrådt loven, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) gået i gang med at undersøge.

Efterforskningen angår en række af de episoder, som fremgår af de to seneste afsnit af “Den sorte svane”.

Pernille Skipper, der sidste år blev valgt som formand for andelsselskabet Coop, flytter til USA med familien til august.

Hun skriver på LinkedIn, at hendes mand har fået et drømmejob i USA, og at parret og deres tre børn derfor flytter udenlands.

Det får i første omgang ikke nogen betydning for hendes formandspost i Coop, men Skipper konstaterer, at man på den lange bane ikke kan være “formand for en medlemsejet virksomhed, der bryster sig af sine stærke lokale forankring”.

– Jeg kan meget på computer og telefon, men jeg kan ikke på samme måde slide asfalten på de danske landeveje tynd og være til stede lokalt.

– Så planerne for, hvad der skal ske på den lange bane, skal lægges på et tidspunkt, skriver hun.

Juristen Pernille Skipper var medlem af Folketinget for Enhedslisten fra 2011 til november 2022.

Hun var i mange år politisk ordfører for sit parti og blev efterfølgende ansat som politisk kommentator for TV 2.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, takker statsminister Mette Frederiksen (S) for et godt møde i forbindelse med Nato-mødet i Haag.

Her ventes Nato-landenes ledere at bekræfte deres støtte til Ukraine. Men Danmark er igen ved at positionere sig som en af Ukraines stærkeste støtter.

Onsdagens møde mellem Zelenskyj og den danske statsminister kommer, efter at Danmark og Ukraine har underskrevet en aftale om at invitere ukrainske forsvarsvirksomheder til at producere i Danmark.

– Vi havde en omfattende diskussion af udviklingen af fælles våbenproduktion, Danmarks EU-formandskab og den fortsatte støtte til vores soldater, skriver Zelenskyj på det sociale medie X om mødet.

Her fastslår han, at Danmark nu får en særlig rolle i forhold til at sikre våben til Ukraines fortsatte kamp mod Rusland.

– Danmark bliver det første land, som vi laver fælles forsvarsproduktion med.

– Alle lande som oprigtigt støtter Ukraine kan nu regne med et partnerskab med os, som vil være til gavn for begge parter, skriver Zelenskyj.

I en retssag om delvis ulovlig statsstøtte til anlæg af en fast forbindelse mellem Tyskland og Danmark over Femern Bælt har Østre Landsret onsdag besluttet at sende spørgsmål til EU-Domstolen.

Spørgsmålene skal skaffe en nærmere juridisk afklaring.

Det er rederiet Scandlines, som har anlagt sagen mod den danske stat og mod Femern Bælt A/S.

Rederiets færger sejler mellem Danmark og Tyskland og er altså konkurrent til den faste forbindelse.

Påstanden er, at staten skal opkræve 1,4 milliarder kroner i såkaldte ulovlighedsrenter.

I sagen kræver staten frifindelse på grund af forældelse, men i processen er det altså nu nødvendigt at henvende sig til EU-Domstolen, fremgår det af onsdagens kendelse.

Omdrejningspunktet er lån på 7,4 milliarder kroner ydet i november og december 2018 til Femern A/S.

Senere blev det af kommissionen i marts 2020 fastslået, at der overordnet var tale om lovlig statsstøtte til projektet, men vilkårene havde været for fordelagtige.

Dermed er en del af den allerede ydede statsstøtte ulovlig.

Og det er her, at Scandlines er kommet på banen med sit krav mod staten. Sagen blev anlagt i 2023 ved Københavns Byret og derefter henvist til Østre Landsret, fordi den er principiel.

I spørgsmålet om såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen har staten ment, at det er galt med timingen. Det er for tidligt at stille spørgsmålene.

Men landsdommerne følger altså kravet fra Scandlines’ advokater.

Et af spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt den den danske stat har pligt til at opkræve de 1,4 milliarder kroner.

I øvrigt verserer der ved EU-Domstolen to andre sager om statens støtte til byggeriet af den faste forbindelse.

Såvel staten som Scandlines har nemlig indbragt kommissionens beslutning fra 2020. Disse sager er endnu ikke endelig afgjort.

I den danske retssag er såvel den tyske som den danske udgave af rederiet gået i aktion. Dels Scandlines Deutschland GmbH og dels Scandlines Danmark Aps.

Der er ikke blot rejst en påstand om statens opkrævning af 1.429.680.000 kroner plus procesrenter hos Femern Bælt A/S.

Rederierne kræver også, at den danske stat skal anerkende at være erstatningsansvarlig for ethvert tab, som rederierne måtte lide som følge af, at staten har ydet ulovlig statsstøtte.

Hvis Iran genopbygger sit atomprogram efter den seneste tids angreb, vil USA være klar til at angribe landet igen.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Det skriver Reuters.

– Bestemt, svarer Trump, da han bliver spurgt, om USA vil angribe Iran i tilfælde af, at Irans uranberigelsesprogram genoptages.

USA angreb tre atomanlæg i de iranske byer Natanz, Isfahan og Fordow natten til søndag. Ifølge Trump satte angrebene Irans atomprogram “årtier tilbage”.

– De kommer ikke til at bygge bomber i lang tid, siger han.

Præsidenten siger dog også, at efterretninger vedrørende omfanget af skaderne på de iranske atomanlæg ikke er entydige.

– Efterretningerne var slet ikke entydige. Efterretningerne siger, at vi ikke ved det. Det kan have været meget slemt. Det er det, efterretningerne peger på, siger Trump, men tilføjer, at der skete “udslettelse” af atomanlæggene.

Med på pressemødet er USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og forsvarsminister Pete Hegseth.

Begge siger, at de iranske atomanlæg har fået alvorlige skader.

De adresserer samtidig oplysninger fra amerikanske medier om, at atomprogrammet kun er blevet forsinket med et par måneder.

CNN, New York Times og Reuters har beskrevet en rapport, der skal være lavet af efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium.

– Det var en tophemmelig rapport, den var foreløbig, og den var usikker i sin vurdering, siger Pete Hegseth og fortæller, at forbundspolitiet FBI skal efterforske, hvem der har lækket rapporten.

Natten til tirsdag annoncerede Trump, at en aftale om våbenhvile mellem Iran og Israel var kommet på plads.

Tirsdag morgen bekræftede Iran og Israel våbenhvilen.

Direkte adspurgt af en journalist på pressemødet, hvordan det går med våbenhvilen, svarer Trump, at det går godt.

– Jeg synes, at det var en forrygende sejr for alle – inklusive Iran, siger Trump om våbenhvilen.

Der har ikke været nogen meldinger om iranske og israelske missil- og droneangreb siden tirsdag.

Det skal fremover straffes hårdere, hvis man begår personfarlig kriminalitet.

Det fremgår af den politiske aftale om en strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag præsenterer i Justitsministeriet.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Borgernes Parti er med i aftalen.

I aftalen står der, at straffene for at begå grov og særdeles grov vold skærpes med 100 procent.

Straffen for såkaldt simpel vold i gentagelsestilfælde skærpes med 50 procent, og det samme er tilfældet for simpel vold i form af tilfældig overfalds- og gruppevold. Simpel vold kan være kast med genstande, skub, slag og spark.

– I dag tager vi et opgør med alt for lave straffe for personfarlig kriminalitet. Vi er enige om, at vi skal stå på ofrenes side. At de mærker en højere grad af retfærdighed, end de gør i dag.

– De, der mærker andre for livet og ødelægger andres liv, de skal også mærke en hård og tydelig konsekvens fra samfundets side, siger Peter Hummelgaard på et pressemøde.

Hvis man er blevet idømt fængsel på livstid, vil man fremover først kunne blive prøveløsladt efter 20 år mod 12 år i dag.

Hos SF er fungerende retsordfører Mads Olsen blandt andet tilfreds med, at strafferammen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år bliver skærpet med 100 procent.

Det samme er tilfældet med naturkriminalitet.

– Vi fordobler bødestraffen for naturkriminalitet og slår fast med syvtommersøm, at det skal føre til fængselsstraf i de allergroveste tilfælde.

– For naturen tilhører os alle, og derfor skal det også kunne mærkes, når man ødelægger den, siger Mads Olsen.

Kritikere har påpeget, at politikerne risikerer at underminere domstolenes uafhængighed ved at lægge op til hårdere straffe inden for den eksisterende strafferamme.

Den præmis køber Peter Hummelgaard ikke.

– Det er ikke noget, der piller ved dommernes uafhængighed, siger han.

Aftalen indeholder til gengæld det element, at man skal få mulighed for at afsone sin straf med fodlænke i egen bopæl ved en straf på op til 12 måneders fængsel mod 6 måneder i dag.

Muligheden gælder dog ikke, hvis man har begået personfarlig kriminalitet.

Der er i øjeblikket mangel på fængselspladser i Danmark, og sidste år manglede der omkring 225 pladser.

Aftalen indeholder da også det element at skaffe flere pladser.

Det gælder blandt andet et kvindefængsel, som enten skal etableres som et nyt fængsel eller som en ny kvindeafdeling i et eksisterende fængsel.

Herudover skal der etableres et nyt lukket fængsel med 400 pladser samt diverse andre fængselspladser.

Hos kriminalforsorgen roser direktør Ina Eliasen den nye aftale.

– Den er historisk i sit omfang og har fokus på alt det vigtige. Lige fra flere store fængselsbyggerier, nye rammer for at ansætte uniformeret personale og et kæmpe løft af det kriminalitetsforebyggende arbejde med blandt andet ansættelse af mange flere civile medarbejdere.

– Når vi om nogle år har implementeret reformen, har vi en helt anden og stærk kriminalforsorg end den, vi kender i dag, siger hun i en pressemeddelelse.

Nato-landene bliver på topmødet i Haag enige om at bruge fem procent på forsvar og beredskab.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til Nato-topmødet.

Her efterlyser hun hurtig handling for at opbygge et tilstrækkeligt stærkt forsvar til at afskrække Rusland.

– Det er en vigtig beslutning, at alle Nato-landene fremover skal bruge fem procent på forsvar og beredskab.

– Det er vigtigt, men det er også nødvendigt, for nedrustningen varede for længe, så vi har virkelig, virkelig travlt, siger Mette Frederiksen.

Nato-landene ventes at enes om, at målet skal nås i 2035. Den danske statsminister har talt for, at det senest skal ske i 2030, og derfor har den danske regering via den såkaldte Accelerationsfond sat gang i en hurtig oprustning.

– Rusland bliver ikke afskrækket af målsætninger, tal og ord. Putin bliver kun afskrækket af vores konkrete militærfaglige resultater både offensivt og defensivt, siger Mette Frederiksen.

Hun erklærer sig uenig med Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, der har fastslået, at han ikke ønsker at øge det spanske forsvarsbudget til fem procent.

I stedet vil Spanien fokusere på at indfri Natos konkrete styrkemål. Det kan indfris med 2,1 procent, siger den spanske premierminister.

– Jeg har ikke nogen forståelse for det spanske synspunkt, for Europa skal forsvare sig selv, og Nato skal kunne forsvare sig selv.

– Det, Spanien siger med 2,1 procent, er nok er ikke rigtigt. Vi vil ikke kunne afskrække og forsvare i tilstrækkelig grad, siger Mette Frederiksen.

For første gang siden 13. juni er israelske børn og unge onsdag mødt op til undervisning på deres skoler og uddannelsesinstitutioner.

Således har skolerne fået grønt lys til at genåbne efter at have været lukket i næsten to uger på grund af Irans angreb på Israel.

Det skriver mediet Times of Israel.

Israels militær besluttede tirsdag aften at ophæve alle restriktioner, som civile har været underlagt som følge af konflikten med Iran.

Foruden skolerne har alle ikke-kritiske arbejdspladser været lukket, og større forsamlinger har været forbudt.

Beslutningen om at genåbne skoler og arbejdspladser kom, efter at Israel tirsdag morgen indgik en aftale om våbenhvile med Iran.

På trods af våbenhvilen var der dog meldinger om angreb både mod Iran og Israel i løbet af dagen.

De to lande beskyldte hinanden for at bryde våbenhvilen.

De første angreb i den aktuelle konflikt blev iværksat af Israel 13. juni, hvorefter Iran svarede igen med angreb den anden vej.

Ifølge iranske myndigheder er flere end 600 civile blevet dræbt i Iran, mens der er registreret 28 dræbte i Israel ifølge israelske myndigheder.

Genåbningen af skoler og arbejdspladser i Israel er betinget af, at de lokale myndigheder vurderer, at det er sikkert at lade elever og ansatte vende tilbage.

Skoler, der er blevet ramt i de iranske angreb, eller som ligger tæt på steder, der er blevet angrebet, er ikke tvunget til at åbne endnu.

Flere beboelsesområder er blevet ramt af iranske missiler. Det gælder blandt andet områder i Tel Aviv, Haifa og Beersheba.

På den anden side er et boligområde i Teheran blevet angrebet. Omkring 60 personer blev meldt dræbt i et enkelt angreb 14. juni.

Endnu en gang må regeringen nedjustere forventningerne til, hvor mange nedslidte arbejdere der ventes at bruge Arne-pensionen i 2030.

Oprindeligt var skønnet, at 16.500 ville bruge ordningen. Nu ventes der 6800 på den tidlige pension i 2030.

Det viser, at ordningen er for ringe og bør forbedres, mener Enhedslisten og SF.

– Arne-pensionen er ikke nem at bruge for mange mennesker, og det skyldes særligt, at ydelserne i Arne-pensionen er meget lave, siger Pelle Dragsted, politisk leder i Enhedslisten.

Ordningen, der officielt kaldes ret til tidlig pension, blev indført af den socialdemokratiske regering i 2020 med hjælp fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Statsminister Mette Frederiksen (S) beskriver den som en kronjuvel i sit politiske virke.

Men trods stoltheden fra Socialdemokratiet vil færre gøre brug af retten, end man regnede med, viser nye tal fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Arne-pensionen giver en lavere ydelse end Seniorpensionen, som man dog skal visiteres til. Forskellen er omtrent fra 15.000 kroner om måneden på Arne-pensionen mod op til 21.000 kroner om måneden på Seniorpension.

– Den er svær at leve af, og selv hvis man går fra et job med en relativt lav indkomst og ned til Arne-pensionen, kan det være svært at få betalt husleje og få råd til gaver til børnebørnene, siger Pelle Dragsted.

Også hos SF er man klar i vurderingen af Arne-pensionen.

– Vi bliver nødt til at gøre den mere attraktiv, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

Ydelsen skal sættes op, og målgruppen bør udvides til at omfatte flere arbejdsgrupper med lidt lavere anciennitet, lyder det. Dermed vil flere arbejdere kunne bruge den, selv om man har brugt lidt færre år på arbejdsmarkedet.

Karsten Hønge vil eksempelvis sikre, at pædagoger og sygeplejersker med mellemlange uddannelser også i praksis kan få ret til den tidlige pension.

– Målet er retfærdighed, og det skal vi understøtte, siger han.

Da aftalen om den tidlige pension blev indgået, blev der afsat penge svarende til forventningen om, at 16.500 ville bruge den.

Der kan derfor være penge tilovers, som Enhedslisten og SF vil bruge på at forbedre ordningen.

Irans parlament har onsdag stemt for et forslag om, at Iran skal stoppe sit samarbejde med FN’s atomagentur, IAEA.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nournews ifølge Reuters.

Den endelige beslutning, om hvorvidt samarbejdet skal ophøre, ligger dog hos Irans øverste nationale sikkerhedsråd.

IAEA har hidtil holdt opsyn med de iranske atomanlæg – herunder hvor store mængder beriget uran landet er i besiddelse af.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, siger til iransk stats-tv, at suspenderingen skal gælde, “indtil sikkerheden omkring atomanlæggene er garanteret”.

– Det internationale atomagentur, som har nægtet at fordømme angrebet på Irans atomanlæg, har sat sin internationale troværdighed på spil, siger Mohammad Bagher Ghalibaf.

Parlamentets afstemning om udtrædelse af samarbejdet kommer efter 12 dage med israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser.

Målet med Israels angreb har været at hindre, at Iran udvikler atomvåben.

Iran har svaret igen på Israels angreb med missil- og droneangreb på Israel.

Natten til søndag trådte USA ind i konflikten med bombeangreb på tre iranske atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Efter de amerikanske angreb, som blandt andet blev udført med kraftfulde bunker buster-bomber, sagde USA’s præsident, Donald Trump, at det iranske atomprogram var “fuldstændig tilintetgjort”.

Men en foreløbig vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium peger ifølge flere medier på, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder.

Vurderingen er foreløbig og er beskrevet af CNN, New York Times og Reuters, som henviser til unavngivne kilder med kendskab til sagen.

178 lande samarbejder med IAEA.

Organisationen kontrollerer, at medlemslandene anvender kernekraft til civile formål og ikke til at lave atomvåben.

Iran afholder lørdag statsbegravelse for højtstående militærfolk og fremtrædende forskere, som er blevet dræbt i israelske angreb den seneste tid.

Det rapporterer det statslige iranske nyhedsbureau IRNA ifølge AFP.

– Den nationale begravelsesceremoni for hærførere og forskere, der er blevet gjort til martyrer i det zionistiske regimes angreb, vil blive afholdt på lørdag fra klokken 08.00, skriver IRNA.

Det betyder, at statsbegravelsen, som afholdes i Teheran, begynder klokken 06.30 dansk tid.

Hossein Salami, som var øverstkommanderende i landets militær, Revolutionsgarden, bliver dog allerede begravet torsdag.

Han blev dræbt 13. juni i den første bølge af israelske angreb.

Blandt de øvrige militærfolk, der er blevet dræbt i konflikten, er Mohammad Bagheri og Gholam Ali Rashid.

Bagheri var stabschef for Irans væbnede styrker, mens Rashid var chef for Khatam al-Anbiyas centrale hovedkvarter, der er Irans væbnede styrkers kommandocentral.

Rashid blev erstattet af Ali Shadmani, men få dage efter Rashids død blev Shadmani selv dræbt i et israelsk luftangreb.

Også Amir Ali Hajizadeh, der var øverstkommanderende i Revolutionsgardens luftvåben, er blevet dræbt.

Blandt de atomforskere, som har mistet livet i israelske angreb, er Fereydoun Abbasi og Mohammad Mehdi Tehranchi.

Abbasi var fra 2011 til 2013 direktør for en iransk atomenergiorganisation og var medlem af Irans parlament fra 2020 til 2024.

Tehranchi var – ud over at være atomforsker – rektor for Det Islamiske Azad Universitet i den iranske hovedstad, Teheran.

Israels angreb er blevet besvaret med iranske angreb på Israel.

Ifølge de israelske myndigheder har iranske angreb kostet 28 mennesker livet i Israel. Og iranske myndigheder melder om mindst 610 dræbte civile i Iran.

Målet med angrebene har for Israels vedkommende været at ødelægge iranske atomanlæg, så Iran ikke bliver i stand til at producere atomvåben.

En våbenhvile mellem parterne trådte i kraft tidligt tirsdag morgen, men de gensidige angreb fortsatte dog i løbet af dagen.

Natten til onsdag og onsdag morgen har der ikke været meldinger om angreb.

Politiet er onsdag til stede på flere lokationer i det nordlige Brørup i Sydjylland i forbindelse med efterforskningen af drabet på en 42-årig polsk mand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Politiet søger både på land og vand med politihunde og vandsøgshunde, lyder det.

– Vi eftersøger på lokationer i det nordlige Brørup, da der i vores foreløbige efterforskning er indikationer på, at der på stederne kan være elementer af interesse for os i forbindelse med drabsefterforskningen, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i meddelelsen.

Den 42-årige polske mand blev fundet død i Københoved i Vejen Kommune 23. marts.

Københoved og Brørup ligger omkring 12 kilometer fra hinanden.

Tre mænd på henholdsvis 27, 32 og 40 år sidder varetægtsfængslet i sagen. De er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

Af hensyn til efterforskningen ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at udtale sig mere om onsdagens aktion.

For en måned siden gennemførte politiet ransagninger på flere steder i forbindelse med det tre måneder gamle drab.

Ransagningerne fandt sted i Vejen, Rødding, Holsted, Andst og Gedved.

Om politiet fik noget ud af de ransagninger – og i så fald hvad – er ikke kommet frem.

Efter fundet af den døde polske mand vidste politiet i første omgang ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en lignende tatovering, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.

Få dage efter drabet blev en 32-årig mand anholdt i Ribe og sigtet for at have dræbt den polske mand.

Allerede der stod det klart, at politiet mente, at han ikke havde været alene om det. I sigtelsen lød det, at han skulle have udført drabet med en eller flere gerningspersoner.

I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig.

I starten af april blev de to andre sigtede anholdt. De har også begge nægtet sig skyldige.

Selv om unge bilister på 17 år fra på tirsdag i dagtimerne ifølge loven kan sætte sig bag rattet og køre uden en erfaren bilist ved sin side, behøver de ikke gøre det.

Helt konkret rådes forældre fortsat til at sætte sig på passagersædet med de unge bilister til trods for nye regler.

Sådan lyder det fra Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

– Selv om de unge nu må køre selv i dagtimerne, er det ikke det samme som, at de skal, siger rådets administrerende direktør, Jakob Bøving Arendt, i meddelelsen.

Tirsdag træder de nye færdselsregler i kraft, hvilket betyder, at de 17-årige med kørekort fremover må køre uden en erfaren bilist ved sin side mellem klokken 05.00 og 20.00.

Fra klokken 20.00 til klokken 05.00 skal de 17-årige fortsat køre med en ledsager, der har kørekort.

Rådet fremhæver, at unge fortsat har meget at lære i trafikken, da de mangler erfaring. Desuden lyder det, at de unge har en mere risikabel adfærd end deres forældre.

– Det handler ikke om at kontrollere den unge bilist, men om at støtte dem i en god start i deres nye rolle som bilist ved at lære dem om farer og risici og træne mange forskellige situationer i trafikken, siger direktøren.

Derudover opfordrer han til, at forældre er tydelige om krav og forventninger til de unge bilister inden “hver eneste tur”.

De nye regler for de unge bilister er kommet i stand, da regeringen vil gøre det nemmere for unge at komme rundt i områder i landet, hvor der ikke er gode, offentlige forbindelser.

Samme dag træder en ny promillegrænse på 0,2 i de første tre år, efter man har taget sit kørekort, i kraft.

Promillegrænsen lyder på 0,5 for alle andre bilister.

Det svarer i praksis til nul tolerance over for alkohol i de første tre år som bilist.

Biler, der er pakket med telte, pavilloner og højttalere, vender snuden mod Dyrskuepladsen i Roskilde lørdag, når Roskilde Festival åbner for dele af campingområdet.

Det vil give trængsel på vejene i og omkring Roskilde, lyder det fra Vejdirektoratet, der opfordrer til, at man kører af sted i god tid.

Der vil i perioder være mere trafik og risiko for kødannelser på Holbækmotorvejen omkring frakørslerne ved Roskilde samt på Køgevej og Ringstedvej.

Vejdirektoratet henviser til, at det særligt bliver lørdag 28. juni, onsdag 2. juli og lørdag 5. juli, at der vil være tæt trafik i området.

Lørdag ventes der særlig tæt trafik på Holbækmotorvejen fra klokken 14.00 til 20.00, på Køgevej mellem Roskilde og Tjæreby fra klokken 15.00 til 20.00 og Ringstedvej mellem Rute 21 og Gammelgårdsvej fra klokken 10.30 og 18.00.

Hvis man som festivalgæst skal sættes af nær festivalen, opfordrer Vejdirektoratet til, at vestgående trafikanter benytter frakørsel 9 Trekroner og følge skiltningen Drop-off East eller frakørsel 13 Ringstedvej og følge skiltningen til Drop-off West.

Østgående trafikanter skal benytte frakørsel 14 Roskilde V og følge skiltningen til Drop-off West eller frakørsel 11 Roskilde SØ og følge skiltningen til Drop-off East.

Onsdag åbner festivalpladsen. Det vil give tæt trafik og lokale kødannelser ind mod området mellem klokken 12.00 og 18.00.

Lørdag og søndag, hvor mange festivalgæster ventes at tage hjem, bliver også en stor rejsedag.

Trafikanter, der skal hente festivalgæster, skal følge skiltningen til de respektive drop-off områder.

I østgående retning skal man benytte frakørsel 14 Roskilde V og følge skiltningen til Drop-off West eller frakørsel 11 Roskilde SØ og følge skiltningen til Drop-off East.

I vestgående retning skal benytte frakørsel 9 Trekroner og følge skiltningen til Drop-off East eller frakørsel 13 Ringstedvej og følge skiltningen til Drop-off West.

Roskilde Festival anbefaler generelt besøgende at tage toget direkte til og fra festivalpladsen.

I en direkte duel om gruppe D’s andenplads var det Chelsea, der sikrede videre avancement med en 3-0-sejr over Esperance Tunis fra Tunesien natten til onsdag dansk tid.

Inden mødet i sidste spillerunde lå de to hold side om side med tre point hver, mens brasilianske Flamengo allerede havde sikret sig gruppens førsteplads.

Angriberen Liam Delap, der i starten af juni kom til Chelsea fra Ipswich, åbnede sin scoringskonto i London-klubben i sejren.

22-årige Delap øgede i femte tillægsminut i første halvleg til 2-0.

Få minutter forinden havde stopperen Tosin Adarabioyo med et hovedstød bragt Chelsea i front på en dødbold.

Delap viste i forbindelse med sin scoring fine detaljer. Angriberen modtog bolden på feltets kant med ryggen til mål, vendte fornemt rundt og udplacerede Esperance Tunis-keeperen med en indersideafslutning.

I anden halvlegs syvende tillægsminut lukkede og slukkede den 19-årige indskifter Tyrique George opgøret med en afslutning uden for feltet.

Chelsea møder i ottendedelsfinalen portugisiske Benfica, der tirsdag aften vandt gruppe C efter en 1-0-sejr over Bayern München.

Norske Andreas Schjelderup blev matchvinder for portugiserne.

Iran har under den 12 dage lange konflikt med Israel anholdt 700 personer, som er under anklage for at have forbindelse til Israel.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Nour News onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Siden Israel natten til fredag i sidste uge indledte en operation i Iran, har der været flere meldinger om anholdelser i Iran, hvor de anholdte er blevet beskyldt for at have en relation til spiontjenester i Israel.

Det fremgår ikke af meldingerne fra Nour News, om alle de 700 anholdte menes at have haft forbindelse til spiontjenester.

Flere internationale medier – heriblandt CNN og Newsweek – har i samme periode rapporteret, at Iran skal have optrappet jagten på personer, der spionerer for Israel.

Onsdag morgen er tre mænd blevet henrettet i Iran, rapporterer det iranske nyhedsbureau Mizan ifølge Reuters.

Det er sket, efter at de var blevet dømt til døden for angiveligt at have samarbejdet med den israelske efterretningstjeneste Mossad og for at have smuglet udstyr, som angiveligt var blevet brugt i et attentat.

Alle 11 danske KFC-restauranter drejer midlertidigt nøglen om og lukker.

Det oplyser den amerikanske fastfoodkædes vesteuropæiske afdeling til DR, efter at mediet i programmet Kontant afdækker, hvordan ansatte har fiflet med datomærkning.

Derfor vil KFC lukke alle 11 butikker, indtil der er fundet en ny franchisetager og dermed en ny driftsledelse.

De danske restauranter har været drevet af selskabet Isken ApS indtil nu, hvor kæden vil have en ny til at stå for driften i Danmark.

Allerede 10. juni svarede den vesteuropæiske afdeling DR, at de ting, kæden blev forholdt, ikke overholdte vilkår og forpligtelser i KFC’s franchiseaftaler.

Helt konkret har DR Kontant talt med tidligere ansatte på de danske restauranter, der fortæller om, hvordan man har forlænget datomærkningen på kylling brugt i restauranterne.

Hvis en frisk, optøet kylling ikke var blevet brugt inden udløbstidspunkt, printede man nye holdbarhedsklistermærker til at sætte på.

DR har fået indblik i en gruppechat med ledelsen på restauranten i Tilst, hvor der også er flere eksempler på, hvordan man omtaler det at “forlænge” kyllingens holdbarhedsdato som en praksis.

KFC har restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle, Herning, to i Odense og tre i København.

Fødevarestyrelsens rejsehold var på kontrolbesøg på alle 11 restauranter i begyndelsen af juni.

Det affødte 11 smileys med sur eller lige mund og dermed inden glade smileys, hvilket betyder ingen anmærkninger.

Styrelsen tildelte i alt fire sure smileys og syv med lige mund.

I rapporten fra KFC i Odense fremgår det blandt andet, at der ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

En anden kontrolrapport henvises der til beskedtråde mellem medarbejdere og ledere hos KFC.

Billeder i beskedtrådene viser blandt andet, at kyllingekød optøs uden for køl i kasser på virksomhedens gulv, selv om virksomhedens officielle retningslinjer er, at det ikke må optøs på andre måder end på køl.

– Derudover sender en medarbejder i en besked to billeder af salat, der er udløbet, og spørger direkte ledelsen, om det skal smides ud eller ommærkes, hvortil ledelsen svarer, at de venter med udsmidning til dagen efter, bemærker styrelsen.

Syv israelske soldater meldes dræbt i den sydlige del af Gazastriben.

Det meddeler det israelske militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Foreløbige undersøgelser viser ifølge mediet Times of Israel, at soldaterne har mistet livet, efter at en bombe tirsdag detonerede på et pansret køretøj i byen Khan Younis.

Eksplosionen forårsagede en brand i det pansrede køretøj, og det var ikke muligt at redde soldaterne ud.

Bomben var ifølge IDF placeret på det israelske militærkøretøj af det, der betegnes som en palæstinensisk terrorist.

Der er foreløbig ikke nogen, der har sagt, at de står bag angrebet.

I en anden hændelse i Khan Younis er yderligere to israelske soldater blevet såret, skriver Times of Israel. Den ene alvorligt.

Det socialdemokratiske prestigeprojekt med en ret til tidlig pension – ofte omtalt som Arne-pensionen – fortsætter med at ramme forbi forventningerne.

For langt færre ventes nu at benytte ordningen i 2030 i forhold til tidligere skøn.

I en ny fremskrivning offentliggjort mandag lyder forventningen fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, at der i 2030 vil være 6800 modtagere af Arne-pensionen opgjort i helårspersoner.

Det er et markant fald i forhold til seneste fremskrivning fra februar, hvor forventningen lød på 13.100 personer.

Da den politiske aftale om ret til tidlig pension blev indgået i 2020, blev det estimeret, at 16.500 personer ville være på Arne-pensionen i 2030.

Dermed er forventningerne blevet justeret ned med i alt tæt på 60 procent nu.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har ansvaret for retten til tidlig pension, kalder det “en bunden opgave” for hende, at Arne-pensionen “forbliver en relevant ordning”.

Men hun vil ikke sætte tal på, hvor langt tallet skal ned, før ordningen ikke længere er relevant.

– Jeg mener, at den er relevant i dag. Jeg mener også, at vi har en bunden opgave i at sikre, at den er relevant i fremtiden.

– Og vi tager ikke let på, hvis de her tal bliver for lave. For så betyder det, at vi ikke har løst opgaven med at sørge for, at ordningen bidrager til, at vores samlede pensionssystem afspejler de forskellige arbejds- og seniorliv, som vi har, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Spørgsmål: Hvornår bliver tallene for lave?

– Det har jeg ikke et endegyldigt svar på. Det kommer også meget an på, hvad det er, der ligger bag. Er det, fordi folk ikke finder den attraktiv, eller fordi de synes, at det er mere attraktivt og dermed også muligt for dem at blive ved med at arbejde? Eller er det en helt tredje vej?

– Det kræver, at vi får kigget ind bag om tallene og får evalueret, som det hele tiden har været planen.

I aftaleteksten fra 2020 fremgår det, at retten til tidlig pension skal igennem et “politisk serviceeftersyn” senest i 2030.

Ane Halsboe-Jørgensen ser dog ikke den nye fremskrivning som en anledning til nødvendigvis at fremrykke det eftersyn.

Spørgsmål: Kan du komme nærmere, hvornår du har tænkt dig at lave det her eftersyn?

– Vi har lagt op til, at vi har en grundlæggende samlet diskussion af vores pensionssystem frem mod 2030, og der indgår det her også.

Når de to ministerier skønner, at 6800 personer vil benytte Arne-pensionen i 2030, er det ud af en gruppe på 31.200 personer, der skønnes at være berettigede til pensionsordningen.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er det også et relevant tal, da det gør, at “dem med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv har tryghed i maven og ved, at det er en beslutning, de selv kan træffe, fordi de har retten til at trække sig tilbage lidt tidligere”.

I 2024 modtog 12.500 personer en Arne-pension. Forventningen var oprindelig 32.300 ifølge fremskrivningen fra de to ministerier.

Arne-pensionen giver i 2025 en månedlig ydelse på 14.976 kroner om måneden før skat.

Det er muligt at modtage Arne-pension i mellem et og tre år, alt efter hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man runder 61 år.

Andrew Cuomo, som er tidligere guvernør i delstaten New York, erklærer sig slået af Zohran Mamdani i kampen om at blive Det Demokratiske Partis kandidat til borgmesterposten i New York City.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP og nyhedsbureauet Reuters.

– I aften var ikke vores aften, siger den 67-årige Cuomo til sine støtter til en valgfest ifølge Reuters.

– Jeg ringede til ham (Mamdani, red.), jeg ønskede ham tillykke. Han vandt, lyder det.

Meldingen kommer, efter at det med omkring 90 procent af stemmerne optalt stod klart, at den 33-årige Mamdani havde taget føringen over Cuomo.

Der er tale om et primærvalg, hvor Det Demokratiske Partis kandidat til posten skal findes forud for borgmestervalget i november.

Også New Yorks siddende borgmester, Eric Adams, stiller op til posten.

Adams stiller op som uafhængig kandidat og er ikke den del af demokraternes primærvalg.

Zohran Mamdani er medlem af New Yorks delstatsforsamling. Hvis han bliver valgt som New Yorks næste borgmester, vil han blive den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i storbyen.

Blandt hans valgløfter er at gøre det billigere at bo i New York. Han stiller sig desuden kritisk over for Israels handlinger i Gaza, som han har kaldt et folkedrab. Blandt hans støtter er den venstreorienterede senator Bernie Sanders.

Primærvalget er blevet afholdt som et såkaldt rangeret valg. Det betyder, at vælgere ikke bare stemmer på én kandidat, men i stedet rangerer deres foretrukne kandidater. I dette tilfælde har de kunnet stemme på fem personer.

Hverken Cuomo eller Mamdani, som på forhånd var udråbt som favoritter, fik i første optælling over 50 procent af stemmerne.

Derfor er man ude i en ny optælling. Her bliver kandidaten med færrest stemmer sorteret fra, og man tager et nyt kig på alle de stemmesedler, hvor den pågældende kandidat var rangeret øverst. Stemmerne bliver så fordelt efter andenprioriteten.

Man kan ende med at skulle gøre det flere gange, og det kan derfor tage flere dage, før der ligger et endeligt resultat.