Seneste nyheder

Det socialdemokratiske prestigeprojekt med en ret til tidlig pension – ofte omtalt som Arne-pensionen – fortsætter med at ramme forbi forventningerne.

For langt færre ventes nu at benytte ordningen i 2030 i forhold til tidligere skøn.

I en ny fremskrivning offentliggjort mandag lyder forventningen fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, at der i 2030 vil være 6800 modtagere af Arne-pensionen opgjort i helårspersoner.

Det er et markant fald i forhold til seneste fremskrivning fra februar, hvor forventningen lød på 13.100 personer.

Da den politiske aftale om ret til tidlig pension blev indgået i 2020, blev det estimeret, at 16.500 personer ville være på Arne-pensionen i 2030.

Dermed er forventningerne blevet justeret ned med i alt tæt på 60 procent nu.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har ansvaret for retten til tidlig pension, kalder det “en bunden opgave” for hende, at Arne-pensionen “forbliver en relevant ordning”.

Men hun vil ikke sætte tal på, hvor langt tallet skal ned, før ordningen ikke længere er relevant.

– Jeg mener, at den er relevant i dag. Jeg mener også, at vi har en bunden opgave i at sikre, at den er relevant i fremtiden.

– Og vi tager ikke let på, hvis de her tal bliver for lave. For så betyder det, at vi ikke har løst opgaven med at sørge for, at ordningen bidrager til, at vores samlede pensionssystem afspejler de forskellige arbejds- og seniorliv, som vi har, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Spørgsmål: Hvornår bliver tallene for lave?

– Det har jeg ikke et endegyldigt svar på. Det kommer også meget an på, hvad det er, der ligger bag. Er det, fordi folk ikke finder den attraktiv, eller fordi de synes, at det er mere attraktivt og dermed også muligt for dem at blive ved med at arbejde? Eller er det en helt tredje vej?

– Det kræver, at vi får kigget ind bag om tallene og får evalueret, som det hele tiden har været planen.

I aftaleteksten fra 2020 fremgår det, at retten til tidlig pension skal igennem et “politisk serviceeftersyn” senest i 2030.

Ane Halsboe-Jørgensen ser dog ikke den nye fremskrivning som en anledning til nødvendigvis at fremrykke det eftersyn.

Spørgsmål: Kan du komme nærmere, hvornår du har tænkt dig at lave det her eftersyn?

– Vi har lagt op til, at vi har en grundlæggende samlet diskussion af vores pensionssystem frem mod 2030, og der indgår det her også.

Når de to ministerier skønner, at 6800 personer vil benytte Arne-pensionen i 2030, er det ud af en gruppe på 31.200 personer, der skønnes at være berettigede til pensionsordningen.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er det også et relevant tal, da det gør, at “dem med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv har tryghed i maven og ved, at det er en beslutning, de selv kan træffe, fordi de har retten til at trække sig tilbage lidt tidligere”.

I 2024 modtog 12.500 personer en Arne-pension. Forventningen var oprindelig 32.300 ifølge fremskrivningen fra de to ministerier.

Arne-pensionen giver i 2025 en månedlig ydelse på 14.976 kroner om måneden før skat.

Det er muligt at modtage Arne-pension i mellem et og tre år, alt efter hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man runder 61 år.

Andrew Cuomo, som er tidligere guvernør i delstaten New York, erklærer sig slået af Zohran Mamdani i kampen om at blive Det Demokratiske Partis kandidat til borgmesterposten i New York City.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP og nyhedsbureauet Reuters.

– I aften var ikke vores aften, siger den 67-årige Cuomo til sine støtter til en valgfest ifølge Reuters.

– Jeg ringede til ham (Mamdani, red.), jeg ønskede ham tillykke. Han vandt, lyder det.

Meldingen kommer, efter at det med omkring 90 procent af stemmerne optalt stod klart, at den 33-årige Mamdani havde taget føringen over Cuomo.

Der er tale om et primærvalg, hvor Det Demokratiske Partis kandidat til posten skal findes forud for borgmestervalget i november.

Også New Yorks siddende borgmester, Eric Adams, stiller op til posten.

Adams stiller op som uafhængig kandidat og er ikke den del af demokraternes primærvalg.

Zohran Mamdani er medlem af New Yorks delstatsforsamling. Hvis han bliver valgt som New Yorks næste borgmester, vil han blive den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i storbyen.

Blandt hans valgløfter er at gøre det billigere at bo i New York. Han stiller sig desuden kritisk over for Israels handlinger i Gaza, som han har kaldt et folkedrab. Blandt hans støtter er den venstreorienterede senator Bernie Sanders.

Primærvalget er blevet afholdt som et såkaldt rangeret valg. Det betyder, at vælgere ikke bare stemmer på én kandidat, men i stedet rangerer deres foretrukne kandidater. I dette tilfælde har de kunnet stemme på fem personer.

Hverken Cuomo eller Mamdani, som på forhånd var udråbt som favoritter, fik i første optælling over 50 procent af stemmerne.

Derfor er man ude i en ny optælling. Her bliver kandidaten med færrest stemmer sorteret fra, og man tager et nyt kig på alle de stemmesedler, hvor den pågældende kandidat var rangeret øverst. Stemmerne bliver så fordelt efter andenprioriteten.

Man kan ende med at skulle gøre det flere gange, og det kan derfor tage flere dage, før der ligger et endeligt resultat.

Den amerikanske musikproducer Sean “Diddy” Combs afviste tirsdag en mulighed for at forsvare sig i vidneskranken i New York i en retssag, der potentielt kan koste ham fængsel på livstid.

Det skete, efter at 34 vidner gennem de seneste seks uger er blevet udspurgt i sagen, hvor musikproduceren er tiltalt for blandt andet sexhandel, tvungen prostitution og afpresning.

Dommer Arun Subramanian spurgte først, hvordan Sean “Diddy” Combs har det.

– Jeg har det godt, ærede dommer.

– Jeg har længe gerne villet sige tak. De gør et fremragende arbejde, sagde den tiltalte musikproducer og rapper ifølge CNN.

Det er første gang i flere uger, at 55-årige Sean “Diddy” Combs udtaler sig under den igangværende sag.

Dommeren ville efterfølgende høre, om det var rapperens egen beslutning ikke at afgive vidneforklaring.

– Det er udelukkende min beslutning. Jeg mener – det er en beslutning, jeg har truffet sammen med mine advokater, sagde Sean “Diddy” Combs.

Ifølge BBC brugte musikproducerens forsvarsadvokater omkring 20 minutter på at afvise alle anklager mod ham.

Forsvarsadvokaterne argumenterede for, at anklageren ikke har formået at løfte bevisbyrden mod Sean “Diddy” Combs og bad dommeren om at droppe sagen, hvor han risikerer mellem 15 års fængsel og livstid.

Forsvaret havde tirsdag ikke indkaldt nogen vidner, men fremlagde i stedet tekstbeskeder sendt mellem musikproduceren og ekskæresten Casandra Ventura og et andet påstået offer med pseudonymet Jane.

Tekstbeskederne havde til hensigt at vise, at kvinderne velvilligt deltog i sex med musikeren og mandlige prostituerede til flere dages fester, der blev kaldt “freak offs”.

I en besked, der blev læst op i retten, skrev pseudonymet Jane i en besked til Combs; “jeg har det altid sjovt”, med henvisning til de såkaldte “freak offs”, skriver BBC.

Anklageren i sagen, Emily Johnson, har tidligere i sagen beskrevet, at Sean “Diddy” Combs optog videoer fra festerne, som han bagefter brugte til afpresning.

Hvis kvinderne modsatte sig, overfaldt den amerikanske rapper dem, har anklageren fortalt.

Den snart syv uger lange retssag nærmer sig sin afslutning.

Torsdag vil både anklageren og forsvaret få mulighed for at komme med deres afsluttende bemærkninger.

Israels militær skød tirsdag aften to droner ned, som var på vej mod Israel.

Det meddeler militæret, IDF, som tilføjer, at dronerne formentlig kom fra Iran.

Det fremgår ikke, om IDF anser det som et angreb. Droner kan også bruges til blandt andet overvågning.

Ifølge den israelske radiostation Kan blev dronerne sandsynligvis affyret engang tirsdag morgen, hvor der også blev affyret et missil fra Iran.

De to droner blev skudt ned uden for israelsk territorium, oplyser militæret.

Det fremgår ikke, hvor det nærmere er sket.

Iran har ikke kommenteret oplysningerne.

Meldingen fra det israelske militær kommer på et tidspunkt, hvor både Iran og Israel har sagt, at de vil overholde den skrøbelige våbenhvile, der begyndte tidligere tirsdag efter næsten to uger med talrige luftangreb fra begge lande.

Også i Iran var der tirsdag aften meldinger om et droneangreb. De blev dog senere afvist af Irans Revolutionsgarde.

Iranske medier havde rapporteret, at luftforsvar var blevet aktiveret for at afværge et droneangreb mod byen Tabriz i det nordvestlige Iran.

Det var Israel, der lagde ud med at angribe Iran den 13. juni. Ifølge Israel skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Selv har Iran afvist, at landet forsøger at udvikle atomvåben.

Tirsdag sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at missionen var lykkedes.

Det skete, efter at USA i weekenden smed bomber over tre atomanlæg i Iran.

– Vi har forpurret Irans atomprojekt. Hvis nogen i Iran forsøger at genopbygge det, vil vi handle med samme beslutsomhed, med samme intensitet, for at forhindre ethvert forsøg, sagde premierministeren.

USA’s præsident, Donald Trump, har hævdet, at de tre anlæg blev fuldstændigt ødelagt, mens det israelske militær har sagt, at det iranske atomprogram er blevet sat flere år tilbage.

Flere internationale medier skrev dog tirsdag aften dansk tid, at det måske ikke er tilfældet.

Unavngivne kilder har til medierne sagt, at efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium foreløbigt har vurderet, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder.

Natten til mandag siger Trump, at det er fake news.

Reuters

Den amerikanske delstat Florida har skudt gang i opførelsen af et udrejsecenter, som har fået navnet Alligator Alcatraz på grund af dets afsides beliggenhed i vådområdet Everglades.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Everglades er kendt for at huse blandt andet alligatorer, krokodiller og pytonslanger.

Optagelser fra en lokal NBC-station viser, at byggeriet er gået i gang.

Store telte skal huse migranter, mens der skal opstilles campingvogne til medarbejdere.

I sidste uge sagde en lokal embedsmand, at det ikke bliver nødvendigt at investere tungt i sikkerheden omkring udrejsecenteret. Det skyldes de barske sumpede græsarealer, der fra naturens side omkranser området.

Navnet er en henvisning til det tidligere Alcatraz -fængsel, der ligger i Californien og er omgivet af vand.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden han tiltrådte i januar gjort en indsats for at skrue op for tilbageholdelser og deportationer af migranter.

Trump siger, at det er nødvendigt, fordi millioner af migranter ifølge ham på ulovlig vis krydsede grænsen til USA under hans demokratiske forgænger Joe Biden.

Der er med Alligator Alcatraz tale om et såkaldt detentionscenter, som er et fængsel til midlertidige tilbageholdelser. Her bliver migranter placeret af myndighederne – eksempelvis mens der træffes en beslutning om, hvilket land de skal deporteres til.

Antallet af personer, der befinder sig i denne slags fængsler i USA, er steget under Trump. Da han blev indsat i Det Hvide Hus gjaldt det 39.000, og den 15. juni lød tallet på 56.000.

Trumps administration har samtidig presset på for at finde mere plads til tilbageholdte borgere.

De nye faciliteter i Florida ventes at koste 450 millioner dollar årligt – 2,9 milliarder kroner. På sigt vil man her kunne huse 5000 personer, vurderer landets ministerium for indenlandsk sikkerhed.

I en video, som blev delt på sociale medier i sidste uge, sagde Floridas delstatslige justitsminister, James Uthmeier, at Alligator Alcatraz i løbet af de første 30-50 dage vil kunne huse 1000 mennesker.

Storbritannien planlægger at indkøbe kampfly, der kan affyre atomvåben.

Det meddeler den britiske regering i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Planen er at købe 12 F-35A-fly. Flyene kan både have konventionelle våben og kernevåben med sig.

Storbritannien har tidligere haft fly, der kunne affyre atomvåben, men de blev udfaset efter Den Kolde Krig.

Nu skal piloterne i landets luftvåben igen spille en rolle i atomforsvaret, lyder det i pressemeddelelsen, hvor regeringen kalder investeringen den største styrkelse af atomprogrammet i en generation.

Kampflyene skal indgå i en Nato-mission, der handler om såkaldt nuklear afskrækkelse. Altså at afskrække fjender fra at angribe, fordi man besidder atomvåben.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, kalder indkøbet nødvendigt for national sikkerhed.

– I en tid med stor usikkerhed kan vi ikke længere tage fred for givet, hvilket er grunden til, at min regering investerer i vores nationale sikkerhed, siger han i pressemeddelelsen.

Forsvarsalliancen Nato holder i disse dage topmøde i den hollandske by Haag, hvor øgede investeringer i forsvar står øverst på dagsordenen. Det er især set i lyset af, at truslen fra Rusland er blevet større i de seneste år, og at USA med præsident Donald Trump i spidsen kræver, at de europæiske lande i højere grad kan beskytte sig selv.

Storbritannien har i forvejen ubåde, der kan bære atomvåben. Med tilføjelsen af fly kommer landet til at ligge mere på linje med USA og Frankrig, der kan affyre kernevåben fra både land, vand og i luften.

F-35A-flyene, som produceres i USA, kan bære taktiske atombomber. En unavngiven embedsmand siger til Reuters, at Storbritannien formentlig vil være nødt til at købe bomberne hos USA.

Et taktisk atomvåben er lavet til brug på slagmarken og er generelt mindre end strategiske atomvåben, hvis formål er at kunne angribe langt fra fronten. Det kan for eksempel være angreb på militærbaser og byer på fjendens territorium.

Reuters

Brasilianske Neymar har forlænget sin kontrakt med barndomsklubben Santos FC.

Det skriver klubben i en udtalelse.

33-årige Neymar bliver således i Santos FC til udgangen af året.

– Jeg tog en beslutning og lyttede til mit hjerte. Santos er ikke bare mit hold, det er mit hjem, mine rødder, min historie og mit liv, siger han.

Den brasilianske boldkunstner, der tidligere var på kontrakt i den saudiarabiske klub Al-Hilal, havde til at starte med underskrevet en aftale, der løb frem til sommer med den brasilianske klub.

Tirsdagens kontraktforlængelse sker med mulighed for yderligere forlængelse, fremgår det.

– Det er en historisk og betydningsfuld dag for brasiliansk fodbold, en gave til fans af Santos FC. Vores idol, vores dreng, prinsen i trøje nummer 10, siger Marcelo Teixeira, som er præsident for Santos.

Santos FC var klubben, hvor Neymar for alvor brød igennem som ungt talent. Med vilde detaljer tryllebandt han det brasilianske fodboldpublikum, inden han drog mod Europa og Barcelona i 2013.

Her blev han en af fodboldens allerstørste navne. Især da han foldede sig ud i FC Barcelonas frontkæde med Lionel Messi og Luis Suarez, var der fart på karrieren.

I 2017 gjorde Paris Saint-Germain ham til den dyreste fodboldspiller nogensinde. Franskmændene betalte mere end 220 millioner euro – over 1,6 milliarder kroner – for teknikeren.

Rekorden står stadig i dag.

Efter fem år i PSG skiftede han i sommeren 2023 til saudiarabisk fodbold, ligesom flere andre havde gjort det – heriblandt Cristiano Ronaldo.

Neymar står noteret for 128 kampe og 79 mål for Brasilien, og han er dermed den mest scorende nogensinde foran Pele (77 mål) og nummer to på listen over spillere med flest kampe efter Cafu (142 kampe).

USA’s angreb på tre iranske atomfaciliteter var måske ikke så ødelæggende, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt.

Det fremgår af en foreløbig vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA) under USA’s forsvarsministerium efter søndagens angreb på atomanlæggene Fordow, Isfahan og Natanz.

Det skriver CNN, New York Times og nyhedsbureauet Reuters. De henviser til unavngivne kilder med kendskab til rapporten.

Vurderingen er foreløbig og kan ændre sig. Men de tidlige resultater tyder på, at Irans atomprogram kun er blevet forsinket med få måneder, skriver medierne.

De unavngivne kilder beretter, at det af DIA-vurderingen fremgår, at kun indgangen til Fordow-anlægget, der er bygget ind i et bjerg, blev ødelagt, mens de underjordiske strukturer er intakte.

Desuden antydes det i vurderingen fra DIA, at Iran forud for angrebet havde fjernet beriget uran til andre lokationer, siger den ene af kilderne til CNN.

Efter weekendens amerikanske angreb, som blandt andet bestod af de kraftfulde bunker buster-bomber, sagde præsident Donald Trump, at det iranske atomprogram var “fuldstændig tilintetgjort”.

Før angrebet vurderede amerikanske efterretningstjenester ifølge New York Times, at Iran ville være i stand til at lave en atombombe på tre måneder.

Rapporten fra DIA estimerer, at atomprogrammet er blevet forsinket med under seks måneder, skriver New York Times.

Det Hvide Hus bekræfter, at den foreløbige vurdering findes. Men talsperson Karoline Leavitt kalder den over for CNN “decideret forkert”.

Den er ifølge Leavitt “klassificeret som tophemmelig, men er blevet lækket til CNN af en anonym og andenrangstaber fra efterretningsmiljøet”.

Ifølge Reuters ventes det at blive en vanskelig opgave at vurdere skaderne på anlæggene.

Direktøren for Det Internationale Atomagentur (IAEA), Rafael Grossi, opfordrede tirsdag Iran til igen at tillade besøg fra agenturets inspektører på iranske atomanlæg.

Inspektørerne havde senest adgang til atomanlæggene i Iran få dage før Israels angreb på Iran den 13. juni.

Millioner af indbyggere i USA søger tilflugt indendørs, efter at en hedebølge tirsdag har ramt den østlige del af landet med rekordhøje temperaturer.

Det ellers ofte hektiske Times Square i storbyen New York var midt på dagen tæt på mennesketomt, da temperaturen nåede 37 grader, hvilket er det højeste siden 2012.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det såkaldte heat index for byen – hvor faktorer som luftfugtighed er medregnet for at give et billede af, hvor høj temperaturen føles – lyder for New York City samtidig på 43,3 grader.

Her har nogle borgere brugt paraplyer, når de har bevæget sig gennem gaderne, mens andre har solbadet i byens parker.

– Det har været et lidt koldt forår. og så lige pludseligt, bum, så er den (varmen, red.) her, siger den 82-årige Eleanor Burke.

I byen Newark i New Jersey er temperaturen tirsdag eftermiddag nået op på 39,4 grader, oplyser Den amerikanske nationale vejrtjeneste (NWS).

I Philadelphia, som ligger i Pennsylvania, har den lydt på 38 grader.

De høje temperaturer kan belaste byens elnet, fordi flere skruer op får deres aircondition. I Bronx, som er en bydel i New York, har et strømsvigt, som efterlod flere end 34.000 hjem uden strøm, fået udbyderen Con Edison til at opfordre folk til at begrænse deres strømbrug.

NSW har i en varsling omtalt de høje temperaturer som ekstremt farlige.

– Ekstremt farlig varme fortsætter i den midtvestlige del af USA og ved østkysten. Det påvirker næsten halvdelen af den amerikanske befolkning, lyder det.

NSW opfordrer samtidig folk til at begrænse fysisk aktivitet på grund af dårlig luftkvalitet.

Ekstrem varme er den vejrrelaterede begivenhed med den højeste dødelighed i USA. Flere dør således under ekstrem varme i landet, end når det rammes af orkaner og tornadoer.

BBC omtaler den igangværende hedebølge i USA som sommerens første store hedebølge i Nordamerika.

Ifølge mediet ser hedebølgen ud til at kunne betyde, at temperaturrekorden for juni flere steder vil blive slået.

En kæmpe nyhed har tirsdag aften ramt fransk fodbold.

Den store sydfranske klub Lyon er nemlig blevet tvangsnedrykket til den næstbedste række, Ligue 2.

Det fremgår af en skrivelse på den franske ligaorganisations hjemmeside.

Lyon har mulighed for at anke afgørelsen, som kommer, efter at klubben har haft problemer med økonomien. Klubben har dog ikke meldt noget ud om sagen i skrivende stund.

Tirsdag har klubbens ejer, amerikanske John Textor, og sportsdirektør Mickael Gerlinger holdt møde med fransk fodbolds økonomiske vagthund, DNCG, som allerede i november sidste år truede Lyon med tvangsnedrykning.

DNCG har ifølge den store franske sportsavis L’Equipe set nærmere på Lyons licensansøgning og altså peget tommelfingeren nedad.

I november var et af problemerne, at Lyon stod med en gæld på 175 millioner euro svarende til cirka 1,3 milliarder kroner.

John Textors selskab Textor Eagle Football Holding, som ejer Lyon, havde på det tidspunkt en gæld på 505,1 millioner euro svarende til små 3,8 milliarder kroner.

Så sent som 20. juni udtalte John Textor, at han var optimistisk i forhold til licensansøgningen, men det havde han altså ikke grund til.

Netop John Textor har været meget i vælten på det seneste, fordi han har haft penge i adskillige fodboldklubber.

Så sent som mandag solgte han sin andel i den engelske klub Crystal Palace, hvis deltagelse i Europa League var i fare, netop fordi amerikaneren også ejer Lyon.

To klubber med samme ejer kan ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds regler ikke spille i den samme europæiske turnering, og derfor måtte John Textor altså sælge ud et af stederne, hvis begge hold skulle få lov til at spille Europa League.

Lyon sluttede den seneste sæson på sjettepladsen i Ligue 1 og kvalificerede sig på den måde til Europa League.

En 39-årig mand, som er sigtet for drab på sin kvindelige samlever i Tranbjerg J ved Aarhus, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser Østjyllands Politi på X.

Manden erkender ifølge politiet at have udøvet vold mod kvinden, men nægter drab.

Den 39-årige har taget sig betænkningstid, i forhold til om han vil kære kendelsen.

Det var tirsdag formiddag, at Østjyllands Politi meddelte, at den 39-årige var blevet anholdt og sigtet for drab på en 50-årig kvinde.

Kvinden blev fundet død tidligt tirsdag morgen på en adresse i Tranbjerg J i det sydlige Aarhus. Den 39-årige mand boede sammen med den 50-årige kvinde.

Manden ringede selv til politiet klokken 04.53 og oplyste, at hans kvindelige samlever var død.

Flere patruljer og en ambulance nåede frem til stedet, men kvindens liv kunne ikke reddes.

Politiet har i løbet af tirsdag været til stede på adressen. Den afdøde kvindes pårørende er underrettet.

I Viby J få kilometer fra Tranbjerg J blev en anden 50-årig kvinde fundet dræbt søndag, efter at hun var blevet stukket med en skarp genstand.

Her blev en 29-årig kvinde anholdt og sigtet for drabet på den 50-årige. Hun nægter sig skyldig.

Mandag 16. juni blev en 47-årig kvinde dræbt af skud på åben gade på Frederikssundsvej i Brønshøj i København. En 61-årig mand, som er kvindens eksmand, er sigtet for drabet.

Manden har nægtet sig skyldig i drab, men erkendt at han har skudt. Ifølge mandens anklager mener manden at han har skudt en anden.

Dagen efter blev en mand og kvinde i 40’erne fundet døde i Nørresundby. Senere lød det fra politiet, at den indledende efterforskning peger på, at manden dræbte kvinden, han havde boet med, og derefter sig selv.

Samme dag blev en 55-årig og en 84-årig mand anholdt og sigtet for drab på en 71-årig kvinde i Esbjerg. Den 84-årige mand er senere blevet løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Den 55-årige blev fængslet efter et grundlovsforhør. Han nægter sig skyldig.

Både Iran og Israel melder sig klar til at overholde den skrøbelige våbenhvile, som tirsdag er begyndt at forme sig – så længe den anden part ikke bryder den.

Det siger henholdsvis Irans præsident og Israels forsvarsminister tirsdag.

I et opslag på X fortæller Israels forsvarsminister, Israel Katz, at han har haft en telefonsamtale med USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, hvor de talte om våbenhvilen.

– Jeg understregede, at Israel vil respektere våbenhvilen – så længe den anden side gør det, skriver Katz på X.

Lignende toner kommer fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian.

– Iran vil ikke overtræde våbenhvilen, medmindre Israel gør det, siger Masoud Pezeshkian ifølge det iranske medie Nournews, skriver Reuters.

Ligeledes melder den iranske præsident sig klar “til at løse problemerne” ved forhandlingsbordet med USA.

Det siger han i et opkald med Mohammed bin Zayed, der er præsident for De Forenede Arabiske Emirater, skriver det officielle iranske nyhedsbureau Irna ifølge AFP.

Efter 12 dages luftangreb mellem de to lande, erklærede USA’s præsident, Donald Trump, natten til tirsdag dansk tid, at begge parter havde sagt ja til en våbenhvile.

Om morgenen, hvor den skulle gælde fra, blev det også bekræftet fra både iransk og israelsk side.

Men bare et par timer senere anklagede Israel sin ærkefjende igennem mange år for at have brudt aftalen og meldte om angreb nær Teheran. Iran afviste at have brudt aftalen.

Tirsdag eftermiddag anklagede Trump begge lande for at have brudt våbenhvilen i noget tordnende vendinger.

Særligt Israel var Trump mærkbart utilfreds med.

– Jeg må få Israel til at slappe af nu, sagde han til fremmødte journalister foran Det Hvide Hus.

– Så snart vi lavede aftalen, gik Israel ud og smed en masse bomber i et omfang, som vi ikke har set før, lød det videre fra Trump, der tilføjede:

– Vi har i bund og grund to lande, der har kæmpet så længe, at de ikke selv ved, hvad fanden (“fuck”, red.) de laver, sagde Trump, der kort efter satte kurs mod Haag i Holland, hvor der er Nato-topmøde.

Ukrainske våbenproducenter kan nu opstarte produktion i Danmark.

Det står klart, efter at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, har underskrevet en aftale, som støtter ukrainske forsvarsvirksomheders etablering af produktion i Danmark.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen er underskrevet i forbindelse med et Nato-topmøde i den hollandske by, Haag.

– Danmark går foran ved at give ukrainske forsvarsvirksomheder mulighed for at starte produktion i Danmark. Aftalen skal danne grundlag for et tæt samarbejde mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder, siger Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Aftalen vil gavne begge lande, mener den danske forsvarsminister.

– Det vil samtidig give det danske forsvar nemmere adgang til nogle af de nyeste teknologier og erfaringer fra Ukraine. På den måde vil integrationen af vores forsvarsindustrier være til stor gavn for begge landes sikkerhed og kampkraft, lyder det.

Tilbage i maj fortalte Troels Lund Poulsen til Berlingske, at regeringen er klar til at lade ukrainske våbenproducenter opstarte våbenproduktion i Danmark.

Han gentog budskabet i sin formandstale ved Folkemødet på Bornholm tidligere på måneden.

– Jeg forventer, at vi inden for de kommende måneder er klar til her i Danmark at rulle den røde løber ud for ukrainske forsvarsvirksomheder, der producerer droner og andet forsvarsmateriel.

– Og ved at lade ukrainske virksomheder etablere produktion her i Danmark vil vi både kunne bidrage til at sikre en forsyningslinje til de ukrainske tropper, der kæmper for deres frihed, og samtidig vil det være med til at øge vores egen kampkraft betragteligt her i Danmark, sagde Lund Poulsen ved den anledning.

Aftalen glæder også ukrainerne.

– Aftalen udgør fundamentet for det dansk-ukrainske samarbejde i de næstkommende årtier, siger Umerov.

Danmark sætter 500 millioner kroner af til at få “sat fart på etableringen af ukrainsk forsvarsindustri i Danmark”. Hvor den skal finde sted, og hvad der skal produceres, er ikke meldt ud.

Lund Poulsen vurderer ikke, at aftalen vil øge truslen mod Danmark for eksempelvis russisk sabotage eller hybridangreb.

– Jeg vurderer ikke, at det her initiativ i sig selv kommer til at betyde, at trusselsbilledet ændrer sig.

– Det er ikke sådan, at jeg tænker, at vi bliver et russisk mål som følge af aftalen, siger Lund Poulsen på et doorstep i Haag.

USA’s præsident, Donald Trump, har delt, hvad der ifølge ham er en privat besked fra Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Beskeden er blevet delt i et screenshot på Trumps sociale medie Truth Social.

Her lykønsker Rutte Trump med hans “beslutsomme handling i Iran” og kalder den for “i sandhed ekstraordinær” og noget, som “ingen af os andre turde gøre”.

USA sendte lørdag en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

– Det giver os alle mere sikkerhed, skriver han og tilføjer, at han nu flyver ind til Nato-topmødet i Haag til “endnu en stor succes”.

Succesen er ifølge beskeden fra Rutte, at Nato-landene på topmødet vil blive enige om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

– Du vil opnå noget, som ingen amerikansk præsident i årtier har kunnet få gjort. Europa vil yde et stort bidrag, som de burde, og det vil være din fortjeneste, skriver Rutte i opslaget.

Op til dagens topmøde har der ellers været flere meldinger om, at Spanien ikke vil gå med til en Nato-målsætning på fem procent.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, fastslog søndag ifølge Reuters, at landet ikke vil “tvinges til at øge sit forsvarsbudget til fem procent af bnp”.

Derfor er Spanien ifølge Sánchez blevet enig med de øvrige medlemslande om at sætte deres mål for forsvarsbudgettet på 2,1 procent af bnp.

Det mener Spanien er nok til at indfri de konkrete styrkemål, som Nato-landenes forsvarsministre blev enige om på et møde den 5. juni.

– Spanien tror, at de kan nå styrkemålene med 2,1 procent. Nato er overbevist om, at det vil kræve 3,5 procent, sagde Mark Rutte under et pressemøde i Haag mandag og anerkendte dermed udfordringen.

De resterende 1,5 procent op til 5-procentmålet består af udgifter til eksempelvis cyberforsvar og infrastruktur, som mange lande allerede bruger i forvejen.

Nato-generalsekretæren understreger tirsdag ifølge Reuters, at han ikke har et problem med, at Trump har offentliggjort deres private samtale.

Samtidig tilføjer han, at tonen i beskeden var passende.

En mindre kendt sunnimuslimsk ekstremistgruppe ved navn Saraya Ansar al-Sunna har tirsdag taget skylden for et selvmordsangreb i en kirke i Syriens hovedstad, Damaskus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Under angrebet blev mindst 25 personer dræbt og 63 såret ifølge landets sundhedsministerium.

Landets myndigheder har ellers bebrejdet Islamisk Stat for angrebet, og mandag oplyste Syriens indenrigsministerium, at man havde anholdt “et antal kriminelle involveret i angrebet”.

Ministeriet har ikke umiddelbart kommenteret på, at Saraya Ansar al-Sunna har taget skylden for angrebet.

Ifølge ministeriet var anholdelserne sket i forbindelse med en sikkerhedsoperation nær Damaskus “mod celler tilknyttet Daesh-terrorgruppen (Islamisk Stat, red.)”.

Ifølge BBC oplyste Saraya Ansar al-Sunna i april i en udtalelse, at gruppen arbejder selvstændigt.

– Vi er ikke tilknyttet nogen gruppe eller organisation, og vi modtager ingen støtte fra nogen part, skrev gruppen.

I udtalelsen understreger gruppen desuden, at de på daværende tidspunkt ikke arbejder for Islamisk Stat, og at der ikke er nogen koordinering mellem de to grupper.

– Det kan ændre sig i fremtiden, og hvis det sker, vil vi straks meddele det, skrev gruppen ifølge BBC.

Angrebet skete søndag i Sankt Elias-kirken i Dweila-nabolaget. Kirken er græsk-ortodoks.

I en udtalelse fra ministeriet oplyses det, at den formodede gerningsmand gik ind i kirken og åbnede ild, hvorefter han detonerede sin bombevest, skriver Reuters.

Den nye syriske præsident Ahmed al-Sharaa, som stod i spidsen for den lynoffensiv, der væltede Assad, har gentagne gange sagt, at han vil beskytte landets minoriteter.

Syriens udenrigsministerium kaldte efterfølgende angrebet på kirken for “et desperat forsøg på at underminere den nationale sameksistens”.

Pave Leo siger i en udtalelse tirsdag, at han er “dybt bedrøvet” over angrebet på kirken og “udtrykker sin dybfølte solidaritet med alle berørt af tragedien”.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, var angrebet det første selvmordsangreb mod en kirke i Syrien siden borgerkrigen brød ud i 2011.

AFP

900 fasaner, fasankyllinger og ænder er tirsdag blevet aflivet på en adresse nær Tjele ved Viborg. Derudover er yderligere 1400 æg blevet destrueret.

Det oplyser politikommissær Mads-Peter Jeldtoft Larsen.

Tirsdag morgen mødte politiet op på to adresser nær Tjele sammen med Fødevarestyrelsen.

Det skete på baggrund af anmeldelser og egne observationer, som havde givet mistanke om, at der blev holdt fjerkræ ulovligt på adresserne.

Politiet ankom på adresserne omkring klokken 07 tirsdag morgen og fandt massevis af æg og fugle, der blev holdt uden tilladelse.

Her kunne Mads-Peter Jeldtoft Larsen bekræfte, at fuglene skulle aflives og æggene tilintetgøres.

– Det er ikke bare sådan, at man kvaser dem. De bliver gasset, forklarer han.

Senere kunne han fortælle, at de godt 900 aflivede fugle og 1400 destruerede æg var blevet fjernet fra stederne.

Det er ansatte fra Fødevarestyrelsen, som står for den veterinære del af indsatsen.

Aflivningen af fuglene er nødvendig, fordi det på grund af veterinære forholdsregler ikke er tilladt at fjerne dyrene fra adressen. Formålet er at forebygge udbrud af fugleinfluenza.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at ejeren af det ulovlige vildt vil blive sigtet for at have overtrådt sin rettighedsfrakendelse. Strafferammen går fra bøde og til fængsel i op til seks måneder.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på, hvem de mistænkte er.

Arbejdet på adresserne blev afsluttet klokken 14.

Det havde været en gedigen overraskelse, hvis Jonas Vingegaard ikke blev udtaget til årets Tour de France. Faktisk en sensation. Men den mulighed er nu endegyldigt elimineret.

Det hollandske Visma-holdet har tirsdag sat navn på de otte ryttere, der skal køre årets Tour de France, og den danske stjernerytter er i tråd med udmeldingerne forlods holdets kaptajn.

– Fra første dag skal vi være klar som hold for bedst muligt at kunne støtte Jonas i klassementet, siger sportsdirektør Grischa Niermann til hjemmesiden.

De syv ryttere, som skal hjælpe Vingegaard, bliver Wout van Aert, Matteo Jorgenson, Simon Yates, Sepp Kuss, Tiesj Benoot, Victor Campenaerts og Edoardo Affini.

For sidstnævnte er der tale om debut i verdens største etapeløb.

Vingegaard vandt Touren i både 2022 og 2023, men måtte sidste år se sig slået af Tadej Pogacar.

Selv om den 28-årige dansker er holdets ubestridte kaptajn til Touren, så bliver de syv holdkammerater ikke lænket til Vingegaard som hjælpere hele vejen til Paris.

– Der vil være muligheder for adskillige af rytterne til at jagte etapesejre, og vi er bevidst meget fokuseret på vores egen plan, lyder det fra Niermann.

– Vi har haft en optimal forberedelse, og med den tror vi på, at vi kan opnå det bedst mulige resultat.

Knap tre måneder efter at en 21-årig somalisk kvinde blev stukket med kniv og dræbt i Herning, har politiet anholdt to personer i sagen.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 17-årig dreng og en 18-årig mand, som politiet har sigtet for medvirken til drab.

Politikommissær Theis Thylstrup, der er efterforskningsleder, siger i pressemeddelelsen, at han ikke kan komme nærmere ind på, hvilken rolle politiet mener, at de anholdte har haft.

– Det eneste, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, er, at vi har sigtet dem begge for medvirken til drab, lyder det.

Den 21-årige kvinde blev stukket med kniv 7. april på Gormsvej i Herning.

Det skete omkring klokken 21 i et område, hvor der ligger flere boligblokke.

Forbipasserende slog alarm til politiet og ydede førstehjælp til den unge kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.

En ung mand blev set løbe fra stedet. Det står ikke umiddelbart klar, om politiet vurderer, at den person er en af de anholdte.

De to anholdte skal nu afhøres. Tirsdag eftermiddag står det ikke klart, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Begge de anholdte er fra lokalområdet, oplyser politiet.

Ritzau talte med efterforskningslederen, da der var gået 30 dage siden kvindens død.

På daværende tidspunkt kunne han oplyse, at politiet havde fået mange henvendelser fra offentligheden i sagen.

Han kunne også fortælle, at National enhed for Særlig Kriminalitets (NSK) afdeling for kvalitetssikring af drabssager bidrog med sparring. Det er standard i drabssager.

Ukraine vil få opbakning på Nato-topmødet i Haag. Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Udmeldingen kommer på Nato-topmødets første dag, inden USA’s præsident, Donald Trump, er ankommet.

– Støtten til Ukraine vil være der, siger Mark Rutte på et fælles pressemøde med Zelenskyj samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s præsident, António Costa.

Meldingen faldt altså, uden at Trump var i rummet.

Derfor er det uklart, om Natos generalsekretær også talte på USA’s vegne.

Ukraine er ikke medlem af Nato, og derfor deltager Zelenskyj ikke på linje med de 32 Nato-landes stats- og regeringsledere.

Op til Nato-topmødet har der været bekymring for, at Trump helt ville holde Ukraine ude af erklæringen fra topmødet i et forsøg på at holde et godt forhold til Rusland.

Til stor frustration for Ukraines europæiske allierede tøver Trump – trods fortsatte russiske angreb på Ukraine – også med at gennemføre nye sanktioner mod Rusland.

Dagen før erklæringen skal vedtages, ser det dog ud til, at støtten til Ukraine vil blive omtalt i erklæringen.

Også Rusland ventes at blive omtalt som årsagen til, at Nato-landene på topmødet ventes at sige ja til et nyt mål om forsvarsudgifter på fem procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Til gengæld har Ukraine undladt at presse Trump og Nato-kredsen for det, man drømmer allermest om: Et løfte om Nato-medlemskab.

– Det vigtigste for os er enigheden blandt Nato-landene og EU-landene. Det giver mulighed for stærk støtte til Ukraine, siger Zelenskyj.

Det er en helt ny situation i forhold til sidste års Nato-topmøde i Washington, hvor den amerikanske præsident hed Joe Biden.

Dengang fik Ukraine løfte om en “irreversibel” vej til Nato-medlemskab. Uden at Ukraine fik en dato for, hvornår det skulle ske.

Trump-administrationen har afvist Nato-medlemskab som del af en fredsaftale med Rusland.

To drenge på henholdsvis 15 og 16 år er tirsdag fundet skyldige i at have udøvet grov vold mod tre homoseksuelle mænd i Odense.

Dommen er afsagt ved Retten i Odense.

Drengene udsatte tre mænd for slag og spark efter at have lokket mændene til at møde op ved hjælp af en falsk profil på en datingapp.

I et tilfælde blev en midaldrende mand så alvorligt kvæstet, at han pådrog sig flere mindre hjerneblødninger og syningskrævende skader i hovedet.

Drengene er idømt fængsel i henholdsvis syv og otte måneder. I begge tilfælde er én måned af straffen gjort ubetinget, mens resten er betinget med en prøvetid på to år.

Det oplyser specialanklager ved Anklagemyndigheden i Fyns Politi Christian Nielsen.

To andre jævnaldrende var også tiltalt for at tage del i et af overfaldene, men blev frifundet.

De to dømte drenge erkendte sig delvist skyldige, men argumenterede med, at de var mødt op for at konfrontere pædofile.

Der er dog ifølge anklageren intet, der underbygger, at det skulle være tilfældet.

Ofrene har samstemmende forklaret, at de troede, at de skulle mødes med en voksen person, sådan som det var angivet i profilen på datingappen.

– Jeg hæfter mig ved, at retten har fundet de to skyldige i at have begået grov vold mod tre forurettede, og at der er udmålt en straf af en vis længde, siger Christian Nielsen.

Både de dømte og anklagemyndigheden har nu to uger til at overveje, om sagen skal prøves i landsretten.