Seneste nyheder

Der er opnået kontakt til den danske satellit Bifrost, der natten til tirsdag er blevet sat i kredsløb om Jorden.

Det oplyser Dennis Bo Hansen, der er konsortiechef for Bifrost ved Space Inventor, til Ritzau.

Kontakten blev opnået klokken 02.09 dansk tid.

– Vi fik radiokontakt til den allerede under den første overflyvning af vores antennestation, lyder det fra konsortiechefen.

Satellitten Bifrost blev mandag aften sendt ud i rummet på ryggen af en SpaceX-raket. Efterfølgende er den blevet skubbet fri fra raketten og er nu i kredsløb.

– Vi er blevet sat af i en bane, der er lidt højere end forventet, men det er ikke noget, der er et problem, fortæller Dennis Bo Hansen.

Bifrost skal overvåge de danske arktiske farvande omkring Grønland ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, som kan se radarsignaler fra skibe, der sejler i området.

Det er første gang, at en dansk satellit med avanceret realtidsanalyse sendes i kredsløb med fokus på overvågning af Grønland og Arktis.

Bag Bifrost står oprindeligt virksomheden Space Inventor, som gik i gang med projektet for syv år siden.

Siden har Terma, Gatehouse SatCom, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og svenske Unibap Space Solutions tilsluttet sig.

Under satellittens første overflyvning over konsortiet bag Bifrosts antennestation blev det konstateret, at de elektriske systemer virker, og at batterierne bliver ladet op, fortæller Dennis Bo Larsen.

– Vi begynder nu på en fase, hvor vi skal tjekke, at hver af delsystemerne virker som de skal. Det kommer der til at gå nogle dage med, siger han.

Testene af satellitten vil blive foretaget, hver gang der etableres radiokontakt med Bifrost.

En operatør vil blandt andet kigge på parametre som strømme, spændinger og temperaturer for at sikre sig, at alt fortsat arter sig som forventet.

– Den største forhindring er overstået. Fra nu af er det bare det lange seje træk, siger Dennis Bo Knudsen.

Det er tidligt tirsdag morgen uklart, hvorvidt Iran har stoppet landets angreb mod Israel.

I et opslag på det sociale medie X skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Irans militæroperationer mod Israel fortsatte indtil klokken 02.30.

– Vores magtfulde væbnede styrkers militæroperationer for at straffe Israel for dets aggression fortsatte indtil allersidste øjeblik, klokken 04.00 (klokken 02.30 dansk tid, red.), skrev udenrigsministeren omkring klokken 03.

– Sammen med alle iranere takker jeg vores modige væbnede styrker, som fortsat er klar til at forsvare vores kære land indtil deres sidste bloddråbe, og som reagerede på ethvert angreb fra fjenden indtil allersidste øjeblik, skriver udenrigsministeren.

Israels militær siger dog omkring klokken 04 på beskedtjenesten Telegram, at missiler er blevet affyret fra Iran mod landet “for kort tid siden”.

Det skriver AFP.

Der har i den forbindelse lydt sirener flere steder i Israel. Det står ikke klart, hvornår missilerne skal være blevet affyret, og altså om det er sket før eller efter udtalelsen fra Araghchi.

Meldingerne fra de to lande kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, omkring midnat meddelte, at Iran og Israel var blevet enige om en aftale om en våbenhvile.

Ifølge Trump skulle den første fase af våbenhvilen træde i kraft omkring klokken 06 tirsdag morgen dansk tid.

Fra hverken Israel eller Iran kom der dog umiddelbart nogen bekræftelse af en sådan aftale.

Mens Israel stadig ikke har kommenteret Trumps udtalelser, lød det tidligere på natten fra Iran, at landet ikke havde truffet en endelig beslutning om en aftale.

Klokken 02.45 dansk tid skrev Aragchi således på X, at der på daværende tidspunkt ingen aftale var.

Hvis Israel stoppede landets angreb mod Iran, ville Iran dog heller ingen planer have om at fortsætte, lød det.

Reuters skrev tidligere på natten, at der frem til 02.30 ingen meldinger var om angreb fra Israel mod Iran.

– Lige nu er der ingen aftale om våbenhvile eller ophør af militære operationer, men hvis det israelske regime stopper dets ulovlige aggression mod det iranske folk seneste klokken 04.00 (02.30 dansk tid, red.), har vi ikke nogen hensigt om at forsætte vores modsvar, skrev Aragchi.

Den iranske udenrigsminister sagde samtidig, at en endelig beslutning om, hvorvidt landets militære operationer skal indstilles, først vil blive truffet på et senere tidspunkt.

Russiske droneangreb har i den ukrainske Sumy-region dræbt tre personer.

Det melder lokale myndigheder natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

En af de dræbte skal være et barn.

– Omkring midnat angreb russerne massivt i en landsby i Verkhnjosyrovatska-området med droner, siger Oleg Grygorov, som står i spidsen for regionens militæradministration.

– Vi har oplysninger om tre døde. Blandt dem er en otteårig dreng, lyder det.

Tre personer er desuden blevet såret, siger Grygyrov.

Det står ikke umiddelbart klart, om nogen af de sårede er i livsfare.

Rusland har ikke kommenteret nattens melding fra Ukraine vedrørende Sumy.

Sumy ligger i det nordøstlige Ukraine. Dens hovedby, som også hedder Sumy, ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til den russiske Kursk-region.

Grygorov oplyser ikke umiddelbart noget om, hvilke skader landsbyen er blevet påført i forbindelse med angrebet.

Fredag sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge Reuters, at Ukraine i hans øjne tilhører Rusland. Han advarede samtidig om, at fremrykkende russiske styrker kan indtage byen Sumy som del af et forsøg på i regionen at skabe en såkaldt bufferzone langs grænsen.

– Vi har ikke til opgave at erobre den (byen Sumy, red.), men i princippet udelukker jeg det ikke, sagde den russiske præsident.

Fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lød det i en tale, at der blandt ukrainske kommandører har været drøftelser om, hvordan man fra ukrainsk side kan tage affære i regionen.

– Vi holder dem tilbage og udrydder disse drabsmænd, forsvarer vores Sumy-region, sagde Zelenskyj ifølge Reuters.

Ukraines udenrigsminister fordømte Putins udtalelser, som han kaldte for bevis på russisk foragt mod amerikanske fredsbestræbelser.

Rusland kontrollerer aktuelt mindre dele af Sumy-regionen.

Iran og Israel er blevet enige om en aftale om våbenhvile.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, omkring midnat dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge Trump vil den første fase af våbenhvilen træde i kraft om cirka seks timer – det vil være omkring klokken 06 tirsdag morgen dansk tid.

– Det er blevet fuldt ud aftalt mellem Israel og Iran, at der vil være en fuldstændig og total våbenhvile (om cirka seks timer fra nu, når Israel og Iran har afviklet og afsluttet deres igangværende sidste missioner) i 12 timer, hvorefter krigen vil blive betragtet som slut, skriver Trump i sit opslag.

Ifølge Reuters bekræfter en højtstående iransk embedsmand, at Iran giver grønt lys til aftalen. Hverken Iran og Israel har dog endnu officielt kommenteret meldingen fra den amerikanske præsident.

Trump forklarer det i opslaget således, at Iran vil være den første part til at indlede våbenhvilen. Efter 12 timer bliver det så Israels tur.

– Ved den 24. time vil verden hylde en officiel afslutning på 12-dages krigen, skriver Trump.

– Under antagelse af at alt går, som det skal, hvilket det vil gøre, vil jeg gerne lykønske begge lande, Israel og Iran, med at have udholdenheden, modet og intelligensen til at afslutte det, der bør kaldes “12-dages krigen”.

De igangværende krigshandlinger mellem Iran og Israel begyndte, da Israel 13. juni gennemførte angreb på atomanlæg, militære mål og militære ledere i Iran.

Siden har begge lande angrebet modparten med gentagne luftangreb.

I weekenden kastede USA sig ind i konflikten og udførte luftangreb på tre atomanlæg i Iran.

Mandag har Iran svaret igen på de amerikanske angreb ved at angribe amerikanske mål i regionen.

Trump skriver i sit opslag, at krigen kunne være fortsat i årevis, og at den kunne have ødelagt hele Mellemøsten.

– Men det gjorde den ikke, og det vil den aldrig! Gud velsigne Israel, Gud velsigne Iran, Gud velsigne Mellemøsten, Gud velsigne USA og Gud velsigne verden, slutter præsidentens opslag.

Ifølge CNN udtalte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, sig kort efter meldingen fra Trump til Fox News.

– Vi arbejdede faktisk på det, lige da jeg forlod Det Hvide Hus for at komme herover. Så det er gode nyheder, at præsidenten lykkedes med at få det over målstregen, siger han.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på CNN’s henvendelse om yderligere oplysninger om aftalen.

En unavngiven qatarsk embedsmand med kendskab til forhandlingerne siger til Reuters, at det var Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, som sikrede, at Iran sagde ja til det amerikanske forslag om våbenhvile.

Det skal være sket under et telefonopkald med iranske embedsmænd mandag.

Inden da havde Trump ifølge kilden fortalt til emiren af Qatar, Tamim bin Hamad Al Thani, at Israel havde givet grønt lys til aftalen. Trump bad angiveligt derfor Qatar om hjælp til at overtale Iran til at gøre det samme.

USA’s højesteret har mandag banet vejen for, at landets præsident Donald Trumps administration kan genoptage deportationer af migranter til andre lande end deres hjemlande – uden at migranterne først får krav på en chance for at rejse påstande om risiko for eksempelvis tortur.

Det skriver Reuters.

Højhedsretten har således ophævet en kendelse, der krævede, at migranter – som skal deporteres til såkaldte tredjelande – får en “meningsfuld mulighed” for at fortælle myndighederne, at de i det pågældende land risikerer at blive forfulgt, tortureret eller dræbt.

Det landsdækkende påbud blev udstedt 18. april af den føderale dommer Brian Murphy.

Reuters beskrive mandagens beslutning fra højesteretten som en sejr til Trump og hans ønske om massedeportationer fra USA.

Rettens tre liberale dommere – Sonia Sotomayor, Elena Kagan og Ketanji Brown Jackson – var uenige i afgørelsen, skriver Reuters.

I februar skruede USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed op for tempoet i deportationer fra USA til tredjelande. Det medførte, at flere rettighedsgrupper gik sammen om et gruppesøgsmål på vegne af en række migranter.

Migranterne ønskede at forhindre, at de kunne blive udvist til et tredjeland uden varsel og uden en chance for at påberåbe sig de skader, de risikerede at blive udsat for.

21. maj vurderede Brian Murphy, at hans påbud var blevet overtrådt. Det skete, da en gruppe migranter blev sendt til Sydsudan, som USA’s udenrigsministerium selv har fraråder rejser til.

Murphy mente ikke, at migranterne havde fået mulighed for at give udtryk for eventuelle bekymringer for deres sikkerhed, og de blev derfor tilbageholdt i Djibouti.

Det Hvide Hus har i en udtalelse tidligere kaldt Murphy for en aktivistisk dommer fra den yderste venstrefløj.

Den 27. maj anmodede Trumps administration så om en ophævelse af påbuddet til højesteretten. Administrationen sagde, at kendelsen forhindrede op til tusindvis af igangværende deportationssager.

Deportationer af folk til tredjelande er et afgørende tiltag for at fjerne migranter, der begår alvorlig kriminalitet, mener administrationen.

Deres egne lande er nemlig ofte ikke villige til selv at tage imod dem, lyder argumentet.

Ifølge CNN har højesteretten ikke begrundet mandagens beslutning.

Danmark har et mindre antal soldater i Qatar.

Det oplyser Forsvaret i et opslag på X mandag aften.

– Forsvaret monitorerer løbende situationen og har ikke yderligere at tilføje, skriver Forsvaret i opslaget.

Meldingen kommer, efter at Iran mandag aften angreb en amerikanskledet militærbase i Qatar.

Angrebet kom som et modsvar på, at USA i weekenden angreb flere iranske atomfaciliteter.

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, takket Iran for at give en tidlig advarsel om angrebet.

Han tilføjer, at advarslen gjorde det muligt at sørge for, at ingen blev dræbt eller såret i angrebet.

Det er uvist, hvorfor de danske soldater befinder sig i Qatar. Ritzau har rakt ud til Forsvaret og spurgt til sagen.

Det er også uklart, præcis hvor mange danske soldater der befinder sig i landet.

Både Qatars udenrigsministerium, det amerikanske forsvarsministerium og Irans sikkerhedsråd har bekræftet, at Iran mandag sendte flere missiler mod den amerikanskledede base Al-Udeid i Qatar.

I Trumps opslag på Truth Social skriver han, at 14 missiler blev affyret.

Af dem blev 13 ifølge den amerikanske præsident nedskudt, mens et enkelt blev “sat fri”, fordi det fløj i en “ikke-truende” retning.

I et opslag på X skriver Qatars forsvarsministerium, at et missilangreb mod Al-Udeid er blevet afværget, og at ingen er blevet dræbt eller såret i angrebet.

En talsperson for Qatars udenrigsministerium oplyser desuden, at Qatar fordømmer angrebet.

– Vi anser dette for en åbenlys krænkelse af staten Qatars suverænitet, skriver talspersonen Majed al-Ansari i et opslag på X og tilføjer:

– Vi bekræfter, at Qatar forbeholder sig retten til at besvare direkte på en måde, der svarer til karakteren og omfanget af denne uforskammede aggression, skriver han.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder Irans angreb på en amerikanskledet militærbase i Qatar for “et meget svagt svar”.

Det gør han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge Trump kom ingen amerikanere til skade i angrebet og “næsten ingen skade skete”.

– Vigtigst af alt er, at de har fået det hele ud af deres “system”, og forhåbentligt vil der ikke være mere had, skriver præsidenten.

I samme ombæring takker han Iran for at give USA en tidlig advarsel om angrebet.

– Måske kan Iran nu bevæge sig videre mod fred og harmoni i regionen, og jeg vil med stor entusiasme opfordre Israel til at gøre det samme, skriver Trump.

Ifølge Trump blev der affyret 14 missiler, hvoraf 13 blev skudt ned, mens en blev “sat fri”, fordi dens kurs ikke udgjorde en trussel.

– Tillykke verden, det er tid til fred!, lyder det i et nyt opslag fra Trump delt otte minutter efter det første.

Qatars udenrigsministerium meldte mandag ud, at Iran havde angrebet en amerikansk militærbase i Qatar. Også det amerikanske forsvarsministerium bekræftede, at Iran havde sendt flere missiler mod basen Al-Udeid.

Irans angreb kommer som et svar på, at USA lørdag sendte en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

Anonyme embedsfolk sagde også tidligere til The New York Times og Reuters, at Iran varslede både USA og Qatar forud for angrebet.

Ifølge Reuters siger en talsperson for Qatars udenrigsministerium, at landet har dybe bånd med Iran, men at angrebet kræver et “oprigtigt” møde.

Talspersonen siger også, den seneste tids eskalering af konflikten i regionen begyndte med Israels “uansvarlige praksis” i Libanon, Syrien og Iran og i de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden.

Der er sent mandag aften dansk tid forskellige meldinger om Qatars luftrum. Mens den qatarske talsperson siger, at en genåbning af luftrummet snart vil blive meddelt, siger USA’s udenrigsministerium, at det vil forblive lukket.

Den amerikanske ambassade i Qatar vil genåbne tirsdag, lyder det videre fra det amerikanske udenrigsministerium.

Israels militær, IDF, har mandag udført den mest omfattende bølge af angreb i Teheran nogensinde.

Det siger en talsperson for det israelske militær ifølge Reuters.

Teheran er hovedstaden i Iran.

Tidligere mandag udstedte det israelske militær en evakueringsadvarsel til borgere i Teheran. Her lød det ifølge Reuters, at befolkningen skulle holde sig væk fra lokationer med våbenproduktion og militærbaser.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP har mandag aften lokal tid hørt en række eksplosioner i det nordlige Teheran.

Journalisten melder ifølge AFP om gule lysglimt på himlen kort før klokken 21.00 lokal tid. Det er ifølge nyhedsbureauet karakteristisk for Irans luftforsvar.

Israel har tidligere mandag ramt Evin-fængslet i Teheran. Her holder Iran ifølge en lang række lande og organisationer politiske fanger, herunder flere udenlandske statsborgere.

De igangværende krigshandlinger mellem Iran og Israel begyndte, da Israel 13. juni gennemførte angreb på atomanlæg, militære mål og militære ledere i Iran.

Siden har begge lande angrebet modparten med gentagne luftangreb.

I weekenden kastede USA sig ind i konflikten og udførte luftangreb på tre atomanlæg i Iran.

Mandag har Iran svaret igen på de amerikanske angreb ved at angribe amerikanske mål i regionen.

Ifølge Qatars udenrigsministerium har Iran angrebet en amerikansk luftbase i landet. Missilangrebet skal dog ifølge Qatars forsvarsministerium være blevet afværget, og ingen er meldt dræbt eller såret.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim, har Iran sendt missiler mod både Irak og Qatar, skriver Reuters.

Luftforsvaret på militærbasen Ain al-Asad i Irak er ifølge en militærkilde blevet aktiveret, skriver Reuters. Det skyldes frygt for potentielle angreb.

Men ifølge en embedsmand fra det amerikanske militær er der ikke blevet opsporet angreb på andre militærbaser end den i Qatar. Det skriver Reuters.

Efter et par slemme knæskader de seneste år blev 37-årige Nadia Nadim i sidste uge udtaget til den danske trup, som skal til EM i Schweiz denne sommer, selv om hun senest spillede i rødt og hvidt i december 2023.

Men slutrunden i Schweiz bliver hendes seneste tur med det danske landshold. Det siger hun til DR Sporten.

– Ja, det vil jeg sige. Jeg håber, det bliver en lang omgang, og at vi er med i (turneringen red.) i lang tid. Men det er i hvert fald det, jeg har besluttet, siger hun.

Hun har tidligere luftet, at hun havde overvejelser om et snarligt landsholdsstop. Nu får hun EM med, og det har været et stort ønske for hende.

– Jeg synes, at jeg har været en af de bærende kræfter i dansk fodbold et stykke tid, og jeg vil gerne have, at det ender på en god måde. Det synes jeg, at jeg fortjener, siger hun.

Hun står allerede noteret for 105 A-landskampe efter debuten tilbage i 2009 i en kamp mod USA. 38 gange har hun fået nettet til at blafre på landsholdet.

I 2016 blev hun kåret som Årets Spiller i Danmark, og året efter nåede hun sit karrieremæssige højdepunkt med landsholdet, da det blev til EM-sølv.

Hun optræder aktuelt for svenske Hammarby. Tidligere i karrieren har hun spillet for andre udenlandske klubber som AC Milan, Paris Saint-Germain, Racing Louisville og Manchester City.

Udtagelsen til EM-truppen var en smule overraskende for nogle, men Nadim har en stor stjerne hos holdkammeraterne.

I forbindelse med trupudtagelsen sagde forsvarsspilleren Frederikke Thøgersen:

– Nadia er en karakter, der også kan træde i karakter på banen, og det kan være en styrke for gruppen, at hun har en masse erfaring, tro på tingene og x-faktor. Hun er frygtløs, og det kan være brugbart til en slutrunde, tror jeg.

EM spilles fra 2. til 27. juli. Danmark er i gruppe med Tyskland, Polen og Sverige.

Iran har mandag angrebet en amerikansk militærbase i Qatar.

Det bekræfter Qatars udenrigsministerium i et opslag på X.

Ligeledes bekræfter det amerikanske forsvarsministerium i en udtalelse, at Iran har sendt flere missiler mod basen Al-Udeid i Qatar, skriver The New York Times.

Irans nationale sikkerhedsråd har ifølge nyhedsbureauet AFP også bekræftet angrebet.

Tidligere lød meldingen fra det iranske nyhedsbureau Tasnim, at Iran skulle have sendt missiler mod amerikanske baser i både Irak og Qatar, skrev Reuters.

Samme melding kom fra det amerikanske medie Axios.

Hverken Irak eller andre har bekræftet mediernes meldinger.

Militærbasen Ain al-Asad i Irak aktiverede ifølge anonyme militærkilder sit luftforsvar af frygt for angreb, skriver Reuters.

Ifølge kilderne er der dog kun registreret iranske angreb på basen i Qatar, skriver mediet.

Irans angreb kommer som et svar på, at USA lørdag sendte en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

Ifølge en udtalelse fra Irans væbnede styrker har Iran angrebet den amerikanskledede militærbase Al-Udeid i Qatar “med et ødelæggende og kraftigt missilangreb”, skriver Reuters.

I et opslag på X skriver Qatars forsvarsministerium, at et missilangreb mod Al-Udeid er blevet afværget, og at ingen er blevet dræbt eller såret i angrebet.

En talsperson for Qatars udenrigsministerium oplyser desuden, at Qatar fordømmer angrebet.

– Vi anser dette for en åbenlys krænkelse af staten Qatars suverænitet, skriver talspersonen Majed al-Ansari i et opslag på X og tilføjer:

– Vi bekræfter, at Qatar forbeholder sig retten til at besvare direkte på en måde, der svarer til karakteren og omfanget af denne uforskammede aggression, skriver han.

USA’s forsvarsministerium bekræfter ligeledes, at ingen blev såret under angrebet, skriver The New York Times.

Både The New York Times og Reuters skriver baseret på anonyme embedsfolk, at Iran varslede både USA og Qatar forud for angrebet.

Nabolandet Bahrain har efter angrebet lukket sit luftrum, oplyser landets luftfartsministerium i en udtalelse, skriver Bahrain News Agency.

Bahrains indenrigsministerium har desuden i et opslag på X opfordret alle borgere til at udvise øget forsigtighed og følge sikkerhedsprotokoller i tilfælde af eksplosion eller ved luftalarm.

Kuwait har ligeledes lukket sit luftrum, skriver Reuters.

For seks år siden var angriberen Fiete Arp et varmt navn i tysk fodbold, og selveste Bayern München slog kløerne i det store angrebstalent.

Gennembruddet udeblev dog, han drog i 2021 videre til Holstein Kiel, og de kommende tre sæsoner skal han forsøge at sparke bolde i nettet for Superliga-oprykkeren OB.

Den fynske klub skriver mandag på sin hjemmeside, at Fiete Arp er ny nummer syv på holdet.

– Fiete har gennem adskillige år været et af Tysklands mere iøjnefaldende talenter, siger OB-sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

– Han har været igennem en tid, hvor han har manglet den sidste stabilitet i spilletiden. Både vi og han synes, det var en god idé, at han nu finder et sted, hvor han for alvor kan finde rytmen i sit spil.

Den nu 25-årige angriber er et produkt af HSV’s ungdomsafdeling og fik stor opmærksomhed, da han brød igennem på seniorniveau.

Efter skiftet til Bayern München som teenager udeblev spilletiden. Det blev kun til et enkelt indhop for den tyske gigant, der ellers primært gav ham spilletid på andetholdet.

I 2021 blev han udlejet til Holstein Kiel, som senere hen skrev kontrakt med Fiete Arp. Det blev til 95 kampe og 11 mål for Holstein Kiel, med hvem han rykkede ud af Bundesligaen i den nyligt afsluttede sæson.

I alt er han noteret for 41 kampe i Bundesligaen og 84 kampe i Tysklands næstbedste række.

– Jeg er en spiller, der gerne vil være en del af de kampafgørende øjeblikke. Jeg er en kreativ spiller, der er god i det hurtige omstillingsspil, og jeg kan godt lide at arbejde for at få fat i bolden, siger Fiete Arp til ob.dk.

I OB skal han spille under sin landsmand Alexander Zorniger, der for nylig overtog posten som cheftræner i klubben fra Odense.

Der er en reel trussel mod den amerikanskledede militærbase Al Udeid i Qatar.

Det oplyser anonyme kilder til både Reuters BBC.

Vestlige diplomater oplyser til Reuters, at truslen har været en realitet siden mandag middag.

Ifølge BBC er luftbasen derfor i “højt beredskab”. Mediet skriver ligeledes, at truslen forventes i form af et iransk missilangreb.

Qatar har mandag lukket landets luftrum.

AFP-journalister har hørt flere eksplosioner over Qatars hovedstad, Doha, skriver nyhedsbureauet.

Reuters beretter ligeledes om vidner, der har hørt eksplosioner over hovedstaden.

Den danske fodboldspiller Albert Grønbæks nærmeste fodboldfremtid kommer til at udspille sig på italiensk grund.

Grønbæk skifter fra Rennes i Frankrig til italienske Genoa på en lejeaftale for den kommende sæson. Det oplyser Genoa på sin hjemmeside.

24-årige Grønbæk skiftede sidste sommer til franske Rennes på en aftale frem til 2029, men hurtigt stod det klart, at han ikke faldt til i klubben.

Allerede efter et halvt år blev han udlejet til Southampton, med hvem han var med til at rykke ud af Premier League for nylig. Og fremtiden ligger altså fortsat ikke i Rennes, der ejer ham.

Hos Genoa bliver han holdkammerat med landsmændene Morten Frendrup og Sebastian Otoa.

På dansk grund spillede Albert Grønbæk hos AGF, før han tog til norske Bodø/Glimt og fik et stort gennembrud. Det var blandt andet med til at bane vej for landsholdsdebut tilbage i september.

Det er foreløbig blevet til seks A-landskampe og et enkelt mål, men han har endnu ikke været udtaget under Brian Riemers ledelse.

En undersøgelsesmission med mandat fra FN siger, at nogle af Israels angreb på Iran kan have brudt med folkeretten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters henviser undersøgelsesmissionen til drab på civile i et lejlighedskompleks og tre hjælpearbejdere i den iranske hovedstad Teheran.

– Blandt de dræbte i Teheran var dusinvis af beboere i et lejlighedskompleks og tre humanitære medarbejdere fra iranske Røde Kors, mens ødelagte steder inkluderede en klinik for børn med autisme og et hospital i Kermanshah, lyder det fra det undersøgende organ i en udtalelse.

– Dette, og den indrapporterede mangel på effektiv varsling fra Israel på forhånd, hvilket kan påvirke befolkningens mulighed for at nå sikkerhed, rejser alvorlige bekymringer i forhold til principperne om proportionalitet, sondring og forsigtighed under folkeretten, lyder det videre.

Konflikten mellem Israel og Iran brød ud, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Morgenen efter svarede Iran tilbage, og siden har landene angrebet hinanden gentagne gange.

Natten til søndag meldte USA sig direkte ind i krigshandlingerne og udførte flere angreb fra luften på iranske atomanlæg.

Både USA og Storbritannien har udsendt en advarsel til borgere, som befinder sig i Qatar.

Det skriver Reuters.

Ifølge advarslen skal borgerne “blive hvor de er” indtil andet meddeles.

Begge lande understreger, at advarslen kommer for at udvise “maksimal forsigtighed”.

De uddyber dog ikke, hvad der ligger til grund for forsigtigheden.

Også Kinas ambassade i Qatar har mandag sendt en påmindelse til kinesiske borgere i landet om, at “øge deres sikkerhedstiltag”.

Advarslerne kommer, efter at USA lørdag sendte en række militærfly mod Iran og angreb landets atomanlæg.

Trump siger, at Irans atomfaciliteter nu er “fuldstændigt tilintetgjort”, men der er stadig uklarhed om, hvor hårdt det iranske atomprogram blev ramt.

Samtidig er forventningen, at Iran vil komme med et gengældelsesangreb mod USA – i hvilken form er dog stadig uklart.

I kølvandet på advarslerne understreger Qatar mandag, at sikkerhedssituationen i landet er “stabil”.

Det skriver en talsperson for landets udenrigsministerium Majed al-Ansari i et opslag på X.

– Vejledninger fra et antal af ambassader til deres borgere afspejler ikke eksistensen af specifikke trusler, skriver han.

Senere samme dag oplyser udenrigsministeriet i landet dog, at man midlertidigt vil lukke Qatars luftrum “for at sørge for sikkerheden for borgere, beboere og gæster”.

Det skriver ministeriet på X.

I Qatar ligger USA’s største base i Mellemøsten, Al Uldeid luftbase. Ifølge Reuters har basen plads til cirka 10.000 soldater.

Det er ikke kun Qatar, der huser amerikanske militærbaser i regionen. Også i Saudi-Arabien, Bahrain, Irak, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Jordan har det amerikanske militær tilstedeværelse ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet beskriver, hvordan flere af landene efter amerikanernes angreb derfor er i “højt beredskab”.

Det gælder blandt andet Bahrain, hvor myndighederne opfordrer bilister til at undgå hovedveje. Samtidig er størstedelen af Bahrains offentlige ansatte blevet bedt om at arbejde hjemmefra.

Nato-landene har allerede øget den militære støtte til Ukraine til 35 milliarder euro i år.

Pengene kommer fra Canada og Europa.

Nato har en målsætning om at donere støtte for 40 milliarder euro om året i militærstøtte til Ukraine.

Det oplyser Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-topmøde i Haag mandag.

Alliancen bør kunne nå målet igen i år, da der kun er gået omkring halvdelen af året.

Nato tror fortsat, at Ukraines vej til Nato er “irreversibel”, siger generalsekretæren.

– Det er stadig sandheden i dag, og det vil stadig være sandt på torsdag efter dette topmøde.

– Vi skal sikre os, at Ukraine har, hvad det har brug for.

De trusler, Natos medlemslande oplever i dag, afkræver øget forsvar, mener Mark Rutte.

Han understreger, at et Nato-modsvar ville være “ødelæggende”, i tilfælde af at Rusland angreb et land i alliancen.

Tidligere har det lydt, at Ukraine ikke kommer til at spille lige så stor en rolle på årets Nato-topmøde, som det tidligere har gjort.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ventes at deltage i en middag med den hollandske konge i løbet af de to dage, topmødet varer.

Derudover ventes hans deltagelse i de officielle møder at være begrænset.

Dermed er situationen en meget anden end sidste år, hvor Ukraine fik lov til at fylde meget i alliancens topmøde.

Sidste år efter topmødet meldte landene i fællesskab ud, at de ønskede at støtte Ukraine militært på lang sigt.

Derudover erklærede alliancemedlemmerne, at Ukraine var på en “irreversibel” vej mod selv at opnå medlemskab.

Nu bliver Ukraines medlemskab vetoet af USA, og det er uvist, hvor længe det vil vare.

Ifølge generalsekretær Mark Rutte er Europa allerede i gang med at gøre sig klar til at fylde det hul, som USA efterlod ved at minimere den amerikanske støtte til Ukraine.

Regeringen i Storbritannien vil forbyde aktivistgruppen Palestine Action.

Det skriver flere britiske medier herunder The Guardian og BBC.

I en skriftlig udtalelse fra Storbritanniens indenrigsminister, Yvette Cooper, uddyber hun, at regeringen den 30. juni vil fremsætte et forslag i det britiske parlament om at forbyde gruppen under terrorlovgivningen.

Beslutningen kommer, efter at to medlemmer af gruppen i sidste uge brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Den britiske indenrigsminister beskrev efterfølgende den aktion som “skammelig”, mens hun i samme ombæring understregede, at gruppen havde “en lang historie med uacceptable kriminelle ødelæggelser”.

– Det britiske forsvar er afgørende for nationens sikkerhed, og regeringen vil ikke tolerere dem, der bringer den sikkerhed i fare, sagde hun dengang ifølge BBC.

Hvis loven bliver stemt igennem i parlamentet, vil det blive en strafbar handling at tilhøre eller støtte gruppen.

Ifølge de britiske medier vil straffen kunne lyde på op til 14 års fængsel.

I den skriftlige udtalelse understreger Yvette Cooper, at beslutningen om et forbud er specifikt for Palestine Action.

– Det påvirker ikke lovlige protestgrupper eller andre organisationer, der kæmper for sager relateret til Palæstina eller Mellemøsten, siger hun ifølge BBC.

I et brev til indenrigsministeren fra et britisk advokatfirma, som repræsenterer gruppen, kaldes forslaget om et forbud for “helt uden fortilfælde”.

Det skriver The Guardian, som har set brevet.

– Forslaget udgør et ulovligt, farligt og tankeløst angreb på ytrings- og forsamlingsfriheden, skriver advokatfirmaet ifølge mediet.

Bandebrødrene Onaran med de næsten enslydende fornavne Erhan og Ercan er mandag ved Københavns Byret blevet straffet med fængsel på livstid i en omfattende sag om forsøg på at dræbe flere Bandidos-rockere.

Det skriver Ekstra Bladet.

Syv andre mænd er også dømt i sagen. De straffes med fængsel mellem fem år og ni måneder som det laveste og 20 år som det højeste. Straffen på 20 års fængsel er den højest mulige tidsudmålte straf i Danmark.

Sagen er hos politiets National enhed for Særlig Kriminalitet blevet døbt “Operation Bronco”.

Sagskomplekset drejer sig om, hvordan medlemmer af banden NNV i fire tilfælde planlagde at dræbe medlemmer af rockergruppen Bandidos.

Drabene blev planlagt i kølvandet af, at NNV-medlemmet Cem Kaplan den 2. januar 2021 blev skudt og dræbt i sin bil i Hillerød af Bandidos-rockeren Jess Brønnum.

Både Erhan og Ercan Onaran anses for at være ledende figurer i NNV.

De er fundet skyldige i henholdsvis tre og to drabsforsøg samt for besiddelse af skydevåben på offentligt sted.

De er ud over livstidsdommen blevet udvist af Danmark med et forbud om at vende retur, når – og hvis – udvisningen bliver effektueret.

Ingen af drabsforsøgene blev ført ud i livet. Men det handlede ifølge byrettens kendelse om skyldspørgsmålet, der blev afsagt i sidste uge, om tilfældigheder.

For eksempel i tilfældet Claus Palermo. Han har været et fremtrædende medlem af rockergruppen Bandidos og var et af de ofre, som bandefolkene havde i kikkerten.

På krypterede telefoner delte to af de nu dømte oplysninger om Palermos bopæl og hans køretøj. Det blev skrevet, at der skulde “falde svineblod”.

Den ene tog til Palermos hjem for at skyde ham, men Palermo var der ikke, og derfor blev attentatet ikke udført.

Ud over Onaran-brødrene blev Tamer Altunpinar straffet med 20 års fængsel, mens Ali Msafer Al-Ruaie og Aitor Castelli De Oleza begge blev straffet med 14 års fængsel.

Ahmed Abo Amsha og Ali Al-Hulo blev straffet med henholdsvis 11 og 10 års fængsel, mens rettens mildeste dom gik til Jlyass Bouachra, der blev idømt fængsel i fem år og ni måneder.

Den sidste af de ni dømte er som den eneste ikke skyldig i drabsforsøg. Hans navn er Mohamed Al-Zamel, og han er alene dømt for at være i besiddelse af et skydevåben på et ikke offentligt sted samt for at have modtaget 15 kilo amfetamin. Han straffes med 14 års fængsel.

Såval anklagemyndigheden som de tiltalte har nu to uger til at afgøre, om de vil anke dommen til Østre Landsret, og i givet fald i hvilket omfang.

Den britiske syvmandsgruppe Kokoroko erstatter sangeren Shaboozey på årets Roskilde Festival.

Det oplyser Roskilde Festival på sin hjemmeside.

Kokoroko er en fusionsjazz-gruppe fra London, og den afløser Shaboozeys optræden ved åbningen af Arena-scenen onsdag.

Shaboozey aflyste sin optræden på Roskilde Festival 2025 efter “uforudsete omstændighederne”, skrev Roskilde Festival i maj.

– Kokoroko er et af de mest overbevisende livebands, der er opstået fra Londons pulserende jazzscene, kendt for deres smittende blanding af afrobeat, highlife, soul og funk-drevne rytmer, skriver Roskilde Festival om gruppen på sin hjemmeside.

I 2020 vandt Kokoroko prisen for bedste gruppe ved den britiske prisuddeling Urban Music Awards.

De udgav deres debutalbum “Could We Be More” i 2022, og deres næste album “Tuff Times Never Last” udkommer den 11. juli 2025.

Navnet Kokoroko betyder “vær stærk” eller “svær at knække” på det sydnigerianske sprog Urhobo.

Gruppen består af Sheila Maurice-Grey, Onome Edgeworth, Noushy Nanguy, Yohan Kebede, Duane Atherley, Tobi Adenaike og Ayo Salawu

Årets Roskilde Festival finder sted fra 28. juni til 5. juli.

Også i 2024 var Roskilde Festival ramt af aflysninger. Her var det blandt andet sydafrikanske Tyla, som aflyste dagen før sin koncert på grund af ”uforudsete omstændigheder”.

Men festivalgæster, som blev skuffede over Tylas aflysning i 2024, kan se frem til årets festival, hvor hun igen er på plakaten.

Tyla er blandt andet kendt for hittet “Water”, der udkom i 2024.

Blandt hovednavnene på årets Roskilde Festival er Olivia Rodrigo, Stormzy, Charli XCX og Nine Inch Nails.

En 55-årig mand er omkommet i en arbejdsulykke ved autoudstyrsforhandleren Thansen i Thisted.

Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen arbejdede manden på lageret, da ulykken fandt sted.

Den 55-årige er fra Fredericia og var ikke ansat hos Thansen, men han arbejdede for en anden virksomhed, der var i gang med at montere et reolsystem på lageret.

– Det, vi ved lige nu, er, at han er faldet og har ramt gulvet fra mindst 2,5 meters højde.

– Vi har en formodning om, at han nok er kommet derop på en lift eller noget lignende, og så er der så gået et eller andet galt, der gjorde, at han faldt, siger Simon Stage.

Han oplyser, at politiet ikke har yderligere information om ulykken på nuværende tidspunkt, og at Arbejdstilsynet i øjeblikket er til stede ved butikken.

Ifølge TV Midtvest, der er til stede, holder butikken lukket resten af dagen, og medarbejderne tilbydes krisehjælp.

Vicedirektøren hos Thansen fortæller mediet, at alle er dybt berørte af ulykken, og at medarbejderne får al den hjælp, de har brug for.

Arbejdstilsynet kan for nuværende ikke give flere oplysninger, før det er klarlagt, hvad der forårsagede ulykken.

De pårørende er underrettet.