Seneste nyheder

Det er “uacceptabelt”, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, blokerer for et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

– Beskeden til Ungarn er selvfølgelig, at vi har en aftale om at levere et lån til Ukraine, så de kan køre krigen videre og dermed beskytte ikke alene sig selv, men Europa.

– Det er uacceptabelt, at Ungarn blokerer Europa fra at gøre det, der skal til for at passe på Europa, siger Mette Frederiksen.

På vej ind til topmødet fastslog Orbán, at han ikke kommer til at overholde aftalen om Ukraine-lånet fra EU-topmødet i december, så længe Ukraine ikke har sørget for, at russisk olie flyder igennem Druzhba-rørledningen til Ungarn.

– Vi ønsker at få vores olie, som er blokeret af ukrainerne. Vi vil ikke støtte nogen løsning til gavn for Ukraine, så længe ungarerne ikke kan få den olie, som tilhører os, sagde Viktor Orbán.

Dermed er der ikke mange forhåbninger om en løsning på torsdagens topmøde.

Her ventes Orbán at få kritik fra flere EU-landes ledere, fordi han selv sagde ja til lånet på EU-topmødet i december sidste år.

Det skete endda med den betingelse, at Ungarn ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Samme undtagelse fik Slovakiet og Tjekkiet på mødet. Dermed er det de øvrige 24 EU-lande – heriblandt Danmark – der må betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

Men det har ikke været nok til at overbevise Orbán, der mener, at Ukraine bevidst tilbageholder russisk olie til Ungarn.

Det afviser Ukraine, som fastholder, at det vil tage omkring seks uger at reparere Druzhba-rørledningen efter russiske angreb.

De ukrainske udmeldinger er dog ikke nok til at overbevise Orbán:

– Olien skal ankomme til Ungarn. Alt andet er søforklaringer (fairy tales, red.).

– Ukraine må forstå, at det er eksistentielt for Ungarn. Det er ikke politik. Det er ungarske husholdninger, som vil gå fallit, hvis olien ikke ankommer. Zelenskyj må forstå, at det ikke er et spil, siger Orbán.

Viktor Orbán er i øjeblikket ude i en svær valgkamp, der varer frem til 12. april. Derfor tror få i Bruxelles på, at han vil give sig, før der igen er åbnet for olien.

I et forsøg på at løse konflikten har EU sendt tekniske eksperter til Ukraine for at undersøge rørledningen og hjælpe med udbedringen. Men der er endnu ikke meldinger om, hvornår olien igen kan flyde igennem rørledningen.

– Vil det være en god idé at reparere rørledningen? Det er et anliggende for Ukraine. Men jeg ser det som en stråmand. Ungarn er imod Ukraine, og når de er det, så modarbejder de også resten af Europa.

– Det har ikke noget at gøre med den her rørledning. Den er alene en stedfortræderdiskussion, siger Mette Frederiksen.

De øvrige EU-lande har gjort klar til at udbetale lånet. Men det sidste skridt kræver et ja fra Ungarn.

Derfor kan Ukraine blive nødt til at klare sig med mindre udbetalinger fra blandt andet Den Internationale Valutafond IMF og Japan, indtil EU-lånet på et tidspunkt kan komme til udbetaling.

Kong Frederik og dronning Mary bliver i Australien længere tid end først planlagt, efter at det kongelige statsbesøg i landet officielt er slut torsdag.

Ritzau har været i kontakt med kongehusets kommunikationsafdeling, der bekræfter, at kongeparret bliver “få dage i Australien i kølvandet på statsbesøget”.

Kongeparret har befundet sig i Australien – dronning Marys hjemland – siden lørdag på et seks dage langt statsbesøg, og det var oprindeligt planen, at kongeparret skulle være hjemme i Danmark igen lørdag.

Torsdag har kongeparret været rundt på dronningens fødeø, Tasmanien, som til sidst afsluttedes med en statsreception i det australske regeringshus, hvor dronningens søster Patricia også var.

– Det er hendes første besøg her som dronning af Danmark. Vi er meget glade for at have hende her. Vi glæder os til at catche op og have noget familietid, fortæller søsteren til Billed-Bladet.

Ud over de typiske indslag ved et kongeligt statsbesøg som statsbanket – altså en gallamiddag afholdt af statsoverhovedet – og forskellige andre kulturelle indslag, så er 55 danske virksomheder rejst med til landet i Oceanien.

Det drejer sig blandt andet om Grundfos, Vestas og Ørsted, som alle er taget med for at lave aftaler med australske virksomheder, der skal fremme erhvervssamarbejdet og arbejdet med den grønne omstilling mellem de to lande.

Det er første gang siden 1987, at et dansk regentpar officielt har besøgt Australien. Dengang var det dronning Margrethe og prins Henrik, der var afsted, hvor de også besøgte nabolandet New Zealand.

Kong Frederik og dronning Mary har været på besøg i Australien flere gange, siden de mødtes og fandt interesse for hinanden under OL i 2000 i Sydney, men dette er det første statsbesøg for dem som kongepar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sammen med Italiens premierminister Giorgia Meloni sendt et fælles brev til Det Europæiske Råd.

Her opfordrer de to ledere til at være på forkant med et muligt migrationspres fra konflikten i Mellemøsten.

– Vi kan ikke gentage flygtninge- og migrationsflowet til EU, som vi så i 2015.

– Dette ville ikke blot være en humanitær katastrofe for de direkte berørte mennesker, men vil også kunne få konsekvenser for sikkerheden og sammenhængskraften i vores Union, hedder det i brevet.

Dermed øger Danmark og Italien nu presset på EU-toppen for at sikre, at Europa ikke igen skal tage imod hundredtusinder af flygtninge og migranter, som det skete i 2015 i forbindelse med konflikten i Syrien.

– Vi skal omgående give den nødvendige støtte til vores partnere og værtslande i Mellemøsten, fordi flygtninge og migranter generelt set skal hjælpes, hvor de er, hedder det i brevet fra Mette Frederiksen og Giorgia Meloni.

Bekymringen for en ny flygtningestrøm er steget efter USA og Israels angreb på Iran. Angrebet har på sin side fået Iran til at lukke Hormuzstrædet og angribe flere nabolande.

Indtil videre er der ikke tegn på, at mennesker søger mod Europa i et omfang, som man så i 2015.

Men det kan komme, mener Frederiksen og Meloni:

– Den igangværende konflikt i Mellemøsten giver anledning til stadig større bekymring på en række områder og breder sig i en region, der i forvejen huser et stort antal fordrevne, hedder det i brevet.

De to regeringsledere roser EU for at afsætte 458 millioner euro til at afhjælpe den humanitære krise i området.

Beløbet svarer til omkring 3,4 milliarder kroner.

Men der er samtidig brug for mere håndfaste midler for at holde flygtninge og migranter ude af Europa.

Derfor vil de to ledere have styrket de ydre grænser og indført en nødbremse, hvis der kommer en migrationsbølge mod Europa.

– Vi må være forberedte og træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis situationen udvikler sig. Vi har ikke råd til at blive taget på sengen, som det er sket tidligere.

– Det betyder, at vi skal styrke vores grænser yderligere, så alle medlemsstater er tilstrækkeligt rustede til at sikre, at EU har fuld kontrol over sine ydre grænser, hedder det i brevet.

Her taler de to samtidig for en “nødbremse”. Den minder om den, et flertal i Folketinget allerede har vedtaget i Danmark.

Den danske nødbremse giver i en krisesituation mulighed for at afvise asylansøgere ved den danske grænse. Det samme bør være muligt på europæisk plan, lyder det.

– Vi opfordrer kommissionen til at undersøge mekanismer, der kan fungere som en nødbremse, der kan aktiveres som force majeure i tilfælde af pludselige, omfattende migrationsstrømme mod Unionen.

– Vi skylder de europæiske borgere og de berørte befolkningsgrupper at handle rettidigt og være parate til at reagere på passende vis på en af Europas største udfordringer. Denne gang skal vi være forberedte og levere resultater, hedder det i brevet.

Risikoen for en “flygtningestrøm fra Mellemøsten” er det vigtigste emne på torsdagens EU-topmøde.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles.

– Europa var uforberedt i 2015, og en del af de integrationsproblemer, vi kæmper med i mange europæiske lande, inklusive Danmark, går tilbage til 2015.

– Derfor har jeg været i møde med nogle af mine europæiske kolleger. Vi er enige om, at budskabet fra os er, at vi ikke kommer til at gentage 2015, siger Mette Frederiksen.

Hun sendte torsdag et fælles brev med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, til Det Europæiske Råd.

Her opfordrer de to regeringsledere til, at EU støtter lande i nærområdet, så flygtninge og migranter kan blive i nærområdet.

Samtidig opfordrer Mette Frederiksen og Giorgia Meloni til at “styrke vores grænser, så alle medlemsstater er tilstrækkeligt rustet til at sikre, at EU har fuld kontrol over sine ydre grænser”.

Spørgsmål: Betyder det, at europæiske grænsevagter skal til at afvise folk, der kommer til Europa for at søge asyl?

– Vi er meget, meget bekymrede for, om der kan komme massive flygtningestrømme igen. Vi er af den overbevisning, at det kan Europa ikke klare.

– Vores samfund kan ikke huse de mennesker, der gerne vil være i Europa. Problemerne er for store. Især hvad angår kriminalitet. Så vi skal have styrket Europas ydre grænse, siger Mette Frederiksen.

På Danmarks vegne er hun åben for at bruge den nødbremse, som blev aftalt af et flertal i Folketinget i kølvandet på migrationskrisen i 2015.

Den giver mulighed for at afvise asylansøgere ved den danske grænse.

Mette Frederiksen mener, at Europa bør finde vej til en lignende model.

– I vores øjne skal Europa nu arbejde videre med en form for nødbremse af hensyn til europæernes sikkerhed og til danskernes sikkerhed.

– Sådan at der ikke kommer en flygtningestrøm som den i 2015, siger Mette Frederiksen.

Indtil videre er der ikke tegn på, at mennesker søger mod Europa i et omfang, der minder om situationen i 2015. Men det kan ske, mener Mette Frederiksen.

– De historiske erfaringer omkring krige i Mellemøsten er meget entydige. Iran er et meget stort land. De huser i forvejen mange flygtninge. Vi har set situationen omkring Afghanistan.

– Alle er bekymrede for, at det kan udvikle sig til en regional krig. Og så er der risiko for meget store flygtningestrømme. Også fra Syrien. Vi kan se, at folk nu flygter ind i Syrien, som er i en meget ustabil situation, siger Mette Frederiksen.

Flygtninge og migranter skal ikke igen vandre på de danske motorveje, hvis krigen i Mellemøsten udløser en ny flygtningestrøm.

Derfor er statsminister Mette Frederiksen (S) om nødvendigt klar til at udløse den “nødbremse”, som blev aftalt efter flygtningekrisen i 2015.

Den giver mulighed for at afvise asylansøgere ved den danske grænse.

– I kølvandet på flygtningekrisen i 2015 var vi en række partier, der lavede en række værktøjer, som ligger klar.

– Eksempelvis en nødbremse på den danske grænse, siger Mette Frederiksen.

Torsdag opfordrer hun dog i første omgang Europa til at tage hånd om krisen.

Det sker i et fælles brev med Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

Her opfordrer de to regeringsledere Det Europæiske Råd til at være på forkant med et muligt migrationspres fra konflikten i Mellemøsten.

– Vi kan ikke gentage flygtninge- og migrationsflowet til EU, som vi så i 2015, hedder det i brevet.

Dermed øger Danmark og Italien nu presset på EU-toppen for at sikre, at Europa ikke igen skal tage imod hundredtusinder af flygtninge og migranter, som det skete i 2015 i forbindelse med konflikten i Syrien.

– Vi skal omgående give den nødvendige støtte til vores partnere og værtslande i Mellemøsten, fordi flygtninge og migranter generelt set skal hjælpes, hvor de er, hedder det i brevet fra Mette Frederiksen og Giorgia Meloni.

Bekymringen for en ny flygtningestrøm er steget efter USA’s og Israels angreb på Iran.

Angrebet har fået Iran til at lukke Hormuzstrædet og angribe flere nabolande.

I halvandet år sad tre fiskere varetægtsfængslet, inden de blev frifundet for at have dræbt en kollega, som de sejlede med på en kutter i Nordsøen.

Retten i Holstebro har torsdag afgjort, at deres varetægtsfængsling var så belastende, at de skal have en højere erstatning end sædvanlig praksis.

Fiskerne var hver blevet tilkendt 471.200 kroner i erstatning, men gik i retten for at få det dobbelte. De får delvist ret, da retten giver dem 235.600 kroner ekstra.

– Der var tale om en så særligt belastende frihedsberøvelse, at taksterne skulle fraviges med 50 procent, skriver byretten på sin hjemmeside.

Fiskerne blev i februar 2023 varetægtsfængslet i drabssagen, hvor en dommer dog kun fandt grundlag for at fængsle dem på baggrund af en mistanke om grov vold med døden til følge.

Et år senere blev de tiltalt for drab, og i foråret 2024 kom sagen for retten. I juni 2024 blev de frifundet.

Jan Schneider, der er advokat for den ene af de frifundne, kalder torsdagens dom en sejr.

– Der ligger en anerkendelse af det meget voldsomme indgreb, som de har været udsat for, siger han.

Advokaten bider også mærke i, at retten fastslår, at det ikke blev klargjort for offentligheden, at fiskerne kun var fængslet på en mistanke om dødsvold og ikke drab.

Foruden erstatningen for den belastende fængsling er der givet et beløb for tabt arbejdsfortjeneste. Jan Schneider fortæller, at hans klient stadig lider af mange følgevirkninger.

Til TV MidtVest har fiskeren fortalt, at han ikke længere er fisker, men i et kommunalt ressourceforløb og i udredning for PTSD (posttraumatisk stress) og angst.

– Det har været utroligt hårdt for ham, siger Jan Schneider.

Både fiskerne og Statsadvokaten har mulighed for at anke erstatningssagen. Advokaten kan endnu ikke sige, om fiskerne vil anke. Men han forventer, at Statsadvokaten anker, fordi sagen er principiel.

I drabssagen vurderede retten, at den 41-årige kollega på kutteren døde som følge af delirium tremens, der er en abstinenstilstand, som kan indtræde, efter at en alkoholiker er stoppet med at drikke.

Det kom ifølge fiskerne til udtryk ved, at fiskeren, der gennem mange år har haft et stort alkoholforbrug, flere gange besvimede og talte i vildelse.

På et tidspunkt truede han ifølge besætningsmedlemmerne med at brænde skibet af ved hjælp af en lighter og en insektspray.

Besætningen på “Inger Katrine” så sig nødsaget til at pacificere kollegaen ved brug af magt. Ifølge retten var volden mere vidtgående end nødvendigt, men rimeligt begrundet for at undgå, at der blev sat ild til skibet.

Aarhus Havn har fundet sin nye direktør, efter at den tidligere blev fyret pludseligt i december.

Valget er faldet på Ulrik Andersen, der kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune.

Han starter 1. maj, skriver havnen i en pressemeddelelse torsdag.

Der er blandt andet lagt vægt på, at han er bestyrelsesmedlem i Hanstholm Havn, og at han derfor kommer med et kendskab til erhvervet.

– Bestyrelsen er derfor overbevist om, at han er den rette til at stå i spidsen for Aarhus Havns fortsatte udvikling, siger bestyrelsesformand Susanne Juhl i meddelelsen.

Thomas Haber Borch, der var den øverste chef for havnen fra 2020 og frem til december, blev fyret, fordi bestyrelsen mente, at der var brug for en anden profil.

I hans regeringstid blev havnen flere gange omtalt i medierne, efter at Finans og Berlingske afslørede, at en række medarbejdere på havnen havde forbindelser til rockerklubben Hells Angels.

Ud af omkring 400 ansatte i det Mærsk-ejede selskab APM Terminals havde cirka 30 en relation til Hells Angels, skrev Berlingske i 2023.

APM Terminals er ejet af rederiet Mærsk og driver en terminal for containere på havnen i Aarhus.

Aarhus Havn har desuden haft en kontrovers med APM Terminals, efter at havnen i 2024 lavede en aftale med containerrederiet Mediterranean Shipping Company (MSC) om udlejning af et område af havnen.

Det fik APM Terminals til at kræve en erstatning på 1,25 milliarder kroner af havnen, skrev mediet ShippingWatch i september.

Den tidligere landsholdsspiller Lars Jacobsen bliver chef for herrelandsholdet i fodbold. Her skal han stå for det praktiske i forbindelse med landsholdet.

Det skriver fodboldmediet Bold, som har talt med Dansk Boldspil-Unions fodbolddirektør, Peter Møller.

– Med over 80 landskampe i rødt og hvidt kender Lars kulturen omkring landsholdet og ved, hvad der kræves for at præstere på allerhøjeste niveau, siger Peter Møller til Bold.

Lars Jacobsen starter på sit nye arbejde 1. maj, hvor han afløser Christian Nørkjær.

Den tidligere højreback er fodboldekspert på TV 2. Her fortsætter han frem til udgangen af april.

Lars Jacobsen skal ikke være ekspert i forbindelse med de to landskampe mod Nordmakedonien samt enten Irland eller Tjekkiet, skriver Bold.

Jacobsen nåede at spille 81 landskampe for Danmark. Her var han med til VM i Sydafrika i 2010 og EM i Polen og Ukraine to år senere.

VKR Holding, der blandt andet står bag vinduesproducenten Velux, omsatte for 30,7 milliarder kroner sidste år.

Det er 6,4 procent mere end året før, skriver koncernen i sit årsregnskab torsdag.

Det er første gang siden 2022, at den ser omsætningen vokse. Det skyldes blandt andet opkøb i Schweiz og Frankrig.

Koncernen har dog set overskuddet efter skat falde mere end 15 procent til 3,7 milliarder kroner. Et lavere investeringsafkast har gjort et indhug i bundlinjen.

VKR Holding er delt op i to forskellige forretningsområder.

I den ene side beskæftiger koncernen sig med ovenlysvinduer. Det sker via datterselskabet Velux.

Selskabet Dovista, der befinder sig i den anden side, producerer facadevinduer. Det var her, der blev foretaget opkøb i Schweiz og Frankrig.

Forud for 2025 skrumpede VKR Holdings omsætning to år i træk.

Høje renter var ifølge koncernen med til at lægge pres på den europæiske byggesektor. På flere af nøglemarkederne endte salget derfor lavere end ventet.

Set i det lys er Hans Martin Smith, der er administrerende direktør i VKR Holding, tilfreds med at se, hvordan begge områder har håndteret den udfordrende periode.

– Både Velux og Dovista har formået at skabe vækst, hvilket tydeligt viser robustheden og tilpasningsevnen i begge virksomheder.

– Overordnet vurderer jeg, at resultatet er tilfredsstillende. Jeg vil gerne sige stor tak til alle de medarbejdere, der har lagt en ekstraordinær indsats i et udfordrende år, lyder det fra topchefen.

Selv om verden i øjeblikket er stærkt påvirket af geopolitisk uro, forventer koncernen at se både omsætningen og driftsresultatet blive styrket i 2026.

Derudover regner den også med at se overskuddet efter skat en anelse over niveauet sidste år.

Kraftig, sort røg steg torsdag formiddag op fra en brand på en byggeplads i Nordhavn i København.

Det skriver flere medier, og Københavns Politi bekræfter ligeledes, at det er til stede på Containervej i Nordhavn.

Lidt senere lyder det, at branden er slukket, men myndighederne er fortsat til stede.

En enkelt person er ifølge politiet kørt til observation for røgforgiftning.

– Der er udbrudt tagbrand i en lagerbygning. Der er kraftig røgudvikling, men umiddelbart ingen melding om personskade, skrev Københavns Politi kort efter klokken 10 på meddelelsestjenesten Politi Update.

Over for B.T. oplyste Hovedstadens Beredskab, at det er massivt til stede på grund af ild i nogle byggematerialer oppe på taget af en bygning.

Branden blev efterfølgende slukket, fortalte Martin Kjærsgaard, der er operationschef hos Københavns Beredskab, til TV 2.

– Det er to bygninger under opførsel, hvor der har været brand oppe på taget. Den er slået ned nu, sagde han til mediet.

Hovedstadens Beredskab vil være på stedet “et stykke tid endnu”, skriver Københavns Politi i en opdatering klokken 11.

– Branden er nu slukket, men Hovedstadens Beredskab arbejder stadig på stedet og vil være til stede et stykke tid endnu.

– Sundkrogsgade vil fortsat være spærret ved Istanbulgade i et ukendt tidsrum, skriver politiet.

Trods et navneforbud er navnet på den mand, som er mistænkt for 9. marts at have bortført en lille pige i Haderslev, blevet delt gentagne gange på sociale medier.

Det har nu ført til flere sigtelser, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

“En række borgere” er blevet sigtet for at overtræde navneforbuddet på den 37-årige mand, som er sigtet for at have taget den lille pige, som sov i sin barnevogn i en gård i Haderslev.

Pigen blev fundet sammen med manden knap halvanden time senere på et hotelværelse.

Dagen efter blev den 37-årige fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg og varetægtsfængslet. I den forbindelse nedlagde en dommer et navneforbud.

Forbuddet gør det strafbart at offentliggøre oplysninger, som kan identificere vedkommende.

Politiet oplyser ikke, hvor mange der er sigtet for at bryde navneforbuddet.

Men en af de sigtede er den bortførte piges far. Det fortæller pigens mor torsdag i Podimo-podcasten “Panser”.

I podcasten fortæller moren om bortførelsen af datteren, og desuden nævner hun, at pigens far onsdag blev sigtet for at bryde navneforbuddet ved at dele den mistænktes navn og foto på Facebook.

Podcastens vært spørger, om moren tror, at hendes mand fortryder offentliggørelsen.

– Det tror jeg ikke, at han gjorde. Jeg kan sagtens forstå ham, siger moren i podcasten.

Faren har fjernet navnet igen.

Brud på navneforbud straffes med en bøde. I tidligere sager er der set bøder på mellem 15.000 og 25.000 kroner.

Dagen efter navneforbuddet blev nedlagt, advarede Syd- og Sønderjyllands Politi om, at man delte navnet. Politiet opfordrede folk til at stoppe deling og slette opslag og kommentarer, der overtræder navneforbuddet.

– Vi forstår, at det er en sag, der vækker mange følelser, men man skal huske, at det er politi og anklagemyndighed, der håndterer eventuelle overtrædelser af straffeloven.

– I denne sag efterforsker vi alle de anmeldelser, vi modtager, og har nu sigtet flere for overtrædelse af navneforbuddet, siger vicepolitiinspektør Kent Brynielsen.

Den 37-årige mand, som er mistænkt for bortførelsen, er sigtet for frihedsberøvelse af barnet samt forsøg på voldtægt.

Han nægter sig skyldig.

Ungarn vil ikke støtte “proukrainske” tiltag, før den russiske olie igen flyder til Ungarn.

Det siger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Han fastholder dermed sit klare nej til et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

– Vi ønsker at få vores olie, som er blokeret af ukrainerne. Vi vil ikke støtte nogen løsning til gavn for Ukraine, så længe ungarerne ikke kan få den olie, som tilhører os, siger Viktor Orbán.

På EU-topmødet ventes Orbán at få kritik fra flere EU-landes ledere, fordi han selv sagde ja til lånet på EU-topmødet i december sidste år.

Det skete endda med den betingelse, at Ungarn ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Samme undtagelse fik Slovakiet og Tjekkiet på mødet. Dermed er det de øvrige 24 EU-lande – heriblandt Danmark – der må betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

Men det har ikke været nok til at overbevise Orbán, der mener, at Ukraine tilbageholder russisk olie til Ungarn.

Det afviser Ukraine, som fastholder, at det vil tage omkring seks uger at reparere Druzjba-rørledningen efter russiske angreb.

De ukrainske udmeldinger er dog ikke nok til at overbevise Orbán:

– Olien skal ankomme til Ungarn. Alt andet er søforklaringer (fairy tales, red.).

– Ukraine må forstå, at det er eksistentielt for Ungarn. Det er ikke politik. Det er ungarske husholdninger, som vil gå fallit, hvis olien ikke ankommer. Zelenskyj må forstå, at det ikke er et spil, siger Orbán.

I et forsøg på at løse konflikten har EU sendt tekniske eksperter til Ukraine for at undersøge rørledningen og hjælpe med udbedringen. Men der er endnu ikke meldinger om, hvornår olien igen kan flyde igennem rørledningen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, får selv mulighed for at opdaterer EU-landenes stats- og regeringschefer om situationen, når han torsdag formiddag deltager via videolink på topmødet.

Selv om flere af EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag ventes at opfordre Orbán til at give sig, er der ikke store forhåbninger om en løsning.

Orbán står midt i en valgkamp, der slutter 12. april. Så han kan stå svækket tilbage over for vælgerne, hvis han ikke står fast eller får den krævede olie.

Dermed kan Ukraine blive nødt til at klare sig med mindre udbetalinger fra blandt andet IMF og Japan, indtil EU-lånet på et tidspunkt kan komme til udbetaling.

Droneangreb fortsætter torsdag mod olie- og gasanlæg i Mellemøsten, mens der er international uro på olie- og gasmarkederne.

Blandt andet er to olieraffinaderier torsdag gået i brand i Kuwait.

De to raffinaderier ligger tæt på hinanden og hedder henholdsvis Mina Abdullah og Mina al-Ahmadi.

– En af de operationelle enheder på Mina Abdullah-raffinaderiet, der tilhører Kuwait Petroleum Corporation, blev angrebet af en drone, hvilket udløste en brand, skriver det kuwaitiske informationsministerium på X.

Imens beskrives branden i Mina al-Ahmadi af Kuwait Petroleum Corporation som “begrænset”. Her skal ingen være kommet til skade. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Også i Saudi-Arabien skal en drone have ramt et raffinaderi – nemlig Samref-raffinaderiet. Det oplyser det saudiarabiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Iran har under den igangværende uro i Mellemøsten rettet drone- og missilangreb mod blandt andet golflandene.

Natten til torsdag blev flere af Qatars anlæg til flydende naturgas (LNG) ramt af missilangreb.

Det iranske South Pars-gasfelt blev onsdag ramt af angreb, og Iran varslede efterfølgende, at det ville angribe energianlæg i Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

South Pars-naturgasfeltet er den vigtigste kilde til indenlandsk energi i Iran, som til tider har svært ved at producere nok elektricitet, skriver The Guardian.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at “sprænge hele South Pars-gasfeltet i luften”, hvis ikke Iran stopper med at bombe Qatars energianlæg.

De europæiske gaspriser stiger torsdag med mere end 20 procent. Det sker efter en række angreb mod energiinfrastruktur i Mellemøsten.

Et iransk naturgasanlæg, der er tilknyttet South Pars-gasfeltet, blev angrebet onsdag.

Iran deler verdens største naturgasfelt, der ligger i Den Persiske Golf, med Qatar.

Den iranske del hedder South Pars og udgør cirka en tredjedel, mens resten hører under Qatar og hedder North Dome eller North Field, har australske ABC skrevet.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, var det Israel alene, der udførte angrebet på det iranske naturgasanlæg.

Derfor er han stærkt utilfreds med, at Iran efterfølgende har svaret igen ved at bombe Ras Laffan Industrial City, som er Qatars primære anlæg til produktion af flydende naturgas.

– USA vidste intet om dette specifikke angreb, og staten Qatar var på ingen måde involveret i det og havde heller ingen anelse om, at det ville finde sted, har Trump skrevet på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Medmindre Iran uklogt vælger at angribe et meget uskyldigt land – i dette tilfælde Qatar – vil USA, med eller uden Israels hjælp eller samtykke, sprænge hele South Pars-gasfeltet i luften med en styrke og en kraft, som Iran aldrig før har set eller oplevet.

Angrebene er af Qatars udenrigsministerium blevet betegnet som et åbenlyst brud på folkeretten og en alvorlig trussel mod den globale energisikkerhed, skibsfart og miljøet.

QatarEnergy, der er Qatars statslige energiselskab, har i en udtalelse natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters meddelt, at angrebene har udløst større brande og påført omfattende skader.

Prisen på en række forskellige energiformer er steget kraftigt i kølvandet på konflikten i Mellemøsten. Det gælder både for gas og olie.

Det skyldes til dels lukningen af den vigtige passage Hormuzstrædet, hvorigennem en stor del af verdens olie skal passere.

Prisen på en tønde råolie er steget 60 procent på en måned, mens gasprisen er mere end fordoblet i samme periode.

I jagten på vækst har den danske delebiltjeneste GreenMobility konsekvent kørt med millionunderskud siden stiftelsen i 2016.

Derfor kan selskabet nu glæde sig over, at 2025 blev første år med overskud. Og så steg omsætningen igen til et rekordhøjt niveau.

Det viser årsregnskabet, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

GreenMobility, der driver en flåde af elektriske delebiler i København og Aarhus, har fået bedre fat i de to markeder.

Udnyttelsen af bilerne er blevet styrket på grund af en højere efterspørgsel.

Sidste år endte selskabet med et overskud på godt 33 millioner kroner mod et underskud 18,6 millioner året før.

– Udviklingen sikrer den stabilitet og fleksibilitet, der er nødvendig for at fortsætte vækstrejsen, siger selskabets administrerende direktør, Kasper Gjedsted, i regnskabet.

– Der arbejdes løbende på at optimere virksomheder og dens drift. Et primært fokus er at udnytte teknologi til at sikre en bedre kundeoplevelse.

Omsætningen landede på 153,9 millioner kroner i 2025. Det er 20 procent mere end året før.

Væksten forventes dog at dampe en anelse af i indeværende år.

Selskabet regner med, at omsætningen kommer til at vokse mellem 8 og 12 procent, skriver det i regnskabet.

GreenMobility har før været til stede i andre dele af Europa, men en strategiændring i 2024 fik selskabet til at lægge alle kræfter i Danmark.

Danmark forbliver det primære fokus, idet selskabet ser betydelige vækstmuligheder herhjemme.

Det langsigtede mål er at træde ind på markedet for selvkørende biler.

I november viste selskabet Danmarks første selvkørende el-delebil frem på Christiansborg Slotsplads i København. Det skete i samarbejde med den amerikanske robotbilvirksomhed Tensor.

Et rekordhøjt antal migranter er døde i Middelhavet i årets to første måneder, på trods af at der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa.

Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.

Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.

Ngo’er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.

EU’s grænseagentur, Frontex, sagde i sidste uge, at det høje dødstal skyldes “ekstreme vejrforhold” i perioden.

Det gælder blandt andet stormen Harry, som ramte middelhavsregionen i midten af februar.

Imens glæder Frontex sig over et fald i antallet af forsøg på at krydse Middelhavet og kritiserer menneskesmuglere for at bruge usikre fartøjer til at sejle migranterne over havet.

Arnaud Banos, som er forsker ved den statslige franske forskningsorganisation CNRS, siger, at “jo mere vi presser på for at forhindre afrejser, desto mere skaber vi ideelle forhold for smuglere”, hvilket gør det farligere for migranter.

Han peger for eksempel på italienske aftaler med Tunesien og Libyen om at holde migranter tilbage.

Det har fået smuglernetværk til at operere længere væk fra de normale afrejsebyer.

– Rejserne over havet bliver længere, og de er meget udsatte for vind og stærke havstrømme. Der bliver helt sikkert holdt mindre øje med de ruter, men bådene er også mindre synlige for reddere, siger Banos.

Landvejen til Europa gennem balkanlandene er “praktisk talt lukket, så søvejen er den eneste tilbageværende rute”, forklarer forskeren.

– I sidste ende øger vi risikoen. Jo mere vi siger, at vi ønsker at sikre vores grænser af humanitære årsager, desto mere øger vi faren. Det er skruen uden ende, siger han.

Ngo’er, der driver redningsfartøjer, siger også, at de møder en række forhindringer.

– Italienske myndigheder tildeler os nu en sikker havn, lige efter at vi har gennemført den første redningsaktion, men havnen kan være over 1000 kilometer væk, siger Giulia Messmer, som er talsperson for ngo’en Sea-Watch.

– Det betyder, at vi aktivt tvinges til at ignorere andre hændelser i nærheden, forklarer hun.

Hun ønsker en europæisk eftersøgnings- og redningsindsats, der “tager sig af folk i nød”. Samtidig forklarer hun, at der er libyske militser, der “aktivt skyder mod folk i nød på havet”.

AFP

På havnegaden Hunter Street i Hobart står små piger torsdag eftermiddag lokal tid iført prinsessekjoler og plastikdiademer, mens andre holder farverige blomsterbuketter i hånden.

Efter at have været forbi stenformationen Uluru, hovedstaden Canberra og storbyen Melbourne er det endelig blevet tasmanernes tur til at se deres tidligere landskvinde.

Flere hundrede mennesker er således mødt op på havnegaden for at hilse på den hjemvendte dronning og kong Frederik, der torsdag afslutter deres statsbesøg i Australien på dronningens fødeø.

– Jeg er helt overvældet. Det er så dejligt, siger en tydelig bevæget dronning Mary.

– Det har været et fantastisk og enestående besøg, og at det slutter her i Hobart. Så kan det ikke blive meget bedre.

Forud for kongeparrets ankomst havde lederen af Tasmaniens delstatsparlament, Jeremy Rockliff, kaldt besøget for en vigtig national begivenhed og opfordret indbyggere til at komme forbi og hilse på.

– Jeg opfordrer alle tasmanere til at komme, medbringe flag, tage diademer på og vise kongen og dronningen, hvad der gør vores delstat til det mest vidunderlige sted i landet, sagde han ifølge det australske medie ABC.

Og den opfordring havde flere af indbyggerne valgt at lytte til.

Blandt dem er 53-årige Deeanne Robinson, der er mødt op på havnegaden i Hobart sammen med sin 11-årige datter, Rose, og sin 52-årige mand, Andrew Robinson.

Familien mødte op på havnen, omkring en time før kongeparret havde meldt deres ankomst.

– Jeg er selvfølgelig stolt over, at en af mine tasmanske landsmænd er blevet dronning i et betydningsfuldt land som Danmark, siger Deeanne Robinson.

Datteren Rose fortæller, at hun glæder sig til at se dronningen.

– Hun er fra Danmark, men hun kommer jo faktisk herfra. Det synes jeg er ret sejt.

Ud over at se dronningen og kongen er familien også mødt op for at støtte relationen mellem Australien og Danmark, fortæller Deeanna Robinson.

– Det er tydeligvis meget vigtigt med det nuværende politiske miljø. Jeg synes, at hun fortjener støtte fra de lokale. Det er meget stærkt at have en som Mary på den globale scene, siger hun.

Det Hongkong-baserede flyselskab Cathay Pacific har suspenderet alle flyvninger til og fra Dubai og Riyadh indtil slutningen af april på grund af krigen i Mellemøsten.

Det oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kunder, der ønsker at ændre flyvninger til og fra Mellemøsten, vil ikke blive pålagt gebyrer for ombooking, ændret rute eller refusion, oplyser Cathay Pacific.

Selskabet advarer, at yderligere ændringer i flyplanen “kan blive nødvendigt” i de kommende dage.

Det har tidligere aflyst alle flyvninger til Dubai og Riyadh, der er storbyer i henholdsvis De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, i marts og forlænger dermed tidligere suspenderinger til 30. april.

Cathay Pacific har tidligere sagt, at ekstra flyvninger til Europa vil blive sat ind i marts for at imødekomme øget efterspørgsel.

Selskabet bemærkede også en “generel stigning” i efterspørgslen fra andre regioner. Det gælder især for langdistanceruter, hvor rejsende søger alternative ruter, der ikke afhænger af at rejse gennem Mellemøsten.

Konflikten i Mellemøsten har stået på, siden USA og Israel indledte den første bølge af angreb mod Iran i en omfattende militæroperation 28. februar. Herefter rettede Iran missiler og droner mod en række lande i Mellemøsten – blandt andet mod militærbaser tilhørende USA.

Libanon blev også trukket ind i konflikten i marts, efter at militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden.

Flere andre flyselskaber er blevet påvirket af konflikten. Ifølge BBC har blandt andre Qatar Airways, Emirates og British Airways måttet reducere antallet af flyvninger i regionen, mens nogle ruter er helt suspenderet.

Krigen har desuden medført markante stigninger i olie- og brændstofpriser, hvilket også har øget rejseomkostningerne betydeligt.

For at undgå luftrummet over det krigsramte område er mange fly i marts blevet omdirigeret ad længere ruter nord eller syd om luftrummet over Iran og Irak.

Det har skabt overbelastning på de alternative ruter, hvilket forlængede flyvetiderne og øgede brændstofforbruget, skriver BBC.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, fortsætter som politisk leder i det asiatiske land.

Torsdag blev den 59-årige konservative politiker valgt som premierminister af landets nysammensatte parlament. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Anutins parti, Bhumjaithai, sikrede sig i februar partiets bedste valgresultat nogensinde.

Efter valget indgik Anutin Charnvirakul og Bhumjaithai en regeringskoalition med den fængslede tidligere premierminister Thaksin Shinawatras parti, Pheu Thai.

Valget i februar fandt sted efter to omgange med dødelige sammenstød ved Thailands grænse til Cambodja sidste år.

Bhumjaithai førte valgkamp på et nationalistisk grundlag med løfter om at opføre en mur langs grænsen til Cambodja, holde alle grænseovergange lukket og rekruttere 100.000 frivillige soldater.

Danmark forberedte sig i januar på et muligt amerikansk angreb på Grønland.

Da danske soldater blev fløjet til Grønland, medbragte de sprængstof til at kunne ødelægge landingsbaner i Nuuk og Kangerlussuaq.

Det skriver DR på baggrund af kilder i den danske regering, topofficerer samt højtstående embedsmænd og efterretningskilder i Danmark, Frankrig og Tyskland.

Sprængstoffet skulle forhindre amerikanske militærfly i at landsætte soldater, hvis USA’s præsident, Donald Trump, i yderste fald ville tage Grønland med magt.

Soldaterne havde også blod med fra danske blodbanker til behandling af sårede i tilfælde af kamp.

Ifølge DR bygger historien på 12 centrale, anonyme kilder. Ingen af de 12 har konkrete efterretninger om angrebsplaner, men flere frygtede i januar, at USA kunne angribe når som helst.

Kilderne vurderer, at situationen omkring Grønland fortsat er så højspændt og sensitiv, at de kun kan udtale sig anonymt, skriver DR.

Samtidig beskriver kilderne, at Danmark fik et tættere forhold til sine europæiske allierede på grund af krisen.

Kort efter valget af præsident Donald Trump søgte Danmark politisk opbakning fra Frankrig, Tyskland og nordiske lande for at skabe en europæisk alliance om forsvaret af rigsfællesskabet.

Danmark ville på den ene side undgå eskalation med USA, men samtidig ikke bøje sig, hvis det kom til et amerikansk angreb, siger flere kilder.

– Den politiske ledelse, Forsvaret og sikkerhedsapparatet i Danmark besluttede sig for at “spille spillet”, siger en fransk embedsmand.

Frankrig og en række andre europæiske Nato-allierede sendte i januar soldater til Grønland.

Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Holland, Finland, Belgien og Frankrig sendte én eller flere soldater dertil.

– Vi ville gøre næsten alt, hvad Danmark havde bedt om, siger den franske embedsmand til DR.