Seneste nyheder

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration dropper planerne om en skattefinansieret fond på næsten 1,8 milliarder dollar, der skulle kompensere støtter af Trump.

Det siger USA’s fungerende justitsminister, Todd Blanche.

– Vi går ikke videre med fonden, lyder det fra Blanche under en høring i Repræsentanternes Hus.

En føderal dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

Fonden var rettet mod amerikanere, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA’s justitsministerium under Joe Biden, da han var præsident fra 2021 til 2025.

Fonden til Trumps støtter er blevet kritiseret af medlemmer af Republikanerne – Trumps eget parti – blandt andet fordi den lægger op til, at de, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, skal kunne modtage kompensationer.

Flere end 1000 Trump-støtter er blevet dømt for lovovertrædelser i forbindelse med netop stormen på Kongressen, og Trump har benådet de fleste af dem.

Trumps administration annoncerede i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten selv.

Søgsmålet på ti milliarder dollar blev rejst i januar mod USA’s finansministerium og skattevæsnet.

Konkret mente Trump ikke, at finansministeriet og skattemyndighederne tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner – Donald Trump Jr. og Eric Trump – og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Selvom fonden bliver droppet, ser det ud til, at en anden del af forligsaftalen stadig står ved magt.

Der er ifølge Todd Blanche fortsat et forbud mod at undersøge Trumps tidligere selvangivelser – en del af aftalen om at løse Trumps søgsmål mod det amerikanske finansministerium og skattevæsnet.

Det siger Blanche under tirsdagens høring i Repræsentanternes Hus.

Ifølge et tidligere offentliggjort forligsdokument på justitsministeriets hjemmeside må USA ikke undersøge Trumps skatteforhold og retsforfølge præsidenten på baggrund heraf.

Det samme gælder hans sønner og Trump-organisationen, skriver nyhedsbureauet AP.

Fritagelsen omfatter specifikt selvangivelser indgivet før forligets ikrafttrædelsesdato, som var mandag 18. maj.

Reuters

RITZAU

FEMDGN

Tirsdag d. 2. juni 2026 Udsendt kl. 22.15 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ustadigt sommervejr

Torsdag:
Mest skyet med byger, der stedvis kan være med torden. Temp. mellem 15 og 20 grader og let til frisk sydlig vind, ved Vestkysten op til hård vind. Om aftenen og natten efterhånden vekslende skydække og spredte byger. Temp. mellem 10 og 15 grader, og let til frisk vind fra syd og sydvest.

Fredag:
Nogen sol og spredte byger, måske med torden. Om natten mest tørt. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 7 og 13 grader. Let til frisk vind fra sydvest og vest.

Lørdag:
Nogen eller en del sol og enkelte byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 7 og 13 grader. Svag til jævn vestlig eller skiftende vind.

Søndag: Nogen sol og enkelte byger, men ud på dagen mulighed for mere udbredt regn i de vestlige egne. Dagtemp. mellem 17 og 22 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn, stedvis op til frisk vind, fra syd og sydvest.

Mandag:
Mest skyet og stedvis regn eller byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten mellem 7 og 13 grader. Svag til jævn vind omkring sydvest.

Team Esbjerg kan igen prale af at være Danmarks bedste håndboldhold.

Efter at have afgivet tronen til Odense Håndbold sidste år, genvandt vestjyderne tirsdag magten i kvindernes liga.

I den tredje og afgørende DM-finale spillede Team Esbjerg et brag af en anden halvleg og vandt med 35-29 over sidste års finalebødler fra Odense.

Dermed kan Team Esbjerg nu prale af at have seks DM-trofæer i pokalskabet. Det er tre flere end de nu detroniserede danmarksmestre fra Fyn.

Der var store forventninger til det tredje og afgørende brag i Esbjerg, og man blev ikke skuffet, hvis man var mødt op i hallen, eller nød sceneriet i flimmerkassen hjemme fra sofaen.

Tempoet var drønhøjt, der blev scoret masser af mål, og kulissen i Esbjerg var elektrisk. Og så gjorde det ikke så meget, at de to hold indledte med at lave lige lovlig mange tekniske fejl.

Sådan går det tit, når tempoknappen får et nøk for meget, og der var virkelig fart over feltet fra første fløjt. Ingen af målmændene fik fat, og derfor blev det høje tempo også omsat til et hav af mål.

Det afgørende i første halvleg blev, at Odense lavede lidt flere dumme fejl end Esbjerg, som samtidig var klart stærkest i kontraspillet og derfor gik til pause med en føring på 19-17.

Esbjergs Henny Reistad har været frygtindgydende i de første to DM-finaler, og da anden halvleg begyndte tirsdag, tog Odense drastiske metoder i brug i forsøget på at standse hende.

Fra første fløjt blev den norske stjerne taget helt ud af spillet med en mandsopdækning. Det varede dog ikke længe, for Esbjerg satte bare en ekstra markspiller på banen, og så kunne det fynske forsvar slet ikke stå imod.

Midtvejs i anden halvleg havde Esbjerg for alvor fået greb om kampen. Offensiven fungerede upåklageligt, mens vestjyderne defensivt tvang Odense til at afslutte på halve chancer.

Odenses angrebsspil blev mere og mere febrilsk, og de opgivende blikke begyndte at brede sig i de fynske ansigter. Med et kvarter igen var Esbjerg foran med syv mål.

Stemningen i hallen i Esbjerg havde allerede da nået kogepunktet, og decibelniveauet voksede støt, mens de lokale helte i resten af halvlegen vred det sidste mod ud af de fynske gæster.

Det bliver alligevel ikke Marie Bach Hansen, der skal spille Mikkel Kesslers søster, Linse, i filmatiseringen af bokserens liv.

Det bliver i stedet Molly Egelind.

Det oplyser produktionsselskabet Brightside Pictures og filmens instruktør, Brian Sean Tange, til filmmediet Kino.dk.

– Grundet koordinering – og at kalenderen ikke kunne gå op – er en stærk og kreativ beslutning blevet truffet, lyder forklaringen på udskiftningen.

Frankrig har netop været igennem sit hidtil varmeste forår nogensinde registreret.

Det oplyser den meteorologiske tjeneste Meteo France, efter at også flere andre lande har meldt om varmerekorder.

Fra marts til maj har der været en gennemsnitstemperatur på 13,8 grader i Frankrig. Det er omkring 1,7 grader over normalen.

– Det varmeste forår siden opgørelserne begyndte i 1900, skriver Meteo France i en meddelelse.

Alle tre forårsmåneder lå over gennemsnittet.

Men det var en “hidtil uset” hedebølge sent i maj, som fik temperaturerne op på niveauer, der normalt hører højsommeren til.

– Vores land havde aldrig før nået så høje temperaturer på denne tid af året – adskillige rekorder blev brudt for måneden, skriver vejrtjenesten.

Dermed slår Frankrig ligesom flere andre lande vejrrekorder i disse dage.

Norge har således også haft sit varmeste forår nogensinde registreret.

Det samme gælder for England og Wales. Ser man på hele Storbritannien, var det dog det hidtil tredjevarmeste forår.

AFP

Lego har sagsøgt kunstneren Artpusher for at bruge den danske legetøjskoncerns figurer i sine værker og kræver, at de “eksisterende gengivelser bliver tilintetgjort”.

Det skriver Politiken.

– Fælles for de krænkende motiver er, at der er tale om en omfangsrig, systematisk, kontinuerlig og betydelig kommerciel brug af Lego-minifiguren, som anvendes af Artpusher til at tiltrække opmærksomhed, lyder det i stævningen, som avisen er i besiddelse af.

Artpusher kalder kravet om at destruere værkerne for “absurd” og mener, at “der er tale om et principielt angreb på den kunstneriske ytringsfrihed”, forklarer han til Politiken.

I dansk ophavsretslov er der et princip, der sikrer, at man kan parodiere beskyttede værker, hvis der er tale om satire, eller hvis det bidrager til den kunstneriske ytringsfrihed, skriver Politiken.

Advokatfirmaet Plesner, der repræsenterer Lego, skriver i stævningen ifølge avisen, at “Artpushers indhold ikke kan betragtes som parodier, blandt andet fordi de er identiske eller tæt på identiske kopier af de originale figurer”.

Artpusher er tidligere blevet dømt af Sø- og Handelsretten til at betale en erstatning til Coop på 750.000 kroner for at have brudt et forbud mod at gengive en fortolkning af Irmapigen på blandt andet kopper og plakater.

Artpusher har anket.

På Artpushers hjemmeside fremgår det, at han blandt andre inspireres af den spanske maler Pablo Picasso og den amerikanske popkunst-kunstner Andy Warhol.

– Disse inspirationer kan ses i størrelsen, skalaen og detaljerne i hans fotorealistiske værker, der trækker på popkunst, gadekunst og tegneserier – især japansk manga – for at skabe storstilede bybilleder med fokus på vores samfunds forbrugerisme, lyder det.

Luca Guercilena stopper som øverste chef på Lidl-Trek.

Samtidig ansættes Andy Schleck som administrerende direktør, ligesom Grischa Niermann er blevet ansat som ledende sportsdirektør efter at have spillet en nøglerolle for Jonas Vingegaard på Visma i de seneste år.

Det skriver Lidl-Trek på sin hjemmeside.

Den nye regering bliver onsdag klokken 10 præsenteret for kong Frederik på Amalienborg.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Herefter træder kommende statsminister Mette Frederiksen (S) ud foran Amalienborg sammen med sin nye regering bestående af ministre fra Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.

Fra klokken 13 og frem vil der være overdragelser i de berørte ministerier, oplyser Statsministeriet.

Her siges der farvel til den afgående minister, mens den nye minister bydes velkommen. Der udveksles typisk gaver mellem de to.

De afgående ministre skal inden da forbi kongen på Amalienborg klokken 11.45, fremgår det af kongehusets kalender.

Yderligere detaljer om programmet og regeringen offentliggøres onsdag, lyder det fra Statsministeriet.

Det var mandag aften, at kongelig undersøger Mette Frederiksen kunne meddele kongen, at hun er i stand til at danne en ny mindretalsregering bestående af de fire partier.

Efter forhandlinger på embedsboligen Marienborg kørte hun direkte til Odense, hvor kongeparret var på sommertogt med kongeskibet “Dannebrog”.

Tirsdag blev den nye regerings regeringsgrundlag præsenteret på et pressemøde på Marienborg, inden regeringen så formelt bliver udnævnt af kongen onsdag på Amalienborg.

Det kom også frem tirsdag, at Enhedslisten og Alternativet bliver parlamentarisk grundlag til den nye regering.

Mette Frederiksen følger samme opskrift fra 2022, hvor hun også præsenterede SVM-regeringen over tre dage.

Når hendes nye regering officielt er udnævnt onsdag, går Mette Frederiksen i gang med sin tredje periode som statsminister i Danmark. Hun har været statsminister siden 2019.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag valgt at kalde sig “firkløverregeringen”.

Hvis det navn lyder bekendt, er det fordi, at det var betegnelsen for Poul Schlüters borgerlige regeringer fra 1982 til 1988.

Britisk politi får tirsdag kritik fra flere sider i en sag, hvor en studerende blev lagt i håndjern efter at være blevet stukket med kniv.

En video er tirsdag blevet offentliggjort af situationen, hvor 18-årige Henry Nowak bliver anholdt, mens han ligger og er døende.

Imens lyver gerningsmanden, 23-årige Vickrum Digwa, over for betjentene og hævder at være blevet udsat for et racistisk angreb. Digwa blev mandag idømt livstid for drabet.

På videoen fra en betjents kropskamera kan man høre Henry Nowak sige, at han ikke kan trække vejret og er blevet stukket. En betjent svarer:

– Det tror jeg ikke, at du er, kammerat.

Undervejs bliver Nowak lagt i håndjern.

Premierminister Keir Starmer siger, at politiet nu har “alvorlige spørgsmål” at besvare. Det gælder blandt andet, hvorvidt “beskyldninger om racisme prægede eller bidrog til beslutningstagningen i denne sag”.

– Det er umuligt at se disse optagelser og ikke forstå, at disse spørgsmål absolut skal besvares, siger Starmer til journalister.

IOPC – et uafhængigt organ, der undersøger politiet – er i gang med en undersøgelse af sagen, skriver BBC.

Dommeren William Mousley anerkendte mandag i retten, at sagen har øget de racemæssige spændinger i Storbritannien.

Reuters

En ny korrespondentmiddag med deltagelse af Donald Trump afholdes den 24. juli, efter det oprindelige arrangement i april blev afbrudt af et angrebsforsøg rettet mod den amerikanske præsident.

Det oplyser The White House Correspondents’ Association (WHCA), der er foreningen af journalister i Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi vil ikke acceptere, at en voldshandling får det sidste ord. Især ikke i et år, hvor vi reflekterer over 250-året for USA og alt, hvad vi står for, siger foreningens præsident, Weijia Jiang.

Hun henviser til USA’s uafhængighedserklæring, der er landets grundlæggende dokument, som blev underskrevet den 4. juli 1776.

Den årlige korrespondentmiddag, der fandt sted 25. april på hotellet Washington Hilton i den amerikanske forbundshovedstad, blev afbrudt af et angrebsforsøg.

Her trængte den formodede gerningsmand, den 31-årige Cole Tomas Allen, igennem et sikkerhedstjek på Washington Hilton Hotel, hvor middagen blev afholdt, og affyrede flere skud.

Sikkerhedsfolk besvarede ilden.

En ansat i sikkerhedstjenesten Secret Service blev ramt af skud, men slap uden alvorlige skader takket være en skudsikker vest.

Cole Tomas Allen er siden blevet tiltalt for fire lovovertrædelser. Den alvorligste er forsøg på attentat mod USA’s præsident, Donald Trump, som deltog i middagen sammen med sin hustru, Melania Trump, og store dele af den politiske top. Heriblandt vicepræsident J.D. Vance.

Flere af deltagerne til korrespondentmiddagen har efter skudepisoden anfægtet sikkerheden ved arrangementet.

Ifølge Weijia Jiang vil der være “betydeligt forbedrede sikkerhedsforanstaltninger og nye adgangsprocedurer” til middagen 24. juli.

Cole Tomas Allen kan idømmes livsvarigt fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i forsøget på at dræbe Trump.

Da han var i retten i maj, erklærede han sig ikke-skyldig i alle anklager, som foruden attentatforsøget omfatter overfald på en føderal betjent samt våbenrelaterede lovovertrædelser.

Flere amerikanske medier har efter skyderiet omtalt et manifest, som Cole Tomas Allen skulle have sendt til familiemedlemmer før angrebet.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press kritiserer han i teksten Trump-administrationen og beskriver sig selv som en “venlig føderal snigmorder”.

Om en uge skulle DR Congos fodboldlandshold pudse VM-formen af mod Chile i den sydspanske by Cadiz, men det kommer ikke til at ske.

Tirsdag har borgmesteren i kommunen La Línea de la Concepcion oplyst, at han har sørget for, at kampen ikke bliver til noget.

Det har han gjort af frygt for ebolasmitte, som har været under udbrud i det centralafrikanske land på det seneste.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og regionalmediet Europa Sur.

Danmark skal torsdag møde DR Congo i den belgiske by Liège, hvor man altså ikke er tyet til aflysning.

– Jeg har underskrevet dekretet, der forbyder afholdelsen af kampen 9. juni mellem DR Congo og Chile, siger borgmester Juan Franco ifølge AFP.

Ifølge borgmesteren sker aflysningen som en sikkerhedsforanstaltning og på baggrund af anbefalinger fra den regionale regering i Andalusien.

– Vi beklager, at vi har været nødt til at træffe denne beslutning, da en kamp af denne karakter er et aktiv for byen, siger Juan Franco ifølge Europa Sur.

Han fortæller desuden, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke er smittefare forbundet med at afvikle kampen.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, mener, at hans parti har levet op til det, som partiet lovede i valgkampen, nemlig at mindske uligheden i Danmark.

Det siger han tirsdag under et pressemøde i Bibliotekshaven ved Christiansborg, efter at de fire regeringspartier tidligere tirsdag præsenterede regeringsgrundlaget.

– Noget andet, der er helt afgørende for Enhedslisten, er den økonomiske lighed i vores samfund, siger Pelle Dragsted på pressemødet.

– Som jeg sagde i morges, har det været et ufravigeligt krav, at en regering forpligter sig på at øge ligheden i Danmark. Den garanti har vi fået skrevet ind i regeringsgrundlaget. Den samlede aftale (regeringsgrundlaget, red.) vil øge ligheden i Danmark, siger Pelle Dragsted.

Enhedslisten skrev 21. marts på partiets Facebook-profil: “Derfor er det en rød linje for Enhedslisten: En regering, der vil sidde på vores mandater skal forpligte sig på en konkret plan for at bringe uligheden ned. Punktum”.

Der er ikke en decideret plan for at nedbringe uligheden i regeringsgrundlaget, men Pelle Dragsted mener, at initiativerne i grundlaget gør, at man kan sige, at uligheden mindskes i Danmark.

Enhedslisten gjorde det også til et ultimativt krav, at en kommende regering ikke måtte sænke selskabsskatten. Det sker alligevel nu, hvor selskabsskatten bliver sænket med tre procentpoint over tre år.

– Hvis de skal sidde i regering på Enhedslistens mandater, så kan de godt pakke planerne væk om for eksempel at sænke selskabsskatten, sagde Pelle Dragsted til Ritzau få dage før valget.

– Fra i morgen, når regeringen forhåbentlig er tiltrådt, kommer vi til at udgøre et uafhængigt parlamentarisk grundlag, der selvfølgelig står frit til at stemme, som vi ønsker det i Folketinget og efter vores overbevisning, siger Pelle Dragsted.

Han siger, at Enhedslisten får “en dobbeltrolle”.

Partiet vil samarbejde med regeringen om “vigtige forbedringer, vi har forhandlet ind i regeringsgrundlaget” og samtidig være i opposition på eksempelvis udlændingepolitikken.

En kvinde er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor to biler kolliderede mellem Støvring og Skørping i Nordjylland tirsdag eftermiddag.

De pårørende er underrettet.

Bilisten i den modkørende bil er ikke kommet alvorligt til skade.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Myndighederne kan endnu ikke sige noget nærmere om omstændighederne ved ulykken.

Men der er blevet tilkaldt en bilinspektør til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ser tegn på, at Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i stigende grad er aktiv.

Det siger Rubio under et møde i Senatets udenrigsudvalg.

Samtidig giver Rubio udtryk for, at han er sikker på, at Khamenei er i live, på trods af at han ikke er blevet set offentligt, siden han blev øverste leder.

– Med tanke på hvad der er sket for flere ledere i systemet, kan jeg forestille mig, at det ikke bliver anbefalet internt at være meget offentlig, siger Rubio ifølge Sky.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kunne tirsdag formiddag meddele, at den nye regering og støttepartier “kommer til at gøre tandlægen gratis for alle danskere” om “maksimalt ti år”.

Helt så skråsikker var SF-formand Pia Olsen Dyhr ikke under præsentationen af regeringsgrundlaget tirsdag eftermiddag.

Her omtalte hun det som en “ambition”, og at “det kan gælde alle i fremtiden”, efter at det er blevet indfaset for socialt udsatte.

Kigger man på regeringsgrundlaget, omtales “vederlagsfri tandpleje” for hele befolkningen som en “langsigtet vision”.

– Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, lyder det i regeringsgrundlaget.

Det fremgår også, at der bliver afsat fire milliarder kroner til den skatteyderbetalte tandpleje frem mod 2030.

Indfasningen vil blive påbegyndt fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper omfattes først.

Ifølge Pelle Dragsted kan de fire milliarder dog dække flere grupper som eksempelvis alle folkepensionister.

Men han anerkender også, at der mangler finansiering, hvis det skal dække hele befolkningen.

– Der skal findes flere penge, og dem kommer vi til at være med til at finde, siger han på et pressemøde tirsdag aften.

Han køber dog ikke, at regeringsgrundlagets formuleringer om “vision” og “ambition” er mindre skråsikre end hans egen melding tirsdag formiddag.

– Jeg tror, at danskerne nu med det signal, der er sendt i dag, forventer, at de får gratis tandlæge. Det har alle fire partier i regeringen forpligtet sig til, siger Dragsted.

Tidligere beregninger, som dog ikke er helt nye, peger på, at det kan koste et sted mellem 8 og 11 milliarder kroner årligt.

Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, anslår tirsdag, at det vil koste omkring 11 milliarder kroner om året at finansiere gratis tandpleje på det nuværende niveau.

Med gratis behandling vil beløbet stige til op mod 18 milliarder grundet flere patienter.

Samtidig understreger Torben Schønwaldt, at en gratis ordning vil lægge pres på landets klinikker, der ikke vil kunne følge med uden nye tiltag.

– Det vil få konsekvenser for ventetiden, hvis ikke man sørger for at følge op med at uddanne flere tandlæger og flere tandplejere. Det handler om politisk vilje, sagde han, inden regeringsgrundlaget blev præsenteret.

Torben Schønwaldt mente derfor også, at man kommer længst ved at målrette tilskuddet mod de patienter, der har det største sundhedsmæssige behov og dermed også de største udgifter.

Yderligere to mænd er fængslet og sigtet for drabsforsøg i en sag, hvor en 19-årig mand blev stukket med kniv og slået i hovedet med en økse i Nykøbing Sjælland.

Mændene skal indtil videre være varetægtsfængslet i to uger.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

For to uger siden blev en 21-årig mand fængslet i samme sag.

Offeret kom alvorligt til skade, men blev umiddelbart efter meldt uden for livsfare.

Det er strømmet ind med henvendelser til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, efter politiets håndtering af demonstranter ved Mærsk’s hovedsæde i København 13. maj.

Myndigheden har modtaget 129 henvendelser i sagen. Ikke alle er dog fra personer, der selv var til stede.

Det oplyser DUP i en mail til Ritzau.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, har bemærket, at kronprinsesse Mette-Marit har fået det dårligere i løbet af en periode.

Det siger han tirsdag ifølge VG.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018.

– Vi forstår, at helbredssituationen er alvorlig, og det, kronprinsessen har delt, understreger, at alvoren er meget tydelig, siger Støre til det norske medie og fortsætter:

– Det gør, at jeg tror, at Norge nu har sympati med familien, som slår ring om kronprinsessen, lyder det videre.

Mandag meddelte prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af Norges kronprins Haakon og Mette-Marit, at hun snarest rejser hjem fra sine studier i Australien for at være sammen med sin alvorligt syge mor.

Imens er kronprins Haakon i Tokyo fra mandag til onsdag.

Oprindeligt skulle han have besøgt den japanske havneby Hachinohe torsdag. Men på grund af Mette-Marits helbred blev rejsen forkortet.

Under en prisuddeling i sidste uge i Oslo delte kronprins Haakon sin bekymring for hustruens sygdom.

– Kronprinsessen er alvorligt syg, og jeg synes, hun har fået det lidt værre på det seneste, så jeg er bekymret for hendes helbred. Hun bruger ilt i sin hverdag, og det hjælper lidt, sagde kronprinsen.

Tirsdag siger Støre, at han sender familien ønsker om god bedring “med håb om, at kronprinsessen får god behandling, og at hun vil opleve bedring”.

I december 2025 sagde kronprinsessen i et interview med den norske tv-station NRK, at sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet.

Derfor forberedte lægerne hende på, at hun formentlig skal have en lungetransplantation.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Der er gode takter i regeringens løfte om, at statskassen om højst ti år vil betale, når voksne og børn i Danmark skal til tandlæge.

Det mener tandlæge og direktør i Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) Ole Marker.

Men ifølge PTO bør gratis tandpleje kun gælde for de borgere, der lider af sygdomme, som kan påvirke deres tandstatus negativt. Eller for dem, der har dårlige tænder, som kan påvirke deres helbred.

Ole Marker peger eksempelvis på diabetikere.

– For dem skal tandpleje sidestilles med behandling i sundhedsvæsenet. De skal have gratis tandpleje for deres sygdom, så får man en kæmpe gevinst sundhedsmæssigt og personligt, siger han.

Tidligere tirsdag lød det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at ordningen om gratis tandlæge vil være fuldt indfaset om “maksimalt ti år”.

Først skal det gælde for førtidspensionister og kronikere og senere for alle danskere.

Ifølge TV 2 er det “en langsigtet vision, der gælder ikke-kosmetiske behandlinger”.

Enhedslisten danner sammen med Alternativet det parlamentariske grundlag for regeringen, der senere tirsdag præsenterer et regeringsgrundlag.

Men man skal ifølge Ole Marker ”bruge pengene, hvor det giver mening”.

Det vil være forkert at bruge ressourcerne på at betale for, at sunde og raske mennesker kan komme til tandlæge en gang om året, mener direktøren.

Og det håber han, at en kommende sundhedsminister er enig i.

– Jeg tænker også, at den nye regering og den nye sundhedsminister vil prøve at arbejde hen imod, at vi ikke bare kaster pengene ud af vinduet, siger han.

Formand for Tandlægeforeningen Torben Schønwaldt vender ”tommelfingeren op” til regeringens initiativ.

Han peger på, at cirka 35 procent af de voksne i befolkningen i dag ikke kommer regelmæssigt til tandlæge – og for de fleste skyldes det, at de ikke har råd til behandling.

Formanden anslår, at det vil det koste omkring 11 milliarder om året at finansiere gratis tandpleje på det nuværende niveau.

Med gratis behandling vil beløbet stige til op mod 18 milliarder grundet flere patienter.

Torben Schønwaldt forventer, at regeringen bliver overrasket, når de begynder at regne på, hvad det vil koste.

Samtidig understreger han, at en gratis ordning vil lægge pres på landets klinikker, der ikke vil kunne følge med uden nye tiltag.

– Det vil få konsekvenser for ventetiden, hvis ikke man sørger for at følge op med at uddanne flere tandlæger og flere tandplejere. Det handler om politisk vilje, siger han.

Torben Schønwaldt mener derfor også, at man kommer længst ved at målrette tilskuddet mod de patienter, der har det største sundhedsmæssige behov og dermed også de største udgifter.

Hvordan økonomien i regeringens aftale hænger sammen, er endnu uvist.