Seneste nyheder

Tesla-direktør Elon Musk har på det sociale medie X delt et billede af en narkotikatest, som er negativ.

Det sker, efter at blandt andet New York Times i en artikel har beskrevet, at Musk har haft et meget omfattende forbrug af narkotiske stoffer.

Artiklen byggede på anonyme kilder.

– Lol (laughing out loud, red.), skriver Musk ledsaget af et skærmbillede af den negative test, hvis ægthed ikke er bekræftet af uafhængige kilder.

Rigmanden, der indtil for nylig stod i spidsen for Trump-administrationens afdeling for regeringseffektivitet (Doge), forklarer ikke yderligere.

I slutningen af maj skrev New York Times en artikel om Musks brug af narkotiske stoffer i forbindelse med præsidentvalgkampen sidste år.

– Hr. Musks stofforbrug gik meget længere end lejlighedsvist brug. Han fortalte folk, at han tog så meget ketamin – et kraftfuldt bedøvelsesmiddel – at det påvirkede hans blære, en velkendt følge af kronisk brug, skrev New York Times.

Elon Musk har tidligere bekræftet et begrænset forbrug af ketamin som behandling af depression, men har på det kraftigste afvist meldingerne i New York Times.

Efter at Musk forlod Doge, har han været involveret i et meget omtalt skænderi med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Musk rettede en række anklager mod Trump på X.

Han påstod blandt andet, at Trump indgår i dokumenterne i sagen om den nu afdøde Jeffrey Epstein, der i 2019 blev varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Musk fremlagde ingen beviser for sin påstand.

Opslaget er siden blevet slettet, og Musk har også sagt, at han gik for langt i skænderiet med Trump.

En ung mand på 18 år kom i weekenden alvorligt til skade, da han var i kontakt med politiet i Jomfru Anes Gård i Aalborg.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, i en pressemeddelelse.

Myndigheden beder om henvendelser fra vidner, der så episoden, hvor den 18-årige blev anholdt. Den fandt sted cirka klokken to natten til søndag.

Også hvis folk har optagelser med lyd eller video fra hændelsen, er efterforskerne i Politiklagemyndigheden interesseret.

Den 18-årige er uden for livsfare, oplyser myndigheden tirsdag til Ritzau, men man ønsker ikke at gå nærmere i detaljer med mandens skader.

Jomfru Anes Gård grænser op til Jomfru Ane Gade, og flere personer befandt sig på stedet, da betjente rykkede ud. Dem håber politiklagemyndigheden at få forbindelse med.

I øvrigt skal DUP også klarlægge den del af forløbet, som ledte op til, at politifolkene blev sendt til stedet. Det har Statsadvokaten i Viborg bestemt, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det var Nordjyllands Politi selv, der søndag klokken 11 kontaktede DUP om sagen.

Efter loven skal politiet overdrage sager, hvor borgere dør eller kommer alvorligt til skade under kontakt med politiet, til nærmere undersøgelse hos DUP.

Ordningen er indført for at sikre, at politiet ikke undersøger sig selv.

Et tocifret antal palæstinensere meldes dræbt af israelsk beskydning, mens de ventede på nødhjælp i Gaza.

Ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza er mindst 51 personer blevet dræbt, mens de ventede ved køretøjer med nødhjælp i Khan Younis i den sydlige del af Gaza.

Hertil skal mange mennesker være blevet såret.

Embedsmænd fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, melder også om en hændelse med mange tilskadekomne blandt personer, som ventede på uddeling af mad. Det betegnes som en såkaldt masseskadesituation (“mass casualty incident” på engelsk, red.).

Ifølge WHO peger de indledende meldinger på, at der er mindst 20 dræbte.

Vidner siger ifølge Reuters, at israelske kampvogne affyrede mindst to granater mod tusindvis af mennesker, som ventede i nærheden af køretøjer med nødhjælp.

Det israelske militær, IDF, siger i en udtalelse, at det er bekendt med meldinger om sårede efter beskydning.

– IDF er bekendt med meldinger vedrørende et antal sårede personer fra IDF-beskydning, efter at folkemængden nærmede sig. Detaljerne for hændelsen er ved at blive undersøgt nærmere, lyder det i udtalelsen ifølge det israelske medie Haaretz.

– IDF beklager enhver skade på personer, som ikke er involveret, og arbejder på at minimere skade på dem så vidt muligt samtidig med at opretholde sikkerheden for vores styrker, lyder det videre.

Myndigheder i Gaza har flere gange meldt, at palæstinensere er blevet dræbt af israelsk beskydning, mens de har ventet på nødhjælp.

I forbindelse med tidligere hændelser har det israelske militær nogle gange bekræftet, at der er blevet affyret skud, og sagt, at det er militante, som har fremprovokeret hændelserne.

I en meddelelse fra ministeriet lyder det, at Nasser-hospitalet tirsdag er blevet overvældet af det store antal døde og sårede efter hændelsen.

Sundhedspersonale har ifølge Reuters været nødt til at placere patienter på gulve og gange grundet mangel på plads.

Uddelingen af nødhjælp i Gaza har på det seneste været genstand for store uenigheder mellem FN-organisationer og Israel samt USA.

Israel har lagt en stor del af ansvaret for uddeling af den nødhjælp, som får lov til at komme ind i Gaza, på den amerikanskstøttede gruppe Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

FN er modstander af modellen og siger, at GHF’s uddeling er utilstrækkelig, farlig og i strid med humanitære principper om upartiskhed.

Inden det nye system blev indført, blev nødhjælp til de 2,3 millioner indbyggere i Gaza hovedsageligt uddelt af FN-agenturer som UNRWA, som er FN’s Organisation for Palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten.

UNRWA har tusindvis af ansatte inde i Gaza og hundredvis af uddelingssteder.

Men Israel har sagt, at det har været nødvendigt at skride ind over for den uddeling, da militante fra den palæstinensiske bevægelse Hamas omdirigerede nødhjælpen.

Det har Hamas afvist. Gruppen siger, at Israel bruger sult som våben i Gaza.

Reuters

Endnu en højtstående militærleder i Iran – denne gang Ali Shadmani – er angiveligt blevet dræbt i et israelsk angreb.

I en meddelelse bragt af blandt andet Sky News tirsdag siger det israelske militær, at det er tilfældet.

Iran har ikke umiddelbart udtalt sig.

Israel beskriver Shadmani som den “øverste militærleder” i Iran efter de seneste dages israelske angreb.

Al Jazeera beskriver Ali Shadmani som lederen af det centrale hovedkvarter i den iranske hær, hvis tidligere leder blev dræbt fredag.

Det var fredag, at Israel med et stort angreb ramte både Irans øverste militærledelse og flere mål med forbindelse til det iranske atomprogram.

Siden har Israel og Iran angrebet hinanden, og tirsdag har Israel tilsyneladende igen slået til mod den militære ledelse.

– Takket være en pludselig mulighed i løbet af natten angreb kampfly fra luftvåbnet det bemandede hovedkvarter i hjertet af Teheran, står der i en meddelelse fra det israelske militær ifølge Sky News.

– Og takket være præcise efterretninger dræbte de Ali Shadmani – stabschef under krigen, den øverste militære leder og manden, der er tættest på Irans leder, Ali Khamenei, står der videre ifølge det britiske medie.

Tirsdagens israelske melding kommer, efter at Israel mandag sagde, at landet nu har luftherredømme over Irans hovedstad, Teheran.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, bekræfter, at Moderaterne tilbød Mike Fonseca en aftale, der blandt andet inkluderede et “økonomisk sikkerhedsnet”, så han kunne udtræde af Folketinget.

Det var den “rigtige løsning”, lyder det fra Britt Bager i et interview med Ritzau.

Ifølge Moderaterne var det Mike Fonseca selv, der bragte penge på banen.

– Det er korrekt, at der var en samtale med Mike Fonseca, hvor han selv foreslog, at han skulle have et økonomisk sikkerhedsnet, og det prøvede vi at imødekomme. Vi tilbød psykologhjælp, hjælp til at håndtere pressen og den økonomiske kompensation, som han selv sagde, at han gerne ville have, siger hun.

Frihedsbrevet beskriver tirsdag morgen en lydfil, der er optaget 16. november 2023, og hvor daværende Moderaterne-folketingsmedlem Mike Fonseca holder møde med partiformand Lars Løkke Rasmussen, daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen og daværende kommunikationschef Ulla Østergaard.

Mike Fonseca har selv optaget lydfilen og givet Frihedsbrevet adgang til den.

Mødet finder sted, fordi Moderaterne er blevet bekendt med, at Mike Fonseca er i et forhold med en dengang 15-årig pige og dermed har brudt partiets interne adfærdskodeks.

– Så er vi enige om, at du får løn i seks måneder, siger Lars Løkke blandt andet på lydoptagelsen ifølge TV 2.

Ifølge Mike Fonseca blev tilbuddet om penge første gang nævnt dagen inden på et møde med Kirsten Munch Andersen og Ulla Østergaard, skriver Frihedsbrevet.

Britt Bager siger til Ritzau, at det var samme dag, at Mike Fonseca første gang fremlagde sit ønske om at få penge for at udtræde af Folketinget og dermed overdrage sit mandat til Moderaterne.

Hun forklarer, at Moderaterne forsøgte at “tage ansvar” og hjælpe Mike Fonseca og særligt den 15-årige pige.

Det var en “vanskelig situation”, der var “svær at løse”, lyder det, og derfor var partiet klar til at give Mike Fonseca omkring 370.000 kroner over seks måneder samt psykologhjælp og pressehåndtering.

– Det her var den samlede aftale, som alle parter kunne se sig selv i, og derfor synes jeg, at det var rigtigt, at vi forsøgte at imødekomme det.

Spørgsmål: Var der også en interesse i, at mandatet blev hos Moderaterne?

– Selvfølgelig var der en interesse i det, men det var faktisk ikke vores hovedfokus. Vores hovedfokus var at hjælpe Mike Fonseca og særligt den unge pige ud af den offentlig hetz, som vi godt vidste, at den her sag ville medføre.

Mike Fonseca endte i sidste ende med at takke nej til tilbuddet. 17. november forlod han Moderaterne og gik på sygeorlov. Han har siden været løsgænger.

Britt Bager mener ikke, at Moderaterne forsøgte at købe Mike Fonsecas mandat.

– Der er ikke tale om køb af noget som helst mandat. Der er tale om, at Mike Fonseca gav udtryk for, at han gerne ville træde ud af Folketinget, men at han også gav udtryk for, at for at han kunne træde ud af Folketinget, havde han brug for et økonomisk sikkerhedsnet, og det prøvede vi at imødekomme.

Tilbuddet med psykologhjælp, pressehåndtering og penge mener Britt Bager “stadigvæk i dag, at det var den rigtige løsning”.

Spørgsmål: I fortryder ikke, at den aftale blev tilbudt?

– Jeg mener stadigvæk i dag, at i den særlige situation, som Mike Fonseca havde bragt både sig selv, pigen og partiet i, der var det rigtigt at tage ansvar og forsøge at finde en løsning, der kunne skåne alle involverede. Og det var den her løsning, siger Britt Bager.

København indtager førstepladsen i en opgørelse over verdens 173 bedste byer at bo i.

Det er nyhedsmagasinet Economists søsterorganisation, Economist Intelligence Unit (EIU), der står bag den årlige opgørelse.

Østrigs hovedstad, Wien, har indtaget førstepladsen tre år i træk, men er i år forvist til andenpladsen.

Der lægges ved kåringen vægt på byernes sundhedssektorer, kulturliv, miljø, stabilitet, infrastruktur og uddannelsesinstitutioner.

– København opnåede perfekte scorer på 100 for stabilitet, uddannelse og infrastruktur og rykkede dermed op fra andenpladsen til at være verdens mest komfortable by at bo i, fremgår det af hjemmesiden for Economist Intelligence Unit.

Wiens fald fra førstepladsen hænger blandt andet sammen med et fald i stabilitetsvurderingen, skriver mediet CNN.

Som eksempel nævner mediet sidste års planlagte Taylor Swift-koncerter i Wien.

Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Scorerne for stabilitet er generelt faldet på globalt plan, lyder det ifølge CNN i en erklæring fra vicedirektør ved EIU Barsali Bhattacharyya.

Zürich i Schweiz indtager tredjepladsen, mens australske Melbourne er at finde på fjerdepladsen på ranglisten.

Byer som London, Manchester og Edinburgh er alle faldet tilbage på listen “efter udbredte optøjer og stigende hjemløshed”, fremgår det af EIU’s hjemmeside.

Der er dog også lyspunkter i opgørelsen.

– Mellemøsten og Nordafrika registrerede de største forbedringer i den samlede levedygtighed, primært drevet af fremskridt inden for sundhedspleje og uddannelse i byer i Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater, lyder det.

Mens København topper listen, indtager den syriske hovedstad, Damaskus, igen en bundplacering.

Bryggeriet Royal Unibrew A/S har fået en bøde på fire millioner kroner for vildledende markedsføring af Egekilde-vand.

Det skriver Jyllands-Posten.

Der er ifølge mediet tale om den hidtil største bøde herhjemme for såkaldt greenwashing.

Egekilde-vandet blev markedsført som “CO2-neutralt”, men det fremgik ikke på emballagen, at CO2-neutralitet delvist blev opnået ved klimakompensation.

Klimakompensation betyder, at man kompenserer for udledning af drivhusgasser ved at finansiere tiltag, der fjerner en tilsvarende mængde udledning et andet sted.

Det skal fremgå på produktet, hvis neutralitet er opnået gennem klimakompensation, lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen.

– Hvis ikke oplysningen fremgår, er udsagnet om CO2-neutralitet allerede af den grund vildledende og dermed en overtrædelse af markedsføringsloven, siger Torben Jensen til Jyllands-Posten.

Royal Unibrew skriver i en pressemeddelelse, at bryggeriet har accepteret bøden.

– Vi kan bekræfte, at vi har modtaget og betalt en bøde – og det tager vi naturligvis meget alvorligt, siger general manager Louise Palsten i meddelelsen.

Hun oplyser, at der på produktets emballage har været en henvisning til bryggeriets hjemmeside, hvor man kunne finde en supplerende forklaring om kompensation.

– Vi har opnået CO2-neutralitet gennem delvis klimakompensation, men må erkende, at vores kommunikation omkring dette kunne have været tydeligere, siger Louise Palsten.

– Det beklager vi og tager til efterretning. Vi har aldrig haft noget ønske om at efterlade tvivl hos forbrugerne om vores indsats for at reducere vores klimaaftryk for Egekilde, lyder det videre.

Emballagen er nu ændret, og udsagnet anvendes ikke længere, oplyser Unibrew.

Moderaternes partiformand Lars Løkke Rasmussen var i 2023 en del af et møde, hvor folketingsmedlem Mike Fonseca blev tilbudt seks måneders “løn” for at trække sig fra Folketinget og dermed overdrage sit mandat til Moderaterne.

Det skriver Frihedsbrevet på baggrund af en lydoptagelse, som TV 2 også har hørt og beskriver.

Det er Mike Fonseca selv, der har optaget lydfilen og givet Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger adgang til den. Onsdag udgiver Mads Brügger bogen “Det koster et mandat”, der omhandler Mike Fonseca.

Tilbuddet fra Moderaterne blev afvist af Mike Fonseca.

De seks måneders “løn” svarer til 370.000 kroner. Ud over det blev han også tilbudt psykologhjælp og krisehåndtering.

På mødet, hvor lydoptagelsen stammer fra, deltager foruden Løkke og Fonseca også Moderaternes daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen og daværende kommunikationschef Ulla Østergaard.

Mødet finder sted, fordi Moderaterne er blevet bekendt med, at Mike Fonseca er i et forhold med en dengang 15-årig pige, og dermed har brudt partiets interne adfærdskodeks.

– Så er vi enige om, at du får løn i seks måneder, siger Lars Løkke blandt andet på lydoptagelsen ifølge TV 2.

– Og så er vi enige om, at hvis vi får gjort det her med det samme, så er der ikke nogen bombe, der er eksploderet, og vi skal ikke tage stilling til, at du har brudt nogen “code of conduct” (adfærdskodeks, red), for du har allerede meldt dig ud af Folketinget.

Hvis Mike Fonseca meldte sig ud af Folketinget, ville han have have fået eftervederlag i seks måneder svarende til grundvederlaget for et folketingsmedlem.

Havde han sagt ja til Moderaternes tilbud om seks måneders “løn”, ville han dermed have fået, hvad der svarer til to grundvederlag i seks måneder.

For det fremgår af en mail, som TV 2 har set, at den “løn”, som Moderaterne tilbød Mike Fonseca, svarede til grundvederlaget.

Mike Fonseca valgte to dage efter mødet at melde sig ud af Moderaterne, gå på sygeorlov, og han har siden været løsgænger i Folketinget.

I lydoptagelsen siger Fonseca blandt andet ifølge de to medier, at han føler sig afpresset, alene og manipuleret.

Han siger også, at Moderaterne er ved at bestikke ham for at trække sig fra Folketinget, hvilket får Løkke til at sige: “Hvem taler om at bestikke nogen som helst?” ifølge TV 2.

Det er uklart, hvor de 370.000 kroner til Mike Fonseca skulle komme fra. Ifølge TV 2 og Frihedsbrevet siger Lars Løkke på lydoptagelsen, at det er “penge, vi heller ikke har”.

– Det er lige meget, det skal du ikke bekymre dig om, for det bliver min hovedpine, fordi vi skal ud og finde nogle penge, vi ikke har, siger Løkke ifølge Frihedsbrevet.

Lars Løkke Rasmussen udtaler i en skriftlig kommentar til TV 2, at der bringes “enkelte brudstykker” af “flere samtaler” mellem Moderaterne og Mike Fonseca.

– Det var en ganske usædvanlig situation, hvor vi prøvede at finde en løsning, der tog hensyn til både Mike og hans nærmeste og samtidig værnede om partiet. Af hensyn til alle parter havde jeg gerne set, at det var endt et andet sted, siger Løkke til TV 2.

Ritzau forsøger at få et interview med både Mike Fonseca og Lars Løkke Rasmussen.

G7-landenes ledere, som har deltaget i et møde i Canada, har tirsdag morgen dansk tid udsendt en fælles udtalelse, hvori de opfordrer til en nedtrapning i konflikten mellem Iran og Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig understreges det, at Israel ifølge landene har ret til at forsvare sig selv.

– Vi fastslår, at Israel har ret til at forsvare sig selv.

Israel rettede natten til fredag et angreb mod blandt andet atommål i Iran og landets militærledelse. Det har resulteret i, at de to lande siden har angrebet hinanden ad flere omgange.

– Vi har konsekvent været tydelige omkring, at Iran aldrig må have atomvåben, står der i udtalelsen.

– Vi opfordrer til, at en løsning på den iranske krise fører til en bredere deeskalering af fjendtlighederne i Mellemøsten, herunder en våbenhvile i Gaza.

Topmødet finder sted i Kananaskis i Canada. På dagsordenen har været både krigen i Ukraine og konflikten mellem Iran og Israel.

G7 består af USA, Canada, Frankrig, Japan, Italien, Storbritannien og Tyskland, mens også EU deltager i møderne.

USA har drøftelser med Iran om at holde et møde i denne uge for at tale om både atomaftale og en ende på angrebene i Israel og Iran.

Det siger unavngivne kilder til netmediet Axios tidligt tirsdag morgen dansk tid.

Mødet vil være mellem USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det er ikke endeligt besluttet, at der bliver et møde.

En af kilderne fortæller, at USA’s præsident, Donald Trump, ser det som en fordel for USA, at landet har ammunition, der vil kunne ødelægge mål under jorden. Herunder Fordow-anlægget, hvor Iran beriger uran.

Israel har ifølge Axios ikke den samme teknologi, og det vil derfor være svært for Israel at ramme anlægget uden hjælp fra USA.

Det kan Trump udnytte i forhandlinger med Iran, siger den anonyme kilde, som ifølge Axios har kendskab til drøftelserne. Kilden siger videre, at Iran er åben over for at forhandle.

– De vil gerne tale. Men vi ved ikke, om de er tvunget helt ned i knæ, så de forstår, at de er nødt til at forhandle, hvis de skal have et land, siger kilden.

Konflikten mellem Israel – USA’s allierede – og Iran handler især om det iranske atomprogram.

Ifølge Israel og USA arbejder Iran på at udvikle atomvåben. Det udgør en stor trussel, har Israel sagt. Landet havde også før den nuværende konflikt et ganske anstrengt forhold til Iran, som selv fastholder, at landets store depoter af beriget uran udelukkende skal bruges til at producere energi.

Før Israel natten til fredag indledte et storstilet angreb på blandt andet iranske atomanlæg, havde USA og Iran haft flere møder med forhandlinger om en atomaftale.

De forhandlinger er nu strandet, men Trump har givet udtryk for, at han stadig tror, det er muligt at nå en aftale.

Oklahoma City Thunder bragte sig natten til tirsdag tættere på mesterskabet i den nordamerikanske basketliga NBA.

Med en hjemmesejr på 120-109 over Indiana Pacers fører Oklahoma City Thunder finaleserien med 3-2 efter fem kampe.

Dermed kan holdet sikre sig NBA-titlen, når de to hold mødes igen natten til fredag, hvor Indiana Pacers har fordel af hjemmebane. Finaleserien kan potentielt gå ud i syv kampe.

Oklahoma City Thunder førte næsten fra start til slut i den femte duel mellem de to finalister.

Gæsterne fra Indiana var kortvarigt foran med tre point i første quarter, inden værterne fra Oklahoma overtog kontrollen og aldrig slap taget.

Oklahoma City Thunder er på jagt efter sit første mesterskab under sit nuværende navn.

I 1979 vandt holdet som Seattle Supersonics sin første og hidtil eneste NBA-titel. I 2008 blev holdet flyttet til sin nuværende base i Oklahoma.

Det Hvide Hus i USA understreger tidligt tirsdag, at amerikanske styrker i Mellemøsten forbliver i forsvarsposition.

Landets præsident, Donald Trump, kom natten til tirsdag dansk tid med en kortfattet melding på Truth Social, hvor han skrev, at alle i Irans hovedstad, Teheran, øjeblikkeligt bør forlade byen.

Det udløste spekulationer om, hvorvidt USA kunne være på vej til at tilslutte sig Israels angreb mod Iran.

Israel og Iran har siden fredag udført luftangreb mod hinanden.

Spekulationerne fik brændsel, da Det Hvide Hus så meddelte, at Trump ville forlade G7-topmødet i Canada en dag før tid for at vende hjem til Det Hvide Hus – og at det skete i forbindelse med situationen i Mellemøsten.

Embedsmænd fra Det Hvide Hus og fra USA’s forsvarsministerium, Pentagon, understreger dog, at amerikanske styrker i regionen forbliver i det, de kalder en defensiv position.

Alex Pfeiffer, som er talsperson for Det Hvide Hus, har på det sociale medie X kommenteret et opslag, hvori det påstås, at der i israelske medier har været meldinger om, at USA angriber Iran.

– Det her er ikke sandt. Amerikanske styrker forbliver i deres defensive stilling, og det har ikke ændret sig. Vi vil forsvare amerikanske interesser, skriver han.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, kommer i et tv-interview med Fox News med en lignende melding.

– Vi er positioneret defensivt i regionen for at være stærke i vores stræben efter en fredsaftale, og vi håber bestemt, at det er der, der sker her, siger Hegseth.

Mandag blev der sporet ændringer i kursen for det amerikanske hangarskib “USS Nimitz”, der blev set forlade Sydøstasien. Ifølge Reuters er det på vej til Mellemøsten. Samtidig kom der meldinger om, at flere militære luftfartøjer fra USA skal krydse Atlanterhavet fra USA til Mellemøsten.

En unavngiven amerikansk embedsmand bekræfter, at Hegseth har beordret “USS Nimitz” til Mellemøsten – men understreger, at det er for at understøtte militærets defensive position.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, forlader mødet for G7-landenes ledere i Canada før planlagt.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til tirsdag dansk tid.

Mandag aften lokal tid deltager han i en middag, hvorefter han flyver tilbage til Washington D.C., skriver talskvinden for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, i et opslag på X.

– Præsident Trump har haft en god dag ved G7, hvor han endda har underskrevet en omfattende handelsaftale med Storbritannien og premierminister Keir Starmer.

– Meget er blevet opnået, men på grund af det, der foregår i Mellemøsten, forlader Trump mødet i aften efter middagen for statslederne, skriver Leavitt.

Det var planlagt, at Trump skulle deltage i G7-mødet til og med tirsdag, skriver det amerikanske medie CNN.

Embedsmænd i Det Hvide Hus oplyser til flere amerikanske medier, at Trump har indkaldt til et møde i det nationale sikkerhedsråd.

Selv siger Donald Trump, at det er nødvendigt at forlade mødet.

– Jeg er nødt til at være tilbage, så hurtigt jeg kan, siger han til journalister ved G7-mødet.

Med til mødet i Kananaskis i Canada er også USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Han tager ligeledes tilbage til Washington D.C., skriver CBS News.

Også forsvarsminister Pete Hegseth har smidt, hvad han har i hænderne, skriver nyhedsbureauet AP.

Han er på vej mod det såkaldte “situation room” i Det Hvide Hus for at deltage i mødet i det nationale sikkerhedsråd.

Israel og Iran har over de seneste dage udvekslet voldsomme luftangreb. Konflikten mellem de to lande er eskaleret, efter at Israel natten til fredag angreb flere atommål i Iran.

G7 består foruden USA af Canada, Frankrig, Japan, Italien, Storbritannien og Tyskland, mens også EU deltager i møderne.

På dagsordenen for topmødet i Canada er både krigen i Ukraine og konflikten mellem Iran og Israel.

Mødet er på mange måder ikke forløbet, som flere europæiske ledere havde håbet.

Trump har brugt anledningen til at kritisere, at Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen ikke længere er en del af gruppen, som før blev kaldt G8.

Samtidig har Trump ifølge flere medier afvist at skrive under på et udkast til en samlet udtalelse fra landene, hvor de opfordrer til nedtrapning af konflikten mellem Israel og Iran.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger dog ifølge Reuters, at det er positivt, at Trump forlader mødet før tid.

USA har ifølge Macron foreslået, at Israel og Iran indgår en våbenhvile.

– Der er kommet et forslag, særligt om at få en våbenhvile og tage initiativ til bredere drøftelser, siger han.

Trump afviser dog, at han har forladt G7–mødet for at arbejde på en våbenhvile mellem Iran og Israel.

– Forkert! Han har ingen idé om, hvorfor jeg nu er på vej til Washington, men det har helt sikkert ikke noget med våbenhvile at gøre. Det er meget større end det. Om det er bevidst eller ej, så har Emmanuel forstået det forkert, skriver Trump på Truth Social.

Hangarskibet “USS Nimitz” har mandag forladt Sydøstasien, efter at en planlagt færd til Vietnam er blevet aflyst.

Samtidig har USA’s forsvarsministerium, Pentagon, oplyst, at det sender yderligere kapaciteter til Mellemøsten, som er præget af spændinger efter angreb mellem Israel og Iran.

Mandag klokken 15.45 sejlede “USS Nimitz” gennem Malaccastrædet, som ligger mellem den Malajiske Halvø og den indonesiske ø Sumatra, og satte kurs mod Det Indiske Ocean. Det meldte hjemmesiden Marine Traffic, som sporer skibstrafik.

En embedsmand i den vietnamesiske regering fortalte mandag til AFP, at en begivenhed, som var planlagt til at finde sted på hangarskibet, der 19.-23. juni skulle ligge i havn i Vietnam, var blevet aflyst.

I et brev fra den amerikanske ambassade i Vietnam lød det, at forsvarsministeriet aflyste begivenheden som følge af et operationelt akut forhold.

“USS Nimitz” er et af verdens største krigsskibe. Ændringerne af skibets kurs sker fire dage inde i eskalerende luftangreb mellem Israel og Iran.

Få timer efter brevet fra USA’s ambassade i Vietnam meddelte USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at USA vil styrke landets militære tilstedeværelse i Mellemøsten for at forbedre dets forsvarsmæssige position.

Det skete i et opslag på det sociale medie X.

– I weekenden beordrede jeg udsendelse af yderligere kapaciteter til Central Command Area of Responsibility, skrev Hegseth.

Central Command Area of Responsibility omtales ofte bare som Centcom. Kommandoen er ansvarlig for amerikanske missioner i Mellemøsten og det sydlige og centrale Asien.

– At beskytte amerikanske styrker er vores øverste prioriteret, og de her udsendelser har til formål at fremhæve vores defensive position i regionen.

Hegseth uddyber i opslaget ikke, hvilke kapaciteter USA vil sende til Mellemøsten.

Til Reuters siger to unavngivne amerikanske embedsmænd dog, at “USS Nimitz” er på vej til Mellemøsten, og at den øgede tilstedeværelse i regionen desuden tæller en række luftfartøjer.

“USS Nimitz” har plads til 5000 soldater og flere end 60 luftfartøjer – heriblandt jagerfly.

AFP

Mindst 14 mennesker er blevet dræbt, efter at Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til tirsdag er blevet udsat for et russisk droneangreb.

Det oplyser Tymur Tkatjenko, som er leder af den militære administration i byen.

– De første rapporter viser, at der allerede er fundet 14 døde, skriver Tkatjenko ifølge AFP på beskedtjenesten Telegram.

Militærchefen tilføjer, at redningsarbejdere fortsat leder efter mulige ofre i murbrokker, efter mindst en bygning er blevet ramt.

Blandt de dræbte er en 62-årig amerikansk statsborger, skriver Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på Telegram.

Fra indenrigsministeriet forlyder det, at 44 personer er blevet såret i nattens angreb i Kyiv, skriver Reuters.

Tidligere på natten berettede Klytjko, at blandt andet en etageejendom var blevet ramt, og at den øverste etage var beskadiget.

– Fjendtlige droner kommer ind over byen fra tre retninger. Der er også fare for missiler, skrev borgmesteren på Telegram.

Etageejendommen, som er blevet ramt, ligger i bydelen Solomjanskyj tæt på Kyivs centrum.

Både Ukraine og Rusland har i de seneste uger udført massive droneangreb mod hinanden.

Samtidig har der været afholdt to møder med direkte forhandlinger om en afslutning på den over tre år lange krig.

Forhandlingerne har ført til aftaler om at løslade krigsfanger og udlevere ligene af faldne soldater.

Ukraine og vestlige lande, som er Ukraines allierede, presser på for at få en våbenhvile, men Rusland har endnu ikke indvilget.

Foruden Solomjanskyj er der meldinger om angreb mod tre andre bydele i Kyiv.

Præsident Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, anklager Rusland for målrettet at angribe civile.

I Darnytskyj i den østlige ende af Kyiv er der brudt brand ud som følge af nedfaldne vragrester fra en drone, oplyste Tymur Tkatjenko, som er leder af den militære administration i byen.

Han tilføjede, at der har været strømafbrydelser i nogle områder af byen.

USA og Storbritannien har færdiggjort en ny handelsaftale, som henholdsvis præsident Donald Trump og premierminister Keir Starmer har underskrevet.

Det meddeler Det Hvide Hus i USA sent mandag aften dansk tid.

De to ledere er begge i Canada, hvor der er møde for G7-landene.

Her møder de pressen, og Donald Trump viser et dokument frem, skriver Reuters.

– Vi har skrevet under, og den er færdig, siger Trump.

Han tilføjer, at forholdet til Storbritannien er helt fantastisk.

Keir Starmer siger, at der er blevet indgået aftaler for blandt andet luftfart og told på biler. Han uddyber ikke, hvad der nærmere er blevet aftalt.

– Det her er en rigtigt god dag for begge vores lande, et tegn på styrke, siger Starmer.

Tre unavngivne kilder har tidligere fortalt nyhedsbureauet Reuters, at aftalen også drejer sig om handel med stål, ethanol, og oksekød.

Det Hvide Hus oplyser, at den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, nu vil udarbejde en kvote for, hvor meget stål og aluminium Storbritannien kan eksportere til USA uden told.

Storbritannien var det første land til at indgå en aftale med USA i foråret om lavere told, efter at Donald Trump indførte høje toldsatser på varer fra en lang række lande.

Men de nærmere detaljer har stadig skullet forhandles på plads.

Fra britisk side lyder det fra handelsminister Jonathan Reynolds, at aftalen er en stor sejr for luftfart og bilindustrien.

– Det kan tage måneder at implementere handelsaftaler, og alligevel leverer vi den første samling aftaler i løbet af nogle uger. Og vi stopper ikke der, siger han.

Den britiske minister siger, at de to parter er blevet enige om gensidig adgang til 13.000 ton oksekød.

Samtidig fortsætter arbejdet med at sikre gode forhold for lægemiddelindustrien i Storbritannien, siger han.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer alle til at forlade Irans hovedstad, Teheran.

Det gør han natten til tirsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie Truth Social.

– Alle bør øjeblikkeligt lade sig evakuere fra Teheran, lyder det fra præsidenten.

Han uddyber dog ikke umiddelbart opfordringen. Det står dermed ikke klart, om han henviser til hele Teherans befolkning eller til eksempelvis amerikanske statsborgere i Teheran.

Trump indleder opslaget med at skrive, at Iran burde have underskrevet en atomaftale, som der tidligere har været forhandlinger om.

– Iran burde have underskrevet den “aftale”, jeg bad dem om at underskrive. Sikke en skam og spild af menneskeliv. Kort sagt, Iran kan ikke have atomvåben, skriver præsidenten.

Israel rettede natten til fredag et angreb mod blandt andet atommål i Iran og landets militærledelse. Det har resulteret i, at de to lande siden har angrebet hinanden ad flere omgange.

Inden angrebene var USA og Iran i forhandlinger om en ny atomaftale.

Efter det israelske angreb fredag lød det dog i første omgang fra Iran, at forhandlinger med USA var meningsløse.

Trump har bekræftet, at USA var orienteret om Israels angreb mod Iran natten til fredag, men afviser at landet har været involveret.

Søndag understregede Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Iran er åbne for en aftale om, at landet ikke må anskaffe atomvåben.

I samme ombæring understregede Araghchi, at landet dog ikke vil acceptere en aftale, der fratager Iran sine “atomrettigheder”.

En 16-årig pige er blevet anholdt, efter at en jævnaldrende dreng mandag blev stukket med en kniv i et solcenter i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse natten til tirsdag.

Politiets teknikere og hundepatruljer har arbejdet i et afspærret område omkring Fruehøjvej og afhørt flere vidner.

Den foreløbige efterforskning tyder på, at flere gerningsmænd er gået målrettet efter den 16-årige dreng. Foreløbig er en 16-årig pige anholdt.

– Vi mener, hun har spillet en ikke ubetydelig rolle i forbindelse med overfaldet.

– Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke komme det nærmere på nuværende tidspunkt, siger politikommissær Theis Thylstrup.

Politiet nævner ikke et muligt motiv, men vurderingen er, at der ikke er tale om et tilfældigt offer.

– Hvad der helt præcist er gået forud for knivstikkeriet mandag aften, skal det kommende efterforskningsarbejde forsøge at afdække, men alt tyder på, at der var tale om et planlagt overfald, siger Theis Thylstrup.

Den 16-årige pige vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør på et endnu ikke fastsat tidspunkt.

Drengen blev mandag efter knivoverfaldet fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han meldes tirsdag uden for livsfare.

Politiet fik anmeldelsen om knivoverfaldet omkring mandag klokken 20.30, oplyste kommunikationsrådgiver i Midt- og Vestjyllands Politi Mette Quistgaard mandag aften til Ritzau.

Knivoverfaldet var foregået umiddelbart før anmeldelsestidspunktet, sagde hun.

En læge, som er anklaget for at være medskyldig i den amerikanske skuespiller Matthew Perrys død, ventes at indgå en aftale med anklageren om at erkende sin skyld.

Det oplyser USA’s justitsministerium ifølge AFP.

Lægen Salvador Plasencia har således indvilget i et erklære sig skyldig i fire tilfælde af distribution af ketamin, lyder det fra ministeriet.

Den maksimale straf for dette lyder på 40 års fængsel, fremgår det.

Den anden læge, som er anklaget i sagen, Mark Chaves, erkendte sig skyldig i oktober sidste år. Chavez indrømmede her, at han solgte ketamin til Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

Ifølge AFP solgte Chaves ketaminen til Perry for en pris, som var presset voldsomt op.

Det amerikanske medie AP skriver, at aftalen om en tilståelse fra Plasencia ventes at lande i løbet af de kommende uger. Det var meningen, at retssagen mod ham skulle begynde i august i år.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Friends”, døde i oktober sidste år.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte stærke smerter.

Plasencia og en kvinde, der også er anklaget for at have solgt ketamin, har været anklagemyndighedens primære mål, efter at tre andre anklagede – heriblandt Chaves – alle har tilstået, skriver AP.

AFP navngiver kvinden som Jasveen Sangha. Hun skal være kendt som “Ketamin-dronningen”, der angiveligt sælger stoffer til de rige og berømte. Hun er anklaget for at have solgt Perry den dosis ketamin, som endte med at slå ham ihjel.

Hun nægter sig skyldig i anklagerne.

Nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne i Iran meddeler mandag, at tre redningsarbejdere er blevet dræbt i et israelsk angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De ansatte var i gang med at hjælpe sårede i bydelen Shahid Bagheri, oplyser Røde Halvmåne.

Det er umiddelbart ikke blevet bekræftet fra anden side, at de tre redningsarbejdere er blevet dræbt. Israel har ikke kommenteret anklagen.

Røde Halvmåne kalder hændelsen et angreb på menneskeligheden.

– Den her hændelse er ikke bare et brud på den humanitære folkeret, men også et åbenlyst angreb på menneskelighed og moral, lyder det fra organisationen i en meddelelse.

Røde Halvmåne er den samme organisation som Røde Kors. Halvmånen bruges som navn og logo i blandt andet lande, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer.

Iran og Israel har i de seneste dage udvekslet gentagne angreb.

Også mandag aften er luftforsvaret i Teheran aktiveret på højt niveau, melder iransk statsmedie ifølge AFP.

Samtidig siger Irans Revolutionsgarde, at landet planlægger at angribe Israel hele natten.

– Den niende bølge af kombinerede angreb med droner og missiler er blevet indledt og vil fortsætte uden afbrydelse indtil daggry, siger talsperson for revolutionsgarden Ali Mohammad Naini.

Ikke lang tid efter – omkring klokken 23.30 dansk tid – oplyser israelsk militær, at det har identificeret missiler affyret fra Iran. Der bliver advaret om angreb mod storbyen Tel Aviv.

Søndag blev den israelske havneby Haifa hårdt ramt.

Bazan Group, der driver et olieraffinaderi i byen, oplyser mandag aften, produktionen på hele raffinaderiet er blevet lukket, skriver Reuters. Det skyldes, at der er sket skader på elforsyningen.

Virksomheden meddeler desuden, at tre ansatte er blevet dræbt i iranske angreb mod byen.