Seneste nyheder

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, fyrer omkring 3500 medarbejdere på grund af manglende finansiering.

Dertil kommer hundredvis af midlertidigt ansatte, der ikke vil få deres kontrakter forlænget.

Det meddeler UNHCR i en pressemeddelelse mandag.

– I lyset af vanskelige økonomiske realiteter er UNHCR nødt til at reducere det samlede omfang af sine operationer, siger Filippo Grandi, som er FN’s højkommissær for flygtninge og leder af UNHCR.

Fremover vil organisationen fokusere på de “aktiviteter, der har størst betydning for flygtninge”.

Desuden vil arbejdet på hovedkontoret i Genève i Schweiz samt i de regionale kontorer rundt om i verden blive effektiviseret, lyder det videre.

Næsten hver anden chefstilling nedlægges, fremgår det af pressemeddelelsen.

Organisationen har i dag omkring 20.000 ansatte i 137 forskellige lande.

Med nedskæringerne forventer UNHCR at nedbringe personaleomkostninger med omkring 30 procent.

UNHCR såvel som andre FN-agenturer og private nødhjælpsorganisationer har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, efter at USA har skåret i støtten.

Det er sket på ordre fra landets præsident, Donald Trump.

Før kom over 40 procent af donationerne til UNHCR – omkring to milliarder dollar om året – fra USA. Det oplyste Filippo Grandi til FN’s Sikkerhedsråd tilbage i april.

Flygtningeorganisationen anslår, at dens finansiering ved udgangen af 2025 vil være på niveau med finansieringen for et årti siden.

I samme periode er antallet af mennesker, som er blevet drevet på flugt fra deres hjem, blevet fordoblet til over 122 millioner.

– Selv om vi står over for smertefulde nedskæringer og mister så mange dedikerede kolleger, er vores forpligtelse over for flygtninge urokkelig, siger Filippo Grandi.

Blandt andet i Sudan, Syrien, Ukraine og Afghanistan har konflikter betydet, at flere millioner er fordrevet.

AFP

Danmark har mandag aften ryddet bordet ved uddelingen af de nordiske michelinstjerner.

Det står klart efter showet, som har fundet sted mandag aften i Odsherred.

I Michelinguiden lyder det, at “Danmark tager spotlightet i år”.

I alt har Danmark nu 52 stjerner fordelt på 38 restauranter. Det er en fordobling på ni år, og det vidner om, at Danmark er en “gastronomisk supermagt”.

Sådan lyder konklusionen fra brancheorganisationen Horesta, hvis over 2200 medlemmer beskæftiger ansatte i hotel- og restaurationsbranche.

Horestas konstituerede administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, var med til mandagens michelinuddeling.

– Dansk gastronomi har gennemgået en vild udvikling over de seneste 10-15 år og er i dag en helt unik “reason-to-go” for højtforbrugende udenlandske turister.

– Aftenens mange stjerner bidrager i høj grad til at styrke dette brand, vurderer han i en pressemeddelelse.

Efter uddelingen er der i alt 75 nordiske restauranter, som hver har én michelinstjerne. Ti af dem er nye, og Danmark står for de seks.

De fire resterende restauranter, som er nye på listen over steder med én stjerne, fordeler sig mellem Norge og Sverige, som hver især står for to.

Derudover har i alt 15 restauranter i Norden nu to michelinstjerner.

To af dem er kommet på listen i år. Den ene – restauranten Paz – skal findes på Færøerne. Den er gået fra nul til to stjerner.

Den anden er Signum i Sverige, som mandag aften er gået fra en til to michelinstjerner.

Der er derudover i alt seks nordiske restauranter med tre michelinstjerner. Halvdelen står de danske Noma, Jordnær og Geranium for. De beholder deres tre stjerner i år.

Det samme gør de to norske restauranter, Maaemo og Re-Naa, som også har tre stjerner hver.

Den sjette trestjernede restaurant i Norden skal findes i Sverige, hvor restauranten Frantzén altså også beholder sine tre stjerner.

Der er også føjet ni steder til listen over Bib Gourmand, som er en anerkendelse, der gives til restauranter, der serverer god mad til rimelige priser.

Af de ni nye navne på listen er syv danske. Det drejer sig om de københavnske restauranter Calma, Démodé, Kofoed, Radio, Rebel og Vie samt ET i Aarhus.

Efter årets michelinuddeling står det klart, at Finland har i alt ti michelinstjerner fordelt på ni restauranter, mens Island har tre stjerner fordelt på tre restauranter.

Norge har efter mandagens stjerneshow i alt 27 stjerner, som 22 restauranter deles om.

I Sverige ligger der 25 michelinrestauranter med i alt 32 stjerner.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udelukker ikke, at Israel vil rette angreb mod Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Israel “gør, hvad vi er nødt til at gøre”, siger han i et interview med tv-stationen ABC News mandag, da han blev spurgt direkte, om Israel vil gå efter ayatollahen.

Søndag rapporterede flere medier, at USA’s præsident, Donald Trump, har afvist en israelsk plan om at dræbe Khamenei.

Det skulle angiveligt være af frygt for at optrappe den i forvejen yderst spændte situation.

– Det vil ikke optrappe konflikten, det vil afslutte den, siger Netanyahu mandag til ABC News.

– Den “evige krig” er, hvad Iran ønsker, og de bringer os på randen af atomkrig, siger Netanyahu.

– Faktisk forhindrer Israel dette, sætter en stopper for denne aggression, og vi kan kun gøre det ved at stå op imod ondskabens kræfter.

Søndag havde en række amerikanske medier talt med højtstående amerikanske embedsmænd, som oplyste, at Trump havde nedlagt veto mod en israelsk plan om at dræbe ayatollah Khamenei.

Til det svarede Netanyahu søndag, at han “ikke vil komme ind på” sagen.

Hans nationale sikkerhedsrådgiver, Tzachi Hanegbi, afviste oplysningerne.

Over for netmediet Times of Israel betegnede Hanegbi det som “falske nyheder af værste skuffe”.

Israel indledte sine angreb mod Iran fredag.

Netanyahu har forsvaret beslutningen med, at Iran angiveligt er ved at udvikle atomvåben.

Det afviser Iran. Landet fastholder, at dets atomprogram kun tjener et civilt formål og udelukkende har til formål at fremstille energi.

Den nyåbnede restaurant Paz på Færøerne er mandag aften sprunget fra nul til to michelinstjerner.

Det er blevet præsenteret ved Michelinguidens uddeling af stjerner til restauranter i Norden.

Præsentationen finder sted i Annebjerg Kulturpark i Odsherred.

I spidsen for restauranten står Poul Andrias Ziska, som også var køkkenchef på den tidligere michelinrestaurant Koks.

Koks havde to stjerner, men lukkede sidste år.

I februar fortalte Ziska til Berlingske, at han var klar til at åbne sin restaurant.

Det skete i april, da Paz – som er Poul Andrias Ziska initialer – åbnede i Tórshavn.

– Jeg kommer til at starte, hvor vi sluttede på Koks, og ambitionen er klart at få en michelinstjerne tilbage til Færøerne, sagde han til Berlingske i februar.

– Jeg laver ikke om på den måde, jeg laver mad på, bare fordi jeg får en ny restaurant. Det er jo noget, som kommer indefra, lød det.

Fra Michelinguidens side lyder forklaringen på de to stjerner, at den færøske restaurant leverer en “medrivende og yderst mindeværdig oplevelse”.

Retterne “hylder lokale traditioner med enestående genfortolkninger af lokale opskrifter”, skriver Michelinguiden.

De syv danske restauranter, som allerede havde to michelinstjerner, beholder dem.

I København gælder det Alchemist, Aoc, Kadeau Copenhagen, Koan og Kong Hans Kælder.

I Aarhus beholder Frederikshøj deres to stjerner, og det samme gør Henne Kirkeby Kro i Henne.

Samtidig beholder de tre danske restauranter Geranium i København, Noma i København og Jordnær i Gentofte deres tre michelinstjerner.

For Danmarks vedkommende ender den samlede uddeling altså med 27 restauranter med én stjerne, hvoraf seks af restauranterne er nye på listen.

Derudover har i alt otte danske restauranter to stjerner, hvoraf den ene er ny, mens de tre nuværende trestjernede michelinrestauranter beholder deres.

En stjerne betyder, at det er en “rigtig god restaurant i sin kategori”, mens to stjerner betyder “en omvej værd”. Tre stjerner betyder “værd at rejse efter”.

I alt har Danmark nu 38 restauranter med i alt 52 michelinstjerner. Det er en fordobling på ni år.

Flere danske restauranter har mandag aften fået deres første michelinstjerne.

Det er blevet præsenteret ved Michelinguidens uddeling af stjerner til restauranter i Norden.

Præsentationen har fundet sted i Annebjerg Kulturpark i Odsherred.

I alt har seks danske restauranter for første gang fået en michelinstjerne.

En af dem er restauranten Alimentum i Aalborg. Det er ikke kun Alimentums første michelinstjerne, men også Aalborgs første nogensinde.

Til TV2 Nord siger souschef på Alimentum Taatsiannguaq Geisler efter michelinuddelingen, at det “er det vildeste nogensinde”.

– At stå her hver dag i fucking fire-fem år – det er hårdt arbejde og dedikation.

– Det er alt. Man giver alt, hvad man fucking har, siger han til TV2 Nord.

Også København har fået nye michelinstjerner. Det gælder restauranterne Texture, Parsley Salon og Sushi Anaba samt Udtryk, som åbnede for blot fem uger siden.

Udtryk var på forhånd nævnt som et bud på en ny dansk stjernerestaurant.

Men fordi den åbnede for kun fem uger siden, var der tvivl om, hvorvidt Michelins inspektører kunne nå forbi tilstrækkeligt mange gange.

Michelinguiden peger på, at Udtryk er et sted, hvor kok Edward Lee, som er født i Hongkong, lader sin personlighed skinne igennem.

Det er en “varieret og velafbalanceret menu, der afspejler hans livserfaringer ved at blande asiatiske og europæiske teknikker og smage og dermed skabe raffinerede og interessante retter”, lyder det.

Få gange tidligere er det også gået hurtigt fra åbning til michelinstjerne.

I 2014 fik restauranten Studio en michelinstjerne kun fem måneder efter åbningen.

The Samuel fik en michelinstjerne i sit første leveår, 2021, kun fire måneder efter åbning.

Også restaurant Pearl by Paul Proffitt i Kruså har fået en michelinstjerne mandag aften.

I forvejen havde 21 danske restauranter én michelinstjerne. De beholder alle sammen deres stjerne.

Dermed har i alt 27 restauranter i Danmark en af de eftertragtede stjerner.

En stjerne betyder, at det er en “rigtig god restaurant i sin kategori”, mens to stjerner betyder “en omvej værd”, og tre stjerner betyder “værd at rejse efter”.

I alt har Danmark nu 38 restauranter med i alt 52 michelinstjerner. Det er en fordobling på ni år.

Vance Boelter, der blandt andet er sigtet for drabet på en politiker og hendes mand i Minnesota i USA, opsøgte fire politikeres boliger, inden han angiveligt skød og dræbte demokraten Melissa Hortman og hendes mand.

Boelter er også anklaget for at have skudt John Hoffman og hans ægtefælle, der begge blev såret.

Den 57-årige mistænkte havde desuden en liste med navne på over 45 politikere liggende i sin bil.

Det siger den fungerende anklager i Minnesota, Joseph Thompson.

Boelter er mandag for retten, hvor han blandt andet er anklaget for to tilfælde af drab, to tilfælde af stalking og to tilfælde af skyderi.

Alene de to drab kan give ham fængsel på livstid eller muligvis dødsstraf, siger anklageren.

Thompson tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, om anklagemyndigheden vil gå efter at få Boelter dømt til døden.

Det er endnu ikke fastslået, hvilket motiv Boelter havde. Han har ikke efterladt et manifest eller andet på skrift, som viser, hvad der lå bag drabene, tilføjer anklageren, der dog fastslår:

– Dette var et politisk attentat.

Reuters

Iran ønsker at tale om at nedtrappe den voldsomme konflikt med Israel, og de bør gøre det med det samme, “før det er for sent”, siger USA’s præsident, Donald Trump, mandag.

– Jeg vil sige, at Iran ikke vinder denne krig, siger Trump.

– De bør tale sammen omgående, før det er for sent, siger Trump, der er i Canada til G7-topmøde.

Samtidig siger en amerikansk embedsmand, at Trump ikke har tænkt sig at underskrive en udtalelse fra G7 om konflikten mellem Iran og Israel.

Det skriver Reuters.

Et udkast er blevet lagt frem. Embedsmænd siger til den amerikanske tv-station CBS News, at udkastet til erklæringen nævner overvågning af Iran og opfordrer begge parter til at beskytte civile.

En amerikansk embedsmand oplyser til CBS News, at Trump fortsat vil arbejde for at sikre, at Iran ikke kan opnå atomvåben.

G7-topmødet finder sted på et tidspunkt med store spændinger, hvor Iran og Israel angriber hinanden med missiler for fjerde dag i træk.

Iran har begrundet den omfattende offensiv mod Iran med, at det iranske regime aldrig må få mulighed for at fremstille atomvåben.

G7-topmødet finder sted i Kananaskis, der ligger uden for Calgary i Canada.

Det første punkt på Trumps program mandag er et bilateralt møde med den canadiske premierminister, Mark Carney.

De to mødte hinanden for første gang i maj i Det Hvide Hus.”

– Vi har opbygget et rigtig godt forhold, og vi skal tale om handel og mange andre emner, siger Trump ifølge CBS News til Carney.

Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu, var mandag i retten i en sag, der handler om, at han angiveligt har truet byens offentlige anklager.

Sagen er en af flere igangværende efterforskninger mod Imamoglu.

I denne sag er han sigtet for at være kommet med udtalelser, hvor han angiveligt har sat spørgsmålstegn ved integriteten hos Istanbuls øverste offentlige anklager, Akin Gurlek.

Imamoglu er anklaget for trusler, fornærmelse af en embedsmand og for at have “angrebet” en person involveret i antiterrorindsats.

Det oplyser den tyrkiske menneskerettighedsgruppe MLSA, hvis advokater forsvarer borgmesteren.

Anklagemyndigheden kræver op til syv år og fire måneders fængsel til Imamoglu samt et forbud mod at indtage et politisk embede, rapporterer det tyrkiske nyhedsmedie BirGun.

– Det er ikke mig, der er på anklagebænken her i dag. Det er enhver oppositionel holdning, som regeringen ikke bryder sig om, enhver demokratisk sejr og folkets vilje, sagde Imamoglu i retten ifølge en udskrift offentliggjort af BirGun.

Mandagens retsmøde var meget kort og endte med, at dommeren udsatte sagen til den 16. juli, oplyser MLSA på det sociale medie X.

Retsmødet fandt sted i Silivri-fængslet i udkanten af Istanbul. Her har Imamoglu været tilbageholdt siden marts.

Sagen om de påståede trusler har ikke noget at gøre med den korruptionssag, der førte til anholdelsen af Imamoglu i marts.

Det første retsmøde fandt sted i Silivri den 11. april, hvor borgmesteren nægtede sig skyldig i alle anklager.

Han sagde ifølge tyrkiske medier, at han var blevet anholdt, fordi han planlægger at udfordre Erdogan ved præsidentvalget i 2028.

Anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Imamoglu er den førende politiske modstander af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Den 54-årige borgmester anses for at have en god chance for at kunne vinde over Erdogan ved det kommende præsidentvalg i 2028.

AFP

Israel har angrebet en militærbase i den vestlige del af Irans hovedstad, Teheran.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.

Irans statslige tv er angiveligt også under angreb. Tv-stationen meddeler, at den er blevet mål for et af Israels.

Det skriver Reuters.

Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet fra israelsk side.

Men kort forinden havde den israelske forsvarsminister, Israel Katz, antydet, at et angreb mod Irans statslige radio og tv ville finde sted.

– Den iranske propaganda- og opildnelses-megafon er ved at forsvinde, siger han ifølge Reuters i en meddelelse.

– Evakuering af indbyggere i området er indledt.

I den vestlige og østlige del af Teheran høres eksplosioner, meddeler iranske medier mandag eftermiddag.

Det er ikke umiddelbart klart, om andre mål er ramt.

Der er heller ikke overblik over mulige ofre.

Kort inden, at angrebet gik i gang, udsendte en talsmand for Israels militær et varsel til indbyggere i Teheran. De blev bedt om omgående at forlade et bestemt område i byen.

– Kære borgere, af hensyn til jeres sikkerhed beder vi jer straks forlade det nævnte område i distrikt 3 i Teheran, skriver den militære talsmand, Avichay Adraee, i et opslag på X.

Han poster et kort over det område, Teherans borgere skal rømme.

– I de kommende timer vil den israelske hær, som den har gjort de seneste dage i Teheran-området, operere i dette område med henblik på at angribe det iranske regimes militære infrastruktur, skriver han ifølge Times of Israels oversættelse.

Kort efter opfordrer den iranske Revolutionsgarde til, at indbyggere i den israelske storby Tel Aviv forlader byen hurtigst muligt.

Det meddeler iranske medier ifølge Reuters.

Der er ikke umiddelbart meldinger om eksplosioner eller angreb i Tel Aviv.

Mandag var Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på besøg på luftbasen Tel NOF, hvor han talte til israelske jagerpiloter.

– Det israelske luftvåben kontrollerer Teherans luftrum. Det ændrer hele operationen, siger Netanyahu ifølge Jerusalem Post.

Den anholdte i sagen om et skuddrab på en kvinde i Brønshøj mandag er en 61-årig mand, som meldte sig selv.

Det oplyser Lasse Michelsen, vicepolitiinspektør hos Københavns Politi.

Han oplyser, at manden havde et tilhold overfor drabsofferet. Det betyder, at han ikke måtte opsøge den dræbte 47-årige kvinde.

Overfor Ritzau afviser Lasse Michelsen at fortælle nærmere om de to personers relation.

– Jeg kan ikke komme nærmere ind på den konkrete relation, blot konstatere, at de to kendte hinanden, siger han.

Politiet kan for nuværende heller ikke sige nærmere om et motiv.

Vicepolitiinspektøren oplyser, at anmeldelsen om skyderiet gik på syv til otte skud.

Sagen blev anmeldt til politiet klokken 13.12, som skete på Frederikssundsvej i Brønshøj.

Lasse Michelsen opfordrer borgere, som ved noget om sagen, til at henvende sig til politiet på telefon 114.

Ifølge politiet florerer der også videoer, som har relation til skuddrabet.

Vicepolitiinspektøren gør derfor opmærksom på, at det kan være strafbart at dele dem.

Han kan ikke udtale sig nærmere om indholdet af de pågældende videoer.

Israel og Iran har udvekslet gentagne luftangreb, og den danske ambassadør i sidstnævnte land, Søren Jacobsen, har været indkaldt til møde af det iranske styre.

Det bekræfter det danske udenrigsministerium over for Ritzau mandag middag.

– Danmarks ambassadør til Iran deltog sammen med øvrige landes ambassadører til Iran søndag i en briefing hos den iranske udenrigsminister, der fremlagde iranske synspunkter på situationen i Mellemøsten, skriver Udenrigsministeriet.

Det er ikke muligt for ham at lade sig interviewe. Ministeriet uddyber, at “de danske ambassader i regionen følger situationen tæt.”

Israel indledte natten til fredag et omfattende angreb på Iran.

Formålet med angrebene er blandt andet ifølge Israel at ødelægge Irans atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram. Kort derefter leverede Iran et modangreb.

Begge lande har hen over weekenden udvekslet gentagne luftangreb, og der meldes om dræbte og sårede civile på begge sider, men Iran melder om de største tab.

Angrebene er fortsat mandag, og konflikten er dermed gået ind i sin fjerde dag.

Flere hundrede danske statsborgere opholder sig i begge lande ifølge danskerlisten, hvor Udenrigsministeriet kan sende vigtige informationer til personer, som opholder sig i det pågældende land.

Der er lige nu registeret omkring 260 personer på danskerlisten for Israel og omkring 160 for Iran. Det er frivilligt at tilmelde sig, så tallet kan være højere og lavere.

Danmark har ikke iværksat evakueringer fra hverken Israel eller Iran trods den forværrede sikkerhedsmæssige situation.

Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau, som har spurgt til det, da både Polen og Tjekkiet skulle have iværksat det.

– Udenrigsministeriet iværksætter kun evakuering i helt særlige tilfælde, og Udenrigsministeriet har kun modtaget ganske få henvendelser om udrejse fra Israel og Iran. Der er fortsat muligheder for at rejse ud af Israel og Iran, skriver Udenrigsministeriet.

Ministeriet følger situationen tæt og har længe frarådet ikke-nødvendige rejser til Israel. Siden søndag er alle rejser til Israel frarådet, ligesom det har været med Iran siden oktober 2022.

Siden april 2024 er alle danske borgere i Iran blevet opfordret til at forlade landet.

I Teheran i Iran har situationen været relativt normal, har Danmarks ambassadør tidligere fortalt, omend sikkerhedsopbuddet er øget markant.

Han blev vækket natten til fredag til lyden af luftskyts og nedslag i Teheran.

Efterfølgende gik Søren Jacobsen i gang med at sikre sig, at øvrige udsendte og deres familier var i god behold.

I P1 Morgen fortalte han mandag, at kaffebarer og restauranter i hovedstaden har været åbne, men billeder og meldinger viser, at den store basar i millionbyen er lukket.

Trump Organization vil fra efteråret lancere et mobilnetværk ved navn Trump Mobile.

Det meddeler den amerikanske præsidents familieforetagende mandag.

I samme ombæring sender selskabet en smartphone på markedet. Telefonen vil fra september blive solgt for 499 dollar. Det svarer til lidt over 3200 kroner.

Præsident Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., præsenterede mobilnetværket i Trump Tower i New York mandag, skriver Reuters.

Trump Organization forsøger at appellere til konservative forbrugere med en trådløs tjeneste, der fremstilles som et alternativ til de store teleselskaber.

Trump-telefonerne vil være fremstillet i USA, oplyser Donald Trump Jr.

Selskabet bruger amerikanske underleverandører og har et callcenter i St. Louis i Missouri.

Trump-familien, som længe har været kendt for sit ejendomsimperium, luksushoteller og golfresorts, har i de senere år bevæget sig ind på nye områder.

Det gælder blandt andet digitale medier og kryptovaluta.

Trump Organization er det primære holdingselskab for størstedelen af den amerikanske præsidents forretningsaktiviteter.

Forud for præsidentens indsættelse i januar meddelte selskabet, at kontrollen med virksomheden ville blive overdraget til hans børn.

Det er den samme ordning, der trådte i kraft under Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021.

Det har dog ikke forhindret, at der især fra præsidentens politiske modstandere er udtrykt bekymring for potentielle interessekonflikter.

En 27-årig mand fra Aarhus-egnen røg sidste år i politiets fælde, da han forsøgte at købe en pistol på en samkørselsplads ved Vejle.

For sælgeren af pistolen var i virkeligheden politiets agent, og pistolen var uskadeliggjort.

Mandag er den 27-årige blevet idømt tre års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse af Retten i Kolding, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Sagen tog sit udspring 2. oktober 2024, hvor den 27-årige Yasin Bal sammen med den 33-årige Jake Willaume forsøgte at købe pistolen og 50 tilhørende patroner ved samkørselspladsen i Vejle.

Pistolen var en 9 millimeter af mærket Glock, men både den og ammunitionen var uskadeliggjort, da handlen og overdragelsen blev foretaget af en politiagent.

Da våben og penge havde skiftet hænder, anholdt NSK de to mænd.

I sagen er Yasin Bal også dømt for et andet tilfælde af våbenbesiddelse, da politiet efter anholdelsen fandt en omdannet gaspistol og seks omdannede patroner i hans hjem.

Straffen på tre års fængsel er en tillægsstraf, da han tidligere er dømt for et andet forhold, som retten skulle tage højde for. Yasin Bal overvejer, om han vil anke dommen.

Jake Willaume er allerede dømt i sagen, da han valgte at tilstå.

Han forklarede, at Yasin Bal havde spurgt, om han ville gøre ham en tjeneste og samtidig tjene nogle penge.

I januar blev han idømt to år og tre måneders fængsel af Vestre Landsret.

Anklagerfuldmægtig hos NSK, Ida Munch Andersson, har ført sagen i retten.

– Jeg er tilfreds med dommen, som understreger, at samfundet ser med alvor på ulovlig våbenbesiddelse.

– Sagen er et godt eksempel på, at politiet med solid efterforskning kan forhindre og opklare alvorlig kriminalitet, siger hun i pressemeddelelsen.

Det skal fremover blive lettere og hurtigere at skaffe den nødvendige ammunition til de væbnede danske styrker.

Det skulle i hvert fald gerne blive konsekvensen af et nyt strategisk partnerskab, som Danmark har indgået med Sverige, Finland og Norge om indkøb af ammunition igennem den norske producent Nammo.

Det fortæller det norske forsvarsministerium i en pressemeddelelse.

Aftalen mellem landene lægger rammerne for, hvordan man sammen kan bestille og indkøbe ammunition. Det skulle både gøre indkøbene hurtigere og billigere.

Forventningen er, at aftalen vil understøtte en tredobling af produktionen af ammunition i Norden.

Samtidig gøres det også muligt at dele ammunition og opbevare den på tværs af grænserne, så man kan hjælpe hinanden i nødsituationer og styrke kriseberedskabet.

– Norden har brug for tilstrækkelig ammunition, både for at afskrække dem, der ikke vil os det godt, men også for at forsvare os, hvis det bliver nødvendigt.

– Denne aftale er endnu et skridt i retning af tættere nordisk integration inden for forsvar og forsvarsindustri, siger den norske forsvarsminister, Tore O. Sandvik.

Nammo er Nordens største producent af ammunition. Virksomheden blev i slutningen af februar udpeget til at skulle starte ny ammunitionsproduktion op i Danmark.

Det skal ske i den tidligere ammunitionsfabrik “Krudten” i Elling ved Frederikshavn.

Her havde Danmark i århundreder produceret krudt og kugler, indtil stedet blev solgt til spanske Expal i 2008.

I 2020 lukkede produktionen imidlertid ned, men i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og et øget behov for at kunne forsvare Danmark blev det aktuelt at starte produktionen op igen.

Det forventes, at man i sommeren 2027 igen vil være i stand til at producere ammunition på fabrikken i det nordjyske.

En kvinde er mandag eftermiddag blevet skudt på Frederikssundsvej i Brønshøj i København.

Det oplyser Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 13.12.

Den 47-årige kvinde er erklæret død på stedet, oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

– Vi har anholdt en person, som er en mulig mistænkt, siger vagtchefen.

Den anholdte er en mand, men politiet ønsker umiddelbart ikke at oplyse nærmere om ham. Det er derfor uvist, hvor gammel han er, eller om han og kvinden havde en relation.

Kvinden er blevet skudt på gaden ud for nummer 122, hvilket er i nærheden af Brønshøjparken. Politiet er mandag eftermiddag på gerningsstedet.

– Vi kommer til at være der lang tid endnu, siger Anders Frederiksen.

Frederikssundsvej er helt spærret i nærheden af gerningsstedet. Afspærringen gælder fra Skansebjerg til Bellahøjvej.

Kvindens pårørende er underrettet.

Vagtchefen fortæller, at det endnu er for tidligt at sige, om de leder efter flere gerningsmænd i sagen.

Det også uvist, hvad motivet er for drabet.

Der er ikke noget, der tyder på, at der har været et “fysisk angreb” på de dele af det iranske Natanz-atomanlæg, som ligger under jorden.

Sådan lyder det fra Det Internationale Atomenergiagenturs direktør, Rafael Grossi, under et ekstraordinært bestyrelsesmøde i organisationen mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, omtales ofte som FN’s nukleare vagthund.

Natanz-anlægget ligger omkring 250 kilometer syd for hovedstaden Teheran og regnes som Irans hovedanlæg til berigelse af uran.

Fredag lød det fra Grossi, at der var omfattende skader på den del af anlægget, der ligger over jorden, men store dele af Natanz-anlægget befinder sig under jorden.

Selv om den underjordiske del af anlægget ikke viser tegn på skader, er dens strømforsyning blevet ødelagt i de israelske angreb.

Det kan ifølge Grossi have gjort skade på centrifugerne, der bruges til uranberigelse.

Atomanlægget er det mindste af Irans anlæg, skriver Reuters.

FN-agenturet har ligeledes ikke observeret skader på Fordow-anlægget, oplyser Grossi ifølge nyhedsbureauet.

Fordow er et atomanlæg, som er bygget inde i et bjerg.

Grossi gentager desuden, at fire bygninger fredag er blevet beskadiget ved Esfahan-atomanlægget.

Han understreger, at Det Internationale Atomenergiagentur forbliver til stede i Iran.

– Sikkerhedsinspektioner i Iran vil fortsætte, så snart sikkerhedsforholdene tillader det, siger Grossi ifølge Reuters.

Israel indledte natten til fredag et omfattende angreb på Iran.

Formålet med angrebene er blandt andet ifølge Israel at ødelægge Irans atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Siden har landene udvekslet luftangreb, og mandag går konflikten ind i sin fjerde dag.

Keld Møller Hansen fratræder som direktør for Museum Sydøstdanmark efter 12 år på posten.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse mandag.

Udmeldingen kommer, godt en måned efter at han tabte en sag mod lokalpolitikeren Githa Nelander, som den nu afgående direktør havde beskyldt for at fremsætte injurier mod ham.

Beskyldningerne byggede på henvendelser fra borgere, der rettede kritik af forholdene på museet og berettede om dårligt arbejdsmiljø og mulig økonomisk berigelse.

Københavns Byret frifandt Githa Nelander i sagen, og godt en måned efter afgørelsen har Keld Møller Hansen altså valgt at trække stikket.

– Min person har i den seneste tid desværre været genstand for negativ omtale i pressen, hvilket har haft konsekvenser for museet og min energi.

– Derfor er tidspunktet for min fratræden, set i det lys, også det helt rigtige, oplyser Keld Møller Hansen i pressemeddelelsen.

Ifølge TV2 Øst oplyser museets bestyrelse, at sagen har været medvirkende til hans beslutning om at træde tilbage, og at bestyrelsen er enig i, at det er det rette tidspunkt.

Mediet skriver desuden, at museet har dækket direktørens advokatudgifter i sagen, der løb op i 483.000 kroner.

Camilla Wang, der er forperson for museets bestyrelse, roser Keld Møller Hansen for indsatsen og hans rolle i museets udvikling i hans tid som direktør.

– Jeg vil sammen med den øvrige bestyrelse sætte mig i spidsen for at finde en ny direktør og sikre, at Museum Sydøstdanmark fortsætter den positive udvikling, skriver hun i pressemeddelelsen.

Camilla Wang oplyser til TV2 Øst, at museet forventer at have en ny direktør på plads ved årets udgang.

63-årige Keld Møller Hansen har tilbragt hele sin karriere hos museet, siden han kom til det daværende Sydsjællands Museum som inspektør tilbage i 1992.

Han har endnu ikke oplyst, hvad fremtiden bringer.

Kommunikations- og marketingchef Kristoffer Rosner Rydahl konstitueres som direktør, indtil en ny er fundet.

Faderen til en af række af Norges største løbestjerner, Gjert Ingebrigtsen, er dømt skyldig for mishandling af sin datter og får 15 dages betinget fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Sådan lød dommen mandag efter næsten tre måneders retssag, der særligt i Norge har fået enorm bevågenhed.

Anklagemyndigheden gik ellers efter fængsel i to og et halvt år til atletikfaderen for fysisk og psykisk mishandling af to af sine syv børn, mens forsvareren gik efter frifindelse.

Gjert Ingebrigtsen blev frikendt for sigtelsen for vold mod sønnen Jakob, men er fundet skyldig i at have slået sin datter med et håndklæde, skriver TV 2 Norge.

Faderen, der under hele retssagen har nægtet sig skyldig, modtog dommen med lettelse, fortæller hans forsvarsadvokat.

– Han var meget lettet over, at retten troede på hans forklaring, ligesom den gør med alle andre forklaringer i sagen. Og at ingen forklaring var mere sandsynlig end den anden, siger advokat John Christian Elden ifølge NRK.

Første retsdag var 24. marts, og siden har 49 personer vidnet i sagen.

Hvis en af parterne vælger at anke dommen, er der allerede sat nye datoer for næste akt, nemlig mellem 6. januar og 20. februar i 2026.

Gjert Ingebrigtsen er far til blandt andre de tre løbere Henrik, Filip og Jakob Ingebrigtsen, som alle er eller har været en del af verdenseliten.

Jakob Ingebrigtsen er den mest succesfulde af de tre. Han har blandt andet to OL-guldmedaljer og fire VM-guldmedaljer i sin trofæsamling, ligesom han har sat flere verdensrekorder på blandt andet 1500 meter.

Ifølge anklagemyndigheden skabte Gjert Ingebrigtsen et frygtregime, som gennem en årrække prægede familien og hjemmet.

Anklagerne mener, at den fysiske og psykiske mishandling i Jakob Ingebrigtsens tilfælde varede i ti år, mens hans 19-årige lillesøster angiveligt måtte udstå fire år.

Begge de forurettede har fortalt, at deres far blandt andet har slået dem i hovedet.

Løbefamilien lagde fra 2016 og flere år frem navn til realityserien Team Ingebrigtsen, der fulgte Gjert Ingebrigtsen og hans talentfulde børn i deres kamp for at nå verdenseliten.

Glansbilledet krakelerede dog, da Jakob, Filip og Henrik Ingebrigtsen i begyndelsen af 2022 afbrød samarbejdet og droppede kontakten med faren.

I stedet blev Gjert Ingebrigtsen træner for sønnernes norske konkurrent, Narve Gilje Nordås.

Irans parlament forbereder et lovforslag om at forlade en FN-traktat om atomvåben.

Det siger Esmaeil Baghaei, talsperson fra Irans udenrigsministerium, ifølge Reuters.

FN-traktaten om ikke-spredning af atomvåben, NPT, har som formål at forhindre spredningen af atomvåben og fremme samarbejdet om en fredelig anvendelse af atomenergi.

Talspersonen understreger ifølge nyhedsbureauet i samme ombæring, at Iran fortsat er imod udvikling af masseødelæggelsesvåben.

Aftalen fra 1968 er underskrevet af 191 lande. Israel, Indien, Pakistan og Nordkorea er ikke en del af traktaten.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran, der kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Iran har flere gange afvist, at landet skulle have intentioner om at udvikle et atomvåben.

Israel indledte natten til fredag et omfattende angreb på Iran.

Formålet med angrebene er blandet andet ifølge Israel at ødelægge Irans atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Siden har landene udvekslet luftangreb, og mandag går konflikten ind i sin fjerde dag.

26 personer er ifølge en meddelelse fra Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor blevet dræbt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge iranske myndigheder lyder det, at over 200 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb.

Natten til mandag dansk tid skrev det amerikanske nyhedsmedie CNN, at mange indbyggere i Teheran forsøger at flygte ud af byen.

To svenske piger på bare 14 og 15 år blev ifølge politiet bestilt til at forsøge at dræbe en mand i Herning sidste år.

Den ene pige er for ung til at kunne straffes, men den anden vil politiet have udleveret, så hun kan stilles for retten i Danmark.

Derfor går anklager Christian Skov Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag formiddag i retten, hvor han vil have en fængslingskendelse mod den i dag 16-årige pige.

– Det er for at få en udleveringssag i gang, siger han.

Christian Skov Poulsen vil dog ikke oplyse, om pigen er tilbageholdt i udlandet eller på fri fod.

Pigen er sigtet for drabsforsøg ved sammen med den anden svenske pige tidligt om morgenen 10. juni 2024 at have indfundet sig ved et hus i Herning. Med sig havde de en pistol.

Hensigten var at skyde og dræbe en mand, men da han ikke var til stede på adressen, mislykkedes drabet, lyder det i sigtelsen.

Det er uvist, hvordan pigerne forholder sig i sagen.

Ifølge anklageren er der i sagen tale om det fænomen, som i politiet kaldes “crime as a service”, som dækker over, at især unge svenskere bliver rekrutteret til at begå kriminalitet i Danmark.

Christian Skov Poulsen kan dog ikke udtale sig om, hvorfor nogen ville slå manden i Herning ihjel. Manden havde umiddelbart ikke relationer til en bande.

Han fortæller, at der efterforskes mod flere personer i sagen.

En 28-årig mand blev i januar varetægtsfængslet i sagen i Herning og tilstod at have medvirket til drabsforsøget med planlægning og koordinering.

Hans sag er efterforsket færdig og ligger til vurdering i anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi. Anklageren skal vurdere, om der skal skrives et anklageskrift, eller om sagen kan behandles som en tilståelsessag.

Også en anden mand er i kikkerten i sagen om drabsforsøget i Herning.

Samtidig med, at den 28-årige blev varetægtsfængslet, blev en 22-årig svensk mand sigtet for også at have været med til at koordinere drabsforsøget i Herning. Han sidder også varetægtsfængslet.

Den 22-årige er siden blevet tiltalt for i fem tilfælde at have rekrutteret især svenske teenagere til at forsøge at begå drab i Danmark. Hans sag kommer for retten næste år.