Seneste nyheder

Tyskland, Frankrig og Storbritannien åbner døren for Iran og inviterer til forhandlinger om landets atomprogram.

Sådan lød det sent lørdag aften fra den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, der er på besøg i Mellemøsten, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi tilbyder Iran øjeblikkelige forhandlinger omkring atomprogrammet. Jeg håber, det bliver accepteret, sagde han til det tyske medie ARD.

Han tilføjede, at det er en “central forudsætning” i forhold til at opnå en fredelig løsning på konflikten, der udspiller sig mellem Israel og Iran.

– Nemlig at Iran ikke udgør nogen trussel mod regionen, mod staten Israel eller mod Europa.

Wadephul har med sit besøg i Mellemøsten ifølge ham selv forsøgt at bidrage til at nedtrappe konflikten mellem Iran og Israel, der de seneste dage er kulmineret.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran, som kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Fra amerikansk side har det lydt, at Iran ikke skal have lov til at udvikle en atombombe.

Inden Israel indledte et angreb på Iran, som har resulteret i kampene mellem de to nationer, var USA og Iran i forhandlinger om en ny atomaftale.

Parterne søgte en ny aftale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, under sin første præsidentperiode trak USA ud af en aftale fra 2015, som Iran havde indgået med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Efter det israelske angreb lød det i første omgang fra Iran, at forhandlinger med USA var meningsløse.

Det sagde Esmaeil Baghaei, talsperson for Irans udenrigsministerium, lørdag.

– Den anden side (USA, red.) har handlet på en måde, der gør dialog meningsløs. Du kan ikke hævde, at du forhandler, og samtidig splitte arbejdet ved at lade zionistregiment (Israel, red.) angribe Irans territorium, sagde han.

Trump har bekræftet, at USA var orienteret om Israels angreb mod Iran natten til fredag, men afviser at være involveret.

Søndag understreger landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Iran er åbne for en aftale om, at landet ikke må anskaffe atomvåben, skriver AFP.

I samme ombæring understreger Araghchi, at landet dog ikke vil acceptere en aftale, der fratager Iran sine “atomrettigheder”.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener tilsyneladende, at USA nemt kan ende konflikten mellem Israel og Iran.

Det skriver han på det sociale medie Truth Social.

– Vi (USA, red.) kan let lande en aftale mellem Iran og Israel og sætte en stopper for denne blodige konflikt, skriver han.

Det lyder i samme opslag søndag morgen dansk tid, at USA ikke har haft noget at gøre med det seneste angreb mod Iran.

– Hvis vi bliver angrebet på nogen som helst måde fra Iran, vil de væbnede amerikanske styrkers fylde styrke og kraft slå ned på jer (Iran, red.), som det aldrig før er set.

Både Israel og Iran har natten til søndag fortsat de angreb, der har stået på siden natten til fredag.

Tidligt søndag morgen står det fulde omfang af nattens angreb i både Israel og Iran endnu ikke klart. Der er fra Iran ikke kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret eller dræbt.

Mindst en person er i kritisk tilstand efter et skyderi ved en demonstration i byen Salt Lake City i den amerikanske delstat Utah.

Det oplyser amerikansk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kan bekræfte, at skyderiet har resulteret i, at en person er kritisk såret. Patienten er blevet sendt til at hospital med livstruende skader, siger politiet i Salt Lake City.

Politiet oplyser samtidig, at de i forbindelse med sagen har tilbageholdt en person.

Køn og aldre på den sårede og den anholdte fremgår ikke umiddelbart.

Der er i lokale medier ifølge AFP meldinger om, at demonstrationen skal have fundet sted i protest mod USA’s præsident, Donald Trump.

Politiet i Salt Lake City skrev i et opslag på det sociale medie X tidligere søndag morgen, at flere politienheder er til stede i området.

Af opslaget fremgår det også, at politiet har bedt alle personer om fredeligt at forlade demonstrationen.

Ifølge CBS News siger politiet, at omkring 10.000 personer deltog i demonstrationen.

Republikaneren Spencer Cox , der er guvernør i Utah, kalder i et opslag på det sociale medie X skyderiet for en dybt foruroligende voldshandling.

Lørdag lokal tid har der på tværs af landet været demonstrationer mod Trump.

I hele USA gik hundredtusindvis af demonstranter på gaden for at vise deres modstand mod præsidenten.

I alt var der planlagt 2000 demonstrationer – på tværs af de 50 stater – under overskriften “No Kings”.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

I Los Angeles i Californien har demonstranter blandt andet marcheret gennem gaderne med en stor ballon, der forestillede Trump som en baby iført ble, skriver AFP.

Israelsk beredskab siger tidligt søndag morgen, at tre personer er blevet dræbt, og flere end 130 personer er blevet såret, efter at angreb fra Iran har ramt to steder i Israel.

En talsperson for den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom (MDA) siger, at en 69-årig kvinde, en 80-årig kvinde og en tiårig dreng har mistet livet i et angreb mod den centrale del af Israel.

Samtidig blev over 100 personer såret i det samme angreb, siger talspersonen.

Ifølge det britiske medie BBC fandt angrebet sted i Bat Yam, som ligger nær storbyen Tel Aviv.

37 personer er desuden blevet såret i et angreb mod regionen Shfela, lyder det fra MDA.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede meldes i livsfare.

BBC skriver, at der i israelske medier har været meldinger om flere dræbte, men at mediet ikke har kunnet bekræfte disse tal.

Både Israel og Iran har natten til søndag fortsat de angreb, der har stået på siden natten til fredag.

Tidligt søndag morgen står det fulde omfang af nattens angreb i både Israel og Iran endnu ikke klart. Der er fra Iran ikke kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret eller dræbt.

Ifølge BBC har Iran ad to omgange natten til søndag sendt missiler mod Israel.

Det israelske militær, IDF, meddelte omkring midnat, at det havde angrebet Irans hovedstad, Teheran, og at luftangrebet var målrettet bygninger tilhørende Irans forsvarsministerium – herunder hovedkvarteret for organisationen SPND, som ifølge USA og Israel bedriver forskning inden for forsvar og udvikling af atomvåben.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim skrev, at en af ministeriets bygninger blev lettere beskadiget.

Iran udførte samtidig angreb mod Israel, og på iransk stats-tv lød det, at landet havde iværksat et omfattende droneangreb. Der blev også rapporteret om eksplosioner flere steder i Israel, ligesom der lød luftalarmer.

Israels militær har på det sociale medie X delt en video, som ifølge Israel viser nedskydning af droner fra Iran.

Den mistænkte i attentat mod to politikere i den amerikanske delstat Minnesota har beskrevet sig selv som præst, og en nær bekendt fortæller, at han stemte på landets republikanske præsident, Donald Trump.

57-årige Vance Luther Boelter mistænkes af politiet for lørdag at have skudt politikerne Melissa Hortman og John Hoffman samt deres ægtefæller.

60-årige John Hoffman og 55-årige Melissa Hortman er begge valgt for Det Demokratiske Parti i delstatsparlamentet i Minnesota i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus.

Melissa Hortman og hendes mand er døde af deres skader.

Politiet har indledt en større menneskejagt for at finde den 57-årige mistænkte.

Samtidig er medier gået i gang med at lede efter oplysninger om ham.

59-årige David Carlson siger til Reuters, at han i lidt over et år har delt et hus med Vance Luther Boelter.

Han så ham sidst fredag aften. Lørdag morgen modtog han så en sms fra Boelter.

– Han sagde, at han måske snart ville være død, siger Carlson og tilføjer, at han efterfølgende ringede til politiet.

De to har kendt hinanden siden fjerde klasse. Vance Luther Boelter arbejdede på et center, hvor man kan donere øjenvæv, fortæller David Carlson.

Han føler sig forrådt af Boelter og siger, at han er knust på ofrenes vegne.

Tilbage i 2016 blev Vance Luther Boelter medlem af en gruppe, der skulle rådgive delstatens guvernør i forbindelse med arbejdsmarkedet.

Det står endnu ikke klart, om han i den forbindelse kan have lært de to politikere at kende.

– Det er vi stadig ved at undersøge, siger Drew Evans fra efterforskningsenheden BCA, der hjælper det lokale politi.

– Der er helt sikkert nogle overlap med nogle offentlige møder, hvor både vedkommende og senator Hoffman var tilstede. Men vi kender ikke omstændighederne, og ved ikke om de faktisk kendte hinanden.

På nettet beskrev Boelter sig selv som en vælger, der ikke foretrak noget parti frem for andre.

David Carlson, som han delte hus med, siger dog, at Boelter stemte på Donald Trump, og at han er kristen og ikke bryder sig om abort. Men han var ikke vred over politik, tilføjer Carlson.

På sociale medier og andre steder på nettet har Vance Luther Boelter beskrevet sig selv som sikkerhedsekspert med erfaring fra Mellemøsten og Afrika.

Han har også skrevet, at han er kristen præst.

Skatteindberetninger viser, at han sammen med sin hustru ledte en kristen organisation kaldet Revoformation.

Reuters

Iran har sat gang i en ny bølge af angreb mod Israel.

Det skriver det britiske medie BBC omkring klokken 02.30 natten til søndag dansk tid.

På iransk stats-tv lyder det ifølge mediet, at Iran har iværksat et omfattende droneangreb mod Israel. Der bliver vist billeder af himlen over Tel Aviv i Israel, lyder det.

Omfanget af det meddelte angreb står endnu ikke klart. Det vides derfor ikke, hvor mange droner der skal være tale om, eller om nogen af dem har nået Israel.

Det israelske medie Times of Israel henviser til et opslag fra Israels militær, IDF, skrevet på hebraisk på det sociale medie X.

I opslaget er der delt en video, som ifølge Israel viser helikoptere fra det israelske luftvåben, som nedskyder droner fra Iran.

Tidligere på natten skrev nyhedsbureauet Reuters, at billeder viste synlige missiler over himlen i Tel Aviv.

Øjenvidner har desuden rapporteret om eksplosioner i Tel Aviv og Jerusalem. Det er ikke blevet oplyst, hvad der skal have forårsaget eksplosionerne.

Der har også lydt luftalarmer flere steder i landet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP skriver Israels militær i et opslag på det sociale medie X, at millioner af israelere løb mod beskyttelsesrum, da sirenerne lød.

Israels militær sagde ifølge Reuters kort tid før klokken 02 dansk tid, at sirenerne var blevet aktiveret flere steder som følge af affyringer fra både Yemen og Iran.

Houthi-bevægelsen, der kontrollerer størstedelen af Yemen og er allieret med Iran, siger søndag morgen dansk tid, at gruppen har rettet angreb mod Israel med flere ballistiske missiler i løbet af det seneste døgn.

Ifølge houthierne var missilerne rettet mod den centrale del af Israel.

Ifølge det amerikanske medie CNN er flere bygninger i det centrale Israel blevet beskadiget i nattens angreb fra Iran. Det oplyser Israels beredskab.

Blandt andet en bygning med otte etager skal være blevet ramt direkte.

Ifølge CNN viser billeder fra beredskabet, hvordan redningsarbejdere graver i murbrokkerne ved de ødelagte bygninger.

Til det israelske medie Times of Israel oplyser hospitalet Rambam i Haifa, der ligger i det nordlige Israel, at det behandler 13 personer, som er blevet såret i det seneste missilangreb fra Iran.

Hospitalet Ichilov Medical Center siger til mediet, at det har taget imod fem sårede.

Ingen af dem meldes i kritisk tilstand.

USA’s præsident Donald Trumps militærparade ruller natten til søndag dansk tid gennem gaderne i hovedstaden, Washington D.C.

Paraden – som er en fejring af USA’s hærs 250-års fødselsdag – udspiller sig på et tidspunkt, som på flere måder er præget af uroligheder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I timerne op til, at paraden gik i gang, deltog hundredtusindvis af borgere i USA i demonstrationer for at vise deres modstand mod Trumps politik. Det skete i byer på tværs af landet.

Paraden bliver afholdt på Trumps 79-års fødselsdag.

Præsidenten overværede paraden og gjorde honnør, da kampvogne kørte forbi ham, mens militærets fly fløj over himlen, og knap 7000 soldater marcherede gennem byen, skriver AFP.

Der er tale om en af de største militærparader i USA i flere årtier.

– USA, USA, råbte tilskuere, da Trump efterfølgende gik op på en scene foran Det Hvide Hus som del af paraden.

– Hvis man truer det amerikanske folk, kommer vores soldater efter en, lød det ifølge AP blandt andet fra Trump.

Ud over de Trump-kritiske demonstrationer har også andre begivenheder kastet skygger over fejringen af militæret.

Tidligere lørdag blev de to amerikanske politikere Melissa Hortman og John Hoffman samt deres ægtefæller skudt i den amerikanske delstat Minnesota.

De er begge demokrater, der er valgt til delstatsparlamentet i Minnesota.

Melissa Hortman og hendes mand døde af deres skader.

Samtidig har Israel og Iran fredag og lørdag udført angreb mod hinanden, hvilket har udløst frygt for en opblussende konflikt mellem de to lande. Natten til søndag er der fortsat meldinger om angreb.

Israel er USA’s allierede, og Iran har beskyldt USA for at være involveret i Israels angreb mod landet. Det har USA afvist.

Hele ugen har der dertil været store spændinger i Los Angeles i delstaten Californien, hvor demonstrationer tidligere på ugen udviklede sig voldeligt, og der blev indført udgangsforbud.

Demonstrationerne i Los Angeles bunder i utilfredshed med, at immigrationsmyndigheden ICE har tilbageholdt og deporteret illegale immigranter, som har deres tilværelse i USA, og som arbejder i landet.

Trump har længe været åben omkring hans ønske om en stor militærparade i USA.

Ifølge AFP har paraden kostet 45 millioner dollar – omkring 300 millioner kroner.

Israel har natten til søndag rettet et angreb mod hovedkvarteret for Irans forsvarsministerium.

Det melder det halvofficielle iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge AFP.

Ministeriet ligger i landets hovedstad, Teheran, hvor Israel over de seneste dage har udført flere angreb. En af ministeriets bygninger er blevet lettere beskadiget, oplyser nyhedsbureauet.

Fra israelsk side bliver det ifølge Reuters bekræftet, at landets luftvåben har angrebet hovedkvarteret for organisationen SPND, som bedriver forskning inden for forsvar. Organet hører under forsvarsministeriet.

Ifølge USA og Israel forsøger SPND at udvikle atomvåben.

Der har ikke været meldinger om tilskadekomne i angrebet, som ikke er blevet kommenteret af det iranske forsvarsministerium.

Natten til søndag er der hørt flere eksplosioner i Teheran.

Foruden forsvarsministeriet er også to oliedepoter i Teheran ifølge Iran blevet angrebet. Det er sket lørdag aften.

Situationen er under kontrol, har Iran sagt. Der har desuden været meldinger om brand på et olieraffinaderi efter et israelsk angreb.

Konflikten mellem Iran og Israel eskalerede natten til fredag, hvor Israel gennemførte en række angreb målrettet det iranske atomprogram. Flere atomanlæg blev ramt, og militære embedsmænd såvel som atomforskere blev dræbt.

Iran har svaret tilbage med angreb flere steder i Israel, heriblandt i storbyerne Jerusalem og Tel Aviv.

Irans Revolutionsgarde advarer natten til søndag Israel mod at fortsætte fjendtlighederne. De iranske angreb vil blive tungere og mere omfattende, hvis ikke Israel indstiller sine angreb, lyder det.

Revolutionsgarden siger videre, at Iran har angrebet faciliteter i Israel, hvor fly får brændstof, samt energiinfrastruktur.

Selv om Israel først lørdag har udført angreb mod Irans olieindustri, begyndte oliepriserne allerede fredag at stige på grund af frygt for forstyrrelser i olieeksporten fra regionen.

Både i Israel og Iran har myndighederne oplyst, at mennesker er blevet dræbt i angrebene, mens mange er blevet såret.

Iran har sent lørdag aften iværksat et nyt missilangreb mod Israel, og alle civile har været sendt i beskyttelsesrum.

Det meddeler Israels militær ifølge Reuters.

Iransk stats-tv bekræfter, at Iran har angrebet Israel.

Natten til søndag er der forskellige meldinger om dræbte efter angrebet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP og det amerikanske medie CNN oplyser den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom, at mindst en person har mistet livet i byen Tamra i det nordlige Israel.

Det drejer sig ifølge medierne om en kvinde i 20’erne.

Samtidig skriver det israelske medie Times of Israel, at tre personer er blevet dræbt i angrebet mod Tamra, som ligger øst for kystbyen Haifa. Syv blev desuden såret, melder mediet.

Den israelske avis Haaretz skrev tidligere, at mindst én person var blevet alvorligt såret i det nordlige Israel. Adskillige andre var fanget inde i eller under bygninger, der er blevet ramt i angrebet, lød det.

Den første melding fra AFP var, at redningsmandskab rapporterede om, at 14 var blevet såret, da et iransk missil ramte et hus.

Kort før klokken 23 meddelte militæret, at borgerne i Israel gerne måtte forlade beskyttelsesrummene.

Israelsk brandvæsen fortæller til nyhedsbureauet AFP, at flere beboelsesejendomme er ramt i det nordlige Israel og i kystområderne.

– Adskillige hændelser er indrapporteret til Israels brand- og redningstjenestes kommandocentraler i kystdistrikterne og de nordlige distrikter – herunder angreb på beboelsesejendomme og en brand i et åbent område, siger talsmand for Israels brand- og redningstjenester Tal Volbovitz i en udtalelse.

Et øjenvidne fortalte tidligere til Reuters, at luftalarmer var blevet aktiveret i Haifa. Byen ligger ud til Middelhavet.

Times of Israel skriver, at der på sociale medier er delt billeder fra Haifa, hvor man kan se et missilangreb på byen.

Et andet vidne har fortalt, at man kunne se missiler på himlen over Jerusalem kort før klokken 22.30.

Samtidig med Irans angreb på Israel har det israelske militær angrebet militære mål i den iranske hovedstad, Teheran.

Irans olieministerium oplyser, at Israel har ramt to oliedepoter i Teheran, skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har indkaldt sit sikkerhedskabinet til møde. Kabinettet er samlet lørdag aften, viser billeder hos Times of Israel.

På tværs af USA er tusindvis af demonstranter lørdag på gaden for at vise deres modstand mod præsident Donald Trump.

I alt er der planlagt 2000 demonstrationer på landsplan under overskriften “No Kings”, skriver det amerikanske medie USA Today.

Demonstranter i Florida er kommet så tæt på Trumps residens, Mar-a-Lago, som politiet tillader, og de er blevet mødt af Trump-støtter på stedet.

Og tusindvis er marcheret gennem Chicago, hvor de foran Trump Tower har råbt slagord og er kommet med buh-råb, rapporterer CNN.

I storbyen Philadelphia er demonstranterne gået fra rådhuset til Museum of Modern Art. CNN har talt med én af deltagerne, veteranen Jon Cutler.

– Det er det her, der gør vores land fantastisk. Selv den højst placerede person i USA, USA’s præsident, skal holde sig til retssystemet og lovene, som er omfattet af USA’s forfatning, siger Jon Cutler til CNN.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Trump – er konger, som må handle egenrådigt.

Protesterne finder sted samme dag, der afholdes en – i amerikanske sammenhæng – usædvanlig militærparade i Washington D.C i anledning hærens 250-års dag. Det sker i øvrigt på Trumps fødselsdag.

– “No Kings”-mobiliseringen er et direkte modsvar til Donald Trumps selvforherligende militærparade og fødselsdagsfejring, skriver arrangørerne på deres hjemmeside og tilføjer, at militærparaden koster 100 millioner dollar.

Arrangørerne skriver videre, at militærparaden er finansieret af de amerikanske skatteydere, som ellers har fået at vide, at der ikke er flere penge til blandt andet sociale ydelser og offentlige skoler.

Demonstrationerne begyndte i Los Angeles i Californien, hvor de tidligere på ugen udviklede sig voldeligt, og der blev indført udgangsforbud.

Her var fokus Trumps immigrationspolitik og immigrationsmyndighederne.

Demonstranterne i Los Angeles var utilfredse med, at immigrationsmyndigheden ICE har tilbageholdt og deporteret illegale immigranter, som har deres tilværelse i USA, og som arbejder i landet.

Gaderne i Los Angeles er også fyldt med demonstranter lørdag, hvor demonstranterne både udtrykker en generel modstand mod Trump og mod hans immigrationspolitik.

– Jeg er her for at støtte mennesker uden en stemme, dem, der ikke kan stemme, dem, der er blevet deporteret og har måttet efterlade deres børn, siger en af demonstranterne, Rigo Ortega, til CNN.

Efter planen skulle der afholdes demonstrationer i alle USA’s 50 stater, men demonstrationerne i Minnesota er blevet aflyst. Det skyldes, at to af delstatens politikere og deres ægtefæller tidligere lørdag blev skudt.

Den ene politiker og hendes mand blev dræbt af skuddene, og gerningsmanden er fortsat på fri fod.

Alle israelske skoler og uddannelsesinstitutioner skal holde lukket søndag, som normalt er en hverdag i Israel.

Det samme gælder alle arbejdspladser, som vurderes at være ikke-kritiske, og som det altså ikke er strengt nødvendigt at holde åbne.

Det meddeler Israels militær ifølge Reuters og Times of Israel.

Restriktionerne gælder foreløbigt indtil søndag aften klokken 20.

Indtil søndag aften er der desuden forbud mod forsamlinger.

Baggrunden er den igangværende konflikt med Iran. Lørdag aften oplyser militæret, at det udfører nye angreb mod Iran.

Det er blandt andet militærbaser, hvor der er placeret jord til luft-missiler, der er mål for de israelske angreb.

Et missilanlæg i det vestlige Iran i byen Khorramabad er blevet ramt, fortæller en talsperson for militæret på et pressemøde.

– Dette er et vigtigt sted, som tidligere har indgået i en propagandafilm lavet af det iranske regime, siger talsmand for Israels militær Effie Defrin.

Desuden har der været meldinger om eksplosioner ved et olieraffinaderi i den sydlige del af landet.

Samtidig rapporterer iranske medier om, at det iranske luftforsvar er blevet aktiveret i hovedstaden, Teheran, og i seks andre provinser.

Israels offensiv mod Iran begyndte natten til fredag, hvor blandt andet et atomanlæg i Natanz i den sydlige del af landet blev ramt.

Siden har Iran også angrebet Israel ad flere omgange.

På iransk side er en lang række højtstående militærfolk blevet dræbt – heriblandt Hossein Salami, som var øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde.

Flere atomforskere har også mistet livet i israelske angreb.

I alt er der meldinger om mindst 78 dræbte i Iran.

Iranske angreb på Israel har kostet mindst tre personer livet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har lørdag talt i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump.

De to statsledere talte om situationen i Mellemøsten, hvor Iran og Israel siden natten til fredag har angrebet hinandens territorier.

Det oplyser talsmand for det russiske styre i Kreml Jurij Usjakov, rapporterer de russiske nyhedsbureauer Ria, Tass og Interfax ifølge Reuters.

– Den farlige eskalering i Mellemøsten var selvfølgelig samtalens fokus, siger Usjakov på et pressemøde.

Putin udnyttede samtalen til at fordømme Israels angreb på Iran, som blev indledt natten til fredag, fortæller han.

– Vladimir Putin fordømte Israels militære operation mod Iran og udtrykte alvorlig bekymring for en mulig eskalering af konflikten, hvilket kan få uforudsigelige konsekvenser for hele situationen i Mellemøsten, siger Usjakov.

De israelske angreb har blandt andet været rettet mod Irans atomanlæg, andre militære mål, højtstående personer i Revolutionsgarden samt atomforskere.

USA’s præsident omtalte ifølge Usjakov udviklingen i Mellemøsten som “meget foruroligende” under samtalen med Putin.

Trump og Putin vil dog ikke udelukke, at forhandlingerne om en atomaftale mellem USA og Iran vil kunne genoptages, siger talsmanden for Kreml.

USA og Iran har indtil videre haft fem forhandlingsrunder, og en sjette skulle have fundet sted søndag. Den er aflyst.

Samtalen mellem Trump og Putin varede 50 minutter.

Det er anden gang inden for to uger, at de to præsidenter taler med hinanden.

Ud over Mellemøsten talte de to om krigen i Ukraine. Her gav Putin ifølge Usjakov udtryk for, at han er klar til at fortsætte forhandlinger med Ukraine.

Parterne mødtes sidst til forhandlinger 2. juni i den tyrkiske storby Istanbul. Her blev de enige om udveksling af krigsfanger og af døde soldater.

Få uger tidligere – i midten af maj – mødtes ukrainske og russiske delegationer også til forhandlinger. Inden da var det tre år siden, at de seneste forhandlinger havde fundet sted.

Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til Israel. Det fremgår af en opdateret rejsevejledning på ministeriets hjemmeside.

Israel rettede natten til fredag et angreb fra luften mod blandt andet atommål i Iran.

Iran har oplyst, at mindst 80 personer er blevet dræbt, herunder den øverstkommanderende for landets revolutionsgarde, og mindst 320 er såret.

Angrebet er blevet gengældt af Iran, der har sendt missiler mod Israel. Mindst to meldes dræbt i Israel.

– Risiciene er så alvorlige, at du bør have særlige grunde til at besøge området/landet. Vigtige forretningsrejser og presserende familiebegivenheder kan få rejsende til at vurdere, at et besøg er nødvendigt, skriver Udenrigsministeriet.

Når det gælder grænseområderne til Libanon og Gaza og de israelsk besatte syriske Golan-højder frarådes alle rejser, fremgår det af rejsevejledningen.

Om situationen i Israel skriver Udenrigsministeriet:

– De israelske myndigheder oplyser, at have udført forebyggende angreb mod Iran, og myndighederne i Israel forventer i den nærmeste fremtid missil- og droneangreb fra Iran rettet mod Israel.

– Man anbefales, at opsøge beskyttelsesrum og følge israelske myndigheders varsel og retningslinjer, skriver Udenrigsministeriet.

Boligblokken, som Danmarks ambassadør i Israel bor i i det centrale Tel Aviv, blev fredag aften ramt af et iransk missil.

Det skriver ambassadøren, Thomas Winkler, ifølge TV 2 i et opslag på sin Facebook-profil.

Han understreger, at det ikke var en “rar oplevelse”, men at han befandt sig i et beskyttelsesrum, da det skete.

– Efter omkring en time fandt de fantastiske israelske redningsfolk frem til mig på 40.-etage og sikrede mig, at jeg kom sikkert ned ad trapperne i god behold, skriver han i opslaget ifølge mediet.

De to amerikanske politikere Melissa Hortman og John Hoffman samt deres ægtefæller er lørdag blevet skudt i den amerikanske delstat Minnesota.

Melissa Hortman og hendes mand er døde af deres skader.

Det oplyser delstatens guvernør, Tim Walz, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Walz beskriver hændelsen som et tilsyneladende politisk motiveret attentat.

– En ubeskrivelig tragedie har udfoldet sig i Minneapolis.

– Min gode ven og kollega, formand Melissa Hortman og hendes mand, Mark, blev skudt og dræbt tidligt i morges i det, der ser ud til at være et politisk motiveret attentat, siger Tim Walz.

60-årige John Hoffman og 55-årige Melissa Hortman er begge valgt for Det Demokratiske Parti i delstatsparlamentet i Minnesota i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus.

Melissa Hortman er tidligere formand for Repræsentanternes Hus i Minnesota.

Hortman og hendes mand blev skudt og dræbt i deres hjem i bydelen Brooklyn Park i udkanten af Minneapolis.

Hoffman og hans hustru blev skudt i Champlin, der er en anden bydel i udkanten af delstatshovedstaden. Det er uklart, om de befandt sig i deres hjem, da de blev skudt.

Politiet har udpeget den 57-årige Vance Luther Boelter som den formodede gerningsmand. Han er sent lørdag aften dansk tid på fri fod, og en større menneskejagt er i gang. Boelter beskrives som “bevæbnet og farlig”.

Motivet bag attentaterne kendes ikke endnu.

Gerningsmanden skød først Hoffman-parret i Champlin, inden han fortsatte til Brooklyn park og dræbte Melissa Hortman og hendes mand.

Politiet oplyser, at den formodede gerningsmand var klædt som politibetjent, da han affyrede skud mod politikerne og deres ægtefæller.

Den formodede gerningsmand flygtede til fods fra gerningsstedet i Champlin. Her efterlod han en bil, hvor politiet efterfølgende har fundet et dokument, der beskrives som et manifest med navne på en række politikere og embedsfolk.

Inden den mistænkte forsvandt fra Champlin, affyrede han skud mod politibetjente, som var rykket ud til området.

USA’s præsident, Donald Trump, siger i en udtalelse, at han er blevet orienteret om skyderierne i Minnesota.

– Sådan forfærdelig vold vil ikke blive tolereret i USA. Gud velsigne Minnesotas fantastiske befolkning, siger Trump.

Temperaturen er lørdag eftermiddag nået op over 25 grader i Borris i Vestjylland.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.

Dermed er årets første meteorologiske sommerdag en realitet.

Det er netop defineret ved, at temperaturen når 25 grader eller derover mindst ét sted i landet.

Normalt sker der allerede i løbet af maj måned, men i år er det sket usædvanligt sent på året.

Den første sommerdag er således den senest registrerede sommerdag i 15 år, skriver DR Nyheder.

I 2010 meldte den første sommerdag sig ifølge DR først 28. juni. Og i 2004 nåede temperaturen først over 25 grader så sent som 30. juli.

Flere steder i det syd- og sønderjyske har lørdag høje temperaturer.

I Store Jyndevad har temperaturen ifølge DR været oppe på 24,9 grader, mens termometeret i Billund har vist 24,3 grader.

Men det solrige vejr varer ikke ved.

Ifølge DMI nærmer en front sig til aften Vestjylland, og fronten er ledsaget af regn- og tordenbyger.

I løbet af aftenen og natten bevæger fronten sig langsomt mod øst ind over Jylland og Fyn.

– Søndag morgen står man op til en skønsom blanding af skyer og byger, der kan være med torden, mens der er sol til de østlige egne, skriver meteorolog Marie Timm på DMI’s hjemmeside.

Jylland og Fyn rammes først af de kraftigste byger, men også Sjælland får dem at mærke i løbet af eftermiddagen.

Temperaturen stiger i søndagens løb til mellem 18 og 25 grader – varmest i den østlige del af landet.

Danmark skal opruste på andre måder end blot militært, og der skal være en “ærlig prioritering” af, hvad der råd til.

Og her kommer De Radikale ikke til at prioritere, at der skal ændres ved pensionsalderen, må man forstå på politisk leder Martin Lidegaard på Folkemødet.

– Rød blok diskuterer, om vi om 20 år skal gå på pension når vi er 70 år, 70,8 år eller 71 år. Helt ærligt, det bimler og bamler ude i den store verden, siger Martin Lidegaard i sin partiledertale på Folkemødet.

Pensionsdebatten tog fart, da statsminister Mette Frederiksen (S) for ti måneder siden meddelte, at Socialdemokratiet i fremtiden ikke længere vil stemme for den automatiske stigning i folkepensionsalderen.

Som følge af en politisk aftale fra 2006 hæver et flertal i Folketinget hvert femte år pensionsalderen med et år.

Hvordan pensionssystemet skal laves om, har Mette Frederiksen dog ikke uddybet.

Martin Lidegaard mener, at det i stedet skal diskuteres, hvad der kan gøres “her og nu”.

Og så vil Martin Lidegaard gerne tale “det store flertal af vores seniorer op”. For de har “enorme ressourcer og muligheder”.

– Skulle vi ikke i stedet opmuntre og invitere dem til at tage et nap mere, hvis de kan?

Efter talen uddyber Lidegaard til Ritzau, at han ikke ser pensionsdebatten som “den mest relevante diskussion lige nu”.

– Politik er også prioriteringer. Og der er et eller andet skævt, i at vi hele tiden taler om den der pension, om det så er lavere pensionsalder eller tidligere tilbagetrækning. Men vi taler så lidt om, hvem der så skal kunne investere i vores børn og unge, hvis vi trækker tæppet væk under dansk økonomi.

Derfor er det De Radikales “førsteprioritet” at holde fast i velfærdsaftalen fra 2006. Men er der “et kæmpe ønske” om at ændre aftalen, så “må vi jo snakke om det”.

Lidegaard vil i stedet prioritere den næste generation, og det Danmark, der gives videre, lød det i talen.

Han langede blandt andet ud efter regeringens tempo i udfasningen af gasfyr.

– Danmark overtager EU-formandskabet i år, og jeg vil presse den danske regering til, at vi med formandskabet får EU fri af Putin og despoters gas, sagde Lidegaard i talen.

Budskabet fra Lidegaard er, at sikkerhed ikke blot er militær oprustning, men eksempelvis også energipolitik.

Ifølge Lidegaard har militær oprustning fyldt “lidt for meget” i partilederkollegernes taler.

– Militær oprustning vil være nødvendig i en periode, men det er slet ikke nok. Vi får hverken vores sikkerhed eller lyset tilbage, hvis vi udelukkende stirrer os blinde på den militære oprustning, sagde han.

Branden på et plejehjem i Suldrup i Himmerland meldes lørdag eftermiddag under kontrol.

Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

– Branden er nu under kontrol, men der pågår fortsat et større slukningsarbejde på stedet, skriver politiet.

Meldingen kommer, efter at beredskabet eftermiddagen igennem har kæmpet med flammerne.

– Der er udbrudt brand i tagkonstruktionen. Alle beboere og personale på stedet er blevet evakueret, og der er ingen tilskadekomne, lød det tidligere på dagen fra vagtchef Torben Arendrup fra Nordjyllands Politi.

Ifølge Torben Arendrup har der været udført tagarbejde på bygningen, blandt andet med påbrænding af tagpap. Men om det er her årsagen til branden skal findes, ligger endnu ikke fast.

Plejehjemmet med 31 beboere hører under Rebild Kommune. Kommunen arbejder på højtryk for at genåbne et af kommunens lukkede plejecentre, så 15 til 20 beboere kan genhuses der.

Det skriver TV2 Nord og Nordjyske.

– Det er en forventning, at en tredjedel af centeret brænder ned. Det betyder, at 15 til 20 beboere skal genhuses, siger centerchef for pleje og omsorg Birgitta Sloth til TV2 Nord.

Resten af beboerne ventes at kunne komme tilbage til deres nuværende lejligheder, skriver Nordjyske.

Nordjyllands Beredskab oplyste i første omgang, at man var rykket ud fra brandstationen i Støvring med en brandbil med sprøjte og en vandtankvogn.

Alarmen på brandstationen i Støvring lød klokken 13.31 fremgår det af oplysninger fra Beredskabsstyrelsen.

Derudover blev en brandbil med sprøjte samt en tankvogn sendt af sted fra brandstationen i Aars for at assistere.

Lidt senere lørdag kunne Nordjyllands Beredskab så oplyse, at tagkonstruktionen var overtændt, og at der også blev tilkaldt assistance i form af slukningskøretøjer fra brandstationer i Nibe og Aalborg.

En kvinde er fløjet med helikopter til Rigshospitalet efter en cykelulykke i Greve lørdag formiddag, oplyser vagtchef Jesper Mortensen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken skete på Strøhusvej i Greve Kommune, hvor kvinden var ude at cykle sammen med en mand. Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.14.

– De er så uheldige at køre ind i hinanden, og hun vælter og lander på hovedet og er ukontaktbar, og man har valgt at flyve hende til Rigshospitalets Traumecenter med helikopter, fortæller Jesper Mortensen.

Den mandlige cyklist slap uskadt fra sammenstødet, mens kvinden ifølge vagtchefen var i kritisk tilstand.

Kontraktpolitikken skal tilbage i dansk politik, så vælgerne kan regne med politikerne.

Det er et af budskaberne fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der lørdag middag holder sin partiledertale på Folkemødet.

Han kritiserer den nuværende SVM-regering for at være ude af trit med virkeligheden og lave politik ud fra regneark.

– Det, vi har brug i Danmark, er ikke mindre kontraktpolitik. Det, vi har brug for, er mere.

– Vi har brug for forudsigelig og ærlighed. Vi har ikke brug for en regering, der som et lyn fra en klar himmel afvikler vores helligdage. Vi har brug for en regering, der lytter til danskerne og lever ligesom danskerne, siger Morten Messerschmidt.

Kontraktpolitik er et begreb, der stammer fra Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister for Venstre i 2000’erne, hvor valgløfter før et valg var den efterfølgende regerings kontrakt med vælgerne.

De efterfølgende statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, lagde begge afstand til Foghs kontraktpolitik og argumenterede blandt andet for, at kontraktpolitik er svært i en verden, der hele tiden ændrer sig.

Den kontrakt, som Messerschmidt vil lave med vælgerne, indeholder tre hovedemner.

Dansk Folkeparti-formanden vil have en ny ældrepolitik, et fokus på de stigende fødevarepriser og en strammere udlændingepolitik, lyder det på talerstolen.

– Jeg vil gerne lave den kontrakt med jer.

– En kontrakt, der sikrer, at uanset hvor man er i livet, uanset hvor man er født, og uanset hvilke økonomiske forudsætninger man har, så skal man have mulighed for at blive en del af Danmark. Men det forpligter også. Man skal også ville Danmark. Man skal vise det og leve det, siger Messerschmidt.

Efter sin tale uddyber Morten Messerschmidt til Ritzau, at for ham hører kontraktpolitik sammen med blokpolitik.

Blokpolitik har været tema under Folkemødet, efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag sagde, at hun ikke kunne forestille sig, at Socialdemokratiet vil vende tilbage til blokpolitik.

Det kalder Messerschmidt for “meget ærgerligt”.

– Når Mette Frederiksen afliver den model, så er det i virkeligheden det samme som at sige, at hun ikke kan love noget som helst, lyder kritikken.

– Hun vil ikke sige til danskerne, hvilken regering hun gerne vil danne efter et valg.

Dansk Folkeparti var selv en stor del af Foghs kontraktpolitik, da partiet var støtteparti for Venstre og De Konservative fra 2001 til 2009.

For nylig fortalte Messerschmidt, at det er Dansk Folkepartis klare mål, at partiet skal i regering, så snart det er muligt – uanset partiets størrelse. Det er slut med at være støtteparti.

Partiet har aldrig før siddet i regering.

Et knivstik i højre side af brystet punkterede lungen på en 19-årig mand, da han fredag aften blev ramt af knivstik på åben gade på Gunnekær i Rødovre.

Det fremgår af sigtelsen mod en 16-årig dreng, som lørdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, fortæller advokaturchef Malene Lund Michaelsen, som mødte på vegne af anklagemyndigheden i sagen.

Ud over stikket i brystet blev den 19-årige mand også stukket i det ene baglår, oplyser anklageren. Drengen er sigtet efter straffelovens grove voldsbestemmelse.

Den 16-årige blev anholdt, kort efter at betjente fra Københavns Vestegns Politi blev kaldt ud til knivstikkeriet på Gunnekær, som ligger centralt i Rødovre nær kommunens rådhus, bibliotek og kulturhuset Viften.

En anden person blev også anholdt, men han blev siden løsladt, da efterforskningen viste, at han ikke havde del i forbrydelsen, fortalte vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg Ris til Ritzau lørdag formiddag.

Ifølge politiet deltog der flere gerningsmænd, og det er efterforskernes opfattelse, at der er medgerningsmænd på fri fod. Af samme grund bad Malene Lund Michaelsen retten om at holde lørdagens retsmøde for lukkede døre.

Retten var enig med hende i, at det potentielt ville kunne påvirke efterforskningen i skadelig retning, hvis oplysninger fra retsmødet kom offentligt frem, og grundlovsforhøret foregik derfor for lukkede døre.

Malene Lund Michaelsen vil af samme grund ikke referere, hvad der kom frem under retsmødet, men oplyser, at den 16-årige nægter sig skyldig, og at han ikke ønskede at udtale sig.

Rettens dommer valgte ved retsmødets slutning at varetægtsfængsle drengen foreløbig frem til 1. juli, mens politiet efterforsker sagen.

På grund af drengens alder, og da børn i udgangspunktet ikke må sidde i fængsler og arresthuse for voksne, skal han i stedet opholde sig på en sikret ungdomsinstitution.

Selv om drengen nægter sig skyldig i den rejste sigtelse, valgte han ifølge anklageren at acceptere rettens afgørelse og vil ikke indbringe kendelsen for Østre Landsret.