Seneste nyheder

Kontraktpolitikken skal tilbage i dansk politik, så vælgerne kan regne med politikerne.

Det er et af budskaberne fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der lørdag middag holder sin partiledertale på Folkemødet.

Han kritiserer den nuværende SVM-regering for at være ude af trit med virkeligheden og lave politik ud fra regneark.

– Det, vi har brug i Danmark, er ikke mindre kontraktpolitik. Det, vi har brug for, er mere.

– Vi har brug for forudsigelig og ærlighed. Vi har ikke brug for en regering, der som et lyn fra en klar himmel afvikler vores helligdage. Vi har brug for en regering, der lytter til danskerne og lever ligesom danskerne, siger Morten Messerschmidt.

Kontraktpolitik er et begreb, der stammer fra Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister for Venstre i 2000’erne, hvor valgløfter før et valg var den efterfølgende regerings kontrakt med vælgerne.

De efterfølgende statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, lagde begge afstand til Foghs kontraktpolitik og argumenterede blandt andet for, at kontraktpolitik er svært i en verden, der hele tiden ændrer sig.

Den kontrakt, som Messerschmidt vil lave med vælgerne, indeholder tre hovedemner.

Dansk Folkeparti-formanden vil have en ny ældrepolitik, et fokus på de stigende fødevarepriser og en strammere udlændingepolitik, lyder det på talerstolen.

– Jeg vil gerne lave den kontrakt med jer.

– En kontrakt, der sikrer, at uanset hvor man er i livet, uanset hvor man er født, og uanset hvilke økonomiske forudsætninger man har, så skal man have mulighed for at blive en del af Danmark. Men det forpligter også. Man skal også ville Danmark. Man skal vise det og leve det, siger Messerschmidt.

Efter sin tale uddyber Morten Messerschmidt til Ritzau, at for ham hører kontraktpolitik sammen med blokpolitik.

Blokpolitik har været tema under Folkemødet, efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag sagde, at hun ikke kunne forestille sig, at Socialdemokratiet vil vende tilbage til blokpolitik.

Det kalder Messerschmidt for “meget ærgerligt”.

– Når Mette Frederiksen afliver den model, så er det i virkeligheden det samme som at sige, at hun ikke kan love noget som helst, lyder kritikken.

– Hun vil ikke sige til danskerne, hvilken regering hun gerne vil danne efter et valg.

Dansk Folkeparti var selv en stor del af Foghs kontraktpolitik, da partiet var støtteparti for Venstre og De Konservative fra 2001 til 2009.

For nylig fortalte Messerschmidt, at det er Dansk Folkepartis klare mål, at partiet skal i regering, så snart det er muligt – uanset partiets størrelse. Det er slut med at være støtteparti.

Partiet har aldrig før siddet i regering.

Et knivstik i højre side af brystet punkterede lungen på en 19-årig mand, da han fredag aften blev ramt af knivstik på åben gade på Gunnekær i Rødovre.

Det fremgår af sigtelsen mod en 16-årig dreng, som lørdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, fortæller advokaturchef Malene Lund Michaelsen, som mødte på vegne af anklagemyndigheden i sagen.

Ud over stikket i brystet blev den 19-årige mand også stukket i det ene baglår, oplyser anklageren. Drengen er sigtet efter straffelovens grove voldsbestemmelse.

Den 16-årige blev anholdt, kort efter at betjente fra Københavns Vestegns Politi blev kaldt ud til knivstikkeriet på Gunnekær, som ligger centralt i Rødovre nær kommunens rådhus, bibliotek og kulturhuset Viften.

En anden person blev også anholdt, men han blev siden løsladt, da efterforskningen viste, at han ikke havde del i forbrydelsen, fortalte vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg Ris til Ritzau lørdag formiddag.

Ifølge politiet deltog der flere gerningsmænd, og det er efterforskernes opfattelse, at der er medgerningsmænd på fri fod. Af samme grund bad Malene Lund Michaelsen retten om at holde lørdagens retsmøde for lukkede døre.

Retten var enig med hende i, at det potentielt ville kunne påvirke efterforskningen i skadelig retning, hvis oplysninger fra retsmødet kom offentligt frem, og grundlovsforhøret foregik derfor for lukkede døre.

Malene Lund Michaelsen vil af samme grund ikke referere, hvad der kom frem under retsmødet, men oplyser, at den 16-årige nægter sig skyldig, og at han ikke ønskede at udtale sig.

Rettens dommer valgte ved retsmødets slutning at varetægtsfængsle drengen foreløbig frem til 1. juli, mens politiet efterforsker sagen.

På grund af drengens alder, og da børn i udgangspunktet ikke må sidde i fængsler og arresthuse for voksne, skal han i stedet opholde sig på en sikret ungdomsinstitution.

Selv om drengen nægter sig skyldig i den rejste sigtelse, valgte han ifølge anklageren at acceptere rettens afgørelse og vil ikke indbringe kendelsen for Østre Landsret.

Den boligblok, som Danmarks ambassadør i Israel, Thomas Winkler, bor i i det centrale Tel Aviv i Israel, blev fredag aften ramt af et iransk missil.

Det skriver ambassadøren lørdag i et opslag på sin Facebook-profil til sine venner ifølge TV 2.

Han understreger, at det ikke var en “rar oplevelse”, men at han befandt sig i et beskyttelsesrum, da det skete.

– Efter omkring en time fandt de fantastiske israelske redningsfolk frem til mig på 40.-etage og sikrede mig, at jeg kom sikkert ned ad trapperne i god behold, skriver han i opslaget ifølge mediet.

Fredag sen eftermiddag fortalte den danske ambassadør til Ritzau, at han natten til fredag blev vækket af en mobilalarm fra den israelske beredskabsstyrelse.

Her stod der, at alt var lukket ned som følge af det israelske angreb mod Iran, og at man skulle blive hjemme og være i nærheden af et beskyttelsesrum.

Der er lørdag nye meldinger om angreb i det vestlige Iran ifølge iranske medier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingerne kommer samme formiddag, som det israelske militær ifølge nyhedsbureauet AFP har meddelt, at dets kampfly er klar til at genoptage angreb i Irans hovedstad, Teheran, efter en nat med fortsatte luftangreb.

Iran og Israel har udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden, efter at Israel natten til fredag indledte et omfattende angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, advarer lørdag, at “Teheran vil brænde”, hvis Iran fortsætter med at affyre missiler mod Israel.

– Den iranske diktator forvandler Irans borgere til gidsler og skaber en realitet, hvor særligt Teherans indbyggere vil betale en dyr pris, siger Katz i en udtalelse ifølge AFP.

Alle teorier vedrørende flyet, der torsdag styrtede ned i Ahmedabad i det vestlige Indien, vil blive undersøgt.

Sådan lyder meldingen fra landets luftfartsminister, Ram Mohan Naidu, under et pressemøde i New Delhi lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi har givet ordre til at undersøge alle 787-flyene. Der er 34 i den indiske flåde. Otte er blevet inspiceret, og resten bliver gennemgået så hurtigt som muligt, siger han.

Air India og den indiske regering vil undersøge alle aspekter, der kan have haft indflydelse på ulykken. Blandt andet hvorfor landingsstellet forblev nede, da flyet flyttet lettede fra Ahmedabad.

Samtidig oplyses det, at man vil sørge for at forbedre sikkerhedsprotokoller og at arbejdet med evalueringen af flystyrtet forventes afsluttet om tre måneder.

Udtalelserne kommer på baggrund af det flystyrt torsdag i Ahmedabad, der ifølge nyhedsbureauet AFP indtil videre har kostet over 270 mennesker livet.

Flyet var en Boeing 787-8 Dreamliner, som var på vej til Gatwick i London, da det kort efter afgang styrede ned og ramte en bygning.

Kun en enkelt af de 242 personer om bord på flyet overlevede styrtet, og 38 mistede livet i forbindelse med, at flyet ramte jorden.

– Historierne fra dem, der har mistet deres kære, er hjerteskærende. Vi vil sørge for at forbedre sikkerhedsprocedurerne, så det ikke kan ske igen, siger Ram Mohan Naidu.

Grundet ligenes tilstand anvender myndighederne tandprøver i forsøget på at identificere ofrene fra ulykken.

Omkring 60 personer – herunder 20 børn – har mistet livet efter et israelsk angreb i et boligområde i den iranske hovedstad, Teheran.

Det oplyser iransk stats-tv lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, hvor boligområdet mere præcist er lokaliseret. Der er heller ikke yderligere oplysninger om, hvornår angrebet skulle være fundet sted.

Irans FN-ambassadør, Amir-Saeid Iravani, oplyste fredag aften, at mindst 78 personer blev dræbt i israelske angreb, og at 320 blev såret.

Iran og Israel har lørdag udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden, efter at Israel natten til fredag indledte et omfattende angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Tidligere lørdag morgen lød det, at en kvinde, der var omkring 60 år gammel, og en mand i 45-års-alderen havde mistet livet efter angreb på et boligkompleks i Teheran.

Foruden de to dræbte var der meldinger om mindst 19 sårede i angrebet på boligområdet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Konflikten mellem Israel og Iran vil i de kommende dage sprede sig til amerikanske baser i regionen.

Sådan lyder meldingen fra iranske militærfolk ifølge det iranske nyhedsbureau Fars.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ligeledes har Iran ifølge statsmedier advaret også Storbritannien og Frankrig om, at deres baser og skibe i regionen vil blive angrebet, hvis de hjælper Israel med at stoppe de iranske angreb, skriver nyhedsbureauet.

Allerede kort tid efter de første israelske angreb kaldte Iran USA for medskyldig i angrebene.

Iran har desuden understreget, at både Israel og USA vil blive holdt ansvarlige.

– Det israelske regime og dets støtte – det vil sige USA – skal holdes fuldt ansvarlige for disse åbenlyse krænkelser af folkeretten og de alvorlige konsekvenser, skrev Irans FN-mission på X fredag.

USA anses for at være en trofast støtte til Israel, og USA’s præsident, Donald Trump, har bekræftet, at landet var blevet orienteret om angrebet, inden det fandt sted.

USA afviser dog at have været involveret i angrebet og har opfordret Iran til at fortsætte forhandlingerne om en atomaftale.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, understregede Trump fredag, at angrebene mod Iran kun vil blive værre, hvis ikke landet går med på en atomaftale.

– Iran skal lave en aftale, og redde hvad der engang var kendt som det iranske imperium, før der ikke er noget tilbage, skrev den amerikanske præsident.

Israel har udtalt, at angrebet havde til formål at gøre skade på særligt atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Flere højtstående embedsmænd og atomforskere blev dræbt i angrebene.

Fredag morgen udtalte Israels FN-ambassadør, Danny Danon, at Israel havde begyndt angrebet på baggrund af efterretninger om iranske planer om at “ødelægge Israel”.

– De ville starte et andet angreb som det den 7. oktober. Da vi havde indsamlet oplysningerne om det, besluttede vi os for ikke at vente. Vi troede på deres intentioner,” sagde Danon i et interview med “Fox and Friends” ifølge Politico.

En 16-årig dreng stilles lørdag for en dommer med krav om varetægtsfængsling i en sag om knivstikkeri på Gunnekær i Rødovre fredag aften, oplyser vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg Ris.

– Han sigtes for kvalificeret vold og meget mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, da der er medgerningsmænd på fri fod, lyder det fra vagtchefen.

Betegnelsen “kvalificeret vold” henviser til straffelovens mere alvorlige voldsbestemmelse, som anvendes i sager, hvor der er anvendt våben, eller hvor volden på anden måde er særlig rå, farlig eller brutal.

Københavns Vestegns Politi modtog først på aftenen fredag en anmeldelse, som skulle vise sig at handle om et knivstikkeri. Anmeldelsen indløb klokken 19.31.

På Gunnekær i Rødovre var politiopbuddet massivt, og to mulige gerningsmænd blev i første omgang anholdt.

– Efterforskningen har vist, at den ene ikke har haft noget med det at gøre, og han er blevet løsladt igen, fortæller Bo Nyberg Ris.

Det er en 19-årig mand, som er offer i sagen. Vagtchefen betegner hans tilstand som “alvorlig tilskadekommen”.

Den 16-årige dreng bliver efter planen fremstillet i grundlovsforhør lørdag klokken 10.15.

Advokaturchef Malene Lund Michaelsen møder på vegne af anklagemyndigheden i retten. Ifølge hende er den 16-årige sigtet for to knivstik mod den 19-årige.

Knivstikkeriet er foregået på åben gade, og umiddelbart tyder intet på, at det skulle være banderelateret.

Ved lørdagens grundlovsforhør vil den 16-årige få mulighed for at komme med sin forklaring til sagen og oplyse, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Malene Lund Michaelsen oplyser, at hun vil anmode retten om at holde retsmødet for lukkede døre, da der kan være medgerningsmænd på fri fod, og da det vil kunne påvirke den videre efterforskning, hvis oplysninger fra retsmødet kommer offentligt frem.

Efter godt fire timer i luften kan man fremover komme fra den amerikanske storby New York til verdens største ø, Grønland, efter at en ny flyrute officielt indvies lørdag.

Klokken 18.45 grønlandsk tid – 21.45 dansk tid – lander det første direkte rutefly fra lufthavnen Newark i den nye internationale lufthavn i Nuuk.

Den nye ruter, hvor der vil være to flyvninger om ugen frem til september, ventes at øge antallet af besøgende i Grønland “markant”.

Det oplyser den grønlandske turistorganisation Visit Greenland i et skriftligt svar til Ritzau.

– Vores undersøgelser har vist, at en af de største udfordringer har været, at Grønland blev opfattet som svært tilgængeligt. Det er nu meget nemmere at komme hertil, og det er en klar fordel – både for samfundet og for de rejsende.

Jens Lauridsen, der er administrerende direktør for Grønlands Lufthavne, kalder dagen for “historisk”.

– Vi er stolte over at være lykkedes med det, og at vi nu åbner døren til verden og til nye muligheder for borgere, erhvervsliv og hele Grønland, siger han til mediet Check-in.dk.

Iranske styrker har lørdag nedskudt israelske droner i luftrummet over det nordvestlige Iran.

Det melder iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Islamiske krigere (iranske styrker, red.) i Salmas-grænseregionen har nedskudt israelske droner, som krænkede landets luftrum, lyder det på iransk stats-tv.

Det lyder videre, at dronerne angiveligt var del af en spionage- og rekognosceringsmission. Dette uddybes ikke yderligere.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange droner der skal være tale om.

Israel har ikke kommenteret meldingerne fra Iran.

Også nyhedsbureauet Reuters har lørdag morgen rapporteret, at der i iranske statsmedier er meldinger om iranske nedskydninger af droner fra Israel.

Der har natten til lørdag været meldinger om angreb mellem Israel og Iran.

Flere gange er der blevet rapporteret om eksplosioner i både Tel Aviv og Jerusalem i Israel og i Teheran, som er Irans hovedstad.

Israels militær har sagt, at det har nedskudt flere missiler fra Iran.

Der er dog også meldinger om personer, som er blevet fanget under ødelagte bygninger og om huse, som er blevet smadret, skriver CNN.

Fra det iranske nyhedsbureau Ras lød det, at lufthavnen Mehrabad i Teheran var blevet ramt af to projektiler, og at der har været flammer omkring lufthavnen natten til lørdag.

Det fulde omfang af nattens angreb står dog endnu ikke klart.

Angrebene finder sted, efter at Israel natten til fredag rettede et større angreb mod blandt andet atommål i Iran. Irans FN-ambassadør, Amir-Saeid Iravani, oplyste fredag aften, at 78 personer blev dræbt i de israelske angreb, og at 320 blev såret.

Ifølge det amerikanske medie CNN er meldingen lørdag morgen dansk tid fra Israels beredskab, at i alt tre personer i Israel har mistet livet som følge af angreb fra Iran.

To personer blev dræbt i et iransk missilangreb mod Rishon Lezion, som ligger syd Tel Aviv, lyder det. 19 blev samtidig såret.

En tredje person – som er en kvinde – mistede desuden livet, da våbenfragmenter ramte jorden i byen Ramat Gan, som ligger øst for Tel Aviv.

Mindst en person har mistet livet, og omkring 20 personer er såret, efter en iransk raket har ramt en række hjem i Rishon Lezion syd for Tel Aviv i Israel.

Det oplyser Israels beredskab, skriver CNN.

Ifølge CNN blev flere ambulancereddere sendt til stedet, hvor de blandt andet fandt personer, som var fanget under murbrokkerne, lyder det.

– Det er en vanskelig og kompleks situation, og vi fortsætter med at undersøge det og sikre, at der ikke er flere ofre inde i bygninger, siger Rami Musher, som er vicedirektør for Ayalon-regionens beredskabstjenester.

Der er ikke yderligere oplysninger om, hvem der er såret eller dræbt i angrebet.

Billeder fra stedet viser, beredskab gå rundt blandt murbrokkerne efter angrebet og et totalødelagt tag.

Israels beredskab melder lørdag morgen, at to personer er dræbt efter et angreb i et boligområde. Det er ikke præciseret, om det er angrebet i Rishon Lezion, der er tale om, eller hvor i Israel angrebet har fundet sted.

Her lyder det, at en kvinde på omkring 60 år og en mand på 45 år mistede livet, efter en iransk raket ramte en række hjem.

Iran og Israel har natten til lørdag udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden, efter at Israel natten til fredag indledte et storstilet angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Angrebet havde især til formål at gøre skade på atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram.

Flere højtstående embedsmænd og atomforskere blev dræbt.

Ifølge Israels militær arbejder dets luftforsvarssystemer løbende på at skyde missiler fra Iran ned.

Senest blev befolkningen i Israel omkring klokken 04.00 dansk tid opfordret til at søge mod beskyttelsesrum.

Redningsstyrker har arbejdet flere steder på tværs af landet, hvor der har været meldinger om nedfaldne projektiler, lyder det.

I Iran har man i hovedstaden Teheran i løbet af natten kunnet høre flere eksplosioner, melder det iranske nyhedsbureau Tasnim. Det står ikke klart, hvad der har forårsaget eksplosionerne.

Billeder har ifølge CNN vist røgfaner, der stiger op over den iranske hovedstad.

Der er fra Iran ikke umiddelbart kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret.

Dødstallet i Ahmedabad i det vestlige Indien, hvor et fly torsdag styrtede ned, er steget til mindst 274.

Det skriver det engelsksprogede indiske medie Times of India. Nyhedsbureauet AFP beretter på baggrund af en anonym kilde i det lokale politi, at dødstallet er steget til 279.

242 personer var om bord på flyet, da det styrtede ned. Kun én person overlevede.

Der har efterfølgende været usikkerhed om, hvor mange der har mistet livet i flystyrtet, fordi flyet under styrtet ramte en uddannelsesinstitution, hvor man kan læse medicin.

Times of India skriver, at de resterende døde formentlig er personer, der var tilknyttet institutionen. Der kan altså være tale om studerende, men også læger og andet personale samt deres familiemedlemmer.

AFP skriver, at mindst 38 personer blev dræbt som følge af at være i området, hvor flyet styrtede ned.

I vragresterne blev der fredag fundet en af flyets to sorte bokse.

Den blev fundet på taget af en bygning, som de studerende brugte som spisesal, har politiet oplyst ifølge Times of India.

Den anden sorte boks fra Air Indias fly AI171 mangler fortsat.

En sort boks optager løbende lyd fra cockpittet, herunder samtaler mellem piloterne og radiolyd. Den registrerer også tekniske data. En sort boks kan derfor give oplysninger om årsagen til styrtet.

Optagelserne fra den sorte boks, som er blevet fundet, skal nu analyseres.

Flyet, der styrtede ned, havde nummer AI171 og var på vej fra Ahmedabad til Gatwick uden for London.

Der er tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner.

Det skulle være landet klokken 18.25 torsdag lokal tid i London.

Men kort efter afgang styrtede det ned og ramte en bygning.

Blandt de 242 ombordværende var 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Heriblandt var 169 indere, 53 briter, syv portugisere og en canadier, skrev Air India på det sociale medie X.

Nationaliteten på de resterende 12 ombordværende fremgik ikke af opslaget.

Forhandlinger med USA om en atomaftale er meningsløse set i lyset af israelske angreb mod Iran.

Det siger Esmaeil Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim.

– Den anden side (USA, red.) har handlet på en måde, der gør dialog meningsløs. Du kan ikke hævde, at du forhandler, og samtidig splitte arbejdet ved at lade zionistregiment (Israel, red.) angribe Irans territorium, siger han.

Talspersonen tilføjer, at det er lykkedes Israel at få indflydelse på den diplomatiske proces, og at Israels angreb ikke ville være sket uden tilladelse fra USA.

Israel indledte natten til fredag et storstilet angreb, hvor omkring 100 mål i Iran ifølge det israelske militær blev ramt.

Angrebet havde især til formål at gøre skade på atomanlæg og andet med tilknytning til Irans atomprogram. Flere højtstående embedsmænd og atomforskere blev dræbt.

Forinden var USA blevet orienteret, har landets præsident, Donald Trump, bekræftet.

USA afviser dog at have været involveret i angrebet og har opfordret Iran til at fortsætte forhandlingerne om en atomaftale.

Allerede kort tid efter de første israelske angreb sagde Iran, at USA var medskyldig i angrebene.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran. Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Omvendt siger Israel, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Fra amerikansk side har det lydt, at Iran ikke skal have lov til at udvikle en atombombe.

Sjette runde af forhandlingerne mellem Iran og USA skal efter planen ske søndag i Oman. Det er dog uklart, om mødet bliver en realitet, efter at konflikten mellem Israel og Iran er eskaleret.

Natten til lørdag har været meldinger om løbende angreb fra begge sider.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag for første gang i sin nuværende embedsperiode offentliggjort en oversigt over sine økonomiske forhold.

Den indeholder blandt andet indtægter fra handel med kryptovaluta, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Trump selv viser oversigten de nyeste informationer om hans økonomiske aktiver.

Ifølge dokumenterne har han tjent 57,4 millioner dollar på at sælge kryptovaluta gennem selskabet World Liberty Financial.

Han ejer desuden knap 16 milliarder såkaldte governance tokens i selskabet. De giver ejeren stemmeret.

Trumps sønner Eric Trump og Donald Trump Jr. er en del af ledelsen i World Liberty Financial.

Den økonomiske oversigt er blevet underskrevet 13. juni. Men det fremgår ikke, hvilken periode den dækker over.

Der er dog flere oplysninger i beretningen, der indikerer, at indtægter fra 2025 ikke er medtaget.

Foruden kryptovaluta har Trump også tjent penge på sine ejendomme, mens en stor del af hans formue ifølge oversigten udgøres af hans ejerandel i Trump Media & Technology Group. Virksomheden ejer det sociale medie Truth Social, som Donald Trump ofte kommunikerer gennem.

Blandt Trumps ejendomme finder man flere golfbaner. I delstaten Florida ejer han klubberne Jupiter, Doral og West Palm Beach samt den private klub Mar-a-Lago

De har tilsammen givet ham en indtægt på knap 218 millioner dollar, viser oversigten. Det svarer til 1,4 milliarder kroner.

Donald Trump har gennem sin karriere som forretningsmand blandt andet tjent penge på hoteller og kasinoer såvel som andre ejendomme.

Erhvervsmediet Forbes anslog i marts, at Trumps har en samlet formue på 5,1 milliarder dollar – knap 33 milliarder kroner.

I januar tog han hul på en ny fireårig periode som præsident i USA.

Reuters

En amerikansk mand, som er dømt for et dobbeltdrab begået i 2005, er fredag blevet henrettet i delstaten South Carolina.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er den fjerde henrettelse i USA i denne uge.

Den 57-årige Stephen Stanko blev erklæret død klokken 18.34 lokal tid – klokken 00.34 natten til lørdag dansk tid – efter at han havde fået en dødelig indsprøjtning. Henrettelsen fandt sted i statsfængslet i byen Columbia.

Stanko havde selv valget mellem at blive henrettet med skud, i en elektrisk stol eller med en dødelig indsprøjtning.

Han er dømt for i 2005 at have dræbt sin daværende kæreste, den 43-årige Laura Ling, og den 74-årige Henry Turner, som var hans ven.

Han voldtog desuden Lings teenagedatter og skar hende i halsen. Datteren overlevede hændelsen, og hun vidnede efterfølgende mod ham i retten.

I en sidste udtalelse fra Stanko, som inden henrettelsen blev læst højt af Stankos advokat, lød det fra den dødsdømte, at han var oprigtigt ked af den smerte og det tab, han havde forårsaget.

– Undskyld er aldrig nok, men det betyder ikke, at det ikke skal siges, lød det.

Landets præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

Torsdag blev den 61-årige John Hanson henrettet med en dødelig indsprøjtning i delstaten Oklahoma. Han er dømt for at kidnappe den 77-årige Mary Bowles fra et storcenter i byen Tulsa. Han skød efterfølgende hende og et øjenvidne ved navn Jerald Thurman.

Fredag blev den 54-årige Anthony Wainwright henrettet i Florida for drabet på den 23-årige Carmen Gayheart. Også den henrettelse skete med en dødelig indsprøjtning.

Samme dag blev den 65-årige Gregory Hunt henrettet i delstaten Alabama. Han er dømt for voldtægt og drab på sin kæreste i 1988. Han blev henrettet ved brug af nitrogen.

I USA er i alt 23 personer blevet henrettet i år – 18 med en dødelig indsprøjtning, to med skud og tre med nitrogen.

USA’s præsident Donald Trumps administration er nået til enighed med den japanske stålproducent Nippon om, hvordan bekymringer for national sikkerhed kan imødekommes.

Det meddeler Det Hvide Hus natten til lørdag dansk tid.

Nippon Steel har planer om at købe den amerikanske stålgigant U.S. Steel for 14,9 milliarder dollar. Det svarer til knap 95 milliarder kroner.

Med den nye aftale er vejen banet for en endelig godkendelse af opkøbet.

Salget er tidligere blevet blokeret af den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

Men Trump er tilsyneladende mere positivt stemt.

Tilbage i maj sagde præsidenten, at et partnerskab mellem de to producenter ville skabe mindst 70.000 arbejdspladser og føje 14 milliarder dollar til den amerikanske økonomi.

I aftalen mellem Nippon og Trump-administrationen er de to parter blevet enige om, at Nippon skal leve op til en række krav.

Det Hvide Hus uddyber ikke, hvilke krav der nærmere er tale om.

De vil blive fastlagt på et senere tidspunkt, skriver Trump i et dekret.

Reuters

Iran og Israel har natten til lørdag udført luftangreb og sendt missiler mod hinanden.

I Israels to største byer – Tel Aviv og Jerusalem – er indbyggerne flere gange blevet beordret til at søge beskyttelse efter meldinger om flere bølger af missiler fra Iran.

Ifølge Israels militær arbejder dets luftforsvarssystemer løbende på at skyde dem ned.

– I løbet af den seneste time er dusinvis af missiler blevet affyret mod staten Israel fra Iran, nogle af dem blev opsnappet, lød det tidligere på natten fra militæret.

Senest blev befolkningen omkring klokken 04 dansk tid opfordret til at søge mod beskyttelsesrum.

Redningsstyrker har arbejdet flere steder på tværs af landet, hvor der har været meldinger om nedfaldne projektiler, lyder det.

I Iran har man i hovedstaden Teheran i løbet af natten kunnet høre flere eksplosioner, melder det iranske nyhedsbureau Tasnim. Det står ikke klart, hvad der skal have forårsaget eksplosionerne.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Ras har to projektiler ramt lufthavnen Mehrabad i Teheran. Ifølge iranske medier har der desuden været flammer omkring lufthavnen.

Lufthavnen huser blandt andet en base for luftvåbnet med jagerfly og transportfly.

Billeder har ifølge CNN vist røgfaner, der stiger op over den iranske hovedstad.

Der er fra Iran ikke umiddelbart kommet oplysninger om, hvorvidt nogen er blevet såret.

Ifølge israelske medier har en genstand, der mistænkes at være et missil, ramt i Tel Aviv. Øjenvidner beretter til Reuters desuden at have hørt et højt brag i Jerusalem.

Det er dog fortsat uklart, hvorvidt meldingerne drejer sig om angreb fra Iran eller om israelske nedskydninger.

Ichilov-hospitalet i Tel Aviv i Israel har behandlet syv personer, der er blevet såret i forbindelse med angreb fra Iran.

Det meldte hospitalet, skrev nyhedsbureauet AP tidligere på natten.

Mens seks har lettere skader, er den syvende person kommet moderat til skade, lyder det.

Ifølge CNN har israelsk politi desuden bekræftet, at en kvinde i Israel har mistet livet som følge af Irans angreb. Det skete i byen Ramat Gan, da fragmenter faldt ned fra himlen.

Reuters

Amerikanske marineinfanterister har fredag tilbageholdt en person i storbyen Los Angeles, hvor militæret er blevet sat ind under store demonstrationer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om det første kendte tilfælde, hvor en civil bliver tilbageholdt af marineinfanteristerne.

Det amerikanske militær har over for Reuters bekræftet hændelsen, efter at nyhedsbureauet har fremvist billeder.

Soldaterne er blevet sat ind i Los Angeles på ordre fra landets præsident, Donald Trump.

De har overtaget opgaven med at holde vagt ved den statsejede Wilshire Federal Building. Det er her, personen er blevet tilbageholdt.

Det er sjældent set, at soldater bliver brugt inden for landets grænser.

Foruden marineinfanteristerne har Trump også aktiveret Nationalgarden. Det er nødvendigt, har præsidenten sagt, hvis man skal forhindre demonstranter i at brænde byen ned.

Guvernøren i delstaten Californien, hvor Los Angeles ligger, har omvendt anklaget Trump for at eskalere situationen unødigt.

Demonstrationerne er opstået, efter at immigrationsmyndighederne har lavet talrige razziaer og anholdelser som led i Trumps plan om at deportere migranter uden opholdstilladelse.

Siden har demonstrationerne mod immigrationsmyndighederne spredt sig til andre byer.

For det meste har protesterne i Los Angeles været fredelige, men der har også været tilfælde af voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranter.

Som svar på urolighederne har Trump beordret indsættelser af 700 marineinfanterister og 4000 soldater fra Nationalgarden.

Det har fået Californien til at sagsøge Trump-administrationen.

Delstaten med den demokratiske guvernør Gavin Newsom i spidsen har anklaget indsættelsen af soldaterne for at være i strid med loven.

Lørdag ventes der nye demonstrationer mod Trump-administrationen over hele landet.

Det vil efter planen ske, samtidig med at der i hovedstaden, Washington D.C., afholdes en stor militærparade. Den skal markere hærens 250-års jubilæum og bliver desuden afholdt på Trumps fødselsdag.

Reuters

Et pilotanlæg til uranberigelse over jorden – som er en del af det større Natanz-atomanlæg i Iran – er ødelagt.

Det siger Det Internationale Atomenergiagenturs direktør, Rafael Grossi, til FN’s Sikkerhedsråd fredag.

Store dele af Natanz befinder sig under jorden.

Anlægget ligger omkring 250 kilometer syd for hovedstaden Teheran og regnes som Irans hovedanlæg til berigelse af uran.

Generelt vurderer eksperter, som har gennemset kommercielle satellitbilleder, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at skaderne på tværs af de iranske atomanlæg er begrænsede.

Den del af anlægget, som er ramt, producerede uran beriget op til 60 procent, siger Grossi ifølge CNN.

Han siger også, at den elektriske infrastruktur og nødgeneratorer er ødelagt.

Strømtabet kan have beskadiget centrifuger, tilføjer han ifølge CNN.

Der er radioaktiv og kemisk forurening inde i Natanz-anlægget. Men forureningen kan håndteres med de rette foranstaltninger, siger Rafael Grossi.

Uden for anlægget er radioaktiviteten på et normalt niveau, skriver CNN.

Israelske embedsmænd har tidligere til nyhedsbureauet Reuters sagt, at det vil tage noget tid at vurdere, hvor store skader der er på de dele af anlægget, der ligger under jorden.

Sikkerhedsrådet mødes efter en anmodning fra den iranske regering.

Det har været en fredag med hastig optrapning af situationen mellem Israel og Iran. Det startede med store israelske angreb i Iran – efterfulgt af bølger med gensidige angreb.

Fredag aften siger Grossi, at der også er meldinger om angreb på andre atomanlæg i Iran.

– På nuværende tidspunkt informerer de iranske myndigheder os om angreb på to andre anlæg, Fordow-berigelsesanlægget og Isfahan, siger Grossi til Sikkerhedsrådet.

– Aktuelt har vi ikke yderligere information end den, der indikerer militær aktivitet omkring også disse anlæg, fortsætter han.

CNN skriver, at Rafael Grossi over for de respektive myndigheder har erklæret sig parat til at rejse afsted for at vurdere situationen.

Vestlige lande har længe sagt, at Irans uranberigelse på Natanz når niveauer, som kan være egnet til en bombe snarere end civilt brug.

Reuters

Iran affyrede fredag aften missiler mod Israel, og der er meldinger om eksplosioner over den israelske storby Tel Aviv og hovedstaden Jerusalem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge det israelske militær kan lyden af eksplosioner skyldes nedslag eller det israelske luftforsvar.

Ifølge israelske redningstjenester er der 34 sårede, herunder en kvinde i kritisk tilstand. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere fredag aften lød det, at der var mindst syv sårede centralt i Israel efter de iranske angreb.

Video bragt af flere internationale medier viser røg, der stiger op fra en bygning i Tel Aviv.

Israelsk brandvæsen reagerer på flere “store” hændelser efter angrebet, lyder det.

– Brandfolk håndterer adskillige store hændelser – hovedsageligt i Dan-regionen (omkring Tel Aviv, red.), står der i en meddelelse ifølge AFP.

Der står videre, at “brandfolk arbejder i et højhus for at redde personer, som er fanget, og for at slukke en brand”.

Det officielle iranske nyhedsbureau Irna skriver ifølge Reuters, at hundredvis af ballistiske missiler blev affyret. Irna rapporterer, at det er det iranske modsvar på tidligere israelske angreb.

Israels militær siger, at Iran affyrede færre end 100 missiler, og at de fleste enten blev opsnappet af israelsk luftforsvar eller ikke ramte deres mål. Ifølge militæret blev et begrænset antal bygninger påvirket af angrebet. I nogle tilfælde skyldtes det vragrester, efter at luftforsvar havde ramt missiler, lyder det.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, siger, at det er Israel, der har startet angrebene og indledt en krig.

– Den Islamiske Republiks hær vil ramme den ondsindede fjende hårdt, siger Khamenei.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Iran har krydset “røde streger” ved at affyre missiler mod civile områder i Israel. Han siger, at den iranske regering vil komme til at betale en høj pris.

Israelske borgere blev under angrebet bedt om at blive i beskyttelsesrum, indtil de fik andre meldinger.

– Hele Israel er under beskydning, mens Iran affyrer projektiler, skrev den israelske hær på det sociale medie X ledsaget af et kort over Israel farvet rødt.

Omkring klokken 21.20 dansk tid skrev nyhedsbureauet Reuters, at hæren ikke længere krævede, at folk skulle opholde sig i beskyttelsesrum.

Israel angreb i første omgang tidligt fredag en lang række mål i Iran. Israel har kaldt den omfattende operation mod Iran for “Rising Lion”.

Atomfaciliteter, hvor Iran mistænkes for at udvikle atomvåben, blev ramt. Det samme gjorde missilfabrikker, andre militære mål og militære ledere – heriblandt chefen for Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, og stabschefen for de væbnede styrker, Mohammad Bagheri.