Seneste nyheder

Påsken medførte et øget antal af turistovernatninger i april måned.

Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

I april 2025 var der en stigning på 21 procent flere turistovernatninger i Danmark sammenlignet med april 2024.

Påsken er en særligt aktiv periode for turister i Danmark, og siden at påsken i 2025 lå i april frem for marts, som var tilfældet sidste år, har april i år været en ekstra travl periode for den danske hotelindustri.

Mindst 20 højtstående iranske militærfolk blev dræbt i Israels angreb på Iran natten til fredag, fortæller to unavngivne regionale kilder til Reuters.

Det har allerede været fremme, at den øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, blev dræbt.

Også stabschefen for de væbnede styrker, Mohammad Bagheri, er dræbt.

Gholamali Rashid, der var næstkommanderende for Irans væbnede styrker, skal også være dræbt. Der er også meldinger om, at Ali Shamkhani, der var rådgiver for Irans religiøse overhoved, Ali Khamenei, er død.

Han skal være dræbt i et angreb på en boligblok i Teheran.

En anden af de dræbte er chef for Irans luftvåben Amir Ali Hajizadeh.

Foruden militærfolk er seks atomforskere blevet dræbt.

Der er tale om Abdolhamid Minouchehr, Ahmadreza Zolfaghari, Amirhossein Feqhi, Motalleblizadeh, Mohammad Mehdi Tehranchi og Fereydoun Abbasi.

Ud over at være atomforskere var Mohammad Mehdi Tehranchi rektor for Det Islamiske Universitet i Azad, og Fereydoun Abbasi var tidligere direktør for en iransk atomenergiorganisation.

Det er fredag eftermiddag endnu uvist, i alt hvor mange der blev dræbt i angrebet – herunder hvor mange civile.

Irans atomprogram var mål for angrebet, har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bekræftet. Blandt andet blev atomkraftværket i Natanz ramt. Det er Irans vigtigste anlæg til uranberigelse.

Ifølge Israel blev i alt 100 mål ramt.

Efter nattens angreb sendte Iran omkring 100 droner afsted mod Israel. Dronerne er skudt ned uden for Israel, har israelsk militær oplyst.

Samtidig har der været meldinger om nye israelske angreb i det vestlige Iran.

Israels ambassade i København er fredag efter landets angreb på Iran lukket for konsulære tjenester, oplyser ambassaden på Facebook.

– På grund af undtagelsestilstanden og på grund af den særlige sikkerhedssituation vil Israels ambassade være lukket i dag for konsulære tjenester, lyder det på ambassadens officielle Facebook-side, Israel i Danmark.

Lukningen gælder ikke kun ambassaden i København, men alle repræsentationen verden over, oplyser den israelske ambassade i Stockholm ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke oplyst, hvor længe lukningen vil stå på.

Israel gennemførte natten til fredag et større angreb mod Iran. Angrebet var ifølge premierminister Benjamin Netanyahu rettet mod atomanlæg i landet.

Angrebet ramte ifølge ham i hjertet af Irans uranberigelsesprogram og atomvåbenprogram.

Operationen i Iran skulle skade Irans atominfrastruktur, fabrikker til ballistiske missiler og andre militære mål.

Iranske medier har rapporteret om eksplosioner ved det store iranske atomkraftværk i Natanz.

Derudover er der bekræftet angreb i hovedstaden, Teheran, og – ifølge mediet Al Jazeera – i Tabriz, Isfahan, Arak og Kermanshah.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim har oplyst, at seks atomforskere skulle være dræbt under angrebet.

Til mediet Times of Israel har sikkerhedskilder oplyst, at angrebet har været under forberedelse gennem flere år, og at agenter fra den israelske spiontjeneste Mossad har opereret dybt inde i Iran.

Agenterne skulle angiveligt have etableret en dronebase nær hovedstaden, Teheran, hvorfra droner natten til fredag blev aktiveret.

Samtidig er køretøjer angiveligt blevet brugt til at fragte våbensystemer ind i Iran, som er blevet brugt til at sætte iranske luftforsvarssystemer ud af spil.

Fredag morgen sendte Iran i omegnen af 100 droner afsted mod Israel, men ifølge de israelske myndigheder havde israelske kampfly held til at skyde samtlige droner ned, inden de nåede landets grænser.

Iran skal indgå en atomaftale, før det er for sent, og mens det stadig er muligt at redde landet.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social i kølvandet på Israels angreb på Iran natten til fredag.

Han skriver også, at “de næste planlagte angreb” bliver endnu mere brutale.

– Der har allerede været omfattende død og ødelæggelse, men der er stadig tid til at sætte en stopper for dette blodbad, hvor de næste planlagte angreb bliver endnu mere brutale.

– Iran er nødt til at lave en aftale, før der intet er tilbage, og redde, hvad der engang var kendt som det iranske imperium. Ikke mere død, ikke mere ødelæggelse, bare gør det, før det er for sent, skriver Trump.

USA og Iran har den seneste tid forhandlet om en atomaftale, som skal erstatte en aftale fra 2015, som Trump trak USA ud af i 2018.

Men forhandlingerne skrider kun langsomt frem, og Trump udtalte tidligere på ugen, at han ikke er sikker på, at en aftale kommer på plads.

Målet med forhandlingerne er for USA’s vedkommende at stoppe Irans uranberigelse og hindre, at Iran udvikler en atombombe.

Ved Israels angreb på Iran natten til fredag blev blandt andet et atomkraftværk i Natanz ramt, og seks atomforskere blev dræbt.

– Jeg gav Iran chance efter chance for at lave en aftale. Jeg sagde til dem i stærke vendinger: “Bare gør det”. Men lige meget hvor meget de forsøgte, lige meget hvor tæt de var på, kunne de bare ikke få det gjort.

– Jeg sagde til dem, at det kunne blive meget værre, end noget andet de kender til, har forudset eller er blevet fortalt, at USA laver langt det bedste og mest dødelige militære udstyr i verden, og at Israel har en masse af det, og at der er mere på vej – og de ved, hvordan det skal bruges, skriver Trump.

USA er Israels nærmeste allierede og har gennem årtier udstyret Israel med våben.

Inden nattens angreb havde USA og Iran aftalt at mødes søndag til den næste runde af forhandlinger om en atomaftale i Oman. Det er uvist, om dette stadig er planen.

Hærens tunge brigade skal opbygges hurtigst muligt, efter at oprettelsen af den både er blevet udskudt flere gange og lovet færdig før tid.

Derfor fremrykkes dele af hærens knytnæve med flere år, og der udmøntes 2,7 milliarder kroner til ting som ammunition til infanterikampkøretøjer og kampvogne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

– Europa står i en ændret sikkerhedspolitisk virkelighed, og derfor sættes der turbo på opbygningen af Forsvarets kampkraft, så vi både øger det nationale forsvar og den kollektive afskrækkelse, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel.

Det har i årevis været et krav fra forsvarsalliancen Nato og har været et af Danmarks ømmeste punkter i forhold til at kunne leve op til fælles bidrag.

For de fleste kapaciteter er der tale om en fremrykning på cirka to år, og for enkelte kapaciteter en fremrykning på cirka fem år.

Pengene er allerede afsat i Accelerationsfonden, som indeholder 50 milliarder kroner i årene 2025-2026.

– Uanset om vi styrker eksisterende kapaciteter, fremrykker anskaffelser eller bygger nyt op, så er det alt sammen med det ene formål at styrke Forsvarets kampkraft hurtigst muligt, siger Troels Lund Poulsen.

Så sent som for tre måneder siden meddelte han, at opbygningen af hærens 1. brigade fremrykkes tre til fem år.

Fremrykningen af anskaffelserne til den tunge brigade sker på forsvarschefens anbefaling.

– Det er meget positivt, at vi får tilført både ammunition og yderligere kapaciteter tidligere end planlagt. Det styrker vores muligheder for at øve, udvikle og operere som en tung brigade med høj kampkraft, siger brigadegeneral Michael Thøgersen, der er chef for 1. Brigade.

Kong Frederik og dronning Mary har fredag fået syn for lokal færøsk kunst ved et besøg i et atelier i den færøske bygd Eiði, der ligger på øen Eysturoy.

Her holder den færøske billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttir til. Som en velkomstgave modtog kongeparret en lille glaskugle, som kunstneren omtaler som en kærlighedskugle.

Blot to dage forinden modtog den 75-årige kunstner hæder fra kongehuset, da kong Frederik tildelte hende ridderkorset ved et privat arrangement på kongeskibet “Dannebrog”.

Besøget hos billedkunstneren er et af de sidste punkter på parrets første officielle besøg til Færøerne som kongepar.

Det tre dage lange officielle besøg blev indledt onsdag, hvor parret ankom til den færøske hovedstad, Tórshavn, sammen med deres yngste datter, prinsesse Josephine.

Når man almindeligvis taler om, at en person har fået ridderkorset, menes der, at vedkommende er blevet ridder af Dannebrogordenen.

Den tildeles ifølge kongehuset for en længerevarende indsats for Danmark og danske interesser. Den kan blandt andet gives for en særlig indsats inden for kunst.

Kongen nævnte også Sigrun Gunnarsdóttir i sin tale ved en festmiddag onsdag i Tórshavn.

Her sagde han, at kongeparrets besøg til Færøerne slutter i bygden Eiði, “hvor kunstner og national stolthed Sigrun Gunnarsdóttir holder til”.

– Nordatlantens natur er en evig kilde til kunstnerisk udfoldelse her i det vindblæste landskab. Inspirationen er overalt omkring os, tilføjede han.

Resten af kongeparrets program fredag består af et møde med borgmesteren, en frokost og til sidst en reception på kongeskibet “Dannebrog”.

Det er syv år siden, at parret sidst var på officielt besøg på de nordatlantiske øer. Dengang var det som kronprinspar.

Kongen besøgte første gang Færøerne, da han var ti år gammel.

Den populære Lakolk Strand på Rømø er fredag genåbnet for både biler og badende.

Det oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune Ulrik Pedersen.

Stranden blev torsdag afspærret, da der blev fundet klumper af olie.

Entreprenører har arbejdet natten til fredag for at få renset stranden, oplyser Ulrik Pedersen.

– De har kørt natten igennem med rensemaskiner spændt for to traktorer.

– Det er helt klart den mest populære strand, vi har, så det har stor betydning for kommunen at få den renset, siger Ulrik Pedersen.

Olieforureningen er konstateret på en op til 20 kilometer lang strækning ned til sydspidsen af Rømø.

Det vil ifølge kommunikationschefen tage “en lille uge”, før man er helt i mål.

Det er uvist, hvor forureningen stammer fra, men Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker sagen.

Forsvarets fly har overfløjet farvandet omkring Rømø for at tjekke, om der er yderligere olie i farvandet.

Det er ikke tilfældet, har politiet oplyst.

Men der er konstateret en lignende forurening på den tyske ø Sild, der ligger syd for Rømø.

Det har tyske myndigheder ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi oplyst.

Lakolk Strand er 12 kilometer lang og besøges årligt af cirka to millioner gæster.

Det fremgår af Visit Tønder & Rømøs hjemmeside.

Situationen i Mellemøsten er skrøbelig, efter at Israel har gennemført et storstilet angreb mod Iran natten til fredag, mens iranerne har svaret igen med et omfattende droneangreb, som er blevet skudt ned ifølge Israel.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er dybt bekymret, oplyser han i en skriftlig kommentar.

– Det er tilsyneladende et meget omfattende angreb, Israel har udført mod Iran i nat. Samtidig er der udsigt til et iransk gengældelsesangreb. Det er dybt bekymrende, siger han.

Iran sendte fredag morgen omkring 100 droner afsted mod Israel, som det israelske militær i timerne efter har forsøgt at afværge. Det er angiveligt lykkedes.

Det var et modsvar til et stort angreb fra Israels side.

Det var ifølge Israel nødvendigt for at forhindre det iranske militær i at udvikle en atombombe.

Selv fastholder Iran, at dets atomprogram er fredeligt. Formålet er udelukkende at bruge uran til kernekraft ifølge landet.

Under alle omstændigheder er det ikke godt for regionen ifølge Løkke.

– Der er lige nu tale om en yderst skrøbelig sikkerhedssituation. Vi følger udviklingen tæt og opfordrer på det kraftigste alle parter til at afstå fra yderligere eskalering, siger Løkke.

En israelsk talsperson har sagt, at 200 kampfly tog del i operationen i nattetimerne. 100 forskellige mål blev ramt, forlyder det.

Der er fredag formiddag ikke overblik over, hvor mange personer der omkom i angrebene.

Indtil videre er der rapporteret om fem dræbte i et boligområde Teheran, seks dræbte atomforskere og flere dræbte højtstående militærfolk.

I Israel blev skolerne lukket, sociale forsamlinger gjort forbudt, og israelere blev opfordret til at droppe arbejde, der er ikke var strengt nødvendigt.

Danmark og USA er i en “slags bad romance”.

Det er budskabet fra Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, i sin partiledertale på Folkemødet fredag.

– Danmark har i mange år været i et farligt afhængighedsforhold til USA.

– Når det gælder vores forsvar, har vi satset på USA som verdens politibetjent. Det var dumt, da det trak os med ind i de ulyksalige krige i Irak og Afghanistan. Men med en Trump i Det Hvide Hus, der skaber tvivl om USA’s vilje til at hjælpe Europa og Ukraine, er det gået fra dumt til decideret farligt, siger Pelle Dragsted.

Han lister flere eksempler op på afhængighedsforholdet og nævner den digitale infrastruktur og våbensystemer.

– For slet ikke at tale om den famøse baseaftale, som regeringen lige har foræret Donald Trump, siger Dragsted videre.

Løsningen er at gøre Danmark uafhængig, mener han.

Ikke bare i form af oprustning af det danske forsvar, som Dragsted kalder en “bunden opgave”, men også i form af social robusthed, fællesskab og velfærd.

– Der hvor mennesker er socialt og økonomisk utrygge, er der, hvor Trump, Putin og andre sorte kræfter vinder frem. Og derfor er det bedste våben mod de autokratiske kræfter et velfærdssamfund, der fungerer. En økonomi, der hænger sammen. Også for dem i bunden, siger Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted er rejst til Folkemødet med en ny forsvars- og sikkerhedspolitik i tasken.

Enhedslisten havde i sidste weekend årsmøde, hvor partiets medlemmer vedtog, at partiet ville have et stærkt territorialforsvar, som kan forsvare rigsfællesskabet og Danmarks allierede.

Partiet har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 gennemgået en større transformation, når det handler om partiets forsvars- og sikkerhedspolitik.

Principprogrammet blev for to år siden revideret, så partiet ikke længere gik ind for at nedlægge militæret. Samtidig droppede partiet sit ønske om, at Danmark skulle forlade både EU og Nato her og nu.

Den israelske efterretningstjeneste Mossad gennemførte operationer langt inde på iransk territorium i tiden op til Israels angreb på Iran.

Det oplyser en anonym sikkerhedskilde til Reuters.

Mossad placerede blandt andet præcisionsvåben tæt på baser, hvor der findes iranske luft-til-jordmissiler.

Derudover medbragte Mossad avanceret teknologi til brug mod Irans luftforsvarssystemer og mod en angrebsdronebase tæt på Irans hovedstad, Teheran, oplyser kilden.

En sikkerhedskilde oplyser til det israelske medie Times of Israel, at Israel har brugt flere år på at forberede operationen.

Times of Israel skriver, at Mossad-agenter angiveligt etablerede en dronebase inde i landet tæt på Teheran. Herfra blev droner aktiveret natten til fredag.

Køretøjer fragtede våbensystemer ind i Iran. Systemerne blev brugt til at sætte Irans luftforsvar ud af drift og sikrede, at Israel frit kunne flyve ind over Iran natten til fredag.

Times of Israel skriver også om placeringen af præcisionsvåben tæt på iranske militærbaser.

Israel har ikke bekræftet oplysningerne. Det er usandsynligt, at officielle kilder kommer til at udtale sig om Mossads eventuelle arbejde i Iran.

Mossad er én af tre store efterretningstjenester i Israel. Den opererer primært uden for Israels grænser.

Målet for Israels angreb på Iran natten til fredag var ifølge premierminister Benjamin Netanyahu Irans atomprogram og militære mål.

Efter angrebet sendte Iran omkring 100 droner af sted mod Israel. De er fredag formiddag blevet skudt ned af Israels militær uden for Israels grænser, oplyser militæret.

Sverige ønsker at tilbagesende syrere fra Europa, i lyset af at EU løfter sanktionerne mod Syrien.

Det siger Sveriges migrationsminister, Johan Forssell, på vej ind til et ministermøde i Luxembourg fredag.

Han ønsker, at Danmark tager spørgsmålet op under det danske EU-formandskab, der begynder om to uger.

– Vi kan se, at sanktioner er løftet, og at mange syrere er begyndt at vende frivilligt hjem.

– Selv om sanktionerne bliver løftet, så er situationen ikke perfekt i Syrien, men det er tid til at have en strategisk diskussion om den midlertidige beskyttelse af syrere, siger Johan Forssell.

Efter Assad-styrets fald har EU lempet sanktionerne mod Syrien. Det er sket for at give den nye ledelse i landet de bedste muligheder for at genopbygge landet.

Det bør være afsæt for et skifte i tilgangen til syreres behov for beskyttelse i Europa, mener den svenske minister.

– Sverige har modtaget rigtigt mange personer fra Syrien over de senere år. De fleste af dem vil nu have fået svensk statsborgerskab. Men det gælder ikke dem alle.

– Der er omkring 20.000 syrere i Sverige (som ikke har svensk statsborgerskab, red.). Det er den samme situation i andre europæiske lande, siger Johan Forssell.

Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli. Under det danske EU-formandskab bør spørgsmålet om tilbagesendelser adresseres, siger han.

– Vi kan se, at mange rejser frivilligt hjem. Men mere skal gøres. For de er i Sverige og i andre europæiske lande under midlertidig beskyttelse. Det er tid til at adressere det spørgsmål.

– Vi skal sørge for, at der er den samme procedure over alt i Europa. Og at vi eksempelvis kan bruge de samme fly til hjemsendelser, siger Johan Forssell.

Han understreger, at hjemsendelser særligt af kriminelle udlændinge er den øverste prioritet på migrationsområdet for den svenske regering netop nu.

– Der er beviseligt mange personer fra Syrien, der har begået forbrydelser. Vi skal sørge for, at de forlader Europa, og vi skal sørge for at få dem tilbage til Syrien, siger Johan Forssell.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er på linje med sin svenske kollega.

– Jeg er helt enig i, at det umiddelbart giver rigtig god mening for mange syrere at rejse hjem efter regimeskiftet. I Danmark ser vi også, at langt flere end tidligere viser interesse for at rejse frivilligt hjem. Det er positivt, siger Kaare Dybvad Bek.

Han vil tage spørgsmålet om hjemsendelser af syrere op under det danske EU-formandskab.

– Generelt er diskussionen om tilbagesendelse en vigtig prioritet under det danske formandskab, og Syrien specifikt er et oplagt fokusområde. Så jeg er meget på linje med min svenske kollega her, siger Kaare Dybvad Bek.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, opfordrer lande – herunder også USA – til at arbejde for at nedtrappe situationen i Mellemøsten.

Det siger han på et pressemøde i Sveriges hovedstad, Stockholm, efter nattens angreb på Iran og det igangværende modangreb på Israel.

– Det her var en ensidig handling fra Israel. Derfor mener jeg, at det er afgørende, at mange allierede, inklusive USA, i dette øjeblik arbejder på at deeskalere situationen, siger han, da han bliver spurgt til, hvad det internationale samfund skal gøre for at deeskalere.

Han præciserer ikke yderligere, hvilke allierede der er tale om.

Han tilføjer, at situationen udvikler sig “meget hurtigt”.

Israel har i nattens løb udført et omfattende angreb mod forskellige mål i Iran, der blandt andet tæller nukleare og militære mål.

Iran har svoret gengældelse.

Således har Iran fredag morgen iværksat et modangreb og sendt omkring 100 droner af sted mod Israel.

Israel er begyndt at skyde dronerne ned uden for israelsk territorium, oplyser en israelsk militærkilde ifølge Reuters.

En israelsk talsperson har sagt, at 200 kampfly har taget del i en stor operation i nattetimerne. 100 forskellige mål er blevet ramt, forlyder det.

Det storstilede angreb mod Iran har ifølge Israel været nødvendigt for at forhindre det iranske militær i at udvikle en atombombe.

Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor der har været forhandlinger mellem USA – Israels allierede – og Iran om en ny atomaftale.

Både USA og Israel har sagt, at det iranske atomprogram udgør en risiko for Israel, hvis forhold til Iran er meget anspændt.

Iran støtter flere militante bevægelser, som Israel er i krig med. Herunder Hamas-bevægelsen i Gazastriben.

Selv fastholder Iran, at atomprogrammet er fredeligt. Formålet er udelukkende at bruge uran til kernekraft, siger landet.

Flytrafikken på tværs af Mellemøsten er fredag formiddag påvirket af nattens angreb på Iran og det igangværende modangreb på Israel.

Data fra Fligthradar24 viser, at luftrummet over Iran, Irak, Jordan og Israel kort før klokken 09.30 er rømmet for lufttrafik.

Flere luftfartsselskaber – herunder Lufthansa og Emirates – har allerede meddelt, at deres drift er påvirket.

Lufthansa har aflyst alle flyvninger til og fra Irans hovedstad, Teheran, og flere luftfartsselskaber har meddelt, at de vil omdirigere deres fly i Mellemøsten.

Det israelske selskab El Al har aflyst alle fly til og fra Israel. Samtidig er Ben Gurion Lufthavn, der ligger uden for Tel Aviv og er Israels største lufthavn, blevet lukket.

El Al og et andet israelsk selskab Israir oplyser, at de fredag formiddag er i gang med at flytte deres fly fra lufthavnen. Også flyselskabet Arkia flytter sine fly væk fra Ben Gurion.

Ifølge data Flightradar24 er flere Israir-fly fredag morgen fløjet fra Ben Gurion Lufthavn til Cypern, mens flere El Al-fly er fløjet til andre europæiske lande.

Det tyrkiske selskab Ajet har aflyst alle sine afgange til og fra Iran, Irak og Jordan frem til mandag morgen.

Og Qatar Airways har aflyst alle flyvninger til Iran, Irak og Israel indtil videre, oplyser selskabet i en udtalelse ifølge Reuters.

Iran blev natten til fredag angrebet adskillige steder af israelsk militær. Ifølge Israel var det nukleare og militære mål, der blev ramt.

Som gengældelse for angrebet har Iran fredag morgen iværksat et modangreb og sendt omkring 100 droner af sted mod Israel.

Israel er begyndt at skyde dronerne ned uden for israelsk territorium, oplyser en israelsk militærkilde ifølge Reuters.

En 31-årig iraker er blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og fremstilles fredag i grundlovsforhør i dommervagten i Københavns Byret, oplyser Københavns Politi fredag i en pressemeddelelse.

Sagen drejer sig om tre drabsforsøg, hvor unge svenske lejekriminelle blev hyret til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet i Danmark.

Den 31-årige er sigtet for at stå for rekrutteringen af gerningsmændene.

Københavns Politi oplyser, at manden er blevet anholdt i emiratet Dubai, hvorfra han er blevet udlevet til Danmark.

Klokken 09.30 fredag bliver han stillet for en dommer i Københavns Byret, og her vil anklagemyndigheden bede om at få manden varetægtsfængslet.

Teknisk set er sagen den første, hvor der sker udlevering fra UAE til Danmark, efter at de to lande i marts 2022 indgik en aftale om udlevering.

Den svindeldømte Sanjay Shah blev godt nok udleveret i december 2023, men den proces blev indledt før indgåelsen af aftalen, og dermed er fredagens sag den første sag, som følger direkte af aftalen.

– Det er et stort og vigtigt skridt, at vi nu – som resultat af vores udleveringsaftale med De Forenede Arabiske Emirater – får den første mistænkte udleveret til Danmark, så han kan blive stillet for en dansk domstol, siger justitsminister Peter Hummelgaard i en skriftlige udtalelse sendt til Ritzau.

– Nu skal sagen køre sin gang her i Danmark, og jeg har derfor ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag, lyder det fra ministeren, som trods den melding ikke er løbet helt tør for ord.

– Men det er vigtigt for mig at understrege, at kriminelle bagmænd ikke skal kunne skjule sig i udlandet og undgå retsforfølgelse – de skal stilles til ansvar for deres forbrydelser, lyder det fra Hummelgaard.

– Det er først og fremmest vigtigt for ofrene og deres pårørende, men det er også krænkende for retsfølelsen, hvis kriminelle kan undgå retsforfølgning ved at opholde sig i udlandet, siger justitsministeren, som også understreger vigtigheden af et godt og tæt internationalt samarbejde.

Tre ud af fire, der dræbes i trafikken, er mænd.

Det viser Vejdirektoratets årsrapport om trafikulykker i 2024, som er udkommet fredag.

Tendensen har været den samme over en længere årrække, hvor der hvert år har været stort set den samme fordeling mellem dræbte mænd og kvinder i trafikulykker.

– Det er ingen overraskelse, at mænd er overrepræsenteret i ulykkerne. Hvad der måske kan være mere overraskende, er, at det ikke bare skyldes, at mænd bruger mere tid i trafikken, skriver Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

– Vi ved, at forskellen blandt andet skyldes en højere risikovillighed hos mandlige trafikanter

Mandlige trafikanter udgjorde også den største andel af tilskadekomne i 2024.

Tallene beretter om en ulighed, der er vigtig at have for øje, siger Marianne Foldberg Steffensen.

– Tallene i den seneste årsrapport vidner om, at der er tale om en reel ulighed mellem kønnene, som er vigtig at have i baghovedet for alle, der arbejder på at forbedre trafiksikkerheden

Rapporten beskriver yderligere, at der i 2024 var en stigning i alvorlige ulykker på landevejene involverende fodgængere, cyklister og knallertkørere. Antallet af disse ulykker steg i 2024 med mellem 16 og 20 procent.

I alt mistede 145 personer livet i trafikken i 2024, hvilket er det næstlaveste antal målt i den årlige rapport.

I perioden fra 2019-2023 var der i gennemsnit 162 trafikdræbte per år. De 145 dræbte i 2024 svarer til et fald på 10 procent i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år.

Sammenlagt blev der kørt 0,4 procent flere kilometer på de danske veje end året før, fremgår det af rapporten. I alt kom 2374 personer til skade, fordelt på 1526 alvorligt tilskadekomne og 848 lettere tilskadekomne.

Rapportens tal bygger på de ulykker, som politiet registrerer.

Seks iranske atomforskere blev dræbt i Israels angreb på Iran natten til fredag.

Det rapporterer det delvist statslige iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Der er tale om forskerne Abdolhamid Minouchehr, Ahmadreza Zolfaghari, Amirhossein Feqhi, Motalleblizadeh, Mohammad Mehdi Tehranchi og Fereydoun Abbasi.

Det fremgår endnu ikke, hvor de befandt sig, da de blev dræbt.

Ud over at være atomforskere var Mohammad Mehdi Tehranchi rektor for Det Islamiske Universitet i Azad, og Fereydoun Abbasi var tidligere direktør for en iransk atomenergiorganisation.

Angrebet ramte ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, hjertet af Irans uranberigelsesprogram og atomvåbenprogram.

Operationen i Iran skulle skade Irans atominfrastruktur, fabrikker til ballistiske missiler og andre militære mål.

Iranske medier har rapporteret om eksplosioner ved det store iranske atomkraftværk i Natanz.

Derudover er der bekræftet angreb i hovedstaden, Teheran, og – ifølge mediet Al Jazeera – i Tabriz, Isfahan, Arak og Kermanshah.

Det fremgår endnu ikke, hvor de seks atomforskere befandt sig, da de blev dræbt.

Der er endnu ikke overblik over, hvor mange personer der er dræbt i angrebet. Tidligere har der været meldinger om fem dræbte i et boligområde i Irans hovedstad, Teheran.

Derudover er den øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, meldt dræbt i et angreb på Revolutionsgardens hovedkvarter.

Også stabschefen for de væbnede styrker Mohammad Bagheri blev dræbt.

Efter angrebet har Iran sendt omkring 100 droner af sted mod Israel.

Israels militær forsøger at afværge angrebet, har det meddelt fredag morgen.

Iran sendte fredag morgen omkring 100 droner afsted mod Israel, som det israelske militær i timerne efter har forsøgt at afværge.

Midt på formiddagen meddeler militæret, at det “har kontrol over situationen”, og at israelske kampfly har skudt dronerne ned uden for Israels grænser.

Indtil videre er ingen droner nået til Israel.

Det skriver Times of Israel.

Samtidig oplyser de israelske myndigheder, at civile israelere ikke længere behøver opholde sig i eller tæt på beskyttelsesrum.

Der er dog fortsat forbud mod at samles i større grupper. Forbuddet blev indført fredag morgen.

Tidligere rapporterede det israelske medie Channel 12, at droner blev skudt ned over Saudi-Arabien.

Jordans militær har også skudt droner – og missiler – ned over Jordan.

Mens Israel har skudt iranske droner ned, har landets militær udført angreb på iransk luftforsvar i det vestlige Iran – herunder radarer og affyringsramper til jord-til-luft-missiler, oplyser militæret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det iranske droneangreb blev iværksat, efter at Israel udførte et omfattende angreb på Iran natten til fredag.

En israelsk talsperson har sagt, at 200 kampfly tog del i operationen i nattetimerne. 100 forskellige mål blev ramt, forlyder det.

Der er fredag formiddag ikke overblik over, hvor mange personer der omkom i angrebene.

Indtil videre er der rapporteret om fem dræbte i et boligområde Teheran, seks dræbte atomforskere og flere dræbte højtstående militærfolk.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, advarede efter nattens angreb om, at Israel kom til at betale en høj pris for handlingerne.

Derefter advarede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sin befolkning om, at de kunne være nødt til at opholde sig længe i beskyttelsesrum.

Skolerne blev lukket, sociale forsamlinger gjort forbudt, og israelere blev opfordret til at droppe arbejde, der er ikke var strengt nødvendigt.

Det storstilede angreb mod Iran har ifølge Israel været nødvendigt for at forhindre det iranske militær i at udvikle en atombombe.

Selv fastholder Iran, at dets atomprogram er fredeligt. Formålet er udelukkende at bruge uran til kernekraft, siger landet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, var bekendt med, at Israel ville angribe Iran. Det siger han til Fox News.

– Iran må ikke få en atombombe, og vi håber at komme tilbage til forhandlingsbordet. Vi må se.

– Der er flere ledere, der ikke kommer tilbage, siger han til mediet.

Natten til fredag dansk tid meddelte den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at USA har været orienteret inden angrebet.

Men han understregede, at amerikanerne ikke har været en del af angrebet.

– Vi er ikke involveret i angrebene mod Iran, og vores højeste prioritet er at beskytte de amerikanske styrker i regionen.

– Lad mig sige det tydeligt: Iran skal ikke gå efter amerikanske interesser eller ansatte, lød det fra udenrigsministeren.

Han tilføjede, at Israel havde forklaret angrebsplanerne med, at de var nødvendige, hvis landet skulle forsvare sig selv.

Det er planen, at Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, søndag skal rejse til Oman for at afholde sjette runde af forhandlingerne om en atomaftale.

Mens USA fastholder, at landet ikke tog del i det israelske angreb, har det fra iransk side lydt, at også USA er ansvarlig.

Begge lande skal forvente en kraftig modreaktion, har Abolfazl Shekarchi, talsmand for Irans militær, sagt.

Det amerikanske militær holder øje med situationen, og USA er klar til at forsvare sig selv, siger Trump til Fox News.

Han tilføjer, at han håber, at Iran er interesseret i at fortsætte forhandlingerne.

Ifølge Israel er omkring 100 mål i Iran blevet ramt i angrebet, der blev indledt over natten.

Det er især atomanlæg og andre steder, der er knyttet til Irans atomprogram, som har været mål for angrebet.

Der har desuden været meldinger om angreb på beboelsesejendomme i den iranske hovedstad, Teheran.

Flere højtstående embedsmænd er blevet dræbt, har iranske statsmedier oplyst, mens seks atomforskere også har mistet livet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, advarer fredag befolkningen om, at de kan være nødt til at opholde sig længe i beskyttelsesrum.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel venter, at Iran inden for kort tid vil svare tilbage på et omfattende angreb, som Israels militær har udført over natten.

Der er fredag blevet erklæret undtagelsestilstand i hele Israel.

Skoler er lukket, sociale forsamlinger er gjort forbudt, og israelere bliver af myndighederne opfordret til at droppe arbejde, der er ikke er strengt nødvendigt. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CNN.

Samtidig har hospitaler fået ordre om at udsætte behandlinger, der ikke er akutte.

Israels angreb på Iran natten til fredag har ifølge Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, afsløret Israels afskyelige natur.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det zionistiske regime viste i morges sin ondskabsfulde og blodige hånd i en forbrydelse mod Iran, hvor det afslørede sin afskyelige natur.

– Med denne kriminelle handling har det zionistiske regime pådraget sig selv en bitter og smertefuld skæbne, og det vil helt sikkert modtage den, siger han.

Talsmand for Irans militær Abolfazl Shekarchi siger desuden til stats-tv, at Israel og USA bør forvente en kraftig modreaktion efter israelske angreb, skriver Reuters.

Den øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, er blevet meldt dræbt i et israelsk angreb på Revolutionsgardens hovedkvarter natten til fredag.

Revolutionsgarden siger i en udtalelse fredag morgen, at Israel vil betale en høj pris for drabet på ham. USA bliver også nævnt.

– Det israelske angreb blev udført med fuld viden og støtte fra de ondskabsfulde magthavere i Det Hvide Hus og det terroristiske amerikanske regime, lyder det.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har natten til fredag afvist, at USA er involveret i angrebet.

Mediet Axios skrev tidligere på natten, at Trump-administrationen har fortalt Israel, at USA ikke kommer til at være direkte involveret i nogen former for israelske angreb på Irans atomfaciliteter.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde torsdag, at et israelsk angreb på Iran meget vel kunne finde sted, men gentog, at USA håber på en diplomatisk løsning.

Trump har endnu ikke kommenteret meldingerne fra Iran og Israel.

Det er planen, at Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, søndag skal rejse til Oman for at afholde sjette runde af forhandlingerne om en atomaftale.

En amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at man stadig håber, at forhandlingerne kan afholdes.

Natten til fredag angreb Israel Iran flere steder, herunder et uranberigelsesanlæg i Natanz-atomanlægget knap 300 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran, har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagt.