Seneste nyheder

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, advarer fredag befolkningen om, at de kan være nødt til at opholde sig længe i beskyttelsesrum.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel venter, at Iran inden for kort tid vil svare tilbage på et omfattende angreb, som Israels militær har udført over natten.

Der er fredag blevet erklæret undtagelsestilstand i hele Israel.

Skoler er lukket, sociale forsamlinger er gjort forbudt, og israelere bliver af myndighederne opfordret til at droppe arbejde, der er ikke er strengt nødvendigt. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CNN.

Samtidig har hospitaler fået ordre om at udsætte behandlinger, der ikke er akutte.

Israels angreb på Iran natten til fredag har ifølge Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, afsløret Israels afskyelige natur.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det zionistiske regime viste i morges sin ondskabsfulde og blodige hånd i en forbrydelse mod Iran, hvor det afslørede sin afskyelige natur.

– Med denne kriminelle handling har det zionistiske regime pådraget sig selv en bitter og smertefuld skæbne, og det vil helt sikkert modtage den, siger han.

Talsmand for Irans militær Abolfazl Shekarchi siger desuden til stats-tv, at Israel og USA bør forvente en kraftig modreaktion efter israelske angreb, skriver Reuters.

Den øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, er blevet meldt dræbt i et israelsk angreb på Revolutionsgardens hovedkvarter natten til fredag.

Revolutionsgarden siger i en udtalelse fredag morgen, at Israel vil betale en høj pris for drabet på ham. USA bliver også nævnt.

– Det israelske angreb blev udført med fuld viden og støtte fra de ondskabsfulde magthavere i Det Hvide Hus og det terroristiske amerikanske regime, lyder det.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har natten til fredag afvist, at USA er involveret i angrebet.

Mediet Axios skrev tidligere på natten, at Trump-administrationen har fortalt Israel, at USA ikke kommer til at være direkte involveret i nogen former for israelske angreb på Irans atomfaciliteter.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde torsdag, at et israelsk angreb på Iran meget vel kunne finde sted, men gentog, at USA håber på en diplomatisk løsning.

Trump har endnu ikke kommenteret meldingerne fra Iran og Israel.

Det er planen, at Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, søndag skal rejse til Oman for at afholde sjette runde af forhandlingerne om en atomaftale.

En amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at man stadig håber, at forhandlingerne kan afholdes.

Natten til fredag angreb Israel Iran flere steder, herunder et uranberigelsesanlæg i Natanz-atomanlægget knap 300 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran, har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagt.

En ud af to sorte bokse er fundet, efter at et passagerfly med 242 personer om bord torsdag styrtede ned i Indien.

Det skriver den indiske avis Hindustan Times tidligt fredag morgen.

Kun én af de ombordværende på flyet, der styrtede ned i den vestindiske by Ahmedabad, overlevede, har flyselskabet Air India oplyst.

Den sorte boks, der er blevet fundet, stammer fra den bageste del af flyet, skriver Hindustan Times.

Optagelserne fra den skal nu analyseres.

Den anden sorte boks – fra den forreste del af flyet – mangler fortsat.

En sort boks optager løbende lyd fra cockpittet, herunder samtaler mellem piloterne og radiolyd. Den registrerer også tekniske data.

Fundet er vigtigt, fordi den sorte boks kan give oplysninger om, hvad der forårsagede styrtet.

Der er uvished om det samlede dødstal i ulykken, da flyet styrtede ned i et beboelsesområde uden for lufthavnen i byen. Flyet havde kurs mod London.

Det blev torsdag meddelt, at der kan være dræbte både i flyet og på landjorden, og det samlede dødstal kan dermed stige.

Torsdag lød det fra indisk politi, at 294 mennesker havde mistet livet. Men flere ofre var ved en fejl blevet talt flere gange, oplyste Vidhi Chaudhary fra politiet siden.

Flyet, der styrtede ned, havde nummer AI171 og var på vej fra Ahmedabad til Gatwick uden for London.

Der er tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner.

Det skulle være landet klokken 18.25 torsdag lokal tid i London.

Men kort efter afgang styrtede det ned og ramte en bygning.

Blandt de 242 ombordværende var 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Heriblandt var 169 indere, 53 briter, syv portugisere og en canadier, skrev Air India på det sociale medie X.

Nationaliteten på de resterende 12 ombordværende fremgik ikke af opslaget.

Flightradar24, der overvåger al civil luftfart, skrev torsdag på X, at signalet til Air India-flyet forsvandt klokken 13.38 lokal tid – klokken 10.08 dansk tid. Det var, ét minut efter at flyet lettede.

Reuters

Med 149 stemmer for har FN’s Generalforsamling vedtaget en resolution, der forlanger, at der omgående bliver gennemført en betingelsesløs og permanent våbenhvile i Gaza.

Resolutionsforslaget blev fremsat af en gruppe på 23 lande anført af Spanien og fordømmer brugen af sult som våben og kræver desuden, at Israel dropper sin blokade af nødhjælp.

Danmark var blandt de lande, der stemte for. 12 lande stemte imod, og 19 lande afstod fra at stemme.

Blandt modstanderne finder man ud over Israel også lande som Argentina, Ungarn og USA.

USA’s FN-ambassadør begrunder sit lands modstand mod resolutionen med, at den undergraver de igangværende gidselforhandlinger, og at den ikke fordømmer Hamas.

– Det står klart, at hvis ikke der følger betingelser om frigivelse af gidsler med en våbenhvile, så er det et signal til alle terrororganisationer om, at det virker at bortføre civile, siger ambassadøren ifølge Reuters.

I sidste uge nedlagde USA veto mod en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der ligeledes forlangte en betingelsesløs og omgående våbenhvile i Gaza.

De øvrige 14 medlemmer af Sikkerhedsrådet – herunder Danmark – stemte for.

Resolutionerne er fremsat i forbindelse med den seneste udvikling i området, hvor en humanitær krise og voksende sult truer de omkring to millioner mennesker, der skønnes at opholde sig der.

Israel har de seneste måneder skruet op for sin offensiv i det krigshærgede område i et forsøg på at besejre Hamas.

Imens har en lang række lande og ngo’er kritiseret Israel kraftigt for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til civile.

Israels offensiv i Gaza blev igangsat efter Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, og der blev taget omkring 250 gidsler.

En resolution er ikke bindende, men har mere politisk og symbolsk betydning.

Iranske medier skriver natten til fredag, at Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende, Hossein Salami, er blevet dræbt i et israelsk angreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til nyhedsbureauerne Tasnim og Mehr.

Tidligere på natten var der ubekræftede meldinger om, at Salami var blevet dræbt.

Israel har natten til fredag indledt et angreb på blandt andet atommål i Iran.

Her er blandt andet Irans Revolutionsgardes hovedkvarter i hovedstaden, Teheran, blevet ramt. Det rapporterer en statslig tv-station i Iran.

The Wall Street Journal har tidligere skrevet, at embedsmænd fra Irans Revolutionsgarde var med helt nede i detaljerne, da det blodigste angreb mod Israel i 50 år blev planlagt til at finde sted 7. oktober 2023.

I april sidste år sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at den danske regering ønskede at sætte den på EU’s terrorliste, hvis det var muligt.

Fredag morgen omkring klokken 06 lyder det, at også stabschefen for Irans væbnede styrker, Mohammad Bagheri, er blevet dræbt. Det rapporterer en statslig tv-station i Iran ifølge Reuters.

Det semiofficielle iranske medie Nournews rapporterer, at embedsmanden Ali Shamkhani, der er politisk rådgiver for ayatollah Ali Khamenei, er kritisk såret.

Ayatollah Ali Khamenei er i live og er blevet briefet om angrebet, siger en sikkerhedskilde til Reuters.

Det iranske nyhedsbureau Irna rapporterer desuden, at et antal kvinder og børn er blevet dræbt i et angreb på beboelsesejendomme i Teheran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Atomforskerne Fereydoun Abbasi-Davani og Mohammad Mehdi Tehranchi er desuden blevet dræbt i angrebene, rapporterer Irans statslige tv-station.

En statslig tv-station i Iran rapporterer, at et vigtigt uranberigelsesanlæg er blevet ramt, skriver AFP.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, siger natten til fredag, at Israel har en løbende dialog med USA, men at landets valg om at angribe Iran var en selvstændig beslutning fra Israel.

Det siger han til CNN.

Adspurgt hvorvidt Israel forventer, at USA vil hjælpe Israel i tilfælde af et iransk modsvar, lyder svaret fra Danny Donan:

– Jeg synes ikke, at vi skal spekulere.

Donald Trump kan fortsat sætte soldater fra Nationalgarden ind i storbyen Los Angeles.

Det har en appeldomstol tidligt fredag morgen dansk tid afgjort.

Appeldomstolens afgørelse betyder, at en tidligere afgørelse fra dommeren Charles Breyer bliver sat på pause.

Han beordrede, at Californiens Nationalgarde skulle tilbage under delstatens kontrol, og at Trump i en periode ikke skulle kunne aktivere Nationalgarden i Los Angeles.

Trump har indsat 4000 soldater fra Nationalgarden for at få kontrol over de store demonstrationer, der har været i den seneste tid mod immigrationsmyndighederne.

Soldaterne er blevet sat ind med et ulovligt formål for øje, lød det tidligere på natten dansk tid fra dommeren Charles Breyer.

Han tog stilling til et søgsmål fra Californien mod den amerikanske regering.

– Retten er bekymret for den antydning, der ligger i sagsøgtes (Trump-administrationens, red.) argument om, at demonstrationer mod den føderale regering – som er en grundlæggende borgerrettighed – kan retfærdiggøre en konstatering af oprør, lyder det i kendelsen.

Fra dommeren lød det videre, at Californiens Nationalgarde skulle tilbage under guvernør Gavin Newsoms kontrol.

Trump-administrationen appellerede straks dommerens kendelse.

Den demokratiske guvernør Newsom har i kraftige vendinger kritiseret, at Trump har taget Nationalgarden i brug. Ifølge Newsom er det et brud på ytringsfriheden.

Ordrer om at indkalde Nationalgarden skal normalt gå gennem delstatens guvernør, medmindre der oprør eller fare for et oprør mod regeringsmyndighederne.

Ud over soldater fra Nationalgarden har Trump også indsat 700 marineinfanterister.

Trump har begrundet beslutningen med, at byen ville stå i flammer, hvis han ikke havde gjort det. Demonstrationerne har indtil videre været stort set fredelige bortset fra enkelte voldelige episoder i bestemte nabolag.

Forholdet mellem delstaten Californien og den føderale regering er for tiden anspændt.

Torsdag blev Alex Padilla, som er demokratisk senator i Californien, fjernet fra et pressemøde med magt.

Pressemødet blev afholdt af den amerikanske minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem.

Alex Padilla sagde efterfølgende, at han blev fjernet fra rummet, tvunget ned på jorden og lagt i håndjern efter hændelsen.

Fox News skriver, at Noem og Padilla efterfølgende har holdt et møde om hændelsen.

Reuters

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bekræfter, at Israel har angrebet og ramt mål i, hvad han betegner som hjertet af Irans uranberigelsesprogram og nukleare våbenprogram.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han siger videre, at operationen i Iran vil skade Irans nukleare infrastruktur, fabrikker til ballistiske missiler samt militære mål.

Videre lyder det, at militæret har ramt Irans førende atomvidenskabsmænd, og at krigen ikke er mod Irans folk, men mod hvad Netanyahu kalder for Irans diktatur.

En unavngiven embedsmand i det israelske militær siger til nyhedsbureauet Reuters, at Israel har ramt over 20 nukleare og militære mål i Iran. Embedsmanden siger videre, at Iran har nok materiale til at skabe 15 atombomber inden for få dage.

Der høres eksplosioner flere steder nær den iranske hovedstad, Teheran. Det rapporterer Nour, der er Irans øverste sikkerhedsmyndigheders medie, ifølge Reuters.

Årsagen til eksplosionerne er ikke umiddelbart klar, skriver nyhedsbureauet AFP, hvis korrespondenter i landet også har hørt eksplosioner.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har sagt til mediet Axios, at han har erklæret kriseberedskab i landet, efter hvad han betegner som Israels forebyggende angreb på Iran.

– Som følge af Israels forebyggende angreb mod Iran forventes der i den nærmeste fremtid et missil- og droneangreb mod Israel og dets civile befolkning, sagde han tidligere på natten.

CNN skriver, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har indkaldt til kabinetsmøde som følge af angrebet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har natten til fredag advaret Iran mod at svare igen på israelske angreb ved at angribe amerikanske militærbaser i regionen.

Han siger videre, at USA ikke er involveret i angrebet.

– Vi er ikke involveret i angrebet på Iran, og vores topprioritet er at beskytte de amerikanske styrker i regionen.

– Israel har meddelt os, at de mener, at denne handling var nødvendig og i selvforsvar, skriver han.

Trump sagde torsdag, at et israelsk angreb på Iran meget vel kunne finde sted, men gentog sit håb om en diplomatisk løsning.

Israel har længe talt om at angribe Iran i et forsøg på at forhindre landet i at udvikle et atomvåben.

Det amerikanske militær planlægger ud fra flere mulige scenarier, herunder at skulle hjælpe med at evakuere amerikanske civile, siger en amerikansk embedsmand til Reuters på betingelse af at være anonym.

USA og Iran har siden april afholdt fem forhandlingsrunder for at få en ny atomaftale på plads. Det er de første drøftelser mellem de to lande på så højt niveau i mange år.

Uroligheder er for fjerde aften i træk blusset op i Nordirland, hvor demonstranter i de seneste dage er gået på gaden i byen Ballymena.

Torsdag har protesterne spredt sig til byen Portadown.

Et vidne fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at demonstranterne har angrebet politibetjente med benzinbomber, sten og fyrværkeri.

Politiet er massivt til stede og er iført skudsikre veste og hjelme. Forud for urolighederne har politiet afspærret flere veje i byen, hvor der bor omkring 30.000 indbyggere.

Demonstranter har efterladt murbrokker i gaderne, ligesom der er blevet sat ild til skraldespande.

Portadown ligger omkring 50 kilometer fra den nordirske hovedstad, Belfast, og omkring 70 kilometer fra Ballymena.

Urolighederne begyndte i Ballymena sent mandag efter en demonstration i byen. Demonstrationen fandt sted i forbindelse med en sag, der skal have fundet sted i byen, og som drejer sig som et seksuelt overgreb.

To teenagedrenge er her blevet sigtet for voldtægtsforsøg mod en teenagepige.

De var mandag for retten, hvor de bad om en rumænsk oversætter, skriver lokale medier. Irsk politi har omtalt urolighederne i Bellymena som racemotiverede.

Også i Ballymena var demonstranter igen torsdag på gaden. Ifølge lokale medier forløb demonstrationerne i byen denne dag uden uroligheder eller sammenstød med politiet.

Paul Frew, der er medlem af byrådet i Ballymena, siger til BBC, at mennesker torsdag samledes på gaden under stort politiopbud, men at demonstrationerne forløb meget roligt.

Han tilføjer, at kraftigt regnvejr så ud til at have holdt mange folk hjemme.

– Forhåbentlig har vi overstået det værste, siger Frew, der er medlem af det nordirske unionistparti DUP.

Ballymena ligger omkring 48 kilometer fra hovedstaden Belfast. Byen har en stor andel af indbyggere, som er migranter.

Reuters

Amerikanerne er splittede i forhold til præsident Donald Trumps beslutning om at indsætte militæret for at håndtere demonstrationerne i Los Angeles.

Det viser en meningsmåling fra nyhedsbureauet Reuters og analyseinstituttet Ipsos.

35 procent af de adspurgte støtter Trumps reaktion på demonstrationerne, heriblandt en trussel, som Trump har fremsagt mod Californiens guvernør, Gavin Newsom.

50 procent støtter den ikke.

Donald Trump har de seneste dage indsat Nationalgarden og marineinfanterister i den californiske storby for at bekæmpe de uroligheder, som demonstrationerne har medført.

Det har medført kritik fra især Demokraterne og Gavin Newsom. Trump har desuden sagt, at han er åben for at anholde Newsom.

Trumps grænsechef, Tom Homan, har senere sagt, at han ikke har nogen intention om at anholde guvernøren.

Demonstranterne protesterer mod Trumps immigrationspolitik.

Omkring 48 procent af respondenterne i meningsmålingen er enige i en udtalelse, der lyder, at præsidenten bør indsætte militæret for at skabe orden i gaderne, når demonstrationerne bliver voldelige.

41 procent er uenige.

Nogle af demonstrationerne har været voldelige, og der har blandt andet været udbrændte biler i gaderne. Demonstrationerne har dog i store træk været fredelige.

Demonstrationerne har spredt sig til andre amerikanske byer, heriblandt New York City, Chicago, Washington D.C. og San Antonio i Texas. Alle byerne har store indvandrerbefolkninger og har tendens til at stemme på Demokraterne frem for Trumps parti, Republikanerne.

Trump lovede i sin valgkamp sidste år at deportere flere migranter, der opholder sig ulovligt i USA.

Meningsmålingen viser, at opbakningen til Trumps indvandringspolitik er konsekvent højere, end den er i forhold til andre emner, heriblandt hans forvaltning af den amerikanske økonomi.

49 procent af de adspurgte siger, at Trump er gået for langt med sine anholdelser af indvandrere. 40 procent mener ikke, at han er gået for langt.

1136 personer deltog i meningsmålingen.

I Los Angeles County er hver tredje indbygger indvandrer.

Israel er forberedt på at angribe Iran i de kommende dage, hvis Iran afviser et amerikansk forslag om at indskrænke landets atomprogram.

Det siger en unavngiven israelsk embedsmand og to unavngivne amerikanske embedsmænd fra Trump-administrationen til The Wall Street Journal.

Den israelske kilde siger videre, at et angreb kan finde sted allerede søndag, medmindre Iran indvilger i at standse produktionen af materiale, der kan bruges til at fremstille en atombombe.

Ifølge embedsmanden har udmeldingerne fra Israel til formål at presse Iran.

Det var i en telefonsamtale, at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, talte med USA’s præsident, Donald Trump, om muligheden for at angribe, siger de to amerikanske embedsmænd til The Wall Street Journal.

Kort efter beordrede Trump amerikansk personale udstationeret i Mellemøsten flyttet på grund af fare.

Trump sagde torsdag til journalister i Det Hvide Hus, at Israel snart kan udføre angreb på iranske atomfaciliteter.

– Jeg vil ikke sige, at det er nært forestående, men det ser ud til, at det er noget, der meget let kunne ske, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Trump har torsdag aften desuden kommenteret sagen på sit sociale medie, Truth Social.

– Vi er fortsat fast besluttede på at finde en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål! Hele min regering har fået instruks om at forhandle med Iran.

– Iran kunne være et fantastisk land, men først må det helt opgive håbet om at anskaffe sig atomvåben, skriver Trump.

Omkring en halv time efter at artiklen fra The Wall Street Journal blev udgivet, har Axios udgivet en artikel.

Mediet skriver, at Trump-administrationen har fortalt Israel, at USA ikke kommer til at være direkte involveret i nogen former for israelske angreb på Irans atomfaciliteter.

Mediet citerer ligesom The Wall Street Journal to amerikanske og en israelsk kilde – alle tre unavngivne.

Kilderne oplyser ikke, om USA vil yde bistand til Israel i form af efterretninger eller logistik.

Avisen skriver videre, at USA næsten helt sikkert vil hjælpe Israel med at forsvare sig mod iransk gengældelse, som USA har gjort under tidligere iranske angreb.

Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, skal søndag afholde sjette runde af forhandlinger med Iran i Oman.

Efter flere dages spekulationer er det nu en realitet. Den danske fodboldtræner Thomas Frank er ny mand i spidsen for Tottenham.

Det bekræfter den engelske klub på sin hjemmeside.

Ifølge engelske medier betaler Tottenham ti millioner pund til Brentford. Det svarer til 88 millioner kroner.

Thomas Frank har i Tottenham underskrevet en kontrakt, der i første omgang kan holde ham på klubbens trænerbænk frem til sommeren 2028.

– I Thomas ansætter vi en af de mest progressive og innovative trænere. Han har dokumenteret succes med spiller- og trupudvikling, og vi ser frem til, at han leder holdet, mens vi forbereder os til den kommende sæson, skriver Tottenham på sin hjemmeside.

Skiftet kommer efter en lang optur for Frank i Brentford.

I december 2016 blev han ansat som assistenttræner i den engelske klub, som på det tidspunkt havde danske Rasmus Ankersen som sportsdirektør.

Thomas Frank blev assistent for Dean Smith, som i oktober 2018 forlod klubben til fordel for et job i Aston Villa. Rasmus Ankersen og den øvrige ledelse havde tillid til Frank, der fik nøglerne til cheftrænerkontoret.

Og det skulle vise sig at være en klog beslutning.

Godt nok fik danskeren en hård indledning, da han i de første ti kampe kun fik én sejr halet i land. Men der var tålmodighed hos ledelsen, og i 2021 rykkede han Brentford op i Premier League.

Siden da har den – efter Premier League-standarder – lille klub fra det vestlige London været en fast bestanddel af den bedste engelske række. Den bedste placering var i 2022/23-sæsonen, hvor Frank førte mandskabet til en niendeplads.

De imponerende præstationer gennem de senere år har gjort, at Frank er blevet nævnt som en mulighed, når storklubber som Chelsea og Manchester United har været på trænerjagt.

Med en tiendeplads i bagagen i den netop overståede sæson var det så Tottenham, der satte kløerne i den danske træner.

Inden Brentford var Frank fra 2013 til 2016 cheftræner i Brøndby. Han har tidligere også været landstræner for flere danske ungdomslandshold.

Alex Padilla, som er demokratisk senator for Californien, er med magt torsdag blevet fjernet fra et pressemøde afholdt af den amerikanske minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem.

Det viser en video offentliggjort af en journalist fra Fox News.

Pressemødet, som blev afholdt i Los Angeles, omhandlede protester i den amerikanske millionby.

– Jeg er senator Alex Padilla. Jeg har spørgsmål til ministeren, siger han, mens mænd skubber ham ud af et rum.

Billederne viser ikke, hvad der er gået forud.

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed skriver på det sociale medie X om episoden, at senator Padilla udførte et “respektløst politisk teater og afbrød et live-pressemøde uden at identificere sig selv”. Ministeriet skriver også, at han bevægede sig hurtigt mod Noem.

– Hr. Padilla blev gentagne gange bedt om at trække sig tilbage og rettede sig ikke efter betjentenes gentagne ordrer. Secret Service troede, at han var en angrebsmand, og betjentene handlede på passende vis, skriver ministeriet.

I en udtalelse siger Padilla efterfølgende ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han blev tvunget ned på jorden og lagt i håndjern efter hændelsen. Han er dog ikke længere tilbageholdt.

Fox News skriver, at Noem og Padilla efterfølgende har holdt et møde om hændelsen.

Forholdet mellem delstaten Californien og den føderale regering er for tiden anspændt.

I Los Angeles, hvor der har været protester mod den føderale regerings immigrationspolitik, har Trump udkommanderet Nationalgarden uden om de lokale myndigheder.

Der er hurtigt kommet politiske reaktioner på hændelsen ved pressemødet.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, skriver på sociale medier, at Padilla er “et af de mest ordentlige mennesker, jeg kender”.

– Det er skandaløst, diktatorisk og skamfuldt. Trump og hans soldater er ude af kontrol. Det må slutte nu, skriver han.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, bliver adskillige gange torsdag i et kongresudvalg spurgt, om USA har en plan for en mulig invasion af Grønland og Panama.

Flere gange kommer Hegseth ikke med et direkte svar.

– Er det forsvarsministeriets politik, at vi er nødt til at være klar til at tage Grønland og Panama med magt om nødvendigt?, spørger demokraten Adam Smith ifølge NBC News, der bringer et videoklip af ordvekslingen.

Hegseth begynder først at tale om kinesisk indflydelse, inden demokraten presser på for et svar.

– Vores job i forsvarsministeriet er at have planer, svarer Hegseth.

Herefter spørger demokraten, om der er planer “for det”.

– Vores job i forsvarsministeriet er at have planer for enhver eventualitet, siger Hegseth.

Smith spørger, om den “eventualitet” også omhandler “dybest set at invadere Danmark”.

Demokraten når ikke at færdiggøre spørgsmålet, inden Hegseth svarer, at man i forsvarsministeriet er forberedt på alle situationer, hvorefter Adam Smith på ny forsøger at få forsvarsministeren til at svare klart på spørgsmålet.

– For at gøre det helt klart – I har, I har planer for at overtage Panama og Grønland med magt om nødvendigt, siger Smith.

Til det svarer den amerikanske forsvarsminister:

– Jeg tror, at det amerikanske folk vil ønske, at Pentagon (forsvarsministeriet, red.) har planer for enhver eventualitet, siger Hegseth.

Senere vender det republikanske kongresmedlem Mike Turner tilbage til udtalelserne fra Hegseth, som er Turners partifælle.

– Jeg ønsker bare at hjælpe dig, fordi folk forsøger at forvrænge betydningen af dine ord. Du bekræfter ikke i dit vidneudsagn i dag, at der i Pentagon findes planer for at invadere eller at tage Grønland med magt, korrekt? Det er ikke dit vidneudsagn i dag?, spørger Mike Turner.

Hertil svarer Hegseth:

– Det, som er mit vidneudsagn, er, at Pentagon har planer for mange forskellige eventualiteter.

På ny spørger Mike Turner om eksistensen af sådanne planer:

– Det er ikke dit vidneudsagn i dag, at der i Pentagon foreligger planer for med magt at tage eller at invadere Grønland, korrekt? For jeg håber godt nok på, at det ikke er dit vidneudsagn.

Den amerikanske forsvarsminister siger så:

– Vi ser frem til at arbejde med Grønland om at sikre, at det er sikret mod alle potentielle trusler.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, som flere gange har udtrykt interesse i at overtage Grønland, har tidligere ikke villet afvise brug af magt.

Torsdagens vidneudsagn blev givet i forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus, hvor Hegseth blandt andet skulle fortælle om budgettet i Pentagon.

Samtidig med, at Novo Nordisk tjener milliarder på at hjælpe mennesker verden over med at smide de overflødige kilo med vægttabsmiddel, udvikler den danske medicinalvirksomhed hele tiden nye præparater.

Et af de store fremtidshåb er stoffet amycretin, der i tidligere studier har vist sig at kunne føre til et betydeligt vægttab efter 36 uger.

Derfor har Novo nu besluttet sig for at igangsætte fase 3 af udviklingen af amycretin med henblik på at opnå godkendelse til behandling af både overvægt og svær overvægt.

– Vi er meget tilfredse med, at tilbagemeldingerne fra godkendelsesmyndighederne har tilladt os at tage indsprøjtet amycretin og i pilleform som vægttabsmiddel videre til fase 3, siger Martin Lange, der er forskningsdirektør hos Novo Nordisk.

Fase 3 er sidste forsøgsfase, når det gælder lægemidler. Forventningen er, at de nye forsøg kan begynde i første kvartal næste år.

Tilbage i slutningen af januar offentliggjorde Novo Nordisk resultaterne af de såkaldte fase 1b/2a-studier af amycretin.

De viste, at patienterne i gennemsnit havde tabt sig 22 procent efter 36 uger på højeste dosis.

Det fik efterfølgende Novo-aktien til at stige 7,1 procent for dagen, efter at den på et tidspunkt endda var oppe med hele 14 procent.

Sideløbende med studierne af amycretin arbejder Novo Nordisk også på at udvikle lægemidlet Cagrisema, som kombinerer semaglutid – det virksomme stof i Wegovy og Ozempic – med det nye stof cagrilintid.

I december viste fase 3-data for cagrisema, at det var muligt at opnå et vægttab på 22,7 procent.

Investorerne havde imidlertid ventet et vægttab på 25 procent, og derfor dykkede aktiekursen betragteligt.

Novo meddelte tirsdag, at man har sat gang i nye fase 3-studier af cagrisema, der skal løbe over 80 uger.

Det forventes, at omkring 600 personer skal deltage i forsøgene.

Oprydningen er i gang efter en olieforurening på vadehavsøen Rømø, der tidligere torsdag fik politiet til at afspærre omkring 20 kilometer strand fra Lakolk og sydpå langs kysten.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor man samtidig fortæller, at man er i gang med at efterforske, hvor olieforureningen stammer fra.

Der er tale om perler af olie med en diameter på mellem én og to centimeter. De ligger i en bræmme på stranden, der er mellem 50 og 100 meter lang.

Fly fra Forsvaret har konstateret, at der ikke ligger mere olie i havet ud for Rømø, men længere sydpå har de tyske myndigheder meldt om lignende fund af olie på øen Sild.

Det ventes, at oprensningen af stranden til vare to dage, og indtil den er færdig, er det forbudt at færdes med køretøjer i området.

Politiet opfordrer også eventuelle besøgende på stranden til at lade olien ligge.

En dommer erklærer dele af domsforhandlingen i en sag mod den tidligere filmproducent Harvey Weinstein for ugyldig på grund af en “ophedet” votering blandt nævningerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Det er de dele af rettergangen, som omhandler en voldtægtsanklage mod Weinstein, der erklæres for ugyldig.

Dagen forinden – onsdag – blev han dømt skyldig i en anklage om seksuelt overgreb, mens han blev frifundet for en anden.

De skyldkendelser står ved magt, skriver nyhedsbureauet AP.

Men uenigheder mellem nævningerne spænder ben for den sidste del af rettergangen. Den del af sagen vil blive genoptaget senere, skriver nyhedsbureauet AFP.

Nævningeformanden klagede onsdag over, at han følte sig mobbet af en anden nævning. Torsdag nægtede han så at fortsætte voteringen.

– Voteringen blev så ophedet, at jeg er forpligtet til at erklære domsforhandlingen for ugyldig vedrørende det ene tiltalepunkt, hvor I ikke nåede til en dom, siger dommer Curtis Farber til nævningerne ifølge AFP.

Det er anden gang, at to af sagerne bliver behandlet i retten. Allerede i februar 2020 blev Weinstein nemlig dømt for voldtægt og seksuelt overgreb og fik 23 års fængsel.

Dommen blev dog omstødt i april sidste år, fordi der under retssagen blev indkaldt vidner, som ifølge appeldomstolen ikke havde været udsat for det, som Weinstein var tiltalt for i sagen.

Weinstein har løbende erklæret sig uskyldig.

På trods af omstødelsen af den tidligere dom er Weinstein forblevet fængslet, fordi han er dømt i en anden voldtægtssag i Californien. I den sag fik han 16 års fængsel.

I årtier var Harvey Weinstein en af de mest magtfulde producere i den amerikanske filmindustri. Han har blandt andet været med til at stifte produktionsselskaberne Miramax og The Weinstein Company.

Han er blevet anklaget for overgreb af en lang række kvinder, siden #MeToo-bevægelsen begyndte at rulle i efteråret 2017.

I Danmark bryster vi os af, at vores nationalflag Dannebrog er mere end 800 år gammelt.

Det færøske flag er i den sammenhæng en årsunge, men alligevel er færingerne ikke mindre stolte af den grund.

Derfor skulle kongeparret i forbindelse med denne uges besøg på Færøerne også et smut forbi kirken i bygden Fámjin på øen Suðoroy.

Her hænger den originale førsteudgave af flaget, som er designet af tre færøske studenter og første gang blev hejst op i en flagstang i Fámjin 22. juni 1919 efter en gudstjeneste.

Flaget, der på færøsk kaldes “Merkið” (på dansk “Mærket”, red.), er inspireret af det norske og islandske flag, fordi færingerne dengang betragter disse to lande som nært beslægtede.

Det blev først officielt anerkendt af Danmark i forbindelse med Anden Verdenskrig, hvor briterne havde brug for at kunne skelne danske og færøske skibe.

Og med Hjemmestyreloven i 1948 blev flagets endegyldigt gjort til Færøernes officielle flag.

Rundturen på øerne fortsætter torsdag med et besøg på en fabrik, der dyrker og producerer tang som fødevare.

Senere samme dag er der festmiddag på Kulturhuset Salt i bygden Tvøroyri, hvor kong Frederik skal holde tale.

Fredag byder på yderligere besøg i blandt andet bygden Eiði, inden turen afsluttes med en reception på kongeskibet “Dannebrog”.

Først var der meldinger om, at ingen havde overlevet et flystyrt torsdag i Indien.

Men flere timer efter det katastrofale styrt bringer en række indiske medier udtalelser fra briten Vishwash Kumar Ramesh, der fortæller, at han overlevede styrtet.

– 30 sekunder efter start var der en høj lyd, og så styrtede flyet. Det hele skete så hurtigt, siger han til Hindustan Times og fortsætter:

– Da jeg rejste mig, var der lig omkring mig. Jeg var bange. Jeg rejste mig op og løb. Der var stykker af flyet omkring mig. Nogen greb fat i mig og satte mig ind i en ambulance og kørte mig på hospitalet.

Han fortæller, at han har skader på bryst, øjne og fødder.

Det britiske medie Sky News bekræfter, at han har overlevet. Mediet har talt med familiemedlemmer til Vishwash Kumar Ramesh. De siger, at han var om bord på flyet, og at de har talt med ham efter ulykken.

Det var et passagerfly fra Air India med mindst 242 personer om bord, der torsdag forulykkede i byen Ahmedabad i det vestlige Indien.

Indledningsvist sagde lokalt politi, at der var formodningen, at alle ombordværende var døde, men senere sagde den lokale politichef G.S. Malik til det indiske nyhedsbureau ANI, at der var fundet en overlevende på plads 11A.

Den person lader til at være Vishwash Kumar Ramesh. Hindustan Times bringer billeder af hans boardingpas med netop sædenummer 11A.

Den overlevende brite siger til mediet, at hans bror Ajay også befandt sig i flyet på en anden række. De to rejste sammen, forklarer Vishwash Kumar Ramesh, som nu ønsker hjælp til at finde ham.

Politi oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at over 290 personer har mistet livet i flystyrtet.

Flyet styrtede ned i et beboelsesområde uden for lufthavnen i byen, og det blev tidligere torsdag meddelt, at der kunne være dræbte både i flyet og på landjorden.

Vestre Landsret har torsdag skærpet straffen væsentligt til en mand, der med kunstig intelligens producerede seksuelt overgrebsmateriale med børn.

Da Retten i Randers behandlede sagen i januar, lød dommen på fængsel i et år og tre måneder.

Men kun de tre måneder skulle afsones. Resten blev gjort betinget.

Torsdag er landsretten nået frem til et markant anderledes resultat. Dommen ændres til ubetinget fængsel i et år og seks måneder, oplyser anklagemyndigheden.

Sagen er blevet omtalt som en af de første om overgrebsmateriale fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens.

Ifølge en specialanklager fra Statsadvokaten i Viborg har landsretten fjernet eventuel tvivl om retstilstanden og har desuden sendt et klart signal.

– Selv om der er tale om AI-genereret materiale, så er der tale om et ganske stort antal billeder, hvor tiltalte har været hovedmand og tjent penge på udbredelse af billederne, der også har meget alvorlig karakter, udtaler specialanklager Emil Stenbygaard.

– Derfor er straffen også blevet ændret i forhold til byrettens dom, og det er jeg meget tilfreds med, fordi overgrebsmateriale i enhver form skal forhindres, siger han.

Den 29-årige mand producerede materialet og solgte det herefter til et stort antal interesserede over hele verden.

Sagen har ført til aktioner udført af politimyndigheder i adskillige lande. 273 købere er blevet identificeret, oplyste politisamarbejdet Europol i februar.

Den unge randrusianer blev dømt for at have fremstillet 36.209 billeder af børn i seksuelle situationer.

Billederne blev derefter udbredt via en abonnementsordning, som indbragte manden 25.000 kroner.

Den 29-årige har i byretten forklaret, at han ikke var klar over, at han havde gjort noget kriminelt, før politiet sparkede døren op til hans lejlighed og anholdt ham.

– Det kan godt være, det ligner et barn på billedet. Men hvis barnet ikke eksisterer i virkeligheden, synes jeg ikke rigtigt, der er et offer, sagde han.

Men landsrettens dom viser altså ifølge anklagemyndigheden, at overgrebsmateriale skabt med kunstig intelligens kan sidestilles med materiale med rigtige overgreb.

Togtrafikken var indstillet i cirka halvanden time torsdag eftermiddag, efter at en person var blevet påkørt af et tog i Brabrand.

Personen, der mistede livet, er en kvinde, oplyser politiet.

Alarmen om påkørslen lød cirka klokken 15.15, og såvel ambulance som politi rykkede ud til Banevænget i Brabrand, har Østjyllands Politi oplyst på det sociale medie X.

Togene holdt stille mellem Aarhus H og Hinnerup, og DSB oplyste, at der fra klokken 16.20 blev indsat busser på strækningen. En halv time senere har politiet meddelt, at der igen kan køre tog på strækningen.