Seneste nyheder

Antallet af væbnede statsbaserede konflikter var sidste år det højeste siden 1946. På tværs af 36 lande var der 61 konflikter.

Det fremgår af en rapport fra Oslos Fredsforskningsinstitut (Prio).

Omkring 129.000 personer mistede livet i forbindelse med krige og konflikter i 2024. Det er cirka samme antal som i 2023.

Krigene i Ukraine og Gaza kostede henholdsvis 76.000 og 26.000 mennesker livet i løbet af 2024, anslår Prio.

De to krige dominerede billedet sidste år – både målt på antallet af ofre og omtale i medierne.

Forskningschef Siri Aas Rustad fra fredsforskningsinstituttet vurderer, at der ikke er tale om en pludselig stigning i antallet af konflikter, men i stedet om en mere grundlæggende udvikling.

– Dette er ikke bare en stigning – det er et strukturelt skifte. Verden er i dag langt mere voldelig og langt mere fragmenteret, end den var for et årti siden, siger hun i en pressemeddelelse.

Fredsforskningsinstituttet påpeger, at der foruden de store krige var en bekymrende spredning af konflikter inden for landegrænser i 2024.

I mere end halvdelen af alle konfliktramte stater var der sidste år to eller flere statsbaserede konflikter på én gang.

At konflikterne var statsbaserede betyder, at de enkelte landes regeringer var involveret. De andre parter var blandt andet transnationale militante og oprørsgrupper.

– Konflikter er ikke længere isolerede. De er lagdelte, transnationale og i stigende grad svære at afslutte, siger Siri Aas Rustad.

Den mest krigsramte region var sidste år Afrika, hvor der blev registreret 28 statsbaserede konflikter. Derefter fulgte Asien med 17 konflikter, Mellemøsten med 10, Europa med 3 og Syd- og Nordamerika med 2.

En massør idømmes otte måneders fængsel, efter at han onsdag tilstod at have voldtaget den samme kvinde to gange ved andet seksuelt forhold end samleje i sin klinik i Lyngby.

Det er blevet afgjort onsdag i Retten i Lyngby.

I retten siger den 49-årige mand, at han har fortrudt, hvad han gjorde, og at han ikke havde “læst rummet”, da han befølte hende på massagebriksen.

På trods af overgrebene bliver han ikke frataget retten til at behandle kvinder og piger i sin klinik.

Overgrebene fandt sted i oktober og november sidste år, da kvinden havde booket en ny type behandling i mandens klinik.

– Hun havde været inde hos mig cirka en uge forinden til sin første session. Her fik hun en god behandling, som hun var meget tilfreds med, siger han i retten.

Han fortæller, at hun bestilte en tid hos ham igen en uge senere, og at det denne gang var en ny type behandling, som han ikke havde udført før.

– Jeg gjorde hende opmærksom på, at det var en anderledes type behandling end den første gang, så hun ville være klar over det på forhånd.

– Det var en behandlingstype, jeg kaldte ”super slow senses-behandling”, og hun var den første kunde, der bestilte den, siger han.

Han tilstår, at han udførte flere seksuelle handlinger.

I øvrigt betegner han det som normal praksis, at man låser døren ind til lokalet, når der er andre massører til stede i klinikken.

Han siger, at der var en underlig energi i rummet, men erkender, at han fejlvurderede situationen.

Sagens dommer har ved dommen lagt vægt på sagens alvor som årsag til, at der ikke kan blive tale om en rabat i straffen på grund af tilståelsen.

Udover de otte måneders fængsel skal han betale 20.000 kroner i erstatning til den forurettede kvinde.

Han er dog ikke blevet frataget retten til at behandle kvinder og piger fremover. Retten vurderer, at han ikke kunne finde på at gøre tilsvarende igen.

Manden har modtaget dommen.

Politiet har rejst tiltale mod en bilist, efter at en 17-årig pige i januar blev påkørt i Roskilde og afgik ved døden.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 47-årige mand er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab og efter færdselslovens bestemmelser om ikke at vise tilstrækkeligt hensyn til færdselssikkerheden.

Ulykken skete om morgenen 6. januar, hvor der var dårligt vejr.

Forbipasserende fandt pigen, der lå livløs på Blågårdsstræde ud for Bondetinget, og politiet blev alarmeret om sagen klokken 08.18.

Den 17-årige blev hastet til hospitalet, hvor hun efter nogle dage døde af sine kvæstelser.

Efter ulykken viste det sig, at pigen var blevet påkørt af den 47-åriges bil på Stændertorvet i Roskilde og trukket efter bilen ned ad Bondetinget, hvor hun til sidst faldt af efter cirka 500 meter.

Bilisten opdagede ikke, at han ramte pigen i det dårlige vejr, eller at hun blev trukket med bilen.

Men efter mediedækning af sagen meldte bilisten sig selv til politiet om eftermiddagen samme dag. Han blev afhørt og derefter løsladt.

Det er på baggrund af politiets efterforskning, at anklagemyndigheden nu har vurderet, at der er grundlag for at rejse en straffesag mod bilisten.

Retssagen bliver behandlet af Retten i Roskilde med start 18. august, oplyser politiet.

En minkavler vidste godt, at pengene ikke var helt rene, da han i 2021 fik lidt over 1,5 millioner kroner i kontanter som betaling for minkskind.

Onsdag formiddag tilstod den 60-årige mand over for en dommer i Retten i Kolding, at han har begået grov hvidvask. Det oplyser specialanklager Jhin Lee fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Straffen lyder på ti måneders fængsel. Det er dog kun to måneder, der er gjort ubetingede og skal afsones. Straffe af den længde kan ofte afsones med fodlænke.

Det var i marts 2021, at minkavleren solgte omkring 6000 minkskind og fik cirka 1.586.000 kroner i kontanter for det.

– Det var en mulighed for at tjene nogle penge, efter at minkerhvervet blev lukket ned, siger anklageren om mandens forklaring.

Det store kontantbeløb skal dog få alarmklokkerne til at ringe. Også selv om han ikke vidste, præcist hvor de kom fra.

– Når han får et større kontantbeløb, så vidste han godt, at de var ikke kommet for noget lovligt, siger Jhin Lee.

Ifølge anklageren kunne manden ikke huske, hvordan aftalen om minkskindene kom i stand.

Ifølge anklageren var prisen på minkskindene lidt lavere, end hvad han formentlig kunne få på en auktion. Men ved at få pengene i kontanter kunne han snige sig uden om skat og moms og dermed få flere penge.

I sagen har retten også konfiskeret 337.000 kroner og 60.000 euro hos manden.

Han har modtaget dommen og vil altså ikke anke til landsretten.

Flere andre minkavlere er tidligere idømt fængselsstraffe i sagen, der kaldes “Operation Bianco”.

Kompleksets hovedperson er en 43-årig kinesisk mand fra Risskov.

I marts blev han idømt fem års fængsel for at have indsmuglet 792 kilo hash og for at have hvidvasket udbyttet fra salget af hash gennem handel med minkskind.

Der er flere tiltalte i sagen, som fortsat venter på at komme for retten.

Fra 2020 til 2024 har udbytteskat bidraget med 180 milliarder kroner til statskassen.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Alene sidste år lød beløbet på 39 milliarder kroner.

Udbytteskat betales af aktionærer, når de får del i et selskabs overskud. Der skal betales 27 procent i skat af beløbet.

Skattereglerne gælder også for udenlandske aktionærer, som investerer i danske selskaber.

Ofte skal de dog betale en lavere skat, hvis Danmark har indgået en såkaldt dobbeltbeskatningsoverenskomst med den udenlandske aktionærs hjemland.

I det tilfælde skal den pågældende aktionær anmode Skattestyrelsen om refusion af udbytteskatten, så de ikke betaler skat i to lande.

Det er de regler, der førte til danmarkshistoriens største svindelsag om udbytteskat. Sagen tog sin begyndelse i 2015 og voksede sig siden større.

Samlet er det formodet, at Danmark er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner.

I slutningen af 2024 kostede det erhvervsmanden Sanjay Shah en dom i byretten på 12 års fængsel at spille en markant rolle i foretagendet.

Sideløbende har der været hundredvis af lignende søgsmål mod andre personer og selskaber i forskellige lande.

Den danske stat har i en årrække arbejdet på at indhente de tabte milliarder. Den seneste opgørelse viser, at 3,8 milliarder kroner er blevet hentet tilbage.

Skattemyndighederne forventer, at det tal kan komme til at stige til op mod 9,5 milliarder kroner.

Jagten på skattekronerne er dog dyr. Udgifterne kan løbe op i 4,3 milliarder kroner.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) er kontrollen af udbytterefusionen blevet styrket ved at tilføre “betydelige ressourcer” til Skattestyrelsens kontrolarbejde.

Det fremgår ikke, hvor mange ressourcer styrelsen har fået til at kontrollere anmodningerne.

Man kan dog se i tallene, at styrelsen løbende har fået mere travlt. I 2020 afsluttede den 5000 sager, mens 40.000 blev afsluttet sidste år.

31 personer meldes onsdag dræbt af israelsk militær ved et nødhjælpscenter i Gaza. Derudover skal omkring 200 være såret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til oplysninger fra Gazas civilforsvar.

Talsmand for civilforsvaret Mahmud Bassal fortæller, at ofrene var på vej til at hente mad i et amerikansk drevet nødhjælpscenter, da de blev ramt af skud affyret af israelske kampvogne og droner.

– Israelske kampvogne affyrede skud adskillige gange, og omkring klokken 05.30 intensiveredes beskydningen samtidig med kraftig beskydning fra droner rettet mod civile, siger han til AFP.

Israels militær har ikke kommenteret anklagen.

Oplysningerne om antallet af dræbte og sårede er heller ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Ifølge Mahmud Bassal begyndte tusindvis af palæstinensere at stimle sammen uden for nødhjælpscentret klokken 02 lokal tid natten til onsdag.

De seneste uger er Israel flere gange blevet beskyldt for at have dræbt palæstinensere ved nødhjælpscentre, der er drevet af den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

GHF har fået kritik af FN og andre nødhjælpsorganisationer for ikke at være neutral og for at gå uden om det normale nødhjælpssystem i Gaza – samt for ikke at være tilstrækkelig forberedt til opgaven i Gaza.

Det arabiske medie Al Jazeera rapporterede tidligere på formiddagen om 25 dræbte og flere end 100 sårede ved et nødhjælpscenter i det centrale Gaza i den såkaldte Netzarim-korridor.

Mediet har talt med Al Hawjeri, en far til seks børn, som var på stedet for at hente nødhjælp, da der blev affyret skud.

– Vi så døden i øjnene for at få noget nødhjælp, men vi blev angrebet og efterladt uden mad.

– Der var ofre over det hele. Situationen er gået fra slem til værre. Vi har slet ikke noget håb, siger Al Hawjeri til Al Jazeera.

I den lange række af sager, hvor unge svenskere er kommet til Danmark for på bestilling at begå farlig kriminalitet, er en teenager onsdag idømt fængsel i otte år.

Retten på Frederiksberg har fundet den tiltalte skyldig i at have forsøgt at dræbe en ung mand, der var på arbejde i smykkeforretningen Calisto på Falkoner Allé i august sidste år.

Offeret blev ramt af ét af de seks skud, der blev affyret. Han blev ramt i ryggen og fik livstruende skader.

Forbrydelsen var arrangeret gennem chat-beskeder, og den dengang 17-årige svenske statsborger var blevet lovet penge for handlingen, fastslår retten.

Den spinkle fyr er i retten iført træningstøj. Han er tydeligvis glad for at se sin storebror, der sidder på tilhørerrækkerne. Efter dommen taler de sammen på arabisk.

Han boede på en institution uden for Malmø, da han under dæknavnet “Mangolassi” gik med til at udføre opgaven i Danmark.

Da han var kommet til Danmark med toget 5. august, fik han udleveret to skydevåben.

Skuddene i forretningen blev affyret klokken 17.40, mens mange mennesker var på gaden.

Allerede efter halvanden time lykkedes det politiet at pågribe teenageren ved Frederiksberg Svømmehal. Her havde han gemt de to våben over en loftsplade på et toilet i et omklædningsrum.

Straffen er en af de hidtil hårdeste i sager, hvor unge svenskere hyres til at begå farlig kriminalitet i Danmark.

I sagen havde anklageren bedt om en straf på fængsel i ti år og seks måneder, og det er nu op til Statsadvokaten i København, om afgørelsen skal ankes til landsretten.

Også den dømte har nu 14 dage til at afgøre, om sagen skal videre i retssystemet.

Ud over fængsel udvises den 18-årige af Danmark og forbydes at rejse hertil igen. Desuden skal han betale godt 36.000 kroner i erstatning til offeret.

Ingen af de personer, der etablerede kontakten og overtalte den unge til at begå forbrydelsen og hjalp med våben, er blevet tiltalt.

Der er blevet fundet en “hjemmelavet bombe” hos den formodede gerningsmand bag tirsdagens skoleskyderi i Østrigs næststørste by.

Det oplyser østrigsk politi ifølge nyhedsbureauerne dpa og AFP.

Ifølge dpa er der tale om en rørbombe, som ikke fungerer. Bomben blev beslaglagt under ransagningen af den formodede gerningsmands hjem.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at politiet også har fundet kasserede planer om et bombeangreb i den mistænktes hjem.

Den 21-årige mand er tidligere elev på gymnasiet i byen Graz, hvor skyderiet fandt sted, skriver AFP. Han tog sit eget liv på skolens toilet efter angrebet.

I alt mistede 11 mennesker livet – inklusive gerningsmanden.

Det østrigske medie Kronen Zeitung skriver, at den 21-årige havde sendt en afskedsvideo til sin mor før angrebet på skolen.

Ifølge politiet indeholdt et afskedsbrev og videoen ingen spor, skriver dpa.

Motivet for skoleskyderiet er derfor fortsat ukendt. De to skydevåben, han brugte, var lovlige. Han var ifølge Reuters bevæbnet med et jagtgevær og en pistol.

Flere medier i Østrig skriver, at den unge mand var mobbeoffer, da han gik på skolen, men det har politiet ikke bekræftet.

Ifølge Kronen Zeitung og Salzburger Nachrichten gik han ind i to klasseværelser og affyrede de dræbende skud. Han gik angiveligt i en af de to klasser.

Politiet har ifølge Reuters oplyst, at ofrene for skyderiet blev fundet både indenfor og uden for skolen – på flere etager. Adskillige mennesker blev også såret under angrebet.

Østrig vil holde tre dages landesorg efter det dødbringende skyderi, der har rystet landet.

Den østrigske kansler, Christian Stocker, har kaldt skyderiet for en “national tragedie”.

Hundredvis af mennesker samledes tirsdag aften på det centrale torv i Graz for at mindes ofrene. Andre lagde blomster og tændte lys uden for gymnasiet.

Østrigs civilbefolkning er tungt bevæbnet. Der er anslået 30 skydevåben per 100 personer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

To biler kørte onsdag morgen frontalt sammen på Slagelse Landevej ved Kalundborg.

Den ene bil blev ført af en 60-årig kvinde, som er afgået ved døden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den anden bil blev ført af en 27-årig mand, som er fløjet til behandling på sygehuset. Politiet har umiddelbart ikke oplysninger om hans tilstand.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 07.57. Der er klokken 09.45 fortsat spærret ved Slagelse Landevej ud for nummer 6, hvor ulykken fandt sted.

En bilinspektør skal foretage undersøgelser på stedet, som skal være med til at klarlægge årsagen til ulykken.

Umiddelbart kan politiet ikke komme med nærmere oplysninger om, hvordan ulykken er sket.

Både kvinden og mandens pårørende er underrettet.

Techmilliardæren Elon Musk fortryder flere af de kritiske opslag om præsident Donald Trump, som han offentliggjorde i sidste uge.

Det skriver Musk på det sociale medie X.

– Jeg fortryder nogle af mine opslag om præsident Donald Trump i sidste uge. De gik for langt, skriver Musk.

Elon Musk stod indtil for nylig i spidsen for Trump-administrationens Departement for Regeringseffektivitet (Doge) og støttede Trump både økonomisk og strategisk i præsidentvalgkampen sidste efterår.

Men efter at Musk forlod Doge, fremsatte han en række kritikpunkter og anklager rettet mod Trump på X.

Blandt andet påstod han i sidste uge, at Trump indgår i dokumenterne i Epstein-sagen – dog uden at fremlægge beviser for påstanden.

Sagen har sit navn efter Jeffrey Epstein, der i 2019 blev anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

To dage efter at opslaget med den alvorlige anklage blev offentliggjort, var det blevet slettet på X.

Ud over at sætte Trump i forbindelse med Epstein-sagen har Musk kritiseret Trumps lovpakke “One Big Beautiful Bill Act”, der blev stemt igennem Repræsentanternes Hus i slutningen af maj.

Han har kaldt loven for “skandaløs” og “en afskyelig vederstyggelighed”, blandt andet fordi den ifølge Musk vil resultere i et stort budgetunderskud.

– Skam jer, jer der stemte for den, skrev Musk på X efter afstemningen i Repræsentanternes Hus.

Lovpakken, som blandt andet forlænger skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode, skal stemmes igennem i Senatet, Kongressens andet kammer, før den kan vedtages.

Elon Musk har desuden skrevet, at Trump bør stilles for en rigsret, at han bør erstattes af vicepræsident JD Vance, og at Trumps toldpolitik fører til recession i USA.

Det fremgår ikke, hvilke opslag som ifølge Elon Musk var over stregen.

I et interview med NBC News sagde Trump lørdag, at han ikke har noget ønske om at reparere sit forhold til Musk, og at han tror, forholdet til Musk er slut.

Dokumentarserien “Den sorte svane” ruller nu på ny ind på Christiansborg.

Onsdag morgen klokken 06.00 udkom nye afsnit af serien, og klokken 12.30 er Folketingets retsordførere indkaldt til møde i Justitsministeriet om sagen.

Det erfarer adskillige medier som Fagbladet Journalisten og B.T.

De nye afsnit af TV 2-serien beretter om en skjult optagelse, hvori politibetjente instruerer kilden Amira Smajic i at lyve under en afhøring.

Det har ifølge medierne fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at ville mødes med Folketingets partier.

Den falske forklaring til politiet skulle angiveligt ske for at beskytte hendes rolle som meddeler.

Sagen handlede om en person tiltalt for bedrageri, der hævdede, at Amira Smajic var medskyldig.

På samme tidspunkt var hun ifølge dokumentaren meddeler for politiets afdeling for særlig kriminalitet, NSK, og en dom ville kunne forstyrre dét arbejde.

På optagelsen kan man høre betjente forklare, at Amira Smajic skal lade som om, at hun ikke kan huske noget fra den pågældende periode, og at hun havde et misbrug.

Advokat Amira Smajic var samtidig også muldvarpe for TV 2 i arbejdet med at lave “Den sorte svane”.

Flere eksperter er dybt chokerede over fremgangsmetoden, hvor Amira Smajic instrueres i at lyve over for politiet.

Politidirektør Lasse Boje fra NSK vil ikke kommentere optagelsen over for TV 2.

Ifølge Lasse Boje er sagen “efterforsket, som den skal”.

Det er ikke alle, der er betrygget af den vurdering.

SF er dybt kritisk over for de informationer, der kommer frem i dokumentaren.

Retsordfører Karina Lorentzen kræver en redegørelse fra justitsministeren.

– Hvis det er rigtigt, at politiet har brugt en meddeler til at spionere mod medier eller instrueret en meddeler i at lyve, så er det jo helt vildt, siger hun til Ekstra Bladet.

En niårig dreng, der mandag eftermiddag blev ramt af en bil i Grenaa, mens han kørte på løbehjul, afgik tirsdag ved døden.

Det oplyser Østjyllands Politi.

– En niårig dreng er tirsdag afgået ved døden som følge af en færdselsulykke, som fandt sted mandag eftermiddag i Grenaa. Ulykken opstod, da den niårige kom kørende på løbehjul og blev ramt af en bil, skriver politiet til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen mandag klokken 13.56.

Drengen kom kørende på løbehjul på Rosenvang ved Rosenbakken, hvor han blev påkørt af en 18-årig bilist.

Efter ulykken blev drengen kørt med ambulance til hospitalet i kritisk tilstand. Tirsdag afgik han ved døden på hospitalet.

Østjyllands Politi har onsdag ikke flere oplysninger til sagen, men henviser til oplysninger udsendt tirsdag.

Her blev det oplyst, at en bilinspektør nu skal være med til at afklare årsagen til ulykken.

– Den 18-årige mand, der førte bilen, er ikke sigtet for at have begået nogen færdselsovertrædelser, og der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at han har begået noget strafbart, skrev politiet i døgnrapporten tirsdag.

Drengens pårørende er underrettet.

Amira Smajic fra dokumentaren “Den sorte svane” har stjålet dybt fortrolige filer og notater fra TV 2 og videregivet dem til politiet.

Det skriver TV 2, som onsdag har offentliggjort nye afsnit af dokumentaren “Den sorte svane”, hvor Amira Smajic medvirker som muldvarp, der skal afsløre kriminelle.

Foruden at være muldvarp i dokumentaren arbejdede Amira Smajic som meddeler for den særlige politienhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), skriver TV 2.

Beskeder viser ifølge TV 2, at Amira Smajic stjal indholdet af en harddisk tilhørende en journalist fra TV 2 og efterfølgende aftalte at mødes med NSK til “harddiskgennemgang”.

Hun fotograferede og sendte også et billede af indholdet af en journalists notesbog til sine kildeførere.

TV 2 skriver, at tv-stationen ikke er bekendt med, at politiet skulle have haft en dommerkendelse.

Ifølge Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, ligner det “en meget grov krænkelse af journalisters ytringsfrihed.”

Og tidligere forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen siger til TV 2, at han “aldrig har set eller hørt om lignende forhold”.

I Dansk Journalistforbund er forperson Allan Boye Thulstrup “rystet” efter at have set afsnittet, hvor politiets spionage mod medier afdækkes:

– At politiet aktivt medvirker og ikke stopper spionage mod medier, er rystende.

– Man kan godt forstå, hvis en kriminel begår kriminalitet, men at politiet på den måde medvirker, opfordrer og billiger det – det er rystende, siger han til fagbladet Journalisten.

Amira Smajic har bekræftet sit samarbejde med NSK over for TV 2, men hun har ikke ønsket at stille op til interview. Hun afviser også at kommentere, hvad hun lavede for TV 2.

NSK’s politidirektør, Lasse Boje, ønsker hverken at be- eller afkræfte et kildeforhold, skriver TV 2. Han vil heller ikke forholde sig til TV 2’s “antagelser og påstande”.

Han kan ikke genkende det billede, som TV 2 tegner af politiets måde at arbejde med kilder på.

Jobannoncer og netværk er de mest anvendte metoder til at få et nyt job på det danske arbejdsmarked.

Det viser en arbejdskraftundersøgelse for første kvartal, som er lavet af Danmarks Statistik.

En tredjedel af de 15-64-årige fik deres nye arbejde via en jobannonce, mens en anden tredjedel fik hjælp af deres netværk.

Derudover er der færre, som får et nyt job gennem kommunen, a-kassen eller jobcentret.

Den danske undersøgelse er en del af en europæisk indsats for at belyse befolkningens relation til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen laves efter ensartede principper, så tallene kan sammenlignes på tværs af europæiske landegrænser.

Hvert kvartal opgøres tendenserne ved hjælp af en stikprøve i befolkningen. 72.000 personer deltager årligt i undersøgelsen.

Nyansatte vil være defineret som personer, der har været i deres nuværende stilling i højst et år.

Særligt i den unge del af befolkningen – det vil sige 15-24-årige – spillede netværket en afgørende rolle i jagten på et nyt job.

43 procent af dem brugte denne metode, viser stikprøven.

– Det kan hænge sammen med, at flere i denne aldersgruppe har kontakt til uddannelsesinstitutioner og praktikpladser, og at en større andel arbejder i fritids- eller deltidsjob, som i nogle tilfælde formidles mere uformelt end fuldtidsstillinger, vurderer Danmarks Statistik.

Derudover viser opgørelsen også, at mænd i højere grad angiver netværket som en af de vigtigste veje mod nyt arbejde.

For 34 procent af dem var netværket årsagen, mens det gjaldt for 29 procent af kvinderne.

Til gengæld finder kvinderne oftere et nyt arbejde via jobannoncer, viser tallene.

For 37 procent af kvinderne, der var nyansatte i første kvartal, var en jobannonce hovedåren til det nye arbejde.

Til sammenligning var det samme tilfældet for 27 procent af mændene.

Politiet i den amerikanske storby Los Angeles har onsdag morgen dansk tid iværksat “masseanholdelser” i den centrale del af byen.

Årsagen er, at adskillige mennesker har brudt udgangsforbuddet, som Los Angeles’ borgmester, Karen Bass, har indført.

Det skriver politiet, Los Angeles Police Department, på det sociale medie X.

– Adskillige grupper samles fortsat på 1st Street mellem Spring og Alameda. Disse grupper tager vi os af, og der bliver iværksat masseanholdelser.

– Udgangsforbuddet gælder, skriver politiet i Los Angeles.

Udgangsforbuddet trådte i kraft tirsdag klokken 20 lokal tid (onsdag klokken 05 dansk tid) og varer indtil klokken 06 lokal tid (klokken 15 dansk tid).

Ifølge CNN har borgmester Karen Bass sagt, at udgangsforbuddet kan komme til at gælde i flere nætter. Dette er dog ikke fastlagt endnu.

Det natlige forbud er blevet indført, efter at den californiske storby i flere dage har været præget af demonstrationer.

Demonstranterne har protesteret mod Trump-administrationens indvandringspolitik og immigrationsmyndigheden ICE’s tilbageholdelser og deportationer af indvandrere.

Protesterne har medført sammenstød mellem demonstranter og betjente. Og ifølge Los Angeles’ borgmester er der begået plyndringer.

Både lørdag, søndag, mandag og tirsdag har politiet foretaget anholdelser i Los Angeles i forbindelse med urolighederne.

Inden udgangsforbuddet trådte i kraft tirsdag aften lokal tid havde politiet anholdt mindst 378 personer.

Som følge af urolighederne besluttede præsident Donald Trump i weekenden, at der skulle indsættes 2000 soldater fra Nationalgarden i Los Angeles.

Det fik efterfølgende Californien til at sagsøge Trump og forsvarsminister Pete Hegseth.

Siden har Trump beordret yderligere 2000 soldater fra Nationalgarden samt 700 marineinfanterister til Los Angeles.

Den danske producent af høreapparater Demant har købt den tyske koncern Kind Group for 700 millioner euro.

Det oplyser Demant i en selskabsmeddelelse onsdag morgen.

Prisen svarer til omkring 5,2 milliarder kroner, hvilket gør opkøbet til det største i Demants historie.

Dermed får det danske selskab yderligere 650 høreklinikker ind i folden. Det bringer det samlede antal op på 4500 klinikker på verdensplan.

Søren Nielsen, der er topchef i Demant, er stolt over at kunne offentliggøre opkøbet.

– Kombinationen af Kinds stærke brand og dokumenterede resultater og Demants avancerede teknologi, globale rækkevidde samt erfaring inden for hørebehandling er et unikt strategisk match, mener han.

– Denne udvidelse af vores aktiviteter inden for hørebehandling i Centraleuropa understøtter vores langsigtede ambitioner om at hjælpe flere mennesker med høretab gennem individuel behandling.

Kind Group blev grundlagt som en familievirksomhed i 1952 og har ifølge Demant siden vokset sig til en af de førende udbydere af hørebehandling i Tyskland.

I dag har koncernen cirka 3000 ansatte.

Ifølge Kind Groups administrerende direktør, Alexander Kind, har man fundet den ideelle partner i Demant for at føre arven videre.

– Vores virksomhed er nu bedre rustet til fremtiden og er i de bedste hænder, siger han.

– Som familie er vi helt og aldeles overbevist om, at de værdier, som vores virksomhed er bygget på, vil fortsætte med at blomstre.

Kind Group og Demant har i forvejen et langt samarbejde, der strækker sig mere end 20 år tilbage.

Det forventes, at Kind Group vil generere en omsætning på 300 millioner euro for Demant i 2026. Det svarer til omkring 2,2 milliarder kroner.

To betjente fra NSK opfordrede Amira Smajic, der hjalp TV 2 med tilblivelsen af dokumentarserien “Den Sorte Svane”, til at lyve, da hun skulle afhøres i en bedragerisag.

Det fortæller TV 2 på baggrund af en skjult lydoptagelse af en samtale mellem Smajic og de to betjente.

Den er optaget i forbindelse med en bedragerisag, hvor en tiltalt har hævdet, at Amira Smajic var medskyldig.

Smajic arbejdede på det tidspunkt ikke kun som såkaldt muldvarp for TV 2, men var samtidig også meddeler for politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Lydoptagelsen dokumenterer, hvordan to betjente fra NSK instruerede Smajic i at sige, at hun ikke kan huske, hvad der foregik i den omtalte bedragerisag.

De opfordrer hende til at hævde, at hun havde et pillemisbrug, og at hendes hukommelse derfor er tåget.

Det fremgår senere, at det præcis var den forklaring, hun afgav, da efterforskere fra netop NSK afhørte hende om hendes rolle i sagen.

Smajic blev ikke tiltalt i bedragerisagen, men dog indkaldt som vidne. Hun nåede dog aldrig at stille sig i vidneskranken, for undervejs i sagen tilstod den anklagede og blev idømt tre års fængsel.

Spørgsmålet er, om sagen ville have fået et andet udfald, hvis Smajic ikke havde fulgt politiets opfordring og løjet om, hvad hun huskede.

Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, kritiserer af samme årsag politiets metoder.

– Vi har et system i Danmark, hvor dommerne er nødt til at have en meget høj grad af tillid til, at den bevisførelse, der bliver fremlagt, ikke er blevet forfalsket, og at der ikke er lagt nogen lodder i vægtskålen, som ikke skal være der, siger Frederik Waage.

Politidirektør Lasse Boje fra NSK ønsker ikke over for TV 2 at kommentere lydoptagelsen eller oplysningen om, at Amira Smajic skulle have været meddeler for NSK. Han hævder dog, at sagen er “efterforsket, som den skal”.

Amira Smajic har selv videregivet information om sit samarbejde med NSK til TV 2 og i en kronik i Politiken 27. maj.

Hun kritiserer TV 2’s offentliggørelse af optagelsen af samtalen med betjentene og hævder, at det er i strid med den aftale, hun har indgået med tv-stationen.

Ulla Pors, der er nyhedsdirektør for TV 2, forsvarer offentliggørelsen med, at Smajic selv er stået offentligt frem og har fortalt om samarbejdet med politiet, og derfor er der ingen grund til at hemmeligholde lydklippet længere.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil “i de kommende måneder” indføre et forbud mod sociale medier for personer under 15 år i Frankrig, hvis ikke der sker fremskridt på EU-plan.

Det fortalte den franske præsident sent tirsdag aften til tv-stationen France 2 ifølge mediet Politico.

– Jeg giver os et par måneder til at få gang i den europæiske indsats. Ellers begynder vi at gøre det i Frankrig. Vi kan ikke vente, sagde Macron til tv-stationen.

Platformene har allerede i dag mulighed for at verificere brugernes alder, skriver Macron desuden i et opslag på det sociale medie X.

– Lad os gøre det, skriver han med henvisning til et forbud.

Grækenland har sammen med Frankrig og Spanien presset på for at få EU til at lægge en begrænsning på, hvor mange minutter de europæiske teenagere dagligt kan bruge på sociale medier.

Tusindvis af især unge mennesker deltog tirsdag aften i en mindehøjtidelighed i Østrig efter et skoleskyderi, hvor 10 personer blev dræbt.

Det skriver BBC.

I byen Graz, hvor skyderiet fandt sted, samlede folk sig i løbet af aftenen foran et springvand, som ligger ved rådhuset. De tændte stearinlys, græd eller stod et øjeblik og bad.

Derefter gik de langsomt frem for at give lys til frivillige, som omhyggeligt placerede lysene på trapperne foran springvandet.

Springvandet, der hedder Ærkebiskop Johann-springvandet, er kendt som hjertet af den gamle bydel i Graz.

Men tirsdag aften blev det et symbol på sorg og solidaritet med ofrene, skriver BBC.

Der er udråbt tre dages landesorg i Østrig som følge af skyderiet, og onsdag klokken 10 vil der blive holdt et minuts stilhed i hele landet til minde om ofrene.

Flagene på præsidentpaladset Hofburg i Wien, hvor præsident Alexander Van der Bellen har sit kontor, vil blive hejst på halv stang.

Skolen, hvor angrebet fandt sted, vil indtil videre holde lukket, har Østrigs undervisningsminister, Christoph Wiederkehr, sagt.

Angrebet fandt sted tirsdag på en skole. Ti personer blev dræbt. Den formodede gerningsperson tog ifølge politiet sit eget liv på et toilet på skolen efter skyderiet.

Desuden er 12 personer såret, lød det under et pressemøde med landets myndigheder.

Den formodede gerningsperson er ifølge myndighederne en 21-årig østrigsk mand, der er tidligere elev på skolen.

Politiet bekræftede over for den fremmødte presse, at den formodede gerningsperson ikke var kendt af politiet før dagens angreb.

Han var bevæbnet med en pistol og et haglgevær under angrebet.

Politiindsatsen i forbindelse med angrebet gik i gang omkring klokken 10 om formiddagen efter de første meldinger om skyderi på skolen.

Både politi og specialenheder var talstærkt til stede.

Omkring klokken 11.30 skrev politiet i en opdatering på X, at situationen var under kontrol.

De fleste af ofrene var elever, skrev det østrigske nyhedsbureau APA tirsdag.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvad politiet mener, at gerningspersonens motiv var.

Når kong Frederik onsdag formiddag går i land på kajen i den færøske hovedstad, Tórshavn, bliver det et gensyn med øgruppen efter syv år.

Kongen besøgte senest Færøerne i 2018 – dengang som kronprins sammen med familien.

Dermed er det tre dage lange besøg, som begynder onsdag, Frederiks første som konge.

Fra onsdag og til og med fredag skal kong Frederik og dronning Mary besøge Tórshavn, Vágur, Fámjin, Tvøroyri og Eiði som led i et rigsfællesskabstogt, der egentlig skulle være gennemført sidste år.

Men på grund af en omfattende og ugelang strejke på Færøerne blev turen aflyst, hvorfor kongeparret kun kom omkring Grønland på togtet.

Da Frederik og Mary besøgte Færøerne i 2018 som kronprinspar, havde de parrets fire børn med.

Det var parrets andet officielle besøg til øgruppen, som de også besøgte i 2005 med dronning Margrethe og prins Henrik.

Den tre dage lange tur begynder onsdag klokken 10 lokal tid, hvor kongen og dronningen går i land på kajen Bursatangi i Tórshavn fra kongeskibet “Dannebrog”.

Den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, der også er vært for besøget, tager imod parret og tager med parret videre til en reception i regeringsbygningerne i den gamle bydel Tinganes.

Herefter følger en række officielle besøg for kongeparret. Det gælder blandt andet et besøg i det færøske parlament, Lagtinget, en officiel modtagelse i Tórshavnar Kommune og en officiel frokost.

Turen går onsdag videre til við Tjarnir, som er en ny multihal for færinger i alle aldre.

Kongen drager videre bagefter til et rehabiliteringscenter, mens dronningen besøger en skole, der arbejder med Mary Fondens program “Fri for mobberi”.

Den første dag bliver afsluttet med en festmiddag, som Aksel V. Johannesen er vært for.

Torsdag skal parret blandt andet besøge tangvirksomheden Tari, et ældrehjem, et produktionsværksted, en kirke, en børnehave og en plantage, hvor der skal plantes et træ.

På sidstedagen, fredag, drager de kongelige til bygden Eið, hvor de skal besøge en billedkunstners atelier, omkring byrådet i bygden og til frokost, inden besøget rundes af.

Som punktum for det tre dage lange besøg afholder kongeparret traditionen tro en reception på kongeskibet fredag.