Seneste nyheder

Tottenham har fundet træneren, der skal forsøge at vende skuden i Premier League-klubben efter fyringen af danske Thomas Frank.

Lørdag oplyser Tottenham på sin hjemmeside, at kroaten Igor Tudor overtager tøjlerne frem til sommer.

Den 47-årige træner var senest ansat hos Serie A-klubben Juventus, der efter syv måneder valgte at fyre kroaten i oktober.

Tidligere har Igor Tudor været træner i andre italienske klubber, herunder Lazio, og franske Marseille.

Dermed er det første gang, at han skal prøve kræfter med engelsk fodbold og Premier League.

Thomas Frank fik sparket tidligere i februar efter otte måneder i cheftrænerstolen.

Afskeden kom efter en række skuffende resultater. Holdet har endnu ikke vundet en kamp i ligaen i 2026 og ligger på en yderst skuffende 16.-plads.

På tværs af turneringer nåede Frank 38 kampe i spidsen for Tottenham. Det blev til 13 sejre, 10 uafgjorte og 15 nederlag.

Igor Tudor får debut som træner i Tottenham, når klubben 22. februar på hjemmebane møder London-rivalen og førerholdet Arsenal i Premier League.

Efter 22 år med Erna Solberg i spidsen har norske Høyre fået en ny partileder.

Lørdag er Ine Eriksen Søreide på et landsmøde blevet valgt til at overtage posten – helt som ventet.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Erna Solberg meddelte tilbage i september, at hun ville træde tilbage som partileder.

Meldingen kom, efter at Høyre få dage inden havde fået en tilslutning på 14,6 procent ved det norske stortingsvalg. Det var den laveste opbakning siden 2006.

Valget af Ine Eriksen Søreide som ny leder var ingen overraskelse, eftersom andre kandidater trak sig, da hun i efteråret meddelte, at hun ønskede at overtage posten.

Lørdag blev Søreide så valgt med stående klapsalver, blomster og et stort kram fra Solberg, skriver NTB.

Da Søreide annoncerede sit kandidatur i efteråret, sagde hun, at med hende som leder skal Høyre igen blive det største parti på højrefløjen.

– Jeg er meget motiveret til både at få Høyre tilbage som det største parti på den borgerlige side, og ikke mindst opbygge et borgerligt regeringssamarbejde, der kan holde stand og bidrage til, at vi kan vinde valg igen, sagde hun til NTB.

Den 49-årige nyvalgte partileder planlægger at følge Erna Solbergs mantra om at sætte mennesker før systemer ifølge nyhedsbureauet.

Hun har også rejst behovet for en ny debat om EU. Den seneste folkeafstemning i Norge var i 1994, hvor et flertal stemte nej til et medlemskab.

– Det, der har gjort EU stærkere, gør det også mere udfordrende for Norge at være udenfor. Fordi skellet mellem medlemmer og ikke-medlemmer bliver større.

– Så bliver det vanskeligere at varetage norske interesser inden for de rammer, vi har nu. Det i sig selv er jo grundlag for en debat, sagde Søreide i efteråret ifølge NTB.

Erna Solberg var Norges statsminister i perioden fra 2013 til 2021. Siden da har Arbeiderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, siddet på statsministerposten.

Storbritannien vil i år indsætte en hangarskibsstyrke i Nordatlanten og Det Høje Nord.

Det har den britiske premierminister, Keir Starmer, meddelt i en tale ved den årlige sikkerhedskonference i München.

Det skriver BBC.

– Jeg kan i dag meddele, at Storbritannien vil indsætte vores hangarskibsstyrke i Nordatlanten og Det Høje Nord, sagde han i talen.

Operationen vil blive gennemført sammen med USA, Canada og andre Nato-allierede, lød det. Starmer uddybede ikke, hvilke andre allierede der er tale om.

I talen sagde han også, at det var et “kraftfuldt signal” (“powerful show”, red.) på Storbritanniens engagement i den euro-atlantiske sikkerhed.

Styrken er Storbritanniens multinationale taskforce, som ledes af den britiske flåde. Tidligere partnere omfatter Canada, Norge og Spanien, fremgår det på flådens hjemmeside.

Meldingen fra Starmer kommer i en tid, hvor der har været et internationalt fokus på Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har udtrykt stærk interesse i at overtage. Det er imidlertid blevet afvist fra både dansk og grønlandsk side.

Fredag havde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, et møde med Rubio, som Frederiksen betegnede som “konstruktivt”.

Lørdag er Keir Starmer efter talen blevet spurgt om, truslen mod Grønland er ovre.

Her svarede Starmer, at han er glad for at se, at spørgsmålet om Grønland er i dialog, og understreger igen, at sikkerhed i Arktis “er virkelig vigtig for os alle”.

Det skriver BBC.

Storbritannien og Norge indgik i december en forsvarspagt til at beskytte kritisk infrastruktur i Nordatlanten.

Aftalen hedder “Lunna House” og har til formål at beskytte kritisk infrastruktur som undersøiske kabler og rørledninger med en flåde bestående af 13 fregatter.

Torsdag blev Nato-landene med støtte fra USA enige om, at sikkerheden i Arktis skal løses gennem Nato-missionen Arctic Sentry.

En mand har fredag aften truet en ekspedient med en cirka 20 centimeter lang kniv og bedt vedkommende om at udlevere kontanterne i kassen i Rema 1000 på Sundvej i Horsens.

Det siger Mathias Møller, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til TV Syd.

Ifølge mediet fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om røveriet klokken 21.24. Røveriet er sket et par minutter inden anmeldelsen.

– Efterfølgende løb han derfra i nordgående retning fra butikken, udtaler vagtchefen.

Han siger derudover, at manden stak af med et større kontantbeløb. Det er uvist, hvor mange penge der er tale om.

Selvom politiet både sendte patruljer og hunde til stedet, er det ikke lykkedes at fange manden endnu.

Derfor søger politiet vidner, der har set noget, før eller efter røveriet fandt sted.

Ifølge TV Syds oplysninger er manden dansktalende, 20-30 år gammel og 170-185 centimeter høj. Han er kraftigt bygget med lys hudfarve og en stor bred næse.

Under røveriet var han maskeret med en sort hue eller halsedisse, hvor kun øjnene var synlige.

Han var iført en sort jakke med et rødt logo, grå hættetrøje, grå joggingbukser og sorte sko. Udover kniven havde han også et Netto-net i hånden.

Politiet kan kontaktes på 114, hvis man har relevante informationer.

Der er stadig et “stærkt transatlantisk bånd mellem Europa og USA”.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har holdt tale ved en sikkerhedskonference i München.

– Marco Rubio siger meget klart, at vi har et stærkt fællesskab, fordi vi baserer os på nogle af de samme værdier.

– Det kommer ikke som nogen overraskelse, at han også siger, at USA forventer stærke allierede, og at Europa derfor må gøre mere for egen sikkerhed, siger Troels Lund Poulsen.

Efter Europas opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om Grønland, handel og forsvarsinvesteringer hæfter Troels Lund Poulsen sig blandt andet ved, at Marco Rubio i talen kalder USA for et “barn af Europa”.

Det skal ses som en understregning af den fælles historie og værdier, som binder USA og Europa sammen:

– Denne uge har vist, at det transatlantiske bånd er vigtig for amerikanerne, siger Troels Lund Poulsen.

Han henviser dermed også til, at Nato-landenes forsvarsministre i denne uge – med opbakning fra USA – blev enige om at oprette missionen Arctic Sentry.

Den er tænkt som Natos langsigtede løsning på sikkerheden i Arktis. Og dermed som svaret på Donald Trumps bekymring for Rusland og Kinas forsøg på at vinde indpas i regionen.

– Det viser, at amerikanerne også vil bruge Nato i den forbindelse, siger Troels Lund Poulsen.

Han er dog forsigtig med at erklære opgøret om Grønland for endegyldigt overstået trods de positive meldinger fra USA i den forløbne uge.

– Spørgsmålet om Grønland er fortsat en besværlig sag, som der nu er skabt et diplomatisk spor til at diskutere. Det er godt, for det er den rigtige måde at gøre det på.

– Og derudover har vi set, at amerikanerne har flyttet sig i forhold til Arktis, hvor de nu anerkender, at Nato skal spille en større rolle. Det er et nybrud, at Nato kommer til at vise større tilstedeværelse i Arktis, siger Troels Lund Poulsen.

Den udvikling understreger, at Europa skal passe på med at opgive forholdet til USA i frustration over de hårde opgør med Trump, mener Troels Lund Poulsen.

– Det viser, at hele den diskussion om, hvorvidt det transatlantiske bånd er sprængt i stumper og stykker, heldigvis ikke er rigtig.

– Det betyder ikke, at vi ikke står over for store udfordringer, og at verden ikke forandrer sig. Men jeg glæder mig over, at det ikke bare er sort i sort. Det er meget mere nuanceret. Det viser Rubios tale, siger Troels Lund Poulsen.

Spørgsmål: Føler du dig tryg ved, at Nato-alliancen består, og at vi forsat kan regne med USA i forhold til Natos artikel fem?

– Ja, det gør jeg. Men det kræver, at vi i Europa gør mere. Og at vi gør det hurtigere, end vi har været i stand til.

– Vi skal vise amerikanerne, at den hurtige oprustning ikke kun er noget, vi taler om, men også noget, vi leverer.

Spørgsmål: Men Danmark bruger allerede de 3,5 procent af bruttonationalprodukt på forsvar, som Nato-landene aftalte i Haag. Er der nok anerkendelse af det i Rubios tale?

– Det synes jeg, der var anerkendelse af i Bruxelles den anden dag, hvor Natos generalsekretær, Mark Rutte, giver en klar og uforbeholden ros til Danmark. Vi har formået at gå fra 1,4 procent i 2022 til nu at komme op på de 3,5 procent med bred opbakning fra det danske Folketing.

– Men det er ikke nok, at Danmark gør det. Det skal andre også gøre. Det er det wakeup-call, der nu bliver givet, siger Troels Lund Poulsen.

– Europa skal blive mere uafhængigt. Der er ikke noget andet valg.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin tale ved sikkerhedskonferencen i München lørdag.

– Vi skal være uafhængige i alle dimensioner, der påvirker vores sikkerhed og velstand.

– Det er forsvar og energi, økonomi og handel, råmaterialer og digitalisering, siger von der Leyen.

Uafhængighed er dog ikke det samme som, at Europa vil kappe det transatlantiske bånd til USA, siger von der Leyen.

– Nogle vil sige, at uafhængighed går imod vores transatlantiske forhold. Men det modsatte er sandt.

– Et stærkere Europa er en stærkere partner for USA, og det giver en stærkere transatlantisk alliance, siger von der Leyen.

Talen kommer umiddelbart efter, at USA’ udenrigsminister, Marco Rubio, i sin tale ved konferencen fastslog, at USA og Europa “hører sammen”.

Efter Trumps hårde opgør med Europa om Grønland, handel og forsvarsinvesteringer lagde Rubio dermed op til en genopbygning af forholdet.

Rubio fastslog dog samtidig, at Europa bliver nødt til at vågne op og få styr på eget forsvar og økonomi og stoppe massemigrationen, så Vesten kan stå stærkt i et nyt århundrede præget af velstand.

Fredag erkendte Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at Europa var kommet tilbage “efter en lang ferie”.

Også von der Leyen erkender i sin tale, at Europa i mange år ikke leverede det, man skulle på forsvar.

– Den ukomfortable sandhed over flere årtier er, at Europas sikkerhed ikke blev set som vores primære ansvar, siger tyske von der Leyen.

Hun erkender dermed, at skiftende amerikanske præsidenter har haft ret i deres kritik af Europa for at udlicitere Europas forsvar til USA.

Helt tilbage i 1951 advarede Natos daværende Supreme Allied Commander Europe, den senere amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower om, at Nato-projektet ville slå fejl, hvis USA skulle fastholde sine styrker i mere end ti år i Europa.

I 2025 – 80 år efter Anden Verdenskrigs afslutning – havde USA dog fortsat omkring 80.000 soldater i et Europa, der også fortsat er afhængig af det amerikanske atomforsvar.

Nu er Europa dog hastigt ved at opruste for at indfri Nato-målet fra Haag-topmødet sidste år om at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Et mål, som Danmark allerede nu indfrir.

– Det er fundamentalt ved at ændre sig. Europa skal påtage sig sit ansvar, siger von der Leyen om udviklingen.

Hun lader dog mellem linjerne forstå, at USA’s præsident, Donald Trump, er gået unødvendigt langt og har skadet samarbejdet med sine forsøg på at få Europa til at vågne op.

– Jeg anerkender, at det har taget en del chokterapi. Nogle linjer er blevet krydset, som man ikke kan gå tilbage på, siger von der Leyen.

Borgere kan fremover forvente op til 38 minutters strømafbrydelse om året i gennemsnit. Det er en stigning på to minutter i forhold til det hidtidige mål på 36 minutter og svarer til en stigning på fem procent.

Det fremgår af et nyt planlægningsmål for elforsyningssikkerheden, som forsyningsminister Lars Aagaard (M) har fastsat efter anbefaling fra Energinet.

Med justeringen vil der være strøm i kontakten 99,993 procent af tiden. Ifølge ministeren er elforsyningssikkerheden i Danmark fortsat blandt verdens højeste.

– Selv om vi justerer planlægningsmålet en smule, så vil vi også i fremtiden ligge utrolig højt. Danskerne skal kunne stole på, at der er strøm i kontakten både i dag og i fremtiden, siger klima-, energi- og forsyningsministeren.

I 2024 oplevede den gennemsnitlige elforbruger 27 minutters afbrud. Det er et niveau, der ligger over gennemsnittet for de seneste ti år. Det skyldes især flere vejrrelaterede hændelser, som de senere år har trukket afbrudstiden op.

Det stigende antal afbrudsminutter i eldistributionsnettet skyldes dels den øgede elektrificering af samfundet, og dels at et stort antal komponenter bliver gamle på samme tid.

Forbruget af el er steget markant dels på grund af den grønne omstilling og har overhalet udbygningen, som er presset af lange leveringstider, flaskehalse, sagsbehandling og lokal modstand.

Energinet og netselskaberne har sat gang i investeringer for milliarder af kroner, men branchen advarer om, at netudbygningen risikerer at blive den største flaskehals for den grønne omstilling og for nye investeringer i Danmark.

– Jeg holder skarpt øje med situationen, og regeringen er i fuld gang med at se på tiltag, der kan holde Danmark i en førerposition i verden, siger Lars Aagaard i pressemeddelelsen.

Regeringen har sat tiltag i gang for at kunne fastholde, at borgerne også i fremtiden vil have meget få minutter om året uden strøm i kontakten.

Blandt andet er der sat gang i forarbejdet til en mekanisme, der fungerer ved at levere elkapacitet eller nedregulere i knaphedssituationer.

Branchen er indkaldt til et samlet møde for at høre deres syn på både problemer og løsninger i forhold til udbygning af elnettet.

USA er usikker på, om Rusland er alvorlig omkring at få afsluttet krigen i Ukraine.

Sådan lyder det lørdag fra den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, der deltager i en sikkerhedskonference i München.

– Vi ved ikke, om russerne mener det alvorligt med at afslutte krigen. De siger, de er.

– Vi vil fortsætte med at teste det, siger han ifølge Reuters, efter at han lørdag har holdt tale på konferencen.

Krigen i Ukraine har stået på i flere år og begyndte, da Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

USA’s regering og præsident Donald Trump har i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

Samtidig har både den ukrainske regering og dens europæiske allierede flere gange tidligere understreget, at der ikke kan laves en fredsaftale uden inddragelse af Ukraine og Europa.

Lørdag har Marco Rubio holdt en længere tale ved sikkerhedskonferencen. Her lød det blandt andet, at USA og Europa hører sammen.

– Vi ønsker et stærkt Europa. Vi tror på, at Europa skal overleve, sagde udenrigsministeren i talen.

Når Rubio rejser fra München, sætter han kurs mod Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han skal mødes med premierminister Viktor Orbán.

Orbán anses for EU’s mest prorussiske leder.

Rubio skal efter planen mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i München lørdag. Det har en amerikansk embedsmand oplyst til Reuters.

Lørdag formiddag deltager Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en debat med blandt andre Natos generalsekretær, Mark Rutte, om støtte til Ukraine.

En lang række stats- og regeringschefer deltager i sikkerhedskonferencen, der varer til og med søndag.

Det er i år den 62. udgave af den årlige samling, der finder sted på et hotel i München.

USA og Europa hører sammen. Og USA ønsker et stærkt Europa.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i en tale ved sikkerhedskonferencen i München.

Dermed lægger den amerikanske udenrigsminister op til en genopbygning af den transatlantiske alliance efter det hårde opgør om Grønland.

– USA og Europa hører sammen.

– Vores skæbne vil altid hænge sammen. For vi ved, at Europas skæbne aldrig vil være ligegyldig for USA, siger Marco Rubio.

I talen slår han fast, at det var Nato-alliancen og samarbejdet mellem USA og Europa, som førte til sejr i Den Kolde Krig og Berlinmurens fald.

Men sejren førte ifølge Rubio til en “farlig periode”, hvor Vesten troede, at alle nationer ville følge den regelbaserede verdensorden og føre fair frihandel.

Det skete ikke, mener Rubio.

Han ser i stedet en periode fra 1990’erne og frem, hvor Vesten naivt åbnede for frihandel med lande som Kina, der via statsstøtte udkonkurrerede vestlige virksomheder.

Samtidig åbnede Europa ifølge Rubio for “destabiliserende” massemigration, der sætter spørgsmålstegn ved vestlig kultur.

Samtidig nedrustede de europæiske lande i tro på, at andre lande ville følge de internationale regler.

Nu skal Vesten genopbygge sig selv – det er den alliance med Europa, som USA’s præsident, Donald Trump, ønsker at indgå:

– Når USA’s præsident er så direkte over for sine europæiske allierede, så er det, fordi han ønsker et stærkt Europa.

– USA vil stå i spidsen for et nyt århundrede præget af velstand. Og vi vil igen gøre det med jer, vores ældste venner og allierede, siger Marco Rubio.

Han fastslog dog samtidig, at USA er “parate til at gå den vej alene”, hvis Europa ikke vil med.

– Men vi foretrækker at gå den med jer, vores venner i Europa, siger Rubio.

Talen kommer efter en række voldsomme opgør om Grønland, handel og europæisk oprustning i Trumps første år som præsident.

Især opgøret om Grønland fik flere europæiske ledere til at stille spørgsmålstegn ved, om Trump reelt var ved at opgive Nato-alliancen og nedrive den regelbaserede verdensorden.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde fredag, at vi står i en ny “verdensuorden”, mens Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, direkte sagde, at den internationale orden ikke eksisterer længere.

Den analyse deler Rubio. Men det sker fra en helt anden vinkel:

– Den internationale verdensorden virker ikke. Den forhindrede ikke krigen i Ukraine. Den stoppede ikke Irans atomprogram – det gjorde bomber fra amerikanske B52-fly.

– I en perfekt verden ville de spørgsmål blive løst af diplomater. Men vi lever ikke i en perfekt verden. Vi kan ikke følge regler, som diktatorer rutinemæssigt overtræder, siger Marco Rubio.

Derfor bliver USA og Europa ifølge Rubio i stedet nødt til at opbygge egne forsvar, styrke økonomierne og gøre sig uafhængig af Kina, når det gælder teknologi og råstoffer.

– Vi søger ikke at separere os fra Europa. Vi ønsker at genopbygge en gammel alliance og styrke Vesten.

– Vi har i Vesten arvet et samfund, som er distinkt og værdifuldt. Vi skal efterlade det stoltere og stærkere til vores børn, siger Marco Rubio.

Han undlod i talen at nævne Grønland, hvilket kan være tegn på, at USA er ved at nedtone konflikten, efter Trump i januar til sidst udelukkede, at USA vil tage Grønland med magt.

Torsdag blev Nato-landene med støtte fra USA enige om, at sikkerheden i Arktis skal løses gennem Nato-missionen Arctic Sentry.

Fredag havde statsminister Mette Frederiksen og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, desuden et møde med Rubio, som Mette Frederiksen betegnede som “konstruktivt”.

Nu fortsætter forhandlingerne med USA om grønlandsspørgsmålet på diplomatisk plan.

Det sker i den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, på et møde i Washington i januar.

Der er stor sandsynlighed for, at lørdag bliver et såkaldt isdøgn, hvor der ikke bliver målt temperaturer over frysepunktet i 24 timer.

Det vurderer vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mette Wagner.

– Der er stor sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre. Men lokalt kan vi måske godt nå over frysepunktet, siger hun.

Natten til lørdag har været den koldeste nat i februar i år. Der er blevet målt ned til minus 13 grader, hvilket er den laveste målte temperatur denne måned.

Det er særligt i det midt- og sydøstjyske, at temperaturerne har været langt nede.

Den højeste temperatur, der er blevet målt i lørdagsdøgnet indtil videre lørdag klokken 08.41, er 0,6 frostgrader, siger Mette Wagner.

Hele weekenden forventes overordnet set at blive kold, men også forholdsvis rolig med mild vind og pletvis sol.

Både lørdag og søndag vil dagtemperaturerne ligge mellem frysepunktet og tre graders frost.

– I morgen (søndag, red.) skal vi også fryse og have godt med tøj på. Men vi skal nyde det med al det sne, der er derude, og at vinden ikke er så slem i dag (lørdag, red.), siger Mette Wagner.

Der ventes ikke at komme betydelige mængder nedbør i weekenden. Ifølge DMI’s prognoser kan der dog mellem lørdag og søndag forekomme snebyger i den nordvestlige del af landet.

– Men det er ikke det store, og det klarer pænt op natten til søndag, siger Mette Wagner.

Bornholm er et af de steder i landet, hvor sneen inden weekenden lagde sig som en tung dyne.

Det resulterede i kraftig snefygning og sneglatte veje på hele øen fredag.

Men lørdag morgen er de større veje farbare, oplyser Bornholms Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De mindre veje er dog fortsat svært fremkommelige, og de forventes ikke at blive ryddet lørdag eller søndag.

Bornholms Politi opfordrer til at køre forsigtigt og efter forholdene.

Bygherren på Søndre Palæ i Ryesgade i Aarhus har oplyst til Aarhus Kommune, at containerne, der hidtil har afskåret biltrafikken på Sønder Allé, nu bliver fjernet.

Containerne blev stillet op efter et bygningskollaps i april sidste år.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse fredag.

Al materiel forventes at være væk i løbet af uge 8. I forbindelse med at containerne og øvrigt materiel skal fjernes i uge 8, vil Sønder Allé i perioder være totalspærret, når arbejdet kræver det.

– Det er nu endelig lykkedes at få fjernet containerne, så vi kan få trafikken tilbage til normal. Jeg er glad for, at vi er kommet igennem forløbet uden, at nogen er kommet til skade, udtaler Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

3. april 2025 brød flere etager sammen på Søndre Palæ, da man var i gang en renovere ejendommen indvendigt. Det skete, fordi man ved en fejl kom til at fjerne en bærende søjle under renoveringen.

Personerne, der opholdt sig i bygningen, måtte evakueres ud af vinduer, mens bygningen var ved at kollapse. Ingen personer kom til skade.

Siden april har stablede containere derfor fyldt det meste af Reginakrydset lige nedenfor ejendommen og afskåret biltrafikken fra Sønder Allé for at stabilisere ejendommen og sikre, at den ikke styrtede yderligere sammen.

Busser har ikke kunnet køre ad den normale rute, og bilister har skullet køre via Banegårdspladsen. Fodgængere i Ryesgade har samtidig haft en smal passage gennem krydset.

Aarhus Kommune fortæller, at den normale trafik på Sønder Allé forventes at blive genoptaget i uge 9. Hvis arbejdet afsluttes før tid, bliver vejen genåbnet tilsvarende tidligere.

Fodgængere kan passere som hidtil i hele perioden.

Den fungerende leder i Bangladesh, Muhammad Yunus, ønsker lørdag Tarique Rahman tillykke med det, som Yunus kalder en jordskredssejr til Rahmans parti, Bangladesh Nationalist Party (BNP).

Det sker i en erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Yunus vil Tarique Rahman “hjælpe med at lede landet mod stabilitet, inklusion og udvikling”.

Den 85-årige nobelprismodtager Muhammad Yunus har ledet Bangladesh siden et oprør i august 2024.

Her blev den mangeårige premierminister Sheikh Hasina væltet efter en række demonstrationer, der var drevet af unge studerende i landet.

Torsdag var der parlamentsvalg i Bangladesh, og fredag meldte landets valgkommission, at BNP vandt med et flertal på mere end to tredjedele af pladserne i parlamentet.

Resultatet kører ifølge nyhedsbureauet Reuters partileder Tarique Rahman i stilling som landets næste premierminister.

Lørdag har også det største oppositionsparti i Bangladesh, det islamistiske Jamaat-e-Islami, ifølge AFP kommenteret valgresultatet.

Det accepterer det overordnede resultat, lyder det.

Fredag sagde Shafiqur Rahman, som står i spidsen for partiet, ellers, at han ville søge retfærdighed hos valgkommissionen, mens partiet hævdede, at valget var præget af uoverensstemmelser og manipulation.

– På enhver ægte demokratisk rejse er den sande prøve i lederskab ikke kun, hvordan vi fører kampagne, men hvordan vi reagerer på folkets dom, siger Shafiqur Rahman lørdag ifølge AFP.

– Vi anerkender det samlede resultat og respekterer retsstatsprincippet.

BNP og partiets allierede har fået 212 ud af 299 pladser. Alliancen bag Jamaat-e-Islami har fået 77 pladser.

Shafiqur Rahman bekræfter, at partiet vil være repræsenteret i parlamentet.

– Vi vil fungere som en årvågen, principfast og fredelig opposition og holde regeringen ansvarlig, siger han.

– Vores engagement i principfast og fredelig politik forbliver urokkeligt.

Det Hvide Hus i USA har natten til lørdag delt et billede, der tilsyneladende forestiller et valentinskort med et kort over Grønland indrammet af et hjerte.

Det sker i et opslag på Det Hvide Hus’ X-profil.

– Det er tid til, at vi definerer vores situationship, står der på kortet, der er lyslilla.

Under kortet over Grønland står der “til” og “fra”. Felterne er dog tomme.

Et “situationship” er et romantisk eller seksuelt forhold mellem to personer, der dog ikke er kærester.

USA’s præsident, Donald Trump, nævnte fredag Grønland, da han talte med pressen foran Det Hvide Hus.

– Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi kommer rigtig godt ud af det med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland, lød det fra præsidenten.

Trump har flere gange sagt, at USA har brug for at få ejerskab over Grønland.

Det er valentinsdag lørdag den 14. februar.

Det Hvide Hus deler i opslaget i alt fire billeder.

Blandt dem er et rødt billede, der umiddelbart også ligner et valentinskort.

– Du har taget mit hjerte til fange, står der.

På kortet er et billede af Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange. Han blev afsat af USA’s militær i begyndelsen af året.

Det er det samme billede, som Trump umiddelbart efter tilfangetagelsen af Maduro delte på sit eget sociale medie, Truth Social.

Billedet viser Maduro om bord på det amerikanske militærskib “Iwo Jima”. Han er iført et gråt joggingsæt med bind for øjnene. Han har også høreværn på og holder en flaske vand.

Et tredje billede delt af Det Hvide Hus viser Trump fremvise en underskrevet bekendtgørelse i Det Ovale Værelse.

– Bekendtgørelse nummer 4547, du er min “valentine”, står der.

Et fjerde kort viser den demokratiske senator Chris Van Hollen, der i begyndelsen af april sidste år mødtes med Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt var blevet deporteret fra USA til El Salvador måneden forinden.

De to er indrammet af et hjerte.

– Min kærlighed til dig er lige så stor som Demokraternes kærlighed til ulovlige indvandrere, lyder det på kortet, der er blåt.

– Jeg ville flyve 1527 mil (2400 kilometer, red.) for at få en drink med dig!

Det henviser tilsyneladende til, at Chris Van Hollen rejste til El Salvador.

Canadas premierminister, Mark Carney, meddelte fredag sørgende indbyggere i byen Tumbler Ridge, at canadierne altid vil stå ved deres side.

Det skete ved en gudstjeneste til minde for ofrene for et nyligt masseskyderi, der var et af de værste, som landet har haft, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tumbler Ridge er en afsidesliggende by i provinsen British Columbia. Sammen med oppositionsledere og embedsmænd i provinsen rejste Carney til byen for at vise støtte til indbyggerne.

Skyderiet fandt sted tirsdag, hvor en bevæbnet teenager dræbte otte personer, inden hun tog sit eget liv.

– Når I vågner i morgen, og verden føles umulig, så vid, at millioner af canadiere står ved jeres side, lød det fra den canadiske premierminister.

Den 18-årige Jesse Van Rootselaar havde haft en række psykiske problemer, og dræbte først sin mor og stedbror i deres hjem. Bagefter skød hun en lærer og fem elever på sin tidligere skole i Tumbler Ridge, hvor der bor omkring 2400 indbyggere, har politiet oplyst.

Jesse Van Rootselaar var ifølge politiet født som dreng, men begyndte for seks år siden at identificere sig som kvinde. Hun begik efter drabene selvmord.

Vicekommissær Dwayne McDonald fra polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP) har sagt, at Van Rootselaar ikke havde nogen bestemte personer på skolen som mål.

– Denne mistænkte var, i mangel af bedre ord, på jagt. De var forberedt og gik efter alt og alle, de kunne komme i kontakt med, sagde han tidligere på et pressemøde.

Tirsdagens skyderi var et af de værste i Canadas historie. Det dødeligste fandt sted i april 2020, da en 51-årig mand dræbte 22 mennesker i Nova Scotia, inden politiet skød ham.

Ifølge Reuters har de pårørende til ofrene for masseskyderiet bedt om, at deres privatliv bliver respekteret af medierne og offentligheden.

Ofrene er af politiet blevet identificeret som den 12-årige Abel Mwansa, den 13-årige Ezekiel Schofield, den 12-årige Kylie Smith, den 12-årige Zoey Benoit, den 12-årige Ticaria Lampert og den 39-årige lærer Shannda Aviugana-Durand.

USA’s militær dræbte fredag tre personer i et angreb på et formodet narkoskib i Caribien.

Det oplyser det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

– Efterretningstjenester bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkohandelsruter i Caribien og var involveret i narkotikahandel. Tre narkoterrorister blev dræbt under aktionen.

– Ingen amerikanske soldater blev såret, lyder det.

Det bringer antallet af dræbte i USA’s indsats mod skibe, der menes at fragte narkotika, op på mindst 133. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte at angribe påståede narkoskibe i begyndelsen af september og hævder, at den er i krig med det, som den har omtalt som narkoterrorister, der opererer fra Venezuela.

Siden er der blevet udført adskillige angreb.

Trump-administrationen har ikke fremvist nogen definitive beviser på, at skibene er involveret i narkosmugling, hvilket har udløst en debat om lovligheden af angrebene.

Siden september har angrebene spredt sig fra Caribien til Stillehavet.

To personer er dræbt, og fem andre er såret i et ukrainsk missilangreb i den russiske by Belgorod.

Det siger guvernøren i regionen Belgorod, Vjatjeslav Gladkov, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Belgorod grænser op til Ukraine.

Guvernøren udtaler sig i en video delt på beskedtjenesten Telegram, hvor han siger, at de ramte personer var del af en indsats, der arbejder på at genoprette beskadigede varme- og elnet i byen.

Arbejdet vil blive genoptaget lørdag, fordi det er for farligt at udføre om natten, siger guvernøren.

Gladkov udtalte tidligere, at angrebet forårsagede alvorlige skader på energifaciliteterne, og at elektricitet, varme og vand blev afbrudt. Tre boligbyggerier i byen blev desuden beskadiget, lød det.

Telegram-kanalen Shot, som er en uofficiel kilde kendt for sine kilder i Ruslands sikkerhedsmyndigheder, har rapporteret, at indbyggere i Belgorod kunne høre en række kraftige eksplosioner i byen, og at luftforsvaret var aktivt.

Belgorod ligger cirka 40 kilometer fra grænsen. Byen har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker.

Torsdag meldte Vjatjeslav Gladkov, at flere end 220.000 indbyggere i regionen var ramt af strømnedbrud og derfor ikke havde adgang til elektricitet, efter at et ukrainsk angreb havde forårsaget afbrydelser fra en transformerstation.

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at han vil gå efter at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget i november – uanset om Kongressen godkender det eller ej.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

– Ingen vælgeridentifikation er endnu mere sindssygt og latterligt end mænd, der spiller i kvindesport, åbne grænser eller transkønnede for alle, skriver han.

– Hvis vi ikke kan få det igennem Kongressen, er der juridiske grunde til, at denne form for svindel ikke er tilladt. Jeg vil snart fremlægge dem i form af en præsidentordre.

Den republikanske præsident støtter et lovforslag, som er blevet godkendt i Repræsentanternes Hus, der er Kongressens ene kammer.

Lovforslaget vil kræve dokumentation for statsborgerskab, når man afgiver sin stemme til valget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters forventes lovforslaget dog ikke at blive godkendt i Senatet, som er Kongressens andet kammer.

Et lignende forslag er tidligere blevet vedtaget to gange i Repræsentanternes Hus – i april sidste år og i 2024 – men blev begge gange punkteret i Senatet.

Forslagene var dengang drevet af Trumps falske påstande om, at han tabte præsidentvalget i 2020 på grund af omfattende valgfusk.

Der er ingen beviser for dette.

Ifølge nyhedsbureauet AFP mener kritikere af lovforslaget om krav om vælgeridentifikation, at det vil afholde millioner af stemmeberettigede borgere fra at stemme, fordi de hverken har et pas eller en trykt udgave af deres fødselsattest.

En analyse fra tænketanken Brennan Center for Justice har tidligere vist, at mere end 21 millioner amerikanere ikke har let adgang til sådanne dokumenter.

Det er ifølge både Reuters og AFP uklart, præcist hvordan Trump juridisk vil gennemtvinge et nationalt krav om vælger-ID.

Ifølge den amerikanske forfatning er det delstatsregeringerne, der har ansvaret for valgprocessen og ikke den føderale regering. De fleste steder afvikles valgene af amts- og lokale myndigheder.

USA’s immigrationsmyndigheder har planer om at øge antallet af immigranter, de har plads til at tilbageholde, markant inden udgangen af 2026.

Der er således blevet afsat 38 milliarder dollar – 239 milliarder kroner – til at etablere og renovere detentionscentre i landet.

Det fremgår af regeringsdokumenter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Detentionscentre bruges til at huse migranter, der er blevet tilbageholdt.

Ifølge dokumenterne vil kapaciteten i immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcements (ICE) blive øget til 92.600 sengepladser.

Myndigheden forventer samtidig en stigning i antallet af aktioner og anholdelser i 2026.

Med den amerikanske præsident, republikanske Donald Trump, i spidsen, fører USA’s regering en omstridt kampagne med masseudvisninger af immigranter i landet.

Ifølge AFP har administrationen gradvist udvidet kapaciteten i detentionscentrene, hvor den arbejder hen mod et mål om at have plads til 100.000 personer.

Ifølge et dokument, der har navnet “ICE Detention Reengineering Initiative”, som kan oversættes til “ICE-initiativet for omstrukturering af detentionssystemet”, vil ICE købe og renovere otte store detentionscentre inden udgangen af regnskabsåret.

Samtidig vil det etablere 16 andre centre, der i dokumentet kaldes for ekspeditionssteder.

Myndigheden vil desuden købe 10 eksisterende centre, hvor ICE allerede opererer, og som ikke skal renoveres.

De 38 milliarder dollar vil blive taget fra midler, der er tilgængelige gennem Trumps budgetlov, som blev vedtaget sidste år.

Der var omkring 40.000 personer i forvaring hos ICE, da Donald Trump tiltrådte i januar 2025. Det tal er siden steget, mens der har været meldinger om overbelægning på centrene.

Amerikanske myndigheder har oplyst, at der var 73.000 personer i forvaring i midten af januar.

Ifølge regeringsdokumenterne vil de store detentionscentre kunne rumme mellem 7000 og 10.000 personer, mens de mindre vil kunne huse mellem 1000 og 1500.

ICE planlægger at have de nye detentionscentre klar inden 30. november, lyder det.

To sæt diplomatiske forhandlinger om henholdsvis Ukraine og Iran skal finde sted tirsdag i Genève i Schweiz.

Det siger en unavngiven kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

En amerikansk delegation med udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner vil mødes med iranske repræsentanter tirsdag, siger kilden.

Witkoff og Kushner vil derefter deltage i trilaterale samtaler med repræsentanter for Rusland og Ukraine om eftermiddagen, lyder det.

Meldingen er ikke blevet officielt bekræftet af USA.

Russiske medier citerede fredag Dimitrij Peskov, der er talsperson for Kreml og den russiske præsident, Vladimir Putin, for en lignende udmelding.

Han sagde, at en ny runde af forhandlinger for at nå frem til en afslutning på den knap fire år lange krig vil finde sted i Genève tirsdag og onsdag.

Selvom USA har mæglet under to forhandlingsrunder i Abu Dhabi, er et gennembrud udeblevet grundet dyb uenighed om territoriet.

Kilder med indsigt i forløbet har fortalt, at USA presser på for en løsning inden sommer for at undgå, at krigen overskygger den kommende amerikanske valgkamp.

USA’s midtvejsvalg bliver afholdt tirsdag den 3. november.

Fredag den 6. februar var Witkoff og Kushner i Omans hovedstad, Muscat, for at deltage i forhandlinger om en atomaftale med Iran.

Efterfølgende lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at Iran virkede meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Han underskrev samme dag et dekret, der gør det muligt for ham at forhøje afgifter og straffe lande, der både direkte og indirekte køber varer eller tjenesteydelser fra Iran.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

Et regeringsskifte i Iran er det bedste, der kan ske.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP på en militærbase i North Carolina, da en journalist spørger ham, om han ønsker, at der kommer et regimeskifte i det mellemøstlige land.

– Det virker, som om det ville være det bedste, der kunne ske.

Trump afviser at svare på, hvem der ifølge ham bør overtage fra Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, men siger, at “der er nogen”.

Udtalelserne er de hidtil mest direkte opfordringer til at vælte det iranske styre og kommer, mens han lægger pres på USA’s mangeårige fjende til at indgå en aftale om at lægge en begrænsning på landets atomprogram.

Nyhedsbureauet Reuters har desuden talt med to unavngivne amerikanske embedsmænd, der fortæller, at USA’s militær er i gang med forberedelserne til en flere uger lang operation mod Iran, hvis Trump giver ordre om et angreb.

Trump sagde fredag til amerikanske soldater på militærbasen i North Carolina, at det har været svært at få en aftale i hus med Iran.

– Nogle gange skal man have frygt. Det er det eneste, jeg virkelig vil ordne situationen, sagde han.

Tidligere på dagen sagde Trump, at hangarskibet USS Gerald R. Ford – verdens største krigsskib – “meget snart” vil sejle mod Mellemøsten for at øge presset på Iran.

– I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det, sagde han.

Det enorme fartøj befinder sig i øjeblikket i Caribien, efter at USA tog Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, til fange, og væltede ham i starten af året.

Et andet hangarskib, USS Abraham Lincoln, er blandt 12 amerikanske skibe, der allerede befinder sig i Mellemøsten.

Iran har store problemer på indlandsfronten, hvor regeringen har slået hårdt ned på demonstrationer, der brød ud den 28. december.

Indledningsvis demonstrerede folket mod inflationen, som er ekstremt høj i Iran. Det udviklede sig til en landsdækkende bølge af demonstrationer, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Ifølge nonprofitorganisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) er mindst 7000 døde som følge af Irans hårde linje mod demonstranterne.