Medie: Regeringen vil genindføre store bededag
Regeringen planlægger at genindføre store bededag fra 2030, men kun hvis beskæftigelsen kan øges, skriver TV 2.
Inger Støjberg frygter lempelig udlændingepolitik fra ny regering
Formanden i Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, frygter, at den kommende regering kommer til at føre “en lempelig udlændingepolitik”.
Det begrunder hun med, at den kommende regering, der består af S, SF, M og R, har blandt andre Enhedslisten som støtteparti.
– Derfor må man jo også sige, at det her er et forræderi mod det borgerlige Danmark fra Lars Løkke Rasmussens side, siger hun.
Det fulde regeringsgrundlag er endnu ikke præsenteret.
Inger Støjberg mener, at det for Socialdemokratiet er vigtigere, at Mette Frederiksen er statsminister, “end at man fører den stramme udlændingepolitik, som de har lovet”.
– Der har altid været noget lusket over socialdemokraterne, når det handler om udlændingepolitik. De bærer det ganske enkelt ikke i hjertet, siger partiformanden.
– Det kan ikke være anderledes, end at Mette Frederiksen kommer til at føre en mere lempelig udlændingepolitik, når hun nu baserer sin regering udelukkende på partier, der vil lempe udlændingepolitikken, siger hun.
Den kommende regering får Enhedslisten og Alternativet som parlamentarisk grundlag.
Blå blok havde undervejs i forhandlingerne en chance for at komme til magten med en regering bestående af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.
Men det krævede, at Moderaterne og Dansk Folkeparti kunne mødes og få enderne til at nå sammen.
– Det kunne de ikke på grund af Lars Løkke Rasmussen og Morten Messerschmidt. Det er selvfølgelig meget, meget ærgerligt for Danmark. Og det vil betyde, at vi får en udlændingepolitik, der kommer til at skade Danmark, siger Støjberg.
Nu venter der en valgperiode, hvor den blå blok skal bygge op til næste valg. Ifølge Inger Støjberg viser det seneste valgresultat, at der ikke er lang vej til en blå regering.
– Derfor skal vi jo bruge tiden fornuftigt nu til at fortælle, hvad vi vil den dag, hvor der kommer en blå statsminister, siger hun.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Dragsted: Tandlægen bliver gratis for alle danskere
Fremover vil det være statskassen, som betaler, når voksne som børn går til tandlægen.
Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, om det regeringsgrundlag, som præsenteres senere tirsdag.
– Vi kommer til at gøre tandlægen gratis for alle danskere, siger Enhedslistens Pelle Dragsted efter et møde med de fire kommende regeringspartier på Marienborg.
Først skal det gælde for førtidspensionister og kronikere, og senere indfases det for alle danskere.
Så det er ikke sådan, at tandlægen er gratis for alle lige med det samme, lyder det til.
Han uddyber ikke nærmere, hvordan økonomien i aftalen hænger sammen. Heller ikke hvor meget det koster.
Partilederen siger, at regeringsgrundlaget også indeholder en aftale om billigere bus og tog og flere boliger, som “almindelige mennesker har råd til at betale”.
– Vi har forhandlet hårdt i ti uger, og nu leverer vi på alle de løfter, vi gav vælgerne. Det regeringsgrundlag, vi har været med til at forhandle på plads, der leverer vi på hver og en af de ting, siger Pelle Dragsted.
Enhedslisten og Alternativet støtter den nye regering
Alternativet kommer i lighed med Enhedslisten til at danne parlamentarisk grundlag for den kommende regering, bekræfter Alternativet til Ritzau.
Daramy får landsholdscomeback efter Hjulmand-skade
Mohamed Daramy er tilbage på det danske landshold.
Han har ikke spillet siden 2024, men nu kommer den 24-årige kantspiller ind i truppen som erstatning for Morten Hjulmand. Hjulmand er skadet og kan derfor ikke deltage i de kommende kampe mod Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) og Ukraine.
Det oplyser DBU på det sociale medie X.
Den tidligere FC København-profil Daramy har spillet ti landskampe for Danmark, siden han fik debut i 2021.
Senest var i en testkamp mod Færøerne i marts 2024. Her pådrog han sig en skade, som endte med at holde ham ude af sommerens EM-trup.
Nu kan han gøre comeback under landstræner Brian Riemer, når Danmark spiller to testkampe. Onsdag aften møder danskerne DR Congo i Belgien, mens Ukraine søndag kommer på besøg til en kamp, der spilles på Odense Stadion.
Den 24-årige Daramy spiller på klubplan i den næstbedste franske række for Stade Reims. Han kom dertil fra Ajax i sommeren 2023.
I denne sæson har han været plaget af skader og har blot spillet 15 af 34 mulige kampe i Ligue 2. Han har scoret fem mål i sæsonen.
Mand fik beslaglagt to biler på under syv timer
En 34-årig mand fra Nakskov fik mandag aften og natten til tirsdag beslaglagt to biler.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Mandag klokken 19.14 blev manden stoppet på Antonibakken i Præstø i en færdselskontrol. Han var dog frakendt sit kørekort, og fordi han allerede havde to sigtelser for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt.
6 timer og 36 minutter senere påkaldte han sig igen politiets opmærksomhed.
Klokken 01.50 så politiet nemlig en uindregistreret bil i Vejlegade i Nakskov.
Da betjentene forsøgte at standse bilen, forsøgte den at køre fra politiet.
Føreren standsede i et kryds, og her kunne politiet konstatere, at det var den 34-årige, der sad bag rattet.
For anden gang på under syv timer blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
En alkometertest viste desuden, at han havde en promille på over 2,0.
Derfor kunne politiet tilføje spirituskørsel og kørsel i en uindregistreret bil uden forsikring til listen af sigtelser mod manden.
Også den bil blev beslaglagt, og manden blev anholdt. Efter en blodprøve blev han løsladt igen.
Politiet kan beslaglægge en bil, hvis føreren af bilen kører uden førerret tre gange i løbet af tre år.
Derudover kan politiet beslaglægge en bil, hvis føreren kører med en promille på over 2,0.
Når politiet beslaglægger en bil, sker det med henblik på, at den konfiskeres og dermed bliver statens ejendom.
Det er domstolene, der tager stilling til, om en bil kan beslaglægges.
Southampton-ejer Dragan Solak siger, at han ikke vil fyre cheftræner Tonda Eckert, på trods af at han godkendte den engelske klubs spionage af rivaliserende hold i Championship.
– Jeg mener, han fortjener en ny chance, og jeg ville give ham den, siger den serbiske forretningsmand Solak i et interview med BBC Sport.
– Min fulde støtte ville faktisk være bag ham, fordi jeg synes, han er en supertalentfuld manager, tilføjer han.
Politiet har løsladt kvinde i sag om knivstikkeri i Frederikshavn
En 45-årig kvinde, der mandag blev anholdt, efter at en 34-årig mand var blevet dræbt af knivstik i Frederikshavn, blev mandag aften løsladt.
Det oplyste Nordjyllands Politi mandag aften.
Kvinden blev anholdt for at afklare hendes eventuelle rolle i sagen. Men der var ikke grundlag for mistanke mod hende, hvorfor hun blev løsladt.
– Vi har på nuværende tidspunkt gennemført en lang række efterforskningsskridt, og der pågår fortsat omfattende tekniske undersøgelser i området. Derfor er der fortsat politi til stede, sagde vicepolitiinspektør Søren Pejtersen mandag aften.
Tirsdag er Nordjyllands Politis mobile politistation til stede ved Føtex i Frederikshavn mellem klokken 08.00 og 14.00.
Der kan man henvende sig til politiet og tale om mandagens hændelse.
Det var mandag klokken 12.16, at Nordjyllands Politi fik en anmeldelse om et knivstikkeri centralt i Frederikshavn.
Trods førstehjælp lykkedes det ikke at redde en 34-årig mands liv.
Nordjyllands Politi offentliggjorde mandag desuden et billede, hvor man kan se en kvinde bagfra og efterlyste vidner, der havde oplysninger om kvinden på billedet.
Mandag aften kom Søren Pejtersen også med en opfordring til borgere, der måtte føle sig påvirket af hændelsen.
– Der er ingen tvivl om, at hændelsen og det omfattende politiopbud kan have virket voldsomt på dem, der har været tæt på.
– Hvis man er påvirket af det, man har oplevet, er det vigtigt at tale med nogen om det. Man er velkommen til at besøge vores mobile politistation eller kontakte Offerrådgivningen.
Borgere med oplysninger om mandagens hændelse, opfordres til straks at kontakte politiet på 1-1-4.
Ombudsmand politianmelder selskabet bag Rejsekort
Selskabet Rejsekort & Rejseplan, der blandt andet driver det landsdækkende Rejsekort-system, er blevet politianmeldt.
Anmelderen er Forbrugerombudsmanden, der mener, at selskabet har vildledt sine kunder i forbindelse med lukningen af det fysiske Rejsekort.
I forbindelse med lukningen gennemførte Rejsekort & Rejseplan en større markedsføringskampagne.
Både i videoer rent fysisk på tjek ind-standere og landets togstationer blev det fortalt, at man i stedet for Rejsekort kunne benytte en app fremover. Men det fremgik ikke, at der også fremover ville være et ikke-digitalt alternativ.
Det ser Forbrugerombudsmanden som en bevidst undladelse, der skulle påvirke de rejsende til at fravælge det fysiske rejsekort, selv om de fremover ville kunne bruge det nye, såkaldte Basiskort.
– Markedsføringskampagnen fra Rejsekort & Rejseplan er efter vores vurdering et klart eksempel på vildledning af forbrugerne. Man giver nogle oplysninger, men udelader andre væsentlige oplysninger.
– Dermed kunne forbrugerne ikke træffe deres valg på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.
Han ser det som en skærpende omstændighed, at der har været tale om en meget omfattende kampagne, og at offentlig transport ikke er noget, man bare kan vælge fra.
Forbrugerombudsmanden har modtaget mere end 35 klager fra forbrugere, der har følt sig vildledt af Rejsekort & Rejseplans markedsføring.
Rejsekort & Rejseplan har meddelt Forbrugerombudsmanden, at man ikke mener at have benyttet sig af vildledende markedsføring.
Selskabets kundedirektør Jens Willars siger i en skriftlig kommentar til politianmeldelsen, at man har en anden opfattelse af sagen.
– Vi har helt fra starten været meget opmærksomme på dem, som af forskellige årsager ikke ønsker en digital løsning.
– Vi har derfor informeret om de alternative muligheder, der findes, i takt med, at de er blevet klar. Sådan var tilgangen med Rejsekort-appen da den blev lanceret, og sådan har det også været med Basiskortet, siger han.
Rejsekort & Rejseplan har indtil videre udstedt 150.000 Basiskort, og det viser ifølge selskabet, at budskabet om et fysisk alternativ er nået frem til kunderne.
Det er blandt andet sket i kraft af de to breve, man har sendt til alle med et fysisk Rejsekort.
29. juni er sidste dag, hvor man kan benytte sig af fysiske Rejsekort. Allerede 28. maj blev der lukket for brugen af Rejsekortet i busser, lokaltog og letbaner i Jylland og Fyn.
Ny majrekord i Københavns Lufthavn
Selv om Københavns Lufthavn står over for en travl sommersæson, har der også været rigeligt at lave i maj.
Nye passagertal fra lufthavnen viser, at 3,1 millioner rejsende var igennem lufthavnen i sidste måned. Det er højeste passagertal i maj nogensinde.
Dermed er der altså ikke umiddelbart noget, som tyder på, at konflikten mellem USA og Iran og den afledte høje oliepris har bremset efterspørgslen på flyrejser.
– Den globale rejselyst er fortsat høj på trods af de stigende brændstofpriser, og flere dage i maj var på niveau med de største rejsedage i lufthavnen sidste sommer, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, i en pressemeddelelse.
Fremgangen er blandt andet sket på indenrigsruterne, der er gået 22 procent frem i forhold til samme måned sidste år.
Det skyldes, at mange passagerer benytter Københavns Lufthavn som knudepunkt til rejser videre ud i verden.
Men også de europæiske ruter har fremgang. Norge var det mest populære land at rejse til og fra, ligesom der var pæn fremgang i antallet af rejser til Italien.
Det var dog – sædvanen tro – London, der var den mest besøgte by.
Svinebranche vil klage til EU hvis ny regering strammer griseregler
Hvis et eller flere punkter i en “svinepagt”, som Alternativet tidligere har fremlagt, bliver til virkelighed med en ny regering, vil Danske Svineproducenter gå til EU.
Det siger foreningens formand, Jeppe Bloch Nielsen, til Jyllands-Posten.
– Vi kommer til at undersøge, om det her er lovligt at gøre på EU-plan, siger han.
Formanden forklarer, at de vil henvende sig til EU for at få undersøgt, om det svækker danske landsmænds konkurrenceevne.
Jeppe Bloch Nielsen uddyber ikke over for mediet, hvordan de præcist vil tage sagen op i EU.
Man kan som enkelt borger ikke anlægge sag direkte ved EU-Domstolen, som er EU’s dømmende magt, men skal i stedet gå via det nationale retssystem.
Alle borgere i EU samt virksomheder, organisationer og foreninger kan til gengæld indgive en klage til EU-Parlamentet. Det skal handle om spørgsmål af EU-interesse eller ligge inden for EU’s ansvarsområder.
Alternativets svinepagt, som partiet fremlagde tidligere på året, indeholder fire krav. Det er blandt andet, at søer ikke skal fikseres, ligesom der skal være mere plads til grisene.
Pagten blev fremlagt af politisk leder Franciska Rosenkilde som et ultimativt krav, hvis partiet skulle lægge mandater til en ny regering.
De partier, der er endt med at finde sammen i en ny regering, er Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.
Derudover står Alternativet og Enhedslisten til at blive parlamentarisk grundlag.
Jeppe Bloch Nielsen tager over for Jyllands-Posten forbehold for, at regeringsgrundlaget endnu ikke er lagt frem. Det ventes tirsdag eftermiddag.
Men han siger til avisen, at regulering “kommer der jo nok”.
Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, siger mandag aften i en video på Facebook, at han er “meget bekymret” for, hvad der venter dansk landbrug med den nye regering.
– Nu er alle valgkampsmeldingerne omdannet til et regeringsgrundlag, og det gør mig nervøs. Meget nervøs. Ikke fordi vi i landbruget ikke vil tage ansvar. Tværtimod.
– Men fordi jeg frygter, at man mister blikket for det store billede. At man glemmer, at dyrevelfærd, klima, miljø, fødevarepriser, forsyningssikkerhed og arbejdspladser uden for de store byer hænger sammen, siger han i videoen.
Landets største husbyggere får kritik for prispres og dårlige vilkår
Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Landets største typehusfirmaer bliver kritiseret fra flere sider for at presse prisen og for ikke at gøre nok for at sikre sig, at husene opføres under ordnede vilkår, når arbejdet sælges videre til et væld af underleverandører.
Det skriver Fagbladet 3F.
3F har siden 2019 ført 71 sager på husbyggerier, hvor der er konstateret underbetalt udenlandsk arbejdskraft og brug af firmaer uden overenskomst.
Størstedelen af sagerne er ført mod underleverandører, der har bygget for Huscompagniet, Eurodan-huse og Hybel.
De tre selskaber er blandt landets allerstørste typehusfirmaer og omsætter til sammen for mere end fem milliarder kroner årligt.
Blandt underleverandørerne finder man blandt andet to domme for hvidvask, konkurser med store ubetalte regninger til statskassen og beskyldninger om fakturafup.
– Det er jo helt almindelige mennesker, som ikke aner, at deres hus er bygget på underbetaling. Det skylder vi at fortælle dem, siger Keld Jensen, der er forhandlingssekretær i 3F’s byggegruppe.
To entreprenører, der udtaler sig under forudsætning af anonymitet, kritiserer typehusfirmaerne for at presse prisen så meget, at det kan være svært at opføre husene under ordnede forhold.
Kels Jensen fra 3F’s byggegruppe mener, at typehusfirmaerne skulle føre mere kontrol med, om underleverandørerne har orden i penalhuset, og arbejde tættere sammen med fagforeningen.
Hos det børsnoterede selskab Huscompagniet oplyser administrerende direktør Martin Ravn-Nielsen, at firmaet er i dialog med 3F. Han mener, der er en fælles interesse om at styrke samarbejdet.
– Vi tager skarp afstand fra enhver form for kriminel aktivitet og ønsker ikke at samarbejde med virksomheder, der tegnes af personer, der er involveret i ulovlige forhold, eller som drives i strid med gældende lovgivning, skriver han.
Hos Eurodan-huse har man en klar politik om at afbryde samarbejdet, hvis en leverandør ikke følger dansk ret, og firmaet tager afstand for alle former for svindel, skriver adm. direktør Thomas Dahl.
Eurodan-huse lægger vægt på ordnede forhold for både egne ansatte og blandt underleverandørerne, skriver han.
Hybels administrerende direktør Brian Langvad skriver, at Hybel har en klar linje om at afbryde et samarbejde, hvis der er tvivl om ordentlighed, og at firmaet bruger underleverandører, det har opbygget relationer til over tid.
– Hos Hybel er det helt afgørende, at vores underleverandører lever op til ordnede løn- og arbejdsforhold, skriver han.
Redaktionel kontakt:
David Rebouh
tlf.: +4560253436
e-mail: david.rebouh@3f.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
Ritzau morgenbrief
Topnyheder:
Politik: Mette F. danner centrum-venstre-regering med fire partier
Næsten ti uger efter folketingsvalget er en ny regering på plads i Danmark, og Mette Frederiksen bliver igen landets statsminister. Hun har mandag aften meddelt kong Frederik, at hun danner en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.
Udland: Israels militær melder om angreb fra Libanon
To projektiler er tidligt natten til tirsdag blevet affyret fra Libanon mod det nordlige Israel, meddelte Israels militær. Meldingen kommer, efter at Hizbollah mandag gik med til, at angrebene indstilles “gensidigt”.
Nyheder:
Politik: Udenlandske medier bemærker langsommelig regeringsdannelse
Det er ikke gået de internationale mediers næser forbi, at der efter rekordlange regeringsforhandlinger kommer en dansk regering. Således har flere engelsksprogede medier noteret sig, at Mette Frederiksen (S) sent mandag meldte ud, at hun danner en regering med SF, Moderaterne og De Radikale.
Udland: Fire meldes dræbt i omfattende russiske angreb mod Ukraine
Russiske angreb har natten til tirsdag kostet fire personer livet i Dnipro i det østlige Ukraine. Samtidig er flere ejendomme med lejligheder blevet beskadiget i landets hovedstad, Kyiv. Det melder myndigheder i Ukraine, efter at præsident Volodymyr Zelenskyj mandag sagde, at advarsler om et muligt massivt angreb fortsat var aktuelle.
Kriminal: Politiet var til stede i Helsingør efter knivstikkeri
Nordsjællands Politi var mandag aften til stede på Rønnebær Allé i Helsingør i forbindelse med et knivstikkeri, oplyste politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update. Den indledende efterforskning peger på, at der er tale om et opgør mellem to persongrupper.
Udland: FN-chef vil fortsat have fredsbevarende styrke i Libanon
Det er nødvendigt at opretholde en fredsbevarende mission fra FN i Libanon, efter at den fredsbevarende mission Unifils mandat udløber 31. december 2026, sagde FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, mandag.
Udland: Trumps forbud mod transpersoner i militæret erklæres ulovligt
En appeldomstol i Washington D.C. i USA nåede mandag frem til, at den amerikanske regerings forbud mod transkønnede personer i militæret er i strid med landets lovgivning.
Det sker i dag:
09:30 Anklagerne får ordet i stor straffesag mod Nordea
Københavns Byret fortsætter enstraffesag mod Nordea, som anklages for fra 2012 til 2015 at have begået flere lovovertrædelser, heriblandt mangelfuld kontrol med østeuropæiske kunders transaktioner.
09:30 Byret indleder udbytteskattesag mod fem personer
Retten i Glostrup tager hul på en udbytteskattesag mod fem personer – to briter og tre amerikanere. Sagen omhandler bedrageri af særlig grov beskaffenhed for godt 1,1 milliard kroner.
09:30 Kvinde tiltalt for at lokke ministerchauffør til stillingsmisbrug
Østre Landsret behandler en sag mod en kvinde, der er tiltalt for at have lokket en ministerchauffør til misbrug af sin stilling. Kvinden blev i byretten idømt 30 dages betinget fængsel. Hun har anket til frifindelse.
09:30 Sag mod seniorsergent for krænkelser når til Højesteret
Højesteret behandler en sag mod en seniorsergent og tidligere vagtholdsleder i Den Kongelige Livgarde, der er blevet dømt for krænkelser. Blandt andet skal han have kaldt en kvinde for “yngste fisse”.
10:00 Kongeparret ankommer til Grenaa Havn
Kong Frederik og dronning Mary ankommer til Grenaa Havn. Programpunktet er en del af kongeparrets besøg i Norddjurs Kommune i forbindelse med sommertogtet med Kongeskibet “Dannebrog”.
Regeringsgrundlag bliver præsenteret
Regeringsgrundlaget vil blive præsenteret på Marienborg. Forud for pressemødet er en række partier inviteret til møder. Der er endnu ikke meldt noget tidspunkt ud for pressemødet.
Der er primærvalg i flere delstater i USA
Der er primærvalg i en række amerikanske stater – herunder California, Iowa, Montana, New Jersey, New Mexico og South Dakota – som led i optakten til midtvejsvalget til Kongressen den 3. november.
Avisernes forsider:
Avisen Danmark
Programmet er næsten på plads, men manglen på ministre giver udfordringer for arrangørerne bag Folkemødet på Bornholm, som håber på snarlig afklaring.
Berlingske
Tysk bank fik trecifret millionbøde for svindel med dansk udbytteskat. Bøden skulle først betales, når banken blev solgt. Men banken krakkede for næsen af myndighederne. Nu samler bøden og et andet millionkrav støv i konkursboet.
Børsen
Overvismand Carl-Johan Dalgaard advarer om udviklingen på det københavnske boligmarked. Han opfordrer politikerne til at lempe reglerne og få bygget flere boliger.
Ekstra Bladet
En 31-årig satte i retten ord på, da han sidste år blev skudt to gange i hovedet og én gang i skulderen. Der var desuden iskold luft og hårde ord mellem ham og den anklagede for forbrydelsen.
Information
Presset vokser for at udpege en europæisk udsending til forhandlingerne om Ukrainekrigen. Men der lyder advarsler om, at Kreml kan udnytte det til at splitte EU og svække presset på Rusland.
Jyllands-Posten
Fungerende transportminister Thomas Danielsen (V) vil lade DSB overtage driften af otte togstrækninger fra GoCollective, selv om selskabet i mange måneder har gjort det bedre end DSB. Samtidig vil det påføre staten en regning, der nærmer sig en milliard kroner.
Kristeligt Dagblad
Museernes besøgstal er steget støt gennem årtier og satte i 2025 rekord for tredje år i træk. Ifølge forsker har nye danske udstillingsformater international bevågenhed.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/udenlandske-turister-giver-danske-museer-ny-besoegsrekord (låst)
Politiken
Techgiganter skal få styr på energislugende datacentre for at kunne arbejde i Europa, kræver energikommissær Dan Jørgensen forud for EU’s store tech-pakke onsdag: “De skal bære et større samfundsansvar”.
Avisernes ledere:
Berlingske: Der er noget særligt ved Jonas Vingegaard
Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard har med sin Giro-sejr skrevet sig ind i cykelhistorien. Det er sket på en måde, som mange vil kunne bruge som et forbillede.
https://www.berlingske.dk/ledere/der-er-noget-saerligt-ved-jonas-vingegaard (låst)
Ekstra Bladet: Giv dem rødt kort
Hvor bliver man godt gammeldags harm, når man læser de historier, vi på Ekstra Bladet de seneste dage har kunnet bringe om forældre, der går amok, når deres børn spiller fodbold.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/giv-dem-roedt-kort/11193768
Information: Colombias tragiske polarisering
Første runde af det colombianske præsidentvalg endte med det mest frygtede resultat: Et overvældende flertal pegede på to radikale kandidater fra hver sin politiske yderfløj. Anden runde bliver et valg mellem to politiske ekstremer med begrænset respekt for demokratiske institutioner.
https://www.information.dk/udland/leder/2026/06/colombias-valg-endte-mest-frygtede-resultat (låst)
JydskeVestkysten: Burde han ikke blive statsminister?
Når kravene er urimelige, og passagererne hysteriske, må man jo tilpasse kravene, så kunderne ikke længere kan klage over, at man ikke leverer det produkt, de har betalt for. Det er altså godt set af DSB’s direktør.
Jyllands-Posten: DSB’s trick lyder som et slankeråd for overvægtige
Engang var det en vittighed, at løsningen på en urentabel jernbane var færre passagerer. Logikken svarer til at købe en mere unøjagtig badevægt, hvis man gerne vil tabe sig.
Kristeligt Dagblad: Man kan sagtens være uenig med god litteratur
Formår vi ikke at åbne os for kultur, der ikke flugter med vores egne politiske overbevisninger, styrkes kun de uforsonlige ekkokamre, som i bekymrende grad allerede præger den offentlige debat. God litteratur stryger ikke én med hårene, men tør udstille alt det, som man ellers instinktivt vender sig bort fra.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/man-kan-sagtens-vaere-uenig-med-god-litteratur (låst)
Politiken: Israel er en slyngelstat
Ben-Gvir er en forbryder, men råddenskaben i Israel stopper ikke med ham. Benjamin Netanyahu og hele det politiske flertal, der holder regeringen ved magten, ved i den grad, hvad der foregår. Alle ved det – også Israels støtter i Vesten.
Populære søgeord på Google:
bet365 sports betting
bt
ny regering
tv2
dr nyheder
Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.
https://trends.google.dk/trends
Udvalgte trends på X:
Kilde: X
Dagens vejr:
Tirsdag: Der kommer lidt eller nogen sol flere steder, men især i Jylland byder dagen også på byger hist og her – lokalt måske med torden. Temperaturerne vil ligge på mellem 18 og 24 grader. Natten til onsdag er der et vekslende skydække og stedvis enkelte byger, men mod sydvest dog mere vedvarende regn. Der kan igen lokalt forekomme torden. Temperaturen vil her ligge mellem 12 og 16 grader.
Kilde: http://dmi.dk/danmark
Trump ændrer toldsatser for en række varer med kobber og aluminium
USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en bekendtgørelse, der ændrer toldsatserne på amerikansk import af en række varer, der indeholder kobber, aluminium og jern.
Det fremgår af bekendtgørelsen, der natten til tirsdag er blevet offentliggjort på Det Hvide Hus’ hjemmeside.
I bekendtgørelsen sænkes tolden på udvalgte landbrugsmaskiner fra 25 procent til 15 procent.
Fremover vil importtolden på varme-, ventilations- og klimaanlæg også blive sænket til 15 procent.
Samtidig fastsættes en toldsats på 15 procent på import af mobilt industrimateriel såsom bulldozere og gaffeltrucks. Det gælder kun for lande, der har indgået handelsaftaler med USA.
Bekendtgørelsen giver også udenlandske virksomheder mulighed for at betale en lavere toldsats på 10 procent på produktionsudstyr, der indeholder mindst 85 procent stål eller aluminium, som er smeltet og støbt i USA.
De nye toldsatser er midlertidige. De træder i kraft mandag den 8. juni og vil gælde frem til den 31. december 2027, fremgår det af bekendtgørelsen.
Ændringer sker “for at fremme kortsigtede investeringer, der skal genopbygge nationens industrielle fundament”, lyder det.
Det amerikanske medie The Wall Street Journal beskriver ændringen af toldsatserne som det seneste tiltag til at begrænse utilsigtede negative konsekvenser af den amerikanske handelskrig, som Trump indledte, kort efter at han vendte tilbage til magten i 2025.
Handelskrigen har ifølge mediet øget priserne på mange af de råvarer, der bruges i produktionen af udstyr til landmænd og i byggebranchen.
Import af stål og aluminium blev sidste år pålagt en amerikansk told på 50 procent.
Trump justerede i begyndelsen af april i år toldsatserne på stål og aluminium og har tidligere undtaget en lang række fødevarer og landbrugsvarer fra sine andre toldsatser.
DMI Farvandsudsigter
RITZAU
FARVANDSUDSIGTER
Tirsdag den 2. juni 2026.
Farvandsudsigter, der gælder til onsdag morgen, udsendt klokken 04.40.
Østersøen omkring Bornholm:
Øst 6 til 11 m/s. God sigt.
Vestlige Østersø:
Sydøst 6 til 11 m/s. God sigt.
Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Syd 6 til 11 m/s. God sigt. I aften og i nat sydøst 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Sydøst 4 til 9 m/s. God sigt. I aften og i nat sydøst 7 til 12 m/s. God sigt.
Kattegat:
Sydøst 7 til 12 m/s. God sigt.
Skagerrak:
Sydøst 5 til 10 m/s. God sigt.
Fisker:
Syd 5 til 10 m/s. Ringe sigt. I nat øst 3 til 8 m/s. Og i den sydvestlige del vest 2 til 7 m/s. Ringe sigt.
Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.
Tyskebugt:
Sydøst 7 til 12 m/s. Ringe sigt. I aften sydøst 5 til 10 m/s. Og i den sydvestlige del sydvest 5 til 10 m/s. Ringe sigt. I nat sydvest 4 til 9 m/s. Og i den sydvestlige del vest 4 til 9 m/s. Ringe sigt.
Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1 m.
Russiske angreb på tværs af Ukraine har natten til tirsdag kostet fire personer livet i Dnipro, mens to beboelsesejendomme i hovedstaden Kyiv er blevet beskadiget, melder myndigheder i Ukraine ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Udenlandske medier bemærker langsommelig dansk regeringsdannelse
Det er ikke gået de internationale mediers næser forbi, at der efter rekordlange regeringsforhandlinger kommer en dansk regering.
Således har flere engelsksprogede medier noteret sig, at Mette Frederiksen (S) sent mandag aften meldte ud, at hun danner en regering med SF, Moderaterne og De Radikale.
Dannelsen af regeringen afslutter “måneder med usikkerhed”, skriver nyhedsbureauet Reuters og bemærker desuden, at den nye regering er et skifte mod venstrefløjen for Frederiksen.
Nyhedsbureauet AFP kalder Frederiksen for “vedholdende og hård angående indvandring”.
– Hun har sat sig op imod (USA’s præsident, red.) Donald Trump og viser sine madlavningsevner frem på Instagram, skriver AFP.
Socialdemokratiet led et stort nederlag ved kommunalvalget i november.
Her kom det på en andenplads og mistede kontrollen med knap halvdelen af landets kommuner, heriblandt København, bemærker AFP.
– Men hendes popularitet steg markant i begyndelsen af 2026, da hun satte sig op imod den amerikanske præsident, Donald Trump, i forbindelse med hans trusler om at annektere Grønland.
– Frederiksen udnyttede popularitetsbølgen til at udskrive folketingsvalg i utide i slutningen af februar, lyder det.
Alligevel blev valget i marts det dårligste for partiet siden 1903, bemærker AFP.
Al-Jazeera bemærker, at aftalen om en regeringsdannelse kommer efter mere end 60 dages politisk tovtrækkeri, som involverede 12 partier.
– Et kortvarigt, mislykket forsøg fra det borgerlige parti Venstre på at danne en rivaliserende regering banede vejen for, at Frederiksen kunne færdiggøre sin mindretalsregering, skriver mediet.
The New York Times skriver, at den socialdemokratiske formand “har gjort det igen”.
– Efter en hård periode efter valget, hvor forhandlingerne trak ud i længere tid end nogensinde før, dannede Mette Frederiksen, Danmarks erfarne statsminister, en ny regering mandag aften.
– Det bragte hende på kurs mod at blive Danmarks længst siddende leder siden Anden Verdenskrig og en markant aktør i Europa, lyder det.
Blandt Frederiksens opgaver er diplomatiske drøftelser om Grønland samt en hurtig opbygning af det danske forsvar under den russiske invasion af Ukraine, skriver Reuters.
Mindst 22 meldes dræbt i omfattende russiske angreb mod Ukraine
Russiske luftangreb mod større ukrainske byer som Kyiv, Dnipro og Kharkiv har tirsdag dræbt mindst 22 og såret flere end 100.
Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Angrebene fandt sted tidligt tirsdag. De kom efter flere dages advarsler om, at Rusland kunne være på vej med et større angreb mod nabolandet.
Rusland affyrede ifølge Ukraine 656 droner og 73 missiler.
602 droner og 40 missiler blev angiveligt skudt ned af det ukrainske luftforsvar.
I Dnipro i det sydvestlige Ukraine er blandt andet en lejlighedsbygning med fire etager blevet ramt.
Også i den ukrainske hovedstad, Kyiv, blev adskillige beboelsesejendomme ramt ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Han opfordrer på ny USA til at sende Patriot-missiler, som har stor betydning for det ukrainske luftforsvar.
– Dette var et angreb i stor skala og en fuldstændig klar besked fra Rusland: Hvis Ukraine ikke forsvares mod ballistiske missilangreb og andre missilangreb, så vil disse angreb fortsætte, siger præsidenten.
Mens Ukraines militær har opbygget stor erfaring i at modstå droneangreb, fremhæves missilangreb ofte som en udfordring.
Regionerne Mykolajiv, Zaporizjzja, Poltava, Sumy, Tjernihiv og Khmelnytskyj blev også angrebet af Rusland, lyder det fra Zelenskyj.
Rusland advarede i sidste uge om, at landet havde planer om systematiske angreb mod mål i Kyiv med forbindelse til blandt andet det ukrainske militær.
Ifølge Rusland ville det ske som svar på et påstået ukrainsk droneangreb i Luhansk-regionen i sidste måned, hvor 21 mistede livet.
Ukraine har afvist at stå bag angrebet.
Det har for Reuters ikke været muligt at få oplysningerne uafhængigt bekræftet.
Den russiske præsidenttalsmand Dmitrij Peskov har tirsdag talt om et “nyt paradigme” i krigen efter det, som han kalder “umenneskelige terrorhandlinger” fra Ukraine mod civile.
Tirsdagens angreb var det tredje meget omfattende russiske angreb mod Kyiv på under en måned.
DR Congo registrerer 321 bekræftede tilfælde af ebola
Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) meddeler mandag, at antallet af bekræftede tilfælde af ebola er steget til 321.
De bekræftede tilfælde omfatter 48 dødsfald, viser regeringsdata fra landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De 321 smittetilfælde er registreret på tværs af tre provinser, fremgår det.
Der er tale om en opjustering af tallet. Mandag aften skrev Reuters på baggrund af data udsendt af DR Congos kommunikationsministerium, at antallet af bekræftede tilfælde lå på 282.
Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.
Det er den sjældne Bundibugyo-variant, som står bag udbruddet.
Tidligere på måneden opjusterede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, sin risikovurdering af ebola fra “høj” til “meget høj” i DR Congo.
WHO’s chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, sagde lørdag under et besøg i Bunia, som er hovedstad i den østlige provins Ituri i DR Congo, at der i øjeblikket ikke findes en godkendt vaccine eller behandling til Bundibugyo-varianten af ebola.
Han understregede dog, at der alligevel er håb, da smittede godt kan overleve, hvis de får god medicinsk behandling.
WHO meddelte søndag, at fire sygeplejersker, som var i behandling for Bundibugyo-varianten, var blevet udskrevet fra et hospital i Bunia, efter at de var kommet sig over sygdommen.
Ifølge Reuters ventes det, at flere smittede vil komme sig – særligt hvis de diagnosticeres tidligt og får adgang til den rigtige behandling, mens der samtidig skrues op for indsatsen mod udbruddet.
FN-chef vil fortsat have fredsbevarende styrke i Libanon
Det er nødvendigt at opretholde en fredsbevarende mission fra FN i Libanon, efter at den fredsbevarende mission Unifils mandat udløber 31. december 2026.
Det siger FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.
Unifil er navnet på organisationens fredsbevarende mission i Libanon.
I en rapport til FN’s Sikkerhedsråd, som AFP har set, foreslår Guterres tre muligheder for en fortsat fredsbevarende mission i det mellemøstlige land.
Her lægges der op til en fredsbevarende mission bestående af et sted mellem 2000 og 5500 fredsbevarende styrker.
De skal støtte den libanesiske hær og overvåge våbenhvilen mellem Israel og den militante libanesiske Hizbollah-bevægelse.
– Under alle foreslåede løsninger vil en uniformeret FN-tilstedeværelse, der arbejder for at fremme nedtrapning af spændinger, dialog, kontakt og koordinering samt støtte til de libanesiske væbnede styrker, være nødvendig, står der i rapporten.
Da FN’s Sikkerhedsråd i august 2025 forlængede Unifils mandat i Libanon til udgangen af 2026, lød det samtidig, at det var sidste gang, at mandatet ville blive forlænget.
I den forbindelse var planen, at styrken i løbet af 2027 skulle foretage en “ordnet og sikker nedtrapning og tilbagetrækning” fra Libanon.
Beslutningen blev dengang taget ud fra et hensyn til USA, der henviste til en forbedret sikkerhedssituation i Libanon.
Afviklingen af den fredsbevarende mission har ifølge AFP vakt bekymring i en tid, der har budt på optrapning af den israelske offensiv i det sydlige Libanon.
Samtidig forhandler Israel og Libanon om at finde frem til en mere permanent fredsaftale.
Unifil har i øjeblikket 7500 fredsbevarende styrker fra lige knap 50 forskellige lande i Libanon.
De er udstationeret i det sydlige Libanon nær den såkaldte blå linje, som refererer til grænsen mellem Libanon og Israel samt de israelskbesatte Golanhøjder.
FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon.