Seneste nyheder

Debatten om ulve i Danmark vækker stærke følelser, hvad end man er for eller imod.

Det fik folketingsmedlem Anders Kronborg (S) at mærke, da han i april modtog en dødstrussel, efter at han havde blandet sig i debatten.

Beskeden til ham via beskedtjenesten Messenger lød: “Skyder du et fredet dyr, skyder jeg dig”.

Manden bag fik en straksdom på 50 dages fængsel, men Anders Kronborg måtte søge psykologhjælp og trække stikket i en periode.

Han siger i et interview med JydskeVestkysten, at han aldrig har oplevet en så polariseret debat som den om ulve.

– Når man forsøger at være kritisk og nuanceret, bliver man mødt af troldehære. Og når nogen skriver, at de vil skyde dig, så… ja, så er det nået et sted hen, hvor det ikke skal, siger han til avisen.

Debatten om ulve ramte endnu en gang mediernes overskrifter, da der i januar blev set en flok ulve i et villakvarter i Oksbøl nær Varde.

Flere beboere berettede i lokale medier om, at det havde skabt utryghed.

Anders Kronborg luftede efterfølgende tanken om at sende ulve fra Jylland til Fyn og Sjælland.

Det skabte voldsom debat og meget voldsommere, end Kronborg havde forberedt sig på, siger han til JydskeVestkysten.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) lancerede for nylig en ulvehandlingsplan, der udvider definitionen af begrebet problemulv.

Fremover vil ulve, der færdes i byområder, og ulve, der angriber husdyr bag et såkaldt ulvesikret hegn, blive betragtet som problemulve.

Det betyder, at der kan gives tilladelse til, at disse ulve skydes.

Anders Kronborg siger til JydskeVestkysten, at den ophedede debat bør give anledning til en række tiltag.

Sociale medier bør reguleres politisk, mens tempoet i samfundet, hos politikere og hos medierne skal sænkes.

Samtidig bør den etablerede presse styrkes, fordi den er “et værn – særligt i disse brydningstider”, siger Kronborg til JydskeVeskysten.

I slutningen af maj meddelte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at to dødfundne hunde formodes dræbt af ulve.

Styrelsen vurderer, at det er første gang herhjemme, at hunde er blevet dræbt af ulve, siden ulven genindvandrede til landet i 2012.

Der har natten til lørdag været meldinger om et omfattende russisk luftangreb rettet mod Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Byens borgmester, Ihor Terekhov, skriver på beskedtjenesten Telegram, at tre personer har mistet livet i angrebet, mens 17 personer er blevet såret.

– Kharkiv er udsat for det største angreb siden begyndelsen af krigen, skriver han.

Ifølge borgmesteren er der både blevet brugt missiler, droner og bomber i angrebet.

– Indtil videre er der i løbet af halvanden time blevet hørt mindst 40 eksplosioner i byen, skriver han lidt før klokken 05.00 lokal tid.

Han tilføjer, at der stadig er lyde fra droner i luften.

– Truslen er her fortsat, skriver han.

Blandt de sårede er en kvinde, som blev reddet ud af ruinerne af en etageejendom, lyder det videre.

Regionens guvernør, Oleh Synjehubov, siger, at der er to børn blandt de sårede.

I Kherson i det sydlige Ukraine har to personer – et par – mistet livet, oplyser guvernør Oleksandr Prokudin.

Ruslands angreb i Ukraine er taget til i de seneste uger, mens det ikke er lykkedes forhandlere at nå en aftale om en våbenhvile og en ende på krigen.

Sidste uge lykkedes det på opsigtsvækkende vis Ukraine at angribe flybaser i Rusland og ramme flere fly. Ifølge Ukraine blev flere avancerede bombefly og overvågningsfly ødelagt.

Rusland har afvist, at det skulle være tilfældet, og har sagt, at flyene blot blev beskadiget og kan repareres.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, lovede hævn, og siden har der været store angreb i Ukraine.

Torsdag blev mindst 18 personer – herunder fire børn – såret i et angreb i Kharkiv, hvor en etageejendom gik op i flammer.

Ukraine og flere vestlige lande har presset på for at få Rusland til at gå med til en øjeblikkelig våbenhvile, der skal vare i 30 dage.

Det forslag har Rusland gentagne gange afvist.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine og havde før Ruslands invasion i 2022 en befolkning på knap halvanden million.

AFP

Kilmar Abrego Garcia, som ved en fejl blev deporteret fra USA til El Salvador, er kommet tilbage til USA.

Det oplyser den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, fredag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved sin ankomst blev Garcia anholdt, sigtet for at have smuglet migranter ind i USA, siger justitsministeren.

Kilmar Abrego Garcia, som har salvadoransk statsborgerskab, boede i delstaten Maryland indtil deportationen i marts.

Her blev han sendt til et berygtet fængsel i El Salvador.

Siden har USA’s højesteret beordret den amerikanske regering til at få ham tilbage.

Pam Bondi fastholder dog fredag, at hans tilbagekomst skyldes sigtelser mod ham i USA.

Den amerikanske regering har sendt en arrestordre til El Salvador og bedt om at få Kilmar Abrego Garcia udleveret, siger hun.

Hun takker landets præsident, Nayib Bukele, for samarbejdet.

– Vi takker præsident Bukele for at gå med til at sende ham tilbage til vores land, hvor han står over for alvorlige anklager, siger Pam Bondi.

Også fra Abigail Jackson, vicetalsperson for Det Hvide Hus, lyder det, at Garcias tilbagevenden intet har at gøre med hans oprindelige deportation.

– Der var ikke nogen fejl. Han kommer tilbage, fordi en ny efterforskning har afsløret så forfærdelige forbrydelser – begået i USA – at kun det amerikanske retssystem kan stille ham til ansvar, skriver hun på X.

29-årige Kilmar Abrego Garcia var en del af en gruppe på over 200 personer, der blev sendt til El Salvador som led i USA’s præsident Donald Trumps indsats over for migranter.

Ifølge Trump var personerne medlem af en kriminel bande.

Advokater fra USA’s justitsministerium indrømmede dog efterfølgende, at Garcia blev deporteret ved en fejl.

Han er gift med en amerikansk statsborger og havde opholdt sig lovligt i USA siden 2019.

Fredag lyder det fra justitsminister Pam Bondi, at han har spillet en afgørende rolle i en smuglerring. Her skal han have smuglet kvinder og børn såvel som medlemmer af den salvadoranske bande MS-13.

Desuden har han ved flere lejligheder transporteret våben og narkotika, siger Pam Bondi.

Efter en eventuel fængselsstraf i USA vil han blive sendt tilbage til El Salvador, tilføjer hun.

AFP

Rigmanden Elon Musk siger natten til lørdag dansk tid, at der er brug for et nyt parti i USA.

– Folket har talt. Der er brug for et nyt politisk parti i USA til at repræsentere de 80 procent i midten. Og præcis 80 procent er enige i det. Det er skæbnen, skriver Elon Musk på X.

Han henviser i sit opslag til en meningsmåling på samme platform, som han oprettede den 5. juni. Her spurgte han sine følgere, om der bør oprettes et nyt parti.

– Er det tid til at danne et nyt politisk parti i USA, som faktisk repræsenterer de 80 procent i midten, skrev han.

Omkring 5,5 millioner brugere har svaret på meningsmålingen, hvoraf 80,4 procent har trykket på ja.

Tankerne om et nyt parti har Elon Musk luftet, efter at han og USA’s præsident, Donald Trump, er røget i totterne på hinanden.

Musk støttede Trumps kandidatur og fik efter præsidentens indsættelse en indflydelsesrig post i Trump-administrationen.

Elon Musk forlod posten ved udgangen af maj og har siden kritiseret Trumps politik.

Rigmanden skriver ikke, at han selv har tænkt sig at danne et nyt parti i USA, som i dag er domineret af to store partier, Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti.

Få minutter efter sit oprindelige opslag natten til lørdag om et nyt parti har Elon Musk skrevet et nyt opslag, hvor han tilsyneladende kommer med en idé til navnet.

– Det Amerikanske Parti (The America Party, red.), skriver Musk.

Elon Musk står blandt andet bag bilfirmaet Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX, mens han også ejer platformen X.

Hans parløb med Donald Trump begyndte op til præsidentvalget i 2024, hvor Musk donerede mange penge til Trumps valgkampagne. Begge talte under valgkampen om behovet for at skære i offentlige udgifter og sætte ind over for ulovlig migration.

Efterfølgende blev Elon Musk sat i spidsen for det nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som skulle finde steder, hvor der kunne fjernes bureaukrati.

De to har dog siden vist sig at være uenige om, hvilken økonomisk politik der bør føres i USA. Musk har blandt andet kritiseret Trumps toldpolitik og skattepolitik.

USA’s højesteret har fredag givet Departement for Regeringseffektivitet (Doge) adgang til følsomme personoplysninger fra Social Security Administration (SSA), mens en retssag verserer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

SSA forvalter en række velfærds- og forsikringsprogrammer i USA og har derfor adgang til persondata om næsten alle amerikanske statsborgere.

Beslutningen fra den amerikanske højesteret sker, efter at en distriktsdommer i delstaten Maryland i marts blokerede for Doges adgang til personoplysninger i for eksempel lægejournaler og økonomiske optegnelser.

Det er den afgørelse, som højesteretten fredag har sat i bero, mens retssagen fortsætter på føderalt niveau.

Højesteretten har et konservativt flertal på 6-3. Domstolens tre liberale dommere var uenige i beslutningen. Retten er ikke kommet med en begrundelse for at give Doge adgang til de følsomme personoplysninger.

Den liberale højesteretsdommer Ketanji Brown Jackson har efter afgørelsen kritiseret beslutningen, som hun mener giver Doge uhindret dataadgang på trods af, at administrationen “ikke har vist noget behov eller nogen interesse i at overholde de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger for privatlivets fred”.

Da Donald Trump i januar igen blev taget i ed som USA’s præsident, blev Elon Musk – verdens rigeste mand – tilknyttet administrationen som leder af Doge.

Doge har i de seneste måneder gennemført store føderale besparelser i USA.

Reuters foretog i maj en gennemgang af regeringens agenturer, som viste, at Trump med Doge indtil videre har formået at skære 12 procent fra den samlede føderale arbejdsstyrke. Det svarer til 260.000 stillinger ud af 2,3 millioner.

Elon Musk takkede 30. maj af som leder for Doge. Siden er techmilliardæren begyndte at kritisere Trump, der ikke har vendt den anden kind til.

USA’s præsident, Donald Trump, kan igen udelukke nyhedsbureauet Associated Press (AP) fra Det Hvide Hus.

Det har en amerikansk appeldomstol afgjort, skriver Reuters.

Helt konkret har appeldomstolen midlertidigt blokeret en ordre fra den amerikanske dommer Trevor McFadden fra april, som beordrede Det Hvide Hus til at ophæve adgangsbegrænsninger, som det havde pålagt AP.

Der er tale om adgang til Det Ovale Værelse, Air Force One og begivenheder afholdt i Det Hvide Hus.

AP’s adgang blev begrænset, fordi nyhedsbureauet henviser til en bugt mellem USA og Mexico som Den Mexicanske Golf.

Donald Trump underskrev i januar et dekret, der pålagde indenrigsministeriet at ændre navnet på den havbugt, der længe var kendt som Den Mexicanske Golf, til Den Amerikanske Golf.

AP har anlagt et søgsmål mod tre embedsmænd i Trump-administrationen. Nyhedsbureauet mener, at det er i strid med den amerikanske forfatning og ytringsfriheden at diktere det sprog, som bruges i medierne.

McFadden, som blev udpeget af Trump under hans første præsidentperiode, krævede i april, at adgangen til Det Hvide Hus for AP skulle være åben, mens AP’s retssag skrider frem.

– Retten fastslår simpelthen, at hvis regeringen åbner sine døre for nogle journalister – det være sig til Det Ovale Værelse, East Room eller andre steder – kan den ikke lukke disse døre for andre journalister på grund af deres synspunkter, lød det i afgørelsen.

Det er den ordre, der nu er blevet sat på pause af appeldomstolen i Washington D.C.

Der fremgår ikke umiddelbart en begrundelse for, at ordren er blevet sat på pause.

Begrænsningen af AP’s adgang er blevet kritiseret af flere pressefrihedsgrupper og en sammenslutning af korrespondenter i Det Hvide Hus.

Ved en høring 27. marts sagde AP’s cheffotograf i Washington D.C., Evan Vucci, at begrænsningen har svækket AP’s dækning af Trump.

– Vi er stort set sat ud af spillet, når det gælder store historier, sagde han.

Novo Nordisks 1.650.000 kvadratmeter store område i Hillerød er indtil videre åbent for offentligheden.

Men den danske medicinalvirksomhed vil lukke området af med et kilometer langt sikkerhedshegn omkring virksomhedens fabrikker.

Det skriver Novo Nordisk i en kommentar til Sjællandske Nyheder.

– Vi kan bekræfte, at vi planlægger at opsætte et hegn rundt om vores produktionsfaciliteter i Hillerød. Det skyldes blandt andet, at der fra EU er stigende krav til den fysiske sikkerhed i forbindelse med medicinproduktion, skriver Novo til mediet.

Ifølge et notat, som Novo Nordisk har sendt til Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget i Hillerød Kommune, vil stålhegnet have en højde af 2,4 meter.

Novo Nordisk argumenterer for nødvendigheden af hegnet med, at virksomheden er “forpligtet til at imødegå og sikre mod trusler, både indenlandske og udenlandske, rettet mod kritisk infrastruktur, ansatte og produkter”.

Derudover henviser den danske medicinalvirksomhed til udfordringer med tyveri af medicinprodukter, og at der globalt er et stigende antal sager om handel med Novo Nordisks “højrisikoprodukter på det sorte marked”.

Ved alle veje ind til området vil Novo etablere porte og bomanlæg, som medarbejdere kan passere.

I svaret til Sjællandske Nyheder understreger Novo, at det værdsætter naboskabet med byens borgere, hvor der vil være mulighed for, at man kan besøge naturområdet ved Favreholm sø fra nord.

Det betyder helt konkret, at det vil være muligt for udefrakommende at komme igennem den østlige del af området.

Her vil Novo etablere rotationslåger, som skal fungere som adgangskontrol for gående og cyklister.

Novos område i Hillerød omfatter blandt andet produktions- og påfyldningsfaciliteter og beskæftiger 4000 ansatte.

Derudover er virksomheden i gang med at bygge et stort laboratoriekompleks, der efter planen skal stå klar i 2027, i samme område.

Laboratorierne skal bruges til at kontrollere kvaliteten af de lægemidler, som Novo Nordisk producerer.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk mener ikke, at der er en sammenhæng mellem øjensygdommen Naion og brug af semaglutid.

Det oplyser virksomheden i et skriftligt svar til DR.

– Baseret på alle tilgængelige datakilder har Novo Nordisk konkluderet, at dataene ikke viser en rimelig sandsynlighed for en årsagssammenhæng mellem behandling med semaglutid og udvikling af Naion, lyder det i svaret til DR.

Den europæiske bivirkningskomité Prac har ellers vurderet, at øjensygdommen er en meget sjælden bivirkning ved semaglutid.

Det skrev Lægemiddelstyrelsen tidligere fredag i en pressemeddelelse. Her fremgik det, at vurderingen var på baggrund af, at Prac havde gennemgået alle tilgængelige data om Naion i forbindelse med semaglutid.

Både diabetesmidlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy er baseret på semaglutid. Også diabetesmiddel Rybelsus indeholder semaglutid. Alle midler bliver produceret af Novo Nordisk.

Naion er en sjælden øjensygdom, som rammer øjets synsnerve, så man pludselig mister synet helt eller delvist på et eller sjældnere begge øjne.

At det er en “meget sjælden” bivirkning betyder, at bivirkningen forventes at ramme færre end en ud af 10.000 patienter.

Ifølge Prac bør risikoen fremgå af indlægssedlen i afsnittet om bivirkninger.

Ved symptomer på øjensygdommen bør behandling med semaglutid stoppes, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Nu skal lægemiddelkomitéen CHMP forholde sig til vurderingen fra Prac.

Hvis CHMP også anbefaler en opdatering af indlægssedlen, skal det indstilles som en anbefaling til EU-Kommissionen, som træffer den endelige beslutning. Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Både Prac og CHMP hører under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Bekymringen om den mulige bivirkning ved semaglutid blev blandt andet rejst i to danske studier fra Syddansk Universitet.

Studierne fik Lægemiddelstyrelsen til at bede Prac om at se på de mulige bivirkninger.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og svær overvægt nogle af de kendte risikofaktorer for Naion. Særligt i kombination med type 2-diabetes.

Derfor kan det være svært at afgøre, om tilfælde af Naion skyldes medicinen eller helbredsmæssige årsager.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den til og med maj 2025 har modtaget 28 indberetninger om Naion fra danske patienter, som har været i behandling med semaglutid.

Heraf har 15 patienter fået Wegovy, 13 har fået Ozempic. En af patienterne har både fået Ozempic og Rybelsus.

De første indberetninger om øjensygdommen fra danske patienter i behandling med semaglutid kom i sommeren 2024, lyder det.

Repræsentanter fra USA og Kina vil mandag mødes i London for at diskutere en handelsaftale.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Fra amerikansk side vil finansminister Scott Bessent, handelsminister Howard Lutnick og handelsrepræsentant Jamieson Greer deltage i mødet i Storbritanniens hovedstad, lyder det fra Trump.

– Dette møde burde gå rigtig godt, skriver den amerikanske præsident på Truth Social.

Torsdag talte Trump i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping. Samtalen handlede næsten udelukkende om handel og var ifølge Trump “meget god”.

Efter telefonsamtalen varslede Trump, at et snarligt møde var på vej mellem repræsentanter fra USA og Kina. Og nu er tid og sted fastlagt ifølge præsidenten.

Verdens to største økonomier har de seneste måneder udkæmpet en omfattende toldkrig, der har rystet finansmarkederne og fået frygten for inflation og recession til at stige i USA.

I maj blev USA og Kina enige om en nedtrapning i den handelskrig, der havde ført til tårnhøje toldsatser.

Under toldaftalen blev USA’s told på kinesiske varer sænket fra 145 procent til 30 procent. Kina sænkede told på amerikanske varer fra 125 til 10 procent.

Aftalen gælder i 90 dage.

Men i sidste uge hævdede Trump, at Kina havde brudt aftalen. Han uddybede ikke umiddelbart beskyldningen.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen er, at folk til gengæld køber billigere, hjemlige produkter og på den måde styrker landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Fem tidligere ledere af den højreekstreme gruppe Proud Boys kræver 100 millioner dollar i erstatning af den amerikanske regering.

Det fremgår af et føderalt søgsmål, som er blevet indgivet fredag, skriver The Washington Post.

Fire af de fem blev fundet skyldige i at forsøge at holde præsident Donald Trump ved magten den 6. januar 2021, da Kongressen i USA’s hovedstad blev stormet.

De fem Proud Boys-folk mener, at deres forfatningsmæssige rettigheder blev krænket, skriver avisen.

Søgsmålet hævder, at føderale myndigheder overtrådte forfatningen i et forsøg på “at straffe og undertrykke politiske allierede af præsident Donald Trump med alle tænkelige midler – lovlige eller ulovlige”, skriver The Washington Post.

En af de fem bag søgsmålet er ifølge avisen Enrique Tarrio, som blev idømt 22 års fængsel for sin ledende rolle i stormløbet på Kongressen. Det var den hårdeste straf, der blev givet i de sager, der omhandler episoden.

Kongressen blev stormet af tilhængere af den dengang afgående præsident, Donald Trump, da hans modstander, Joe Bidens, sejr ved præsidentvalget skulle endeligt godkendes.

Dramaet udspillede sig 6. januar 2021, hvor blandt andet medlemmer af Proud Boys tiltvang sig adgang til Kongressen. Flere politibetjente blev såret, og i alt fem mennesker mistede livet – heriblandt en betjent.

USA’s præsident, Donald Trump, valgte som noget af det første i sin anden præsidentperiode at benåde stort set alle involveret i stormløbet på Kongressen.

De omkring 1500 personer var enten mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for at forsøge at omstøde præsidentvalget i 2020.

Ifølge Washington Post kan fredagens søgsmål tvinge Trump-administrationen til enten at forsvare retsforfølgelsen eller betale erstatning til Proud Boys – en højreekstrem gruppe med en voldelig fortid.

En sådan beslutning kan tolkes som blåstempling af politisk vold, skriver avisen.

Sundhedsstyrelsen følger situationen på Skive Festival, hvor to unge fik en overdosis, tæt.

Det skriver styrelsen til Ritzau.

– Vi har gennem dagen løbende været i kontakt med hospitalet, giftlinjen, retskemisk institut og politiet, skriver styrelsen.

To unge deltagere på festivalen måtte torsdag lægges i kunstig koma efter at have indtaget stoffet fentanyl.

Muligvis fik de uforvarende stoffet i en drik, oplyste politiet tidligere fredag.

De to, en pige fra Nordjylland og en sjællandsk dreng, som begge er 16 år, blev med ambulance torsdag aften kørt på sygehuset.

Fredag er de unge taget ud af kunstig koma og er ikke i livsfare, har TV Midtvest oplyst på baggrund af oplysninger fra lokalpolitiet.

Fentanyl er et kraftigt syntetisk opioid, som minder om det smertestillende middel morfin, men er mange gange stærkere.

– Det bekymrer os meget, at helt unge mennesker skal indlægges – og endda på intensivafdeling, lyder det fra sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Maja Bæksgaard Jensen i en skriftlig kommentar.

Hun tilføjer, at styrelsen ikke har yderligere kommentarer om den aktuelle sag.

– Vi kan dog oplyse, at der er taget prøver fra til retskemisk analyse. Vi ved endnu ikke, i hvilken form stofferne er kommet i, men vi følger området tæt og vil melde ud, hvis der er nye oplysninger, tilføjer hun.

Sagen har fået politiet til fredag eftermiddag at udsende en generel advarsel om, at fentanyl er i omløb ved Skive Festival.

Sundhedsstyrelsen skriver videre fredag, at “ingen unge skal tage stoffer, og opioider, ved vi, er noget af det farligste man kan komme i nærheden af”.

Det er endnu uklart, hvordan de to 16-årige blev forgiftet, men den indledende efterforskning peger på, at det kan være puttet i noget, de har drukket, har det lydt fra politiet.

Men fentanyl kan også optræde i puff bars eller i andre narkotiske stoffer.

– Vi har tidligere advaret mod stærke syntetiske stoffer i piller og puff bars. Med hændelsen her gør vi igen opmærksom på faren. I næste uge kommer vi med en massiv videns- og kampagneindsats over for opioider, siger Maja Bæksgaard Jensen.

Styrelsen henviser til dens advarsler om farlige stoffer på sin hjemmeside fra 28. maj.

Mindst 38 palæstinensere er fredag blevet dræbt i Gazastriben, oplyser civilforsvaret i området.

De blev dræbt i forskellige angreb på tværs af det palæstinensiske selvstyreområde. 11 meldes dræbt i et enkelt angreb i Jabalia i den nordlige del af Gazastriben, oplyser civilforsvaret.

Det israelske militær havde tidligere fredag udstedt en evakueringsordre til beboere i dele af Gaza By forud for et angreb.

Samme dag har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagt, at fire israelske soldater er blevet dræbt i Gazastriben.

Ifølge det israelske militær blev de fire soldater dræbt i den sydlige del af Gazastriben. Israelske medier rapporterer, at de befandt sig i et hus i byen Khan Younis, da det eksploderede.

Israel har for nylig intensiveret sin offensiv i Gazastriben for at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse.

Israels offensiv i Gazastriben blev igangsat efter Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, og der blev taget omkring 250 gidsler.

Fredag lyder det fra Israels militær, at det mangler over 10.000 soldater, herunder omkring 6000 til kampenheder.

Ifølge sundhedsministeriet i det Hamas-styrede Gaza er over 54.000 mennesker blevet dræbt i Gazastriben siden oktober 2023.

Det samlede antal dræbte israelske soldater er fredag nået op på 429, siden krigen begyndte.

Israel og Hamas har forgæves forsøgt at blive enige om en længerevarende våbenhvile.

De seneste uger er det internationale pres vokset for at få stoppet krigen.

FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød efter en 11 uger lang israelsk blokade.

Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gazastriben, efter at en skrøbelig og kortvarig våbenhvile brød sammen.

Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.

En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.

GHF har været under kraftig kritik fra humanitære organisationer. Flere er døde under skudepisoder nær nødhjælpsuddelingerne.

AFP

At skaffe Tottenham det første trofæ i 17 år var ikke nok til at redde sit job for cheftræner Ange Postecoglou.

På London-klubbens hjemmeside er det bekræftet, at den australske cheftræner er blevet præsenteret for en fyreseddel.

For nylig førte han Tottenham til det første trofæ i 17 år, da man vandt en uskøn Europa League-finale over Manchester United med 1-0.

Det var dog en enlig succeshistorie i en sæson, som på hjemlig grund var historisk dårlig for den hvidblusede klub.

Holdet samlede kun 38 point i 38 kampe og sluttede på en skuffende 17.-plads lige over nedrykningsstregen.

Alligevel skal klubben i næste sæson spille Champions League, som var en af belønningerne for at vinde Europa League i denne sæson.

Det bliver dog så med en ny træner til at styre tropperne.

Udfordringerne hober sig efterhånden op hos den amerikanske elbilproducent Tesla, der den seneste tid har måttet se salget dykke på det europæiske marked.

I det danske datterselskab, Tesla Motors Denmark ApS, gør det sig ligeledes gældende.

Omsætningen i det danske selskab faldt sidste år til 5,3 milliarder kroner, hvilket er 2,8 milliarder kroner mindre end året forinden, hvor omsætningen lød på 8,1 milliarder kroner.

Det viser selskabets årsregnskab for 2024 ifølge Børsen.

På nuværende tidspunkt spår selskabet ikke at vende udviklingen i år. Tesla forventer selv, at det vil levere mellem 10 og 15 procent færre biler til Danmark i 2025, fremgår det af regnskabet.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark har i løbet af 2025 heller ikke fulgt samme niveau som tidligere år. Det viser opgørelser fra Mobility Danmark baseret på tal fra Bilstatistik.dk.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark blev mere end halveret i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024.

I årets første tre måneder blev der indregistreret 1549 nye Tesla-biler her i landet mod 3556 af slagsen sidste år.

I maj sneg Teslas Model Y sig igen ind i top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Her blev der indregistreret i alt knap 18.000 nye personbiler i Danmark, hvoraf 674 af dem var Teslas Model Y.

I april var Tesla ellers presset ud af top ti og var med 180 indregistrerede biler blot det 19. mest solgte bilmærke i Danmark.

Men selv om Tesla igen er at finde i bilkøbernes top ti, er der et stykke til den dominerende position Tesla tidligere har haft på bilmarkedet.

I 2024 var Teslas Model Y den klart mest solgte bil i Danmark. Hertil kom, at selskabets Model 3 var den fjerdemest solgte bil.

I maj i år blev der indregistreret flest biler af typen Skoda Elroq. Det samme gjorde sig gældende i april.

I løbet af 2025 har der været stort fokus på Teslas topchef, Elon Musk. Han bragede ind på den politiske scene i USA og fik en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

Så sent som torsdag var der igen fokus på både Teslas Musk og Trump, efter at de to begyndte en ordkrig med kritik af hinanden.

Herefter faldt Tesla-aktien med knap 14,3 procent torsdag efter børslukning.

Det udgjorde et fald i Teslas markedsværdi på 150 milliarder dollar – 977 milliarder kroner.

Den spanske tennisspiller Carlos Alcaraz er klar til finalen i French Open efter en sejr over italieneren Lorenzo Musetti. Spanieren er forsvarende mester på gruset i Paris.

Semifinalen blev dog ikke spillet til ende, da Musetti tidligt i fjerde sæt trak sig på grund af en skade. Alcaraz var foran 2-1 i sæt og havde netop brudt til 2-0 i fjerde sæt, da Musetti gik op til nettet for at sige tak for kampen.

Det skete efter et tredje sæt, hvor han havde tabt 0-6 og havde modtaget behandling, som dog ikke afhjalp de fysiske problemer.

Alcaraz vandt finalen sidste år efter en femsætskamp mod tyske Alexander Zverec.

Spanieren kan vinde sin femte grand slam-titel i karrieren, hvis han går hele vejen i år. Han som sagt French Open sidste år, US Open vandt han i 2022, mens han de seneste to år også har triumferet i Wimbledon.

Lorenzo Musetti, som i fjerde runde sendte Holger Rune ud, har aldrig tidligere været i en grand slam-finale. Ved Wimbledon sidste år blev semifinalen også endestationen for ham.

Den 23-årige italiener kom ellers godt i gang fredag. I et jævnbyrdigt første sæt afværgede han breakbolde to gange undervejs, inden han foran 5-4 selv slog til, da han fik sin første breakmulighed.

I andet sæt var Musetti nede med break to gange, blandt andet ved 5-6, men hver gang løftede han sit niveau og kæmpede sig tilbage på omgangshøjde.

Sættet skulle afgøres i tiebreak, og det viste sig at blive begyndelsen til enden for Musetti.

Alcaraz styrede det hele, spillede sig på 6-1 og vandt tiebreaken 7-3. Og derfra var italieneren færdig. I hvert fald fysisk.

Han blev tydeligt mindre bevægelig, og det straffede den forsvarende mester uden tøven. Musetti blev kørt over i tredje sæt, som endte med et såkaldt æg, før han modtog behandling.

4-6, 7-6, 6-0 lød cifrene forud for fjerde sæt, hvor Alcaraz straks gik i front med 2-0, før Musetti gik op til nettet for at sige tak for kampen.

I finalen søndag skal Carlos Alcaraz møde enten verdensetter Jannik Sinner eller den levende legende Novak Djokovic.

Flere end 700 personer er blevet evakueret fra deres hjem i lokalsamfund, der ligger tæt på Fuego-vulkanen i Guatemala.

Det oplyser landets katastrofeberedskab.

Vulkanen er gået i udbrud og har sendt en askesky på op til 4,8 kilometer i vejret og skabt en strøm af lava omkring krateret.

– Dette ophobes fortsat på en ustabil måde omkring krateret og i de høje dele af kløfterne, som kan kollapse og forårsage flere pyroklastiske strømme, lyder det i en rapport fra Guatemalas seismologiske institut Insivumeh.

Myndighederne oplyser, at de fortsat overvåger situationen.

Fuego-vulkanen ligger omkring 18 kilometer fra byen Antigua Guatemala – en af Guatemalas mest berømte byer og et turistmål.

Guatemala har 37 vulkaner, men mange betragtes som inaktive eller udslukte.

Fuego er en af de mest aktive vulkaner i Mellemamerika.

For lidt over to år siden måtte flere end 1000 mennesker flygte fra deres hjem for foden af vulkanen, da den begyndte at sprutte.

I juni 2018 mistede over 200 mennesker livet, da vulkanen gik i udbrud. Det var Fuego-vulkanens mest voldsomme udbrud i flere årtier. Dengang blev landsbyen San Miguel los Lotes blev noget nær tilintetgjort.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og rigmanden Elon Musk kommer ikke til at tale sammen i “et stykke tid”.

Det siger Trump fredag til det amerikanske medie CNN.

– Jeg end ikke tænker på Elon. Han har et problem. Den stakkels fyr har et problem, siger Trump.

Tidligere lød det ellers fra en anonym embedsmand, at de to magtfulde mænd, der tørnede voldsomt sammen torsdag, ville tale sammen fredag.

Men senere sagde en kilde til Reuters, at de to alligevel ikke ville tale sammen fredag.

ABC-journalisten Jonathan Karl skriver på det sociale medie X, at han har fået samme melding i et telefonopkald med Trump. Her skal Trump også have sagt, at Musk er “manden, der er gået fra forstanden”.

Donald Trump og Elon Musk sendte torsdag heftig kritik mod hinanden.

Elon Musk støttede ellers Trump under den amerikanske valgkamp sidste år, og han stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations afdeling for regeringseffektivitet (Doge).

Striden tog imidlertid fart, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke fra Trump.

Efterfølgende udtalte de sig ad flere omgange kritisk mod hinanden på de sociale medier X og Truth Social.

Trump sagde blandt andet, at han ville stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

Elon Musk anklagede så Trump for at fremgå i dokumenter i den såkaldte Epstein-sag – dog uden at fremlægge nogen beviser.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

Aktier i elbilselskabet Tesla, hvor Elon Musk er administrerende direktør, lukkede torsdag med et fald på 14 procent.

Der blev i maj skabt 139.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA.

Det viser tal fra den amerikanske regering – det såkaldte kongetal – som er offentliggjort fredag.

De 139.000 nye arbejdspladser ligger lidt over det, som analytikerne havde forventet, men udgør et fald fra de 147.000 nye arbejdspladser, som blev skabt i april.

Samtidig står arbejdsløsheden uforandret på 4,2 procent.

Analytikere ser generelt tegn på en smule opbremsning i det amerikanske arbejdsmarked og henviser til den usikkerhed, som præsident Donald Trumps handelskonflikt med en lange række lande har skabt.

– Kongetallet viser afmatning på det amerikanske arbejdsmarked. Præsidenten fører en politik, der svækker kongen af nøgletal, vurderer cheføkonom hos Dansk Industri Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Årets første fire måneder har budt på en jobvækst på 127.000 om måneden, oplyser Allan Sørensen. Det er et lavt niveau, vurderer han.

– Det næste år vil også byde på lav jobvækst i USA. De mange toldstigninger, udvisning af migranter og besparelser i den offentlige sektor vil trække tempo ud af amerikansk økonomi og svække jobskabelsen, siger Allan Sørensen.

Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank mener, at vi går en usikker fremtid i møde, efter at Donald Trump annoncerede ekstra told på en række lande verden over.

– Der hænger en dyne af risiko over amerikansk økonomi efter udmeldingen af toldsatser. Det er imidlertid et spil, som hele tiden skifter karakter. Og dermed også de økonomiske konsekvenser, som det kan medføre, skriver han.

– Det er bestemt ikke usandsynligt, at jobskabelsen kan blive markant lavere med risiko for højere ledighed, og at inflationen kan tage et par trin i vejret.

– Meget afhænger dog af den videre udvikling i toldkrigen, vurderer cheføkonomen.

Den tidligere fodboldspiller og landsholdsanfører David Beckham står til at blive slået til ridder.

Det erfarer det britiske medie BBC og avisen The Sun. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

50-årige Beckham var som aktiv udøver en kendt frisparksspecialist.

Men han har også markeret sig som modeikon, klubejer og halvdelen af et af verdens mest berømte ægtepar.

Ifølge BBC vil han blive slået til ridder ikke blot for sine bedrifter på fodboldbanen, men som følge af et bredere bidrag til det britiske samfund.

Beckham er blandt andet mangeårig ambassadør for FN’s Børnefond, Unicef.

Han vil ifølge det britiske medie fremgå af kong Charles’ liste over fødselsdagsudmærkelser, som ventes offentliggjort næste uge.

Kong Charles blev egentlig født 14. november i 1948, men den britiske monarks officielle fødselsdag markeres med Trooping the Colour-paraden 14. juni 2025.

Beckham har været nævnt mange gange som en mulig kandidat til at blive slået til ridder. Han fik i 2003 ordenen OBE – The Order of the British Empire.

Hverken talspersoner for den britiske regering eller David Beckham har ønsket at udtale sig til BBC.

– Vi udtaler os ikke om spekulationer vedrørende hædersbevisninger, siger en talsperson for den britiske regering.

Beckham spillede også en fremtrædende rolle i at få OL til London i 2012.

Han nåede blandt andet at spille for Manchester United, Real Madrid og LA Galaxy, inden han i maj 2013 stoppede sin fodboldkarriere efter nogle måneder hos det franske storhold Paris Saint-Germain.

Hvis politiet får lov til at bruge genetisk slægtsforskning som et efterforskningsredskab, vil det føre til flere opklaringer af alvorlige sager om eksempelvis drab.

Det vurderer lektor Mikkel Meyer Andersen, der forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser ved Aalborg Universitet.

– Ud fra et statistisk synspunkt bør det føre til flere opklaringer i kriminalsager, siger han.

I næste uge skal Folketinget stemme om at give politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning – et DNA-redskab – i efterforskningen.

Her er der lagt op til, at det kun må bruges i forbindelse med alvorlige forbrydelser, der tæller drab, grov vold og voldtægt. Det må altså ikke bruges til at opklare et indbrud.

Politiet må i dag kun benytte sig af familiesøgning – eller såkaldt slægtskabssøgning – når de skal forsøge at finde frem til en mulig gerningsmand.

Med familiesøgning kan man typisk kun finde helt nære slægtskaber.

– Men med genetisk slægtsforskning kan man nå meget længere ud – helt ud til personer, der deler tip-tip-oldeforældre, siger Mikkel Meyer Andersen.

DNA-redskaberne er fredag blevet aktualiseret, efter at der er rejst tiltale mod en 57-årig mand, som mistænkes for at have voldtaget og forsøgt at dræbe en 11-årig pige.

Overfaldet på pigen fandt sted på Bøtø Strand den 4. august 1999.

Familiesøgning sporede politiet ind på den 57-årige, der har været varetægtsfængslet siden december.

Slægtskabssøgning har også været nøglen i par andre efterforskninger af ældre alvorlige sager.

Mikkel Meyer Andersen bakkes op af Marie-Louise Kampmann, der er retsgenetiker på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet.

Selv om der ikke findes så mange drabssager i Danmark, som fortsat er uopklaret, tror hun også på, at redskabet kan blive en gevinst for dansk politi.

Mediet Videnskab.dk har tidligere skrevet, at der i det danske lovforslag om genetisk slægtsforskning er lagt op til, at politiet skal kunne søge i de private databaser GEDmatch Pro og FamilyTreeDNA.

Det er databaser, hvor brugerne – modsat ved andre databaser – skal give samtykke til, at deres DNA gerne må bruges af politiet i efterforskninger.

– Men der vil fortsat være et etisk dilemma i, at samtykket så også kan komme til at gælde for vedkommendes familiemedlemmer, der deler noget af den pågældendes DNA-profil, siger Mikkel Meyer Andersen.

Dilemmaet har ramt Marie-Louise Kampmann, som har flere familiemedlemmer, der har uploadet deres DNA-profil til en kommerciel database.

– Så jeg ved, at jeg er repræsenteret. Så man tager en beslutning på rigtig mange menneskers vegne, påpeger hun.

I lovforslaget påpeges det, at man vil afgrænse brugen til alvorlige sager, da den skal opveje “det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for den enkelte”.