Seneste nyheder

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, afviser at kommentere techmilliardæren Elon Musks anklager om, at USA’s præsident, Donald Trump, skal fremgå i dokumenter, der omhandler Jeffrey Epstein.

Det fremgår af et skriftligt svar til mediet BBC.

– FBI har ingen kommentarer til sagen, lyder det fra FBI.

Det er FBI, der har håndteret oplysninger og dokumenter i sagen om Epstein, som i 2019 blev anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.

I et opslag på X torsdag hævdede Musk, at Trump fremgår i dokumenter om Epstein. Det skete i en strid mellem Musk og Trump, som fandt sted på de sociale medier X og Truth Social.

– Tid til at smide den helt store bombe, lød det blandt andet fra Musk i opslaget.

Musk har dog ikke fremlagt nogen beviser for sin påstand. Han har heller ikke udtalt sig om, hvordan han skal have fået adgang til dokumenter, der ikke er offentliggjort, ligesom han ikke har uddybet, i hvilken sammenhæng Trump skal fremgå.

Trump har ikke selv kommenteret anklagerne mod ham vedrørende Epstein-sagen.

Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus, sagde dog natten til torsdag til nyhedsbureauet AFP, at Musks opslag på X var en “beklagelig episode fra Elon Musk”.

– Det her er en beklagelig episode fra Elon (Musk, red.), som er utilfreds med “One Big Beautiful Bill (Trumps store lovpakke, red.)”, fordi den ikke indeholder den politik, han gerne ville have, lød det fra pressesekretæren.

Ifølge AFP puster Musk med sine påstande om Epstein-sagen til en konspirationsteori, som har tilhængere på den amerikanske højrefløj.

Tilhængerne mener, at embedsmænd i den amerikanske regering hjalp med at dække over forbrydelser begået af folk omkring Epstein.

Ifølge AFP har der blandt dem dog aldrig været forlydender om, at Trump skulle være del af sagen. Der er heller aldrig nogen officielle kilder, som har sagt, at præsidenten skulle optræde i noget af sagens materiale.

Trump har tidligere afvist at have besøgt øen Little Saint James, som Epstein ejede, og hvor der angiveligt foregik menneskehandel med mindreårige piger.

Trump sagde sidste år – inden han blev valgt til sin anden embedsperiode som præsident – at han “intet problem” ville have med at offentliggøre dokumenter med forbindelse til Epstein.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, takker USA’s præsident, Donald Trump, og udenrigsminister Marco Rubio for at sanktionere “politiserede” dommere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det fremgår af et opslag på X.

– Tak, præsident Trump og udenrigsminister Rubio, for at indføre sanktioner mod de politiserede dommere fra ICC. I har på retfærdig vis forsvaret USA’s og alle demokratiers ret til at forsvare sig selv mod brutal terror, lyder det.

Torsdag aften blev det meddelt, at Trumps administration indfører sanktioner mod fire dommere i ICC. Det fremgik af en udtalelse fra Marco Rubio, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om dommerne Solomy Balungi Bossa fra Uganda, Luz del Carmen Ibanez Carranza fra Peru, Reine Adelaide Sophie Alapini-Gansou fra Benin og Beti Hohler fra Slovenien.

– Som ICC-dommere har disse fire individer aktivt deltaget i ICC’s illegitime og grundløse sager rettet mod USA og vores tætte allierede Israel, lød det i udtalelsen fra Rubio.

Ifølge nyhedsbureauet AFP deltog to af de omtalte dommere – Beti Hohler og Reine Alapini-Gansou – i den retlige proces, der i november sidste år resulterede i, at ICC udstedte en arrestordre på Netanyahu.

De to andre dommere – Solomy Balungi Bossa og Luz del Carmen Ibanez Carranza – var del af den proces, der førte til, at det blev godkendt, at der skulle foretages en undersøgelse af påstande om, at amerikanske styrker begik krigsforbrydelser under krigen i Afghanistan.

Ifølge AFP vil de fire kvindelige dommere som følge af sanktionerne blandt andet få indrejseforbud i USA.

ICC har i en udtalelse reageret på de amerikanske sanktioner.

– Disse foranstaltninger er et klart forsøg på at underminere uafhængigheden af en international retsinstitution, der opererer under mandat fra 125 stater fra alle verdenshjørner, lyder det.

Det japanske rumfartsselskab Ispace er natten til fredag mislykkedes med et forsøg på at lande et ubemandet fartøj på Månen.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Forsøget på at lande rumfartøjet med navnet “Resilience” gik galt på den sidste nedstigning, da selskabet mistede kontakt til fartøjet mindre end to minutter før den planlagte månelanding.

“Resilience” begyndte at falde for hurtigt, og fra kontrolcentret tændte man fartøjets motorer for at bremse det.

– Vi fik bekræftet, at månelanderens position var tæt på at være lodret, men efter det planlagte landingstidspunkt var vi ikke i stand til at modtage data, der kan bekræfte landingen, siger Ispace-direktør Takeshi Hakamada.

Direktøren fortæller, at det er usandsynligt at få genskabt kontakten til månelanderen, og derfor er missionen blevet afblæst.

Ispace oplyser, at “Resilience” formentlig er stødt sammen med Månens overflade.

Rumfartøjet skulle efter planen være landet i området Mare Frigoris på Månens nordligste del og blevet ødelagt.

Fra Tokyo fulgte mere end 500 Ispace-ansatte, aktionærer, sponsorer og embedsmænd ifølge Reuters fra den japanske regering den mislykkede månelanding.

Ispace-aktionen kiggede tidligt fredag ind i et stort fald på børsen på grund af aktionærer, der ville afhænde deres aktier.

Hvis månemissionen var lykkedes Ispace, ville det være første gang, at et privat selskab uden for USA ville have landet på Månen.

Det er anden gang, at en landing er gået galt for Ispace.

I 2023 ramte selskabets rumfartøj Månen for hårdt under landingen på grund af unøjagtig registrering af dens højde.

Det amerikanske universitet Harvard University siger, at præsident Donald Trumps ønske om at afholde udenlandske studerende fra at komme ind i USA er ulovligt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Onsdag meddelte Det Hvide Hus i en udtalelse, at Trump har underskrevet en bekendtgørelse, som skal suspendere visa for nye studerende fra udlandet på Harvard University. Ordren skal gælde i seks måneder, medmindre den forlænges.

Internationale studerende, der allerede er startet på universitetet, risikerer desuden at få deres visa ophævet, lød det.

I en klage til en føderal domstol lyder det fra Harvard, at “dette ikke er administrationens første forsøg på at afskære Harvard fra dets internationale studerende”, skriver AFP.

Universitetet har således føjet bekendtgørelsen fra onsdag til klagen i den sag, som det allerede har lagt an mod administrationen.

Harvard har tidligere lagt sagt an mod Trump-administrationen, i forbindelse med at administrationen ville stoppe universitetets mulighed for at optage studerende fra udlandet.

Det har en føderal dommer dog midlertidigt blokeret for.

Mindst fire personer har mistet livet i Ukraines hovedstad, Kyiv, efter et intenst missil- og droneangreb fra Rusland natten til fredag.

Det melder ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, siger, at antallet af dræbte muligvis vil blive opjusteret, fordi akutberedskab fortsat leder efter indbyggere nær ødelagte bygninger.

20 personer er blevet såret, hvoraf 16 modtager behandling på hospitalet, lyder det videre fra borgmesteren.

Luftangrebet har også medført, at der i flere beboelsesejendomme er udbrudt brand. Det skal gælde i flere dele af hovedstaden, oplyser myndighederne.

Tidligere på natten, da angrebet gik i gang, fortalte øjenvidner til Reuters, at man kunne høre lyden af droner på himmelen og herefter eksplosioner, da Ukraine forsøgte at skyde dronerne ned.

Øjenvidnerne meldte desuden om en række eksplosioner, der fik vinduer til at ryste.

Mens nogle indbyggere søgte i sikkerhed ved metrostationer, rykkede andre ned i parkeringskældre.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militæradministration, sagde tidligere på natten, at dronerne kom i “flere bølger”, og at man forsøgte at skyde dem ned.

Tkatjenko meldte samtidig, at droner har ramt de øverste etager af et etagebyggeri med lejligheder i distriktet Darnytskyj, der ligger i det østlige Kyiv. Her skal der være udbrudt en brand.

Han meldte også om en brand i en beboelsesejendom i et distrikt i det vestlige Kyiv.

Ifølge mediet CNN oplyste Ukraines luftforsvar på Telegram, at Rusland både har sendt droner og ballistiske missiler mod Ukraine.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om et drone- og missilangreb mod Kyiv.

Meldingerne kommer blandt andet, efter at Ukraine søndag udførte et droneangreb på flere russiske luftbaser. Ifølge ukrainske oplysninger var der tale om 117 droner, der angreb fire luftbaser. Den ene ligger 4300 kilometer fra Ukraine.

Der har været forskellige oplysninger om omfanget af ødelæggelser. Mens Ukraine har talt om 41 ramte fly, har tallet fra USA lydt på 20 fly. Rusland har sagt, at alle fly kan repareres.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde efter et telefonopkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin, at Rusland planlagde at svare igen på angrebet mod luftbaserne.

En 45-årig mand, der er mistænkt for at have kastet hjemmelavede brandbomber mod en gruppe proisraelske demonstranter i den amerikanske delstat Colorado, er blevet tiltalt for blandt andet 28 drabsforsøg.

Det er sket ved en delstatsdomstol i Colorado.

Af anklageskriftet fremgår det, at han er tiltalt for i alt 118 forhold, herunder drabsforsøg, overfald og dyremishandling ved at have påført en hund skader.

Angrebet fandt sted søndag i byen Boulder. 15 mennesker kom til skade, oplyser anklagemyndigheden i Colorado.

En distriktsadvokat fra Boulder County siger, at tre af de forurettede fortsat er indlagt på hospitalet.

Under angrebet blev der kastet hjemmelavede brandbomber – kendt som molotovcocktails – og den mistænkte råbte “Befri Palæstina”, oplyste det amerikanske forbundspoliti, FBI, natten til mandag.

Den 45-årige, der hedder Mohamed Sabry Soliman, risikerer ifølge statsanklageren at få 600 års fængsel, hvis han bliver dømt.

Soliman, der er egyptisk statsborger, risikerer også at blive tiltalt for hadforbrydelser på føderalt niveau. Det kan medføre en livsvarig fængselsdom.

Han skal for en føderal domstol fredag.

Soliman bar en orange fængselsdragt under torsdagens høring i en retssal i Boulder County-fængslet. Han sad bag tykt glas, og hans hænder og fødder var lænket.

Boulders offentlige forsvarsmyndighed, der i retsdokumenterne er angivet som Solimans retslige repræsentant, har ikke svaret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Demonstrationen, som formodes at være mål for angrebet i Boulder, var arrangeret af organisationen Run for Their Lives, der har til formål at gøre opmærksom på de gidsler, som blev taget under Hamas-militsens angreb på Israel i 2023.

Volden mod jødiske amerikanere er ifølge Reuters blusset op som følge af Israels militære offensiv i Gaza.

I maj blev to medarbejdere fra den israelske ambassade i Washington D.C. skudt og dræbt. En 30-årig mand blev anholdt i forbindelse med skyderiet.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Tysklands kansler, Friedrich Merz, fandt fælles fodslag under et positivt første møde mellem de to i Det Hvide Hus torsdag, hvor de blandt andet diskuterede Ukraine-krigen, handel og forsvar.

Trump beskrev Merz som en god repræsentant for Tyskland, men også “vanskelig”, hvilket han betegnede som et kompliment.

Præsidenten sagde videre, at de amerikanske styrker vil blive i Tyskland, og at han hilser Tysklands ambition om at øge landets forsvarsudgifter velkommen.

Mødet fandt sted i Det Ovale Værelse, som har været skueplads for konfrontationer mellem Trump og andre besøgende statsoverhoveder, heriblandt den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

Men sådan gik det ikke torsdag.

Trump og Merz, der begge er konservative, ser ifølge nyhedsbureauet Reuters ud til at have et varmt forhold fra start.

Merz, der blev indsat som kansler i starten af maj, begyndte mødet med at rose Trump og udtrykke taknemmelighed for USA’s befrielse af Tyskland fra nazismen i 1945.

Trump har opfordret Nato-landene til at øge forsvarsudgifterne, men han har antydet, at der måske er nogle grænser for, hvor langt Tyskland skal gå, når man tager landets fortid under Anden Verdenskrig i betragtning.

Efter mødet siger Merz, at han er “yderst tilfreds” med, hvordan det er gået.

– I den amerikanske præsident har jeg fundet en person, som jeg kan tale meget godt med på et personligt plan, siger han.

Han tilføjer, at Trump var synligt rørt over at have modtaget en gave i form af en kopi af sin bedstefar Friedrich Trumps tyske fødselsattest fra 1869.

Kansleren offentliggjorde senere et foto af de to ledere, der spillede golf i Det Ovale Værelse, og han sagde efterfølgende til journalister, at de kom godt ud af det med hinanden.

Men under overfladen ulmede spændingerne omkring den handelskrig, som Trump iværksatte efter sin indsættelse i januar.

USA og EU er i forhandlinger om en handelsaftale, som vil være afgørende for Tysklands eksportafhængige økonomi. Der er indført en pause i den amerikanske told på EU-varer frem til 9. juli.

Merz fortalte forud for mødet til journalister, at han ikke forventede et stort gennembrud vedrørende hverken told, Nato eller krigen i Ukraine.

Reuters

Golfspilleren Thorbjørn Olesen har fået en fremragende start på Canadian Open på den nordamerikanske PGA Tour.

Den 35-årige dansker indtager en delt førsteplads efter torsdagens første runde, efter at han brugte 61 slag – ni under par – på at færdiggøre de 18 huller uden for Toronto.

Den rutinerede dansker kunne skrive en eagle og otte birdies på sit scorekort, hvor kun én bogey trak ned i regnskabet.

Olesen deler førerpositionen med chilenske Cristobal Del Solar.

Landsmanden Rasmus Højgaard er også kommet godt i gang og er placeret på en delt femteplads efter førstedagen. Højgaard brugte tre slag mere end Olesen.

Højgaard spillede stabilt og leverede seks birdies på sin tur rundt på golfbanen.

Vinderen af Canadian Open kan ifølge PGA Tourens hjemmeside rejse hjem med godt 1,7 millioner dollar svarende til 11,5 millioner kroner.

Rumfartsvirksomheden SpaceX’s stifter, Elon Musk, vil øjeblikkeligt begynde at tage rumfartøjet af typen Dragon ud af drift.

Det skriver han på det sociale medie X.

– Set i lyset af præsidentens (Donald Trumps, red.) udtalelse om at annullere mine statslige kontrakter vil SpaceX begynde at afvikle Dragon-rumfartøjet med det samme.

Den danske astronaut Andreas Mogensen var ifølge Det Europæiske Rumagentur (ESA) den første europæer til at flyve rumfartøjet af typen “SpaceX Crew Dragon”.

Det fløj han frem og tilbage fra Den Internationale Rumstation (ISS).

Årsagen til, at Musk vælger at sætte det ud af drift, er, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere torsdag aften truede med at opsige Musks statslige tilskud og kontrakter.

Det gjorde Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Den nemmeste måde at spare penge i vores budget – milliarder og milliarder af dollar – er at opsige Elons statslige tilskud og kontrakter. Jeg har altid været overrasket over, at (Trumps forgænger, Joe, red.) Biden ikke gjorde det!, skrev Trump.

Rumfartøjet Dragon spiller ifølge nyhedsbureauet AFP en yderst vigtig rolle, når det handler om at sende Nasa-astronauter til ISS.

Netop den type rumfartøj og raketten “Falcon 9” blev i marts sendt til ISS, hvor de strandede astronauter Butch Wilmore og Suni Williams befandt sig. De havde været strandet i rummet siden juni sidste år.

Senere i marts landede rumkapslen “Dragon” med Wilmore, Williams og yderligere to astronauter om bord på Jorden i havet ud for Tallahassee i Florida i USA.

Det fremgår ikke, hvad en afvikling af Dragon-fartøjet vil betyde.

Musk og Trump, der tidligere har været hinandens støtter, har torsdag sendt heftig kritik mod hinanden på sociale medier.

Det begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Elbilselskabet Tesla er torsdag ved børsluk faldet med knap 14,3 procent.

Det udgør et fald i Teslas markedsværdi på 150 milliarder dollar – 977 milliarder kroner , skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at medejer Elon Musk har været i ordkrig med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Torsdagens ordkrig begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Senere truede Trump med at stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

Det førte til, at Musk skrev på det sociale medie X, at han øjeblikkeligt vil begynde at tage rumfartøjet af typen Dragon ud af drift.

– Set i lyset af præsidentens (Donald Trumps, red.) udtalelse om at annullere mine statslige kontrakter vil SpaceX begynde at afvikle Dragon-rumfartøjet med det samme.

Det fremgår ikke, hvad en afvikling betyder i praksis.

Ifølge Reuters kan en åben strid med Trump sætte forhindringer op for Tesla og resten af Musks forretningsimperium.

Det amerikanske transportministerium regulerer standarder for køretøjsdesign og vil have indflydelse på, om Tesla kan masseproducere “robotaxis”. Det er taxaer, der er styret af en robot, og som hverken har rat eller pedaler.

Analytiker i finansvirksomheden Morningstar Seth Golstein siger til Reuters, at de føderale myndigheder muligvis vil udforme love, der kan skade Tesla.

– Med præsident Trump følger der altid en risiko for personlig hævn, hvis man kommer på kant med ham, siger han.

Tesla-aktien har ifølge Reuters været på en rutsjebanetur, siden Musk i midten af juli sidste år erklærede, at han støttede Trump i Trumps forsøg på at blive genvalgt.

Aktien steg med 169 procent fra juli til december, men faldt efterfølgende med 54 procent frem til april.

Musk stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge), og det afskrækkede nogle bilejere, lyder det. Salget faldt i Europa, Kina og vigtige amerikanske markeder som Californien.

I april var Tesla presset ud af top ti og var med 180 indregistrerede biler blot det 19. mest solgte bilmærke i Danmark. Men i maj sneg Teslas Model Y sig igen ind i top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Techmilliardæren Elon Musk retter nu en opsigtsvækkende anklage mod den amerikanske præsident, Donald Trump.

I et opslag på X hævder Musk, at Trump fremgår i dokumenter, der omhandler Jeffrey Epstein. Det sker efter en ordkrig med Trump på sociale medier.

– Tid til at smide den helt store bombe, skriver Elon Musk i opslaget.

– Donald Trump står i Epstein-dokumenterne. Det er den egentlige grund til, at de ikke er blevet offentliggjort. Ha’ en god dag, DJT!, tilføjer han.

Musk fremlægger ikke nogen beviser for sin påstand.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige. Samme år begik han ifølge retsmedicinere selvmord i sin fængselscelle. Han nåede derfor aldrig at komme for retten.

I februar offentliggjorde USA’s justitsminister en række dokumenter, som har forbindelse til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Dokumenterne indeholder ifølge AFP ikke umiddelbart nye oplysninger i sagen. Flere af dokumenterne er tidligere blevet lækket.

Blandt de offentliggjorte dokumenter er en liste over sagens bevismaterialer, logbøger fra fly og en kontaktbog, der lader til at have været en del af retssagen mod Ghislaine Maxwell.

Hun var i en årrække kæreste med Epstein og blev i 2021 dømt skyldig i at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med Epstein.

Elon Musk og Donald Trump, der tidligere har været hinandens støtter, har torsdag sendt heftig kritik mod hinanden på sociale medier.

Det begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Senere truede Trump med at stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

– Den nemmeste måde at spare penge på i vores budget, milliarder og atter af milliarder af dollars, er at opsige Elons statslige tilskud og kontrakter.

– Jeg har altid været overrasket over, at Biden (USA’s tidligere præsident, Joe Biden, red.) ikke gjorde det, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Det fik Elon Musk til tasterne.

Elon Musk stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Israels militær har torsdag aften udført et luftangreb i de sydlige forstæder af Libanons hovedstad, Beirut.

Det siger militæret ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ifølge militæret er angrebet rettet mod Hizbollah-mål i hovedstaden.

Det israelske militær hævder, at man har lokaliseret underjordiske anlæg, der tilhører Hizbollah, hvor der produceres droner, skriver Reuters.

Kort inden angrebet havde det israelske militær meddelt, at indbyggere i fire kvarterer i det sydlige Beirut skulle lade sig evakuere.

– Af hensyn til jeres sikkerhed og jeres familiers sikkerhed skal I straks evakuere disse bygninger og bevæge jer væk fra dem i en afstand af mindst 300 meter, skrev en talsperson for Israels militær på X ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det fik et stort antal mennesker til at flygte fra de sydlige forstæder i Beirut, skriver AFP. Ifølge Reuters er tusindvis flygtet.

Gaderne i Beiruts sydlige forstæder er torsdag lammet af tunge trafikpropper, da beboere forsøger at komme væk, skriver AFP.

Hizbollah har ikke kommenteret angrebet.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede sidste år, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

I slutningen af november indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde bombet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel.

Beirut blev også bombet.

Våbenhvilen har de seneste måneder været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde betingelserne i våbenhvilen.

I slutningen af marts angreb Israel en bygning i de sydlige forstæder af Beirut. Det var det første angreb mod hovedstaden, siden Israel og Hizbollah indgik våbenhvilen sidste år.

I begyndelsen af april blev tre personer dræbt under et nyt israelsk angreb i Beirut.

På grundlovsdag har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sendt en hilsen til Danmark.

Ud over at lykønske Danmark med dagen siger han, at de to lande “deler en lang historie som stiftende Nato-allierede, bundet af vores engagement i fred og global sikkerhed”.

– Vores varige forhold er et vidnesbyrd om vores fælles historie og fælles strategiske interesser, siger Rubio i en erklæring på ministeriets hjemmeside.

– Sammen er vi forpligtet til at øge Natos forsvarsudgifter og byrdefordeling, sikre en sikker, stabil og velstående arktisk region og fremme handel og investeringer mellem vores nationer, lyder det videre.

På den sociale platform X har den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), reageret på Rubios hilsen:

– Stærke udtalelser fra Washington i dag, siger Løkke.

Udenrigsministeren er samtidig “taknemmelig” for både ordene fra sin ministerkollega og en resolution fra to amerikanske senatorer.

Resolutionen er fremsat i Senatet af demokraten Peter Welch og republikaneren Lisa Murkowski på grundlovsdag.

Den “anerkender vigtigheden af partnerskabet mellem USA og Danmark”. Det fremgår af en pressemeddelelse på Welchs hjemmeside.

Her lyder det videre, at de to lande har haft “fredelige, gensidigt fordelagtige forbindelser siden etableringen af diplomatiske forbindelser i 1801”.

Resolutionen og hilsenen fra Rubio kommer i en tid, hvor Danmarks forhold til USA blandt andet har været præget af præsident Donald Trumps store interesse i at overtage Grønland.

Trump vil have verdens største ø for både national og international sikkerhed, har han udtalt. Han har endda ikke afvist, at det kan ske med militær magt.

Grønland er sammen med Danmark og Færøerne en del af Rigsfællesskabet.

Torsdag siger Rubio, at han “ser frem til at fortsætte med at bygge videre på dette stærke fundament med befolkningen i Danmark, Grønland og Færøerne”.

– Tillykke, Danmark, afslutter han.

Hen over sommeren vil Forsvaret øge sin tilstedeværelse i Grønland og Arktis.

Det sker for at øve sig i operationer i det høje nord.

Det skriver Naalakkersuisut, den grønlandske regering, på sin hjemmeside.

Her skal blandt andet specialoperationsstyrkerne øve deres vintertræning.

– Den sikkerhedspolitiske situation kræver, at Forsvaret træner evnen til at operere i og omkring Grønland. Det har været en prioritet for Naalakkersuisut at sikre den lokale inddragelse, siger Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt i en pressemeddelelse.

Ud over træningsøvelser vil der også ske en styrkelse af beredskabet.

Der vil blive indsat F-16-kampfly på lufthavnen i Kangerlussuaq, der blandt andet skal patruljere på vestkysten af Grønland.

Også to helikoptere, der skal yde støtte til operative opgaver, vil blive indsat.

Dertil kommer, at en fregat sejler nordpå for at hjælpe til med de maritime opgaver i det arktiske.

Også elever fra Arktis Basisuddannelse vil blive sat i gang med en styrket landbevogtning af kritisk infrastruktur.

– Forsvarets øgede tilstedeværelse skal ske med blik for lokale forhold og de specifikke sikkerhedspolitiske udfordringer i Grønland, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i samme meddelelse.

En tre dage lang eftersøgning efter den forsvundne britiske pige Madeleine McCann er torsdag afsluttet i Portugal.

Det oplyser portugisisk politi.

Politiet oplyser ikke yderligere detaljer om resultaterne af eftersøgningen.

Madeleine McCann var blot tre år, da hun forsvandt sporløst fra sin families lejlighed i den portugisiske ferieby Praia da Luz 3. maj 2007.

Madeleine McCann forsvandt, mens hendes forældre var ude at spise med nogle venner på en nærliggende tapasbar.

En omfattende international eftersøgning blev sat i værk, og sagen fik massiv mediedækning verden over.

Efterforskere har i denne uge gennemsøgt områder nær det sydlige strandresort i Portugal, hvor Madeleine McCann forsvandt under familieferien for 18 år siden.

25 tyske politibetjente har hjulpet de portugisiske myndigheder i eftersøgningen nær feriebyen Praia da Luz.

Ifølge AFP-journalister på stedet brugte efterforskerne skovle, river og buskryddere til at gennemsøge et tilgroet skovområde omgivet af forfaldne, forladte huse mellem Praia da Luz og den nærliggende by Lagos.

De anvendte også en gravemaskine til at undersøge et andet område omkring landsbyen Atalaia, rapporterer portugisiske medier.

Den seneste eftersøgning efter Madeleine McCann var i maj 2023, da politiet gennemsøgte et område i Algarve med blandt andet hunde og dykkere – dog uden resultat.

De tyske myndigheder sagde i 2020, at de var overbeviste om, at tyske Christian Brückner var involveret i Madeleine McCanns forsvinden. Han er dog aldrig blevet sigtet for nogen forbrydelse i sagen.

Brückner boede i området på det tidspunkt, hvor Madeleine McCann forsvandt i 2007. En mobiltelefon registreret i hans navn blev sporet i nærheden af familiens lejlighed den skæbnesvangre aften.

Den 48-årige tysker afsoner i øjeblikket en syv år lang fængselsstraf for voldtægt af en 72-årig amerikansk kvinde i Praia da Luz.

AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er “meget skuffet” over techmilliardæren Elon Musks kritik af en stor lovpakke.

Det siger Trump torsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus, som afholdes i forbindelse med, at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, er på besøg hos præsidenten.

– Hør, Elon og jeg havde et fantastisk forhold. Jeg ved ikke, om vi vil have det længere. Jeg var overrasket, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Techmilliardæren Elon Musk stod indtil 30. maj i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det var fra begyndelsen meningen, at Elon Musk kun midlertidigt skulle være en del af Doge.

Få dage efter hans exit lød det, at amerikanerne med lovpakken vil stå over for et uholdbart stort budgetunderskud.

– Jeg beklager, men jeg kan bare ikke holde det ud længere, skrev Musk tirsdag på det sociale medie X med henvisning til lovpakken.

Han skrev videre, at lovpakken, som Trump selv kalder en “stor, smuk lov”, er “skandaløs” og “en afskyelig vederstyggelighed”.

Lovpakken blev for nylig stemt igennem i Repræsentanternes Hus og mangler fortsat at blive godkendt i Senatet. Den forlænger blandt andet skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode.

Torsdag siger præsidenten, at Elon Musk har været bekendt med lovpakken.

– Jeg er meget skuffet, for Elon kendte de indre mekanismer i loven bedre end næsten alle her.

– Pludselig havde han et problem, siger Donald Trump.

På X, som Musk ejer, har milliardæren i flere opslag taget til genmæle:

– Usandt, denne lov blev aldrig vist til mig en eneste gang og blev vedtaget midt om natten så hurtigt, at næsten ingen i Kongressen overhovedet kunne læse det!, skriver han blandt andet.

Derudover mener Elon Musk, at Trump uden ham ville have tabt præsidentvalget sidste år til Demokraterne. Det skriver han i en kommentar til et andet opslag.

Musk donerede næsten 300 millioner dollar til Trumps valgkampagne op til præsidentvalget i november sidste år.

Inden han involverede sig i amerikansk politik, var han kendt for sit opkøb af X – det daværende Twitter, for sin rolle som administrerende direktør for Tesla og for at have grundlagt rumfartsvirksomheden SpaceX.

Investorerne i Tesla ser ud til at have reageret på mundhuggeriet mellem de to. Selskabets aktie falder i hvert fald knap ni procent på den amerikanske børs torsdag aften dansk tid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, forsikrede torsdag Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, om, at de to lande vil have stærke bånd.

– Vi vil have et godt forhold til dit land, siger Trump til Merz på et pressemøde, kort efter at Merz er ankommet til Det Hvide Hus.

Det er Merz’ første besøg i USA, efter at han i begyndelsen af maj indtog kanslerposten.

Torsdag skal der efter planen være et møde bag lukkede døre mellem de to ledere i Det Hvide Hus, hvor en række emner er på dagsordenen, og efterfulgt af en fælles frokost

Trump siger, at han blandt andet vil diskutere handel med Merz og håber på at lande en handelsaftale med Tyskland.

– Vi får en stor handelsaftale. Jeg tror, at det meste vil blive bestemt af EU, men I er en meget stor del af det, siger Trump til Merz på pressemødet ifølge Reuters.

– Vi ender forhåbentlig med en handelsaftale, eller også gør vi noget, du ved, vi indfører told, tilføjer han.

Krigen i Ukraine vil også være på dagsordenen torsdag, lyder det fra både Merz og Trump på pressemødet.

– USA er i en meget stærk position til at gøre noget ved denne krig og afslutte den, siger Friedrich Merz på pressemødet og opfordrer Trump til at lægge mere pres på Rusland.

Trump siger, at han også vil tale med Merz om de tusindvis af amerikanske tropper i Tyskland, skriver Reuters.

Friedrich Merz har anlagt en kritisk tone over for Trump-administrationen, siden hans konservative parti vandt valget til Forbundsdagen i februar.

På valgnatten advarede han om, at Europa er nødt til at blive uafhængigt af USA på grund af de tiltag, som Trump har indført, siden han indtog præsidentembedet i januar.

Merz har også været kritisk over for de toldsatser, som Trump har indført. Trump har blandt andet indført ekstra told på varer fra landene i EU.

Selv om det er første gang, at Merz og Trump mødes, har de talt sammen i telefon tidligere. Det skete kort efter, at Merz var blevet kansler.

Masser af soldater, mere luftforsvar og langtrækkende missiler.

Det er nogle af de vigtigste prioriteter i den massive oprustning, som Nato-landenes forsvarsministre torsdag sagde ja til.

På et møde i Bruxelles blev forsvarsministre torsdag enige om de såkaldte styrkemål for Nato.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Vi har et historisk ansvar for, at vi kan give det Europa, vi kender, sikkert videre til de næste generationer.

– Det kræver, at vi træffer vidtgående beslutninger og investerer mere i vores kollektive sikkerhed, siger Troels Lund Poulsen.

Kravene i styrkemålene afspejler ifølge Troels Lund Poulsen den alvorlige sikkerhedspolitiske situation i lyset af blandt andet krigen i Ukraine.

For Danmarks vedkommende bliver der tale ifølge den danske minister tale om en væsentlig forøgelse.

Herunder et større fokus på “Kongeriget Danmarks” rolle i Arktis.

– Jeg er tilfreds med, at der i de opdaterede styrkemål er et større fokus på Natos ansvar i Arktis. Det er vigtigt for Kongeriget.

– Med de nye styrkemål vil Europa desuden tage et større ansvar for europæisk sikkerhed. Det er godt for Europa og for det transatlantiske sammenhold, siger han.

Styrkemålene for Danmark og de øvrige Nato-lande er klassificerede. Men der er ifølge forsvarsministeren tale om en “væsentlig forøgelse af kravene til alle medlemslandene”.

Selvom de konkrete styrkemål er hemmelige, så løftede Natos generalsekretær, Mark Rutte, sløret for de overordnede linjer på vejen ind til dagens møde.

– Vi har brug for investeringer i luftforsvar, langtrækkende missiler, kontrolsystemer og store landformationer af soldater for at kunne forsvare os.

– Det vil kræve store investeringer, sagde Mark Rutte på vej ind til mødet.

Anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at Nato ønsker en femdobling af Europas jordbaserede luftforsvar.

Det sker blandt andet i lyset af krigen i Ukraine. Her har Rusland forårsaget omfattende ødelæggelser med droner og langtrækkende missiler.

Ikke bare af militære mål, men også af civile bygninger og energiinfrastruktur.

Den danske regering vil også bidrage til optrapningen af luftforsvaret.

Regeringen vil i næste uge træffe beslutning om at købe de første systemer til et jordbaseret luftforsvar, som vil kunne være operativt i 2026, fastslog Troels Lund Poulsen torsdag.

Samtidig er der brug for tusindvis af ekstra soldater i kampklare brigader. De skal indsættes på Natos østlige flanke for at afskrække Rusland fra angreb.

Også her vil Danmark bidrage, fastslog Troels Lund Poulsen (V) i torsdagens grundlovstale.

– Realiteten er, at vi skal strenge os an for at forsvare vores fædreland, som grundloven siger, at vi skal.

– Vi skal simpelthen få flere våbenføre mænd og kvinder, siger han.

Det er en del af forsvarsaftalen, at værnepligten udvides fra fire til 11 måneder.

Det er desuden besluttet at udvide værnepligten, så den fra 2026 også gælder kvinder.

Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Regeringen vil samtidig fremrykke den forlængede værnepligt.

I stedet for at begynde i august 2026 skal den nu indføres i februar 2026.

Onsdag blev der taget hul på byggeriet af en ny kirke i den københavnske bydel Ørestad.

Det skriver byudviklingsselskabet By & Havn på sin hjemmeside torsdag.

Der kommer ifølge selskabet til at være tale om den første nybyggede kirke i København i løbet af de seneste 30 år.

Anne Skovbro, der er administrerende direktør i selskabet, kalder det en stor dag for Ørestad.

– At et nyt bykvarter får sin egen kirke, siger noget om, hvor langt det er kommet med at skabe sin egen identitet på lige fod med andre bydele i København, siger hun.

– Kirken skaber – uanset om vi er os det bevidst eller ej – et kulturelt fundament i vores liv og kultur og udfører en vigtig rolle i et lokalsamfund.

Byggeriet ventes færdigt i slutningen af 2026.

Det har siden den første lokalplan fra 2006 været planen, at en kirke skulle rejses i Ørestad.

Den plan blev slået fast for fire år siden, da By & Havn solgte et byggefelt, hvor den skal stå, til Ørestad Sogn.

Når kirken er blevet bygget, er det planen, at den skal bruges til meget andet end vielser og dåbsceremonier.

Der er også lagt op til, at der skal være plads til små koncerter, yoga, dans og foredrag.

Andreas Klein Eriksen, der er menighedsrådsformand i Ørestad Sogn, siger til By & Havns hjemmeside, at man ønsker sig en kirke, der er en aktiv del af bydelen.

– Og vi kommer til at fortsætte Kirken i Ørestads fine traditioner for mange forskellige slags gudstjenester og kulturelle arrangementer med musik, kreativitet og stort engagement i bydelen og alle dens beboere.

– Vi håber og tror, den bliver en berigelse for hele København både åndeligt, kulturelt og arkitektonisk.

Det er Henning Larsen Architects, der har stået for at tegne kirken.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag talt i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Samtalen handlede næsten udelukkende om handel og var ifølge Trump “meget god”. Der blev ifølge Trump ikke talt om krigen i Ukraine eller Iran.

– Samtalen varede cirka halvanden time og endte med en meget positiv konklusion for begge lande, skriver Donald Trump.

USA og Kina – verdens to største økonomier – har de seneste måneder krydset klinger i en omfattende toldkrig.

Trump fortæller, at repræsentanter for Kina og USA inden længe vil mødes. Tid og sted vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. USA’s handelsminister og finansminister vil blandt andre deltage i mødet, siger Trump.

Xi Jinping inviterede også Donald Trump og USA’s førstedame, Melania Trump, til at besøge Kina, siger Trump.

Ifølge den kinesiske ambassade i USA kom telefonsamtalen i stand efter anmodning fra Trump, skriver Reuters.

Den kinesiske præsident har ifølge nyhedsbureauet Xinhua sagt til Trump over telefonen, at USA og Kina skal “korrigere kursen” i de bilaterale relationer.

I maj blev USA og Kina enige om en nedtrapning i den handelskrig, der havde ført til tårnhøje toldsatser.

Under toldaftalen blev USA’s told på kinesiske varer sænket fra 145 procent til 30 procent. Kina sænkede told på amerikanske varer fra 125 til 10 procent.

Aftalen gælder i 90 dage.

Men fredag hævdede Trump, at Kina havde brudt aftalen. Han uddybede ikke umiddelbart beskyldningen.

Ifølge CNN har Trump forsøgt at få den kinesiske præsident i røret i ugevis.

Kinesiske embedsmænd har ifølge mediet udskudt samtalen på grund af Trumps uforudsigelighed og historik med at bringe udenlandske ledere i pinlige og akavede situationer.

Det gælder for eksempel Trumps overraskelsesangreb på Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Ovale Værelse i februar.

Tidligere amerikanske embedsmænd beskriver møder og opkald med Xi Jinping som nøje iscenesatte, skriver CNN.

Intet overlades til tilfældighederne. Ved telefonsamtaler med amerikanske præsidenter læser Xi Jinping typisk op direkte fra forberedte talepunkter, som ofte er gentagelser af, hvad han har sagt i tidligere samtaler, skriver CNN.

Dette format gør det meget svært at komme ind på konkrete emner, som ikke er aftalt på forhånd.

Trump har ført en zigzagkurs på toldområdet med først stærkt forhøjede toldsatser på en lang række lande og siden en midlertidig retræte fra mange af de højeste toldsatser.

Tilbagerulningen skulle give mulighed for forhandlinger med enkeltlande og områder.