Seneste nyheder

En 26-årig mand, der onsdag blev udleveret fra Marokko, og som er sigtet for medvirken til drab, er torsdag blevet varetægtsfængslet.

Han er sigtet for at have medvirket til, at en 32-årig mand blev skudt og dræbt i den københavnske bydel Tingbjerg i juli sidste år.

Han nægtede sig i grundlovsforhøret, der foregik i Dommervagten ved Vestre Fængsel, skyldig i drabssigtelsen og ønskede ikke at udtale sig.

Forbrydelsen skete om aftenen 20. juli. Med adskillige skud blev en 32-årig mand dræbt ved Ruten i Tingbjerg i den nordvestlige del af København.

Skuddene ramte den 32-årige i kæben, armhulen, brystet og låret.

Yderligere to personer blev ramt af skud i henholdsvis underarm og skulder, og der er derfor også rejst sigtelse for drabsforsøg i sagen.

Oprindeligt anholdt politiet ni mistænkte i sagen, hvoraf seks er blevet varetægtsfængslet. De menes at have tilskyndet eller medvirket til nedskydningen.

En maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud, og i alt tre blev ramt, har det tidligere været fremme.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Når grundlovsforhør foregår for lukkede døre, er det ikke muligt at få indblik i politiets beviser i sagen.

I forvejen er der varetægtsfængslet seks mænd i sagen, som da de blev fremstillet i grundlovsforhør, alle nægtede sig skyldige i medvirken eller opfordring til drab.

Fem blev desuden varetægtsfængslet in absentia. Det betyder, at de ikke var til stede ved grundlovsforhøret.

Ifølge Ekstra Bladet bunder drab og drabsforsøgene i en konflikt i bandemiljøet mellem den forbudte bande Loyal To Familia og på den anden side banden NNV.

Øget efterspørgsel på rejsevacciner er med til at give vaccineselskabet Bavarian Nordic vækst i omsætningen.

Selskabet har torsdag morgen offentliggjort foreløbige tal fra 2025.

Her fremgår det, at selskabet sidste år omsatte for 6,2 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på omkring ni procent sammenlignet med omsætningen året før.

Inden for selskabets forretning for rejsevacciner er salget steget med 30 procent i 2025 i forhold til 2024.

Det er særligt efterspørgslen på vacciner mod rabies, som også kaldes hundegalskab, og TBE, som stiger.

TBE kaldes også centraleuropæisk hjernebetændelse og er en virus, der kan overføres til mennesker via bid fra skovflåter.

I 2025 har Bavarian Nordic desuden lanceret en vaccine mod chikungunya-virus, som er en myggebåren virus, som forårsager feber og ledsmerter.

Salget af den nye chikungunya-vaccine har overgået Bavarian Nordics egne forventninger.

Vaccinen kom på markedet i USA i marts 2025 og er siden kommet på det europæiske marked.

Bavarian Nordic har i løbet af 2025 haft en omsætning for chikungunya-vaccinen på 85 millioner kroner.

Forventningen til salget lød på 10 millioner kroner.

Den samlede omsætning på rejsevacciner i 2025 lyder på knap tre milliarder kroner.

I den anden del af forretningen, hvor Bavarian Nordic sælger vacciner til landes beredskaber mod udbrud af for eksempel mpox, der tidligere blev kendt under det danske navn abekopper.

Her lød omsætningen i 2025 på 3,1 milliard kroner, hvilket er omtrent på niveau med året før, men væsentligt over det, som Bavarian Nordic kalder det normale basisniveau.

I sommeren 2024 erklærede WHO for anden gang på to år en global sundhedskrise, efter at et udbrud af mpox i DR Congo spredte sig til nabolande.

I september 2025 lød det fra WHO, at udbruddet ikke længere udgjorde en global sundhedskrise.

Bavarian Nordic forventer et mere “normaliseret” år i 2026 uden påvirkning fra yderligere udbrud af mpox. Det betyder, at omsætningen vil falde til omkring 5 til 5,2 milliarder kroner, lyder forventningen.

Den ukrainske skeletonkører Vladyslav Heraskevych er blevet diskvalificeret fra vinter-OL efter kontrovers om hjelm med hyldest til afdøde ukrainere i krigen.

Det skriver Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på sin hjemmeside.

Den ukrainske skeletonkører gennemførte mandag en træning i Cortina med en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen i Ukraine og ønskede også at gøre brug af den i torsdagens konkurrence.

Men det kommer altså ikke til at ske. Ifølge IOC er Heraskevych blevet diskvalificeret, fordi han har nægtet at overholde IOC’s retningslinjer for atleter.

Diskvalifikationen kom efter et møde med IOC-præsident Kirsty Coventry.

– Desværre har vi ikke kunnet blive enige, siger en følelsesmæssigt påvirket IOC-præsident.

– Ingen er uenige om budskabet. Det handler om reglerne.

Heraskevych skulle have været i aktion i mændenes skeletonkonkurrence torsdag formiddag, men da han ankom til anlægget, mødtes han med Coventry.

De to skulle have snakket kort sammen, og det mundede ud i en diskvalifikation.

– Trods adskillige snakke og personlige møder mellem IOC og Heraskevych, det sidste i morges med IOC’s præsident Kirsty Coventry, var han ikke klar til at gå på kompromis, skriver IOC.

– Heraskevych kunne vise sin hjelm frem under alle træninger. IOC tilbød ham også muligheden for at vise den frem efter konkurrencen, når han snakkede med pressen.

Ifølge den ukrainske skeletontræner Mikhailo Geraskevych ønsker man at appellere afgørelsen.

Efter mandagens træning nægtede IOC at lade Heraskevych bære hjelmen. Den ukrainske olympiske komité havde officielt søgt om tilladelse til, at Heraskevych kunne bruge den i konkurrence, men den anmodning blev afvist.

Ukraine har brug for mere luftforsvar. Og det er på vej.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til torsdagens møder i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

– Ukraine kæmper tilbage, men de bliver fortsat ramt af missiler. Derfor skal vi øge vores bidrag, siger Mark Rutte.

Han ser dog klare tegn på, at det er ved at ske.

Senest har Storbritannien ifølge Rutte meddelt, at man vil donere en halv milliard pund til luftforsvar i Ukraine.

Beløbet svarer til omkring fire milliarder kroner.

Pengene vil også gå til at indkøbe avanceret amerikansk udstyr via det såkaldte PURL-initiativ. Det står for Prioritised Ukraine Requirements List.

Her efterspørger Ukraine især det amerikanske Patriot-luftforsvar, som anses for at være det mest effektive i forhold til at forhindre Rusland i at anvende missiler til at ramme mål i Ukraine.

Ruttes udmelding kommer på et tidspunkt, hvor byrden i forhold til at forsyne Ukraine med våben er blevet lagt på Europa og Canadas skuldre, efter USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at USA ikke vil fortsætte sin direkte støtte til Ukraine.

I stedet har Trump åbnet for, at andre Nato-lande kan købe amerikanske våben, som så overføres til Ukraine via PURL-initiativet.

På vej ind til mødet, hvor USA også er repræsenteret, afviser Mark Rutte, at USA dermed svigter Ukraine.

– Europa og Canada øger deres bidrag til Ukraine, inklusiv via PURL, mens USA leder fredsforhandlingerne.

– Jeg mener, at USA gør præcis, hvad vi har brug for i forhold til Ukraine, siger Mark Rutte.

På torsdagens møder er fokus for Nato-landenes forsvarsministre på situationen i Ukraine og den fortsatte støtte.

Samtidig skal ministrene på mødet diskutere den fortsatte oprustning frem mod, at Nato-landene skal bruge i alt fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på at bruge på forsvar og forsvarsrelaterede investeringer.

Det blev aftalt på Nato-topmødet i Haag sidste år efter pres fra Donald Trump.

En 27-årig mand, som menes at stå bag et groft hjemmerøveri i Faxe Ladeplads i starten af januar, er blevet udleveret til Danmark fra Sverige.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport torsdag.

Røveriet gik ud over et yngre ægtepar. De blev overfaldet med en kniv og ramt af knivstik, har politikommissær Nikolaj Bork tidligere fortalt til Ritzau.

Torsdag formiddag bliver manden fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Grundlovsforhøret er endt med, at manden er blevet varetægtsfængslet til 12. marts, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge Sjællandske Nyheder, som var til stede i retten, blev der ifølge sigtelsen røvet Pokémon-kort til en værdi af mindst 300.000 kroner.

Kortene er samlekort fra den japanske serie Pokémon. Der findes også Pokémon-computerspil, tv-serier og film.

Parret blev desuden stukket med kniv i hovedet, ligesom kvinden blev ramt i ryggen og manden i halsen.

Manden er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed og drabsforsøg, skriver mediet.

Røveriet blev anmeldt til politiet omkring klokken 20.30 om aftenen 4. januar.

Den 27-årige blev anholdt få dage efter røveriet i Sverige i samarbejde med svensk politi.

Han blev i den forbindelse begæret udleveret til Danmark.

Politiet har tidligere meldt ud, at det mener, at røverne gik specifikt efter værdier i parrets hus.

Tidligere har det også lydt, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at der kan være flere gerningsmænd i sagen.

Sjællandske Nyheder skriver, at den anholdte mand nægter sig skyldig.

Der blev begæret lukkede døre ved torsdagens grundlovsforhør.

Danmark vil forventeligt bidrage med fly, militært personel og maritime bidrag til sikkerheden i Arktis.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på vej ind til møde i Natos hovedkvarter i Bruxelles torsdag.

Mødet kommer, efter at Nato onsdag lancerede Arctic Sentry-missionen, der skal styrke sikkerheden i Arktis.

– Forsvarschefen skal nu lave en plan for den danske indsats. Der bliver tale om et substantielt bidrag, som vil bestå af ting fra de tre værn, siger Troels Lund Poulsen.

USA er del af Nato og støtter beslutningen om at samle øvelser og patruljering i det arktiske område i Arctic Sentry under Nato-ledelse.

Dermed kan Arctic Sentry ses som den direkte opfølgning på mødet mellem Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA’s præsident, Donald Trump, i Davos.

Det var her, at Trump afblæste sine meldinger om at ville tage ejerskab over Grønland.

Til gengæld lovede Natos generalsekretær at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Her øger Rusland og Kina ifølge Nato-kilder tilstedeværelsen. For Ruslands vedkommende sker det med militærbaser og ubåde, mens Kina ifølge en højtstående Nato-kilde gennemfører “forskningsmissioner”, som kan være et dække over indsamling af militære efterretninger.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, glæder sig over, at Nato nu får en større rolle med Arctic Sentry.

– Der sker jo rigtig meget, så det er et meget vigtigt skridt i forhold til, at vi længe har haft et ønske om, at der også skal være en større Nato-tilstedeværelse, siger Vivian Motzfeldt.

Hun ser Arctic Sentry som en understregning af, at Arktis “også er en del af Nato”.

– Hvis man skal beskytte Arktis, så skal man også vide, hvad det vil sige at være i Arktis, siger Vivian Motzfeldt.

Den holdning deles i Nato, hvor der blandt flere medlemslande – inklusiv USA – er vilje til at gennemføre øvelser i det høje nord.

– Der er et ønske om at få trænet soldater i at operere i regionen. Det gælder også amerikanske soldater.

– For det er ikke det samme at operere i eksempelvis Polen, som det er at operere i Arktis. Vi ønsker at teste vores kapaciteter i et ekstremt miljø, sagde en højtstående Nato-kilde onsdag i forbindelse med lanceringen af Arctic Sentry.

Efter det voldsomme opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om Grønland vælger Troels Lund Poulsen at glæde sig over, at den nuværende amerikanske administration er “mere optaget af Arktis” end den tidligere amerikanske administration.

– Vi er enige om, at vi skal have en større tilstedeværelse i Arktis. Det er positivt. Ikke kun i rigsfællesskabets rammer, men også i Nato-rammen.

– Så på baggrund af en trist sikkerhedsmæssig situation i vores nærområde, så er det her rigtig godt for Kongeriget, siger Troels Lund Poulsen.

Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd, men forskellen i middellevetiden for de to køn skrumper.

Og for første gang nogensinde har den gennemsnitlige levetid for mænd rundet 80 år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort torsdag.

Hen over det seneste er middellevetiden for mænd vokset med 0,4 år til 80,3 år. For kvinderne lyder stigningen på 0,2 år, og de lever nu 83,9 år i gennemsnit.

Dermed er forskellen i middellevetiden for de to køn altså nede på 3,6 år, hvor den for 20 år siden hed 4,6 år.

Nicoline Rosenlund, der er sundhedschef i Sampension, forklarer fremgangen i mændenes middellevetid med, at der igennem længere tid har været større fokus på mænds sundhed.

Der er dog fortsat brug for, at mændene tager endnu bedre vare på deres helbred.

– For eksempel ved vi, at mænd er langt mindre tilbøjelige end kvinder til at gå til lægen.

– Her kan det jo få fatale konsekvenser og i værste fald reducere levetiden, hvis man ikke i tide søger hjælp og reagerer på symptomer, der potentielt kan være alvorlige, siger Nicoline Rosenlund.

Hos Danica Pension minder cheføkonom Mads Moberg Reumert om, at længere middellevetid også som udgangspunkt betyder, at man får flere år som pensionist.

– Vi har i høj grad fået flere sunde leveår i pensionslivet. Det giver os alle bedre muligheder for at leve et godt liv.

– Med et langt og aktivt liv skal vi spare mere op, hvis vi også gerne vil have råd til at leve det liv, vi drømmer om, skriver han i en kommentar.

Selv om det altså går fremad for danskernes sundhedstilstand og levetid, så halter vi fortsat lidt efter vores nordiske naboer.

I Norge og Sverige er den gennemsnitlige levetid for befolkningen som helhed over 83 år.

Forbrugernes øltørst er tilsyneladende ikke længere, hvad den har været.

Onsdag var det Heineken, der i forbindelse med præsentationen af regnskabet for 2025 fortalte om faldende salg, og der kommer lignende meldinger fra AB InBev, der er verdens største bryggerikoncern.

Her faldt mængden af solgt øl sidste år fra 496 millioner hektoliter til 484 millioner hektoliter. Det fremgår af regnskabet for 2025, der er præsenteret torsdag.

AB InBevs ledelse føler sig dog tilsyneladende overbevist om, at det ikke nødvendigvis er en vedvarende trend.

– Øl er en levende og robust kategori, der er tæt forbundet med forbrugerne på tværs af sociale lejligheder og dybt forankret i kulturen.

– Selvom den kortsigtede efterspørgsel på nogle nøglemarkeder blev påvirket af et presset forbrugermiljø og usædvanligt vejr, er de langsigtede fundamentale forhold og vækstpotentialet i kategorien uændrede, hedder det i ledelsesberetningen i regnskabet.

På trods af det faldende salg lykkedes det dog at opnå bedre priser for selskabets produkter, og det underliggende overskud steg fra 7,1 milliarder dollar til 7,4 milliarder dollar.

AB InBev er resultatet af en sammenlægning mellem amerikanske Anheuser-Busch og belgiske InBev i 2008.

Selskabet har rettighederne til brands som Budweiser, Corona, Leffe og Stella Artois og sidder på omkring en fjerdedel af verdensmarkedet for øl.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er klar til at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Danmark.

Det siger ministeren til DR, efter at en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet har anbefalet at sænke grænseværdien fra 50 milligram til 6 milligram per liter.

Ifølge ekspertgruppen vil det kunne forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året i Danmark.

– Når ekspertgruppen, som jeg selv har nedsat, kommer med denne klare anbefaling, så er vi nødt til at følge den, siger Magnus Heunicke til DR.

Han kalder det desuden en “hastesag”.

Ekspertgruppen kom med sine anbefalinger i december 2025.

Her oplyste brancheorganisationerne Danva og Danske Vandværker, at 215 vandværker har et gennemsnitligt nitratindhold på over seks milligram per liter over tre år.

Ifølge organisationerne vil en ny grænseværdi på seks milligram per liter have konsekvenser for omkring ti procent af den samlede almene drikkevandsforsyning i Danmark.

Nitrat i drikkevandet stammer primært fra brug af kvælstofgødning i landbruget.

Kraftigt snefald og en kommende snestorm, der ventes at hvirvle ind over særligt den sydlige del af Danmark, kan bremse uddelingen af post.

Det varsler distributionsselskabet Dansk Avis Omdeling (Dao), der overtog uddelingen af almindelige breve i Danmark fra årsskiftet.

Massive mængder sne har ifølge Dao de seneste uger været en udfordring for omdelere af post, pakker og aviser.

Det skyldes særligt, at det primært blot har været større veje, der har været ryddet for sne.

Mindre veje, cykelstier og fortove har med Daos ord været “så godt som ufremkommelige”.

Når der ikke bliver ryddet for sne på veje, stier og fortove, kan Daos omdelere ikke komme frem, lyder det fra administrerende direktør i Dao Hans Peter Nissen.

– Steder, hvor der er delvist ryddet, vil omdelingen blive forsøgt, men med nedsat hastighed, da vi prioriterer medarbejdernes sikkerhed, siger han i en skriftlig kommentar.

Som boligejer ud til en offentlig vej skal man rydde fortov for sne ud til midten af kørebanen.

Foruden borgernes egen pligt håber Dao også på, at vejene hurtigt bliver ryddet af professionelle sneryddere.

– Snerydningen har langtfra været optimal, og der er fortsat mange mindre veje, cykelstier og fortove, som ikke er ordentligt ryddet, tilføjer topchefen.

Han siger, at det har betydet, at flere af postomdelerne har haft uheld på cykler og scootere og pådraget sig skader.

Hvis det ikke er muligt for Dao at uddele posten, så bliver den opbevaret hos distributionsselskabet og vil blive leveret, så “snart det er muligt”.

– Vi sætter alt mandskab ind på at komme tilbage til normalen – og få uddelt det, vi ikke har kunnet levere. Målet er, at vi får efteromdelt det post, som hober sig op, i løbet af få dage, siger Hans Peter Nissen.

Politiet rykkede onsdag aften ud til parkeringspladsen ved Kolding Sygehus, efter at indgangspartiet til hospitalet var blevet påkørt.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at man har sigtet føreren af personbilen – en 32-årig mand – for at forvolde fare.

– Vi har arbejdet på stedet i løbet af natten for at undersøge forholdet og afklare, hvad der nærmere er sket. Vi efterforsker stadig hændelsen og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, om sigtelserne ændrer sig, eller om der kommer yderligere til, udtaler politikommissær Casper Christensen i pressemeddelelsen.

Den sigtede mand førte ifølge Sydøstjyllands Politi bilen, imens han var påvirket af euforiserende stoffer og alkohol.

Ud over indgangspartiet til Kolding Sygehus’ skadestue ramte manden også to parkerede biler.

Tre andre personer blev anholdt i sagen onsdag aften. Alle fire er blevet løsladt.

Ingen personer kom til skade, skriver politiet.

Kvadratmeterpriserne på det københavnske boligmarked fortsætter deres himmelflugt.

I januar steg priserne således endnu en gang og rundede for første gang en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 70.000 kroner.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Det sker, blot ni måneder efter at lejlighedspriserne i København for første gang blev solgt til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 60.000 kroner.

– Med så hurtig en prisstigning bliver det svært for flere boligkøbere at følge med, siger Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

I København er de gennemsnitlige salgspriser steget 24,3 procent det seneste år. Alene fra december til januar er priserne steget 1,7 procent.

På Frederiksberg rundede de gennemsnitlige kvadratmeterpriser 70.000 kroner i september 2025. I januar i år lyder de på lige over 77.000 kroner.

Også i flere kommuner omkring København er priserne steget.

Ifølge Boligsiden er lejlighedspriserne i Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør og Køge steget mindst 20 procent på et år.

På landsplan er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på lejligheder steget 16,5 procent det seneste år til 43.140 kroner.

Huspriserne er også steget, men en smule mere afdæmpet med en årlig stigning på 7,5 procent.

Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i AL Sydbank, forklarer, at de stigende priser på boligmarkedet skyldes et stærkt arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse.

Hertil kommer nye skatte- og afgiftslettelser, som også er med til at øge forbrugernes købekraft.

– Så det samlede billede er forudsætninger for et boligmarked i fremgang, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Han uddyber, at det især er gået stærkt i København, hvor prisstigningerne betyder, at en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvadratmeter er blevet over en million kroner dyrere på et år.

Fortsætter det tempo, kommer bekymringen for stabiliteten på boligmarkedet også til at stige, mener Jeppe Juul Borre.

– Det er klart i den høje ende, og såfremt tempoet fortsætter, så kommer bekymringen også til at tage til, skriver han.

Antallet af mennesker, der er døde som følge af Irans hårde linje mod landsdækkende demonstrationer, er steget til mindst 7002, og mange flere frygtes døde.

Det oplyser nonprofitorganisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP).

HRANA følger situationen i Iran fra USA. Organisationen er afhængig af et netværk af aktivister i Iran for at verificere dødsfald.

AP har ikke uafhængigt kunnet verificere dødstallet, eftersom Irans myndigheder har begrænset internetadgang og internationale opkald i landet.

Iran oplyste sidst et dødstal den 21. januar. Her lød det, at 3117 mennesker var blevet dræbt i forbindelse med demonstrationerne.

Præstestyret i landet har under tidligere uroligheder underdrevet antallet af døde eller ikke indberettet dødsfald, skriver AP.

Onsdag undskyldte Irans præsident, Masoud Pezeshkian, til alle dem, der havde været berørt af de landsdækkende demonstrationer. Det skete i anledning af en ceremoni på 47-årsdagen for den iranske revolution i 1979.

Præsidenten anerkendte dog ikke direkte den rolle, som iranske sikkerhedsstyrker har haft under demonstrationerne.

Med den islamiske revolution overgik Iran fra shahstyre til præstestyre med først ayatollah Ruhollah Khomeini og siden ayatollah Ali Khamenei ved magten.

Der brød i slutningen af december demonstrationer ud mod inflationen, som er ekstremt høj i landet. Det udviklede sig til en landsdækkende bølge, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Udover at håndtere efterspillet af de store demonstrationer er Iran i øjeblikket midt i forhandlinger med USA om landets atomprogram.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme dem til undsætning.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf at deltage i demonstrationer mod det iranske præstestyre.

Den ukrainske hovedstad, Kyiv, er natten til torsdag under et massivt missilangreb fra Rusland, og flere bygninger er blevet ramt.

Det siger ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Et massivt angreb mod hovedstaden er stadig i gang, siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge borgmesteren er både beboelsesejendomme og andre bygninger blevet ramt. Det gælder på begge sider af Dnipro-floden, som deler Kyiv, lyder det.

Vragrester fra missiler er desuden faldet ned nær to beboelsesejendomme i et af hovedstadens distrikter. Der er dog ingen meldinger om, at det har udløst nogen brande.

Der er heller ingen meldinger om, at nogen har mistet livet som følge af angrebet.

Reuters skriver dog, at akutmedicinsk redningsmandskab er blevet sendt til ramte områder.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, siger, at angrebet har ramt mindst ét sted i en af byens østlige forstæder.

Øjenvidner siger til Reuters, at man har kunnet høre eksplosioner.

Byen Dnipro, der ligger sydøstligt i landet, er også blevet angrebet, siger guvernør Oleksandr Ganzha på Telegram.

Nogle hjem og biler blev beskadiget, men der ser ikke ud til at være nogen, der har mistet livet, lyder det.

I både Kyiv og Dnipro har der i flere timer efter midnat lydt luftalarmer.

Også fra Rusland er der i de tidlige timer torsdag meldinger om angreb.

Andrej Botjarov, som er guvernør i regionen Volgograd i det sydlige Rusland, siger, at et ukrainsk droneangreb har udløst en brand på et militært anlæg.

Det har desuden gjort det nødvendigt at evakuere indbyggere i en nærliggende landsby, lyder det.

– Vragrester, der faldt ned, forårsagede en brand på området ved et anlæg tilhørende forsvarsministeriet nær landsbyen Kotluban, skriver guvernøren på Telegram.

– For at sikre civilbefolkningens sikkerhed mod risikoen for en eksplosion under brandbekæmpelsen er der erklæret og igangsat en evakuering i Kotluban.

Ukraine har ikke kommenteret disse meldinger.

Cheftræner i den engelske fodboldklub Nottingham Forest, Sean Dyche, er blevet fyret.

Det fremgår natten til torsdag dansk tid på Premier League-klubbens hjemmeside.

– Nottingham Forest Football Club kan bekræfte, at Sean Dyche er blevet fritstillet fra sin rolle som cheftræner.

– Klubben vil gerne takke Sean og hans stab for indsatsen i deres tid i klubben, og vi ønsker dem held og lykke fremover, står der.

Nottingham Forest ønsker ikke at kommentere fyringen yderligere, står der på hjemmesiden.

Klubben ligger med en 17.-plads lige over nedrykningsstregen i Premier League, efter at en kamp mod Wolverhampton onsdag endte 0-0. Wolverhampton er på sidstepladsen.

Sean Dyche blev hyret til at vende skuden i den engelske klub i oktober 2025 på en kontrakt, der skulle løbe frem til sommeren 2027.

Inden da stod han i spidsen for Everton, men han er mest kendt for sine ti år i spidsen for Burnley i perioden 2012-2022.

Han har ikke umiddelbart selv kommenteret fyringen. Onsdag sagde han dog ifølge AFP, at han forholdte sig “realistisk” til sin situation.

– Hvis ejeren ønsker at lave ændringer, så er det op til ham (Nottinghams klubejer, Evangelos Marinakis, red.), og sådan er fodbold nu – det er bare realiteten i det, sagde Dyche.

Også i en anden engelsk klub har cheftræneren for nylig fået sparket. Onsdag bekræftede Tottenham således, at danske Thomas Frank er blevet fyret.

Det skete ligeledes efter skuffende resultater, da holdet i Premier League i 2026 endnu ikke har vundet en eneste kamp.

Storklubben er dog i Champions League klar til ottendedelsfinalerne efter en fjerdeplads i ligaspillet.

Det er hverken for Nottingham Forest eller Tottenham blevet meldt ud, hvem der overtager cheftrænerjobbet.

Den russiske myndighed for medier, Roskomnadzor, forsøgte onsdag at blokere for adgangen til den Meta-ejede app WhatsApp.

Det siger en talsperson for WhatsApp til nyhedsbureauet Reuters.

Mediet Financial Times skrev tidligere om blokeringen, hvor det lød, at der var tale om en mere fuldstændig blokering end tidligere forsøg på at begrænse appen i Rusland.

Det indikerer ifølge mediet, at Rusland har til hensigt at afbryde adgangen til WhatsApp i en længere periode eller permanent.

Det fremgår ikke af hverken Reuters’ eller Financial Times’ artikler, om WhatsApp er oppe at køre igen i Rusland.

WhatsApp udtaler over for Financial Times skarp kritik af hændelsen.

– I dag har den russiske regering forsøgt at blokere WhatsApp fuldstændig i et forsøg på at drive brugere mod en statsejet overvågningsapp.

– At forsøge at isolere over 100 millioner mennesker fra privat og sikker kommunikation er et tilbageskridt og kan kun føre til mindre sikkerhed for befolkningen i Rusland, lyder det fra WhatsApp.

Financial Times skriver desuden, at også de sociale medier Facebook og Instagram var fjernet fra Roskomnadzors onlinekatalog. De var kun tilgængelige via VPN-forbindelser.

WhatsApp har omkring 100 millioner brugere i Rusland, hvor der bor knap 150 millioner mennesker.

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA stemte onsdag for et forslag om at ophæve USA’s præsident Donald Trumps told på varer fra Canada.

Seks republikanske medlemmer var blandt de 219, der stemte for forslaget, som var fremsat af Demokraterne. 211 stemte imod.

Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har et snævert flertal, er det ene af Kongressens to kamre. Det andet er Senatet.

Afstemningsresultatet er et slag for Trump, der i april sidste år indførte importtold på varer fra stort set alle lande i verden. Trump erklærede dengang en national undtagelsestilstand på grund af USA’s handelsunderskud.

Varer fra Canada blev sidste år pålagt en amerikansk importtold på 35 procent. Flere varer er dog undtaget. For få uger siden truede Trump Canada med at forhøje importtolden til 100 procent, hvis Canada indgår en handelsaftale med Kina.

Afstemningen i Repræsentanternes Hus har indtil videre blot symbolsk værdi. Forslaget skal senere til afstemning i Senatet, men selv om det også skulle få opbakning her, kan Trump stoppe forslaget.

Præsidenten kan således nedlægge veto, hvis forslaget om at annullere tolden på canadiske varer ikke har to tredjedele af flertallet.

Donald Trump kritiserer de republikanske partifæller, der har stemt for ophævelse af importtolden i Repræsentanternes Hus, og de republikanere, der i Senatet skulle vælge at gøre det samme.

Det sker i et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

– For enhver republikaner, om det er i Repræsentanternes Hus eller Senatet, der stemmer imod told, vil det få alvorlige konsekvenser ved næste valg, skriver Donald Trump.

– Told har givet os økonomisk og national sikkerhed, og ingen republikaner bør være ansvarlig for at ødelægge dette privilegium.

Republikanerne sidder på et flertal i Repræsentanternes Hus, og derfor skulle flere republikanere gå imod Trump, hvis forslaget skulle vedtages.

Republikaneren Don Bacon, der er valgt i delstaten Nebraska, valgte at stemme for.

Til mediet CNN fortæller Bacon, at han går ind for frihandel og er imod Trumps indblanding. Lovgiveren fra Nebraska mener, at told er en opgave, der hører under Kongressen.

– Han skal vide, at vi ikke bare er et gummistempel, siger Bacon til CNN med henvisning til Trump.

Don Bacon fortæller videre, at han har talt med mange republikanere, der er enige med ham, men som er tilbageholdende med at ytre sig, da de ikke vil lægge sig ud med Trump.

AFP

Fastfoodkæden McDonald’s omsatte sidste år for 26,9 milliarder dollar, hvilket svarer til 169,3 milliarder danske kroner.

Det viser selskabets årsregnskab.

Justeret for valutakursudsving udgør det en stigning på to procent sammenlignet med året før, hvor omsætningen landede på 25,9 milliarder dollar.

Den samlede omsætning i fjerde kvartal alene var syv milliarder dollar, hvilket svarer til godt 44 milliarder danske kroner. Det er en stigning på 10 procent sammenlignet med samme periode i 2024.

I fjerde kvartal rapporterede fastfoodgiganten et overskud på 2,2 milliarder dollar, hvilket er en stigning på syv procent i forhold til samme periode året før.

Selskabet leverede ifølge mediet MarketWire desuden en fremgang i det sammenlignelige salg på 5,7 procent. Analytikerne havde kun regnet med 3,8 procent.

Det sammenlignelige salg dækker salg fra restauranter, der har været åbne i mindst et år.

Ifølge MarketWire er McDonald’s resultater for 2025 således noget bedre end ventet.

McDonald’s forklarede sidste år, at kædens lavindkomstkunder kan have været økonomisk pressede, hvilket har fået virksomheden til at lancere flere måltidstilbud. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt andet lancerede virksomheden tilbud under kampagner med Dr. Seuss-figuren Grinchen, videospillet Minecraft og brætspillet Monopoly.

Årsregnskabet viser, at McDonald’s kampagner virker, siger virksomhedens administrerende direktør, Chris Kempczinski, i regnskabet.

– Ved at lytte til kunderne og handle på det har vi øget kundetrafikken og for kunderne styrket vores værdi og prisoverkommelighed.

Kæden formåede sidste år også at løfte sit driftsresultat. Det endte på 12,4 milliarder dollar, hvilket justeret for valutakursudsving var fire procent over resultatet i 2024.

McDonald’s fine resultater viste sig dog ikke på markedet, hvor aktien faldt med 0,2 procent efter lukketid, skriver AFP.

Kosovos parlament har onsdag stemt en ny regering ind ledet af premierminister Albin Kurti.

Det oplyser embedsmænd fra Kurtis parti, Vetevendosje, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter mere end et års politisk dødvande i Europas yngste nation.

Blandt den nye regerings mest presserende opgaver er blandt andet en godkendelse af budgettet for 2026 og at få sikret internationale lån og hjælpepakker til en værdi af flere hundrede millioner euro.

Ifølge Reuters vil regeringen desuden stå over for store udfordringer i form af spændinger med nabolandet Serbien, ligesom der er behov for reformering af Kosovos sundheds- og uddannelsessystem.

Albin Kurtis nye regering fik grønt lys i parlamentet, der har 120 pladser, med 66 stemmer for. Ved valget, der blev afholdt i december, sikrede Vetevendosje sig 57 pladser, og premierministeren formåede efterfølgende at få opbakning fra flere mindre partier.

Det politiske dødvande i Kosovo har lammet parlamentet og forsinket international støtte. Valget i december var det andet i 2025, efter at Vetevendosje i februar sidste år ikke opnåede flertal.

– I løbet af de næste fire år vil vi styrke alliancer, og vi vil investere en milliard euro (7,5 milliarder kroner, red.) i forsvaret, lød det fra Kurti til parlamentet, inden afstemningen fandt sted.

Den 50-årige Kurti var kortvarigt premierminister i 2020, inden han blev afsat ved et mistillidsvotum. Han tjente derefter som premierminister fra 2021 til 2025 og har det seneste år fungeret som midlertidig leder.

Parlamentet skal inden 5. marts vælge en ny præsident, hvilket kræver to tredjedele af stemmerne.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008. Landet er anerkendt af USA og de fleste lande i Europa, herunder Danmark. Blandt andet Serbien, Grækenland, Spanien og Rusland anerkender det dog ikke.

På trods af international støtte har landet kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Popstjernen Britney Spears har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Det skriver flere medier, heriblandt TMZ, BBC og Rolling Stone.

TMZ bragte den første melding om salget på baggrund af retsdokumenter, som mediet har set. Her lyder det, at amerikanske Spears underskrev aftalen om salget 30. december 2025.

Til BBC, Rolling Stone og nyhedsbureauet Reuters bekræfter unavngivne kilder, at salget har fundet sted.

Primary Wave har dog ikke kommenteret meldingerne. Ligeledes har Britney Spears ikke officielt bekræftet, at hun skal have solgt rettighederne til sin musik.

Det står ikke klart, præcis hvor stort et beløb sangene er blevet solgt for.

Unavngivne kilder siger dog til TMZ, at aftalen har en værdi på omkring 200 millioner dollar – 1,3 milliarder kroner. Det er cirka det samme beløb, som sangeren Justin Bieber fik i 2023 for salget af sine musikrettigheder til selskabet Hipgnosis Songs Capital.

Primary Wave repræsenterer blandt andet kunstnere som Whitney Houston, Prince og Stevie Nicks.