Seneste nyheder

Norge er gået sammen med fem andre lande om at købe infanterikampkøretøjer. Det vil give det norske forsvar omkring 80 nye køretøjer.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det er Norge, Estland, Finland, Litauen, Holland og Sverige, der er gået sammen om at købe køretøjerne af typen CV90, som produceres af svenske BAE Systems Hägglunds AB.

Kontrakten ventes underskrevet torsdag på et forsvarsministermøde i Bruxelles.

I december 2024 underskrev Danmark en kontrakt om at købe 115 af køretøjerne.

Det danske forsvar havde i forvejen 44 af dem, og Norge har i dag allerede 164 CV90-kampvogne.

CV90 er en blanding af en kampvogn og en pansret mandskabsvogn.

Den kan derfor både transportere soldater, give ildstøtte i kamp og udføre ambulanceopgaver.

Norges forsvarsminister, Tore Sandvik, siger, at det vil give Norge en øget “operativ formåen”.

– Ved at anskaffe den samme type vogne i fællesskab kan vi få indkøbsomkostningerne ned og få mere forsvar for pengene, siger han.

Det vil man blandt andet gøre ved at købe samme type kanon og ammunition, lyder det.

– Krigen i Ukraine har vist, hvor krævende det kan være at bruge og vedligeholde mange forskellige varianter af våbensystemer, ammunition og andet militært udstyr, siger Sandvik ifølge NTB.

De danske CV90-kampkøretøjer var indsat i Afghanistan fra 2010 til 2014 og har en vægt på 32 ton.

I december 2024 lød det fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), at køretøjerne til Danmark ventes leveret fra 2027 til 2030.

Den danske regering kæmper imod et EU-forslag om at sætte amerikanske mink på en liste over invasive arter.

Forslaget ville reelt betyde et forbud mod mink, og “regeringen støtter, at det fortsat skal være muligt at drive minkproduktion i Danmark”.

Det fremgår af et notat sendt fra Ministeriet for Grøn Trepart, hvor spørgsmål om mink hører under, til Folketingets Europaudvalg, som Zetland torsdag beskriver.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) vil ikke udtale sig til Zetland, før han har talt med Folketinget.

Ifølge Zetlands oplysninger vil regeringen forsøge at få Folketingets opbakning til at kæmpe imod EU-forslaget.

Forslaget om at sætte amerikanske mink på listen over invasive arter skal til afstemning i EU’s komité for invasive arter 20. juni.

Det er EU-Kommissionen, der står bag forslaget.

Og ifølge notatet sendt til Folketinget “forventes der at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne” i EU. Danmarks modstand mod forslaget kan dermed vise sig forgæves.

Der er otte lande tilbage i Europa, der fortsat har minkproduktion.

I Danmark blev alle mink slået ihjel i forbindelse med coronaepidemien i 2020.

Efterfølgende blev der indgået en aftale om erstatning til minkbranchen. Dengang i 2021 var forventningen, at den samlede regning ville blive mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner.

Den forventede regning lyder nu på 29,2 milliarder kroner, og erstatningen er fortsat ved at blive udbetalt.

Minkproduktion er dog blevet genstartet i Danmark.

Den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der er 12 minkvirksomheder fordelt på fem minkfarme. 25.000 af minkene er amerikanske mink, som EU altså vil forbyde.

Derfor vil et forbud få økonomiske konsekvenser for minkvirksomhederne på mindst tre millioner kroner, lyder det i notatet.

Medmindre Danmark ved et forbud kan få en særordning, så virksomheder fortsat kan holde amerikansk mink.

Et forbud kan dog også få den konsekvens, at der skal udbetales erstatning til de nuværende minkavlere, fordi det kan indebære ekspropriation.

Udgifterne til en fuld erstatning vil være på mindst 17 millioner kroner, lyder et skøn fra Ministeriet for Grøn Trepart. Det er dog “behæftet med usikkerhed og kan vise sig noget højere”.

Den forlængede værnepligt på 11 måneder vil blive fremrykket til februar 2026.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en videotale i forbindelse med grundlovsdag.

Tidligere lød planen, at den udvidede værnepligt skulle indføres i august 2026.

Den bliver dermed rykket seks måneder frem.

– Realiteten er, at vi skal strenge os an for at forsvare vores fædreland, som grundloven siger, at vi skal. Vi skal simpelthen få flere våbenføre mænd og kvinder, siger han.

Det er en del af forsvarsaftalen, at værnepligten udvides fra 4 måneder til 11 måneder. Det er desuden besluttet at udvide værnepligten, så den fra 2026 også gælder kvinder.

Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

I talen siger forsvarsministeren desuden, at regeringen i næste uge vil træffe beslutning om at købe de første systemer til et jordbaseret luftforsvar, som vil kunne være operativt i 2026.

Han siger også, at regeringen er i gang med lægge en plan for opretningen af en såkaldt mobiliseringsenhed. Enheden skal bestå af ”mange tusind tidligere værnepligtige”, som kan træde ind i Forsvaret i tilfælde af en krise eller krig.

Det haster ifølge Troels Lund Poulsen med både luftforsvar, en ny værnepligt og opbygning af mobiliseringsstyrken.

Det skyldes en forandret verdensorden med krig i Europa, en handelskrig og turbulens om rigsfællesskabet, lyder det.

– Alt det kræver, at vi genopbygger Danmarks forsvar hurtigt. Det kræver, at vi opruster i Danmark og i de øvrige europæiske Nato-lande med lige så stor hast. Vi kan ikke længere tage vores frihed for givet, siger forsvarsministeren.

Troels Lund Poulsen er torsdag i Bruxelles, hvor Nato-landenes forsvarsministre mødes.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, lover Rusland “ubetinget støtte” i krigen mod Ukraine.

Det siger lederen ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA torsdag.

Jong-un tilføjer, at han forventer, Rusland vil trække sig sejrrigt ud af krigen.

Nordkorea er blevet en af Ruslands præsident Vladimir Putins tætteste allierede i den mere end tre år lange krig i Ukraine.

Kim Jong-un har sendt soldater og våben til den russiske region Kursk for at hjælpe Rusland med at kæmpe mod ukrainske styrker. Det bekræftede Nordkorea i april.

Tilstedeværelsen af de nordkoreanske soldater er blevet kritiseret af vestlige lande, herunder USA, som har krævet, at udstationeringen ophører.

Onsdag havde Kim Jong-un besøg af Ruslands tidligere forsvarsminister, Sergej Sjojgu, der er chef for af Ruslands sikkerhedsråd.

På mødet udtrykte den nordkoreanske leder ifølge KCNA “fuld støtte til Rusland og landets udenrigspolitik i alle afgørende politiske spørgsmål herunder Ukraine.”

Kim Jong-un udtrykte desuden en forventning om, at “Rusland som altid vil vinde en overbevisende sejr i retfærdighedens navn.”

På mødet blev landene desuden enige om fortsat at styrke og udvide deres samarbejde.

I sommeren 2024 underskrev Vladimir Putin og Kim Jong-un en aftale om et strategisk partnerskab. De to lande lovede at yde hinanden “gensidig hjælp”, hvis et af landene bliver angrebet.

I slutningen af april takkede Putin i en udtalelse fra sit kontor den nordkoreanske leder for støtten i Kursk-regionen, efter at ukrainske soldater var blevet trængt tilbage.

– Vores koreanske venner handlede på en følelse af solidaritet, retfærdighed og oprigtigt kammeratskab.

– Vi sætter stor pris på dette og er oprigtigt personligt taknemmelige over for formanden for statslige anliggender, kammerat Kim Jong-un, hele ledelsen og befolkningen i DPRK, lød det fra Putin.

DPRK er en forkortelse for Nordkoreas officielle navn, Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

AFP

Regeringen er i gang med at “lægge en konkret plan for organisering af en ny mobiliseringsstyrke”.

– En styrke på mange tusind tidligere værnepligtige, som skal være klar til at træde ind i Forsvaret igen i tilfælde af krise eller krig.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en videotale i anledning af grundlovsdag. Talen er sendt til Ritzau.

Troels Lund Poulsen er torsdag i Bruxelles og kan derfor ikke holde grundlovstale i Danmark.

I stedet har han optaget sin tale på en video, hvor han kommer med tre nyheder.

I næste uge vil regeringen træffe beslutning om indkøb af “de første systemer i forhold til jordbaseret luftforsvar”.

I 2026 vil de systemer være klar til brug, forventer Troels Lund Poulsen.

Derudover fremrykkes den nye 11 måneder lange værnepligt, så det første hold starter i februar 2026 og ikke i august 2026.

Og så meldingen om den nye mobiliseringsstyrke, som Troels Lund Poulsen dog ikke uddyber yderligere i videoen.

– Når det haster med luftforsvar, ny værnepligt og opbygning af en ny mobiliseringsstyrke, så er det fordi, at vi igen har krig i Europa, og fordi den verden, vi kender, ændrer sig med hastige skridt, siger han i talen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bliver efter sin grundlovstale torsdag spurgt ind til meldingen fra Troels Lund Poulsen af TV 2.

Hun kalder mobiliseringsstyrken en “understregning af,” hvor alvorlig situationen er”.

Statsministeren mener ikke, at risikoen for at blive sendt i krig vil afskrække unge fra at blive værnepligtige.

– Jeg vil tro, at det er omvendt. Når Rusland truer Europa, så vil flere i Danmark tænke, at tiden er til at stå op for sit land, folk og familie, siger hun til TV 2.

Planerne om en form for mobiliseringsstyrke kommer ikke helt ud af det blå.

Tilbage i anden delaftale under det store forsvarsforlig fra april 2024 omtales det, at “genindkaldelse af værnepligtige inden for fem år er et afgørende værktøj”.

Derfor var et analysearbejde sat i gang, der blandt andet skulle afdække “konkrete optioner for, at værnepligtige kan genindkaldes i enheder, hvor der vil være materiel og etablissement til rådighed og en klar organisering med henblik på at understøtte den operative parathed”.

Med den udvidede værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Inden en mobiliseringsstyrke kan blive til praksis, skal Troels Lund Poulsen have opbakning fra sin forsvarsforligskreds.

Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, nævner, at det danske forsvar halter efter i forhold til at kunne bidrage til det europæiske territorialforsvar.

– Hvis den faglige vurdering er den, at sådan en mobiliseringsstyrke kan være med til at løse det, så er vi selvfølgelig ikke afvisende over for det, siger Vanopslagh under et grundlovsarrangement.

En australsk kvinde, som er anklaget for at dræbe tre personer ved at have puttet giftige svampe i deres frokost, afviser torsdag, at hun skal have afmålt svampene på en køkkenvægt for at ramme en dødelig dosis.

Det skriver AFP, efter at der torsdag australsk tid har været retsmøde i sagen.

Her har anklagerne fået mulighed for at udspørge den 50-årige Erin Patterson.

Hun er anklaget for drab på sin svigermor, svigerfar og sin mands tante. Hun er desuden anklaget for drabsforsøg på sin mands onkel, som overlevede det giftige måltid.

Efter at have fået serveret Pattersons beef Wellington blev de fire gæster syge.

Patterson fastholder dog selv, at måltidet blev forgiftet ved et uheld og nægter sig skyldig i sagen.

Under torsdagens retsmøde henviste anklagemyndigheden til en række billeder, der viser svampe placeret på køkkenvægte i Pattersons køkken.

– Anklagemyndigheden vurderer, at du afmålte de grønne fluesvampe, så du kunne udregne den vægt, der kræves til en dødelig dosis til en person. Enig eller uenig?, sagde advokat Nanette Rogers.

– Uenig, svarede Patterson.

Den dødbringende frokost fandt sted i juli 2023. Her havde Patterson bedt sin mand, Simon, om at invitere hans familie til en familiefrokost i hendes afsidesliggende hjem i den australske delstat Victoria.

De to var stadig gift på papiret, men de var reelt gået fra hinanden.

Simon valgte ikke at deltage i frokosten, da det gjorde ham “utilpas”, har det lydt under tidligere retsmøder.

Patterson indrømmede torsdag, at hun efter frokosten løj over for politiet og medarbejderne på hospitalet.

Hun blev dengang spurgt, om hun nogensinde samlede vilde svampe, og om hun ejede en såkaldt dehydrator, der kan bruges til at tørre svampe.

Hun svarede indledningsvis nej – men senere har hun sagt, at hun begyndte at samle svampe i naturen i 2020 under en coronanedlukning.

Politiet har desuden fundet en dehydrator med spor af de grønne fluesvampe.

Patterson hævder selv, at hun ville tilføje svampe til retten, fordi den smagte “lidt kedeligt”.

Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, men det er muligt, at de er blevet blandet med vildtindsamlede svampe, siger hun.

Sagen ventes afsluttet senere i juni.

Filmen “Smukkere”, som fik premiere onsdag, får overvejende positive anmeldelser af dagbladene, som dog bemærker, at forholdet mellem en lærer og en elev på et gymnasium fremstilles som uproblematisk.

“Smukkere” er en efterfølger til filmen “Smuk”, som i 2022 trak næsten 100.000 i biografen.

Toerens hovedrolle er Selma, der spilles af Karoline Hamm, som også var med i den første film. Hun er startet i 2.g og virker mere reflekteret og moden.

Alligevel lyver hun sig tre år ældre, da hun møder 25-årige Johan – spillet af Tue Lunding – på natklubben Søpavillonen. Og da det viser sig, at han er hendes nye musiklærer, afslutter Johan relationen.

Indtil han ikke kan lade være og bliver blind for det magtforhold, der gør forholdet mellem dem umuligt, skriver Politiken.

– Filmen tør stille spørgsmål uden partout at give et voksenopbyggeligt svar. Den tør dykke ned i de følelsesmæssigt og moralsk grumsede farvande, som enhver teenager på et eller andet tidspunkt må have trådt vande i, skriver Politiken, som giver filmen fire hjerter ud af seks.

Jyllands-Posten er mindre imponeret.

– Hvad er det, jeg lige har set? Er det bare mig, eller er det her en ungdomsfilm fra 2025, som handler om et samtykkende, intimt forhold mellem en gymnasielærer og hans 18-årige elev?, lyder det.

Faktisk er det mere en reklame for Søpavillonen, end det er en romantisk film, skriver avisen. Man forstår ikke kærlighedsrelationen mellem de to.

– Og fordi man aldrig rigtig kan mærke forelskelsens afgørende akuthed, så bliver “Smukkere” hverken en for alvor romantisk film om problematisk kærlighed eller en grænsebrydende og interessant grooming-historie, skriver Jyllands-Posten, som giver filmen to stjerner ud af seks.

Dagbladet Information giver ikke karakterer, men den er positivt stemt.

Her lyder det, at filmen er fint iscenesat og knap så klichépræget som sin forgænger.

Det er en “klassisk dannelsesfortælling”, bemærker Information, og den finder det positivt, at “Smukkere” ikke handler om overgreb eller manipulation.

– Filmen synes vel i virkeligheden at sige, hvilket er en smule problematisk, at det ikke gør så meget, når aldersforskellen ikke er større, og begge parter samtykker.

– Det er Selma og hendes udvikling, Hagedorn og Mørkeby er interesseret i – ikke at grave i det store, overordnede spørgsmål om magtrelationer, begær og det principielt forkerte i, at en lærer og en elev indleder et forhold, lyder det.

Skjern-spilleren Jakob Rasmussen har fortsat tro på, at det vestjyske hold kan besejre Aalborg og ende som dansk mester.

Det siger playmakeren til TV 2 Sport, efter at Skjern onsdag tabte den første af tre potentielle DM-finaler med 22-26 i Aalborg.

– Vi har ikke nogen rytme i angrebsspillet i dag. Der er en del, der skal kigges på derhjemme.

– Vi tror stadigvæk på, at vi kan få det vendt igen, siger Jakob Rasmussen.

Han betegner nederlaget som et deja-vu fra semifinalen mod GOG. Her tabte Skjern for halvanden uge siden det første opgør til GOG, inden sejre i de næste to kampe sikrede vestjyderne en plads i finalen.

Især Niklas Landin i Aalborg-målet leverede onsdag aften en stærk præstation for de regerende mestre.

Det var Aalborg-holdkammeraten Patrick Wiesmach også hurtig til at erkende efter den nordjyske sejr over Skjern.

– Det er klasse at have Niklas inde bagved, for når vi først får presset dem, så snupper han dem bare, siger Wiesmach til TV 2 Sport.

Aalborg-sejren betyder, at nordjyderne kan nøjes med uafgjort, når de to finalister står over hinanden igen på lørdag i Skjern.

Skulle det ende med en vestjysk sejr, så vil Aalborg have fordel af hjemmebane i den sidste kamp. Det skyldtes, at nordjyderne vandt grundspillet.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en bekendtgørelse, der skal suspendere visa for nye studerende fra udlandet på Harvard University.

Det meddeler Det Hvide Hus i en udtalelse, skriver mediet CNN.

Ifølge det amerikanske medie er der tale om en eskalering af Trump-administrationens forsøg på at afholde udenlandske studerende fra at blive tilknyttet det prestigefulde universitet.

Bekendtgørelsen blokerer midlertidigt for næsten alle nye Harvard-studerendes adgang til USA via de visa, som de fleste udenlandske studerende benytter sig af, når de skal studere på amerikanske universiteter.

Harvard har demonstreret, hvordan universitetet har en “historik af bekymrende udenlandske forbindelser og radikalisme”, står der ifølge Reuters.

I udtalelsen bliver landets udenrigsminister desuden bedt om “at overveje at tilbagekalde” de pågældende visa – som kaldes F-, M- og J-visa – for nuværende studerende på Harvard, som ikke lever op til bekendtgørelsens “kriterier”.

Med bekendtgørelsen opstår der ifølge CNN endnu en gang usikkerhed om Harvards mulighed for at optage studerende fra udlandet.

Det sker, efter en føderal dommer tidligere har blokeret for administrationens forsøg på et forbud mod optagelse af internationale studerende på Harvard.

Omkring 27 procent af Harvards studerende kommer fra andre lande end USA.

Universitetet vil “fortsætte med at beskytte dets internationale studerende”, lyder det fra en talsperson for Harvard til CNN.

– Dette er endnu et ulovligt tiltag fra administrationen i strid med Harvards rettigheder i henhold til “First Amendment”.

Det første tillæg til den amerikanske forfatning – “The First Amendment” – sikrer ytringsfriheden.

Den italienske fodboldtræner Simone Inzaghi skal de næste to år stå i spidsen for den saudiarabiske klub Al-Hilal.

Det oplyser klubben onsdag på sin hjemmeside.

Tidligere på ugen forlod 49-årige Inzaghi den italienske storklub Inter oven på ydmygelsen i lørdagens Champions League-finale mod Paris Saint-Germain, der vandt 5-0.

Italienske medier skriver ifølge Reuters, at Inzaghi kan tjene op til 30 millioner kroner per sæson i Al-Hilal. Det svarer til 224 millioner kroner.

Den saudiarabiske klub har ikke fremlagt detaljer omkring italienerens løn.

Da Inter og Inzaghi onsdag ophævede samarbejdet efter fire sæsoner, blev træneren hurtigt rygtet til Al-Hilal.

Selv om afslutningen i Inter ikke blev den bedste, så havde Milano-klubben stor succes under den nu tidligere træners ledelse. Det blev således til seks titler på fire år for Inzaghi – blandt andet et italiensk mesterskab i 2024.

Inzaghis første opgave som træner for Al-Hilal bliver VM for klubhold, der begynder 15. juni i USA. I den første kamp står italienerens hold over for spanske Real Madrid tre dage senere.

Al-Hilal oplyser, at Inzaghi snart vil se førsteholdets træning an i klubbens hovedkvarter i Riyadh som en del af forberedelsen til klub-VM.

Italienerens kontrakt i Al-Hilal løber til udgangen af 2026/27-sæsonen.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har beordret, at der skal laves en efterforskning af det, som republikanere har kaldt et “coverup” af ekspræsident Joe Bidens svigtende helbred i hans tid som præsident.

Det fremgår af et memorandum, skriver nyhedsbureauet AFP natten til torsdag.

– Den her sammensværgelse udgør en af de mest farlige og bekymrende skandaler i amerikansk historie, lyder det.

Biden var Trumps forgænger og sad som præsident fra 2021 til januar 2025.

Flere politikere fra Det Republikanske Parti har sagt, at Bidens stab i perioden dækkede over, at hans fysiske og kognitive helbred blev forværret.

Medarbejdere i administrationen tog i den forbindelse flere politiske beslutninger på vegne af Biden, er det fra republikansk side blevet hævdet, ligesom medarbejderne er blevet anklaget for at forfalske den daværende præsidents underskrift.

– Præsidentens rådgivere skal, sammen med justitsministeren og lederen af ethvert andet relevant departement eller agentur, efterforske, hvorvidt bestemte individer konspirerede for at bedrage offentligheden omkring Bidens mentale helbred og på forfatningsstridig vis overtog præsidentens beføjelser og ansvar, står der i onsdagens memorandum.

Debatten om Bidens helbred er fortsat, efter at bogen “Original Sin” udkom.

Bag den står de to fremtrædende amerikanske journalister Jake Tapper og Alex Thompson. Den hævder også, at Bidens stab i Det Hvide Hus dækkede over hans kognitive tilbagegang, mens han var præsident.

USA’s præsident, Donald Trump, er dedikeret til at få sin skattelovpakke godkendt i Senatet – på trods af modstand fra techmilliardæren Elon Musk.

Det fortæller en amerikansk embedsmand fra Det Hvide Hus, som udtaler sig på betingelse af anonymitet, til nyhedsbureauet Reuters.

Kilden tilføjer, at Det Hvide Hus ikke vil konsultere Musk om alle politiske beslutninger.

Musk stod indtil for nylig i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge). Han har flere gange kritiseret lovpakken, som Trump selv kalder en “stor, smuk lov”.

Der bør blive lavet et udkast til en ny lovpakke, som “ikke massivt øger underskuddet”, skriver Musk onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge den unavngivne embedsmand repræsenterer klagerne fra Musk “en uenighed” i et ellers “harmonisk forhold” mellem Trump og Musk.

En anden unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus siger til Reuters, at Musks kritik er “ophidsende”.

Den republikanske flertalsleder i Senatet, John Thune, er efter et møde i Det Hvide Hus blevet spurgt til Musks udtalelser.

Her lyder det, at lovgivningen vil komme “over målstregen”.

– Hjulene på det her er i bevægelse. Som jeg har sagt før – et nederlag er ikke en mulighed. Vi kommer til at få det her gjort, på den ene eller den anden måde.

Andre republikanere i Senatet understreger, at Musks indflydelse er begrænset.

– Jeg tror ikke, at særligt mange senatorer er interesserede i, hvad Elon Musk har at sige. Det er underholdende, men vi er politiske beslutningstagere, siger senator Kevin Cramer, som repræsenterer delstaten North Dakota.

Lovpakken, der har fået grønt lys i Repræsentanternes Hus, forlænger blandt andet skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode.

Musk har tidligere sagt, at det vil “øge det allerede gigantiske budgetunderskud” og “bebyrde de amerikanske borgere med en knusende, uholdbar gæld”.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en bekendtgørelse, der begrænser indrejse til USA fra i alt 19 lande.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Størstedelen af landene ligger i Mellemøsten og Afrika.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters, BBC og andre medier er der for 12 af landene tale om et decideret forbud mod indrejse for statsborgere fra disse lande.

Det Hvide Hus har udgivet en videoudtalelse fra Trump på de sociale medier X og Truth Social.

– Det seneste terrorangreb i Boulder i Colorado har understreget den ekstreme fare, som udlændinge i vores land udgør, når de ikke er blevet ordentligt undersøgt.

– Vi ønsker dem ikke, lyder det fra Trump, der sidder i Det Ovale Værelse i videoen.

Bekendtgørelsen “begrænser og indskrænker fuldt ud” indrejse for statsborgere fra landene Afghanistan, Myanmar, Tchad, Congo, Ækvatorialguinea, Eritrea, Haiti, Iran, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen.

Videre lyder det fra Det Hvide Hus, at det “delvist begrænser og indskrænker” indrejse for statsborgere fra de syv lande Burundi, Cuba, Laos, Sierra Leone, Togo, Turkmenistan og Venezuela.

Årsagen til begrænsningerne er beskrevet på Det Hvide Hus’ hjemmeside under hvert land. Under Iran står der, at “Iran er en statssponsor af terrorisme”.

Under Yemen står der, at “Yemen har ingen velfungerende eller samarbejdsvillig central myndighed til udstedelse af pas eller civile dokumenter”.

Der er dog undtagelser for personer, der har en lovlig opholdstilladelse i USA eller har et visum. Også personer, hvis indrejse tjener USA’s nationale interesser, er undtaget fra begrænsningerne, lyder det fra Det Hvide Hus.

Ifølge Reuters er atleter, og deres trænere og nærmeste pårørende, der rejser til USA i forbindelse med verdensmesterskaber, de olympiske lege og andre store sportsbegivenheder, undtaget.

Reuters skriver videre, at bekendtgørelsen træder i kraft klokken 06.01 dansk tid mandag den 9. juni 2025.

I løbet af sin første embedsperiode underskrev Trump også et forbud mod indrejse fra syv muslimske nationer. Den politik var gennem retssystemet flere gange, før den blev stadfæstet af USA’s højesteret i 2018.

Trumps efterfølger, demokraten Joe Biden, afskaffede forbuddet, da han blev indsat som præsident i 2021. Han har kaldt det for “en plet på vores nationale samvittighed”.

Trump henviser i videoen på X og Truth Social til et angreb mod en proisraelsk demonstration i den amerikanske delstat Colorado søndag, hvor 12 mennesker kom til skade.

En 45-årig mand, som stammer fra Egypten, er anholdt og sigtet for blandt andet drabsforsøg og for at have begået en hadforbrydelse.

En mand er onsdag aften blevet stukket med kniv på Københavnsvej i Roskilde.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

– Der var nogle uoverensstemmelser i Roskilde på Københavnsvej ved Aldi, hvor en mand blev stukket – ikke alvorligt – i ryggen.

– Efter syv minutter havde vi anholdt den formodede gerningsmand, og han sidder inde ved os. Vi er ved at vurdere, om han skal fremstilles i morgen, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.23.

De to har haft en forudgående relation til hinanden, lyder det videre.

Vagtchef Boye Rasmussen sagde tidligere på aftenen til Ekstra Bladet, at den forurettede er en 22-årig mand, og at den formodede gerningsmand er jævnaldrende.

Ekstra Bladet skriver, at Boye Rasmussen oplyser, at man ikke mistænker, at de involverede er tilknyttet kriminelle organisationer.

Politiet har fundet gerningsvåbnet, lyder det videre.

Den hurtige anholdelse skete, fordi politiet hurtigt fik et signalement fra vidner, skriver avisen.

En 50-årig mand dræbte onsdag aften sin hustru på 42 år i parrets hjem i Allerød, oplyser politiet. Parret havde to børn.

Manden brugte en pistol, da han først dræbte kvinden og herefter begik selvmord.

Torsdag bekræfter Nordsjællands Politi, at manden var medlem af Hjemmeværnet, og at man i forbindelse med efterforskningen blandt andet undersøger, om han også var med i en skytteforening.

Politiet ønsker ikke umiddelbart at svare på, om pistolen i hjemmet stammede fra mandens virke i Hjemmeværnet.

Manden var ifølge eb.dk mellemleder i en stor koncern, mens hustruen var overlæge.

Det var onsdag aften lidt efter klokken 22, at politiet fik melding om den tragiske sag på Statenevej i Allerød.

I første omgang oplyste politiet, at man var i færd med at undersøge et mistænkeligt forhold. Blandt andre efterforskere og kriminalteknikere blev kaldt ud til adressen.

Da de tekniske undersøgelser og retslægelige ligsyn var foretaget torsdag morgen, kom politiet med oplysningen om, hvad der var sket.

Parret har to børn, som de sociale myndigheder og hustruens familiemedlemmer tager sig af, oplyste vagtchef David Buch tidligt torsdag morgen.

Politiet har ikke udtalt sig om et muligt motiv til mandens handlinger. Men sagen undersøges altså fortsat af efterforskerne.

Hundredvis af venezuelanere, der er blevet deporteret fra USA til El Salvador, skal have chancen for at anfægte tilbageholdelsen af dem.

Det har distriktsdommeren James Boasberg afgjort onsdag.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration skal desuden facilitere det juridiske arbejde, som det kan medføre, lyder det.

Boasberg gik dog ikke så langt som at beordre Trump-administrationen til at bringe de hundredvis af venezuelanske migranter, der befinder sig i et berygtet kæmpefængsel i El Salvador, tilbage til USA.

Han har nu givet Trump-administrationen en uge til at beskrive, hvordan den vil facilitere de deporterede personers indsigelser.

I sin kendelse skriver Boasberg, at personerne blev udvist uden tilstrækkelig varsel eller ret til at anke deporteringerne af dem.

– Denne proces – som på uretmæssig vis ikke blev udført – skal de nu tildeles, skriver han.

Det står ikke umiddelbart klart, hvordan migranterne vil anfægte afgørelserne – en såkaldt habeas corpus.

Habeas corpus er en procedure, der har til formål at sikre, at en tilbageholdt person bliver stillet for en dommer, før vedkommende kan forblive fængslet.

Reuters

38-årige Novak Djokovic er klar til semifinalen i French Open.

I de sene aftentimer onsdag spillede serberen sig videre fra kvartfinalen, da han slog verdens nummer tre, Alexander Zverev, i fire sæt, 4-6, 6-3, 6-2, 6-4.

Efter et halvskidt første sæt løftede Djokovic for alvor sit spil på gruset i Paris, mens tyske Zverev omvendt havde svært ved at få tingene til at fungere.

Med sejren er Djokovic klar til et stormøde i semifinalen, hvor en aldeles formstærk Jannik Sinner venter.

Verdensetteren spillede sig tidligere onsdag videre mod kasakhiske Alexander Bublik. Sinner har stadig til gode at afgive et sæt i den franske grand slam-turnering.

Djokovic kæmpede ellers i første sæt med at få sat førsteserven i spil, og det gjorde tydeligt, at han havde det svært.

Omvendt havde Zverev som vanligt god tur i sin hårde serv, og han sikrede sættet på første sætbold med et rent serveparti.

I andet sæt fik Djokovic gang i serven, og da han samtidig stort set spillede fejlfrit, var han i teten. Et serbisk brud til 3-1 endte med at blive afgørende.

Det var tydeligt, at Djokovic havde momentum, og det tog han med i et velspillet serbisk tredje sæt.

Djokovic fortsatte med ikke at lave mange fejl, og da Zverev samtidig slet ikke havde samme sikkerhed i sine servepartier, som tilfældet var i første sæt, sikrede serberen i sikker stil sættet.

Fjerde sæt var samme historie. Djokovic var oven på, og Zverev kæmpede for blot at blive i kampen.

Serberen var bedre i næsten alle dele af spillet, og foran 5-4 servede han for sejren.

Der skulle godt nok fem matchbolde til, men til sidst stak Djokovic kniven ind, da han med en stopbold pressede tyskeren til en fejl.

En guatemalansk mand, som blev deporteret til Mexico, på trods af frygt for at han ville blive forfulgt der, er onsdag blevet fløjet retur til USA.

Det sker, efter at distriktsdommeren Brian Murphy i Boston udstedte en ordre om, at manden skulle sendes tilbage til USA.

USA’s justitsministerium havde i første omgang hævdet over for Murphy, at manden udtrykkeligt havde udtalt, at han ikke var bange for at blive sendt til Mexico.

Men den påstand var baseret på fejlagtige oplysninger, og det førte til Murphys dom.

Mandens advokater hævder, at manden er homoseksuel, og at han i 2024 flygtede fra Guatemala, efter at han var blevet udsat for dødstrusler på baggrund af sin seksualitet.

Han ankom i maj 2024 til USA, efter at han var flygtet igennem Mexico.

En amerikansk immigrationsdommer gav i februar manden beskyttelse mod at blive deporteret til Guatemala, efter at en medarbejder havde konstateret, at mandens frygt for forfølgelse var berettiget.

To dage senere blev han alligevel sat på en bus og deporteret til Mexico – et land, hvor manden ifølge Murphy tidligere er blevet holdt som gidsel og voldtaget.

Migrationsadvokaten Trina Realmuto, der repræsenterer manden, bekræfter, at han er kommet til USA.

– Vi var i kontakt med ham, mens han ventede på at gå gennem migrationskontrollen. Vi forventer, at han kommer i vores varetægt nu, siger hun.

Det er ikke første gang, at en amerikansk dommer beordrer den amerikanske præsident Donald Trumps administration om at bringe en deporteret migrant tilbage til USA.

I marts blev salvadoranske Kilmar Abrego Garcia deporteret til et berygtet megafængsel i El Salvador sammen med flere end 200 personer, som ifølge Trump alle er bandemedlemmer.

Det amerikanske justitsministeriums advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af Abrego Garcia indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen lå ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador. Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til landet, da en dommer fastslog, at han ville være i fare blandt landets bander.

Garcia opholder sig i dag fortsat i El Salvador.

Reuters

Uroen i AaB har fået en foreløbig kulmination, idet tyske Jan Peters træder tilbage som bestyrelsesformand i AaB og samtidig udtræder af bestyrelsen i fodboldklubben.

Det oplyser AaB i en børsmeddelelse.

– Den seneste udvikling i og omkring klubben har vist behovet for og ønsket om forandring, og at jeg trækker mig, skal opfattes som et klart tegn på vores ambition om at gøre, hvad der er bedst for AaB på nuværende tidspunkt, siger Jan Peters.

Nyheden kommer, efter den nordjyske fodboldklub har været inde i et massivt stormvejr.

En nedrykning, to trænerfyringer, en fyring af sportsdirektør, fans, der krævede ejernes afgang, og en utilfreds sponsor er bare nogle af de ting, der er foregået i Aalborg.

Foruden Jan Peters afgang oplyser AaB, at den tyske investorgruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22), trækker sig fra den aktive involvering i driften af AaB.

– Denne ændring sker som svar på den feedback og kritik, som SSE22 har modtaget, og som er blevet anerkendt og taget alvorligt. Bestyrelsen og AaB’s daglige ledelse vil arbejde tæt sammen, og den højeste prioritet er udnævnelsen af en ny sportschef og cheftræner, lyder det på AaB’s hjemmeside.

SSE22 med blandt andre Jan Peters købte sig i marts 2023 ind i den nordjyske klub.

I foråret 2024 tilførte de tyske investorer så 45 millioner kroner yderligere og overtog aktiemajoriteten i fodboldklubben.

Den turbulente tid i Aalborg begyndte, da klubben fyrede cheftræner Menno van Dam med få runder tilbage af Superligaen for efterfølgende at rykke ud af landets bedste række.

Derefter skilte klubben sig også af med den nye cheftræner Kristoffer Wichmann, der blot nåede fem kampe på sidelinjen, mens sportsdirektør James Gow ligeledes mistede sit job efter nedrykningen.

Nedrykningen førte til massiv uro og kritik af bestyrelsesformand Jan Peters og resten af SSE22.

Fansene ytrede sig stærkt kritisk over for det tyske ejerskab og krævede Peters’ afgang.

Senest meldte fagforeningen 3F Aalborg, som er sponsor i den nordjyske klub, ud, at AaB skulle på banen og forklare sig som følge af en mulig sag om mobning i klubben.

Den mulige sag drejede sig ifølge Nordjyske og Tipsbladet om den tidligere cheftræner Menno van Dam og en unavngiven person omkring klubbens førstehold.

Jesper Brøchner Thing er foreslået som ny bestyrelsesformand for AaB og vil være på valg på en ekstraordinær generalforsamling snarest muligt som afløser for Jan Peters.

Vladimir Putin har onsdag talt i telefon med pave Leo om krigen i Ukraine, hvor paven har opfordret den russiske præsident til at “vise en gestus, der fremmer fred”.

Det er første gang, at de to taler i telefon sammen, siden den amerikanskfødte pave blev leder af den katolske kirke i maj.

Pave Leo understregede desuden “vigtigheden af dialog for at opnå positiv kommunikation mellem parterne og at forsøge at finde løsninger på konflikten”.

Putin sagde selv, at han ønsker at opnå fred gennem diplomati.

Han hævdede også, at “regimet i Kyiv satser på en eskalering af konflikten og udfører sabotage mod civil infrastruktur på russisk territorium”, lyder det i en udtalelse fra Putin.

Det lyder videre, at samtalen var “konstruktiv”.

Putin understregede i samtalen, at det er “nødvendigt at fjerne de dybtliggende årsager for at nå frem til en endelig, retfærdig og omfattende løsning på krisen”.

Ifølge nyhedsbureauet AFP henviser denne udtalelse til vidtgående krav, som Rusland regelmæssigt fremsætter. Det plejer at omfatte en begrænsning af Ukraines militær, forbud mod landets optagelse i Nato og territoriale indrømmelser.

Ukraine har afvist disse krav og krævet en betingelsesløs våbenhvile, hvilket Rusland har afvist.

Efter sin tiltrædelse tilbød pave Leo at mægle mellem lederne af de krigsførende lande. Det betød, sagde den italienske premierminister, Giorgia Meloni, senere, at der skulle afholdes fredsforhandlinger i Vatikanet.

Men “det ville være lidt upassende for ortodokse lande at diskutere på katolsk grund”, sagde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Onsdag takkede Putin også pave Leo for “hans vilje til at bidrage til en løsning” på konflikten, oplyser Putins kontor.

AFP