Seneste nyheder

En guatemalansk mand, som blev deporteret til Mexico, på trods af frygt for at han ville blive forfulgt der, er onsdag blevet fløjet retur til USA.

Det sker, efter at distriktsdommeren Brian Murphy i Boston udstedte en ordre om, at manden skulle sendes tilbage til USA.

USA’s justitsministerium havde i første omgang hævdet over for Murphy, at manden udtrykkeligt havde udtalt, at han ikke var bange for at blive sendt til Mexico.

Men den påstand var baseret på fejlagtige oplysninger, og det førte til Murphys dom.

Mandens advokater hævder, at manden er homoseksuel, og at han i 2024 flygtede fra Guatemala, efter at han var blevet udsat for dødstrusler på baggrund af sin seksualitet.

Han ankom i maj 2024 til USA, efter at han var flygtet igennem Mexico.

En amerikansk immigrationsdommer gav i februar manden beskyttelse mod at blive deporteret til Guatemala, efter at en medarbejder havde konstateret, at mandens frygt for forfølgelse var berettiget.

To dage senere blev han alligevel sat på en bus og deporteret til Mexico – et land, hvor manden ifølge Murphy tidligere er blevet holdt som gidsel og voldtaget.

Migrationsadvokaten Trina Realmuto, der repræsenterer manden, bekræfter, at han er kommet til USA.

– Vi var i kontakt med ham, mens han ventede på at gå gennem migrationskontrollen. Vi forventer, at han kommer i vores varetægt nu, siger hun.

Det er ikke første gang, at en amerikansk dommer beordrer den amerikanske præsident Donald Trumps administration om at bringe en deporteret migrant tilbage til USA.

I marts blev salvadoranske Kilmar Abrego Garcia deporteret til et berygtet megafængsel i El Salvador sammen med flere end 200 personer, som ifølge Trump alle er bandemedlemmer.

Det amerikanske justitsministeriums advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af Abrego Garcia indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen lå ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador. Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til landet, da en dommer fastslog, at han ville være i fare blandt landets bander.

Garcia opholder sig i dag fortsat i El Salvador.

Reuters

Uroen i AaB har fået en foreløbig kulmination, idet tyske Jan Peters træder tilbage som bestyrelsesformand i AaB og samtidig udtræder af bestyrelsen i fodboldklubben.

Det oplyser AaB i en børsmeddelelse.

– Den seneste udvikling i og omkring klubben har vist behovet for og ønsket om forandring, og at jeg trækker mig, skal opfattes som et klart tegn på vores ambition om at gøre, hvad der er bedst for AaB på nuværende tidspunkt, siger Jan Peters.

Nyheden kommer, efter den nordjyske fodboldklub har været inde i et massivt stormvejr.

En nedrykning, to trænerfyringer, en fyring af sportsdirektør, fans, der krævede ejernes afgang, og en utilfreds sponsor er bare nogle af de ting, der er foregået i Aalborg.

Foruden Jan Peters afgang oplyser AaB, at den tyske investorgruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22), trækker sig fra den aktive involvering i driften af AaB.

– Denne ændring sker som svar på den feedback og kritik, som SSE22 har modtaget, og som er blevet anerkendt og taget alvorligt. Bestyrelsen og AaB’s daglige ledelse vil arbejde tæt sammen, og den højeste prioritet er udnævnelsen af en ny sportschef og cheftræner, lyder det på AaB’s hjemmeside.

SSE22 med blandt andre Jan Peters købte sig i marts 2023 ind i den nordjyske klub.

I foråret 2024 tilførte de tyske investorer så 45 millioner kroner yderligere og overtog aktiemajoriteten i fodboldklubben.

Den turbulente tid i Aalborg begyndte, da klubben fyrede cheftræner Menno van Dam med få runder tilbage af Superligaen for efterfølgende at rykke ud af landets bedste række.

Derefter skilte klubben sig også af med den nye cheftræner Kristoffer Wichmann, der blot nåede fem kampe på sidelinjen, mens sportsdirektør James Gow ligeledes mistede sit job efter nedrykningen.

Nedrykningen førte til massiv uro og kritik af bestyrelsesformand Jan Peters og resten af SSE22.

Fansene ytrede sig stærkt kritisk over for det tyske ejerskab og krævede Peters’ afgang.

Senest meldte fagforeningen 3F Aalborg, som er sponsor i den nordjyske klub, ud, at AaB skulle på banen og forklare sig som følge af en mulig sag om mobning i klubben.

Den mulige sag drejede sig ifølge Nordjyske og Tipsbladet om den tidligere cheftræner Menno van Dam og en unavngiven person omkring klubbens førstehold.

Jesper Brøchner Thing er foreslået som ny bestyrelsesformand for AaB og vil være på valg på en ekstraordinær generalforsamling snarest muligt som afløser for Jan Peters.

Vladimir Putin har onsdag talt i telefon med pave Leo om krigen i Ukraine, hvor paven har opfordret den russiske præsident til at “vise en gestus, der fremmer fred”.

Det er første gang, at de to taler i telefon sammen, siden den amerikanskfødte pave blev leder af den katolske kirke i maj.

Pave Leo understregede desuden “vigtigheden af dialog for at opnå positiv kommunikation mellem parterne og at forsøge at finde løsninger på konflikten”.

Putin sagde selv, at han ønsker at opnå fred gennem diplomati.

Han hævdede også, at “regimet i Kyiv satser på en eskalering af konflikten og udfører sabotage mod civil infrastruktur på russisk territorium”, lyder det i en udtalelse fra Putin.

Det lyder videre, at samtalen var “konstruktiv”.

Putin understregede i samtalen, at det er “nødvendigt at fjerne de dybtliggende årsager for at nå frem til en endelig, retfærdig og omfattende løsning på krisen”.

Ifølge nyhedsbureauet AFP henviser denne udtalelse til vidtgående krav, som Rusland regelmæssigt fremsætter. Det plejer at omfatte en begrænsning af Ukraines militær, forbud mod landets optagelse i Nato og territoriale indrømmelser.

Ukraine har afvist disse krav og krævet en betingelsesløs våbenhvile, hvilket Rusland har afvist.

Efter sin tiltrædelse tilbød pave Leo at mægle mellem lederne af de krigsførende lande. Det betød, sagde den italienske premierminister, Giorgia Meloni, senere, at der skulle afholdes fredsforhandlinger i Vatikanet.

Men “det ville være lidt upassende for ortodokse lande at diskutere på katolsk grund”, sagde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Onsdag takkede Putin også pave Leo for “hans vilje til at bidrage til en løsning” på konflikten, oplyser Putins kontor.

AFP

USA har onsdag nedlagt veto mod en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som opfordrede til en våbenhvile i krigen mellem Israel og Hamas og uhindret adgang til nødhjælp i Gaza.

Dorothy Shea, der er USA’s FN-ambassadør, sagde umiddelbart inden afstemningen ifølge nyhedsbureauet AFP, at resolutionen underminerer diplomatiets forsøg på at opnå en våbenhvile.

Ifølge Shea bliver der også sat en falsk lighed mellem Israel og Hamas.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at alle sikkerhedsrådets 14 andre medlemmer stemte for – herunder Danmark.

Danmark er en af initiativtagerne til resolutionen. Sådan lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar, kort inden afstemningen i FN’s Sikkerhedsråd.

– Vi vil øge presset på Israel for at ændre kursen. De billeder, der kommer ud fra Gaza, er ubegribelige. Derfor har Danmark og de øvrige indvalgte medlemmer taget initiativ til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som er planlagt til afstemning i aften, lød det.

Israel er kommet under internationalt pres for at forbedre den humanitære situation i Gaza efter en mere end to måneder lang blokade for nødhjælp.

Blokaden er blevet lempet, men organisationer har opfordret Israel til at tillade hurtigere leveringer af mere mad.

Blandt andet mener FN, at det antal FN-køretøjer, der er blevet lukket ind i Gaza, er for lavt.

Organisationen GHF, som får støtte af USA og Israel, har også fået kritik for sin uddeling af nødhjælp.

Onsdagens afstemning er ifølge AFP første gang, at FN’s Sikkerhedsråd har stemt om situationen i Gaza siden november sidste år.

Dengang blokerede USA også for en resolution, som opfordrede til, at kamphandlingerne stoppede.

Vetoet er det første, som USA har nedlagt i sikkerhedsrådet, siden Donald Trump igen blev præsident i januar måned.

En bomstærk defensiv og Niklas Landin i målet førte an for Aalborg Håndbold, der onsdag aften vandt 26-22 i den første DM-finale over Skjern Håndbold i herrernes håndboldliga.

Nordjyderne stod solidt i forsvaret, og selv om angrebet aldrig for alvor sprudlede, var individuel klasse fra profiler som Sander Sagosen og Mads Hoxer nok.

Skjern har angrebsmæssigt ikke den samme række af profiler. Derfor havde gæsterne det svært og lavede mange fejl, da Aalborgs forsvar formåede at stække det normalt så flydende Skjern-angrebsspil.

Det blev, som kampen skred frem, tydeligt, hvorfor Aalborg sluttede grundspillet på en førsteplads, mens Skjern kun akkurat sneg sig med i slutspillet på en ottendeplads. Der var klasseforskel.

Med den sikre Aalborg-sejr tager nordjyderne første stik i DM-finalerne, hvor der spilles først til tre point. Næste finalekamp er lørdag i Skjern. Her kan Aalborg altså sikre sig det danske mesterskab, hvis det bliver til point.

Onsdagens første DM-finale åbnede ellers ikke på et spillemæssigt niveau, der var en finale værdig.

Det var en rodet affære med mange fejl hos begge mandskaber, hvor de to keepere var de eneste, der for alvor kom i gang.

Både Niklas Landin og Christoffer Bonde hev i hver sin ende flere gode redninger frem.

Intensiteten og det hårde forsvarsspil fortsatte med at være i fokus, mens Aalborgs profiler på skift kom i gang og leverede gode aktioner i angrebet.

Samtidig fortsatte Landin mellem stængerne storspillet og lukkede helt ned.

Fra 7-7 løb Skjern ind i en scoringstørke på ni minutter, og da Aalborg i samme periode straffede Skjern-fejlene prompte, kom værterne foran med fem.

Aalborg fortsatte med at spille med stor fysik, og det havde Skjern svært ved at matche.

Samtidig begyndte den norske veteran Sander Sagosen også at vise rutine og trådte i karakter offensivt.

Langsomt voksede den nordjyske føring, og efter 42 minutter stod der 20-12 på måltavlen.

Derfra gik Aalborg en smule i stå i angrebet, men det gjorde Landin ikke. Tværtimod.

Den tidligere landsholdskeeper fortsatte det tårnhøje niveau, og det var sammen med Sagosen i angrebet den primære årsag til, at Skjern aldrig kom tæt på.

Den norske bagspiller viste i løbet af anden halvleg nemlig glimt af det, der i flere år gjorde ham til en af verdens absolut bedste håndboldspillere.

Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal se på mulighederne for at give flere danskere, som bor i udlandet, mulighed for at stemme til folketingsvalg.

Det siger Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, til Jyllands-Posten.

Selv mener Løkke, at alle udlandsdanskere skal have mulighed for at stemme ved folketingsvalg.

– Jeg ved godt, at det er et vidtgående synspunkt. Men jeg mener helt principielt, at hvis man er dansk statsborger, så burde man kunne stemme til folketingsvalg, siger han til avisen.

Ifølge Grundloven skal du have fast bopæl i riget for at stemme til folketingsvalg.

Der er dog nogle undtagelser for bestemte grupper.

Alle kan søge om lov til at stemme til folketingsvalg, hvis man bor i udlandet to år eller mindre.

Desuden bevarer personer, der er udsendt for en myndighed, en privat virksomhed eller forening, eller som ansat i eksempelvis EU eller FN deres stemmeret i otte år efter udrejse.

Det samme gælder for personer, der er under uddannelse eller som opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

Foreningen Danes Worldwide, som repræsenterer danskere i udlandet, har tidligere overfor Politiken foreslået, at grænsen bliver mindst 12 år for alle danskere, der bor i udlandet.

– Det er det enkeltstående emne, som optager danskere i udlandet mest, at de ikke kan stemme til folketingsvalg i Danmark. Det rammer dem på selve deres identitet, sagde generalsekretær Michael Bach Petersen til avisen.

Ifølge Jyllands-Posten bor der omkring 250.000 danskere i udlandet. 2500 af dem kunne stemme, sidst der var folketingsvalg i 2022.

Moderaternes formand mener ifølge Jyllands-Posten, at selvom Grundloven sætter nogle grænser, kan man også fortolke begrebet “fast bopæl” anderledes end tidligere.

20.000 personer har onsdag været evakueret fra dele af den tyske storby Köln, mens sprængstofeksperter detonerede tre ueksploderede bomber fra Anden Verdenskrig.

Det skriver avisen Deutsche Welle.

Onsdag aften er arbejdet afsluttet, og de evakuerede områder er gradvist begyndt at blive genåbnet.

Bomberne blev fundet mandag ved bredden af floden Rhinen. De var alle produceret i USA. To vejede 1000 kilo, og den tredje vejede 500 kilo.

Undervejs blev detoneringerne udsat, fordi en enkelt borger nægtede at følge evakueringsordren og forlade sit hjem.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa var det den største evakuering i Köln siden Anden Verdenskrigs afslutning i 1945.

Evakueringen omfattede hele den gamle bydel i Köln, 58 hoteller, tre broer over Rhinen, en togstation, byens rådhus, flere museer, et hospital og to plejehjem, skriver Deutsche Welle.

Kölns vartegn, katedralen Kölner Dom, lå lige netop uden for farezonen og skulle derfor ikke evakueres.

Bomberne blev fundet i forbindelse med anlægsarbejde i bydelen Deutz på den østlige side af Rhinen.

Det sker af og til, at ueksploderede bomber fra Anden Verdenskrig dukker op på byggepladser i Tyskland. Og nogle gange har det ført til evakueringer, der har været mindst ligeså store som den i Köln.

I 2017 blev 65.000 personer evakueret i Frankfurt, efter at en 1,4 ton bombe blev fundet i byen.

Det var den hidtil største evakuering i Europa siden Anden Verdenskrig, skriver nyhedsbureauet AFP.

Og i 2021 eksploderende en bombe fra krigen i München. Her nåede myndighederne ikke at evakuere byen, og fire personer blev såret.

En elendig første halvleg blev dyr for GOG, der onsdag aften tabte den første bronzekamp på hjemmebane med 29-30 til TTH Holstebro i herrernes håndboldliga.

Fynboerne, der i weekenden tabte den tredje og afgørende semifinale til Skjern, virkede i første halvleg som nogen, der endnu ikke havde fået den skuffelse ud af kroppen.

Det udnyttede et veloplagt TTH-hold til at skabe en føring på hele otte mål. GOG sloges med at spise sig ind på resten af opgøret, og det lykkedes næsten.

I sidste minut bragte GOG forspringet ned på en enkelt scoring, men TTH holdt hovedet koldt, og Johan Meklenborg lukkede kampen med en scoring.

Anden bronzekamp spilles lørdag i Holstebro. Her er GOG presset til sejr, hvis det skal blive til medaljer for den fynske traditionsklub.

Det var fra første minut onsdag aften tydeligt at se, at der var motivation til forskel mellem de to mandskaber.

TTH lignede et hold, der spillede for DM-medaljer, mens GOG-spillerne i højere grad lignede nogen, der spillede en sommerkamp. Det gav en jysk føring på fem mål efter et kvarter.

Der var ikke meget, der hang sammen for GOG, der selv i overtal leverede en skidt omgang angrebsspil.

Samtidig fortsatte TTH uimponeret, og fem minutter inden pausen var gæsterne foran 14-6.

Sidebyttet var tiltrængt for fynboerne, der fik hanket op i hinanden og kom meget bedre ud til anden halvleg.

GOG’s angrebsspil var bedre, og da kontraspillet også pludselig fungerede, var det jyske forspring hurtigt barberet ned til tre scoringer.

Derfra fulgte en jagt, hvor GOG flere gange havde muligheden for at komme endnu tættere på. Men det skete først til sidst, og der var det for sent.

Artillerisystemer, angrebsdroner, missiler og panserværnsvåben for 3,2 milliarder kroner er på vej til det ukrainske forsvar.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Beslutningen om donationerne via “den danske model”, der er finansieret af Danmark, Sverige, Canada, Norge og Island, blev truffet på et møde onsdag i Bruxelles.

Her mødtes forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) med Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, for at diskutere det dansk-ukrainske forsvarsindustrisamarbejde.

Ifølge meddelelsen er leveringerne allerede i gang.

– Fra dansk side er vi gået forrest ved at lede det internationale arbejde for indkøb via den ukrainske forsvarsindustri gennem “den danske model”, og jeg er glad for, at vi nu gennemfører flere donationer gennem modellen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Danmark har i samarbejde med Ukraine udviklet modellen, hvor der doneres direkte via den ukrainske forsvarsindustri.

Via modellen vil Danmark donere våben og materiel, som er anskaffet ved ukrainske forsvarsvirksomheder, for 9,4 milliarder kroner i år.

Det sker med finansielle bidrag fra Sverige, Canada, Norge og Island samt renteindtægter fra indefrosne russiske aktiviteter på vegne af EU.

Forsvarsministeriet gennemførte donationer via den ukrainske forsvarsindustri for cirka 4,4 milliarder kroner i 2024 på vegne af andre.

I 2025 er forventningen således mere end det dobbelte.

Danmark var i 2024 det første land, der begyndte at finansiere donationer fra den ukrainske forsvarsindustri gennem den ukrainske stat.

Donationer gennem den ukrainske forsvarsindustri styrker produktionen og sikrer lavere priser og hurtigere tilpasning til Ukraines behov.

Samtidig får det ukrainske forsvar materiel, som det allerede kender og selv kan vedligeholde.

I maj oplyste Forsvarsministeriet, at Danmark på vegne af EU-systemet skal stå for at udmønte seks milliarder til Ukraine.

Midlerne stammer fra renteindtægterne fra de indefrosne russiske aktiviteter.

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

De talte blandt andet om et storstilet angreb på russiske luftbaser, som fandt sted søndag, skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– Vi drøftede Ukraines angreb på Ruslands parkerede fly og også forskellige andre angreb, som er blevet udført af begge parter.

– Præsident Putin sagde meget tydeligt, at han vil være nødt til at svare igen på det nylige angreb på luftbaserne, skriver Trump.

Samtalen varede en time og 15 minutter.

– Det var en god samtale, men ikke en samtale, der vil føre til fred lige nu, skriver den amerikanske præsident.

Ukraine har taget ansvaret for angrebet, som ramte fire russiske luftbaser, og som ifølge de ukrainske myndigheder blev udført ved hjælp af 117 droner.

Ifølge Ukraine blev 41 russiske militærfly angrebet.

Dronerne blev før angrebet skjult under taget på nogle trækasser, som var placeret på flere lastbiler, har en ukrainsk sikkerhedskilde tidligere fortalt til nyhedsbureauet Reuters.

Lastbilerne blev kørt inden for rækkevidde af de russiske militærbaser, hvorefter tagpanelerne på skurene blev åbnet via en fjernbetjent mekanisme, så dronerne kunne flyve ud og angribe.

Operationen, der har fået navnet “Operation Edderkoppespind”, var halvandet år undervejs, har præsident Volodymyr Zelenskyj fortalt.

Trump og Putin talte desuden om Iran. Her understregede Trump, at landet, som har relativt tætte bånd til Rusland, ikke må besidde atomvåben.

Iran og USA forhandler aktuelt om en atomaftale.

– Jeg forklarede Putin, at Iran ikke kan have atomvåben, og jeg tror, at vi var enige om det.

– Præsident Putin foreslog, at han deltager i drøftelserne med Iran, og at han måske kan være behjælpelig med at få en hurtig afslutning på dette, skriver Trump om forhandlingerne med Iran.

Trump og Putin har flere gange talt i telefon sammen, siden Trump blev indsat på præsidentposten i januar. Det skete senest 19. maj.

Ebbe Preisler, der har siddet varetægtsfængslet for drabet på sin kone, Mariann Preisler, er onsdag afgået ved døden.

Det oplyser børnene Jonas og Louise Preisler i et opslag på det sociale medie Facebook ifølge TV 2.

Af opslaget fremgår det, at han “selv valgte at tage herfra”, og at familien respekterer beslutningen.

Ebbe Preisler blev løsladt i begyndelsen af 2024, men han var fortsat sigtet for drabet på sin kone.

I februar fortalte Ebbe Preisler ifølge TV 2, at han ventede på at modtage et anklageskrift i sagen.

Han blev 82 år.

Mariann Preisler døde på et plejehjem på Frederiksberg tidligt om morgenen 27. december 2023. Ebbe Preisler havde givet hende en dødelig dosis metadon.

Han har sagt, at hans hustru ønskede at dø, og han forsøgte at begå selvmord efter at have givet hustruen metadon.

Få måneder forinden skrev parret en kronik i Politiken, hvor de ytrede ønske om hjælp til at afslutte livet sammen.

Mariann Preisler var alvorligt syg med Parkinsons, mens Ebbe Preisler havde lungesygdommen KOL og kræft.

På hustruens natbord lå et afskedsbrev underskrevet af Ebbe Preisler. Her takkede han personalet på plejehjemmet for indsatsen.

Han skrev samtidig, at han havde givet sin hustru en dødbringende dosis medicin. Han nægtede drabssigtelsen.

Efter konens bisættelse fortalte han til B.T., at han havde fundet noget at leve for og ville leve videre.

– Jeg har brugt rigtig meget tid på det plejehjem for at hjælpe hende og passe hende, så nu må jeg finde ud af, hvad der skal fyldes ind i den tid. Men jeg vil ytre mig. Jeg holder meget af at skrive og sige ting, sagde han til mediet.

Både byretten og landsretten vurderede, at der ikke var grundlag for at fængsle ham for at have overtrådt straffelovens paragraf 239, der handler om “medlidenhedsdrab”.

Han var i stedet sigtet og varetægtsfængslet for at have overtrådt paragraf 237, der handler om drab.

Østre Landsret besluttede at løslade Ebbe Preisler, da der ikke var grund til at antage, at han ville “forvanske efterforskningen”.

– Og under hensyn til de særlige omstændigheder med det påsigtede drab finder retten ikke, at hensyn til retshåndhævelsen er opfyldt, forklarede pressekontaktdommer Jacob Waage til Ritzau.

Italienske Jannik Sinner har indtil videre vist skræmmende styrke i dette års French Open.

Onsdag fortsatte verdensetteren den stil, da han i kvartfinalen knuste den useedede kasakher Alexander Bublik i tre sæt med cifrene 6-1, 7-5, 6-0.

Bublik havde ellers tidligere i turneringen leverede flere store overraskelser.

Han havde undervejs slået verdens nummer fem, Jack Draper, og niendeseedede Alex de Minaur.

Men mod Sinner løb han ind i overmagten.

Italieneren, der i starten af maj vendte tilbage til tennisbanen efter sin dopingkarantæne, har endnu til gode at afgive et sæt i dette års franske grand slam-turnering.

Onsdag var han præcis som alle øvrige kampe indtil videre suveræn.

Sinner lavede i første sæt stort set ingen fejl og supplerede sit spil med en række flotte detaljer.

I andet sæt var undertippede Bublik bedre med og udfordrede sågar i perioder Sinner, men det var en stakket frist.

Ved 5-5 strammede italieneren sig an og brød Bublik, inden han servede sættet hjem.

Tredje sæt var en regulær italiensk magtdemonstration.

Foran 5-0 lukkede Sinner med et rent serveparti kampen på den første matchbold.

I semifinalen kan verdensetteren formentlig forvente bedre modstand. Senere onsdag spiller verdens nummer tre, Alexander Zverev, mod Novak Djokovic om en plads i semifinalen mod Sinner.

Et af de ultraortodokse partier i Israels højrefløjskoalition truer med at forlade regeringen og støtte et forslag fra oppositionen om at opløse parlamentet.

Baggrunden er en strid om, hvorvidt ultraortodokse mænd skal gøre tjeneste i militæret på linje med andre israelere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Partialliancen Forenede Tora-Jødedom vil således trække sig, hvis ikke premierminister Benjamin Netanyahus regering sørger for, at ultraortodokse israelere fritages for militærtjeneste.

Der er uenighed internt i regeringen om spørgsmålet. Regeringen består både af ultraortodokse og sekulære højrefløjspartier.

Det er oppositionspartiet Yesh Atid, der har fremlagt et forslag om at opløse Israels parlament, Knesset.

Spørgsmålet om parlamentets opløsning skal til afstemning 11. juni.

Der skal ifølge Reuters gennemføres fire afstemninger. De kræver alle et absolut flertal, før parlamentet kan opløses.

Med 120 pladser i parlamentet kræver det mindst 61 stemmer for.

Netanyahus regering sidder på 68 pladser.

Hvis forslaget stemmes igennem, skal der udskrives valg.

Ifølge de seneste meningsmålinger vil et valg på nuværende tidspunkt blive den nuværende regerings endeligt.

Netanyahu-regeringen er blevet mødt af omfattende kritik i Israel blandt andet på grund af Israels langstrakte krig i Gaza.

En 58-årig mand er onsdag ved Retten i Horsens blevet idømt tre år og seks måneders ubetinget fængsel for grov hvidvask af mere end 75 millioner kroner.

To medgerningsmænd, på henholdsvis 26 og 49 år, blev hver idømt to år og seks måneders fængsel. De skal dog kun afsone tre måneder af straffen, da resten blev gjort betinget.

De tre mænd er dømt for i fællesskab at have hvidvasket penge mellem juli 2018 og december 2019 via et selskab, som den 26-årige, ifølge anklagemyndigheden, var stifter og ejer af.

Selskabet havde i perioden adresse i Hovedgård nær Horsens.

Begrebet hvidvask dækker over forskellige kneb, som skal skjule, at penge i virkeligheden stammer fra kriminalitet.

Ifølge anklagemyndigheden blev der i sagen fra Hovedgård udstedt et større antal fiktive fakturaer, som dannede grundlag for store pengeoverførsler til to rumænske bankkonti, som var tilknyttet et selskab, som den 26-åriges virksomhed kontrollerede.

Fra disse konti blev der overført 10,1 million euro – svarende til 75,5 millioner kroner – til et stort antal bankkonti i Danmark og i udlandet.

I dommen blev der lagt vægt på, at hovedmanden, den 58-årige Christian Degn Hansen, var i kontakt med ukendte medgerningsmænd og ligeledes rekrutterede og vejledte den 26-årige, med henblik på at hvidvaske pengene gennem hans selskab.

Han var ligeledes bevidst om størrelsen på de beløb, der blev hvidvasket og havde fuldmagt til en af de rumænske bankkonti.

Ifølge specialanklager ved National Enhed for Særlig Kriminalitet David Schmidt Hvelplund, var Christian Degn Hansens dom tæt på den, som anklagemyndigheden havde påstået.

– Vi påstod fire års ubetinget fængsel, så den er ikke så langt fra, hvad anklagemyndigheden ønskede i forhold til sanktionen. Han er sådan set dømt ud fra anklageskriftet.

– De to medgerningsmænd fik en mildere straf, da man ikke kunne finde et bevis for, at de var tilstrækkeligt vidende om størrelsen på de beløb, der skulle gå gennem den hvidvask, der foregik, siger David Schmidt Hvelplund.

En fjerde mand er også involveret i sagen, men myndigheder har ikke kunnet få kontakt til ham, da han er bortrejst til Rumænien uden gyldigt telefonnummer eller adresse.

De dømte kan inden to uger vælge at anke dommen til Vestre Landsret.

Holland skal til parlamentsvalg som følge af regeringskollapset tirsdag.

Det siger afgående premierminister Dick Schoof ifølge Reuters.

Valgdatoen er ikke fastlagt endnu, men vil snart blive annonceret af den midlertidige regering.

Ifølge Schoof er der bred opbakning i parlamentet til et nyvalg.

Meldingen kommer, efter at Geert Wilders trak sit indvandringskritiske parti, Frihedspartiet (PVV), ud af Hollands koalitionsregering tirsdag.

Få timer senere meddelte Dick Schoof, at han ville gå af som premierminister.

Tidligere onsdag modtog Hollands kong Willem-Alexander opsigelsen fra Dick Schoof, skriver nyhedsbureauet dpa.

Schoof nåede kun at stå i spidsen for regeringen i et år. Han er partiløs og er ikke valgt ind i parlamentet.

Schoof har en fortid som efterretningschef og embedsmand og blev hentet ind til posten som premierminister i juni 2024.

Regeringsforhandlingerne varede adskillige måneder og begyndte efter parlamentsvalget i november 2023.

Geert Wilders’ Frihedspartiet blev størst ved valget, men Wilders kunne ikke samle et flertal, der ville pege på ham som statsminister.

Han trak sit parti ud af regeringen, fordi han mener, at regeringen ikke har gjort tilstrækkeligt for at bremse indvandringen til Holland.

Wilders har blandt andet krævet et totalt stop for asylansøgere og en nedlukning af landets asylcentre.

Foruden Frihedspartiet bestod koalitionsregeringen af tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), Ny Social Kontrakt (NSC) og Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Efter regeringskollapset fortsætter en midlertidig regering bestående af ministre fra de tre sidstnævnte partier.

Regeringens sammenbrud finder sted, tre uger inden Holland er vært for det næste Nato-topmøde, hvor regeringschefer fra alliancen – herunder USA’s præsident, Donald Trump – deltager.

Dick Schoof har lovet at fortsætte som fungerende premierminister, indtil der afholdes valg. Han ventes derfor at deltage i topmødet, som skal ledes af Natos hollandske generalsekretær, Mark Rutte.

Odense Håndbold nåede i weekenden Champions League-finalen som det første danske hold siden 2010. Men fynboerne skulle slet ikke have deltaget i den fornemme klubturnering.

Nu erkender DanskHåndbold nemlig at have lavet en fejl, da man sidste år gav Odense muligheden for at få en Champions League-billet.

Det fortæller turneringsansvarlig Frank Smith til TV 2 Sport.

– Vi har desværre lavet en fejl sidste år. Det var ikke Odense, men Ikast, der skulle have haft mulighed for at anmode om en opgradering, fordi Ikast blev nummer to i grundspillet. Heller ikke EHF opdagede denne fejl, siger Frank Smith til TV 2 Sport.

Ikast Håndbolds direktør, Daniel Grønhøj, er chokeret over nyheden, fortæller han til TV 2 Sport.

– Jeg anerkender, at fejl kan ske, men fejl med så store sportslige og økonomiske konsekvenser må ikke ske, siger Daniel Grønhøj, der kalder det en skandale og nu vil drøfte situationen med sin bestyrelse.

Det enorme fokus på reglerne for kvalifikation til de europæiske turneringer er opstået, efter at Skjern Håndbolds herrer i lørdags sikrede sig adgang til DM-finalen.

Vestjyderne var overbeviste om, at det gav klubben mulighed for at søge om en plads i Champions League, men det skød DanskHåndbold ned med henvisning til forbundets regler.

Men de regler blev altså ikke fulgt til punkt og prikke, da Odense sidste år fik mulighed for at søge om billet til Champions League.

Odense har allerede taget en af de to billetter til næste sæsons Champions League, da fynboerne vandt grundspillet. Den anden plads tager Team Esbjerg.

Ikast er i første omgang kvalificeret til European League, men kan søge om at blive opgraderet til Champions League.

Der er skolebesøg, spadseretur og festmiddag på programmet, når kongeparret endelig kommer til Færøerne næste uge, efter at besøget blev aflyst sidste år på grund af en omfattende strejke.

Det fremgår af programmet for turen, der er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside onsdag.

Det er kong Frederik og dronning Marys første officielle besøg til Færøerne som kongepar. Her vil parret besøge Tórshavn, Vágur, Fámjin, Tvøroyri og Eiði, hvor de får mulighed for at besøge mange sider af det færøske samfund.

Besøget begynder onsdag i næste uge, hvor de går på land på kajen i Tórshavn fra kongeskibet “Dannebrog”.

Herefter byder programmet på en række officielle modtagelser og besøg, inden at turen går til við Tjarnir, som er en ny multihal for færinger i alle aldre.

Kongen drager videre til et rehabiliteringscenter, mens dronningen besøger en skole, der arbejder med Mary Fondens program “Fri for mobberi”.

Torsdag skal parret blandt andet besøge virksomheden Tari, der opdrætter tang og producerer tangprodukter, som kongen og dronningen vil få mulighed for at smage på.

Samme dag skal kong Frederik og dronning Mary også forbi et ældrehjem, et produktionsværksted, en kirke, en børnehave og en plantage, hvor der skal plantes et træ.

På sidstedagen, fredag, drager de kongelige til bygden Eið, hvor de skal besøge en billedkunstners atelier, omkring byrådet i bygden og til frokost, inden besøget rundes af.

Som punktum for det tre dage lange besøg afholder kongeparret traditionen tro en reception på kongeskibet fredag.

Kong Frederik og dronning Mary skulle oprindeligt have besøgt Færøerne i sommer sidste år. Men en omfattende og ugelang strejke spændte ben for besøget, der var en del af et rigsfællesskabstogt med “Dannebrog”.

Derfor blev besøget udskudt til sommeren i år.

Kongeparret besøgte senest Færøerne i 2018 – dengang som kronprinspar. Parrets fire børn var med, men om de også kommer med i år er uvist.

Den svenske regering har onsdag indgået en aftale med Estland, som vil gøre det muligt at sende op til 600 dømte kriminelle fra Sverige til et fængsel i den estiske by Tartu.

Det oplyser den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer, og formanden for retsudvalget i Riksdagen, Henrik Vinge, på et pressemøde.

Det skriver nyhedsbureauet TT og mediet SVT.

Med aftalen skal Sverige efter planen leje 400 fængselsceller med plads til i alt 600 indsatte.

Inden de dømte kan transporteres over Østersøen til Tartu i det østlige Estland, skal aftalen underskrives af parterne. Det er den ikke blevet endnu, men det sker efter planen senere på sommeren.

Derudover skal planen godkendes af to tredjedele af medlemmerne i det svenske parlament, Riksdagen.

Aftalen er rettet mod både svenske og udenlandske mænd over 18 år, der er dømt i Sverige.

Baggrunden for aftalen er pladsmangel i de svenske fængsler.

Hvis aftalen godkendes af det nødvendige flertal i Riksdagen, skal de første indsatte fra Sverige efter planen sendes til Tartu i foråret 2026.

Fængslet i Tartu skal ifølge aftalen bemandes af estiske fængselsbetjente. Personalet taler engelsk, og de indsatte får ret til tolkebistand.

Det kommer til at være estisk lovgivning, der gælder i fængslet. Dog indføres en række særregler, som skal sikre, at de svenske indsattes fængselsophold kommer til at svare til et fængselsophold i Sverige.

Det betyder blandt andet, at de indsatte får ret til besøg og får mulighed for at kommunikere med omverdenen.

I store træk minder det svenske og estiske fængselsvæsen dog om hinanden, siger den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer.

Ingen dømte fra Sverige kommer til at afsone hele deres fængselsstraf i Estland, da afsoningen altid skal begynde og slutte i et svensk fængsel.

Ligesom Sverige har Danmark rettet blikket mod udlandet på grund af mangel på fængselspladser.

Det har for Danmarks vedkommende ført til en aftale med Kosovo om leje af 300 fængselspladser til udvisningsdømte, kriminelle udlændinge.

Kosovos parlament godkendte i maj 2024 aftalen, hvorefter ombygningen af det fængsel, der skal bruges, blev påbegyndt.

De udvisningsdømte fra Danmark er endnu ikke flyttet ind.

Ukraine er blevet inviteret til Nato-topmødet, som finder sted senere på måneden i den hollandske regeringsby, Haag.

Det har forsvarsalliancens generalsekretær, Mark Rutte, fortalt på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

– Jeg inviterede Ukraine til topmødet. Vi vil hurtigst muligt offentliggøre programmet med flere detaljer, sagde han forud for et forsvarsministermøde.

Rutte nævnte ikke, om det betyder, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, kommer til at deltage i topmødet.

Heller ikke Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, kunne onsdag oplyse, om Zelenskyj selv vil deltage i topmødet.

– Det er ikke altid, at Ukraine bliver inviteret, men vi vil selvfølgelig tage stilling til det, når vi bliver inviteret, siger Rustem Umerov.

Zelenskyj har deltaget de seneste Nato-topmøder i Washington og Vilnius. Det skete, efter at Ukraine blev angrebet af Rusland i februar 2022. Siden har de to lande været i krig i fuld skala.

Dette års topmøde finder sted 24. til 25. juni, og blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, vil være blandt deltagerne.

Det fortalte pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde tirsdag.

Det står højt på Ukraines ønskeliste at blive en del af Nato.

Imens har Trump før udelukket, at det krigsramte land kan blive medlem af alliancen.

Derudover har Ruslands præsident, Vladimir Putin, brugt Ukraines ønske om at blive Nato-land som en af årsagerne til, at Rusland angreb Ukraine for godt tre år siden.

I alt vil omkring 9000 personer være at finde til topmødet, herunder omkring 45 stats- og regeringschefer.

På topmødet vil landene blandt andet “træffe beslutninger om forsvar, cybersikkerhed og nye trusler”. Det fremgår af den hollandske regerings hjemmeside.

Forsvarsalliancen har aktuelt en målsætning om, at medlemslandene hvert år skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

Men der har gennem et stykke tid været lagt op til, at det mål skal øges.

Generalsekretær Mark Rutte har foreslået at hæve målsætningen fra to procent af bnp til 3,5 procent af bnp.

Derudover skal landene ifølge forslaget bruge 1,5 procent af bnp på andre sikkerhedsudgifter.

Sidste år nåede 22 af de 32 Nato-allierede målet på mindst to procent. Danmark er blandt de lande, der lever op til målet.

Den krypterede beskedtjeneste Wickr Me havde sin storhedstid i anden halvdel af 2010’erne, hvor den tilbød en stærk kryptering, der særligt var foretrukket hos kriminelle netværk.

Det siger Jakob Demant, der er professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han har i flere år lavet studier om onlinekriminalitet.

– Hele pointen var, at du ikke efterlod nogen personidentificerbare spor på denne her app, siger han om appen, der lovede anonymitet til brugerne.

Da appen var på sit højeste i Danmark, blev den brugt rigtig meget til at sælge illegale stoffer, forklarer han.

– Det ville ikke være overraskende, hvis den også er blevet brugt til at dele krænkelsesmateriale og planlægning af andre typer af kriminalitet, lyder det fra Jakob Demant.

Wickr bliver nævnt af tidligere minister Henrik Sass Larsen i et interview i B.T.-podcasten “Q&CO”, som udkom onsdag.

Jakob Demant forholder sig ikke til Sass’ brug eller andet af appen, men blot appens funktion.

Sass Larsen, der er tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgrebsmateriale med børn, forklarer i podcasten, at han i 2018 modtog en mail, der henviste til, at han skulle åbne appen Wickr.

Ifølge Sass viste en video på appen et seksuelt overgreb mod ham selv som barn i 1969, og det blev ifølge ham startskuddet til, at han begyndte at hente overgrebsmateriale med børn i et forsøg på at “finde de skyldige”.

Amazon lukkede Wickr i december 2023. Foruden at appen blev kritiseret for at være et foretrukken forum for kriminelle, påpeger Jakob Demant, at der kom rigtig mange andre platforme, som tilbød det samme.