Seneste nyheder

Ukraine er blevet inviteret til Nato-topmødet, som finder sted senere på måneden i den hollandske regeringsby, Haag.

Det har forsvarsalliancens generalsekretær, Mark Rutte, fortalt på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

– Jeg inviterede Ukraine til topmødet. Vi vil hurtigst muligt offentliggøre programmet med flere detaljer, sagde han forud for et forsvarsministermøde.

Rutte nævnte ikke, om det betyder, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, kommer til at deltage i topmødet.

Heller ikke Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, kunne onsdag oplyse, om Zelenskyj selv vil deltage i topmødet.

– Det er ikke altid, at Ukraine bliver inviteret, men vi vil selvfølgelig tage stilling til det, når vi bliver inviteret, siger Rustem Umerov.

Zelenskyj har deltaget de seneste Nato-topmøder i Washington og Vilnius. Det skete, efter at Ukraine blev angrebet af Rusland i februar 2022. Siden har de to lande været i krig i fuld skala.

Dette års topmøde finder sted 24. til 25. juni, og blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, vil være blandt deltagerne.

Det fortalte pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde tirsdag.

Det står højt på Ukraines ønskeliste at blive en del af Nato.

Imens har Trump før udelukket, at det krigsramte land kan blive medlem af alliancen.

Derudover har Ruslands præsident, Vladimir Putin, brugt Ukraines ønske om at blive Nato-land som en af årsagerne til, at Rusland angreb Ukraine for godt tre år siden.

I alt vil omkring 9000 personer være at finde til topmødet, herunder omkring 45 stats- og regeringschefer.

På topmødet vil landene blandt andet “træffe beslutninger om forsvar, cybersikkerhed og nye trusler”. Det fremgår af den hollandske regerings hjemmeside.

Forsvarsalliancen har aktuelt en målsætning om, at medlemslandene hvert år skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

Men der har gennem et stykke tid været lagt op til, at det mål skal øges.

Generalsekretær Mark Rutte har foreslået at hæve målsætningen fra to procent af bnp til 3,5 procent af bnp.

Derudover skal landene ifølge forslaget bruge 1,5 procent af bnp på andre sikkerhedsudgifter.

Sidste år nåede 22 af de 32 Nato-allierede målet på mindst to procent. Danmark er blandt de lande, der lever op til målet.

Den krypterede beskedtjeneste Wickr Me havde sin storhedstid i anden halvdel af 2010’erne, hvor den tilbød en stærk kryptering, der særligt var foretrukket hos kriminelle netværk.

Det siger Jakob Demant, der er professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han har i flere år lavet studier om onlinekriminalitet.

– Hele pointen var, at du ikke efterlod nogen personidentificerbare spor på denne her app, siger han om appen, der lovede anonymitet til brugerne.

Da appen var på sit højeste i Danmark, blev den brugt rigtig meget til at sælge illegale stoffer, forklarer han.

– Det ville ikke være overraskende, hvis den også er blevet brugt til at dele krænkelsesmateriale og planlægning af andre typer af kriminalitet, lyder det fra Jakob Demant.

Wickr bliver nævnt af tidligere minister Henrik Sass Larsen i et interview i B.T.-podcasten “Q&CO”, som udkom onsdag.

Jakob Demant forholder sig ikke til Sass’ brug eller andet af appen, men blot appens funktion.

Sass Larsen, der er tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgrebsmateriale med børn, forklarer i podcasten, at han i 2018 modtog en mail, der henviste til, at han skulle åbne appen Wickr.

Ifølge Sass viste en video på appen et seksuelt overgreb mod ham selv som barn i 1969, og det blev ifølge ham startskuddet til, at han begyndte at hente overgrebsmateriale med børn i et forsøg på at “finde de skyldige”.

Amazon lukkede Wickr i december 2023. Foruden at appen blev kritiseret for at være et foretrukken forum for kriminelle, påpeger Jakob Demant, at der kom rigtig mange andre platforme, som tilbød det samme.

Det kostede seks studerende fra Copenhagen Business School (CBS) en bortvisning, da de i 2019 stod bag en begivenhed, hvor de blandt andet inviterede til “en masse snav og body tequila”.

Men Folketingets Ombudsmand vurderede i 2022, at CBS’ bortvisning var ude af proportioner, og onsdag er skolen blevet dømt til at betale hver af de seks studerende 101.250 kroner.

Det fremgår af dommen, som Ritzau har fået oplyst af Retten på Frederiksberg.

De studerende blev bortvist fra skolen i ni måneder, og det medførte, at de kom et år bagud med studiet. De havde sagsøgt skolen, da de mente, at de skulle have erstatning for forsinkelsen.

De studerende var i august 2019 vejledere på et introforløb for nye studerende på bacheloruddannelsen HA Europæisk Business på CBS.

Et par uger efter afslutningen af forløbet inviterede de på Facebook til en begivenhed på klubben ARCH, som ikke var i regi af skolen.

– Går I også og venter på efterårsferien, så I endelig kan slappe lidt af? Så er det her luk røven arrangement ikke noget for jer. For hold kæft hvor skal den have en over nakken (!!).

– Vi har sørget for det bedste af det bedste, når vi i samarbejde med ARCH inviterer til “Slutty Fall-Break”, lød det blandt andet i opslaget.

De studerende inviterede til fri bar, “så drenge, gem kortet væk og få i stedet hældt en masse “gratis” alkohol på de piger, som I håber på at hive med hjem senere (eller toilettet, hvis det er det, man er til).”

Piger blev også opfordret til at finde den “mest nedringede trøje, korteste nederdel eller mest tætsiddende kjole frem”.

Til sidst var opslaget signeret af “vejlederteamet”.

Begivenheden vakte opsigt hos avisen Berlingske, der kontaktede CBS.

Det fik skolen til at kontakte de studerende, som forklarede, at opslaget skulle ses som en joke, og de ændrede straks begivenhedens navn og beskrivelsen af den.

Mads Pramming er advokat for fire af de studerende, som alle havde krævet omkring 100.000 kroner, som de endte med at få.

– Herfra føles det som en ren sejr. Mine klienter er superglade, siger han.

Ifølge advokaten har retten vurderet, at det var et groft fejlskøn, at CBS bortviste de studerende.

Retten har ifølge advokaten både givet erstatningen på grund af forsinket uddannelse og for krænkelse af de studerendes ret til ytringsfrihed.

De øvrige to studerende, som også blev bortvist, havde hver krævet 500.000 kroner i erstatning, men får det samme som de fire andre. De er repræsenteret af en anden advokat.

Dommen overrasker uddannelsesdekan på CBS, Anna Thomasson.

– Vi tager dommen meget alvorligt og vil se nærmere på, hvordan vi fremadrettet kan håndtere sager som denne.

– Det er vigtigt for os at lære af sagen og sikre, at vi i fremtiden handler i fuld overensstemmelse med både de forvaltningsretlige principper om proportionalitet – og vores egne værdier, lyder det blandt andet i en mail.

Ifølge juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet betyder dommen, at seksualiseret sprogbrug i festinvitationer nu er i orden – i hvert fald set i er ytringsfrihedsperspektiv.

– Dommen skaber krydspres for uddannelsesinstitutioner som CBS. De skal gå varsomt frem i forhold til mandlige studerende, der inviterer kvindelige studerende til ”puttefest”, samtidig med at CBS har pligt til at lytte til de studerende, der oplever ”puttefest-sprogbrug” som krænkende, skriver Gøtze i en skriftlig kommentar til Ritzau.

De studerende havde i sagen også sagsøgt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som i juli 2020 afviste deres klage over bortvisningen.

Men styrelsen frifindes i sagen.

Den tidligere superligatræner Jakob Michelsen bliver ny landstræner for Danmarks fodboldkvinder efter sommerens EM-slutrunde i Schweiz.

Det meddelte Dansk Boldspil-Union (DBU) onsdag på et pressemøde.

Michelsen afløser svenske Andrée Jeglertz, der har ønsket at afsøge andre jobmuligheder og derfor stopper ved kontraktudløb efter eget ønske.

Fodbolddirektør Peter Møller kalder Michelsen for forbundets topkandidat til jobbet.

– Med sine 44 år er Jakob Michelsen en ung træner, men kommer samtidig med en god ballast og kæmpe erfaring, siger Møller til dbu.dk.

– Jakob har gennem flere år fået meget ud af lidt og med energi, engagement og en stærk hånd i forhold til spillet og mandskabsledelse samt et tæt bånd til sine spillere, har vi store forventninger til, at Jakob kan opfylde vores drømme om at samle danskerne om holdet og komme med til de kommende slutrunder.

Michelsen stopper senest 31. juli i den norske klub HamKam, som han har stået i spidsen for siden 2022 og tiltræder derefter sit nye job.

Han har tidligere stået i spidsen for OB og Sønderjyske i Superligaen, Hammarby i Allsvenskan og Hobro og Skive i divisionerne.

Højdepunkterne var uomtvisteligt sølvmedaljerne med Sønderjyske i 2016 og kåringen som årets træner i 2015.

Før trænerkarrieren i herrerækkerne var han cheftræner for Skovbakkens kvindehold, som han førte op i toppen af den bedste række og langt i pokalturneringen.

Kontrakten mellem DBU og Michelsen gælder til udgangen af 2028 og bliver automatisk forlænget, hvis han kvalificerer holdet til EM 2029.

– Det er en kæmpe ære at blive landstræner for kvindelandsholdet og sit eget land. Det er et spændende hold med mange dygtige og ambitiøse spillere, og der ligger et stærkt fundament at bygge videre på, siger Michelsen.

EU vil udvinde grafit i Grønland og dermed sikre Europas adgang til kritiske råstoffer.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Projektet er et af 13 projekter for udvinding af råstoffer, som EU vil igangsætte uden for unionens grænser.

Projekterne skal gøre EU mere konkurrencedygtige og mindre afhængige af fremmede magter.

De resterende projekter skal foregå i Canada, Kasakhstan, Norge, Serbien, Ukraine, Zambia, Brasilien, Madagaskar, Malawi, Sydafrika og Storbritannien.

Investeringer på i alt 5,5 milliarder euro er ifølge EU-Kommissionen nødvendige for at igangsætte projekterne. Det svarer til 41 milliarder kroner.

Ti af projekterne omhandler udvinding af råstoffer, som er nødvendige for produktionen af elektroniske køretøjer og produktion og lagring af batterier.

USA’s præsident Donald Trumps administration har ophævet et regeringsnotat, som blev til under forgængeren Joe Biden, og som sikrede kvinder adgang til abort i akutte tilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge notatet skulle hospitaler udføre abort på en kvinde, hvis der var tale om et akut tilfælde – også selv om den enkelte delstat havde indført et forbud mod abort. Notatet henviste til en føderal lov, der sikrer, at patienter kan modtage akut “stabiliserende behandling”.

Notatet kom i juli 2022 – kort tid efter at USA’s højesteret i måneden forinden havde omstødt en afgørelse fra 1973. Afgørelsen fra 1973 havde indtil da givet kvinder i USA ret til abort.

Ifølge agenturet Centers for Medicare & Medicaid Services (CMS), som er en del af det amerikanske sundhedsministerium, afspejler notatet ikke den nuværende administrations politik.

Derudover oplyser CMS, at det “vil arbejde med at udbedre enhver opfattet juridisk forvirring og ustabilitet skabt af den tidligere administrations handlinger.”

Det er ikke første gang, at der er sket ændringer under Trumps anden præsidentperiode, når det gælder abortspørgsmålet i landet.

Kort efter sin indsættelse i januar annullerede præsidenten to dekreter, som Joe Biden underskrev for at beskytte adgangen til fri abort i USA.

Dekretet havde til formål at udvide adgangen til nødprævention og beskytte amerikanske kvinders sundhedsdata.

Imens skulle det andet dekret gøre det muligt for kvinder, der ikke kunne få en abort i deres egen delstat, at få udført en abort i en anden delstat.

Forinden annulleringen af de to dekreter havde Donald Trump sendt en videohilsen til abortmodstandere, der var til demonstration i forbundshovedstaden Washington D.C.

Her lovede præsidenten abortmodstanderne, at han ville værne om bevægelsens “historiske fremskridt”.

Ifølge Guttmacher Institute, som kæmper for abortrettigheder, havde 13 amerikanske delstater – primært i den sydlige og østlige del af landet – “et totalt abortforbud” per 28. maj.

Selv om disse stater generelt har snævre undtagelser, i tilfælde af at den gravide kvindes liv er i fare, er det uklart, hvad der i henhold til lovgivningen omfattes af at være i en livstruende tilstand. Det skriver AFP.

Et borgerforslag om at der skal være landsdækkende efterfødselsklinikker har rundet 50.000 underskrifter.

Det fremgår af borgerforslag.dk. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Ifølge borgerforslaget bør der oprettes landsdækkende efterfødselsklinikker med specialiseret tværfagligt personale, og det skal erstatte den otte ugers undersøgelserne hos de praktiserende læger, som tilbydes i dag.

Det har blot taget borgerforslaget halvanden uge at få indsamlet over 50.000 underskrifter. Borgerforslaget har således været at finde på hjemmesiden siden 25. maj.

Ifølge borgerforslaget rammes for mange kvinder af fødselsskader.

– Og det er oftest ekstremt svært at få hjælp – især hvis ikke man er ressourcestærk nok til selv at opsøge den korrekte hjælp og har råd til at betale for den, står der i borgerforslaget.

Den otte ugers undersøgelse hos den praktiserende læge er ikke nok ifølge borgerforslaget. For “langt de fleste bliver det udelukkende en snak om prævention og sexliv og kun måske et hurtigt tjek af knibefunktionen”, hvilket ikke er godt nok, lyder det.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk beretning.

Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Bag borgerforslaget om efterfødselsklinikker står Michella Meier-Morsi Hørsholm. Hun og hendes mand, Mark, er forældre til tvillingepiger og trillingedrenge.

Tiden med operationer langt fra Natos territorium i lande som Afghanistan ser ud til at være slut. Nu er Nato på vej tilbage til klassisk forsvar af eget territorium.

Det blev understreget på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

Her fastslog Natos generalsekretær, Mark Rutte, at han forventer, at Nato-landene torsdag bliver enige om nye styrkemål, når de mødes i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Styrkemålene kommer til at reflektere et klassisk forsvar for eget territorium:

– Luftforsvar, langtrækkende missiler, logistik samt store troppeformationer er blandt topprioriteterne.

– Vi har brug for flere forsvarskapaciteter for at forsvare os, siger Mark Rutte.

Udmeldingen kommer i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Den russiske angrebskrig har flyttet Natos fokus tilbage på eget territorium.

Særligt den østlige flanke, hvor der ifølge Mark Rutte er brug for flere soldater og våben for at afskrække Rusland fra et angreb på Nato-landene.

– Vi skal være en stærkere alliance. Ingen skal nogensinde tænker i at angribe os, siger Mark Rutte.

Han fastslår, at Nato er klar til at modstå et russisk angreb i dag. Men den russiske oprustning går så hurtig på grund af krigen i Ukraine, at Nato også bliver nødt til at opruste.

Ellers vil Rusland ifølge Rutte kunne angribe et Nato-land om tre til fem år.

Torsdagens forsvarsministermøde forventes at blive afgørende for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

Hvis det lykkes at få styrkemålene på plads, så kan Nato-landenes ledere på topmødet enes om, hvor mange penge landene fremover skal afsætte til forsvar.

Mandag fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er klar til at støtte Mark Ruttes forslag om at hæve målsætningen fra to procent af bruttonationalproduktet (bnp) til 3,5 procent af bnp.

Derudover skal landene ifølge forslaget bruge 1,5 procent af bnp på andre sikkerhedsudgifter.

Samlet set vil det indfri USA’s præsident Donald Trumps krav om, at Nato-landene skal bruge fem procent på forsvar.

Det vil kunne mærkes, fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) mandag, hvor hun deltog i et topmøde i Vilnius med fokus på forsvar.

– Det her kommer til at blive rigtigt dyrt. Det er rigtigt dyrt allerede.

– Hver gang vi bruger en milliard på det danske forsvar, kunne den bruges på noget andet. Det kommer med et afsagn og prioriteringer, sagde Mette Frederiksen.

Mandag varslede hun en økonomisk plan i efteråret, der skal vise, hvordan regeringen vil betale det store milliardbeløb, som oprustningen vil kræve.

Med den såkaldte Accelerationsfond har regeringen afsat ekstra 50 milliarder kroner i 2025 og 2026 til investeringer i forsvar. Det vil bringe Danmark op på 3,2 procent af bnp.

Når pengene i fonden løber ud, venter der dog svære prioriteringer for politikerne på Christiansborg.

Her skal de finde veje til, at Danmark kan opretholde de høje mål for investeringer i forsvar.

Mark Rutte har lagt op til, at målene skal være indfriet inden 2032. Mette Frederiksen ønsker dog, at Danmark indfrir dem senest i 2030. Dermed skal der findes en løsning, inden pengene i fonden er brugt.

Rammerne for en længe ventet uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark er nu faldet på plads.

Det bliver en historisk afdækning af adoptioner til Danmark fra 70 lande i perioden 1964-2016, hvor blandt andet myndighedernes praksis skal undersøges.

Det fremgår af en politisk aftale, der onsdag er indgået mellem regeringen og SF og De Konservative.

Der er i alt afsat 22,8 millioner kroner til at gennemføre den uvildige undersøgelse. Det fremgår ikke, hvornår den præcis sættes i gang, og hvornår arbejdet skal være færdigt.

Undersøgelsen blev oprindelig politisk besluttet i 2023, men det har været en langvarig proces at blive enige om rammerne for den.

En samlet opposition har flere gange krævet, at undersøgelsen også skulle kunne placere et juridisk ansvar og ikke blot være en historisk afdækning.

Det har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) afvist, og sådan er det nu endt i aftalen.

– Jeg rigtig glad for, at vi nu kan igangsætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen fra alle de lande og områder, som Danmark har adopteret fra frem til 2016. Det skylder vi de adopterede, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse.

– Samtidig sætter vi massivt ind – både her i Danmark og i fire afgiverlande – med hjælp, støtte og rådgivning til voksne adopterede, så de kan få langt bedre indsigt i deres egen historie end i dag.

Flere danske medier har fjernet annoncer, som angiveligt var blevet betalt af den israelske regering.

Det skriver både Journalisten og Berlingske.

Fagbladet Journalisten beskriver en hændelse, hvor en reklamevideo i TV 2’s redaktionelle liveblog formidlede et budskab om, at Hamas skulle lægge sine våben og frigive gidsler.

– Hamas, frigiv gidslerne, læg jeres våben. Stop krigen, lød det blandt andet.

Efter reklamevideoen fulgte TV 2’s egen video, der viste en palæstinensisk mand, som havde mistet sin bror, der ventede på nødhjælp.

TV 2 har fjernet annoncen og udelukket annoncøren fra mediets systemer, som bygger på Googles annoncenetværk.

Annoncen brød TV 2’s retningslinjer, hvor mediet kræver en tydelig afsender, og at annoncen ikke må ligne redaktionelt indhold, skriver Journalisten.

Ifølge Journalisten har Ekstra Bladet også oplevet annoncerne og efterfølgende blokeret dem.

Berlingske skriver, at bannerreklamer om truslen mod Israel fra blandt andre Hamas blev vist på medier i Berlingske Media.

I reklamen citeres et højtstående medlem af Hamas for at sige, at Hamas vil gentage sit angreb på Israel 7. oktober.

Berlingske skriver, at annoncen er købt gennem Googles annonceplatform og siden blevet fjernet, da den brød mediehusets retningslinjer.

Afsenderen af annoncerne er ifølge både Journalisten og Berlingske angivet som Israeli Government Advertising Agency, som hører under den israelske stat.

Men ifølge Berlingske Media var det ikke verificeret, at Israeli Government Advertising Agency faktisk var afsenderen.

Det siger Lisbet Røge Jensen, der er kommerciel direktør i Berlingske Media, til Berlingske.

Derfor blev den fjernet.

– Annoncen havde ingen tydelig afsender – og det er vigtigt, at det er tydeligt, hvem vi annoncerer for. Og derfor fjernede vi den, siger hun til mediet.

Google skriver i et svar til Berlingske, at man ikke tillader annoncer, som indeholder chokerende eller voldeligt indhold, og at man har fjernet nogle af de pågældende annoncer efter at have undersøgt sagen.

Realitystjernen Elvira Pitzner vil i en ny bog fortælle sin “sandhed om, hvad der faktisk skete”, da hun blev fængslet i ørkenbyen Dubai.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Bogen har været mere end et år undervejs og er nu klar til at lande fysisk i jeres hænder, skriver hun om bogen, der er blevet til i samarbejde med journalist Johanne Ramskov Erichsen.

Elvira Pitzner har tidligere fortalt om sin oplevelse i Dubai – blandt andet i en TV 2-dokumentar. Det fremgår ikke af Instagram-opslaget, hvad der ventes at være af nye oplysninger i bogen.

Den 30. november 2023 blev hun sammen med forretningsmanden Mortada Haddad anholdt og varetægtsfængslet på en rejse til Dubai. Hun var fængslet i tre dage.

Elvira Pitzner blev anholdt, fordi hendes ekskæreste bokseren Milad Saadati anklagede hende for utroskab.

Milad Saadati påstod, at Pitzner og Mortada Haddad var kærester, hvilket de begge afviste på daværende tidspunkt.

Retten i Dubai endte med at frikende Elvira Pitzner. Retten anerkendte, at Pitzner og Saadati ikke var gift.

Med et islamisk ægteskab underlægger man sig sharialoven. I De Forenede Arabiske Emirater betyder det, at man under artikel 356 kan anklages og dømmes for utroskab.

Bogen udkommer 26. august og bliver udgivet af Politikens Forlag.

Foruden historien fra Dubai handler bogen også om Pitzners liv “i tv-programmer og på sociale medier, mens hundredtusinder har fulgt med”. Det fremgår i beskrivelsen af bogen hos onlineboghandleren Saxo.

– Det er også en historie om at være datter af en diamanthandler og om at mangle en far. Og om at være fanget i usunde parforhold, hvor ét alligevel tager prisen som det værste, fremgår det på Saxo.

Elvira Pitzner er blandt andet kendt fra TV 2’s dokumentarserie om Pitzner-familien, “Diamantfamilien”. Derudover har hun medvirket i en række realityshows.

Den amerikanske superstjerne Sabrina Carpenter kommer fredag med ny musik.

Det afslører hun i et opslag på det sociale medie Instagram, hvor det fremgår, at sangen har titlen “Manchild”.

– Denne her handler om dig, skriver hun uden at uddybe, hvem hun henviser til.

Opslaget er flankeret af et billede, hvor det ser ud, som om den 26-årige sanger står og blaffer på en landevej.

Sabrina Carpenter slog igennem med sangen “Espresso”, som sidste år gik hen og blev et internationalt hit.

Derudover er hun kendt for sange som “Please Please Please” og “Taste”. På Spotify har hun omkring 63,5 millioner lyttere om måneden, fremgår det på musikstreamingtjenesten.

Spotify har kommenteret nyheden fra musikeren:

– Sabrina sagde, at I alle har brug for endnu en sommersang, lyder det i en kommentar til opslaget.

I et interview med B.T. onsdag indrømmer den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen, at han har downloadet filmsekvenser og overgrebsmateriale med børn.

Men han nægter sig stadig skyldig og går efter en frifindelse i sagen, hvor han er tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale med børn.

Det fastslår hans forsvarer, Berit Ernst.

– På baggrund af den forklaring, han er kommet med, er det min opfattelse, at det ikke er en situation, som loven har tiltænkt, at man skulle straffes for, siger hun til Ritzau.

Hvis han ikke kan frifindes, skal alternativet være at gøre ham straffri, mener advokaten.

Sass Larsen fortæller i B.T.-podcasten “Q&CO”, at han har downloadet overgrebsmateriale for at lede efter overgrebsmateriale med sig selv som barn.

Han fortæller, at det gjorde han, fordi han i 2018 modtog et link i en mail, og da han trykkede på linket, kunne han se et videoklip med et seksuelt overgreb mod sig selv, da han var tre år gammel i 1969.

B.T. har ikke set den video, som Sass henviser til i interviewet.

I sagen er Sass tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Trods de store mængder materiale fastholder advokaten, at Sass bør frifindes eller gøres straffri, da han ifølge sin egen forklaring ledte efter materiale, hvor han selv var med som barn.

– Jeg kan ikke rigtigt kommentere på sagens indhold. Men jeg kommer til at gøre gældende, at man skal frifindes eller være straffri i en sådan situation, siger Berit Ernst.

Spørgsmål: Du siger, at det var ikke det, som loven var tiltænkt, men vil man ikke gerne straffe, at man kigger på børneporno – uanset hensigten?

– Problemet er, at så kommer jeg til at kommentere på sagens indhold, hvis jeg skal understøtte det, siger hun og henviser igen til, at hun går efter frifindelse eller straffrihed:

– Loven er, at vi ikke skal have folk, der sidder og kigger på det her materiale og besidder det med henblik på seksuel nydelse. Og når hans forklaring er en anden, så er det min opfattelse, at vi er i det, der hedder materiel atypicitet, hvor vi rammer en situation, som loven ikke var tiltænkt.

– Og så er det, at man kan gå ind og sige, at man enten bliver frifundet eller straffri, siger Berit Ernst.

Spørgsmål: Kunne alle så ikke komme med denne her forklaring?

– Jeg forholder mig til denne her sag og den forklaring, han kommer med. Det er et velkendt fænomen i juraen, og det er det, jeg kommer til at gøre gældende, siger hun.

Advokaten fortæller også, at hun vil henvise til tidligere praksis, når hun argumenterer Sass Larsens sag, som kommer for Københavns Byret 21. august.

Sass Larsen er i sagen også tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Også den anklage nægter han sig skyldig i.

Berit Ernst afviser at forholde sig til, hvilken straf Henrik Sass Larsen bør få, hvis retten ikke mener, at han kan frifindes eller gøres straffri.

Onsdag begynder en retssag i den svenske hovedstad, Stockholm, hvor en svensk statsborger er anklaget for krigsforbrydelser og terrorisme.

Sagen handler om, at Islamisk Stat (IS), der af EU og USA betegnes som en terrorgruppe, brændte en jordansk pilot levende og optog det på video.

32-årige Osama Krayem er anklaget for medvirken til drabet. Han afsoner en lang fængselsstraf i Frankrig for medvirken til terrorangreb, men er midlertidigt i Sverige under retssagen.

Baggrunden for sagen er en hændelse, hvor et jordansk fly den 24. december 2014 blev skudt ned over Syrien. I flyet sad en pilot, som blev taget til fange af IS, har det svenske nyhedsbureau TT tidligere berettet.

Den 3. februar 2015 udsendte IS en video.

Den unge pilot sad i et udendørs bur. Han blev hældt over med benzin, der blev stukket ild til ham, og han brændte ihjel.

Ifølge den svenske anklagemyndighed var en af de tilstedeværende IS-folk Krayem. Han stod bevæbnet og maskeret og så på, mens piloten blev brændt levende.

Det vides ikke, hvornår piloten døde. Men det er sket mellem den 24. december 2014 og den 3. februar 2015.

Sagen er usædvanlig, da de andre personer, der var involveret i drabet, formodes at være døde. Det har anklager Henrik Olin sagt til nyhedsbureauet AFP.

Osama Krayem er tidligere blevet idømt 30 års fængsel i Frankrig for sin medvirken i terrorangrebene i Paris 13. november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt.

Derudover er han også fundet skyldig i at have medvirket til terrorangrebene i hovedstaden Bruxelles i 2016, hvor 32 personer blev dræbt, efter at flere bomber blev detoneret i lufthavnen og en tredje på en metrostation. Her blev han idømt livsvarigt fængsel i Belgien.

Den 32-årige har ifølge TT erkendt, at han var til stede, da piloten blev brændt. Men han afviser at have deltaget i drabet.

Retssagen behandles i tingsretten i Stockholm og afsluttes efter planen 26. juni.

En kvinde er onsdag morgen kommet alvorligt til skade i en højresvingsulykke på Nørrebro i København.

Kvinden var på cykel og er blevet påkørt af en højresvingende lastbil i krydset mellem Mimersgade og Hamletsgade. Politiet fik anmeldelsen klokken 07.42, fortæller vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

– Der er sket alvorlig personskade, siger vagtchefen.

Den 37-årige kvinde var ved bevidsthed, da hun blev bragt til hospitalets traumecenter.

De pårørende er underrettet.

Politiet har afspærret på stedet, hvor en bilinspektør skal foretage undersøgelser. Trafikken kan dog passere.

– Der er åbnet for trafik, men der opleves udfordringer med fremkommeligheden på stedet. Vi opfordrer til, at der vises tålmodighed, skriver Københavns Politi på X.

Antallet og andelen af danskere, der lever længere end 80 år, bliver stadigt større.

I dag udgør denne aldersgruppe 5,7 procent, men om bare 14 år – i 2039 – vil de udgøre 8 procent af befolkningen.

Og kigger vi frem mod 2070, vil der være 650.000 personer eller 10,3 procent af befolkningen, som er fyldt 80 år eller mere.

Det viser en fremskrivning af det fremtidige befolkningsgrundlag i Danmark, som Danmarks Statistik har foretaget.

Tallene vil, hvis de holder stik, udgøre en udfordring for de offentlige finanser fremover, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Ældre er nemlig typisk oftere i kontakt med sundhedsvæsnet og modtager som oftest folkepension.

– Det er samtidig udfordrende, at der stort set ikke bliver flere personer i aldersgruppen 20 til 64 år i 2030, der betaler en meget stor del af de samlede skatteindtægter, fordi det er i disse år man primært er tilknyttet arbejdsmarkedet, siger Tore Stramer.

Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver hos Sampension, hæfter sig dog ved, at mange flere end tidligere i dag sparer op til alderdommen via arbejdsmarkedspensioner.

Det er medvirkende til at lette pensionspresset på de offentlige kasser.

Helle Dalsgaard opfordrer alligevel til, at man sikrer sig, at pensionsopsparingen kan række længere, end man måske lige regner med.

– For selv om danskerne generelt sparer mere og mere op, betyder den længere levetid, at opsparingen alt andet lige også skal række i flere år, hvilket kan have betydning for levestandarden som pensionist, siger hun.

Danmarks Statistiks fremskrivning tager udgangspunkt i nogle forudsætninger og antagelser om, hvordan til- og fraflytning, dødelighed og fertilitet vil udvikle sig, og at udviklingen fra de seneste år fortsætter.

Derfor er den omfattet med en vis usikkerhed og rammer ikke nødvendigvis helt præcist.

Nato-øvelser i Østersøen i den kommende måned betragtes af Rusland som Natos forberedelser på en potentielt militær konflikt med Rusland.

Det siger viceudenrigsminister i Rusland Aleksandr Grusjko til det russiske nyhedsbureau Tass i en udtalelse.

– Hvis vi ser på de her øvelsers fokus, deres koncept, organiseringen af soldaternes indsættelse, soldaterne selv, deres egenskaber og deres opgaver på øvelserne, så er det her en kamp mod en sammenlignelig modstander, siger Gruskjo.

Nato afholder i juni den årlige øvelse Baltops i Østersøen og de omkringliggende regioner.

Ifølge Forsvaret har øvelsen til formål at “træne og øve Nato-enheders evne til at udføre integrerede sømilitære operationer sammen”, lyder det på hjemmesiden.

– Øvelsen skal sikre, at styrkerne er trænede, i stand til at operere sammen og er klar til at reagere på enhver trussel mod sikkerheden i stater i Østersøregionen.

Formålet er desuden at “vedligeholde og opretholde de allierede landes sømilitære beredskab”.

I maj skrev den tyske avis Bild, at Rusland en måned tidligere end normalt tog hul på sin årlige øvelse i Østersøen.

Det russiske nyhedsbureau Interfax skrev ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Rusland i sidste uge sejlede 20 krigsskibe ind i området samt 3000 soldater og også luftbårne styrker.

Russiske øvelser i Østersøen er ikke usædvanligt, men den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen, har sagt til det finske medie Yle, at den russiske aktivitet i farvandet er steget betydeligt.

– Der har været militære eskorteaktiviteter med tilstedeværelse af væbnede styrker. Det er et helt nyt element, lød det ifølge det svenske nyhedsbureau TT fra forsvarsministeren.

To russiske militærfly mistænkes desuden for at have krænket finsk luftrum den 23. maj.

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen modtog i 2018 et link i en mail, og da han trykkede på linket, kunne han se et videoklip med et seksuelt overgreb mod ham selv, da han var tre år gammel i 1969.

Det siger Sass i B.T.-podcasten “Q&CO”. Det skriver B.T.

Videoen blev startskuddet til, at Sass selv downloadede filmsekvenser og overgrebsmateriale med børn.

Materialet downloadede Sass for “at finde de skyldige”, siger han.

Sass er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Han er derudover tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Han nægter sig skyldig i tiltalen.

B.T. har ikke set den video, som Sass henviser til i interviewet.

Sagen med Sass skal for retten i august. Sass erkender i interviewet, som ifølge B.T. fandt sted 2. juni og varede tre timer, at det var en “stor fejl”, at han ikke kontaktede politiet og bad dem om at efterforske den påståede overgrebsvideo. Den modtog Sass ifølge ham selv via appen Wickr i 2018.

Linket i 2018 modtog Sass på hans daværende folketingsmail.

Sass var i mange år et fremtrædende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Han var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015, og han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

I 2021 modtog Sass ifølge ham selv igen en video. Den video har B.T. heller ikke set dokumentation for.

Denne gang modtog Sass angiveligt en video på Snapchat. I videoen står den 3-årige Sass ved siden af en sofa, mens en lille pige blev udsat for et overgreb. Mere konkret beskrives hændelsen ikke i artiklen fra B.T.

I podcasten læser han dog op fra prologen i en kommende bog. Her beskrives episoden i flere detaljer.

Sass forsøgte at skrive til afsenderne i begge tilfælde. Men det var angiveligt ikke muligt. Der er ifølge Sass ikke lyd på videoener.

B.T. har efterspurgt skærmbilleder eller andet, der kan bevise, at Sass har modtaget videoerne, som han omtaler i interviewet. Det har Sass ikke, oplyser han til mediet.

Sass har i forbindelse med, at det kom frem, at han var tiltalt i sagen, sagt, at han aldrig har gjort et barn fortræd, og at han aldrig kommer til det.

Det er også kommet frem, at han 10. juni selvudgiver en bog. Den får titlen “Tilbageslag” og vil ifølge Sass selv fortælle hans version af sagen. B.T. har læst et udkast til bogen, og han læser altså også et uddrag fra bogen højt i podcasten.

Fra 2018 og flere år frem har Sass ifølge ham selv downloadet overgrebsmateriale med børn fra ét til tre år.

Sass udtaler, at han ikke har set videoerne til ende. Sass har kun set efter sig selv i videoerne, som han ikke har set til ende, siger han. Herefter har Sass slettet videoerne, lyder det fra eksministeren.

– Jeg tænker ikke på, det er kriminelt, men jeg tænker hele tiden på, at det ikke duer. Der er mange gange, hvor jeg lægger det fra mig, siger Sass og tilføjer:

– Jeg ser ikke mig selv gøre noget kriminelt, jeg ser mig selv lede efter mig selv.

Sass-sagen så dagens lys i marts og har været et stort samtaleemne, også på Christiansborg, hvor selv statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret på den og kaldt tiltalen “alvorlig”.

Sass var en central figur i Frederiksens første tid som formand for Socialdemokratiet og var gruppeformand fra 2015 til 2019, da Socialdemokratiet sad i opposition.

Interviewet med Sass udkommer i fire afsnit i podcasten. De første to afsnit er ude nu, mens der kommer nye afsnit torsdag og fredag.

Ritzau forsøger onsdag at få et interview med Henrik Sass Larsen.

En australsk kvinde, som er anklaget for at dræbe tre personer ved at have puttet giftige svampe i deres frokost, fortæller i retten, at hun muligvis uforvarende har brugt “vildtindsamlede” svampe i maden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at den 50-årige Erin Patterson onsdag har vidnet i sagen.

Patterson er anklaget for drab på sin svigermor, svigerfar og sin mands tante. Hun er desuden anklaget for drabsforsøg på sin mands onkel, som overlevede det giftige måltid.

Hun fastholder dog selv, at måltidet blev forgiftet ved et uheld og nægter sig skyldig i sagen.

Og Patterson var tydeligt følelsesmæssigt berørt, da hun i retten onsdag fortalte om den dødelige frokost, der fandt sted i juli 2023.

Her havde Patterson bedt sin mand, Simon, om at invitere hans familie til en familiefrokost i hendes afsidesliggende hjem i den australske delstat Victoria.

Erin Patterson og Simon var på stadig gift på papiret, men de var gået fra hinanden, skriver AFP. Simon valgte ikke at deltage i frokosten, da det gjorde ham “utilpas”, har det lydt under tidligere retsmøder.

Efter at have fået serveret Pattersons beef Wellington blev de fire gæster syge.

Ifølge Patterson selv valgte hun under tilbedelsen af retten at tilføje tørrede svampe, da den smagte “lidt kedeligt.”

Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, men det er muligt, at de er blevet blandet med vildtindsamlede svampe, siger hun.

– Jeg besluttede mig for at putte tørrede svampe fra købmanden i, siger hun i retten.

– Nu tænker jeg, at der er en mulighed for, at der også var vildtindsamlede svampe deri.

Under tidligere retsmøder har kvinden fortalt, at hun begyndte at samle svampe i naturen i 2020, som var præget af coronanedlukninger.

En amerikansk fordobling af importtolden på stål og aluminium fra 25 til 50 procent er onsdag morgen klokken 06.01 trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede forøgelsen fredag i sidste uge under et besøg hos stålproducenten U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

– Vi vil forhøje told på stål fra 25 procent til 50 procent, hvilket vil sikre stålindustrien yderligere, sagde præsidenten i talen til stålarbejderne i U.S. Steel.

Samme dag meddelte Trump på sit sociale medie, Truth Social, at også tolden på aluminium ville blive forhøjet.

Tirsdag aften underskrev Trump så det dekret, der formelt øger tolden på import af de to metaller, efter at han i marts indførte en told på 25 procent.

Økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Kevin Hassett forklarer, at der ligger beregninger til grund for toldforøgelsen.

– Vi begyndte på 25 (procent, red.), men efter at vi havde læst endnu mere på tallene, indså vi, at det var en stor hjælp, men der var behov for endnu mere hjælp.

– Derfor begynder vi med 50 (procent, red.) fra i morgen (onsdag, red.), siger Kevin Hassett ifølge Reuters.

Toldforøgelsen gælder for alle lande med undtagelse af Storbritannien, der har aftalt en toldpause på 90 dage med USA. Storbritanniens aftale med USA gælder som minimum frem til 9. juli.

Tirsdag har Mexico anmodet om at blive fritaget for ståltolden på 50 procent. Økonomiminister Marcelo Ebrard mener ikke, at fordoblingen giver “mening”, da USA eksporterer mere stål til Mexico, end USA importerer.

USA-chef hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, sagde i sidste uge, at toldforhøjelsen på stål og aluminium vil påvirke allerede ramte danske virksomheder.

– Eskalationen fra Trump rammer danske virksomheder, som producerer komponenter og varer i metal til det amerikanske marked, hvoraf mange allerede er hårdt ramt.

– Indirekte er det med til at hælde yderligere kølervæske på den økonomiske optimisme i USA, skrev Søren Friis Hansen i en kommentar.