Seneste nyheder

Iran bekræfter, at landets øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, er blevet dræbt.

Det oplyser Irans nationale sikkerhedsråd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder. Larijani blev ifølge nyhedsbureauet Reuters 67 år.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Meldinger om Larijanis død kom allerede tidligere tirsdag, hvor Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde, at den iranske sikkerhedschef var blevet dræbt i et israelsk angreb.

Ali Larijani blev født i Najaf i Irak som søn af en fremtrædende shiamuslimsk gejstlig, der stod den islamiske republiks grundlægger, ayatollah Ruhollah Khomeini, nær.

Hans familie har i årtier haft betydelig indflydelse i Irans politiske system.

Efter Khameneis død indtog Larijani en ledende rolle i det iranske styre. Larijani er den højstplacerede iraner efter Khamenei, som er blevet dræbt i den igangværende krig i Mellemøsten.

Blandt andet var han kommandør for Irans Revolutionsgarde under krigen med Irak. Han blev senere chef for Irans nationale tv-station. Han har desuden været formand for landets parlament.

Reuters omtaler Larijani som den ultimative insider i Khameneis Iran. Hans rolle gav ham ansvar for blandt andet atomforhandlinger med Vesten, diplomati i Mellemøsten og undertrykkelse af interne uroligheder.

Larijani var stærkt engageret i Khameneis styre, men han talte for en mere forsigtig tilgang end andre personer tæt på ayatollahen, skriver Reuters. Blandt andet var han fortaler for diplomati med Vesten.

Det menes dog, at han spillede en central rolle i den blodige undertrykkelse af massedemonstrationerne i Iran i januar, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt.

Det førte til, at USA i januar pålagde ham og en række andre embedsmænd sanktioner.

– Larijani var en af de første iranske ledere, der opfordrede til vold som svar på det iranske folks legitime krav, lød det i en udtalelse fra USA’s finansministerium den 15. januar.

Ud over Larijani er også chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag. Det oplyser Israels militær.

Soleimanis død er også blevet bekræftet fra iransk side tirsdag aften.

Flere hundrede breve, pakker og andre forsendelser er blevet fundet i bunkerne af genbrugspapir på en genbrugsplads i Fredericia.

Nogle af brevene var røget ind i pizzabakker.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Over for avisen kalder distributionsvirksomheden Dao, som har ansvaret for postuddelingen, situationen “helt uhørt”.

To medarbejdere hos Fynsk Distribution, der udfører omdelingen for Dao, er blevet opsagt.

– Alle forsendelser er forsynet med en kode, så vi ved præcis, hvilken rute og medarbejder der er ansvarlig for dem.

– Derfor har vi også kunnet spore os direkte tilbage til de medarbejdere, der har smidt forsendelserne på genbrugspladsen i stedet for i postkasserne, siger Daos administrerende direktør, Hans Peter Nissen, til Fredericia Dagblad.

Avisen skriver, at Affald & Genbrug, som håndterer affald i Fredericia Kommune, har indsendt en klage til Trafikstyrelsen, som er den myndighed, der fører tilsyn med postområdet.

Brevene er blevet indsamlet og sendt til Rødovre, hvor Dao har sit store sorteringsanlæg.

Her er brevene blevet sorteret endnu en gang og er efterfølgende blevet sendt tilbage til Fyn, hvor de skal distribueres.

Dao overtog brevomdelingen fra PostNord ved begyndelsen af 2026.

Halvanden måned efter blev distributionsvirksomheden anmeldt til Datatilsynet af Region Syddanmark, efter at flere syddanske sygehuse konstaterede, at sække med brevpost var blevet afleveret på offentligt tilgængelige steder.

Tidligere i marts oplyste Randers Kommune, at man midlertidigt stoppede med at bruge Dao til at levere kørekort, fordi der ad flere omgange havde været forsinkelser og fejl i leveringen.

Med en uge til folketingsvalget har Fredericia Dagblad spurgt Dao, om virksomheden har styr på valgkortene.

Hans Peter Nissen fortæller til avisen, at de første 3,5 millioner er udleveret, mens at de resterende 750.000 valgkort er sendt ud.

– Der har været enkelte svipsere, hvor der er naboer, der har fået hinandens valgkort, og et tilfælde med valgkort, der var leveret i et rør ved landevejen og derfor var blæst rundt. Men vi taler her under en promille af det, vi leverer, siger Dao-direktøren til Fredericia Dagblad.

Transportminister Thomas Danielsen (V) sagde i en hasteforespørgselsdebat i februar, at der var en nødplan for at sikre, at valgkortene bliver uddelt, “hvis ikke Dao formår at magte opgaven”.

Congos mangeårige præsident, den 82-årige Denis Sassou Nguesso, er blevet genvalgt med 95 procent af stemmerne.

Det meddeler landets indenrigsminister, Raymond Zéphirin Mboulou, på nationalt tv. Valgdeltagelsen var ifølge stats-tv på knap 85 procent.

Resultatet, som endnu er foreløbigt, var i høj grad ventet.

De største oppositionspartier ville ikke stille med kandidater, fordi de savner gennemsigtighed i processen, og flere oppositionsskikkelser er i fængsel.

Forud for afstemningen blev flere menneskerettighedsaktivister anholdt, oppositionspartier suspenderet, og der blev holdt tæt opsyn med forsamlinger i offentligheden. Det siger den congolesiske menneskerettighedsaktivist Joe Washington Ebina til Reuters.

Søndagens valgdag var præget af, at visse stemmesteder åbnede sent, samtidig med at der var internetnedbrud på tværs af landet.

Den 82-årige præsident har i alt stået i spidsen for Congo i 42 år, og med den seneste valgsejr lader han til at være sikret fem år mere ved magten.

Denis Sassou Nguesso er en af Afrikas længst siddende ledere. Han har længe været kritiseret for at stå i spidsen for et autoritært styre og for at vende ryggen til udbredt korruption, fattigdom og ulighed.

Han blev første gang præsident i 1979, og han sad dengang som leder af et land med étpartisystem indtil 1992. Her tabte han dog det første valg, hvor flere partier var med. Men han tog magten tilbage i 1997 efter en borgerkrig.

Der bor omkring seks millioner mennesker i Congo, hvor hovedstaden hedder Brazzaville.

Olie og gas står for størstedelen af statens indtægter i den tidligere franske koloni, og væksten blev i 2025 estimeret til 2,9 procent.

Ikke desto mindre lever over halvdelen af landets befolkning under fattigdomsgrænsen.

Ifølge regeringens kritikere skyldes det blandt andet korruption med olieindtægterne.

Blandt andet i Frankrig har der været efterforskninger af Sassou Nguessos administration, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hvis resultatet godkendes, kan præsidenten fortsætte til 2031. Her forbyder forfatningen ham dog at stille op igen. Han har til AFP sagt, at han ikke vil “blive ved magten for evigt”. Men han vil ikke pege på en mulig efterfølger.

Reuters

Endnu en af den norske kronprinsesse Mette-Marits protektioner stopper samarbejdet med hende.

Biblioteksforeningen i Norge oplyser i en pressemeddelelse, at den ikke har modtaget en uddybende forklaring fra kronprinsessen om hendes relation og kontakt til den i dag afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

En forklaring, som kronprinsessen ifølge det norske kongehus har lovet at give offentligheden.

– Bestyrelsen mener, at der er problematiske omstændigheder i forhold til tillidsbrud og usandheder, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen fra Biblioteksforeningen i Norge.

– Bestyrelsen forstår, at dette også er en personlig tragedie. Men i sidste ende handler det om at afveje, om det gavner foreningen at have kronprinsessen som protektor, og det er ikke tilfældet i dag, oplever vi.

I begyndelsen af året kom det frem, at Mette-Marits kontakt til Jeffrey Epstein var mere omfattende end hidtil kendt.

Kontakten var fortsat flere år, efter at den amerikanske finansmand var blevet dømt for handel med mindreårige piger.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

I 2012 skrev hun til ham, at hun syntes, at han var “charmerende”.

Mette-Marit beklagede i februar 2026 sin relation til Jeffrey Epstein.

– Noget af indholdet i beskederne mellem Epstein og mig repræsenterer ikke det menneske, jeg ønsker at være, lød det fra hende.

Både det norske kongehus og hendes mand, kronprins Haakon, meldte i samme måned ud, at Mette-Marit gerne vil forklare sig, men at “hun har brug for tid til at samle sig”.

Biblioteksforeningen i Norge har mistet tålmodigheden i forhold til at få den lovede forklaring.

Mens Epstein-skandalen begyndte at rulle, begyndte retssagen mod hendes søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, også. Han er tiltalt for 40 lovbrud. Herunder voldtægter, vold og mishandling i nære relationer.

Samtidig skranter hendes eget helbred. I 2018 blev hun diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

I februar valgte organisationen Sex & Samfund i Norge at afbryde samarbejdet med hende.

Tidligere i marts oplyste Det Norske Pigekor, at bestyrelsen arbejder på at fratage Mette-Marit ærestitlen som protektor.

Luftfartsselskabet SAS aflyser mindst 1000 afgange i april på grund af høje brændstofpriser.

Det siger SAS’ topchef, Anko van der Werff, i interview med Børsen og det svenske Dagens Industri.

Det sker, på et tidspunkt hvor selskabet også har øget priser ved at indføre et midlertidigt brændstoftillæg.

Der er allerede fjernet omkring 300 afgange i marts.

Topchefen påpeger, at 1000 aflysninger i april lyder af meget, men at det udgør en mindre del af de samlede flyvninger, da SAS har 7-800 afgange om dagen.

Det vil typisk være flyvninger på kortere ruter med mange afgange, der sløjfes, for eksempel indenrigsflyvninger i Norge. Topchefen regner ikke med rutelukninger.

Derudover er flyvninger til Tel Aviv og Beirut på pause, og en planlagt rute fra København til Dubai i oktober kan blive udskudt, skriver Dagens Industri.

Van der Werff kalder over for Børsen de aktuelle prisstigninger et “brændstofchok”.

– Vi aner ikke, hvor længe denne situation vil vare, så det kan ikke nytte noget at være alt for forhåbningsfulde, siger topchefen.

Siden USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar, er priserne på flybrændstof steget kraftigt.

Ifølge Iata – Den Internationale Luftfartssammenslutning – er prisen, siden angrebene begyndte, steget med 76 procent.

Det er ikke alle aflyste SAS-afgange, der skyldes de højere priser.

Der er ligeledes en strejke i Tyskland, som påvirker afgangene, lyder det fra SAS.

Fra Pilotforbundet i Norge lyder det ifølge NTB, at strandene lønforhandlinger også spiller en rolle, og at der er mangel på piloter.

– Så er det meget belejligt, at SAS kan give olieprisen og krigen i Mellemøsten skylden. De har ikke nået deres mål med lønjusteringerne, og der er en del piloter, der ikke ønsker at arbejde ekstra, siger formand Carl Gilbert Rego.

Grønlands parlamentsformand, Kim Kielsen, melder sig ud af partiet Siumut efter 41 års medlemskab, herunder seks år som formand.

Det sker, kort efter at Vivian Motzfeldt har gjort det samme.

Det oplyser Kim Kielsen i en pressemeddelelse ifølge det grønlandske medie KNR.

– Jeg er fuldstændig enig med Vivian Motzfeldt i, at beslutningen om, at Siumut i fredags trådte ud af Naalakkersuisut-samarbejdet, var forkert og baseret på et uforståeligt og utilstrækkeligt grundlag, siger Kim Kielsen og fortsætter:

– Man kan ikke bare tilsidesætte det mandat, som borgerne har givet, og Siumut har aldrig haft som mål at handle uden retning og uden at have indflydelse.

Fredag valgte Siumuts formand, Aleqa Hammond, at trække partiet ud af den grønlandske koalitionsregering, som bestod af Demokraatit, Siumut, IA og Atassut.

Det skete, efter at de to ministre Anna Wangenheim (D) og Naaja H. Nathanielsen (IA) stillede op til Folketinget i Danmark.

Aleqa Hammond siger i et interview med den grønlandske avis Sermitsiaq, at Siumut står samlet, selv om nogle har været uenige i beslutningen.

– Jeg vil minde om, at det er hele Siumuts hovedbestyrelse og alle lokalafdelinger, undtagen to, der står bag beslutningen, siger hun til Sermitsiaq tirsdag aften dansk tid.

Ved parlamentsvalget i Grønland i marts 2025 mistede Siumut seks af sine ti mandater.

Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.

Siumuts formand, Aleqa Hammond, fastholdt over for DR fredag, at partiets udtræden af den grønlandske regeringskoalition ikke har konsekvenser for de dansk-grønlandske forhandlinger med USA. Forhandlinger, som Vivian Motzfeldt har været en del af som minister for udenrigsanliggender.

Den post mistede hun, da partiformanden trak Siumut ud.

Den grønlandske koalitionsregering har fortsat flertal i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

En naturbrand er brudt ud i den norske by Ålesund, og omkring 150 boliger og tilsammen cirka 450 personer meldes evakueret.

Det skriver det norske nyhedsmedie NRK.

Branden er opstået i terrænet mellem Atlanterhavsparken og Sukkertoppen i Ålesund, hvor branden spreder sig hurtigt på grund af vind.

– Et meget stort område brænder nu. Branden spreder sig med høj hastighed på grund af vinden, fortæller brandmester Jon Rune Lillebø til NRK.

Ifølge NRK er branden ikke under kontrol, og brandvæsnet oplyser, at der er fare for spredning.

– Der er høje søjler af flammer, som strækker sig op, og det blæser kraftigt i området, siger NRK’s reporter Kaspar Fredrik Selvik ifølge mediet.

Brandvæsnet er talstærkt til stede ved brandområdet, og en skovbrandshelikopter skal påbegynde slukningen.

Desuden er området omkring branden afspærret.

Norsk politi kalder situationen kritisk og går fra dør til dør for at bede folk om at følge med.

Branden raser på en fjeldside. Landskabet, hvor branden er opstået, er stenrigt og tørt.

Branden skulle ifølge brandvæsnet være omkring 80 meter fra nærmeste hus, skriver NRK.

Det er stadig uvist, hvorvidt der befinder sig folk på fjeldet, men der er ikke meldt om personskader på grund af branden.

Norsk politi overvejer at evakuere sydsiden af Sukkertoppen, da branden fortsat spreder sig hurtigt og er på vej mod beboelse.

De evakuerede i området har modtaget besked om at møde op på hotellet Scandic Parken i Ålesund.

Ålesund er en havneby med omkring 60.000 indbyggere på den norske vestkyst.

Byen er omgivet af fjelde.

Over 200 ukrainske droneeksperter er i Mellemøsten for at hjælpe lande med at forsvare sig mod fortsatte droneangreb fra Iran.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag.

– Vores hold er allerede i Emiraterne, Qatar, Saudi-Arabien og på vej til Kuwait. Vi arbejder med adskillige andre lande. Aftaler er allerede på plads, siger Zelenskyj, der tirsdag taler i det britiske parlament i London, ifølge Sky News.

Iran har angrebet lande på tværs af Mellemøsten med missiler og droner som reaktion på USA’s og Israels omfattende luftangreb mod landet.

Angrebene fra Iran har resulteret i dødsfald, mens også luftfarten og den internationale skibstrafik er påvirket af situationen.

Yderligere 34 ukrainske droneeksperter er klar til at blive sendt afsted, siger præsident Zelenskyj.

– Dette er militære eksperter. Eksperter, der ved, hvordan de skal hjælpe, og hvordan man forsvarer sig mod Shahed-droner, fortsætter han.

Rusland har ofte brugt iranskproducerede Shahed-droner i sine angreb på Ukraine.

Den ukrainske regering har forsøgt at tilbyde nogle af de antidroneteknologier og den ekspertise, som landet har opbygget, til gengæld for konventionelt luftforsvar, som landet har stor behov for. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har til Fox News sagt, at USA ikke har brug for Ukraines hjælp til droneforsvar. Zelenskyj har ellers sagt, at USA har bedt om hjælp.

Ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt under de første luftangreb, som begyndte for lidt over to uger siden.

Sønnen Mojtaba Khamenei har siden taget over som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Politiet har i en koordineret indsats med Skattestyrelsen ransaget fire adresser i Herning Kommune og tre i Morsø Kommune og fundet omkring 140.000 kopicigaretter og et større kontantbeløb.

Politiet formoder, at pengene stammer fra salg.

En 45-årig mand er sigtet for besiddelse af de falske smøger, som er kendetegnet ved at efterligne forskellige cigaretproducenters originale produkter.

Han har kortvarigt været anholdt, men er blevet løsladt igen.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Der kan komme flere sigtelser, siger politikommissær Niels Kristensen, der er leder af efterforskningsenheden ved lokalpolitiet i Thisted.

Politiet har indledt efterforskningen på baggrund af et tip.

Af hensyn til den videre efterforskning af sagen har Midt- og Vestjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til offentligheden, lyder det.

De fleste Nato-lande har informeret USA om, at de ikke ønsker at bidrage til den amerikanske militæroperation mod Iran.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag på Truth Social, efter at han tidligere har ønsket hjælp til at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Men efter at have fået nej fra mange, vil han ikke længere have hjælp, da USA ifølge præsidenten nu har opnået stor “militær succes” i Iran.

– Vi har ikke længere “brug for” eller ønsker Nato-landenes hjælp – DET HAVDE VI ALDRIG!, skriver Trump.

I Det Hvide Hus bliver Trump kort efter sit opslag spurgt ind til krigen i Iran og en eventuel mission i Hormuzstrædet.

– Jeg synes, at Nato begår en tåbelig fejl, siger Trump.

– Alle er enige med os, men de vil ikke hjælpe. Og vi, altså vi som USA, må huske det, fordi vi synes, det er ret chokerende, lyder det fra præsidenten.

Hormuzstrædet er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. På grund af krigen i Iran er det stort set lukket, hvilket har ført til store stigninger i oliepriserne.

Flere lande har dog afvist, at Nato skal lave en mission til strædet. Tyskland var blandt de lande, som kom med den mest klare afvisning.

– Det er ikke vores krig. Vi har ikke startet den, sagde Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, mandag.

Andre lande har udtrykt mere åbenhed.

Men overordnet er idéen om en mission blev mødt med tilbageholdenhed fra flere lande – især mens krigen fortsat står på.

– Jeg er ikke overrasket over deres handlinger, skriver Trump om de Nato-allieredes reaktion.

– For jeg har altid set Nato, hvor vi har brugt hundredvis af milliarder af dollar på at beskytte de samme lande, som et envejsforetagende. Vi beskytter dem, men de gør ikke noget for os, fortsætter præsidenten.

Danmark erklærede sig mandag åben over for idéen om at bidrage til en mission i strædet.

– Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har ifølge KNR og Sermitsiaq forladt Siumut, efter at partiet forlod regeringen fredag i sidste uge.

Det skriver de to grønlandske medier tirsdag.

– Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet.

– Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt ifølge Sermitsiaq.

Siumut mister dermed også et mandat i Inatsisartut, Grønlands parlament.

Partiet har nu kun tre mandater i parlamentet.

Ved parlamentsvalget i Grønland i marts sidste år mistede Siumut seks af ti mandater.

Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.

Regeringen har uden Siumut fortsat flertal i det grønlandske parlament.

De tilbageværende regeringspartier er Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut. Tilsammen har de 19 ud af 31 mandater i Inatsisartut.

Det var Siumuts forperson, Aleqa Hammond, der besluttede at trække Siumut ud af regeringen.

Aleqa Hammond er utilfreds med, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget i Danmark, der afholdes 24. marts.

Vivian Motzfeldt har spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.

I januar var hun i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Til Sermitsiaq tirsdag aften dansk tid siger Aleqa Hammond med henvisning til Motzfeldts exit, at det har “været en stor vurderingssag, om vi skal være i koalitionen bare for at beholde enkelte personers poster”.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har fået det værre og er derfor som udgangspunkt ikke med, når det belgiske kongepar næste uge er på statsbesøg i Norge.

Det oplyser det norske kongehus til NRK tirsdag.

– Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere. Derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, siger kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, til NRK.

Kronprinsessen blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, og i december sidste år sagde hun, at hun nærmer sig at have behov for en lungetransplantation.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har hun ikke haft nogen officielle forpligtelser, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Hun er heller ikke opført med nogen punkter i kongehusets program fremover.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Joseph Kent siger op som chef for USA’s nationale antiterrorcenter på grund af USA’s krig i Iran.

Det skriver Kent tirsdag på X, hvor han har delt et brev sendt til den amerikanske præsident, Donald Trump.

– Jeg kan ikke med god samvittighed støtte den igangværende krig i Iran, skriver Kent.

– Iran udgjorde ikke nogen overhængende trussel for vores land, og det står klart, at vi begyndte denne krig på grund af pres fra Israel og dets magtfulde amerikanske lobby, fortsætter han.

Antiterrorcenteret – National Counterterrorism Center – blev oprettet i årene efter angrebet på USA 11. september 2001.

Det har til formål at “integrere, analysere og dele information” med relation til USA’s antiterrorindsats. Det spiller en koordinerende rolle på tværs af amerikanske efterretningsmyndigheder.

I Det Hvide Hus bliver Trump af journalister spurgt til, hvad han synes om opsigelsen.

– Det er godt, at han er ude, siger Trump og begrunder det med, at han ser Kents vurdering af truslen fra Iran som fejlagtig.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at embedsmænd i efterretningsmiljøet har reageret med overraskelse på nyheden.

I brevet til Trump skriver Kent, at præsidenten tidligere stod for en – i hans øjne – god kurs på det udenrigspolitiske område, men har ladet sig vildlede.

– Tidligt i denne administration iværksatte højtstående israelske embedsmænd og indflydelsesrige medlemmer af de amerikanske medier en misinformationskampagne, som totalt underminerede din politiske kurs om at sætte USA først og bidrog til en pro-krigsstemning, skriver Kent.

– Dette ekkokammer blev brugt til at narre dig til at tro, at Iran udgjorde en umiddelbar trussel mod USA, og at der burde angribes nu, da der var en klar vej til en hurtig sejr. Det var en løgn, fortsætter han.

Kent var ifølge amerikanske medier tæt på Trumps direktør for den nationale efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard. Hun har holdt lav profil, siden krigen i Iran begyndte, skriver nyhedsbureauet Reuters – og hun har ikke udsendt nogen offentlige udtalelser.

Hun har kun vist sig i offentligheden ved en ceremoni, hvor dræbte amerikanske soldater blev bragt hjem til USA tidligere på måneden.

Aarhus bliver det første sted i landet, hvor der på forsøgsbasis sættes såkaldte rødkørselskameraer op.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Kameraerne skal sættes op i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej i det vestlige Aarhus.

Her har der ifølge kommunen tidligere været registreret mange kørsler over for rødt lys, og to unge kvinder blev i 2018 og 2020 påkørt og omkom.

Rådmand for teknik og miljø Nicolaj Bang (K) glæder sig over, at man nu får “et ekstra greb i værktøjskassen mod vanvidsbilister”.

– Forhåbentlig vil det få flere til at stoppe for rødt. Hvis ikke, så sikrer vi, at politiet får bedre mulighed for at finde frem til dem, der konsekvent overtræder loven, siger han i meddelelsen.

Der er tale om et pilotprojekt, der er sat i søen af Justitsministeriet og Rigspolitiet.

I disse dage er medarbejdere fra Rigspolitiet og Aarhus Kommune i gang med undersøgelser ved krydset, hvor kameraerne skal sættes op.

Helt lavpraktisk skal det afklares, hvilke master kameraerne skal hænge i, og hvor strømmen til kameraerne skal trækkes fra.

Den administrerende direktør hos Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, udtrykker stor glæde ved projektet.

– Det er utroligt positivt, at man nu tester de tilgængelige teknologiske muligheder, der er på området. Jeg håber, at det kan bidrage til at få nedbragt de alt for mange farlige situationer og ulykker, der sker i kryds, udtaler Jakob Bøving Arendt.

Ud over kørsel for rødt lys vil kameraerne også måle hastigheden, så de også registrerer, hvis man kører gennem krydset med for høj fart.

Det er et mangeårigt ønske hos Aarhus Kommune, der nu går i opfyldelse med rødkørselskameraerne, lyder det fra borgmester Anders Winnerskjold (S).

– Trafikdrab er forfærdelige og komplet meningsløse. Ikke mindst når der er grotesk fart over feltet og druk og stoffer indblandet, siger han i pressemeddelelsen.

Forventningen er, at kameraerne sættes op senere i år.

Hvis man kører over for rødt lys, udløser det et klip i kørekortet og en bøde på 2000 kroner. Derudover skal man betale 1000 kroner til Offerfonden, oplyser Rådet for Sikker Trafik på sin hjemmeside

Selv om det kun var den ene af to barndomskammerater, som var til stede og tændte ild, da en række bygninger på Lystrupgård i Uvelse ved Slangerup brændte ned, så er begge skyldige.

Det har Retten i Hillerød tirsdag slået fast, hvor mændene er dømt efter straffelovens alvorlige bestemmelse om brandstiftelse, oplyser senioranklager Pernille Hildebrandt Nielsen til Ritzau.

Det var 36-årige Dennis Lindø Davidsen, som var cyklet ud til Lystrupgård for at brænde stedet ned. Davidsen har en fortid med flere domme for kriminalitet, blandt andet vold og voldtægt, og straffes med fængsel i fire år og 10 måneder.

Hans barndomskammerat Brian Seisbye lå i en konflikt med gårdejeren, og det var angiveligt det, der lå bag brandstiftelsen. Seisbye skrev og telefonerede sammen med Davidsen både før og efter branden.

Ifølge Pernille Hildebrandt Nielsen har retten lagt vægt på den korrespondance og fundet Brian Seisbye skyldig på lige fod med barndomsvennen. Men fordi Brian Seisbye ikke har samme belastede fortid, straffes han mildere og er idømt fire års fængsel.

Begge mænd skal fortsat sidde varetægtsfængslet, og i første omgang skal de fra deres venteposition i henholdsvis Vestre Fængsel og Hillerød Arrest tage stilling til, om de vil anke deres domme. Det har de to uger til.

Lystrupgård er ejet af Jens Christian Nielsen, som er midt i 80’erne. Han bor selv på gården, og indtil branden boede der en række lejere på gården.

En større familie med litauisk baggrund, blandt andet med seks mindre børn, var blandt lejerne. De nåede alle ud i god behold, men mistede de fleste ejendele i branden.

Flere end 20 personer flygtede fra flammerne, der i første omgang blev opdaget af en forbikørende bilist, som slog alarm.

Det var angiveligt en personlig strid mellem gårdejeren og Brian Seisbye, som var motivet for branden. Dennis Lindø Davidsen tog ud for at starte – hvad der efter hans egen forklaring skulle have været en mindre brand – og det skete, fordi han ville hjælpe sin kammerat i striden.

Anklagemyndigheden gik efter at få mændene dømt efter straffelovens paragraf 180, som består af to led.

Mændene blev udelukkende dømt efter bestemmelsens andet led, som handler om alvorlig brandstiftelse med forsæt til at forvolde omfattende skade på ejendom.

Men bestemmelsens første led, der handler om brandstiftelse med forsæt til, at nogen udsættes for livsfare, blev de imidlertid frifundet for.

Også anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen med henblik på at få dem dømt for denne del af bestemmelsen. Det er op til Statsadvokaten for København at træffe den afgørelse.

Luftfartsselskabet SAS har set sig nødsaget til at aflyse en række flyafgange som følge af højere brændstofpriser.

Det skriver branchemediet check-in.dk og norske TV 2. SAS bekræfter ligeledes oplysningen over for Ritzau.

Det gælder primært i Norge, hvor over 100 indenrigsruter er aflyst. Men de høje brændstofpriser har også påvirket andre flyruter.

Tirsdag er blandt andet to afgange fra Københavns Lufthavn til Oslo Lufthavn Gardermoen aflyst, oplyser SAS’ kommunikationschef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Vi har foretaget et begrænset antal kortsigtede justeringer i vores køreplan som en direkte følge af den brændstofkrise, der lige nu rammer hele Europa.

– Vi konsoliderer kapaciteten på de ruter, hvor der findes alternative forbindelser for at sikre så stabile rejsemuligheder som muligt for vores kunder, lyder det fra Alexandra Lindgren Kaoukji.

SAS kan ikke oplyse konkret, hvilke andre afgange, der er blevet ramt af aflysninger på grund af brændstofpriser.

Men det er ikke alle aflyste SAS-afgange, der skyldes de højere priser. Der er ligeledes en strejke i Tyskland, som påvirker afgangene, lyder det fra SAS.

Siden USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar, er priserne på flybrændstof gået voldsomt frem.

Ifølge Iata – Den Internationale Luftfartssammenslutning – er prisen, siden angrebene fandt sted, steget med 76 procent.

Fortsætter brændstofpriserne med at stige, kan der komme yderligere aflysninger, siger kommunikationschef Alexandra Lindgren Kaoukji.

– I så fald drejer det sig om begrænsede og velovervejede ændringer på ruter, hvor kunderne har alternative forbindelser. Vores fokus er at beskytte driften, vores kunder og den skandinaviske tilgængelighed ved at handle tidligt og ansvarligt, siger hun.

Hun understreger, at den nedsatte kapacitet er midlertidig, og at den genoprettes, så snart situationen stabiliseres.

SAS er ikke det eneste flyselskab, der har set sig nødsaget til at aflyse flyafgange på grund af de stigende priser.

I torsdags meddelte Air New Zealand, at selskabet vil aflyse fem procent af sine afgange frem til starten af maj.

Det svarer til omkring 1100 af flyselskabets afgange.

Ritzau forsøger at få afklaret, om andre flyselskaber med afgange til og fra Danmark har aflyst flyvninger som følge af brændstofpriserne.

EasyJet svarer tirsdag aften i et skriftligt svar, at selskabet ikke indtil videre har aflyst flyvninger på grund af de højere benzinpriser.

Situationen overvåges dog nøje, lyder det.

Strømmen er tirsdag tilbage i flere regioner i Cuba, efter at et landsdækkende nedbrud ramte den caribiske ø mandag.

Det oplyser Cubas nationale elselskab, UNE, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hele Cubas befolkning – cirka ti millioner mennesker – blev ramt af strømnedbruddet.

Elnettet er kommet op at køre i Cubas vestlige, centrale og østlige dele.

Cuba har haft problemer med at opretholde en stabil produktion af elektricitet, siden USA blokerede for olieforsyningerne fra Venezuela til Cuba.

Det skete, efter at amerikanske styrker i januar angreb Venezuela og tog landets daværende præsident, Nicolas Maduro, til fange og fløj ham til USA.

Der er ikke blevet importeret olie til Cuba siden 9. januar.

USA’s præsident, Donald Trump, begrunder olieblokaden med, at det socialistiske Cuba ifølge ham udgør en trussel mod USA.

Trump har tidligere sagt, at han ønsker et regimeskifte i Cuba, og sent mandag aften dansk tid gik han skridtet videre med nye udtalelser.

– Jeg tror, at jeg kommer til at få æren af at tage Cuba.

– Om jeg befrier det, tager det – jeg tror, at jeg kan gøre, hvad jeg vil med det. Vil I have sandheden at vide? Det er en meget svækket nation lige nu, sagde præsidenten til journalister i Det Hvide Hus.

Ud over at stoppe olieleverancerne fra Venezuela til Cuba har Trump truet med at indføre told på varer fra lande, der sælger olie til det caribiske land.

Cubas elnet er gammelt og slidt, og det er ikke unormalt, at der er strømafbrydelser i op til 20 timer om dagen i dele af landet.

Men manglen på olie har gjort systemerne endnu mere skrøbelige.

Strømudfaldene har flere gange den seneste tid fået cubanere til at demonstrere – blandt andet i Cubas hovedstad, Havana.

Selv om AI-baseret journalisering skulle effektivisere arbejdet på landets hospitaler, så ender lægerne i praksis med at bruge arbejdstid på at rette fejl fra den, træne algoritmer og løse administrative opgaver, som tidligere lå hos sekretærerne.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet (KU).

Det er forsker i informationsvidenskab på KU Silja Vase, der står bag forskningen.

Gennem to år har hun undersøgt, hvordan talegenkendelse, hvis hensigt er at spare tid ved at transskribere lægernes diktater direkte ind i patientjournalen, bruges i hverdagen på et dansk hospital.

Hvilket hospital, det drejer sig om, bliver ikke nævnt i forskningsartiklen af hensyn til hospitalets personale. Men AI-baseret journalisering bliver benyttet i alle Danmarks regioner.

I sin forskning har hun konstateret, at talegenkendelsen i praksis fejloversætter så ofte, at lægerne ender med at bruge timer på at rette ord, sætningsendelser og fagtermer.

– AI er ikke plug and play. Hvis teknologien skal fungere med den nødvendige præcision, kræver det løbende vedligeholdelse og kvalitetssikring af data – og det arbejde ender hos sundhedspersonalet, som allerede har mange andre opgaver, udtaler Silja Vase.

Beregninger af dokumentationsarbejdet viser, at lægerne blev afbrudt omkring 602 gange om måneden på grund af rettelser. Det vil sige, at hver læge oplevede over 40 afbrydelser per vagt.

De ord, lægerne retter, bruges som træningsdata til systemet bag talegenkendelsens sprogmodel. Det betyder, at hospitalets personale tager tid fra patientbehandlingen for løbende at forbedre algoritmen bag sprogmodellen.

– Teknologien skal tjene medarbejderne, som ikke bør tvinges til at tilpasse sig teknologiens krav, hvilket ofte sker, uden at der bliver allokeret mere tid til sådanne opgaver. Det stiller krav til, hvordan systemerne helt grundlæggende designes, mener Silja Vase.

Problemet er ifølge forskeren, at medarbejderne ikke kan se, om deres rettelser reelt gør en forskel, da systemets statistiske data ikke er tilgængelige for dem.

I et enkelt tilfælde blev en afdelings rettelser slet ikke sendt videre til AI-leverandøren i et helt år på grund af en teknisk fejl, som ikke blev opdaget af nogen.

I forbindelse med det nye automatiserede journaliseringsarbejde følger der ifølge Silja Vase også nogle uforudsete, lavpraktiske arbejdsopgaver med.

– Tidligere var det lægesekretærer, der bestilte tider til røntgen og andre undersøgelser i forbindelse med transskriberingen af lægens notater. Når lægerne selv varetager journaliseringen, overgår disse opgaver imidlertid også til dem, siger hun.

Det betyder, at læger i nogle tilfælde har skullet printe journaler ud og skrive et kodesprog på dem, så en sekretær bagefter kunne sørge for, at der eksempelvis blev bestilt tid til røntgen.

Der er derfor ifølge Silja Vase behov for større gennemsigtighed og støtte, når sygehusvæsenet skal implementere AI-systemer, så man undgår lignende udfordringer i fremtiden.

– Det betyder også, at den økonomiske besparelse nogle gange ikke bliver så stor, som man regner med, fortæller Silja Vase.

Fra Ingeniørforeningen, IDA, lyder det, at forskningen er “et skoleeksempel på, hvor vigtigt det er at udvikle teknologi sammen med dem, der skal bruge den”.

Det siger formand i IDA Laura Klitgaard i en skriftlig kommentar og tilføjer:

– Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet skal frigøre ressourcer til andre opgaver og gøre dokumentationen nemmere for sundhedspersonalet.

– Derfor er det afgørende, at sundhedspersonalet bliver inddraget langt tidligere, så løsningerne faktisk understøtter arbejdet i klinikken i stedet for at spænde ben for det.

Det skal være mere attraktivt at bo og arbejde uden for de store byer i Danmark.

Det mener Danmarksdemokraterne, der tirsdag præsenterer en lang række tiltag for at styrke landdistrikterne.

Konkret vil partiet afsætte godt 12 milliarder kroner til formålet, hvor man vil investere i bedre uddannelsesmuligheder, transport og et bedre erhvervsliv i landdistrikterne.

– Danmark er ved at knække over. Vi er det eneste parti, der reelt vil gøre noget for, at man kan leve, bo, arbejde og uddanne sig i hele landet, siger formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg.

6 af de 12 milliarder skal bruges på at sænke afgiften på benzin og diesel i 2026.

De resterende seks milliarder er årlige omkostninger.

Her vil man bruge 1,5 milliarder på afskaffelse af kilometerafgiften for lastbiler og knap 1 milliard på at afskaffe flyafgiften.

Danmarksdemokraternes forslag skal finansieres ved at skære 6,5 milliarder kroner i udviklingsbistanden, som blandt andet også Venstre har foreslået.

Man vil desuden skære en milliard i udenrigstjenesten, der er en samlet betegnelse for det danske diplomati.

– Jeg mener ganske enkelt, at der bliver brugt alt, alt for mange penge på Udenrigsministeriets område.

– Lars Løkke Rasmussen (M) kan jo nærmest ikke se et afrikansk land, før han banker en ambassade op.

Udenrigstjenesten havde i 2025 et budget på 2,7 milliarder kroner, og med Danmarksdemokraternes forslag vil over en tredjedel af bevillingen ryge.

Inger Støjbjerg kan ikke svare præcist på, hvor mange stillinger og ambassader der skal nedlægges som følge af forslaget.

– Men jeg mener bestemt, at der er nok at fyre af, siger partiformanden.

De seks milliarder kroner i engangsudgifter til at sænke afgiften på benzin og diesel i 2026 kommer fra en skrottet togbro over Vejle Fjord.

Foruden at lempe en række afgifter, vil Danmarksdemokraterne også sætte penge af til at bevare landsbyskoler og gøre det nemmere at købe en bolig i landdistrikterne.

Partiet lægger også op til, at man skal indføre et obligatorisk “landdistrikts-filter”.

– Vi vejer altid, hvordan vores politik påvirker balancen mellem land og by. Det kunne ministerierne godt lære noget af, siger partiets politiske ordfører, Susie Jessen, på et pressemøde tirsdag.

Danmarksdemokraterne vil kræve, at man med al ny lovgivning skal vurdere dets konsekvens for landdistrikterne.

Bodø/Glimt-angriber Kasper Høgh er en del af den 25-mand store trup, som landstræner Brian Riemer har udtaget til Danmarks VM-skæbnekamp mod Nordmakedonien og en eventuel playoff-finale.

Angriberen har i den seneste periode vist målform for sin norske klub. Senest scorede han i sidste uges Champions League-ottendedelsfinale mod Sporting.

Riemer fremhæver angriberens exceptionelt gode form.

– Det er ikke kun nationalt, men også mod de bedste hold i Europa har han været i stand til at præstere, score mål og være afgørende, siger landstræneren om Høgh i forbindelse med udtagelsen.

– Det er klart, at en formstærk spiller som ham til de afgørende kampe vi skal ind til, er et super positivt tegn.

Danmark spiller 26. marts i Parken mod Nordmakedonien. Hvis det bliver til en sejr, venter en direkte duel om en VM-billet fem dage senere på udebane mod Tjekkiet eller Irland.

Truppen indeholder i alt seks mulige debutanter. Heriblandt Newcastle-angriberen William Osula, der for nylig scorede sejrsmålet i en Premier League-kamp mod Manchester United.

Det må dog forventes, at det bliver Rasmus Højlund, der er fast mand for Napoli, der skal starte i front. Højlund scorede så sent som i weekenden for sin italienske klub.

Men rammer han ikke dagen, eller skal Danmark jagte en scoring, kan Kasper Høgh hjælpe til det.

I A-landsholdssammenhæng er 25-årige Høgh et fuldstændig ubeskrevet blad. Angriberen har lidt mere end en håndfuld ungdomslandskampe, men på seniorniveau har han fortsat sin første optræden i rødt og hvidt til gode.

Det er først i de senere år, at det er blevet til et gennembrud for Høgh, der fik sin fodboldopdragelse i Randers FC, men ikke slog igennem på seniorniveau.

Efterfølgende var ophold i Hobro IK og AaB heller ikke en succes, inden turen i sommeren 2023 gik til Norge for frontløberen.

I Stabæk begyndte målene pludselig at komme, og der gik ikke længe, før topholdet Bodø/Glimt satte kløerne i Høgh.

Det har været en succeshistorie lige siden.

Danskeren imponerede sidste år på den europæiske scene i Bodø-Glimts Europa League-kampagne, og i indeværende sæson har han fortsat målscoringen på øverste niveau i Champions League.

I Bodø/Glimts hidtil 11 Champions League-kamp har den danske angriber scoret 5 mål. Heriblandt to mod Manchester City og et i sidste uges ottendedelsfinale mod Sporting.

Kasper Høgh står i 87 kampe noteret for 45 mål for den nordnorske klub på tværs af turneringer. Nu skal han forsøge at tage målformen med ind på det danske landshold i jagten på en VM-billet.