Seneste nyheder

Andet afsnit af den igangværende sæson af TV 2-programmet “Højskolen” kan ende med at få et retsligt efterspil.

Det fremgår af Berlingske, der har talt med den muslimske influencer Afrah al-Jabouri, som medvirker i programmet.

Al-Jabouri siger, at hun fire gange blev skubbet af Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard under optagelserne til programmet, og at “vold i Danmark er uacceptabelt og ulovligt”.

Derfor har hun anmeldt Kjærsgaard til politiet og afgivet forklaring i sidste uge.

Afrah al-Jabouri, der har mere end 67.000 følgere på TikTok, hævder at have beviser på, at hun er blevet skubbet.

– Jeg har jo ikke stået og optaget mig selv blive skubbet, men jeg har vidner.

– Politiet kommer til at tale med både selskabet og Pia Kjærsgaard, og der har de jo pligt til at fortælle sandheden, siger Afrah al-Jabouri til Berlingske.

Selv afviser Pia Kjærsgaard overfor TV 2, at hun har optrådt voldeligt.

– Hun er ikke rigtig klog, det er jo helt vanvittigt, siger Pia Kjærsgaard til TV 2.

Nicolai Würtz fra BBC Studios Nordic Productions, der er programchef for “Højskolen”, siger til Berlingske, at hverken han eller selskabets ansatte kan genkende påstanden om, at Pia Kjærsgaard skulle have gjort noget, der kræver politiets indblanding.

Venstres udlændingeordfører, Morten Dahlin, skriver på X, at han som deltager i programmet også var til stede ved det morgenmadsbord, hvor tre af de fire skub skulle være givet ifølge Afrah al-Jabouri.

– Det billede kan jeg på ingen måde genkende. Dårlig stemning? Ja. Vold? Nej! skriver han.

RITZAU

De russiske angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, er taget til. Og det tvinger nu byen i en ren overlevelsestilstand forud for vinteren. Det siger Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, i et interview med nyhedsbureauet AFP. Rusland har genoptaget angrebene på landets energinet. Det giver strømafbrydelser og skaber frygt for en vinter uden varme og strøm. Derfor opfordrer borgmesteren nu indbyggerne til at overveje en midlertidig genhusning hos venner og familie uden for hovedstaden.

Statsminister Mette Frederiksen forsvarer, at regeringen fjerner den hjemmeboende SU for 18.000 familier, som man tidligere i år gav en fødevarecheck.

Det siger hun til pressen i forbindelse med åbningsdebatten af Folketinget.

– Jeg har det grundlæggende sådan som socialdemokrat, at når man er et ungt menneske og i gang med skole eller en uddannelse, synes jeg, det er en god ide, at man har et job, hvor man tjener sine egne penge, siger Mette Frederiksen.

Bekymringen for psykisk sårbare stiger, efter at sikkerheden er øget på landets apoteker og medfører kontrolspørgsmål i forbindelse med udlevering af medicin.

Det skriver Psykiatrifonden i en pressemeddelelse.

Ifølge organisationen skal myndighederne tage højde for håndteringen af psykisk sårbare efter læk i oplysninger af CPR-registret.

I praksis vil det fremover ikke længere være muligt blot at oplyse sit CPR-nummer på apoteket, når man skal hente medicin.

At psykisk sårbare borgere nu skal svare på kontrolspørgsmål, giver anledning til bekymring, fortæller Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold.

– For mennesker, der har angst eller på anden vis er psykisk sårbare, er det ikke uden betydning, at en tur på apoteket bliver en mere krævende opgave.

Her er en del af bekymringen, at borgerne ikke får den rette støtte til at håndtere de aktuelle situationer eller oplever at blive overset, lyder det.

– Det skal myndighederne tage højde for, siger hun.

Tirsdag meddelte branche- og arbejdsgiverorganisationen for landets apoteker, Danmarks Apotekerforening, at sikkerheden skærpes.

Derfor kan borgere blive bedt om at fremvise ID i form af sundhedskort eller svare på kontrolspørgsmål.

Skal man hente medicin for en anden, vil der også være ekstra kontrol, så man sikrer, at medicin og personlige oplysninger udleveres til den rette person, oplyste Apotekerforeningen.

Udmeldingen kom, efter at direktøren for Styrelsen for Samfundssikkerhed (Samsik), Laila Reenberg, under en myndighedsbriefing om situationen blev adspurgt, hvordan eksempelvis apotekerne skulle forholde sig fremover.

Her lød svaret, at de “skal finde andre veje”. Eksempelvis ved at man fremviser sit sundhedskort.

– Man skal regne med, at man ikke længere kan identificere sig med CPR.

– Man kan ikke længere regne med, at hvis man får et CPR-nummer, så har man identificeret en konkret borger. Det er konsekvensen af dette læk, lød det fra Laila Reenberg.

RITZAU

Den 30-årige Aalborg Pirates-back Lasse Bo Knudsen indstiller ufrivilligt sin aktive ishockeykarriere.

Det skriver Aalborg på klubbens hjemmeside.

– Efter et nyt nakketraume har speciallægerne vurderet, at Lasse Bo Knudsen ikke kan fortsætte med kontaktsport, og dermed er karrieren på isen slut, skriver klubben.

Lasse Bo Knudsen har kun slået sine folder for aalborgenserne, hvor det i alt er blevet til 648 optrædener på isen.

– Hvis det ikke var for skadens alvor, var jeg fortsat med at spille ishockey. Jeg elsker sporten og livet omkring holdet, og derfor er det selvfølgelig utroligt svært at skulle stoppe på den her måde, siger Lasse Bo Knudsen.

– Men speciallægernes vurdering er klar, og den er ikke til at komme uden om. Der er ting i livet, der er vigtigere end ishockey.

Backen har tidligere været ramt af en alvorlig nakkeskade.

RITZAU

USA har ifølge USA’s præsident, Donald Trump, “produktive samtaler” med Iran.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag.

I opslaget understreger præsidenten desuden, at han “vil gøre det klart for alle”, at USA ikke kommer til at angribe Iran “på noget tidspunkt inden midtvejsvalget, der afholdes i USA den 3. november”.

Trump slutter opslaget med at skrive, at “Iran ikke kommer til at få et atomvåben”.

Tidligere på dagen lød det fra Mohammad Eslami, der er leder af Irans atomenergiorganisation, at Iran hverken vil opgive uranberigelse eller udlevere sit uran.

Det skrev statslige medier ifølge Reuters.

Meldingen fra Eslami kom, efter at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med nyhedsbureauet onsdag slog fast, at Iran skal foretage en “betydelig” reduktion af sin uranberigelseskapacitet, hvis den syv måneder lange krig mellem landene skal stoppe.

USA indledte sammen med Israel omfattende luftangreb mod Iran 28. februar. I de første dage af krigen led Iran flere tab. Blandt andet blev landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt. Det samme gjorde flere militære topfolk.

Iran reagerede på angrebene ved at lukke Hormuzstrædet. Omkring en femtedel af verdens olie sejles under normale omstændigheder gennem det vigtige stræde.

Efterfølgende har der været både forhandlinger, et forståelsespapir og også en våbenhvile mellem landene, men alle forsøg på at få en ende på krigen er hidtil kollapset.

I øjeblikket hersker der en slags skrøbelig våbenhvile. USA har ikke angrebet Iran siden 1. september, men fartøjer i Hormuzstrædet er med jævne mellemrum blevet ramt.

RITZAU

Den tidligere præsident i Venezuela, Nicolás Maduro, og hans kone, Cilia Flores, er blevet mødt med nye anklager om påstået tortur af politiske modstandere og amerikanere, der har været tilbageholdt i Venezuela de senere år.

Et retsdokument offentliggjort torsdag viser ifølge nyhedsbureauet AFP, at parret er blevet anklaget for “sammensværgelse om at begå tortur”.

Der har tidligere været meldinger i medierne om, at en sådan anklage mod parret var på vej.

Samme dag afviser en amerikansk distriktsdommer en anmodning fra Flores om at blive løsladt fra fængslet inden retssagen af helbredsmæssige årsager.

Nicolás Maduro og Flores blev pågrebet i Venezuela under en amerikansk militæraktion i januar.

Han blev derefter fløjet til USA, hvor han allerede er anklaget for det, de amerikanske myndigheder kalder “narkoterrorisme”.

RITZAU

Teleselskabet Telenor er torsdag ramt af problemer i Norge.

Det skriver flere norske medier, herunder VG og Aftenposten.

Som følge af problemerne er der problemer med at ringe til nødnumre i landet, som politi, brandvæsen og læge.

Derudover er al togtrafikken i hele landet ligeledes indstillet på grund af en fejl på kommunikationssystemet, lyder det.

Vetle Andersen, der er kommunikationschef i Telenor i Norge, understreger over for Aftenposten, at der ikke er indikationer på hacking eller andre angreb.

Problemet opstod omkring klokken 15.15, lyder det videre fra kommunikationschefen.

Hvad problemet skyldes, ved Andersen ikke.

I en pressemeddelelse skriver selskabet ifølge NRK, at der er tale om opkald, som ikke går igennem.

RITZAU

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har forgæves opfordret de blå partier til endnu et såkaldt borgerligt konvent.

Det var ellers meningen, at blå blok på den måde kunne vise sammenhold og et alternativ til regeringen.

Men det bliver nemlig ikke til noget, siger DF’s folketingsmedlem Anders Vistisen, der svarer for partiet i sagen.

– Vi gennemfører det ikke, hvis ikke alle partier har lyst til at være en del af det, siger Anders Vistisen.

Han henviser til, at De Konservative har takket nej til endnu et konvent, som fandt sted sidste år for første gang. Det var i Fredericia.

Det er også uvist, om Venstre overhovedet havde lyst til at deltage. Partiet har ikke svaret på Ritzaus spørgsmål om emnet.

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne var ellers friske på et nyt konvent.

Sidste år deltog LA, DD, DF og K i det første – og hidtil eneste – konvent. Dengang var Venstre ikke inviteret, da partiet var en del af den daværende SVM-regering.

– Det er alle partiers frie valg. Hvis Konservative gerne vil samarbejde på en anden måde, end vi har foreslået lige her, så er det fair, siger Anders Vistisen.

– Vi har bare rakt armene ud til et godt og konstruktivt samarbejde med de blå partier, og det er vi glade for, at Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har takket ja til. Og så finder vi en god måde at samarbejde med Venstre og Konservative på, hvilket vi også gør i det daglige, siger han.

RITZAU

Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, genopstiller til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) Eksekutivkomité.

Det skriver DBU torsdag i en pressemeddelelse, efter at Aleksander Ceferin har meddelt, at han ønsker at fortsætte på posten som Uefa-præsident. Noget sloveneren har opbakning til fra alle 55 medlemslande.

Der er Uefa-kongres i april 2027, hvor præsidenten formelt skal vælges til de kommende fire år. Det er også her, at Eksekutivkomitéen er på valg.

Torsdag deltog Jesper Møller i et stort Uefa-møde i Berlin, hvor folk fra alle 55 medlemslande var repræsenteret. Ceferin indledte mødet med at fortælle om sin beslutning.

Det var noget, der faldt i god jord hos danskeren, der i længere tid har lagt pres på Ceferin for at fortsætte. Møllers beslutning om at gøre det samme afhang af det.

– Hvis han ikke genopstillede, havde jeg brug for at tænke over tingene. Nu har han så meddelt, at han genopstiller. Det betyder, at jeg genopstiller ved valget i april 2027, siger Jesper Møller.

DBU-formanden har siden april 2025 været en af fem vicepræsidenter i Uefa. Det er Eksekutivkomitéen, der udpeger fem personer, som rangerer lige under præsidenten.

Efter næste års valg skal komitéen vælge den kommende periodes vicepræsidenter.

Jesper Møller mener, at fortsat dansk repræsentation i komitéen er en måde at sikre, at Danmarks stemme bliver hørt.

– Uefa er det sted, hvor dansk fodbold kan få reel international indflydelse.

– Det gælder både de store principielle spørgsmål om fodboldens ledelse og den europæiske sportsmodel og de konkrete interesser for dansk fodbold, siger han.

Samtidig vil en af målsætningerne for det kommende arbejde i Eksekutivkomitéen være at prøve at vælte den nuværende præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino.

– Vi har ingen tillid til Fifas præsident og kan ikke støtte et genvalg. Nok er nok.

– Det handler ikke kun om at finde en ny præsident, men også om at ændre Fifa, så ingen enkeltperson kan sætte sig over fodbolden, siger Jesper Møller.

RITZAU

RITZAU

FEMDGN

Torsdag den 8. oktober 2026 Udsendt kl. 16.55 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ustadigt og til tider blæsende efterårsvejr

Fredag aften og natten til lørdag:
Om aftenen overskyet med udbredt regn, men om natten klarer det noget op vestfra, dog med spredte byger. Temp. ned mellem 6 og 13 grader, lunest ved kysterne, og svag til frisk vind mellem sydøst og sydvest, der drejer til mellem nordvest og sydvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Lørdag:
En del byger, men også lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 11 og 15 grader. Let til frisk vind fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis hård vind. Om aftenen og natten vekslende skydække og spredte byger. Temp. ned mellem 5 og 11 grader. Svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne stedvis frisk eller hård vind.

Søndag:
Byger, lokalt måske med hagl, men også perioder med lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 10 og 14 grader, og svag til frisk vind mest mellem sydvest og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind, Om aftenen og natten vekslende skydække og spredte byger. Temp. ned mellem 5 og 10 grader, inde i landet lokalt ned mellem 2 og 5 grader. Svag til jævn vind fra nord og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Mandag:
Lidt eller nogen sol og enkelte byger, samt temp. op mellem 10 og 13 grader. Om aftenen og natten tørt og mest klart. Temp. ned mellem 5 og 10 grader, inde i landet lokalt ned mellem 2 og 5 grader. Svag til jævn nordlig, senere skiftende vind, ved kysterne stedvis frisk vind.

Tirsdag:
Først tørt og lidt eller nogen sol, men efterhånden bliver det skyet med regn vestfra. Dagtemp. op mellem 12 og 16 grader, om natten mellem 8 og 13 grader. Svag til jævn vind mest omkring syd, der en overgang tiltager til jævn til hård.

Efter at have sporet alle kontakter til en kvindelig laboratoriearbejder, der angiveligt døde af pest, har Rusland ikke konstateret nogen sundhedsmæssige problemer eller farlige mikroorganismer, siger guvernør torsdag.

– Den medicinske overvågning af alle kontakter er afsluttet, skriver guvernøren i Irkutsk-regionen i Sibirien, Igor Kobzev, i et opslag på den russisk statsstøttede sociale platform Max.

Det britiske antiterrorpoliti har indledt en efterforskning, efter at lettiske mænd torsdag morgen blev anholdt nær en flybase i Cambridgeshire i England.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters torsdag eftermiddag.

Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere prins, har torsdag vundet en sag i retten mod det britiske politi.

Det skriver det britiske medie BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Under en høring har politiet erkendt, at de ransagningskendelser, som politiet fik inden hans anholdelse i februar, var ulovlige og skal annulleres.

Thames Valley-politiet oplyser i en pressemeddelelse, at efterforskningen af den tidligere prins endnu pågår.

Efterforskningen drejer sig om beskyldninger om embedsmisbrug.

Mountbatten-Windsor blev anholdt på mistanke om at have lækket fortrolige regeringsdokumenter til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skulle angiveligt have fundet sted, mens han fungerede som handelsrepræsentant fra 2001 til 2011.

Ifølge politiet er der i øjeblikket ligeledes en retssag i gang, der skal afgøre, hvordan det materiale, der blev beslaglagt under ransagningerne, skal håndteres, og hvorvidt politiet lovligt kan opbevare det til støtte for efterforskningen.

Under høringen onsdag blev det oplyst, at politiet beslaglade dokumenter og elektroniske enheder, da de ransagede Mountbatten-Windsors boliger, skriver BBC.

Den tidligere britiske prins blev anholdt og hentet i sit hjem på sin 66-års fødselsdag men løsladt senere samme dag.

Han har konsekvent afvist at have gjort noget ulovligt.

Omfanget af den tidligere prins’ forbindelser til Epstein er blevet tydeligere i takt med USA’s justitsministeriums offentliggørelse af over tre millioner dokumenter fra Epstein-filerne.

RITZAU

For første gang i mere end tre årtier skal der afholdes et Formel 1-grandprix på det afrikanske kontinent.

Ifølge nyhedsbureauet AFP fortæller kilder tæt på Rwandas regering og motorsportsforbundet FIA, at den østafrikanske nation skal afvikle et løb.

Der er endnu ikke kommet en officiel melding fra nogen af parterne, og det oplyses heller ikke, hvornår løbet første gang skal afvikles.

AFP skriver, at der i næste uge kommer en udmelding i Rwandas hovedstad, Kigali.

Team Esbjerg må i den kommende tid se bort fra den norske højreback Nora Mørk.

Hun udgik skadet i onsdagens kamp mod Horsens, og undersøgelserne har vist et brud på venstre ankel.

– Undersøgelser viser, at hun har pådraget sig et lille og stabilt brud i anklen. Hun er derfor ikke til rådighed i den kommende periode. Hendes tilstand og progression følges tæt af sundhedsstaben, skriver Team Esbjerg i en kort status på sin hjemmeside.

Dermed kan hendes EM-deltagelse i december være i fare. I Norge har man dog ikke opgivet at få hende med til mesterskabet, understreger landstræner Ole Gustav Gjekstad.

– Jeg ved ikke, hvor lang en pause Nora får, men EM er stadig aktuelt, skriver han til NTB.

35-årige Mørk, der skiftede til Esbjerg i 2022, blev skadet, da hun stødte sammen med en af kampens dommere.

Esbjerg vandt hjemmekampen mod Horsens med 37-23.

RITZAU

Efter næsten 550 år er det snart slut med Det Teologiske Fakultet som en selvstændig afdeling på Københavns Universitet. Fra starten af 2028 skal det nemlig lægges sammen med Det Humanistiske Fakultet. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse. Også jura og samfundsvidenskab bliver slået sammen til ét fakultet. Rektor David Dreyer Lassen forklarer, at afdelingerne har udviklet sig meget forskelligt i størrelse, og at det udfordrer universitetets balance. Selv om strukturen ændres, vil de fleste studerende dog ikke mærke noget til det. Uddannelserne fortsætter nemlig som hidtil, lyder det fra universitetet.

For tredje gang vil anklagemyndigheden forsøge at få en domstol til at tage statsborgerskabet fra en pakistansk kioskejer, der er dømt for grov kriminalitet med narkotika.

Københavns Byret sagde nej i august sidste år, og samme konklusion nåede Østre Landsret frem til 24. september.

Den 29-årige mand fra Nørrebro i København fik en dom på fængsel i 12 år. Han havde hjulpet til med indsmugling af i alt 135 kilo kokain.

Men blev altså frifundet for påstanden om, at han også skulle miste sit danske pas.

Imidlertid har landets øverste anklager nu bedt om tilladelse til at anke afgørelsen til Højesteret. Det oplyser anklagemyndigheden torsdag. Afgørelsen træffes af Procesbevillingsnævnet.

Den 29-årige er født og opvokset i Danmark. Her har han senest boet hos sin mor, men den senere tid har han haft adresse i et fængsel.

Ifølge politiet har han forbindelse til den forbudte bande LTF, hvilket han dog har nægtet.

På telefonen er der billeder, hvor han poserer på en strand i Libanon med et AK 47-gevær. Her fejrede han en bekendts bryllup.

Under sagen er der også fremlagt fotos af mandens storsmilende mor ved en gul Lamborghini, som han havde lejet i Dubai.

Både byretten og landsretten har lagt vægt på, at “kun” 15 kilo og ikke de yderligere 120 kilo kokain er omfattet af en lovændring, som gjorde det muligt at frakende statsborgerskab i sager om såkaldt almindelig kriminalitet.

Til april skal Højesteret behandle en anden sag om frakendelse af statsborgerskab. Det gælder en bandekriminel fra Brabrand. Også her har såvel by- som landsret afvist kravet.

RITZAU

Fra 1. oktober har unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst og depression ret til at komme i behandling inden for 30 dage.

Men regionerne, der står for tilbuddet, kan ikke opfylde den nye behandlingsret for alle fra første dag, siger formand for Danske Regioner Mads Duedahl (V).

– Vi kan se, at vi overtager en venteliste på over 5000 unge, og at vi er langt fra at leve op til de 30 dages behandlingsret, siger han.

Mads Duedahl vil ikke spå om, hvornår regionerne kan overholde fristen.

INFO: Artiklen “NET/MANNICHE/ANKEDOM+NV”, udsendt kl. 14:56 med overskriften “Landsret idømmer Vibeke Manniche betinget dom for corona-erklæringer” er korrigeret.

Det er i afsnit 4 og 14 præciseret, at Manniches manglende autorisation handler om retten til at virke selvstændigt som læge.

Bemærk, at den rettede artikel er udsendt 7. oktober klokken 12.25