Seneste nyheder

Efter at have startet de to første speedwaygrandprixer som førstereserve sæsondebuterede Leon Madsen lørdag på fornem manér, da han blev nummer tre i det tjekkiske grandprix i Prag.

Den 36-årige dansker har som reserve set til fra sidelinjen i sæsonens to første grandprixer, men et afbud fra australske Jason Doyle lørdag gav Madsen chancen, og den greb han i den grad.

Aftenen igennem viste Madsen god fart i cyklen, og selv om han havde en svær startposition i finalen, truede han flere gange svenske Fredrik Lindgren på andenpladsen.

Den forsvarende verdensmester, polske Bartosz Zmarzlik, kunne ingen røre i finalen.

Med sejren overtager polakken føringen i den samlede VM-stilling fra australske Brady Kurtz, som Leon Madsen altså satte til vægs i semifinalen.

Madsen blev nummer tre efter de indledende heats og skulle derfor gennem “last chance qualifier” eller semifinalen for at skaffe en finaleplads.

Her fik han en skidt start, men fik undervejs gang i cyklen. I sidste sving overhalede han på dramatisk vis australske Kurtz og snuppede finalepladsen.

Anders Thomsen var en del af samme semifinale som Madsen, men blev nummer tre. Det gav ti point til Thomsen i VM-stillingen, hvor han er bedst placerede dansker.

Den sidste dansker, Mikkel Michelsen, endte efter de indledende heats på en 11.-plads. Han tog undervejs en førsteplads, men det rakte akkurat ikke til en plads i de afgørende heats. Det manglede han et point til.

Det næste grandprix i VM-serien køres om to uger i engelske Manchester. Sæsonen afsluttes i september med det tiende og sidste grandprix i Vojens.

Bagud med syv mål i anden halvleg mod Metz, som har vundet samtlige kampe i sæsonen både på hjemlig grund og i Champions League på nær en enkelt uafgjort, så det sort ud for Odense Håndbold.

Men med et imponerende comeback kæmpede holdet sig tilbage i kampen, og i en dramatisk afslutning med forlænget spilletid sejrede danskerne 31-29.

Dermed er Odense som det første danske hold siden 2010 klar til at spille finale i Champions League.

I finalen søndag venter de forsvarende mestre fra Györ, som i sin semifinale slog Team Esbjerg.

Det var tydeligt, at Ole Gjekstad havde dikteret, at der i forsvaret skulle pakkes tæt omkring Metz-stregspiller Sarah Bouktit, nummer fire på CL-topscorerlisten inden Final 4-stævnet.

Det lykkedes Odense godt med, og generelt stod forsvaret solidt i den tempofyldte kamp.

Tre franske udvisninger i det første kvarter gav tilmed gode forudsætninger for Odenses angreb, der har været det mest scorende i hele Champions League. Men de tekniske fejl var for mange.

Faktisk var det Metz, som hele tiden var et mål eller to foran i første halvleg, og fire minutters dansk måltørke frem mod pause gav fransk pauseføring på 16-13.

Ingen ved bedre end den norske veterankeeper Katrine Lunde, hvordan man vinder Champions League. Det har hun gjort syv gange før med tre forskellige hold. Derfor virkede det oplagt, at hun blev sendt ind i Odenses mål efter pausen.

Men Metz havde fået overtaget, og både i angrebet og i forsvaret dominerede franskmændene tungt fra anden halvlegs start.

Odense-måltørken fortsatte yderligere syv minutter fra starten af anden halvleg. Og den slags bliver straffet på topniveau.

Metz bragte sig foran 20-13, og kampen virkede knækket. En tiltrængt timeout bragte dog nyt liv ind i fynboerne, og pludselig var det Metz, som ikke kunne få bugt med den forsvarsmur, Odense fik banket op.

Seks danske mål på stribe gjorde det til 21-22, og med knap ti minutter igen bragte Mie Højlund fuldstændig balance på måltavlen ved 23-23.

Det forblev helt tæt hele vejen, og der måtte forlænget spilletid ved 27-27 efter 60 minutter.

Her blev bunderfarne Katrine Lunde afgørende. Kun et straffekast passerede hende i de første fem minutters forlængelse, hvilket gjorde angrebet i stand til at bringe fynboerne foran 30-28 inden de sidste fem minutter.

Da hun også kun lukkede et mål ind i anden halvleg, gjorde det ikke noget, at holdkammeraterne også kun scorede et i den anden ende.

Lunde kan søndag vinde Champions League med sin fjerde klub i karrieren.

I de seneste måneder har Iran øget sin produktion af højt beriget uran.

Det viser en fortrolig rapport, som nyhedsbureauet AFP har set, fra FN’s atomenergiagentur, IAEA.

Her fremgår det, at landet per 17. maj havde 408,6 kilo uran, som er beriget op til 60 procent. Det er en stigning på 133,8 kilo, siden IAEA kom med sin forrige rapport i februar.

Uran, der skal bruges til atomvåben, skal være beriget op til omkring 90 procent.

Landets samlede mængde beriget uran anslås til at være på omkring 9,2 ton. Det er langt over den mængde, der blev godkendt i en atomaftale fra 2015, der blandt andet blev indgået med USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, trak landet ud af aftalen under sin første præsidentperiode i 2018.

I rapporten lyder det fra IAEA, at “den betydeligt øgede produktion og akkumulering af højt beriget uran” fra landet giver anledning til “alvorlig bekymring”.

Imens mener Irans udenrigsministerium, at rapporten er “politisk motiveret”. Det rapporterer statsmedier ifølge Reuters.

Tidligere lørdag fastslog den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, at atomvåben er “uacceptable”.

– Hvis spørgsmålet er atomvåben, ja, så anser vi også den type våben for at være uacceptable, sagde udenrigsministeren i en tv-tale.

Iran mener samtidig, at landet har ret til at berige uran.

Det mellemøstlige land forhandler for tiden med USA om en atomaftale. Målet er at erstatte atomaftalen fra 2015.

Senere på dagen har udenrigsministeren meddelt, at han har modtaget “elementer” af et forslag fra USA.

På X skriver Araghchi, at Omans udenrigsminister, Badr al-Busaidi, lørdag har besøgt hovedstaden Teheran “for at præsentere elementer af et amerikansk forslag, som vil blive besvaret på passende vis – i overensstemmelse med principperne, nationale interesser og det iranske folks rettigheder”.

AFP

For første gang siden 2018 er Skjern Håndbold i DM-finalen.

I en tæt og intens tredje semifinale i Svendborg havde vestjyderne koldt blod i årene, da det gjaldt og vandt 28-26 over GOG.

Anden halvleg var en nervøs affære. Det var tydeligt, at en der var en DM-finalebillet på spil.

Skjern kan i særdeleshed takker keeper Christoffer Bonde og playmaker Jakob Rasmussen, der begge trådte i karakter i afgørelsen.

Bonde var kampen igennem en torn i øjet på GOG-skytterne og sluttede med 20 redninger, mens Rasmussen i angrebsenden tog ansvar i de sidste ti minutter og lavede Skjerns fire sidste scoringer.

Dermed kan Aalborg Håndbold, der onsdag sikrede finalebilletten, godt begynde at forberede sig på, hvordan nordjyderne skal skyde hul på Christoffer Bonde. Første DM-finale spilles onsdag.

I starten af lørdagens tredje semifinale lignede GOG ellers holdet, der ville tage den anden finaleplads.

Godt hjulpet på vej af en veloplagt playmaker Tobias Grøndahl var det de fynske værter, der fik den bedste start.

Skjern fandt dog undervejs i første halvleg de gode takter fra den anden semifinale med tempofyldt angrebsspil. Samtidig hev Bonde i målet et par gode redninger frem.

Det gav en god og afvekslende halvleg, inden værterne gik til pause foran 16-15.

Peter Johannesson havde i kampens start ikke mange redninger i GOG-målet. I stedet kom Salah Boutaf ind, og han havde bedre fat i Skjern-skytterne.

Det viste sig fra starten af anden halvleg, hvor gæsterne havde svært ved at skyde hul på Boutaf.

GOG havde derfor flere gange mulighed for at slå et lille hul, men Bonde lignede en mand med en mission mellem stængerne.

Keeperen havde særligt godt fat i de fynske fløje, og derfor tvang forsvaret ofte afslutningerne derud med succes.

Anden halvleg var mere scoringsfattig og knap så køn, men det tog ikke noget fra spændingen og intensiteten. Tværtimod.

I en tæt afslutning fortsatte Bonde med flere store redninger. Samtidig leverede Jakob Rasmussen de afgørende aktioner i den anden ende.

Seks minutter før tid øgede Rasmussen til 26-24. GOG havde derfra flere muligheder for at komme tilbage på omgangshøjde, men fynboerne fandt i anden halvleg aldrig melodien i angrebsspillet.

Hamas har indgivet et svar på et amerikansk forslag om en våbenhvile i Gaza.

Det oplyser den militante gruppe ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I en udtalelse siger Hamas, at den vil frigive 10 levende gidsler og 18 døde i bytte for et antal palæstinensiske fanger.

Ifølge Reuters kræver Hamas desuden, at krigen i Gaza skal stoppe.

– Dette forslag sigter mod at opnå en permanent våbenhvile, en omfattende tilbagetrækning fra Gazastriben og sikre strømmen af hjælp til vores folk og vores familier i Gazastriben, skriver Hamas i udtalelsen.

Det israelske medie Haaretz skriver, at Hamas ikke har afvist det amerikanske forslag, men at gruppen har foreslået en revideret tidslinje for gidslernes frigivelse.

Israel har godkendt det amerikanske forslag om våbenhvile, før forslaget blev sendt videre til Hamas.

Forslaget er fremlagt af USA’s udsending Steve Witkoff.

Han kalder Hamas’ svar på forslaget for “totalt uacceptabelt”. Witkoff mener desuden, at det er et skridt tilbage.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger lørdag aften, at Hamas fortsat afviser forslaget om en våbenhvile.

– Mens Israel har accepteret den opdaterede Witkoff-plan for løsladelsen af gidslerne, fortsætter Hamas med at afvise den, lyder det i en skriftlig udtalelse.

– Israel vil fortsætte sine handlinger for at få gidslerne tilbage og bekæmpe Hamas, lyder det videre.

Fredag aften sagde den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at Hamas ville blive “udslettet”, hvis gruppen ikke vælger at acceptere forslaget.

Torsdag sagde en unavngiven israelsk embedsmand til mediet The Times of Israel, at det amerikanske forslag indebærer, at 10 levende gidsler, skal frigives, mens 18 afdøde gidsler overdrages. Til gengæld skal der indføres en 60 dage lang våbenhvile.

Den igangværende krig begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel.

Israel har siden 7. oktober udført massive angreb i Gaza. Ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området er over 54.000 mennesker, herunder primært civile, blevet dræbt i løbet af krigen.

Israel og Hamas har i månedsvis forsøgt at blive enige om en våbenhvileaftale.

Israel har krævet, at Hamas skal afvæbnes fuldstændigt, afvikles som militær og regerende instans og frigive samtlige gidsler, før Israel vil gå med til at afslutte krigen.

Hamas har nægtet af opgive sine våben og sagt, at Israel skal trække sine tropper helt ud af Gaza og forpligte sig til at afslutte krigen.

McLarens Oscar Piastri var hurtigst i lørdagens kvalifikation til det spanske Formel 1-grandprix.

Hans bedste omgangstid på banen i Barcelona lød på 1 minut og 11,5 sekunder. Det var 0,209 sekunder hurtigere end holdkammeraten Lando Norris, der starter søndagens grandprix fra anden position.

– Jeg er meget glad. Det har været en god weekend indtil videre. Bilen har været rigtig god, og jeg er glad for at omsætte det til nogle gode omgange, siger Piastri i det officielle interview efter kvalifikationen.

Max Verstappen (Red Bull) starter søndag som nummer tre. Han var 0,302 sekunder langsommere end Piastri.

George Russells (Mercedes) hurtigste omgang var egentlig i samme tid som den forsvarende hollandske verdensmester, men Verstappen satte sin tid først og starter derfor foran Russell.

Rækkefølgen for de fire første er et eksakt spejlbillede af den aktuelle VM-stilling.

Her fører Piastri med 161 point, mens Norris er tre point efter. Verstappen ligger nummer tre med 136 point, og Russell er yderligere et stort stykke efter.

Hverken tiende gang eller fjerde gang blev lykkens gang for Team Esbjergs håndboldkvinder. I fjerde forsøg ved Champions Leagues Final 4 blev det ikke til en finaleplads, og i tiende forsøg lykkedes det heller ikke at slå Györ.

En tæt semifinale lørdag i Budapest blev tabt til den forsvarende mester med 28-29 efter 15-17 ved pausen.

Både i 2022 og sidste år agerede Györ stopklods i semifinalen, mens ungarerne i 2023 dukkede danskerne i bronzekampen. Györ vedbliver at være Esbjergs kryptonit.

To minutter før tid kunne Elin Hansson fra fløjen have udlignet til 28-28, men hun brændte, og i stedet afgjorde Györ det til egen fordel.

En række tekniske fejl tidligt i kampen gav vestjyderne et lille efterslæb på måltavlen, som forfulgte dem gennem hele første halvleg.

Især Mette Tranborg kom skidt i gang offensivt, og Györ straffede hurtigt fejlene til at bringe sig i front med 5-2.

Esbjerg led også under, at landsholdsmålvogter Anna Kristensen ikke fik fat i noget som helst i målet. Og det var bogstaveligt talt.

Efter nul redninger på ni ungarske forsøg fik Amalie Milling chancen mellem stængerne, og det gav straks pote.

På trods af at Györ holdt nogenlunde styr på Esbjergs stjerne Henny Reistad, holdt danskerne en pæn scoringsfrekvens, og med et par redninger fra Milling blev Györs forspring neutraliseret.

Sandra Toft i ungarernes mål brændte heller ikke banen af, og med et voldsomt riv kunne Henny Reistad fire minutter før pause gøre det til 13-13.

Et par danske afbrændere i halvlegens sidste minutter betød dog, at Györ alligevel kunne gå til pause med en tomålsføring.

Da anden halvleg blev indledt med en udvisning til forsvarskrumtap Line Haugsted, og 15-17 hurtigt blev til 15-19, stod det klart, at der skulle en mental kraftpræstation til for danskerne.

De holdt sig inde i kampen, men hver gang chancen for at få kontakt var der, lavede man en fejl eller brændte på Hatadou Saka, der som havde afløst Sandra Toft i det ungarske mål.

Til gengæld kom Anna Kristensen tilbage i Esbjergs mål, og hun hjalp til, at Esbjerg ikke blev hægtet af, selv om man begyndte at slide i det offensivt.

Løsningen blev at gå over i syv mod seks med ti minutter igen. Det gav chancerne, men Esbjerg blev ved med at halte et mål eller to efter, og da Hansson missede muligheden for at gøre det til 28-28 to minutter før tid, brast finaledrømmen. Igen.

Esbjerg skal søndag spille bronzekamp mod enten Odense eller franske Metz.

Et Holocaust-mindesmærke, to synagoger og en restaurant i Frankrigs hovedstad, Paris, er natten til lørdag blevet vandaliseret med grøn maling.

Det oplyser unavngivne politikilder ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Billeder viser desuden grøn maling på en mur tilhørende Mémorial de la Shoah – Shoah-mindesmærket. Shoah er den nutidige jødisk-hebraiske betegnelse for Holocaust.

På muren fremgår navne på personer, der satte deres liv på spil for at redde jøder under Anden Verdenskrig.

Både landets regering og borgmesteren i Paris har reageret på hændelsen.

– Jeg fordømmer disse intimiderende handlinger på det kraftigste. Antisemitisme har ingen plads i vores by eller i vores republik, lyder det fra borgmester Anne Hidalgo ifølge AFP.

Hun meddeler samtidig, at myndighederne i Paris vil indgive en klage over hændelsen.

Derudover skriver den franske indenrigsminister, Bruno Retailleau, på den sociale platform X, at han har en “enorm afsky over for disse afskyelige handlinger rettet mod det jødiske samfund.”

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.

Indenrigsministeren opfordrede i sidste uge til “synlige og afskrækkende” sikkerhedsforanstaltninger på steder med jødisk tilknytning, skriver AFP.

I en separat besked, som nyhedsbureauet har set, beordrede Retailleau fredag øget overvågning forud for den kommende jødiske helligdag Shavuot.

– Antisemitiske handlinger tegner sig for mere end 60 procent af antireligiøse handlinger, og det jødiske samfund er særligt sårbart, lød det fra Retailleau.

Shavuot falder syv uger efter den jødiske påske – pesach.

AFP

Et 180 meter langt fragtskib er gået på grund i Øresund ud for den sydsvenske by Landskrona.

Det skriver flere svenske medier herunder SVT og Expressen.

Skibet har ifølge SVT omkring 938.000 liter olie i sine tanke. Der er ikke lækket olie ud i havet, og den svenske kystvagt er forberedt på at håndtere enhver mulig lækage, skriver SVT.

Den svenske søfartsstyrelse oplyser til SVT, at skibet ikke har last om bord, samt at det var på vej til den russiske by Vysotsk. Byen ligger tæt på grænsen til Finland.

Den svenske kystvagt kommer til at afhøre besætningen om bord på skibet, siger Valdemar Lindekrantz fra kystvagtens kommunikationsafdeling til SVT.

– Lige nu er der ingen mistanke om noget kriminelt, men vi må se, hvad samtalerne med besætningen fører til, siger han.

Svenske myndigheder kontaktede skibet, kort før det gik på grund. Det fortæller Marco Svantesson, som er chef for den svenske myndighed som står for overvågning af skibstrafik i Øresund, til Expressen.

– Operatøren advarede om, at det (skibet, red.) var på vej mod for lavt vand og opfordrede vedkommende til at dreje til styrbord. Og så sagde de om bord, at de var begyndt at dreje – men så kender vi resultatet, siger han.

Ifølge tjenesten Vesselfinder er skibet, som hedder “Meshka”, 180 meter langt og 31 meter bredt.

Det blev bygget i 2014 og sejler under panamansk flag.

USA’s præsident Donald Trumps udmelding om, at told på stål og aluminium hæves fra 25 til 50 procent, underminerer de igangværende forsøg på at forhandle en handelsaftale med USA.

Det siger en talsperson for EU-Kommissionen til nyhedsbureauet Reuters.

– Vi beklager på det kraftigste de annoncerede forhøjelser af amerikansk told på stålimport fra 25 til 50 procent.

– Denne beslutning føjer yderligere usikkerhed til den globale økonomi og øger omkostningerne for forbrugere og virksomheder på begge sider af Atlanten, skriver talspersonen i en mail.

Talspersonen tilføjer, at “forhøjelsen af toldsatserne underminerer desuden de igangværende forsøg på at nå en forhandlet løsning”.

Trump er kommet med skiftende meldinger om told på udenlandske varer, siden har tiltrådte som præsident i januar.

2. april annoncerede han en liste over varierende toldsatser – såkaldt gensidig told – rettet mod varer fra udlandet.

Efterfølgende satte han toldsatserne på pause i 90 dage, hvorefter en lavere basistold på ti procent blev gældende for de fleste lande.

I sidste uge sagde han, at forhandlinger med EU om en handelsaftale var gået i hårdknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Få dage efter meddelte den amerikanske præsident så, at han var gået med til at forlænge en pause gældende for de høje toldsatser mod EU frem til 9. juli, så parterne kunne forhandle om en løsning sammen.

Søndag ser ud til at blive en ganske våd fornøjelse. Og ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der risiko for, at den bliver så våd, at der bliver tale om lokale skybrud.

Det vil i så fald være det første skybrud til at ramme Danmark i 2025.

Det skriver vagtchef ved DMI Anja Bodholdt på instituttets hjemmeside.

Her fremgår det, at der ifølge DMI er risiko for kraftig regn og lokale skybrud fra søndag morgen klokken 05.00 frem til klokken 17.00.

Varslet gælder hele landet med undtagelse af Bornholm.

Ifølge Anja Bodholdt er risikoen for skybrud størst i den centrale, østlige og nordlige del af Jylland. Men det kan samtidig ikke udelukkes, at der kan opleves lokale skybrud i resten af landet.

– Det er sikkert, at der vil komme kraftige byger, men det er usikkert, om bygerne bevæger sig for hurtigt til, at de når at få kastet så meget vand af sig, at det bliver til mere end 15 millimeter på 30 minutter, skriver hun.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn er defineret ved mindst 24 millimeter regn på seks timer.

Sommermånederne er typisk der, hvor der er flest skybrud i Danmark. Men det samlede antal skybrud varierer meget fra år til år.

I 2024 var der 33 skybrud, hvilket er tæt på de 34, som gjorde 2019 til året med flest skybrud i Danmark. Der er også år, hvor der har været færre end 20 skybrud i Danmark.

Skybrud opstår ifølge DMI i en ustabil atmosfære, hvor der er varmt forneden og koldt foroven. I Danmark varer skybrudssæsonen typisk fra maj til september.

Med skybrud hører ofte også hagl, lyn og torden.

Og det kan også blive tilfældet, når bygerne trækker ind over Danmark søndag, skriver DMI.

Ifølge instituttets 7-døgnsudsigt bliver også den kommende uge præget af ustadigt vejr og en blanding af både regn, sol og perioder med blæsende vejr.

Årets første sommerdag på søndag ventes at blive særdeles regnfuld. Derfor opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand Group sine kunder til at tage deres forholdsregler.

Alm. Brand Group har sendt sms’er ud til kunderne med forebyggende råd til at beskytte bolig og ejendele. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at TV 2 Vejret har varslet risiko for skybrud, tordenbyger og vindstød af stormende kuling søndag.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, skriver lørdag middag, at det ikke kan udelukkes, at regn- og tordenbyger kan være så kraftige, at det kan ende med lokale skybrud søndag.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter.

Der vil ifølge DMI både være risiko for hagl og torden.

Direktør for bygning og bolig i Alm. Brand Group Jan Graversgaard opfordrer kunderne til at gå en ekstra runde om deres bolig.

– Sørg for at tagrender og nedløbsrør bliver renset, og løft særligt uvurderlige ejendele op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude, siger han i meddelelsen.

Han påpeger, at tørkeindekset i Østjylland er omkring otte, hvilket indikerer, at der mangler 80 millimeter regn i det øverste vandlag.

– Når jorden er meget tør, vil det megen vand ikke sive ned. Det kan føre til, at vandet samler sig på overfladen og finder vej ind i boliger og kældre, siger han.

Derudover opfordrer Alm. Brand Group til at fastgøre trampoliner og sætte grill, havemøbler og haveplanter ind.

Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt, lyder det fra forsikringsselskabet.

OB ansætter Alexander Zorniger som ny cheftræner efter oprykningen til Superligaen.

Han afløser Søren Krogh, der i denne sæson har ført OB op i den bedste række.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

57-årige Zorniger huskes af danske fodboldfans som træner for Brøndby, som under tyskerens ledelse var tæt på at vinde det danske mesterskab.

Det blev desuden til en pokaltitel med holdet fra den københavnske vestegn.

Zorniger har skrevet under på en treårig aftale. I OB bliver han genforenet med sportsdirektør Troels Bech, som også var Zornigers chef i Brøndby.

– Med oprykningen til Superligaen står OB over for en stor udfordring og markant stærkere modstandere, siger Bech til klubbens hjemmeside.

– Derfor har vi brug for et gearskift, og vi kigger på forstærkninger på alle positioner – også cheftrænerposten – og her er det vores vurdering, at Alexander Zorniger og OB er et fantastisk match, som kan fortsætte vores udvikling og på den korte bane sikre, at OB også er et superligahold, når den kommende sæson slutter næste sommer.

Ifølge sportsdirektøren har OB peget på Zorniger på grund af det meget tydelige spillemæssige udtryk, der altid kendetegner hans hold.

I samme ombæring har klubben fyret Søren Krogh, som har haft ansvaret for førsteholdet i lidt over halvandet år.

Det begyndte skidt for Krogh, der rykkede ned med OB i 2024, men fynboernes oprykning året efter var aldrig i fare.

– Det er aldrig en god dag, når man skal stoppe samarbejdet med en træner – og vi har meget at takke Søren Krogh for. Han har knoklet det sidste år og har leveret en stærk indsats, som han kronede med en sikker tilbagevenden til Superligaen.

– Han er også respekteret i spillertruppen og har været med til at skabe en kultur i omklædningsrummet, som er markant bedre end for et år siden, siger Troels Bech.

Zorniger var senest ansat i den tyske klub Greuther Fürth, hvor han fik to år før fyringen i oktober sidste år.

Den erfarne træner tager Tamás Bódog og Jurek Rohrberg med som assistenter i den nye trænerstab. Sammen har de første arbejdsdag i OB, når holdet møder ind efter sommerferien 14. juni.

De første boligejere har nu modtaget den information, der skal danne grundlag for den endelige 2022-vurdering af deres bolig.

Det skriver Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

De endelige 2022-vurderinger skal erstatte de foreløbige 2022-vurderinger, som boligejerne har betalt boligskat af i 2024.

Når de endelige 2022-vurderinger er sendt ud, genberegner og efterregulerer Vurderingsstyrelsen boligskatter og skatterabatter for 2024.

Det kan betyde, at nogle boligejere skal betale mere eller have penge tilbage.

Når en boligejer har modtaget den såkaldte deklaration til 2022-vurderingen, har vedkommende mulighed for at se informationerne igennem for fejl eller mangler.

Boligejerne har fire uger til at sende en indsigelse, hvorefter Vurderingsstyrelsen laver den endelige vurdering.

I første omgang har styrelsen sendt deklarationer ud til en “mindre gruppe boligejere”, lyder det. Frem mod sommerferien vil informationerne blive sendt bredt ud.

– Vi begynder med at sende deklarationer til en mindre gruppe for at sikre os, at det hele fungerer som forventet, hvorefter vi forventer at begynde på masseudsendelserne, siger Anne-Sofie Jensen, som er direktør i Vurderingsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

En deklaration er en oversigt over de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen har tænkt sig at bruge til at lave den endelige vurdering.

Som udgangspunkt får boligejerne den endelige 2022-vurdering inden for ti uger fra datoen for deklarationen. Det skriver Vurderingsstyrelsen på sin hjemmeside.

Men afhængigt af om boligejeren har indsendt en indsigelse, kan der gå længere tid, lyder det.

Hvis en boligejer er uenig i den endelige vurdering, kan man klage inden for 90 dage.

I 2025 betaler boligejerne boligskat af en foreløbig 2024-vurdering.

Når de endelige 2022-vurderinger er blevet udsendt, vil boligejerne modtage en endelig 2024-vurdering, som er en fremskrivning af 2022-vurderingen. Herefter vil boligskatten for 2025 blive efterreguleret.

Sverige skærper fra 1. juli kontrollen af skibe fra den såkaldte russiske skyggeflåde, som sejler gennem svensk farvand og Sveriges eksklusive økonomiske zone, og som lægger til i svenske havne.

Konkret er det skibenes forsikringsoplysninger, der bliver gennemgået.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Til Sveriges Radio siger justitsminister Gunnar Strömmer, at kontrollen kan danne grundlag for sanktioner mod flere fartøjer i den russiske skyggeflåde, end dem som allerede er ramt af sanktioner.

– Vi tænker, at det både skal have en præventiv, afskrækkende effekt mod fartøjer, som indgår i den russiske skyggeflåde, og også give grundlag for at vedtage andre tiltag som eksempelvis at sanktionere flere fartøjer, siger han.

I en pressemeddelelse gentager Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, at kontrollen kan give grundlag for sanktioner mod flere skibe.

– Dette understreger Sveriges tydelige tilstedeværelse i Østersøen, hvilket i sig selv har en afskrækkende effekt. Det giver også Sverige og vores allierede vigtig information om fartøjer, som kan danne grundlag for sanktionering af flere fartøjer i skyggeflåden, siger Ulf Kristersson ifølge TT.

Meldingen om Sveriges skærpede kontrol af skibe i skyggeflåden kommer få uger efter et møde i Joint Expeditionary Force (JEF), hvor truslen fra den russiske skyggeflåde blev diskuteret.

På mødet deltog regeringslederne fra blandt andet de nordiske lande – herunder Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S).

– Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder også, når det kommer til den russiske skyggeflåde, der finansierer Ruslands krig mod Ukraine, sagde Mette Frederiksen i forbindelse med mødet.

Allerede i december sidste år kom det frem, at Sverige sammen med de øvrige nordiske lande, Polen, Storbritannien og de baltiske lande havde indgået en aftale om kontrol af skibe fra den russiske skyggeflåde.

Det var netop skibenes forsikringspapirer, der skulle tjekkes.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger lørdag til TV 2, at han har indkaldt sine kolleger fra landene omkring Østersøen til et møde, hvor de skal undersøge mulighederne for at beslaglægge skibe fra skyggeflåden.

Mødet finder sted på onsdag.

– Vi har allerede strammet grebet om de her skibe betydeligt. Nu er vi nødt til at overveje at stramme det yderligere for at sikre den nødvendige effekt, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Skibene i den russiske skyggeflåde er typisk gamle og slidte og har ofte ukendt forsikring og ejerskab. De bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi skibene ikke kan sættes direkte i forbindelse med Rusland.

Kontrol af skibenes forsikringer skal være med til at fastslå, om skibene har styr på deres sikkerhed, og om selskaberne bag har midler til at rydde op efter et eventuelt olieudslip, hvis der skulle ske et uheld.

AGF har stoppet samarbejdet med cheftræner Uwe Rösler efter en sæson, der sluttede med syv nederlag i træk i mesterskabsspillet.

Det oplyser superligaklubben i en pressemeddelelse.

Ifølge AGF er beslutningen truffet efter en evaluering, som både bestyrelse, direktion og Rösler selv var en del af.

– Vi har sammen med Uwe evalueret udviklingen i sin helhed, og vi er nået frem til, at energien er opbrugt, og der er brug for fornyelse, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

– Det har ikke isoleret set noget at gøre med resultaterne i mesterskabsspillet, men med en samlet vurdering af, at det har været intenst og krævende for alle i organisationen at flytte AGF så markant, som Uwe har gjort det i sin tid i klubben.

Rösler kom til AGF i sommeren 2022 og opnåede sit bedste resultat med klubben året efter, hvor aarhusianerne tog bronze.

I alle tre sæsoner kvalificerede holdet sig til mesterskabsspillet og sluttede dermed blandt de seks bedste hold.

Sidste år spillede AGF sig desuden til en plads i pokalfinalen, som Silkeborg vandt 1-0. Kampen kunne have skaffet AGF den første titel siden 1996.

– Man kan ikke overvurdere Uwes betydning for AGF og den udvikling, som vi har været igennem i hans tid. Han vil altid stå som en cheftræner, der flyttede AGF betydeligt i positiv retning, siger fodbolddirektøren.

Rösler er stolt af det, han har opnået på de tre år, han har været i klubben. Men han erkender, at de seneste måneder har været udfordrende.

– Det har været en ære at repræsentere klubben og byen, og jeg ønsker alle i AGF alt det bedste i fremtiden, mens jeg nu selv genoplader og forbereder mig på det næste kapitel i min karriere, siger Uwe Rösler.

AGF går nu i gang med den proces, der skal munde ud i en aftale med en ny cheftræner.

Selv om Iran fastholder sin ret til at berige uran på landets atomkraftværker, fastslår den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, at atomvåben er “uacceptable”.

Det er kommet frem i en tv-tale ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvis spørgsmålet er atomvåben, ja, så anser vi også den type våben for at være uacceptable, siger udenrigsministeren i tv-talen.

Iran forhandler for tiden med USA om en atomaftale. Indtil videre har der været fem forhandlingsrunder.

Målet er at erstatte atomaftalen fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, trak USA ud af under sin første præsidentperiode i 2018.

USA og Israel har gentagne gange anklaget Iran for at forsøge at udvikle atomvåben, men det har Iran afvist.

Iran mener, at landet har ret til at berige uran. Den amerikanske administration mener, at uranberigelsen skal stoppe, og spørgsmålet om uranberigelse er en stor knast i forhandlingerne mellem de to lande.

Ikke desto mindre sagde Trump onsdag, at USA “har nogle rigtig gode forhandlinger med Iran”.

Samtidig sagde Trump, at han har advaret Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mod at angribe Irans atomkraftværker, fordi det ikke vil være “passende lige nu”.

Det amerikanske medie CNN rapporterede 20. maj om, at amerikanske efterretninger pegede på, at Israel var i gang med at planlægge angreb på iranske atomkraftfaciliteter.

Efterretningskilder understregede dog, at det ikke stod klart, om Israel havde truffet en endelig beslutning om at føre et angreb ud i livet.

Israel er tidligere blevet anklaget for at stå bag angreb rettet mod Irans atomkraftfaciliteter og for drab på iranske atomforskere, men Israel har ikke direkte erkendt at stå bag angreb og sabotage.

Atomaftalen fra 2015 blev indgået mellem Iran, USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Ifølge aftalen skulle Iran stoppe udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af aftalepartnernes sanktioner mod landet.

Da Trump trak USA ud af aftalen i 2018, genindførte han amerikanske sanktioner mod Iran.

Han mente blandt andet, at atomaftalen, som blev indgået under præsident Barack Obama, var utilstrækkelig, fordi den kun adresserede Irans atomprogram og ikke eksempelvis landets missilprogram.

I flere dagligvarebutikker er man begyndt at sætte tyverialarmer på varer.

Det bekræfter Christoffer Roslyng Green, der er pressekonsulent i dagligvarekoncernen Salling Group, over for B.T.

Salling Group ejer blandt andet Netto, Bilka og Føtex.

Der er eksempelvis sat tyverialarmer på chokolader fra Marabou i en Føtex i København, skriver B.T.

Det er op til hver butik, hvilke varer man vil sætte tyverialarmer på, siger Christoffer Roslyng Green til Ritzau.

– Den enkelte butik har noget at sige i forhold til, hvilke varer der er mest udsatte hos dem. Og det kan godt skifte fra landsdel til landsdel, siger han.

Men dyre kødudskæringer og vin er ofte gemt væk eller har alarmer på sig ifølge pressekonsulenten.

Beslutningen om at bruge tyverialarmer hænger sammen med, at der bliver stjålet mere fra butikkerne.

– Tyveri er et stigende problem, og vi ser en stigning af tyveri blandt typer af mennesker, vi normalt ikke vil mistænke for at stjæle. Derfor er vi desværre nødt til at sætte alarmer på de mest udsatte varer, siger Christoffer Roslyng Green.

Tidligere oplevede Salling Group, at butikstyverier især blev begået af “større kriminelle grupperinger”. Men nu er det blevet et udbredt problem.

– Nu er det også den unge vennegruppe og ældre mennesker, der er ude og handle alene, siger Christoffer Roslyng Green.

Siden 2021 er antallet af anmeldte butikstyverier steget med 77 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år var der 27.996 anmeldelser om butikstyveri. 70 procent af dem blev anmeldt af dagligvarebutikker.

Tendensen fremgår også i en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer. Her har otte ud af ti virksomheder oplevet en stigning i butikstyverier de senere år.

Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at langt de fleste sager om butikstyveri ender med en dom.

I 2024 blev 97 procent af sagerne afsluttet med en fældende afgørelse, hvor personen blev fundet skyldig.

Omkring ni ud af ti afgørelser blev straffet med en bøde.

En mand og en 9-årig pige har natten til lørdag mistet livet efter russiske angreb mod det sydlige Ukraine.

Det oplyser guvernør Ivan Fedorov i den ukrainske Zaporizjzja-region på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Derudover blev en 16-årig dreng også såret i angrebet ifølge guvernøren.

Rusland har ramt et beboelsesområde i regionen, hvor et hus er blevet helt ødelagt og yderligere et ukendt antal huse er blevet beskadiget.

I et andet angreb i regionen Kherson har en 66-årig mand “pådraget sig fatale skader” ifølge guvernør Oleksandr Prokudin.

Ukrainske droneangreb har samme nat såret ti personer i Kursk-regionen, oplyser guvernør Alexander Khinstein.

Diplomatiske bestræbelser på at nå til enighed om en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland har taget til den seneste tid.

Tidligere i maj mødtes delegationer fra begge sider til første direkte forhandlinger i over tre år.

Her kritiserede Ukraines Volodymyr Zelenskyj, at Rusland havde sendt en delegation med diplomater på lavt niveau, som ikke havde mandat til at tage beslutninger.

Zelenskyj havde forud for det første møde sagt, at han var klar til at møde sin russiske modpart, Vladimir Putin, og var rejst til Tyrkiet.

I og med at Putin blev hjemme i Rusland, deltog Zelenskyj ikke selv i det første møde i Istanbul. I stedet holdt han møder med den tyrkiske regering i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Rusland har foreslået, at det næste møde kan finde sted mandag 2. juni.

Ukraine har endnu ikke svaret på det russiske forslag.

Zelenskyj skrev fredag på det sociale medie X, at han havde drøftet den diplomatiske indsats med Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan der er på besøg i Kyiv.

– Rusland ignorerer fortsat alle opfordringer fra verden om at stoppe beskydningen og fortsætter sine drab, skrev Zelenskyj.

Den ukrainske regering har meddelt, at den først ønsker at se et meget omtalt notat, som Rusland har lovet at fremlægge.

Notatet ventes blandt andet at indeholde Ruslands bud på en kommende aftale om våbenhvile.

Produktionen i Kina faldt i maj for anden måned i træk trods en opblødning i toldkrigen med USA.

Det viser tal fra det statslige statistikbureau, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Indekset for produktionsaktivitet lå i maj på 49,5, mens det i april var på 49,0.

I både april og maj har produktionsaktiviteten dermed været under 50, som er skillepunktet for aftagende eller stigende aktivitet på indekset.

Selv om produktionsaktiviteten er faldende, så var der i maj fremgang i Kinas overordnede økonomi, oplyser det statslige statistikbureau. Det skyldtes øget aktivitet, når det gælder tjenesteydelser.

Forholdet mellem USA og Kina har været anstrengt, siden Donald Trump 2. april annoncerede importtold på varer fra det meste af verden.

Kina svarede hurtigt igen med told på amerikanske varer, og de to lande øgede gentagne gange toldsatserne over for hinanden, inden de mødtes ved forhandlingsbordet.

USA og Kina indgik 12. maj en pause på 90 dage i den verserende handelskrig mellem de to lande.

Aftalen betyder, at USA midlertidigt har sænket tolden på kinesiske varer fra 145 procent til 30 procent, mens Kina har reduceret importtolden af amerikanske varer fra 125 procent til 10 procent.

Selv om landene har nærmet sig hinanden, så beskyldte Trump fredag Kina for at have brudt toldaftalen med USA.

– De dårlige nyheder er, at Kina – måske ikke så overraskende for nogle – totalt har brudt den aftale med os. Så meget for at være Mr. Nice Guy!, skrev Trump på Truth Social uden at uddybe.

Senere fredag fortalte USA’s finansminister, Scott Bessent, at der ikke længere var fremdrift i de fortsatte forhandlinger med Kina.

– Jeg vil nok sige, at de er gået lidt i stå, sagde Scott Bessent til Fox News.

– Jeg regner med, at vi kommer til at have flere samtaler med dem i de næste par uger, og jeg tror, at vi på et tidspunkt får et opkald mellem præsidenten og partiformand Xi (Jinping, Kinas præsident, red.), sagde han.