Seneste nyheder

Den forsvarende danmarksmester Aalborg Håndbold er klar til et titelforsvar i DM-finalen.

Det står klart, efter nordjyderne onsdag aften sikrede finalebilletten ved i den anden DM-semifinale at vinde 37-31 på udebane over TTH Holstebro.

Søndag var den første del af arbejdet gjort, da Aalborg på eget halgulv havde vundet 28-23.

Særligt højrebacken Mads Hoxer lignede onsdag aften en mand, der ville færdiggøre arbejdet hurtigt og afgøre semifinalen i to kampe.

Han og holdkammeraterne viste, efter de kom i gang, hvorfor de er storfavoritter til et DM-titelforsvar. Nordjyderne leverede størstedelen af kampen en koncentreret og professionel indsats uden mange fejl.

Aalborgs finalemodstander findes lørdag, når GOG på hjemmebane spiller en tredje og afgørende semifinale mod Skjern Håndbold.

Første DM-finale spilles 4. juni.

Aalborg-stjernerne havde det dog lidt svært i starten onsdag aften. Undertippede TTH greb opportunistisk chancen, og det gav en føring på et par scoringer.

Den træge start gjorde, at gæsterne haltede efter, men langsomt arbejdede de sig i gang og fik styr på tingene.

Da TTH så rendte ind i en skidt periode med sjusk og dårlige beslutninger, blev det straffet kynisk med seks Aalborg-scoringer i træk.

Hoxer sprudlede for Aalborg, hvor han viste prøver på sin store fysik og stærke venstrearm med flere scoringer.

Den gode Aalborg-periode blev afsluttet, da 40-årige Henrik Møllgaard med et regulært drømmemål sørgede for en Aalborg-føring på 19-15 til pause.

Forsvarsveteranen, der efter sæsonen lægger håndboldskoene på hylden, bragte for en kort stund minderne tilbage til dengang i karrieren, hvor han i bagkæden bombede målene ind.

På et frikast efter tid sendte han bolden forbi muren og helt op i hjørnet af TTH-målet.

I anden halvleg var Aalborg i kontrol. Hoxer på højrebacken fortsatte storspillet, og TTH formåede aldrig at stække landsholdsspilleren, der sluttede med 12 scoringer.

Samtidig bød flere af Hoxers holdkammerater også ind i en afbalanceret og varieret Aalborg-offensiv.

Derfor var det kun til sidst et spørgsmål om sejrens størrelse. Her fik TTH pyntet en smule på det.

“Horder af sultne mennesker” brød ind i et lager onsdag i en dødelig hændelse i det centrale Gaza.

Det oplyser FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) ifølge nyhedsbureauet Reuters i en meddelelse.

Foreløbige meldinger tyder på, at to mennesker har mistet livet, og adskillige er kommet til skade, melder WFP.

– Gaza har brug for en øjeblikkelig opskalering af fødevarehjælpen, står der i en meddelelse fra WFP ifølge Reuters.

– Dette er den eneste måde at forsikre mennesker om, at de ikke kommer til at sulte.

Der er ikke tale om den første melding de seneste dage om kaotiske tilstande omkring fødevaredistributionen i Gaza.

Tirsdag blev 47 mennesker såret af skud, da der blev uddelt nødhjælp til palæstinensere ved et distributionscenter i Gaza. Det har FN’s kontor for menneskerettigheder oplyst ifølge Reuters.

Skuddene blev affyret af israelsk militær, lød det fra FN. Israelsk militær har afvist, at der blev skudt mod civile.

Nødhjælpen blev uddelt af den amerikanskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Organisationen er begyndt at uddele nødhjælp som led i et nyt system. Israel håber, at det vil forhindre, at nødhjælp når frem til den militante palæstinensiske gruppe Hamas, mens FN kritiserer GHF for at gå uden om de normale systemer i Gaza.

Også den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er skeptisk over for modellen med GHF, siger han i et interview med DR.

– Nej, det er jeg slet ikke tryg ved, siger han.

Løkke henviser til, at nødhjælpen uddeles “ganske få steder”, hvilket er med til at skabe kaotiske forhold.

Generelt er Israel blevet mødt af en voksende international kritik af den humanitære situation i Gaza de seneste dage.

Igennem knap tre måneder gjorde en israelsk blokade af nødhjælp den i forvejen kritiske humanitære situation i Gaza endnu værre.

Blokaden er blevet lempet de seneste dage, efter at nødhjælpsorganisationer længe har advaret om truende hungersnød.

Men samtidig med lempelserne har en række lande øget kritikken af den israelske krig i Gaza, heriblandt Tyskland.

En kvinde er i kritisk tilstand, efter at hun er kørt ind i et træ på Grenstenvej sydvest for Randers.

Det siger Chris Mose, vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV 2 Østjylland.

Til Ritzau oplyser Østjyllands Politi, at det drejer sig om en 18-årig kvinde.

Der er tale om en soloulykke, og kvinden var alene i bilen, da ulykken fandt sted.

– Hun kommer kørende i en blød højrekurve, mister herredømmet og rammer et træ, siger vagtchefen til TV 2 Østjylland.

Efterfølgende blev kvinden fløjet til Aarhus Universitetshospital.

Hendes pårørende er underrettet, skriver TV 2 Østjylland.

Et nyt beslutningsforslag fra Liberal Alliance og Alternativet om en privatlivskommission møder opbakning fra næsten alle oppositionspartier i Folketinget.

Det skriver DR, der nævner samtlige oppositionspartier med undtagelse af Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Beslutningsforslaget fra de to partier er onsdag blevet fremsat i Folketinget.

Det vil pålægge regeringen at nedsætte en “uafhængig privatlivskommission” med to formål.

Først skal kommissionen se på “udviklingen i overvågning, databehandling og indgreb i borgernes privatliv i Danmark”.

Dernæst skal den “komme med anbefalinger til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til privatliv bedst sikres i fremtiden”.

– Det er vigtigt, at vi får sat nogle pæle omkring det, for borgerne har en ret til ikke at blive overvåget alle steder altid. De har en ret til også at vide, hvornår de bliver det, siger retsordfører Steffen Larsen (LA) til DR.

Alternativets retsordfører, Helene Brydensholt, mener, at det er “på tide, at vi stopper op” i forhold til love, der giver myndigheder beføjelser til at registrere og overvåge af borgere.

I stedet skal der laves “overvågning af overvågningen”.

– Vi bør som minimum nedsætte en uafhængig privatlivskommission, der kan kortlægge og vurdere balancerne i den nuværende overvågning af danskerne og dens indgriben i privatlivets fred, inden vi giver PET og andre myndigheder flere beføjelser til overvågning, siger hun i en skriftlig kommentar.

Forslaget om en såkaldt privatlivskommission kommer i kølvandet på et lovforslag om en ny PET-lov, som regeringen efter kritik udskød lovbehandlingen af til efter sommerferien.

I den forbindelse foreslog 25 organisationer og en række forskere en privatlivskommission, så overvågningssamfundets omfang kan kortlægges.

Dengang i starten af maj afviste justitsminister Peter Hummelgaard (S) idéen.

– Regeringen har ikke for nuværende nogen aktuelle planer om at nedsætte en privatlivskommission, sagde han til Ritzau.

Onsdag var ordlyden dog en anden fra justitsministeren i Folketingssalen, da han blev spurgt ind til en privatlivskommission af Helene Brydensholt.

– Først og fremmest er jeg ikke afvisende over for en privatlivskommission. Jeg synes, at det hører sig til i en diskussion – også om PET-lovforslagets videre færd.

– Når det er sagt, så kommer det også lidt an på, hvad sådan en kommission bliver født med. Bliver det født med det synspunkt, som Helene Brydensholt har – at vi har givet vores myndigheder alt for mange værktøjer – for det er jeg dybt uenig i. Og der tror jeg, at vandene skilles, sagde Hummelgaard onsdag.

Peter Hummelgaard vil ifølge DR indkalde til nye forhandlinger om det udskudte PET-lovforslag efter sommerferien.

Ifølge kritikere vil regeringens PET-lov give Politiets Efterretningstjeneste vidtgående og hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgere.

Justitsministeren mener modsat, at den offentlige debat om lovforslaget har beroet på misforståelser og myter. Han har flere gange afvist at lovforslaget vil føre til øget overvågning.

Skjern Håndbold bed onsdag aften tilbage i den anden DM-semifinale mod GOG, da vestjyderne på hjemmebane vandt med knusende 38-27.

Det første møde mellem de to klubber var endt 25-19 til GOG, men onsdagens kamp var som nat og dag i forhold til den.

Efter Skjern i første kamp havde slidt med angrebsspillet, flød det kampen igennem onsdag. Det kunne også aflæses på måltavlen. Få minutter inde i anden halvleg passerede Skjern målscoren fra de to holds møde søndag.

Den sidste del af opgøret var derfor blottet for spænding. Fynboerne smed håndklædet i ringen, og det endte med en regulær afklapsning forud for den tredje og afgørende semifinale lørdag.

Det var allerede fra første fløjt onsdag tydeligt, at Skjerns offensive kvaler var forsvundet som dug for solen.

Værterne kom blæsende ud og var efter mindre end seks minutter foran 6-2.

Samtidig lavede GOG en del tekniske fejl. Træner Kasper Christensen kaldte sine tropper til samling, fortalte alt han var utilfreds med, og det var meget, inden han mindede spillerne om at bevare roen.

Opsangen hjalp offensivt. Fynboerne kom i gang, og efter små 20 minutter var der kontakt med de tændte værter i en intens og underholdende affære.

Særligt hos Skjern-spillerne skinnede det igennem, at de var tvunget til sejr. Værterne løb kontra på det meste, og en god periode op mod pausen skaffede en 18-16-føring.

Mens Skjern buldrede videre efter sidebyttet, vendte GOG-fejlene fra starten af kampen tilbage.

Da fynboerne samtidig spillede syv mod seks i angrebet, straffede værterne det prompte i det tomme GOG-mål og øgede føringen til 26-20.

GOG’s Frederik Tilsted gjorde med ti scoringer i opgøret ellers sit for at holde trit med værterne, men han manglede hjælp fra holdkammeraterne.

Joaquim Nazaré og Jakob Rasmussen styrede nemlig den vestjyske offensiv, og ved 32-24 blev det tydeligt, at fynboerne rettede fokus mod den tredje semifinale fremfor at jagte det usandsynlige comeback.

Anklagere i Storbritannien har godkendt 11 tiltalepunkter mod Andrew Tate, heriblandt vedrørende voldtægt og menneskehandel.

Det oplyser Den offentlige anklagemyndighed Crown Prosecution Service (CPS) onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

For broren Tristan Tate er der tale om ti tiltalepunkter.

Der er tidligere blevet udstedt en international arrestordre på dem af politiet i Bedfordshire vedrørende forhold, som går tilbage til perioden 2012-2015. Brødrene afviser beskyldningerne.

Sagen er ikke de eneste juridiske udfordringer, som den tidligere kickbokser og hans bror, Tristan Tate, står over for.

De to britiskamerikanere er således under efterforskning i Rumænien.

Sagerne i Rumænien skal afsluttes, inden brødrene kan udleveres til Storbritannien, lyder det ifølge Reuters fra Crown Prosecution Service.

Tate har fået millioner af følgere ved at promovere en livsstil med et meget stort fokus på machoværdier – og han er ikke blot blevet beskyldt for at være kvindefjendsk. Han har også omtalt sig selv som en “misogyn” person.

Rusland foreslår en næste forhandlingsrunde mellem Ukraine og Rusland 2. juni i Istanbul.

Det siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, onsdag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Han siger, at Rusland har udarbejdet et “memorandum” – eller notat – der tager hånd om det, der i russiske øjne er de “grundlæggende årsager” til konflikten, altså krigen i Ukraine.

– Vores delegation, som ledes af Vladimir Medinskij, er klar til at præsentere dette memorandum til den ukrainske delegation og komme med de nødvendige forklaringer under den anden runde af direkte forhandlinger i Istanbul mandag den 2. juni, siger Lavrov ifølge Tass.

Ukraine erklærer sig åben over for flere møder med Rusland og ser gerne, at russerne deler deres notat med fredsbetingelser.

Det siger Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han siger, at Ukraine selv har givet sit memorandum til Rusland.

– Vi er ikke imod flere møder med russerne og afventer deres memorandum, så mødet ikke bliver indholdsløst og i sandhed kan flytte os tættere på at afslutte krigen, siger Umerov.

Rusland og Ukraine mødtes tidligere i maj i Tyrkiet.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved det møde, var udveksling af krigsfanger.

Det resulterede i den forgangne weekend i den hidtil største udveksling af krigsfanger mellem de to lande.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har lagt pres på begge parter for at få afsluttet konflikten, der begyndte med Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022.

Endnu har den amerikanske fredsindsats ikke ført til længere pauser i kampene. Men mødet i Istanbul var det første ansigt til ansigt mellem Rusland og Ukraine i over tre år.

Trump er begyndt at udtrykke skepsis over for, om Ruslands præsident, Vladimir Putin, reelt ønsker at afslutte krigen.

De seneste dage har budt på omfattende russiske bombardementer og droneangreb, og onsdag udtrykker Trump ifølge Reuters skuffelse over angrebene fra Rusland.

I Det Ovale Værelse siger han til journalister, at det kan være, at Putin bevidst forsinker forhandlingerne.

– Vi kommer til at finde ud af, om han holder os for nar eller ej, og hvis han gør, så kommer vi til at reagere lidt anderledes, siger Trump.

Et kæmpe stykke er brudt af en gletsjer onsdag eftermiddag, og is, mudder og sten har delvist begravet en schweizisk landsby i Alperne.

Gletsjerbruddet var ventet, og landsbyen Blatten var således allerede blevet evakueret.

En person savnes efter hændelsen. Det siger Matthias Ebener, som er talsperson for de lokale myndigheder i kantonen Valais.

Schweiziske tv-billeder viser enorme mængder mudder og jord på vej ned ad bjergsiden, inden dele af landsbyen bliver begravet.

– En utrolig mængde materiale tordnede ned i dalen, siger Ebener.

Jord, sten og is har også dækket dele af den flod, der løber gennem byen, og de trædækkede sider af den omkringliggende Lötschental-dal.

Før is- og mudderskreddet boede der omkring 300 mennesker i Blatten, men flere af dem har ikke længere noget hjem at vende tilbage til.

Ifølge public service-kanalen SRF er flere huse i landsbyen ødelagt. Og dronebilleder viser murbrokker og bygningsdele, der ligger i udkanten af den store mængde mudder og jord.

Allerede 19. maj konstaterede geologer, at der var overhængende fare for, at gletsjeren ville give efter. og derfor indledte man en evakuering af beboerne i landsbyen.

Reuters

Trods ustabilitet slog Clara Tauson til, når det gjaldt, da hun onsdag spillede sig videre til tredje runde af French Open.

Den danske tennisspiller vandt sin andenrundekamp i to sæt, 7-6, 7-5, over hollandske Arantxa Rus, der er nummer 94 på verdensranglisten.

Det var en ujævn affære, hvor de to spillere kampen igennem havde svært ved at finde rytme i egen serv. Det ene brud afløste det andet. Særligt en kraftig vind påvirkede tydeligt kampens rytme og begge spillere.

Tauson kunne i det ene parti storspille og levere flere stærke vindere, mens hun kort efter viste, at bundniveauet skal hæves, hvis hun har ambitioner om at nå langt i den franske grand slam-turnering.

Allerede i næste runde venter der nemlig væsentligt hårdere modstand for danskeren. Her møder hun amerikanske Amanda Anisimova, der ligger nummer 16 i verden. Tauson selv ligger nummer 22.

Danskeren åbnede onsdag kampen som lyn og torden. Inden tilskuerne nærmest havde blinket, var danskeren kommet foran 2-0 i første parti.

Det var dog ikke længe, at suveræniteten holdt.

Hurtigt kom der flere fejl ind i danskerens spil, og samtidig kom hollandske Rus i gang på det franske grus.

Det gav et vildt første sæt. Alle partier var tætte, og de to spillere brød hinanden gang på gang.

Ikke en eneste gang i sættets sidste seks partier lykkedes det en at holde serv, og derfor skulle der et tiebreak til at afgøre det.

Her var Clara Tauson klart stærkest, og på anden sætbold slog hun til.

I andet sæts start var intet ændret i den urytmiske tenniskamp.

Når Rus servede, storspillede Tauson med den ene vinder efter den anden, men så snart danskeren servede, var hun i store problemer.

I Rus’ serv brød Tauson med et rent parti og kom foran 2-1. Det var niende parti i træk med brud, men så var det slut med den vilde stime.

Tauson leverede for en gangs skyld i egen serv og bragte sig på 3-1.

Dog fandt Rus også melodien i serven, men det var en stakket frist for begge spillere.

Danskeren var fortsat drillet af den kraftige blæst. Det ene øjeblik var hun suveræn, mens hun kort fuldstændig mistimede slagene.

To gange i sættets afslutning formåede Tauson at bringe sig foran og kunne serve kampen hjem.

Ved første mulighed leverede danskeren dog et par store fejl, men foran 6-5 hankede hun til sidst op i sig selv.

En netruller skaffede to matchbolde, og på den første matchbold pressede Tauson hollænderen til at sende bolde ud over baglinjen.

Ruslands militær har begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden med droneangreb i Kherson-regionen i det sydlige Ukraine.

Det siger FN-eksperter i en rapport, der er offentliggjort onsdag.

Rapporten af udarbejdet af den uafhængige internationale undersøgelseskommission for Ukraine, som er nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd.

Kommissionen finder, at russiske styrker systematisk har angrebet civile.

– De russiske væbnede styrker har begået forbrydelser mod menneskeheden i form af drab og krigsforbrydelser i form af angreb mod civile, står der i undersøgelsen.

Det er sket “gennem et månedlangt mønster med droneangreb målrettet civile på den højre bred af floden Dnepr i Kherson-regionen”, står der videre.

– Disse handlinger blev begået med det primære formål at sprede skræk i civilbefolkningen, hvilket er et brud på folkeretten, står der.

Rapporten kommer på et tidspunkt med stor opmærksomhed på russiske droneangreb.

De seneste dage har budt nogle af de hidtil mest omfattende drone- og missilangreb på Ukraine.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtrykt større og større frustration med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som han har kaldt “vanvittig”.

Rapporten anvender ifølge nyhedsbureauet AFP et usædvanligt direkte sprog for en sådan FN-undersøgelse.

– Angrebene fortsætter, mens denne rapport bliver offentliggjort, står der i den.

Siden juli sidste år har russiske droneoperatører på Dnepr-flodens venstre bred systematisk ramt civile, vurderer eksperterne i rapporten. Angreb er også blevet rettet mod ambulancer.

Kommissionen dokumenterer, at der har været droneangreb mod civile i byen Kherson og 16 andre steder.

Næsten 150 civile er blevet dræbt og hundredvis såret, står der i rapporten.

Det var i februar 2022, at Rusland begyndte en fuldskalainvasion af Ukraine. Samme år i marts nedsatte FN’s Menneskerettighedsråd kommissionen for at undersøge mulige brud på folkeretten.

AFP

Man er i gang med at udarbejde informationsmateriale til hundeejere i områder med ulve.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i et skriftligt svar til Ritzau efter fundet af to døde hunde, der formodes at være blevet dræbt af ulve.

Derudover vil styrelsen afholde en række informationsmøder til efteråret, hvor man vil få at vide, hvilke forholdsregler man skal tage, hvis man har en hund i et område med ulve.

– Det er først og fremmest vigtigt, at hunde ikke strejfer alene rundt om natten, siger Jens Skovager Østergaard, der er kontorchef i styrelsen, i det skriftlige svar.

Tidligere onsdag kom det frem, at to hunde, der blev fundet døde, formentlig er blevet dræbt af ulve.

Det er første gang, at hunde er blevet dræbt af ulve i Danmark, siden ulven genindvandrede i 2012, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Den ene hund blev fundet 18. april i en vejkant syd for Ikast i Midtjylland. Den anden blev fundet omkring en måned tidligere syd for Ulfborg i Vestjylland.

Hunden, der blev fundet syd for Ikast, havde DNA-spor efter en ulv. Bidemønster og spor efter ulve i området indikerer ligeledes, at hunden er blevet dræbt af en ulv, skriver styrelsen.

Det kan ikke med sikkerhed fastslås, at hunden, der blev fundet syd for Ulfborg, er dræbt af en ulv.

Men styrelsen vurderer, at der er tale om samme type af bidemærker som ved angrebet på hunden nær Ikast.

I begge tilfælde var hundene lukket ud om natten og færdedes frit, og det vurderes, at mødet mellem hunde og ulv opstod tilfældigt.

Derfor er der ifølge Jens Skovager Østergaard ikke tale om en problemulv.

– Det havde været en problemulv, hvis den havde angrebet en hund, der befandt sig i en indhegnet have, var i snor eller var under fuld kontrol fra hundeejeren, siger han.

Den seneste vurdering fra ulveovervågningen er, at der er 42 ulve i Danmark. De befinder sig alle i Jylland.

Onsdag eftermiddag udbrød en brand hos en autoophugger nord for Ølstykke i Nordsjælland. Branden var omfattende og udviklede kraftig røg.

Tidligt torsdag morgen oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Flemming Hansen, at det er lykkedes brandfolkene at få bugt med branden.

Der pågår dog fortsat efterslukningsarbejde på stedet.

Det var også politiets forventning, at slukningsarbejdet ville stå på hele natten.

Onsdag eftermiddag oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Nick Jensen, at der var tale om en stor brand og at hele bygningen stod i flammer.

Det er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.

Onsdag oplyste politiet på X, at borgere, der bor sydøst for branden og som kunne lugte røg, skulle holde døre og vinduer lukkede. Borgere blev ligeledes opfordret til at slukke eventuelle ventilationsanlæg.

Branden blev anmeldt onsdag klokken 16.15.

I forbindelse med branden blev Roskildevej spærret på strækningen mellem Birkemosen og Sperrestrupvej i begge retninger.

Klokken 02.47 natten til torsdag oplyste Nordsjællands Politi på X, at begge kørebaner igen var åbne.

I forbindelse med efterslukningsarbejdet arbejder brandfolk fortsat på stedet – det gælder blandt andet på cykelstien.

Efterslukningsarbejdet ventes afsluttet torsdag formiddag, oplyser vagtchef Flemming Hansen tidligt torsdag morgen.

Der er endnu ikke oplysninger om, hvordan branden er opstået.

Helt almindelige danskere, som har bestredet posten som frivillig kasserer i en forening, har ifølge politiets mistanke været målet for skruppelløse bedragere.

I omegnen af 12 millioner kroner er blevet lokket ud af ofrene i sagen, efter at de er blevet ringet op af svindlere, som har narret dem til at overføre penge til forskellige konti.

Det fremgår dels af oplysninger, som onsdag er kommet frem ved et retsmøde i Københavns Byrets dommervagt og i en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

I forbindelse med onsdagens retsmøde er en 23-årig mand blevet varetægtsfængslet på baggrund af sigtelser om groft bedrageri. Manden nægter sig skyldig.

Politiet mener, at han har stået for facilitering og rekruttering af såkaldte muldyr. Et muldyr er en indehaver af en bankkonto – ofte en helt almindelig borger – som bedragerne bruger som mellemled.

Muldyret bliver typisk tilbudt en betaling for at lade pengene gå ind på sin konto og så overføre dem videre til en konto – måske i udlandet – som bedragerne har adgang til.

De nærmere oplysninger i sagen er indtil videre hemmeligholdt af hensyn til politiets videre efterforskning. Dagens retsmøde blev af samme grund holdt for lukkede døre.

I retten kom det imidlertid frem, at svindlerne skulle have sagt til deres ofre, at de ringede fra National enhed for Særlig Kriminalitet eller Statens Sikkerhedstjeneste. Sidstnævnte er der ikke noget, der hedder i virkeligheden her til lands.

Hos Københavns Politi oplyser efterforskningsleder Bjarke Dalsgaard, at politiet forventer at foretage yderligere anholdelser i sagen.

Mohammed Sinwar, der antages at have været den militante palæstinensiske bevægelse Hamas’ leder i Gaza, er blevet dræbt

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi eliminerede Mohammed Sinwar, siger Netanyahu onsdag under en samling i det israelske parlament.

Netanyahu har tidligere sagt, at Israel regnede med, at Mohammed Sinwar var blevet dræbt. Men han har ikke tidligere fastslået det med sikkerhed.

Israelske embedsmænd på forsvarsområdet siger imidlertid – på trods af Netanyahus udtalelser – til mediet Haaretz, at Sinwars død ikke er bekræftet. Heller ikke Hamas har bekræftet hans død.

The Jerusalem Post skriver, at Hamas-lederen skal have mistet livet i et luftangreb 13. maj i det sydlige Gaza.

Mohammed Sinwar er lillebror til Hamas’ tidligere øverste leder Yahya Sinwar, som i oktober 2024 blev dræbt i et israelsk angreb.

Ligesom sin storebror har Mohammed Sinwar længe været blandt de mest eftersøgte personer i Israel.

Han kom helt op i toppen af graderne i den palæstinensiske gruppe, efter at Yahya Sinwar blev dræbt i kamp med israelske soldater.

Yahya Sinwar var ifølge Israel hjernen bag angrebet 7. oktober 2023 på Israel.

Her blev omkring 1200 mennesker dræbt, mens 251 blev taget som gidsler og bragt med tilbage til Gaza.

Mohammed Sinwar blev født i Khan Younis i 1975 og menes ifølge New York Times at have sluttet sig til Hamas sent i 1980’erne eller tidligt i 1990’erne.

Han har været fængslet af både Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed og menes at have været udsat for mindst seks attentatforsøg frem til 2021.

Den amerikanske avis skriver, at han var kendt som “Skyggen” og gik meget langt for at holde sin identitet hemmelig.

Israel har beskyldt Mohammed Sinwar for at have været en del af planlægningen af et angreb, der førte til, at den israelske soldat Gilad Shalit blev taget til fange af militante i 2006.

Alistair Bunkall, som er Sky News’ mellemøstkorrespondent, vurderer over for den britiske tv-station, at drabet på Mohammed Sinwar ikke er lige så betydningsfuldt som på storebroren, men at der stadig er tale om en markant udvikling.

– Han var en efterfølger som leder af Hamas, og det israelske militær har med succes elimineret det meste af Hamas’ øverste militærledelse én efter én, siger han.

– Det er endnu et skridt mod at hugge hovedet af kommandostrukturen.

En pensioneret fransk kirurg er onsdag fundet skyldig i voldtægt og seksuelle overgreb mod patienter.

Det har en fransk domstol afgjort onsdag.

Kirurgen, Joel Le Scouarnec, idømmes 20 års fængsel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han var tiltalt for at misbruge 299 patienter over en periode fra 1989 til 2014. 256 af ofrene var børn under 15 år.

Nogle af patienterne var i narkose, da overgrebene fandt sted.

Joel Le Scouarnecs forsvarsadvokat har tidligere sagt, at han erkender “langt størstedelen” af overgrebene.

Sagen anses for at være den værste af sin slags i Frankrig, skriver Reuters.

Den pensionerede kirurg afsoner i forvejen en dom fra 2020 på 15 års fængsel for at have misbrugt fire børn – herunder to af sine niecer.

Når der onsdag aften dansk tid er generalforsamling hos Meta, der ejer de sociale medier Facebook og Instagram, kommer pensionskassen PFA til at deltage aktivt.

PFA vil foreslå den amerikanske koncern at styrke indsatsen mod mistrivsel blandt unge, som dens platforme ifølge det danske selskab er medvirkende til.

Det siger Rasmus Bessing, der er direktør for ansvarlige investeringer og investeringsprodukter hos PFA.

– Vi mener, at Meta skal registrere, hvordan platformene bruges, og hvordan de så undgår, at det har en negativ effekt på børn og unge.

– Meta har allerede en viden om, hvordan algoritmerne påvirker forskellige brugere, og hvilken negativ effekt det har. Koncernen har tidligere sagt, at de ønsker at gøre noget ved det.

Ifølge Rasmus Bessing kan et eksempel være, at der kommer en begrænsning på, hvor længe man kan scrolle på et socialt medie, eller så kan det være en tidsbegrænsning på det daglige forbrug af de sociale medieplatforme.

Man skal dog ikke forstå PFA’s forslag som et ultimatum.

Rasmus Bessing ser nemlig ikke et scenarie for sig, hvor PFA sælger sin aktiepost i Meta, selv om koncernen ikke rykker sig på området.

– Jeg synes, vi giver op, hvis vi trækker os. Der er ikke nogen garanti for, at andre kommer ind for at rejse samme problemstilling.

– Derfor ser jeg ikke for mig, at vi sælger Meta, selv om vores forslag ikke måtte blive vedtaget.

Det er sket før, at PFA har solgt sine aktieposter i selskaber.

Det er blandt andet sket med Shell, der valgte at trække en strategi tilbage, som skulle transformere det fra et traditionelt olieselskab til et integreret energiselskab. Ligesom med Ørsted, lyder det fra Rasmus Bessing.

Spørgsmål: Hvorfor kan det så ikke komme på tale med jeres Meta-aktier?

– Meta er på mange måder et selskab, der er svært at komme udenom, fordi det har skabt så meget værdi, og fordi vi alle sammen bruger dets platforme, på trods af de uhensigtsmæssigheder der følger med.

Spørgsmål: Men de argumenter kan man vel også bruge om olieselskaberne?

– Det har du ret i, men det har været vores vurdering, at vi ud fra et porteføljeperspektiv bedre kunne undvære olieselskaberne, men også fordi vi mente, at vi kunne have større indflydelse andre steder.

– Sætter vi så afkast over trivsel? Det mener jeg ikke. Det at skabe afkast ser jeg ikke noget illegitimt i. Vi har 1,3 millioner danskere, der er afhængige af, at vi sørger for, at de har noget at leve for, når de trækker sig fra arbejdsmarkedet. Derfor skal vi sikre et stærkt afkast til dem.

PFA har før haft succes med såkaldt aktivt ejerskab, hvor man forsøger at få indflydelse på de selskaber, som man har en ejerandel i.

Det er blandt andet sket med mineselskabet Rio Tinto, som ifølge Rasmus Bessing reviderede sin CO2-strategi, efter at det danske pensionsselskab havde foreslået at fremskynde målene.

Tyskland vil hjælpe Ukraine med at udvikle langtrækkende våben, som kan ramme mål på russisk territorium.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på et fælles pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Reuters.

– Det bliver et samarbejde på industrielt niveau, hvilket kan finde sted både i Ukraine og her i Tyskland.

– Der kommer ikke til at være nogen afstandsbegrænsninger, hvilket giver Ukraine mulighed for fuldt ud at forsvare sig selv – selv mod militære mål uden for dets eget territorium, siger Merz.

De to politiske ledere mødtes onsdag i Tysklands hovedstad, Berlin.

Udmeldingen om det kommende våbensamarbejde kommer, efter at Merz mandag meddelte, at der ikke længere er restriktioner for, hvor langt inde på russisk territorium Ukraine må angribe med våben fra Vesten.

Udtalelsen blev set som et kursskifte. Merz’ forgænger på kanslerposten, Olaf Scholz, afviste således flere gange at give Ukraine lov til at benytte tyske våben til angreb på russisk territorium.

Scholz kom dog også med omfattende støtte til Ukraine, men lod være med at sende de langtrækkende Taurus-missiler, af bekymring for at det ville føre til en optrapning af situationen med Rusland.

Merz har tidligere sagt, at han går ind for at sende Taurus-missiler.

Men hans nye regering ønsker nu ikke at oplyse, hvilke våben den sender til Ukraine.

Den konservative kansler taler i stedet om, at han foretrækker “strategisk tvetydighed”.

Zelenskyj siger onsdag, at han stadig godt kunne tænke sig Taurus-missiler. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

– Selvfølgelig har vi brug for dem. Selvfølgelig kommer vi til at diskutere dette emne, siger Zelenskyj, da han bliver spurgt om de langtrækkende missiler.

Den ukrainske præsidents besøg i Berlin er det første, siden Merz blev kansler tidligere på måneden. Zelenskyj skal også mødes med den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier. Det sker senere onsdag.

Regionerne, som har ansvaret for sundhedsvæsnet, får 2,3 milliarder kroner i 2026 til området, viser økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.

Den er faldet på plads onsdag i Finansministeriet.

Aftalen i sin helhed er “det største løft af sundhedsvæsenet i 15 år”, lyder det i aftaleteksten. Pengene skal blandt andet bruges på bedre og dyrere medicin.

Økonomiaftalen byder også på en stigning af anlægsudgifterne på 4,2 milliarder kroner. Disse penge skal blandt andet bruges på at vedligeholde og modernisere sygehuse.

– Det er vigtigt med et stærkt, godt og trygt sundhedsvæsen. Både for patienterne og for vores ansatte. Derfor er jeg glad for, at vi fra regeringen har lavet en aftale med regionerne om økonomien for næste år, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde.

Både regeringen og Danske Regioner er tilfredse med aftalen.

– Det er den bedste aftale i 15 år, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S).

Aftalen bygger videre på en række initiativer, som regeringen er kommet med, siger Wammen.

Han henviser til, at sundhedsområdet i det hele taget er et område, der fylder i det politiske landskab i disse tider.

For nylig er der blevet præsenteret en 10-årsplan for psykiatrien, så der blandt andet tilføres flere penge, indføres rettigheder til de unge og ventetider nedbringes.

Et næsten samlet folketing er med i den aftale, der giver psykiatrien et løft på 4,6 milliarder kroner fra 2020 til 2030. Det er 35 procent mere end i 2019.

I sidste uge præsenterede regeringen Kræftplan 5, hvor regeringen har afsat 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem.

Nyheden er trukket tilbage på grund af fejl i indholdet.

Frankrigs regering overvejer at indføre et forbud mod børnefrie hoteller og restauranter, som kun tager imod voksne gæster.

Tirsdag holdt den franske regering et møde om emnet med centrale aktører fra den franske hotel- og restaurationsbranche.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forinden havde senator Laurence Rossignol fra Socialistpartiet fremsat et lovforslag, som – hvis det bliver vedtaget – vil gøre det ulovligt at udelukke børn fra Frankrigs hoteller og restauranter.

– Børn er ikke en plage, siger Laurence Rossignol.

Hun tilføjer, at loven skal fremme et samfund, som er “åbent over for børn”.

– Vi kan ikke acceptere, at nogle mennesker beslutter, at de ikke længere vil tolerere en bestemt del af befolkningen – i dette tilfælde børn, siger hun.

Ifølge AFP vælger flere og flere hoteller og restauranter i Frankrigs hovedstad, Paris, at afvise børnefamilier for at skåne voksne gæster uden børn.

Frankrigs højkommissær for børn, Sarah El Hairy, mener ligesom Laurence Rossignol, at børnefrie hoteller og restauranter skal være fortid.

– Der er en stigende intolerance, og vi må ikke tillade den at vinde indpas, siger hun til tv-stationen RTL.

Sarah El Hairy tog initiativ til mødet tirsdag mellem regeringen og aktører i hotel- og restaurationsbranchen.

Der har de seneste år været en del debat i Frankrig om, hvilken plads børn skal have i samfundet.

Blandt andet advarede regeringens eget familie- og børneråd om, at børn mangler steder, hvor de kan være, og at det har negative konsekvenser for børnenes fysiske og mentale helbred.

Og den franske sammenslutning af børnehaver har gentagne gange opfordret de franske politikere til at sikre børns ret “til at larme”, skriver AFP.