Seneste nyheder

10. juni 2026

DBU-læge forventer at Eriksen hurtigt kan forlade hospitalet

Christian Eriksen er ved godt mod, dagen efter at han faldt om i Danmarks fodboldlandskamp mod Ukraine.

Det fortæller landsholdets læge, Morten Boesen, ifølge Dansk Boldspil-Union mandag morgen.

– Jeg har talt med Christian her til morgen, og han har det godt. Han er sammen med sin familie og ved godt mod. Forventningen er, at han hurtigt kan blive udskrevet og tage hjem.

– Vi tager godt hånd om spillere og stab og er i kontakt med dem løbende, siger Morten Boesen ifølge en pressemeddelelse og DBU-opslag på sociale platforme.

Christian Eriksen var selv i stand til at forlade banen, efter at han i anden halvleg faldt til græsset i Danmarks testkamp mod Ukraine.

Den danske profil havde modtaget behandling, men kunne selv gå hen til den ambulance, som var kørt ind på stadion. Han blev derefter kørt til Odense Universitetshospital.

Kort efter fløjtede dommeren kampen af før tid. På det tidspunkt førte Danmark med 2-1 efter scoringer fra Patrick Dorgu og Joakim Mæhle.

Der er endnu intet nyt om, præcist hvad der skete med Christian Eriksen i søndagens kamp.

Umiddelbart efter hændelsen fortalte Morten Boesen, at den pacemaker, Christian Eriksen fik indopereret efter sit hjertestop i EM-kampen mod Finland i 2021, stødte, som den skulle.

– Han var kortvarigt væk, men meget hurtigt ved bevidsthed, og vi var hurtigt i kontakt med ham, sagde landsholdslægen søndag ifølge DBU.

Den danske profil modtog hurtigt behandling, og spillerne dannede en klynge om ham. Efter et kort stykke tid rejste Eriksen sig ved egen hjælp. Da det skete, brød Odense Stadion ud i stor, fælles jubel.

Da Christian Eriksen med sin kone ved sin side selv gik hen til ambulancen, var han omringet af en klynge af danske og ukrainske spillere.

Efterfølgende samlede både de danske og ukrainske spillere sig i en rundkreds på banen.

Brian Riemer talte her kort i midten, hvorefter alle spillere gik en runde på stadion og klappede ud til publikum, inden de gik i omklædningsrummet.

Zealand Pharma-aktier falder tungt efter nye data

Investorerne reagerer med skuffelse på de data, som biotekvirksomheden Zealand Pharmas samarbejdspartner Boehringer Ingelheim fremlagde på weekendens diabeteskonference i USA.

Aktien falder med 22 procent fra morgenstunden oven på de nye data, der viste flere bivirkninger end ventet ved brugen af vægttabsmidlet survodutid.

Selv om midlet medførte et gennemsnitligt vægttab på 16,6 procent, så oplevede omkring hver femte deltager i fase 3-forsøget bivirkninger i form af kvalme, opkast og diarré i en grad, så de valgte at stoppe behandlingen.

Ifølge MarketWire, der henviser til en kommentar fra en analytiker fra investeringsbanken Jefferies, kan de skuffende forsøgsresultater til dels tilskrives måden, som studiet blev tilrettelagt på.

Oprindeligt havde forsøgsdeltagerne ikke mulighed for at gå ned i dosis.

Det blev senere ændret, men nåede ifølge Jefferies-analytikeren formentlig kun at have begrænset effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Novo Nordisk udvider i Mellemøsten

Tophistorien er skrevet og udgivet af MedWatch. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Mens droneangreb og logistik-kaos har fået flere danske virksomheder til at skrue ned for engagementet i Mellemøsten, udvider Novo Nordisk nu forretningen i regionen. 

Det skriver branchemediet MedWatch.

Det danske medicinalselskab har således planer om at opføre et nyt distributionscenter og et forskningskontor i De Forenede Arabiske Emirater (FAE).

Det fremgår af en meddelelse fra golfstatens lægemiddelmyndighed Emirates Drug Establishment (EDE), som i sidste uge godkendte Novo Nordisks nye vægttabstablet som den første myndighed i verden efter USA. 

Distributionscenteret bliver ét af i alt tre globale centre, der skal sikre forsyningen af det danske selskabs medicin til over 70 lande i Mellemøsten, Afrika og Centralasien.

Dermed bliver det et ”globalt knudepunkt, der forbinder Novos produktion i Europa, Asien og USA med de regionale markeder,” lyder det i meddelelsen. 

Det fremgår ikke, hvor meget det kommer til at koste, eller præcist hvor i De Forenede Arabiske Emirater det skal placeres.

Novo Nordisk ønsker heller ikke at kommentere nyheden over for MedWatch. 

”Vi har ikke noget at bidrage med til den her historie,” lyder det i et kortfattet svar fra presseafdelingen. 

Klart står det dog, at udvidelsen i De Forenede Arabiske Emirater sker, mens landet og store dele af regionen er ramt af en af de største kriser i nyere tid. 

USA og Israels krig i Iran har siden slutningen af februar spredt sig til flere af de omkringliggende lande, herunder De Forenede Arabiske Emirater.

Det er kun få uger siden, at iranske droner angreb et atomkraftværk i hovedstaden Abu Dhabi, og at amerikanske medier kort tid efter kunne afsløre, at FAE havde spillet en meget aktiv rolle i krigen. 

På trods af droneangreb og lukkede lufthavne har Novo Nordisk ifølge de emiratiske myndigheder netop valgt at placere distributionscenteret i landet på grund af De Forenede Arabiske Emiraters ”stabile og pålidelige erhvervsklima, der styrker landets position som en sikker destination”.

Ifølge Kim Sundtoft Hald, der forsker i virksomheders globale forsyningskæder på CBS, er både timingen og Novo Nordisks valg af placering dog bemærkelsesværdig.

”Jeg vil ikke sige, at der ikke er nogen stor risiko ved den beslutning, men jeg vil heller ikke kalde det dumdristigt,” siger han om investeringen, som han anslår vil koste Novo Nordisk mindst et par hundrede mio. kr.

Samtidig er han slet ikke i tvivl om, hvorfor Novo foretager investeringen lige netop nu. 

”Når man tænker på sikkerhedssituationen i regionen, så kan det virke som et paradoks, men jeg er ret sikker på, at Novo gør det her for at mindske den globale risiko i forsyningskæderne.,” siger han.

Han forklarer, at Novo Nordisk i dag kun har to globale distributionscentre, ét i USA og ét i Danmark, og at det nye center i De Forenede Arabiske Emirater på trods af placeringen vil gøre selskabets forsyningskæder mere smidige i en tid, hvor usikkerheden i verden kalder på lige netop det. 

”Jo flere muligheder du har, desto bedre. Og i Novos tilfælde er det ikke nødvendigvis dumt at placere et distributionscenter tæt på, hvor forstyrrelserne i forsyningskæderne er allerstørst,” siger han med henvisning til, at krigen har lukket flere logistiske knudepunkter i regionen, der er afgørende for verdenshandlen. 

I en nylig analyse af det logistiske kaos i Mellemøsten og dets betydning for medicinalindustrien, skriver konsulenthuset Baker Mckenzie, at forstyrrelserne medfører ”umiddelbare driftsmæssige risici og udfordringer i forbindelse med leveringen af visse former for medicin” i bl.a. De Forenede Arabiske Emirater. 

I samme analyse anslås det, at krigen har gjort Dubai ude af stand til at håndtere 10.000 tons medicinske forsyninger, hvilket har påvirket både kommercielle og humanitære forsendelser. Emiraternes lægemiddelmyndigheder har da også set sig nødsaget til at forsikre landets borgere om, at forsyningen af kritisk medicin er under kontrol. 

Alligevel mener Kim Sundtoft Hald stadig, at Novos beslutning om at placere et distributionscenter i landet giver mening. 

”De Forenede Arabiske Emirater vil helt enormt gerne tiltrække denne her farmaceutiske produktion og innovation til området, så man kan ikke udelukke, at Novo Nordisk har fået nogle meget attraktive vilkår ved at placere sig der,” siger han og tilføjer:

”Og så har de et fokus på sikkerhed som også kan være med til at berolige Novo Nordisk i, at der ikke kommer til at være alt for mange af de her forstyrrelser”.

Annonceringen af Novos udvidelse i Emiraterne, som desuden inkluderer et lokalt talentudviklingsprogram, kom kort før, at De Forenede Arabiske Emirater, som det kun andet land i verden, godkendte Novo Nordisks nye vægttabstablet.

Ifølge professor ved Syddansk Universitet, Martin Hvidt, der bl.a. har forsket i de sociale og økonomiske forhold i De Forenede Arabiske Emirater, så er timingen nok ikke helt tilfældig. 

Han fortæller, at De Forenede Arabiske Emirater typisk har en ”noget for noget-tilgang” til industripolitik, og at det derfor ikke er utænkeligt, at Novo Nordisk har fået fremskyndet godkendelsen mod at love investeringer i landet.

På trods af landets seneste sikkerhedsudfordringer, kalder han Novos udvidelse i Emiraterne for et ”match made in heaven”.

På den ene side er det nemlig lige den form for blåstempling, som landet har brug for på nuværende tidspunkt, hvor verden stiller spørgsmål til landets ry som ”den sikreste havn i en ustabil region” og på den anden side får Novo fri adgang til en tiltagende overvægtig befolkningsgruppe og nogle meget lukrative erhvervsforhold, lyder vurderingen fra Martin Hvidt. 

”De Forenede Arabiske Emirater har et kæmpe problem med diabetes og overvægt og har rigeligt med penge til at betale for det. Samtidigt er landet meget opsat på at tiltrække videnstunge arbejdspladser for at differentiere økonomien væk fra olien,” fortæller han. 

Læs den fulde artikel på www.medwatch.dk

https://medwatch.dk/brancher/Medicinal___Biotek/article19345561.ece

Redaktionel kontakt:

Ulrich Fischer Skov Quistgaard

tlf.: +4561330918

e-mail: ulrich.quistgaard@medwatch.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF MedWatch ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Houthierne vil forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav

Houthibevægelsen bekræfter mandag morgen, at den har udført et missilangreb mod Israel.

Bevægelsen vil desuden forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav.

Det siger houthibevægelsens væbnede gren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi erklærer et fuldstændigt og totalt forbud mod israelsk maritim navigation i Det Røde Hav, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der konkret menes med “israelsk maritim navigation”.

Tidligere har bevægelsen stået bag en række angreb i Det Røde Hav mod skibe, som houthierne mente, havde forbindelse til Israel. Det skete ifølge houthierne i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Det fik i løbet af 2024 og 2025 en række internationale rederier til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav, som ellers er den hurtigste søvej fra Europa til Asien. I stedet sejlede de syd om Afrika.

Houthibevægelsen har base i Yemen og gik i marts ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran.

Ifølge AFP er houthibevægelsens missilangreb mod Israel det første siden begyndelsen af april.

Udviklingen sker, efter at Iran søndag aften sendte bølger af missiler afsted mod Israel.

Det var ifølge Irans Revolutionsgarde et modsvar på israelske angreb i Beirut-forstaden Dahieh.

Efterfølgende har Israels militær trods advarsler fra USA’s præsident, Donald Trump, modsvaret de iranske angreb ved at angribe mål i den vestlige og centrale del af Iran.

Donald Trump sagde ellers til det amerikanske medie Axios efter Irans angreb, at han ville bede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, om ikke at gengælde angrebene.

– Vi er meget tæt på en endelig aftale med Iran. Det kommer til at blive en god aftale. Jeg vil ikke have, at det sprænger i luften på grund af det, der sker nu, sagde Trump til mediet.

USA og Iran har den seneste tid forhandlet om en aftale, der skal ende krigen i Mellemøsten.

Otte personer er bekræftet døde, efter at et kraftigt jordskælv har ramt ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao.

Det oplyser Filippinernes katastrofeagentur ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere har landets kontor for civilforsvar også meddelt, at otte personer har mistet livet som følge af jordskælvet, som havde en beregnet størrelse på 7,8.

Her lød det dog, at dødsfaldene fortsat manglede en endelig bekræftelse.

Løkke fastholder sit nej til interview om Afghanistan-udredning

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) takkede i 2024 nej til at lade sig interviewe af forskere, der arbejdede på en udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan.

Det skriver Berlingske mandag.

Afvisningen skete ifølge mediet af “kalendermæssige hensyn”, men det er uanset hvad skuffende, mener Niels Vistisen, der er krigshistoriker og tidligere Afghanistan-veteran.

– At Lars Løkke Rasmussen – særligt ham – ikke vil lade sig interviewe, er skuffende. Han var statsminister i en central periode i krigen i Afghanistan og var med til at træffe svære politiske og militære beslutninger, siger Niels Vistisen til Berlingske.

Den danske indsats i Afghanistan varede fra 2001 til 2021, og Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.

Det er Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), der står for udredningen af indsatsen i Afghanistan.

Berlingske er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at Diis bad om at få lov til at gennemføre et interview med Lars Løkke Rasmussen enten i maj eller juni 2024.

Diis tilføjede, at “vi er fleksible med hensyn til tidspunktet”.

Der var 9. juni 2024 valg til Europa-Parlamentet i Danmark, og Lars Løkke Rasmussen førte således valgkamp i en del af perioden.

Udenrigsministeriet svarede dengang på vegne af Lars Løkke Rasmussen, at det af kalendermæssige årsager desværre ikke kunne lade sig gøre med et interview.

Ministeriet ønskede Diis “held og lykke med det videre arbejde med udredningen”, skriver Berlingske.

Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral og formand for Danske Veteraner, siger til mediet, at det er et “udtryk for manglende respekt for Folketinget”, at Løkke ikke vil deltage.

I maj kunne Altinget fortælle, at Lars Løkke Rasmussen gerne vil bidrage til udredningen i form af, hvad han har sagt på ellers fortrolige møder i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

– Lars Løkke Rasmussen vil gerne lade sig citere fra møderne i Udenrigspolitisk Nævn, skrev en af hans rådgivere i en sms til Altinget ved den lejlighed.

Løkke har ikke ændret holdning i forhold til at lade sig interviewe. Det vil han fortsat ikke.

Det fremgår mandag af en skriftlig kommentar fra Udenrigsministeriet sendt til Ritzau. Den er sendt, efter at Berlingskes artikel har set dagens lys. Løkke har ikke haft mulighed for at stille op til interview, meddeler ministeriet.

– Jeg har næsegrus respekt for vores Afghanistan-veteraner og har i mange år kæmpet for at forbedre deres forhold – senest med den veteranaftale, SVM-regeringen landede i 2024.

– Jeg er kommet med mange udtalelser om vores indsats i Afghanistan; i bøger, taler, interviews og så videre. Det forventer jeg, Diis vil bruge i deres redegørelse, siger Løkke i kommentaren.

– Jeg har også givet Diis lov til, at de kan citere mig for det, jeg har sagt om Afghanistan til lukkede møder i Det Udenrigspolitiske Nævn. På den måde kan forskerne få et præcist billede af, hvad jeg gennem tiden har tænkt og gjort mig af overvejelser om Afghanistan-indsatsen, tilføjer Løkke.

Politikerne vælger selv, om de vil lade sig citere fra møderne.

Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen i 2021. Danmark var med i alle årene.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger og syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Tog mellem Ringsted og Slagelse kører igen fra klokken seks

Der vil omkring klokken seks mandag morgen igen begynde at køre tog mellem Ringsted og Slagelse.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

– Vi begynder at køre med tog igen mellem Ringsted og Slagelse omkring klokken 6, lyder det.

På hjemmesiden står der også, at man med fordel kan tjekke Rejseplanen.

Det skyldes, at der kan forekomme enkelte forsinkelser, siger DSB’s pressevagt til Ritzau.

– Så kig på Rejseplanen en ekstra gang, inden du skal afsted.

Risikoen for forsinkelser gælder særligt i morgentimerne, siger pressevagten.

Søndag lød det fra Banedanmark, som er ansvarlig for at drive det danske jernbanenet, at togtrafikken mellem Slagelse og Ringsted ville være aflyst frem mod klokken seks mandag morgen.

Der blev i den forbindelse indsat togbusser.

Årsagen var “omfattende skader på kørestrømsanlægget ved Sorø”.

Det blev vurderet, at der var tale om en strømaftager oven på et tog, som havde viklet sig ind i en køreledning.

En strømaftager, også kaldet en pantograf, sidder på toppen af et tog og fører strømmen til togets motorer.

Danskere advares om risiko for tsunami i Indonesien

Udenrigsministeriet advarer danskere i Indonesien om risikoen for en tsunami i store dele af landet som følge af et jordskælv.

Det skriver Udenrigsministeriet natten til mandag på sin hjemmeside.

– Vær forsigtig og følg myndighedernes anvisninger. Det kan være nødvendigt at søge væk fra kysten mod højereliggende områder, skriver ministeriet.

Varslet gælder i områderne Gorontalo, Øst Kalimantan, Nord Maluku, Sydøst Sulawesi og Nord Sulawesi.

– Hold dig opdateret gennem medier og lokale myndigheder, herunder om hvornår varslingen er overstået, tilføjer ministeriet.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,8 ramte natten til mandag dansk tid ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao.

Sidenhen har der også været meldinger om et efterskælv med en beregnet størrelse på 6,1.

Jordskælvet ramte omkring 300 kilometer nord for den nærmeste del af Indonesien.

Jordskælvet har fået USA’s Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) til at udsende et varsel om risiko for tsunamibølger på op til tre meter i Filippinerne og op til en meter i Malaysia.

Ved flere kystområder i den sydlige del af Filippinerne opfordrer det filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi (Phivolcs) folk til at søge mod højere beliggende områder eller flytte sig længere ind i landet, skriver Reuters.

Instituttet advarer om risiko for tsunamibølger, der kan nå en meter over det normale niveau. Samtidig er der risiko for skader og efterskælv, advarer Phivolcs.

Også ved kystområder i den nordlige del af Indonesien er indbyggere blevet bedt om at søge væk fra kysterne og mod højere beliggende områder, skriver AFP.

Japans meteorologiske institut (JMA) har også udstedt et varsel om risiko for en tsunami med bølger på op til en meter ved dele af landets Stillehavskyst.

Politiet i byen General Santos, der ligger på den sydlige del af Mindanao, oplyser til AFP, at mindst én person har mistet livet, og at flere bygninger er styrtet sammen.

I naboprovinsen Sarangani siger lokal katastrofechef Rene Punzalan til Reuters, at adgangen til strøm og telekommunikation er blevet afbrudt. Han har ikke modtaget meldinger om, at der skulle være sammenstyrtede bygninger i provinsen.

Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Udland: Israels militær angriber flere mål i Iran

Israels luftvåben har natten til mandag angrebet militære mål i den vestlige og centrale del af Iran, oplyser det israelske militær på X. Flere iranske medier melder om eksplosioner i blandt andet Teheran. Angrebene kommer, få timer efter at Iran affyrede en række missiler mod israelske mål.

Læs mere

Udland: Kraftigt jordskælv nær Filippinerne skaber risiko for tsunami

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,8 har ramt ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao. USA’s Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) har udsendt et varsel om risiko for tsunamibølger i Filippinerne og i Malaysia.

Læs mere

Nyheder:

Udland: Leder af EU-positivt parti erklærer valgsejr i Armenien

Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, har udråbt sig som vinder af søndagens parlamentsvalg i den lille sydkaukasiske nation. Meldingen kom kort efter midnat natten til mandag, hvor omkring 21 procent af stemmerne var talt op.

Læs mere

Udland: Store europæiske lande støtter direkte Rusland-Ukraine-samtaler

Stats- og regeringschefer for Storbritannien, Frankrig og Tyskland bakker op om et forslag om direkte forhandlinger om en aftale om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine. Det skrev de i en fælles udtalelse søndag aften, efter at Zelenskyj har været i London.

Læs mere

Udland: Premierministers parti vinder parlamentsvalg i Kosovo

Kosovos premierminister, Albin Kurti, og hans parti, Vetëvendosje, løber med sejren ved søndagens parlamentsvalg. Partiet får lige knap 43 procent af stemmerne, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kunne danne regering alene.

Læs mere

Udland: Forskningsinstitut advarer om voksende fare ved atomvåben

Faren ved atomvåben er voksende, selvom det samlede antal i verden er faldet en smule. Det konkluderer Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut, Sipri, i en årlig vurdering.

Læs mere

Udland: DR Congo registrerer 515 bekræftede tilfælde af ebola

DR Congo meddelte søndag, at antallet af bekræftede tilfælde af smitte med ebola er steget til 515. Det fremgår af regeringsdata i landet. De 515 smittetilfælde omfatter 91 dødsfald.

Læs mere

Det sker i dag:

Avisernes forsider:

Avisen Danmark

Ditte køber med egne ord alt på onlinemarkedspladsen Temu. Men for nylig fik hun øjnene op for, at man også kan købe ost og pølse på platformen.

Berlingske

Nye dokumenter viser, at Lars Løkke Rasmussen afviste at tale med de forskere, der af Folketinget blev bedt om at evaluere den danske indsats i Afghanistan. Han havde ikke tid, lyder det.

Børsen

På kort tid har AI ændret opgaverne for Valeria Bega, der er data- og maskinlæringsingeniør hos Halfspace. Forandringen giver et indblik i, hvad der venter resten af arbejdsmarkedet, mener eksperter.

https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/alle-taler-om-en-ai-revolution-i-en-branche-er-den-allerede-sket?b_source=borsen&b_medium=row_4&b_campaign=six_seven_1

Ekstra Bladet

Christian Eriksen faldt pludselig om under Danmarks venskabskamp mod Ukraine i Odense, hvilket skabte et frygteligt deja-vu. Eriksen kunne efterfølgende selv gå til ambulancen.

Information

Det er brug for et stærkere EU og et styrket nordisk forsvarssamarbejde, lyder det i regeringsgrundlaget. Vejen derhen fremstår mindre klar. Måske vil en kommende forsvarsstrategi kaste lys over sagerne.

https://www.information.dk/indland/2026/06/dyrevelfaerd-spiller-stoerre-rolle-forsvarspolitik-nye-regerings-selvfortaelling (låst)

Jyllands-Posten

Mens den nye regering vil skabe bedre velfærd for landets grise, fortsætter danskerne i stigende graf med at fravælge dansk kød. Danskere køber mere og mere kød fra udlandet.

Kristeligt Dagblad

Grønland vil have flere af sine genstande fra danske museer hjem, viser passage i regeringsgrundlaget. Men det er vigtigt, at noget grønlandsk kulturarv bliver i Danmark, siger forsker.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/groenlandsk-politiker-skaerper-krav-om-tilbagelevering-af-kulturarv-lige-nu-er-det-hittegods (låst)

Politiken

Det er fortsat en gåde, om der var fjendtlige droner over Danmark sidste år. Men er myndighederne bedre forberedt på at opdage og bekæmpe dem, hvis der opstår en ny hændelse som i Rumænien forleden?

https://politiken.dk/danmark/art10860264/%C2%BBDet-er-et-kongeeksempel-hvis-man-vil-s%C3%A6tte-Danmark-ud-af-spillet.-Vores-livsnerve%C2%AB (låst)

Avisernes ledere:

Berlingske: Fri os fra venstrefløjens moralisering over for bilister

SF’s rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed må indrømme, at nogle mennesker har brug for en bil. Derfor forsøger hun nu at skelne mellem “luksusbiler” og “nødvendige biler”, så hun kan fortsætte med at angribe bilismen. Forslaget er dybt problematisk.

Ekstra Bladet: Sæt ham på toget hjem

DSB-direktør Flemming Jensens ambitioner for dansk togdrift er lige så lave, som hans løn er høj. I denne uge har nye tal fra DSB bekræftet, hvad enhver pendler allerede ved: Det er russisk roulette at tage toget, hvis du har noget, du skal nå.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/saet-ham-paa-toget-hjem/11197428

Information: Igen trækker Højesteret en streg i sandet

En principiel højesteretsdom underkender Udlændinge- og Integrationsministeriets forsøg på at fratage en borger statsborgerskab. Forhåbentlig gør det indtryk på ministeriet, når de skal behandle tilsvarende sager.

https://www.information.dk/indland/leder/2026/06/igen-traekker-hoejesteret-streg-sandet (låst)

Jyllands-Posten: Nok om åndelig oprustning

Var det kun et symbolpolitisk flip, det der med “åndelig oprustning”? Borte har i hvert fald taget det i det nye regeringsgrundlag. Måske skal vi håbe på, at vi ikke alle bare bliver dummere af konkurrencekraft, innovation og vækst.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE19361273/nok-om-aandelig-oprustning-vi-lukker-og-slukker-bare/?fp-exp=60330003&fp-alg=603300031 (låst)

Kristeligt Dagblad: EU skal vise Ukraine vejen til medlemskab

EU skal vise Ukraine vejen til medlemskab og tage landets korruptionsproblemer alvorligt. Hvis EU skal tage sine egne kriterier alvorligt – og tage ved lære af sine egne erfaringer – kan det ikke hasteoptage Ukraine.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/eu-skal-vise-ukraine-vejen-til-medlemskab (låst)

Politiken: Stå fast, Stampe

Kunstig intelligens vil blive Kulturministeriets største udfordring de kommende år. Ai udfordrer allerede alt, hvad der har at gøre med uddannelse. Her har Danmarks nye kulturminister, Zenia Stampe, den opgave, der vil definere hende.

Populære søgeord på Google:

bitcoin

serena

jennifer lopez

danmark ukraine eriksen

marokko – norge

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte trends på X:

Eriksen

#fordanmark

Iran

ariana

Spyro

Kilde: X

https://x.com

Dagens vejr:

Mandag: Mod vest skyet og efterhånden stedvis regn, ellers tørt med lidt sol ind imellem. Temperaturer ligger mellem 15 og 20 grader. Vinden bliver svag til jævn fra syd og vest, der drejer til mellem øst og syd. Om aftenen og natten mest skyet og i perioder regn eller byger, der kan være ret kraftige. Temperaturerne falder til mellem 11 og 15 grader.

Kilde: http://dmi.dk/danmark

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Mandag den 8. juni 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 04.45

Fyn:
Mest tørt og i perioder lidt sol, især om formiddagen. Temp. op mellem 16 og 19 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til sydøst. I aften og i nat mest skyet og ud på aftenen enkelte byger, senere udbredt regn vestfra, der afløses spredte byger. Temp. ned mellem 11 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring sydøst, der drejer til vest og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

København og Nordsjælland:
Mest tørt og i perioder lidt sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind fra vest og sydvest, der drejer til sydøst og syd. I aften og i nat mest skyet, og fra ud på aftenen enkelte byger, senere udbredt regn vestfra. Temp. ned omkring 13 grader, og svag til jævn vind fra sydøst og syd, der drejer til vest og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Mest tørt og i perioder lidt sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til sydøst. I aften og i nat mest skyet, og fra ud på aftenen enkelte byger, senere udbredt regn vestfra. Temp. ned omkring 13 grader, og svag til jævn vind omkring sydøst, der drejer til vest og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

Bornholm:
Mest tørt og først mest skyet, men det klarer efterhånden op med en del sol. Temp. op mellem 15 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring vest, der drejer til omkring syd. I aften en del sol, men i nat efterhånden skyet med spredte byger. Temp. ned mellem 12 og 15 grader, og svag til jævn vind omkring syd, der drejer til sydøst, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind.

Ny minister begræder ikke farvel til landbrugstitel: Det er oplagt

Selvom Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden, så er det det eneste EU-land uden en decideret landbrugsminister.

Med dannelsen af den nye regering blev posten nedlagt, selvom den har eksisteret siden 1896. Og det giver god mening ifølge minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S), som overtager en del af opgaverne.

– Det er helt oplagt og klogt, at vi har lavet det ministerium, hvor jeg selv sidder i spidsen for natur og dyrevelfærd, fordi det giver mulighed for at samtænke den grønne omstilling af landbruget med en bedre dyrevelfærd, siger han.

Ifølge mediet EUactiv er Danmark det eneste EU-land uden en decideret landbrugsminister.

I stedet bliver ministeriets opgaver spredt mellem i alt fem ministerier. De fleste opgaver bliver placeret i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Ny miljøminister er Maria Reumert Gjerding (SF), som kommer fra en stilling som præsident for Danmarks Naturfredningsforening, som gennem årene har haft mange kampe med dansk landbrug.

Folketingsvalget i marts handlede i høj grad om grise og grundvand, hvor vælgernes stemmer gik til partier, som kræver et opgør med landbruget til fordel for bedre forhold i danske svinestalde og rent drikkevand.

Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet gennem årtier blev et stort emne, og der er et nationalt sprøjteforbud på vej for at sikre rent drikkevand.

Det har fået mange landmænd til at frygte for, hvad det vil betyde for deres evne til at konkurrere på det europæiske marked. Men Christian Rabjerg Madsen maner til ro.

– Selv om der kan være ting, vi ser forskelligt på, så vil landbruget med mig opleve en minister, som insisterer på de høje grønne ambitioner, samtidig med at jeg lægger vægt på det gode samarbejde, siger han.

Israels militær angriber flere mål i Iran

Israels luftvåben har natten til mandag angrebet militære mål i den vestlige og centrale del af Iran.

Det skriver det israelske militær i et kort opslag på det sociale medie X uden at give yderligere detaljer.

Det står dermed ikke klart, hvor angrebene har fundet sted, eller om nogen er kommet til skade.

Flere iranske medier melder om eksplosioner i blandt andet Irans hovedstad, Teheran.

Ifølge iransk statstv er der sket eksplosioner i tre iranske byer. Det gælder Teheran, Tabriz og Isfahan, skriver nyhedsbureauet AFP.

Irans Revolutionsgarde siger, at Israel har brugt ballistiske missiler i angrebene. Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebene kommer, få timer efter at Iran affyrede en række missiler mod israelske mål som gengældelse for et angreb på Libanons hovedstad, Beirut.

Israels militær udførte tidligere søndag et angreb mod Dahieh, der er en sydlig forstad i Beirut. Ifølge militæret var angrebet rettet mod den militante Hizbollah-gruppe, der holder til i området. Iran støtter Hizbollah.

Flere medier har kaldt de iranske missilaffyringer mod Israel for det mest alvorlige brud på våbenhvilen, siden den blev indgået mellem USA, Israel og Iran i begyndelsen af april.

Fra Israels luftvåben lyder det tidligt mandag morgen på X, at et missil er blevet affyret fra Yemen mod Israel.

Houthi-oprørerne i Yemen, der i marts gik ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran, har tidligere udført angreb mod Israel.

Efter de iranske missilangreb sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ville ringe til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og bede ham om ikke at svare igen med gengældelsesangreb.

– Vi er meget tæt på en endelig aftale med Iran. Det kommer til at blive en god aftale. Jeg vil ikke have, at det sprænger i luften på grund af det, der sker nu, sagde Trump til det amerikanske medie Axios.

Trump understregede i et interview med avisen Financial Times, at den israelske premierminister skal rette ind efter USA’s præsident.

– Det er mig, der bestemmer. Det er mig, der træffer alle beslutningerne. Han (Netanyahu, red.) bestemmer ikke, sagde Trump til mediet.

Ifølge Trump har Benjamin Netanyahu ikke andet valg end at acceptere enhver aftale, som USA forhandler på plads med Iran.

Mindst én person har mistet livet, og flere bygninger er styrtet sammen som følge af et kraftigt jordskælv i den sydlige del af Filippinerne.

Det oplyser politiet i byen General Santos på den sydlige del af øen Mindanao til nyhedsbureauet AFP.

– Mange bygninger er påvirket, men jeg kan ikke komme med en opgørelse, fordi vi har travlt med de igangværende redningsindsatser, siger den lokale politibetjent Robert Dagon.

Yderligere fire personer meldes såret.

Xi forud for besøg hos Kim Jong-un: Bånd til Nordkorea skal styrkes

Kinas præsident, Xi Jinping, siger, at landet har en urokkelig politik om at styrke båndet til Nordkorea, og at de to lande vil samarbejde om at bekæmpe hegemoni.

Det fremgår af udtalelser fra præsidenten, som er blevet offentliggjort i den statslige nordkoreanske avis Rodong Sinmun mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her siger Xi, at de to nabolande vil styrke deres “udvekslinger” på alle områder for blandt andet at beskytte det, han kalder en retfærdig og rimelig global orden.

– Vi må modsætte os hegemoni, autoritære principper og alle forsøg og sammensværgelser på at genoplive militarisme, som bringer den regionale sikkerhed og stabilitet i fare, siger den kinesiske præsident.

Ordet hegemoni betyder overherredømme og bruges til at omtale en supermagt, som dominerer i verden.

Xi Jinping ventes mandag at ankomme til Nordkorea på et besøg, der efter planen skal vare i to dage. Det er hans første besøg i Nordkorea i syv år.

Præsidenten skal her mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Kraftigt jordskælv nær Filippinerne: Bygninger meldes sammenstyrtet

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,8 har ramt ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao.

Det oplyser det tyske forskningscenter for geovidenskab, GFZ, natten til mandag dansk tid.

Sidenhen har også et efterskælv med en beregnet størrelse på 6,1 ramt samme område. Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mindst én person har mistet livet, og flere bygninger er styrtet sammen som følge af jordskælvet.

Det melder politiet i byen General Santos, der ligger på den sydlige del af Mindanao, til AFP.

– Mange bygninger er påvirket, men jeg kan ikke komme med en opgørelse, fordi vi har travlt med de igangværende redningsindsatser, siger den lokale politibetjent Robert Dagon.

Han fortæller, at mindst fire personer er blevet såret.

I naboprovinsen Sarangani oplyser lokal katastrofechef Rene Punzalan til Reuters, at adgangen til strøm og telekommunikation er blevet afbrudt. Han har ikke modtaget meldinger om, at der skulle være sammenstyrtede bygninger i provinsen.

Jordskælvet har fået USA’s Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) til at udsende et varsel om risiko for tsunamibølger på op til tre meter i Filippinerne og op til en meter i Malaysia.

Ved flere kystområder i den sydlige del af Filippinerne opfordrer det filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi (Phivolcs) folk til at søge mod højere beliggende områder eller flytte sig længere ind i landet, skriver Reuters.

Instituttet advarer om risiko for tsunamibølger, der kan nå en meter over det normale niveau. Samtidig er der risiko for skader og efterskælv, advarer Phivolcs.

Også ved kystområder i den nordlige del af Indonesien er indbyggere blevet bedt om at søge væk fra kysterne og mod højere beliggende områder, skriver AFP.

Japans meteorologiske institut (JMA) har også udstedt et varsel om risiko for en tsunami med bølger på op til en meter ved dele af landets Stillehavskyst.

Den filippinske præsident, Ferdinand Marcos Jr., har natten til mandag offentliggjort en udtalelse på det sociale medie Facebook.

Her skriver han, at skolernes undervisning er blevet aflyst i de berørte områder på øen Mindanao.

– Jeg har instrueret alle relevante myndigheder i at handle øjeblikkeligt, skriver han.

Filippinerne ligger i Stillehavets såkaldte “ring af ild”, der er et seismisk område, hvor adskillige tektoniske plader støder sammen.

Forskningsinstitut advarer om voksende fare ved atomvåben

Der kan ifølge forskere blandt verdens atommagter ses en bekymrende tendens, hvor atomvåben tages ud af lagrene, så der er flere operativt udstationerede våben.

Det sker, mens våbnene spiller en voksende rolle i global politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) har offentliggjort sin årlige vurdering af udviklingen inden for oprustning, nedrustning og international sikkerhed.

Ifølge instituttet vurderes det, at verdens atommagter i januar 2026 tilsammen rådede over 12.187 atomsprænghoveder.

9745 af dem vurderes at befinde sig i militære lagre til mulig anvendelse.

Sammenlignet med sidste år er der tale om et lille fald i det samlede lager.

Det skyldes, at atomsprænghovederne siden afslutningen på Den Kolde Krig generelt er blevet demonteret hurtigere, end nye er blevet gjort klar til brug, hvilket har ført til et fald i det samlede antal, lyder det.

– Den mere bekymrende nyhed er, at selv om vi har et lavere antal atomvåben, stiger niveauet af risiko og fare forbundet med atomvåben, siger direktør i Sipri Karim Haggag til AFP.

Han peger blandt andet på en risiko forbundet med en svækket våbenkontrol, der blandt andet sker via internationale aftaler, og rivalisering mellem de stormagter, der har atomvåben.

Verdens ni atommagter er Rusland, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea.

Sipri vurderer samtidig, at den aktuelle udvikling – hvor det samlede antal i lagrene falder – sandsynligvis vil vende i løbet af de kommende år.

Det vil ske, i takt med at tempoet i demonteringen aftager, mens udrulningen af nye atomvåben accelererer, fremgår det af en pressemeddelelse om instituttets årlige vurdering.

En anden bekymrende udvikling er ifølge Karim Haggag, at lande med atomvåben tager dem ud af lagrene og placerer dem på leveringssystemer, der kan affyre atomvåben.

Det fører til flere operativt udstationerede atomvåben, forklarer Haggag.

USA og Rusland råder ifølge Sipri tilsammen over omkring 83 procent af verdens beholdning af atomvåben med mere end 5000 atomsprænghoveder hver.

Begge lande har udviklingsprogrammer, der har til formål at modernisere deres atomarsenaler. De er ifølge Sipri dog stødt på udfordringer.

Mens USA’s planer er stødt på “planlægnings- og finansieringsmæssige udfordringer”, ser det for Rusland blandt andet ud til, at økonomiske sanktioner har spillet en svækkende rolle.

Kina vurderes ifølge Sipri-direktøren at være det land, der hurtigst udvider sit arsenal.

Kosovos premierminister Albin Kurti og hans parti, Vetëvendosje, løber med sejren ved søndagens parlamentsvalg i landet.

Det viser det foreløbige stemmeoptælling natten til mandag, hvor næsten alle stemmerne ifølge nyhedsbureauet AFP er talt op.

Partiet får lige knap 43 procent af stemmerne, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kunne danne regering alene. Ifølge AFP er der udsigt til svære forhandlinger.

Søndagens valg er det tredje på 16 måneder i landet, der står i et politisk dødvande.

Trump: Israel har ikke andet valg end at acceptere Iran-aftale

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ikke andet valg end at acceptere enhver aftale, som USA forhandler på plads med Iran.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, i et interview med avisen Financial Times.

– Det er mig, der bestemmer. Det er mig, der træffer alle beslutningerne. Han (Netanyahu, red.) bestemmer ikke, siger Trump til mediet.

Den amerikanske præsident har udtalt sig, kort tid efter at Iran har affyret missiler mod Israel.

Iran rettede søndag flere bølger af missilangreb mod Israel som gengæld for et israelsk angreb mod Libanons hovedstad, Beirut.

Irans Revolutionsgarde har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret om endnu mere ødelæggende angreb, hvis Israels militær ikke stopper bombardementerne i Libanon.

Financial Times kalder angrebet for det mest alvorlige brud på våbenhvilen, siden den blev indgået mellem USA, Israel og Iran i begyndelsen af april.

De iranske angreb på Israel har dog ikke ændret Trumps ønske om at få afsluttet forhandlingerne mellem Iran og USA.

– Det kommer ikke til at påvirke aftalen, siger Trump til Financial Times.

– Vi må se, hvordan det ender. Men de (missilangrebene mod Israel, red.) var angreb, der slet ikke ramte noget, tilføjer Trump.

Efter de iranske angreb mod Israel har Trump ifølge amerikanske og israelske medier talt med Israels premierminister. Trump havde varslet, at han ville ringe til Netanyahu og bede ham om ikke at gengælde angrebene.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at Netanyahu efter telefonsamtalen med Trump har holdt møde med flere højtstående sikkerhedsfolk i Israel.

I sidste uge blev indholdet af en telefonsamtale mellem Trump og Netanyahu lækket til det amerikanske medie Axios. Her beskrev en amerikansk embedsmand, at Trump skulle have sagt følgende til Netanyahu:

– Du er vanvittig. Du ville sidde i fængsel, hvis det ikke var for mig. Alle hader dig nu. Alle hader Israel på grund af det her.

Trump bekræftede, at samtalen fandt sted uden at udtale sig direkte om dens indhold, skriver Financial Times.

Leder af EU-positivt parti erklærer valgsejr i Armenien

Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, erklærer valgsejr. Foreløbig stemmeoptælling giver hans EU-positive parti 54,4 procent af stemmerne.

DR Congo registrerer 515 bekræftede tilfælde af ebola

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har søndag meddelt, at antallet af bekræftede tilfælde af smitte med ebola er steget til 515.

Det fremgår af regeringsdata i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Opjusteringen af smittetallet kommer, efter at 27 prøver – som er blevet taget blandt personer, hvor der var mistænkt smitte – i løbet af det seneste døgn er kommet tilbage som positive for ebola.

De 515 smittetilfælde omfatter 91 dødsfald.

Lørdag viste data fra landet, at antallet af smittetilfælde lå på 488 – heriblandt var der 86 dødsfald.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Det er den sjældne ebola-variant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Udbruddet blev erklæret den 15. maj.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret det for en international sundhedskrise.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo.

Området er ifølge nyhedsbureauet AFP svært at nå frem til på grund af dårligt vedligeholdte veje og truslen fra væbnede grupper, der har gjort regionen usikker.

Det gælder blandt andet M23-bevægelsen, der har støtte fra Rwanda.

Søndag sagde Hadja Lahbib, som er EU-kommissær for krisestyring, under et besøg i Bunia, som er hovedstaden i Ituri, at udbruddet kun har gjort behovet for en våbenhvile i regionen større.

– En våbenhvile var allerede en politisk nødvendighed. Nu er den blevet en sundhedsmæssig nødsituation, sagde hun til journalister ifølge AFP.

EU sagde søndag, at unionen har fløjet 100 ton humanitær hjælp ind i Ituri – epidemiens epicenter – herunder medicin, telte og beskyttelsesudstyr. Det er sket i samarbejde med FN’s børnefond, Unicef.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]