Seneste nyheder

Aldrig før har antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser været så højt i Danmark, siden Danmarks Statistik begyndte at offentliggøre tal om ofre for anmeldte forbrydelser i 2001.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser i 2025 var 32.536 – en stigning på ni procent i forhold til 2024.

Ifølge Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor hos Rockwool Fonden, behøver det ikke være ensbetydende med, at det udelukkende er volden i sig selv, der er steget.

– Vi bliver mindre og mindre accepterende over for vold, og derfor så anmelder vi det også mere. Så det kan i virkeligheden være udtryk for, at vi i højere grad får belyst lidt mere af den vold, der foregår, fortæller Lars Højsgaard Andersen.

Dog fremhæver han samtidig stigningen på ni procent fra 2024 til 2025 som bemærkelsesværdig.

– Årsagen kan både være en ændring i registreringen af sagerne, men det kan også skyldes, at vi i mindre grad accepterer vold og i højere grad anmelder det, fortæller forskningsprofessoren.

I den anledning peger han også på Justitsministeriets offerundersøgelser. Her fremgår det, at procentdelen af befolkningen, der siger, de har været udsat for vold og trusler inden for det sidste år, uagtet om de har anmeldt det eller ej, er ret konstant med små udsving.

– Det støtter op om tesen om, at det formentlig er fortolkningen og ikke bare den faktiske vold, der er steget, selv om det naturligvis er svært at sige noget entydigt omkring det, siger Lars Højsgaard Andersen.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik er en samlet opgørelse af ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser i 2025. Tallet for alle ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser var 68.623 i 2025.

Det indebærer seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser, som omfatter tyveri, afpresning og røveri, og til sidst kategorien andre forbrydelser, som indbefatter æreskrænkelser og overtrædelse af tilhold.

Af den samlede mængde af ofre for anmeldelserne om personfarlige forbrydelser var ofrene i 47 procent af tilfældene offer for en voldsforbrydelse.

Voldsforbrydelser skal forstås bredt. Det dækker blandt andet over simpel vold, som typisk er kendetegnet ved begrænsede skader til offeret, vold mod myndighedspersoner og trusler på livet.

Tallene omfatter også de mest alvorlige sager som drab og drabsforsøg. Derudover indgår psykisk vold også, herunder stalking.

Før 2025 var det hidtil højeste antal ofre for anmeldte voldsforbrydelser i 2022, hvor der var 32.114 ofre for voldsforbrydelser.

Efter en længere række af forsinkelser åbner den nye Storstrømsbro, der har fået navnet Dronning Margrethe II’s Bro, for biler, cykler og gående mandag 23. marts.

Det skriver Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, i en pressemeddelelse tirsdag.

– Nu får trafikanterne en ny og moderne bro at køre på, når turen går over Storstrømmen, siger projektchef Niels Gottlieb i meddelelsen og tilføjer:

– Asfalten er jævn, og vejbanen er bredere, end de har været vant til på den gamle bro, så jeg er sikker på, at både cyklisterne og bilisterne bliver glade og får en god tur, når de tager turen over Dronning Margrethe II’s Bro.

Broen forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, og i 2027 forventes jernbanetrafikken at kunne flytte med over.

Broen åbner for trafik sidst på eftermiddagen den 23. marts. Først åbnes der for trafikken i nordgående retning fra Falster mod Sjælland, og senere på dagen åbnes for den sydgående trafik fra Sjælland mod Falster, oplyser Vejdirektoratet.

Projektchefen Niels Gottlieb håber dog, at nysgerrige trafikanter vil væbne sig med tålmodighed og måske lægge ruten forbi en anden dag end mandag, så vejene til og fra broen ikke “sander til”.

Den nye bro skal erstatte den gamle Storstrømsbro fra 1937, som efter planen skal rives ned.

Med en længde på 3,2 kilometer var den gamle bro den længste af slagsen i Europa i næsten 30 år.

Men en analyse foretaget af Banedanmark viste, at den gamle bro ikke ville kunne holde til de større trafikmængder, der forventes at krydse broen, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland åbner.

Derfor vedtog Folketinget 21. marts 2013 en trafikaftale, der gav grundlag for at sætte gang i arbejdet med at anlægge den nye bro med kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti.

Den nye bro bliver cirka fire kilometer lang og Danmarks tredjelængste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Den samlede pris for projektet med den nye bro, inklusive nedrivningen af den gamle, lyder på omkring 4,7 milliarder kroner.

Åbningen fejres officielt i weekenden 6.-7. juni med både et motions- og cykelløb over broen.

Hvert tredje spisested i Storkøbenhavn tappede strøm uden om elmåleren, da elnetselskabet Radius for nyligt var på uanmeldt besøg.

De mange lovbrud overrasker funktionschef Cäthe Bay-Smidt.

– Jeg havde da håbet, at vi ikke fandt nogen, siger hun.

Radius forsyner cirka 1,5 millioner mennesker i Østdanmark med el.

Det er elnetselskabet, der ejer elmålerne og kan kræve adgang til dem for at tjekke, om alt er, som det skal være.

Spisesteder var ifølge funktionschefen udvalgt som indsatsområde, fordi der ved tidligere kontroller har vist sig at være noget at komme efter.

Det var også tilfældet denne gang.

– Vi har tjekket 50-60 spisesteder og har fundet snyd hos hver tredje.

– Vi har intensiveret indsatsen over for strømtyveri, og det er et arbejde, vi kommer til at fortsætte, siger Cäthe Bay-Smidt.

Når man fører sit elforbrug uden om elmåleren, er det ifølge funktionschefen fællesskabet, der må til lommerne.

Og det er ikke rimeligt, lyder det fra Cäthe Bay-Smidt.

De steder, hvor selskabet har konstateret snyd, vil blive politianmeldt, og der vil blive rejst krav om tilbagebetaling.

Sidste år havde Radius 179 sager om tyveri af strøm for mere end 20 millioner kroner.

Strømtyveri kan udløse bøder, men i nogle tilfælde også fængselsdomme.

Der er forskellige veje til at finde eltyvene, forklarer funktionschefen.

Det kan være på baggrund af forbrugsdata, der stikker ud, eller på baggrund af tip fra borgere.

– Det er både hos kunder med et lavt elforbrug, som kæmper med at betale deres regninger.

– Men det er også kunder med et højt elforbrug – for eksempel til pools eller vildmarksbad.

– Så det er både dem, der ikke kan betale, og dem, der godt kan betale, men ikke vil betale, siger Cäthe Bay-Smidt.

Israels udvidelse af bosættelser på Vestbredden og vold begået af bosættere drev sidste år titusindvis af palæstinensere på flugt.

Fra oktober 2024 til oktober 2025 blev 36.000 palæstinensere således fordrevet fra deres hjem i området.

Det skriver FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) i en rapport.

I perioden registrerede FN flere end 1700 hændelser, hvor israelske bosættere på Vestbredden begik vold mod palæstinensere eller hærværk mod palæstinensisk ejendom og jord.

– Bosættervolden fortsatte på en koordineret, strategisk og stort set uimodsagt måde, hvor israelske myndigheder spillede en central rolle i forhold til at styre, deltage i eller muliggøre denne adfærd, står der i rapporten.

Alene i oktober sidste år, hvor der blev høstet oliven på Vestbredden, blev 131 palæstinensere såret i 42 bosætterangreb.

Daglige angreb begået af bosættere og israelske soldater samt blokader af palæstinensisk land medvirkede ifølge rapporten til, at olivenhøsten på Vestbredden i efteråret 2025 blev den dårligste i flere årtier.

I nogle tilfælde blev familier adskilt, når kvinder og børn flygtede fra deres hjem, mens mændene i familierne blev tilbage for at forsøge at få deres ejendomme og land tilbage.

FN skriver, at udviklingen skaber bekymring for, at der er tale om egentlig etnisk udrensning. Organisationen bemærker, at fordrivelsen af palæstinensere på Vestbredden faldt sammen med “den omfattende fordrivelse af palæstinensere i Gaza”.

Ifølge rapporten godkendte eller fremrykkede de israelske myndigheder opførelsen af næsten 37.000 nye boliger i israelske bosættelser i Østjerusalem fra efteråret 2024 og et år frem.

Derudover blev 27.200 nye israelske boliger godkendt på Vestbredden.

Vestbredden og Østjerusalem har været besat af Israel siden seksdagskrigen i 1967. Østjerusalem blev annekteret af Israel i 1980.

Dele af området er under fuld palæstinensisk kontrol. Dele er delvist administreret af Det Palæstinensiske Selvstyre og Israel. Resten – herunder bosættelserne – er under fuld israelsk kontrol.

Bosættelserne anses af FN for at være ulovlige.

AL Sydbank vil gennemføre endnu en fyringsrunde, der denne gang rammer 84 medarbejdere på tværs af organisationen.

Yderligere 50 medarbejdere står over for “væsentlige vilkårsændringer”.

Det skriver banken, som er en sammenlægning af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, tirsdag i en pressemeddelelse.

Afskedigelserne hænger ifølge administrerende direktør Mark Luscombe sammen med fusionen, der blev annonceret tilbage i oktober 2025.

– Vi er kommet godt i gang med at skabe en af Danmarks mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker. I en fusion af denne størrelse er det desværre uundgåeligt, at vi må sige farvel til nogle af vores dygtige medarbejdere.

– Det er den svære del af processen, men vi bestræber os på at behandle alle vores medarbejdere ordentligt og hjælpe dem godt videre, siger han i meddelelsen.

Afskedigelserne gennemføres i slutningen af marts.

For mindre end en måned siden meddelte AL Sydbank, at 47 medarbejdere ville miste deres job, mens 20 andre ville blive ramt af væsentlige ændringer i deres ansættelsesvilkår.

Omkring ti medarbejdere blev desuden afskediget i december, kort efter at fusionen var trådt i kraft.

Af meddelelsen tirsdag fremgår det ikke, hvor de 84 medarbejdere, der skal afskediges i marts, skal findes.

AL Sydbank oplyser dog, at det drejer sig om ansatte fra alle tre banker, som indgår i fusionen.

– Vi er meget opmærksomme på, at fusionen har skabt usikkerhed om medarbejdernes fremtid, udtaler topchef Mark Luscombe og tilføjer:

– Derfor har vi fokus på, at beslutninger om omorganiseringer og tilpasninger træffes så hurtigt, som det er praktisk muligt, så medarbejderne ikke skal gå i uvished længere end allerhøjst nødvendigt.

I forbindelse med fusionen har ledelsen i AL Sydbank meddelt, at man forventer at kunne effektivisere driften årligt med 1,2 milliarder kroner i løbet af to år.

AL Sydbank udgør sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank landets fem største pengeinstitutter.

Israels militær har natten til tirsdag rettet et angreb mod Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani.

Larijani er blevet dræbt i angrebet, bekræfter Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran har dog ikke bekræftet, at Larijani er død.

Til gengæld er der ifølge Reuters tirsdag blevet offentliggjort en håndskrevet note på Larijanis sociale medier, hvor han mindes iranske søfolk, som er blevet dræbt i et amerikansk angreb, og som skal begraves tirsdag.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Stabschef i Israels militær Eyal Zamir bekræfter ifølge mediet Times of Israel, at Israel natten til tirsdag har ramt betydelige mål.

Siden Khameneis død har Larijani indtaget en ledende rolle i det iranske styre, og Larijani er den højstplacerede iraner efter Khamenei, som er blevet dræbt i den igangværende krig i Mellemøsten.

Tirsdag morgen skal Israel desuden have rettet et angreb mod Akram al-Ajouri, der er leder for militsen Islamisk Jihad i Palæstina. Det meddeler kilder i det israelske forsvar ifølge Times of Israel.

Akram al-Ajouri befandt sig i Iran under angrebet.

Det fremgår ikke, om han overlevede.

Eyal Zamir fra Israels militær bekræfter, at Israel de seneste dage har udført angreb i Iran mod “eksterne elementer med forbindelse til det palæstinensiske område”.

Derudover er chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag. Det oplyser Israels militær.

Basij-militsen er en paramilitær gruppe, der hører under Revolutionsgarden.

Danmarks Ishockey Union (DIU) har fundet manden, der fremover skal være ny direktør.

Det bliver 49-årige Michael Dupont, som afløser Peter Froulund 1. april, oplyser unionen i en pressemeddelelse. I januar meddelte DIU, at Froulund stopper som direktør efter omkring halvandet år i jobbet.

Dupont er formand for Herlev Ishockey Klub og bestyrelsesmedlem i selskabet bag Metal Liga-holdet Herlev Eagles.

– Vi har stor tiltro til, at Michael Dupont er den rette kandidat til posten. Han har insiderkendskab til ishockeysporten og er vant til at binde bredden og eliten sammen.

– I hans formandstid har Herlev Ishockey Klub vokset sig stærkere, så vi har stor tiltro til, at han kan fortsætte det flotte arbejde i Danmarks Ishockey Union, siger Henrik Bach Nielsen, formand for DIU, i pressemeddelelsen.

Dupont har ud over sin erfaring i dansk ishockey også ledelseserfaring fra det private erhvervsliv, hvor han har været Flagship Department Store Manager i Magasin du Nord på Kongens Nytorv.

– Jeg glæder mig i den grad til at tiltræde i stillingen. Ishockeyen er kommet “under huden på mig”, og det bliver stort at arbejde med sporten på fuld tid.

– Jeg ser frem til at skabe fremdrift for eliten og de bedst mulige vilkår for bredden og samtidig være en leder, der inspirerer, opsøger og tør skabe forandringer. Vi skal alle i fællesskab skabe resultater, som både eliten og bredden kan være stolte af, siger Michael Dupont.

I otte år fra 2015 til 2023 var det Ulrik Larsen, der styrede den daglige drift som ishockeyunionens direktør.

Da han i 2023 blev chef for den danske del af ishockey-VM 2025, var Kim Pedersen i en kort periode konstitueret direktør, inden han blev ansat som sportsdirektør i Det Internationale Ishockeyforbund.

Derefter stod unionen i en periode uden direktør, indtil Peter Froulund blev hentet fra Arbejdernes Landsbank.

Nordea vil fyre omkring 1500 medarbejdere i løbet af i år og næste år.

Det sker som følge af bankens 2030-strategi, lyder det tirsdag fra Nordea i en selskabsmeddelelse.

Strategien blev præsenteret på Nordeas kapitalmarkedsdag i november sidste år og skal “fremme strukturelle effektivitetsforbedringer”.

Nordeas strategi indebærer blandt andet et mål om at få årlige omkostningsbesparelser på mindst 600 millioner euro – svarende til knap 4,5 milliarder kroner – inden 2030.

Strategien skal nås gennem en række omstruktureringsinitiativer, som har ført til nedskæringen i medarbejderstaben.

Nordea oplyser ikke, hvilke stillinger der er tale om, eller i hvilke lande de skal findes.

– Nordea vil støtte medarbejderne gennem omskoling, videreuddannelse og relevante interne muligheder, skriver banken i meddelelsen.

Ifølge Finans udgør de 1500 medarbejdere cirka fem procent af bankens samlede arbejdsstyrke ved udgangen af 2025.

Som følge af omstruktureringsomkostninger vil Nordea bogføre 190 millioner euro i første kvartal 2026.

I Nordeas 2030-strategi spiller teknologi, data og kunstig intelligens en central rolle.

– Nordea vil fortsat investere i kompetencer, der yderligere styrker konkurrenceevnen.

– Og med den nordiske skala, virkningen af AI og procesoptimering forventer Nordea at have færre medarbejdere i fremtiden end i dag, lyder det i meddelelsen.

Det er kun lidt mere end en måned siden, at Nordea gennemførte en fyringsrunde, der ramte 271 ansatte, hvoraf 93 var ansatte i Danmark.

Dengang skete fyringerne udelukkende i bankens it-afdeling, og forklaringen lød, at Nordea var gået ind i en ny strategiperiode, som krævede en slankere organisation.

Nordea er den største bank i Norden med hovedsæde i Finland.

Mikael Gath stopper som landstræner for Danmarks herrelandshold i ishockey efter sæsonen.

Det oplyser Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.

Den svenske træner har fået tilbudt et trænerjob i en større udenlandsk liga.

Danmarks Ishockey Union takker Mikael Gath for indsatsen i spidsen for landsholdet gennem tre år.

– Mikael har haft en stor betydning for landsholdet i en periode, hvor vi har taget vigtige sportslige skridt, siger Morten Green, elitechef for ishockeyunionen.

– VM-semifinalen i 2025 og deltagelsen ved OL i 2026 er resultater, som vi er meget stolte af.

– Samtidig er det også et udtryk for det høje niveau, dansk ishockey befinder sig på, at vores landstræner nu får en spændende mulighed i en af de store udenlandske ligaer. Vi er glade for den indsats, Mikael har leveret, og vi ønsker ham alt det bedste i hans næste kapitel, tilføjer Morten Green.

Danmarks Ishockey Union vil arbejde på at ansætte en ny landstræner, lyder det.

Først venter dog VM i Schweiz i 2026, hvor Gath fortsat leder holdet.

– Det har været en utrolig rejse at stå i spidsen for det danske landshold. Sammen med spillerne og staben har vi oplevet nogle fantastiske øjeblikke og skabt resultater, som jeg altid vil være stolt af at have været en del af.

– Men lige nu er blikket rettet fremad. VM i Schweiz bliver en stor og vigtig opgave for os, og mit fulde fokus er på at samle holdet og forberede os bedst muligt til turneringen, siger Mikael Gath i pressemeddelelsen.

Til VM skal holdet følge op på den historiske fjerdeplads fra 2025.

Gath var senest med landsholdet til OL i Norditalien i februar. Her blev det til en sejr og tre nederlag i fire tætte og velspillede kampe i den stærkest besatte turnering, et dansk landshold har deltaget i.

Selv om det er mere end 20 år siden, at dronning Mary flyttede fra Australien, har hun ikke glemt, hvordan man sparker til en australsk fodbold.

Det beviste hun tirsdag under kongeparrets igangværende statsbesøg i Australien.

Her lagde dronningen sammen med kong Frederik vejen forbi Melbourne Cricket Ground, der er hjemmebane for det australske AFL-hold Hawthorn Hawks.

På den ombyggede cricketbane hilste kongeparret først på unge australske fodboldspillere, inden en af de ovale orange bolde blev placeret foran dronningen.

Og her fik den et ordentligt spark.

– Det har været megahyggeligt at møde de unge fodboldspillere. Det er dem, der er stjerner i dag, siger dronning Mary, efter at hun sammen med de unge spillere har kastet efter mål.

– AFL er jo monsterstort her – specielt i staten Victoria. Det her stadion er nærmest som at komme til Bernabéu eller det hellige sted. Vi er meget heldige at have betrådt de her grønne enge, siger kong Frederik.

Bernabéu er navnet på den spanske fodboldklub Real Madrids hjemmebane.

En journalist på stedet spørger parret, om de nogensinde har været inde at se en australsk fodboldkamp på Melbourne Cricket Ground.

– Ikke ham, svarer dronning Mary og peger på sin mand, inden hun tilføjer:

– Men det har jeg.

Australsk fodbold, der også kaldes AFL, er en populær sport i Australien.

Det er en kontaktsport, som minder om en blanding mellem rugby og amerikansk fodbold.

Australsk fodbold spilles mellem to hold på hver 18 spillere på en oval bane, der ofte er en ombygget cricketbane.

Der scores point ved at sparke den ovale bold mellem de centrale målstænger eller mellem en central og en ydre stang.

Kongeparret har under statsbesøget i Australien været forbi Uluru, der også er kendt som Ayers Rock, og den australske hovedstad, Canberra.

Kongen og dronningen er tirsdag i storbyen Melbourne, inden de torsdag rejser videre til øen Tasmanien, hvor dronning Mary er opvokset.

Tirsdagens retsmøde i sagen mod Marius Borg Høiby er blevet aflyst.

Aflysningen skyldes sygdom hos en dommer. Det oplyser Oslo Tingrett, som er den domstol, der behandler retssagen.

– Vi håber på at kunne fortsætte retssagen i morgen og stadig afslutte hovedforhandlingen på torsdag, skriver retten på sin hjemmeside.

Marius Høiby er tiltalt for 40 lovbrud. Det omfatter blandt andet fire voldtægter, vold, seksuelt krænkende optagelser og billeder af kvinder samt mishandling i nære relationer. Høiby nægter sig skyldig i blandt andet voldtægt.

Sagen mod den norske kronprinsessesøn er gået ind i sin afsluttende uge, hvor anklageren mandag indledte sin procedure.

Her sagde anklager Sturla Henriksbø, at Marius Borg Høiby har udvist manglende respekt for samfundets regler og normer.

– Marius Borg Høiby er ikke et monster. Det er ingen af os. Vi er alle mennesker på godt og ondt. Han skal ikke dømmes for, hvem han er, men for, hvad han har gjort, sagde Henriksbø ifølge NRK.

Tirsdag var det ventet, at anklageren skulle komme med sin strafpåstand. Men det er altså udskudt til onsdag.

Størstedelen af områdedirektørerne i den nye fusionsbank AL Sydbank har en fortid hos Sydbank.

Det viser en optælling, som Børsen har lavet.

30 ud af 46 områdedirektører, som er laget under bankens direktion, kommer fra Sydbank. Det svarer til 65 procent.

Sydbank var den største bank inden sammenlægningen.

Omvendt har syv procent af områdedirektørerne en fortid hos Vestjysk Bank. 24 procent kommer fra Arbejdernes Landsbank, viser Børsens optælling.

Vestjysk Bank bragte omkring 13 procent af udlånene og 16 procent af medarbejderne med i fusionen, mens Arbejdernes Landsbank gik ind med omkring 32 procent af udlån og medarbejdere.

AL Sydbank er et resultat af fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Aftalen om sammenlægningen af de tre banker blev indgået i oktober 2025.

Ifølge Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i AL Sydbank, har man i ansættelsesprocessen haft fokus på at “kigge fremad” i stedet for at se på, hvilken bank de nye områdedirektører kommer fra.

– I processen med at sammensætte ledelsesniveauerne har fokus udelukkende været på kompetencer, og vi har gjort os umage for at minimere bias i ansættelserne, lyder det fra vicedirektøren til Børsen.

I forbindelse med fusionen har AL Sydbank tidligere varslet to fyringsrunder.

I første omgang lød det ifølge mediet FinansWatch, at “knap ti” medarbejdere mistede deres job på tværs af de tre banker, da der blev lavet en ny organisering af det næstøverste ledelsesniveau.

Og i februar blev det meldt ud, at 47 medarbejdere stod til at miste deres job, mens 20 andre ville blive ramt af “væsentlige ændringer” i deres ansættelsesvilkår.

Inden fusionen var omkring 2200 ansat i Sydbank, mens der var omkring 600 og 1300 medarbejdere i henholdsvis Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.

AL Sydbank udgør sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank landets fem største pengeinstitutter.

Mindst 23 personer er blevet dræbt, og flere end 100 andre er såret efter tre eksplosioner i byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria.

Det oplyser politiet i Nigeria ifølge nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionerne ramte byen mandag aften.

Den foreløbige efterforskning peger på, at der var tale om angreb, hvor gerningsmændene sprængte sig selv i luften.

– Den foreløbige efterforskning viser, at hændelserne blev udført at formodede selvmordsbombere, siger talsmand for politiet Nahum Kenneth Daso i en udtalelse tirsdag morgen.

Eksplosionerne skete, dagen efter at en militærpost i Maiduguri blev angrebet.

Angrebene har ramt en ellers relativt fredelig by.

Det er foreløbig uvist, hvem der står bag eksplosionerne mandag, men militserne Boko Haram og Islamisk Stat i Vestafrika (ISWAP) har den seneste tid skruet op for deres angreb i det nordøstlige Nigeria.

Michael Ziegler (K) vender til april tilbage til borgmesterkontoret i Høje-Taastrup Kommune efter at have været sygemeldt i syv måneder.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ziegler fik i 2022 konstateret kræftsygdommen akut leukæmi. Under sin første sygemelding fra oktober 2022 til maj 2023 fik han en stamcelletransplantation.

I august sidste år blev han endnu engang sygemeldt, da leukæmien var vendt tilbage. Han har efterfølgende modtaget en ny transplantation.

Borgmesteren siger til SN.dk, at han “har det godt” og føler sig “fuldstændig rask og klar til at tage fat igen”.

Han har truffet beslutningen om at vende tilbage i samråd med sin læge, og det sker i foråret, hvor der er mindre risiko for at pådrage sig infektioner end eksempelvis om vinteren.

Michael Ziegler fortæller til mediet, at man efter en stamcelletransplantation er som en “nyfødt baby”.

– Alt, hvad man før har mødt af infektioner i sit liv, er glemt. Og man skal også igennem børnevaccinationsprogrammet igen, siger Michael Ziegler til SN.dk.

Borgmesteren kommer også til at tage sine forholdsregler i dagligdagen på kontoret.

Man skal således ikke regne med at kunne udveksle håndtryk med Michael Ziegler.

Noget han i øvrigt ikke har benyttet sig af siden efteråret 2022.

En undtagelse bliver dog grundlovsceremonien, hvor borgmesteren trykker hænder med nye statsborgere i kommunen.

Her vil Michael Ziegler dog bruge håndsprit af hensyn til helbredet.

Første arbejdsdag for borgmesteren bliver 7. april.

Militær flådeeskorte gennem Hormuzstrædet vil ikke fjerne risikoen for iranske angreb på internationale fragtskibe.

Det siger Arsenio Dominguez, der er generalsekretær i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), tirsdag til mediet Financial Times.

– Det vil reducere risikoen, men risikoen er fortsat til stede. Fragtskibe og søfolk kan blive påvirket, siger Dominguez.

Han ser ikke militær flådeeskorte som en langsigtet eller bæredygtig løsning for at få fragtskibe gennem strædet.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag, at amerikanske krigsskibe “snart” vil begynde at eskortere olietankere gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

I weekenden opfordrede Trump flere lande til at hjælpe, men flere europæiske lande har afvist.

Siden USA og Israel den 28. februar indledte den første bølge af angreb på Iran, er skibstrafikken i Hormuzstrædet mere eller mindre gået i stå.

Iran har siden krigens begyndelse angrebet mindst 18 skibe, skriver Financial Times.

20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem strædet, og oliepriserne er de seneste to uger steget til det højeste niveau i flere år.

Bjerge på den iranske side af det smalle stræde betyder ifølge Arsenio Dominguez, at det er nemt at udsætte fragtskibe for angreb uden forudgående varsel.

Flere skibe er fanget inde i strædet, og flere besætninger får ifølge generalsekretæren snart behov for hjælp.

– Adgangen til havne er også begrænset, fordi havnefaciliteter bliver angrebet.

– På et tidspunkt vil forsyningerne begynde at slippe op i forhold til mad, vand og olie, så skibene ikke længere kan fortsætte driften, siger Arsenio Dominguez til Financial Times.

Lang ventetid på varmt vand og klimaanlæg, der kører uafbrudt. Energieffektiviteten i australske bygninger er generelt ikke noget at prale af.

Tirsdag eftermiddag er kong Frederik og dronning Mary på rundvisning i Prahran, der er et genudviklet byområde i den australske storby Melbourne.

Her kigger parret som en del af deres statsbesøg i Australien på ældre boligbyggeri og nye, mere bæredygtige boliger.

I Australien måles boligers energieffektivitet på en skala fra et til ti.

En analyse fra det australske datavirksomhed CoreLogic viste i 2024, at omkring 80 procent af boligerne har en energieffektivitet på to stjerner eller mindre.

Det betyder blandt andet, at mange australske boliger er ulidelig varme om sommeren, ligesom de er dyre at køle ned.

Det giver et stort behov for energirenovering af den nuværende boligmasse.

I Melbourne, der ligger i den sydlige australske delstat Victoria, har delstatsregeringen besluttet sig for at modernisere 44 højhusbygninger for at gøre dem mere energieffektive.

Samtidig har Australien sat et lovpligtigt mål om at være klimaneutrale inden 2050.

En af de virksomheder, der arbejder med at reducere energiforbruget i de australske bygninger, er danske Grundfos. Virksomheden designer og producerer pumpesystemer til vand, varme og køling.

– Vi implementerer produkter, der kan spare på varme- og vandforbruget. Når man for eksempel tænder for det varme vand, skal man typisk vente noget tid, før vandet bliver varmt.

– Der kan gå 12 liter vand til spilde hvert minut, hvor man må vente, siger Rick Holland, der er direktør for Grundfos i Australien.

Grundfos har udviklet løsninger, der betyder, at vandet er varmt, så snart der tændes for den varme hane.

– Det handler ikke bare om at gøre noget ved klimaudfordringerne, men også om at tilbyde løsninger, der er mere komfortable og rare at leve i, siger Rick Holland, der er landedirektør for Grundfos i Australien.

Også den danske virksomhed Danfoss arbejder med energirenovering af erhvervsejendomme i Melbourne.

Det gør den blandt andet gennem frekvensomformere, der kan gøre klimaanlæg og ventilationsanlæg mere energieffektive.

Når et ventilationsanlæg kører på traditionel vis, kører det nemlig konstant uden at tage bestik af, om der reelt er behov for det, forklarer Paul Holland, der er virksomhedens direktør for salg i Stillehavsområdet.

– Frekvensomformere giver en betydelig besparelse i energiforbruget, fordi man kun bruger strøm og elektricitet, når bygningen har brug for det.

Grundfos arbejder desuden med genanvendelse af den overskudsvarme, som klimaanlæg om sommeren trækker ud af luften indendørs. En teknologi, der også bruges i australske datacentre.

Senere tirsdag besøger kongeparret havnen i Melbourne, hvor de vil blive præsenteret for en række danske løsninger for vedvarende energi og grøn omstilling.

Med en uge til folketingsvalget trækker den røde blok fra blå blok i den seneste meningsmåling for analyseinstituttet Voxmeter.

Rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet står til 49,1 procent af stemmerne og 86 mandater.

Modsat står blå blok til 43,9 procent og 77 mandater.

I lørdagens måling fra Voxmeter stod rød blok til 47,8 procent mod blå bloks 45,7 procent.

Trods føringen kan rød blok altså ikke tælle til 90 mandater, og derfor er det fortsat Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen, der står til at få de afgørende mandater og rollen som kongemager.

I tirsdagens måling står Moderaterne til 6,9 procent af stemmerne og 12 mandater.

Blå bloks tilbagegang de seneste tre dage rammer både Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, der begge rækker ud efter den ultimative magt i Statsministeriet.

Venstre og Troels Lund Poulsen, der var i direkte duel mod statsminister Mette Frederiksen (S) søndag på DR, står i målingen til 8,9 procent af stemmerne mod 10 procent lørdag.

Begge tal ville være det gamle magtpartis dårligste resultat ved et folketingsvalg, siden Venstre opstod i 1910 i sin nuværende form.

Hos Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, der søndag indrømmede, at han har taget kokain i sin første tid som partileder, får opbakning fra 11 procent i tirsdagens måling. Lørdag stod partiet til 12,1 procent.

Målingen er foretaget fra 14. til 16. marts med svar fra 1043 repræsentativt udvalgte personer.

Et beskadiget og ubemandet russisk tankskib driver rundt i Middelhavet og kan udgøre en potentiel miljøkatastrofe.

Sådan lyder advarslen fra regeringerne i Italien, Frankrig og syv andre lande i et brev til EU-Kommissionen.

I brevet opfordrer landene til hurtig handling for at undgå en miljøkatastrofe, hvis skibet begynder at lække olie.

– Skibets usikre tilstand og dets specielle last udgør en alvorlig risiko for en snarlig større miljøkatastrofe i hjertet af EU’s maritime område, skriver landene i brevet.

Skibet, der hedder “Arctic Metagaz”, har drevet rundt i Middelhavet siden den 3. marts, hvor der opstod brand om bord på skibet efter flere eksplosioner.

I forbindelse med branden blev besætningen på 30 personer reddet væk fra det 277 meter lange skib.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har beskyldt Ukraine for at stå bag angrebet.

Samtidig har Putin rettet kritik af EU for at yde støtte til Ukraine.

– EU giver regimet i Kyiv uendelig hjælp med våben og penge, og regimet i Kyiv skaber det ene problem efter det andet for EU, sagde Vladimir Putin ifølge nyhedsbureauet dpa for små to uger siden.

Ukraines regering har ikke kommenteret den russiske påstand om, at Ukraine skulle stå bag.

Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, oplyser, at “Arctic Metagaz” har omkring 700 ton brændstof om bord samt en betydelig mængde naturgas.

Hun mener, at det umiddelbart er landene omkring Middelhavet, der skal håndtere situationen.

– De internationale retsnormer, der gælder for den aktuelle situation, indebærer, at kystlandene har ansvaret for at løse situationen med det drivende skib og forhindre en miljøkatastrofe, siger Zakharova i en udtalelse.

– Yderligere involvering fra skibsejeren og Rusland som flagstat vil afhænge af de konkrete omstændigheder, lyder det videre.

Reuters

Israels militær har natten til tirsdag indledt en række luftangreb i Beirut i Libanon og Teheran i Iran.

Det oplyser militæret på det sociale medie X.

– IDF (Israels militær, red.) har nu indledt en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende det iranske terrorregime i hele Teheran.

– Samtidig har IDF også indledt endnu en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende terrororganisationen Hizbollah i Beirut.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts. Det skete, da militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt.

Ayatollahen blev dræbt i angreb, som Israel og USA indledte mod Iran fra 28. februar.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden. Beirut har været mål for israelske missiler flere gange – både i Hizbollahs højborg i de sydlige forstæder, men også flere centrale steder i byen.

Der har i weekenden også været meldinger om sammenstød mellem soldater på landjorden.

Israels hær oplyste mandag, at den var i gang med militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det fik vestlige lande til at reagere.

Regeringscheferne for Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien har kraftigt advaret imod, at Israel indsætter landstyrker i Libanon som led i en større landoffensiv mod Hizbollah.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980’erne.

Ifølge Libanons statslige nyhedsbureau har 886 mennesker mistet livet i Libanon, siden de israelske angreb begyndte 2. marts. Iblandt er 111 børn, skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere end en million mennesker er blevet fordrevet i Libanon på grund af konflikten, skriver AFP.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah går flere årtier tilbage i tiden og eskalerede senest i 2024. Her gennemførte Israel en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket.

I november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel. Israelerne havde forinden trængt ind i Libanon og angrebet flere områder fra luften. Beirut blev også bombet. Det skete efter Hizbollahs hyppige raketangreb mod Israel.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig.

Den danske landsholdsspiller Mikkel Damsgaard udgik mandag aften med en mulig knæskade, da Brentford spillede 2-2 mod Wolverhampton i Premier League.

Efter en duel i anden halvleg lagde danskeren sig i græsset, tog sig til knæet og blev med nedtrykt mine skiftet ud.

Brentford-træner Keith Andrews er bekymret for danskeren, men kan endnu ikke give nogen status.

– Han udgør en bekymring, men jeg har endnu ikke talt med lægestaben, siger Keith Andrews til mediet West London Sport.

Cheftræneren oplyser, at Damsgaard har spillet med smerter siden en kamp mod Nottingham Forest den 25. januar.

– Han blev skadet for nogle uger siden mod Forest. Det har været frustrerende. Han har spillet trods stor smerte, så vi må se, hvordan han har det, siger Keith Andrews.

På klubbens hjemmeside bekræfter cheftræneren, at Damsgaard formentlig har slået knæet, men han deler ikke yderligere detaljer.

Udskiftningen af Damsgaard i 2-2-kampen mod Wolverhampton skaber usikkerhed omkring hans deltagelse på det danske landshold, der skal i aktion i næste uge.

Danmark møder 26. marts Nordmakedonien, og hvis det ender med en sejr, venter enten Irland eller Tjekkiet i en afgørende kamp om en billet til VM i USA, Mexico og Canada til sommer.

Mikkel Damsgaard har i VM-kvalifikationen spillet alle kampe indtil nu og har bidraget med tre mål og en assist. Det vil derfor være lidt af en bet, hvis landstræner Brian Riemer må undvære ham i næste uge.