Seneste nyheder

Det 21-årige canadiske stjerneskud Victor Lai må for andet år i træk se en plads i VM-finalen fordufte ved den sidste forhindring.

Den talentfulde herresinglespiller tabte lørdag semifinalen med 21-16, 13-21, 14-21 til den jævnaldrende franskmand Alex Lanier i New Delhi. Dermed er Lanier klar til sin første VM-finale i karrieren.

Lai havde ellers kurs mod finalen. Efter at have vundet første sæt i sikker stil førte han 12-9 i andet sæt, men tabte pusten fuldstændig. Også i tredje sæt smed han en føring.

Victor Lais nederlag kom, dagen efter at han havde sendt danskeren Rasmus Gemke ud af turneringen i kvartfinalen.

Verdens nummer syv fik en suveræn start, for Lai vandt de første syv point, og trods lidt modvind undervejs var han aldrig i fare for at smide første sæt.

Andet sæt tippede midtvejs over i Laniers favør, og franskmanden fremtvang et afgørende tredje sæt efter at have vundet 12 ud af sættets sidste 13 dueller.

Her havde Lai til en start igen overhånden, men knækkede i sættets sidste halvdel.

I finalen skal Lanier enten møde taiwaneren Chou Tien-chen eller japaneren Kodai Naraoka.

RITZAU

I sidste måned blev en illegal fabrik afsløret i Litauen. Her fandt myndighederne 330.000 bøtter med falske nikotinposer, som var tiltænkt blandt andet det skandinaviske marked. Det skrev EU’s kontor for bekæmpelse af svig, Olaf, i en pressemeddelelse tidligere på måneden. Det vækker bekymring herhjemme. Det er nemlig første gang, man ser kopier af nikotinposer. Det fortæller Inger Schroll-Fleischer, som er direktør i brancheorganisationen Nikotinbranchen. Hun advarer om, at man ikke kender indholdet i de falske poser, og at de dermed udgør en risiko for forbrugerne. Direktøren forudser desuden, at den litauiske fabrik ikke er den eneste af sin slags.

Ritzaus planer for nyheder lørdag og søndag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Det var flytterod og uklare regler, der var skyld i, at beslaglagte guldsmykker forsvandt hos politiet i flere måneder. Det slår Statsadvokaten i København fast i en afgørelse. Smykkerne blev beslaglagt hos et rockermedlem. Men da de skulle leveres tilbage, var de væk. Senere dukkede de op i en flyttekasse hos en betjent, der vendte tilbage fra orlov. Derfor rejses der ikke straffesag mod de ansatte. Ejermandens advokat, Ulrik Sjølin, kalder forløbet uheldigt. Ifølge afgørelsen vil politienheden nu stramme op på retningslinjerne, så det ikke sker igen.

Flere flytninger er en af forklaringerne på, at guldsmykker i adskillige måneder var forsvundet hos en prestigefyldt enhed i politiet.

Det står i en afgørelse fra Statsadvokaten i København.

Her har statsadvokaten begrundet, hvorfor der ikke skal rejses straffesag mod ansatte i National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Ikke bare flytterod var årsag til, at smykkerne blev væk.

Det spiller også ind, at politienhedens retningslinjer for håndtering af koster var under revision, står der i afgørelsen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

At reglerne “ikke fremstod tilstrækkeligt klare” for de ansatte hos politiet, indgår i statsadvokatens begrundelse for, at der ikke er begået noget strafbart.

Sagen går tilbage til maj 2024.

Dengang aktionerede et stort antal politifolk mod rockergruppen Bandidos i en sag om opløsning af gruppen, og det resulterede i en stribe ransagninger rundtom i landet.

Hos et medlem i Nordsjælland beslaglagde betjente en vest, trøjer, caps og fire guldsmykker.

Byretten i Helsingør godkendte indgrebet, men Østre Landsret sagde i december, at politiet skulle give nogle af genstandene tilbage til ejeren.

En politiassistent fra NSK afleverede derefter caps og trøjer til rockerens hustru. Men guldsmykkerne fik hun ikke. De var væk.

Guldsmykkerne kunne ikke lokaliseres hos NSK, skrev en kontorfuldmægtig i et notat i februar 2025.

Derefter indledte Den Uafhængige Politiklagemyndighed en efterforskning for at afklare, om der var begået tyveri eller grov pligtforsømmelse.

I oktober dukkede smykkerne imidlertid op igen på politistationen. Det skete, da en politiassistent pakkede sine flyttekasser ud efter at være vendt tilbage fra orlov.

I sin afgørelse lægger statsadvokaten særlig vægt på, at der i perioden “fandt omfattende flytninger sted mellem bygninger og afdelinger.”

Guldsmykkernes ejermand repræsenteres af advokat Ulrik Sjølin.

– Det er på alle tænkelige måder uheldigt, har han tidligere udtalt om forløbet.

Advokat Sjølin har oplyst, at smykker og andre værdifulde genstande hos politiet normalt opbevares i nogle specielt konstruerede poser. Sidste år sagde han, at han håbede, at NSK ville stramme op.

Og netop det sker tilsyneladende.

NSK har på grund af sagen iværksat en opfølgning på håndtering af koster “med henblik på at forebygge tilsvarende hændelser fremadrettet,” hedder det i statsadvokatens afgørelse.

NSK har ikke besvaret en henvendelse fra Ritzau om opfølgningen.

RITZAU

Flere flytninger er en af forklaringerne på, at guldsmykker i adskillige måneder var forsvundet hos politiet.

Det står i en afgørelse fra Statsadvokaten i København.

Her har statsadvokaten begrundet, hvorfor der ikke skal rejses straffesag mod ansatte i National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Det spiller også ind, at politienhedens retningslinjer for håndtering af koster var under revision, står der i afgørelsen.

Guldsmykkerne var blevet beslaglagt hos et medlem af Bandidos.

Tadej Pogacar stiller sjældent op i et cykelløb – og da slet ikke et etapeløb – uden at slå sine modstandere med stor margin.

Alligevel betragter løbsdirektøren for Vuelta a España, Javier Guillen, slovenerens deltagelse som en stor gevinst for løbet.

Det siger han i et interview med Ritzau, på dagen hvor årets sidste grand tour begynder i Monaco.

– Det er en form for drøm at have Pogacar med, for han har ikke kørt her siden 2019. Faktisk var Vueltaen det første store løb, der opdagede og viste Pogacar frem for alle, forklarer Guillen.

– At han er med nu, er en fantastisk nyhed og en gave. Det betyder, at vi får den bedste og mest spektakulære rytter med, og vi forventer et fantastisk show.

– Hans deltagelse vil helt sikkert få flere tilskuere på vejene, give mere medieomtale og flere tv-seere. Alt er positivt, og opmærksomheden omkring løbet vil vokse enormt, siger spanieren.

Sommerens Tour de France var nærmest en legestue for Pogacar.

Den 27-årige cykelstjerne fra UAE Emirates-holdet vandt fem etaper og fuldendte opvisningen med mere end seks minutter til Remco Evenepoel i klassementet.

Mest spektakulær var hans præstation på Alpe d’Huez, hvor han med den hurtigste opstigning nogensinde ad det ikoniske bjerg hentede udbruddet og vandt.

Også i 2025 og 2024 kvalte Pogacar tidligt spændingen i Touren, og det samme gjorde sig gældende i Giro d’Italia for to år siden.

Men det kan man ikke klandre verdensmesteren for, påpeger Javier Guillen.

– Det er ikke Pogacars skyld. Det er de andre rytteres udfordring. I Spanien taler folk også om, at jeg skal passe på de andre ryttere. Men Pogacar gør bare, hvad han skal gøre, og de andre rytteres opgave er at gøre deres bedste, siger han.

Løbsdirektøren forventer desuden at se en Pogacar, der kan være mærket af strabadserne i juli.

– Det er klart, at han vandt Tour de France med stor afstand til nummer to og tre, men vi må se, hvordan Touren har påvirket ham fysisk og mentalt, når han kører Vueltaen lige efter. Det kan måske gøre løbet mere åbent, men i sidste ende er det landevejen, der bestemmer.

– Hvis jeg skal gætte, bliver han meget dominerende. Men han er netop så stor en rytter, fordi han gør, som han gør. Vi er utroligt heldige at se en levende legende. Jeg havde ikke mulighed for at se Eddy Merckx, men jeg kan se Tadej.

På forhånd er Felix Gall, Oscar Onley, Mattias Skjelmose og holdkammeraten Joao Almeida udset som nogle af Pogacars største konkurrenter. Men de skal formentlig diske op med et hidtil uset niveau for at true sloveneren over tre uger.

– Jeg foretrækker stor konkurrence om det blandt de bedste ryttere, men det er ikke op til mig. Hvis du spørger mig, om jeg foretrækker at have Pogacar med i løbet eller ej, er mit svar absolut ja, lyder det fra Javier Guillen.

Første rytter triller ned ad startrampen på 1. etapes enkeltstart lørdag klokken 16.17.

RITZAU

Søværnet har været nødt til at aflyse inspektionsskibet “Hvidbjørnens” planlagte tur til Grønland på grund af mandskabsmangel.

Det skriver DR.

Seniorsergent Niels Pihlblad er fællestillidsmand i 1. Eskadre, hvor de artiske skibe hører under. Han skulle selv have været med på turen til Grønland.

– I min optik er det et stort politisk signal at sende, at man aflyste en sejlads på grund af personalemangel, siger han til DR.

Ifølge DR skulle “Hvidbjørnen” i en periode på to måneder blandt andet have sejlet langs Grønlands nordvestkyst. Det skulle også have deltaget ved den amerikanske Pituffik Space Bases jubilæum.

Både DR og TV 2 har i foråret på baggrund af interne dokumenter beskrevet, at der er udfordringer med personalemangel i søværnet.

I april skrev DR, at hver tiende post i søværnet var ubesat. I det dokument, som TV 2 har set, lød det, at personalemanglen var “meget bekymrende”.

Forsvaret patruljerer ved Grønland og Færøerne med fire inspektionsskibe – herunder “Hvidbjørnen”.

På forsvarets hjemmeside er det beskrevet, at skibene, som blev bygget i perioden 1989 til 1992, blandt andet hævder Danmarks suverænitet og deltager i søredningsopgaver.

DR har stillet Arktisk Kommando i Nuuk en række spørgsmål til den aflyste tur for “Hvidbjørnen”.

Her lyder det, at der har været et behov for prioritering, men at omdisponering har gjort det muligt at deltage i prioriterede opgaver i sommerens løb.

Det gælder blandt andet den amerikanske bases jubilæum, hvor man har sendt et mindre skib ifølge DR.

RITZAU

Den person, der fredag blev dræbt under et sværdangreb på et gymnasium i den svenske by Fagersta, er en 17-årig pige.

Det oplyser pigens familie til lokalmediet Fagersta-Posten, skriver SVT.

Den formodede gerningsmand, som er i 18-årsalderen, er anholdt, og politiet har tidligere bekræftet, at der blev affyret skud under anholdelsen.

To drenge, der begge er under 18 år, er ligeledes blevet såret i angrebet. De beskrives som alvorligt sårede, men i stabil tilstand, skriver SVT.

En tredje dreng fik desuden lette skader og er blevet udskrevet fra hospitalet.

Anklager Ann-Sofie Trossing, der leder efterforskningen, siger ifølge SVT, at den formodede gerningsmand er mistænkt for drab og drabsforsøg.

Politiet fik klokken 14.06 fredag en anmeldelse om “igangværende dødelig vold” på gymnasiet, som hedder Brinellskolan og har omkring 450 elever.

Flere svenske medier skriver, at den formodede gerningsmand havde en form for hjelm på under angrebet.

Han skulle desuden selv være en tidligere elev på skolen, oplyser flere kilder til medierne, herunder Aftenposten.

Der antages ikke at være yderligere gerningsmænd, oplyste politiet allerede fredag aften.

Det blev videre meddelt, at der er foretaget ransagninger af to huse i forbindelse med sagen.

Politiet har endnu ikke udtalt sig om et motiv.

Sverige har flere gange tidligere været vidne til voldelige hændelser på skoler.

I februar 2025 blev den svenske uddannelsesinstitution Campus Risbergska i Örebro udsat for et masseskyderi, hvor ti personer blev dræbt, inden gerningsmanden tog sit eget liv.

RITZAU

FC København har sikret forstærkning til forsvaret.

Lørdag oplyser klubben, at Asger Sørensen er blevet købt fri af Sparta Prag og skifter til FCK på en treårig kontrakt.

Dermed er 30-årige Sørensen tilbage i dansk fodbold efter at have spillet hele voksenkarrieren i udlandet.

Han satser på at kunne vinde titler under sit ophold i FCK.

– For mig handler det ikke om at komme hjem, det handler om ambitioner og udvikling. Jeg har mål og drømme, jeg vil opnå, og jeg har lige præcis valgt FCK på grund af ambitionerne.

– Jeg er sulten efter at spille i Parken og i Europa, og jeg har faktisk aldrig prøvet at spille i Superligaen, det glæder jeg mig meget til, siger Asger Sørensen.

Han spillede ungdomsfodbold i Silkeborg og FC Midtjylland, inden han i 2014 skiftede til østrigske RB Salzburg. Siden har han også været forbi tysk fodbold, inden han i 2022 skiftede til Sparta Prag og blev en stor profil.

FCK’s fodbolddirektør, Kristjaan Speakman, fremhæver Asger Sørensens hovedspil som en vigtig faktor fremadrettet.

– Vi ønskede at hente en fysisk stærk midterforsvarer, og Asger har disse kvaliteter. Men hans profil rummer meget mere. Hans evner med bolden er på et højt niveau, og hans lederegenskaber vil gavne vores trup, siger fodbolddirektøren og fortæller, at der har været tale om et langstrakt forhandlingsforløb.

Cheftræner Bo Svensson er glad for at øge konkurrencen i centerforsvaret.

– Asger bringer en rutine og en ro til vores bagkæde. Han er rolig både med fødderne og hovedet, og han tager et stort ansvar for holdet. Samtidig er han uhyre forudseende i defensiven, siger cheftræneren.

Asger Sørensen var i oktober 2024 udtaget til det danske landshold, men fik ikke debut.

RITZAU

Fremover skal det være sværere for nogle ukrainere at få opholdstilladelse i Danmark. Regeringen vil nemlig ændre den såkaldte særlov. Det betyder, at ukrainere fra mindre krigsramte områder ikke længere skal kunne få ophold efter loven. Samtidig vil regeringen indføre arbejdspligt for fordrevne ukrainere på kontanthjælp. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov bor der i dag omkring 47.600 fordrevne ukrainere herhjemme. Og det presser nogle kommuner, som har svært ved at skaffe boliger og integrere de mange mennesker i samfundet, lyder det fra ministeren.

Den danske forsker Poul Thorsen, der lige nu sidder varetægtsfængslet i USA i forbindelse med en sag, hvor han anklages for snyd med forskningsmidler, ventes at tilstå ved et retsmøde 1. september.

Det oplyser Nathan Kitchens, den føderale anklager i Northern District of Georgia, i en mail til Ritzau.

– Den næste retslige behandling er et retsmøde om tilståelse, som er berammet til den 1. september. Det forventes, at hr. Thorsen vil erklære sig skyldig på dette retsmøde, skriver anklageren.

Det var på baggrund af en anmodning fra USA, at den 65-årige vaccineforsker og læge 4. juni sidste år blev anholdt i Tyskland og derefter varetægtsfængslet.

Anholdelsen skete, da han rejste i tog på vej hjem fra ferie i Østrig.

I maj i år blev han udleveret fra Tyskland til USA, og allerede samme eftermiddag blev han stillet for en dommer i Atlanta, Georgia.

Under retsmødet krævede Thorsens amerikanske forsvarer ham løsladt, og det er ifølge Politiken sædvane, at tiltalte i sager om økonomisk kriminalitet er på fri fod i USA.

Han kunne dog ikke blive løsladt, afgjorde dommeren. Hun henviste til, at den danske mand ikke har nogen værdier i USA, som retten kan tage sikkerhed i.

Desuden må en person, der løslades mod kaution, ikke bo i en husstand, hvor der er skydevåben, og det spænder ben for Poul Thorsen.

Hans søn og sønnens forlovede bor nemlig i Atlanta, men da den forlovede er politibetjent, er der våben i huset.

Sagen skyldes et anklageskrift helt tilbage fra 2011.

Påstanden er, at danskeren har begået strafbart forhold i sin håndtering af amerikanske forskningsmidler. Han skal have tilegnet sig mere end en million dollar, hævdes det.

For nogle år siden afslog byretten i Odense at udlevere danskeren til USA, men nu er det amerikanske ønske altså efterkommet af Tyskland.

Thorsens danske advokat Jan Schneider har forsøgt at få danske myndigheder til at gribe ind, så udleveringen kunne stoppes, men det har vist sig forgæves.

Sagen er speciel, fordi den nuværende amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., ifølge Politiken har stemplet danskeren som en “berygtet svindler”.

Netop på den baggrund har advokat Schneider rejst tvivl om, hvorvidt Thorsen vil få en retfærdig rettergang.

Til Politiken har advokaten tidligere påpeget, at Thorsen i årevis har gået rundt i Danmark som en fri mand.

– Vi har en dansk retsafgørelse, som siger nej til udlevering. Der er ingen rimelighed i, at det er Tyskland, som skal tage stilling til, om en dansk statsborger skal udleveres til USA, har Jan Schneider udtalt.

Straffesagen behandles i delstaten Georgia, hvor Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har hovedkvarter. Det er en styrelse under det amerikanske sundhedsministerium.

Det var nemlig midler fra CDC, som danskeren ifølge tiltalen skal have tilegnet sig.

RITZAU

Fremover skal det være sværere for nogle ukrainere at få opholdstilladelse i Danmark. Regeringen vil nemlig ændre den såkaldte særlov. Det betyder, at ukrainere fra mindre krigsramte områder ikke længere skal kunne få ophold efter loven. Samtidig vil regeringen indføre arbejdspligt for fordrevne ukrainere på kontanthjælp. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov bor der i dag omkring 47.600 fordrevne ukrainere herhjemme. Og det presser nogle kommuner, som har svært ved at skaffe boliger og integrere de mange mennesker i samfundet, lyder det fra ministeren.

Ukrainere, som kommer fra mindre krigsramte områder af landet, skal fremover ikke kunne få opholdstilladelse efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, som vil fremsætte et lovforslag om ændringen, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

– Vi har behov for at begrænse det tryk, der er på kommunerne, og derfor foreslår regeringen at begrænse nye opholdstilladelser til personer fra de områder, som er mindst berørte af krigen, som den udfolder sig nu, siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) til Ritzau.

Ændringen skal omfatte ukrainere, som kommer til Danmark fra 14 konkrete regioner i det krigsramte land.

Hidtil har fordrevne fra Ukraine, der får kontanthjælp, heller ikke været omfattet af arbejdspligten, som betyder, at man eksempelvis skal varetage et nyttejob i 37 timer om ugen. Det vil regeringen også ændre.

Allerede i februar lagde den tidligere regering op til, at fordrevne fra mindre krigsramte områder ikke skulle kunne få opholdstilladelse efter særloven.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Spørgsmål: Du fremhæver presset på kommunerne – kunne staten ikke gøre mere for at afhjælpe det?

– Det er jo det, vi gør nu, ved at ændre betingelserne for, hvem der kan komme til Danmark efter den særlov, vi har lavet. Så derfor har vi lænet os op ad det, de gør i Norge, siger Morten Bødskov.

I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der også er restriktioner for hvilke personer fra Ukraine, der kan få opholdstilladelse i lande som Norge og Schweiz.

De 14 regioner, som de danske myndigheder har på deres liste, er de samme som i Norge, fortæller Morten Bødskov. De konkrete regioner kan dog ændre sig i takt med, at konflikten udvikler sig.

De ændrede betingelser for, hvordan man kan få opholdstilladelse, vil ikke påvirke de ukrainere, der er i Danmark i dag, lyder det fra ministeren.

Regeringen har inden sommerferien også fremsat et andet lovforslag, som skal afskære ukrainere, der har militære forpligtelser, fra at få opholdstilladelse efter særloven.

I støttepartiet Enhedslisten er man langt fra enig med regeringen, og udlændingeordfører Peder Hvelplund fortæller, at man vil stemme nej til lovforslaget.

– Krigen i Ukraine har ændret sig, så Ruslands aggressive fremfærd betyder, at der er mange drone- og missilangreb, hvilket betyder, at civile ukrainere i hele landet er truet, siger han og fortsætter:

– Derfor er det ikke rigtigt, når man siger, at truslen er blevet mindre.

Han fremhæver, at der jævnligt er missilangreb i det centrale og vestlige Ukraine, hvilket er de områder, regeringen vil sende ukrainere hjem til.

RITZAU

Skal du flyve til eller fra Oslo, skal du væbne dig med tålmodighed. Lufthavnen Gardermoen kan nemlig blive helt lukket for flytrafik i fem timer søndag, hvis en strejke blandt norske flyveledere fortsætter. Det oplyser det statslige lufthavnsselskab Avinor ifølge det norske nyhedsbureau NTB. Allerede lørdag har strejken ført til flere aflyste afgange. Ifølge det norske medie NRK afviser flyvelederne, at konflikten handler om løn. I stedet peger de på pauser og personalepolitik. Arbejdsgiveren kalder dog strejken for helt uforståelig. Bliver parterne ikke enige, er der varslet en optrapning af strejken på tirsdag.

Søndag kan lufthavnen i Oslo, Gardermoen, blive helt lukket for flytrafik i fem timer, hvis strejken blandt de norske flyveledere fortsætter som nu.

Det oplyser det statslige selskab Avinor, der står for at drive en række lufthavne i Norge, ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Lukningen vil i givet fald være mellem klokken 06.30 og 11.30 søndag. Men der må forventes yderligere aflysninger og forsinkelser dagen igennem, lyder det.

Strejken blandt flyvelederne i Norge blev indledt fredag, og allerede lørdag giver den forsinkelser og aflyste fly.

Ifølge det norske medie NRK er der foreløbigt aflyst 14 afgange lørdag. Alle aflysningerne er fly, som opereres af SAS.

Foreløbigt er 12 flyveledere taget ud i strejken. De arbejder i Gardermoen, i områdekontrollen i Vestlandet og i lufthavnen i Bergen, Flesland.

Norsk Flyvelederforening har ifølge NTB varslet, at man vil optrappe strejken tirsdag. Her vil yderligere otte flyveledere, som arbejder i Tromsø, Bodø, Stavanger og Gardermoen, blive taget ud i strejke, lyder det.

Flyveledernes arbejdsgiver, Spekter, har ifølge NRK kaldt strejken helt uforståelig og henvist til, at flyveledere er blandt de bedst betalte grupper i Norge.

Ifølge NRK afviser flyvelederne, at strejken handler om løn. De henviser i stedet til, at det handler om pauser og såkaldte livsfasepolitikker.

RITZAU

USA og Canada er ifølge begge parter ikke nået frem til en handelsaftale, og USA vil indføre 50 procent told på visse importvarer fra Canada, skriver Reuters.

USA og Canada er ifølge begge parter ikke nået frem til en handelsaftale, og USA vil derfor indføre 50 procent told på visse importvarer fra Canada.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Klokken 06.01 dansk tid skriver nyhedsbureauet AFP, at tolden på 50 procent på nogle canadiske varer er trådt i kraft.

Jamieson Greer, der er USA’s handelsrepræsentant, siger, at Canada har afvist at færdiggøre en handelsaftale med USA.

– I aften har Canada afvist at færdiggøre handelsaftalen på de vilkår, der blev aftalt tidligere på ugen, siger Greer ifølge AFP til journalister.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger ifølge Reuters, at han har indstillet forhandlingerne.

Han siger også, at Canada vil svare igen på de nye amerikanske toldsatser med tilsvarende toldsatser.

– De (forhandlerne, red.) har arbejdet hårdt og i god tro for at varetage canadiernes interesser under hele forhandlingsforløbet, helt frem til sidste øjeblik, siger Carney.

– Men ændringer i USA’s forslag til vilkår i sidste øjeblik var urimelige og økonomisk uhensigtsmæssige og satte spørgsmålstegn ved, hvor pålidelig en aftale ville være.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår tilsvarende toldsatser på varer fra USA vil træde i kraft.

Carney siger ifølge mediet CNN, at Canada vil svare igen på tolden “dollar for dollar for at beskytte vores arbejdstagere og virksomheder”.

Meldingerne kommer, efter at Jamieson Greer og Dominic LeBlanc, som er Canadas ansvarlige minister for handlen med USA, i tre dage har forhandlet i Washington D.C. i USA.

De to parter har med forhandlingerne om en aftale forsøgt at overholde en tidsfrist, som USA’s præsident, Donald Trump, har fastsat.

Hvis ikke de to lande kunne nå frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA toldstigningen på visse canadiske varer, har det lydt.

Den skulle oprindeligt være trådt i kraft onsdag, men Trump udsatte så tidsfristen med tre dage.

Til Reuters siger en unavngiven højtstående embedsmand i Trumps administration, at toldsatserne gælder canadiske varer til en værdi af omkring 20 milliarder dollar – 128 milliarder kroner.

Den nye told berører ifølge Reuters en relativt lille del af Canadas eksport. Den kommer dog oven i USA’s eksisterende told på stål, træ og biler.

Den risikerer at spænde ben for Canadas skrøbelige økonomiske opsving og få betydning for, hvordan de to nabolande vil samarbejde om de bredere forhandlinger i de kommende måneder om en frihandelsaftale.

RITZAU

En 24-årig kvinde er bragt til hospitalet i kritisk tilstand efter en påkørsel natten til lørdag i Aalborg.

Det siger vagtchef Martin Møller ved Nordjyllands Politi.

Politiet fik en anmeldelse klokken 00.01 om, at en fodgænger var blevet påkørt på Hasserisgade.

– Kvinden krydser vejen og bliver påkørt. Hun er bragt til hospitalet i kritisk tilstand, siger Martin Møller.

Ulykken skete på et tidspunkt, hvor der var mange mennesker i området på grund af en koncert i den nærliggende park Skovdalen.

Bilisten, der var en 21-årig mand, var ifølge vagtchefen ikke påvirket af alkohol eller narkotika.

Politiet har endnu ikke klarlagt omstændighederne omkring ulykken. Bilisten er blevet afhørt, men Nordjyllands Politi har endnu ikke haft mulighed for at afhøre den tilskadekomne kvinde.

En bilinspektør har ifølge Martin Møller undersøgt ulykkesstedet.

En bilinspektør er en teknisk ekspert hos politiet, som foretager undersøgelse af køretøjer og ulykkessteder ved alvorlige trafikulykker med henblik på at kaste lys over, hvad der er sket.

RITZAU

RITZAU

REGIONALOST

Lørdag den 22. august 2026

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 05.00

Fyn:
Først sol, men efterhånden mere skyet og i den sydligste del af regionen mulighed for enkelte byger, inden det i løbet af eftermiddagen igen klarer op med sol mange steder. Temp. op mellem 17 og 20 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne i det Sydfynske Øhav op til hård vind. I aften og i nat fortsat mest skyet med enkelte byger i den sydligste del af regionen, ellers bliver det tørt og mest klart vejr. Temp. mellem 12 og 15 grader og let til frisk vind fra vest, ved kysterne op til hård vind.

København og Nordsjælland:
Først sol, men efterhånden mere skyet og i løbet af eftermiddagen mulighed for en enkelt byge. Temp. op mellem 17 og 20 grader og let til frisk vind fra vest, der drejer til nordvest. I aften klarer det flere steder op med sol og i nat først klart, men efterhånden bliver det skyet vejr og sidst på natten mulighed for byger i Nordsjælland, der kan være med torden. Temp. mellem 12 og 15 grader og let til frisk vind fra nordvest og vest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Først sol, men efterhånden mere skyet og lokalt mulighed for en enkelt byge. Temp. op mellem 17 og 20 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne i løbet af dagen op til hård vind. I aften klarer det flere steder noget op, dog fortsat enkelte byger rundt omkring. I nat først ret klart, men efterhånden bliver det igen mere skyet vejr. Temp. mellem 12 og 15 grader og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind.

Bornholm:
Først skyet og mest tørt, men i løbet af dagen klarer det op med nogen sol og temp. op omkring 17 grader. Vinden tiltager og bliver jævn til hård fra vest og sydvest. I aften klarer det yderligere op og i nat til dels klart vejr og formenligt tørt vejr. Temp. omkring 15 grader og jævn til hård vind fra vest, der aftager en smule.