Seneste nyheder

Studerende på det amerikanske universitet Harvard var tirsdag samlet til demonstration.

Det skete efter meldinger om, at USA’s præsident Donald Trumps administration planlægger at opsige de sidste af regeringens kontrakter med Harvard.

Hundredvis af studerende samlede sig for at udtrykke deres modstand mod regeringen.

“Trump = Traitor (Trump = forræder, red.)”, stod der på en af de fremmødtes medbragte plakater.

I et brev fra det føderale organ General Services Administration (GSA) har alle føderale agenturer i USA fået besked på, at de skal gennemgå og muligvis opsige eller omfordele kontrakterne med Harvard, skriver Reuters natten til onsdag dansk tid.

Kontrakterne menes at have en værdi på omkring 100 millioner dollar, 659 millioner kroner.

Ifølge AFP vil det betyde, at den forretningsmæssige forbindelse mellem regeringen og universitetet bliver endeligt kappet.

Regeringen har allerede inddraget næsten tre milliarder dollar – 20 milliarder kroner – i føderale forskningsmidler til det prestigefulde universitet.

Under tirsdagens demonstration sang de studerende slagordene “who belongs in class today, let them stay”, som kan oversættes til “hvem hører til i klasselokalet i dag, lad dem blive”.

Ifølge AFP henviste de studerende med slagordene til Harvards internationale studerende. Trump-administrationen meddelte torsdag, at den har stoppet Harvards mulighed for at optage internationale studerende.

Fredag blokerede en føderal dommer dog for denne beslutning ved at sætte den på pause.

– Som amerikansk studerende er det mit ansvar at tale højt på deres vegne, siger deltager Alice Goyer.

Den britiske studerende Jack – som ikke ønsker sit efternavn offentliggjort – mener, at Trumps politik kan gøre internationale studerende mindre interesserede i de amerikanske universiteter.

– Skyerne kan lette, men skaden vil være sket, siger han.

Harvard lagde fredag sag an mod Trump-administrationen for dens beslutning vedrørende internationale studerende.

AFP

Russiske myndigheder melder, at landet sent tirsdag og natten til onsdag har arbejdet på at afværge et ukrainsk droneangreb.

Flytrafikken i mindst to lufthavne i hovedstaden, Moskva, er i den forbindelse blevet påvirket.

Ruslands forsvarsministerium siger onsdag morgen, at i alt 296 droner fra Ukraine er blevet skudt ned i 13 forskellige regioner.

42 af dem havde kurs mod hovedstaden, Moskva. Ingen er kommet til skade, melder regionens guvernør, Andrej Vorobjov, ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Foruden området omkring Moskva har blandt andet regionerne Kursk, Belgorod, Tula, Orjol og Kaluga været mål for dronerne.

Droneangrebet fra Ukraine kommer, efter at Ukraine har meldt om det største russiske droneangreb siden Ruslands invasion 24. februar 2022.

Der lyder på næsten daglig basis meldinger om ukrainske droneangreb fra Ruslands militær.

Det er dog sjældent, at det gælder så mange droner på så få timer, som det natten til onsdag har været tilfældet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Moskva, som ligger flere hundrede kilometer fra grænsen til Ukraine, er desuden sjældent mål for omfattende angreb.

I løbet af de seneste uger er russiske myndigheder dog i stigende grad blevet nødt til at omdirigere fly fra lufthavnene i Moskva.

Natten til onsdag lød det fra Ruslands føderale luftfartsagentur, at der i lufthavnene Vnukovo og Zjukovskij er indført begrænsninger i forhold til flytrafikken.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret nattens meldinger fra Rusland.

Fra landet lød det tidligere, at Rusland over tre dage har angrebet landet med mere end 900 droner. Søndag kostede det 13 personer livet – heriblandt tre børn, lød det.

AFP

Rumfartsselskabet SpaceX har natten til onsdag opsendt megaraketten Starship.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Klokken 01.36 dansk tid lettede raketsystemet fra affyringsrampen i Boca Chica, der ligger i den amerikanske delstat Texas.

Raketsystemet består af to dele – et ubemandet rumskib øverst, der ligesom hele systemet hedder Starship, og løfteraket Super Heavy, som er lavet til at kunne lande igen og blive genbrugt.

Opsendelsen gik ikke som rumfartsselskabet havde håbet. Få minutter efter raketsystemet lettede fra affyringsrampen – og rumskibet havde frakoblet sig løfteraketten – opstod de første problemer.

Løfteraketten eksploderede – i stedet for som planlagt at lande i Den Mexicanske Golf.

Super Heavy er ved de seneste testflyvninger blevet grebet af løftearme efter at være vendt tilbage til affyringsrampen. Det var dog ikke planen denne gang, hvor SpaceX for første gang anvendte en løfteraket, der tidligere har været en del af en testaffyring.

En halv time efter testaffyringen begyndte, opstod der ligeledes problemer med fartøjet Starship.

Fartøjet skulle have forsøgt at opsende prøvesatellitter fra rummet. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da dørene til fartøjet ikke ville åbne sig.

Herefter mistede SpaceX kontrollen med fartøjet, der begyndte at rotere om sig selv. Brændstof blev udledt fra Starship for at reducere styrken af en ventet eksplosion.

Starship vendte herefter tilbage til Jordens atmosfære, hvor SpaceX mistede kontakten til det, og det eksploderede over Det Indiske Ocean. Fartøjet eksploderede også under to testopsendelser tidligere i år.

Denne gang lykkedes det dog fartøjet at nå længere ud i rummet end ved de tidligere forsøg.

Det er ambitionen, at Starship på et tidspunkt skal blive fuldt genanvendelig. Den 123 meter høje raket skal kunne bruges til at opsende satellitter.

Den spiller samtidig en vigtig rolle i SpaceX-stifter Elon Musks ambitioner om at sende mennesker til Månen og kolonisere Mars.

Elon Musk siger ifølge AFP, at der vil blive kortere mellem rumfartsselskabets kommende testopsendelser. Han anslår, at de næste tre opsendelser vil ske med tre til fire ugers mellemrum.

USA’s præsident Donald Trumps administration har tirsdag bedt USA’s højesteret om at ophæve en kendelse, som kræver, at migranter får mulighed for at søge juridisk beskyttelse, før de bliver deporteret til tredjelande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Justitsministeriet har således bedt højesteretten om at ophæve et landsdækkende påbud fra den føderale dommer Brian Murphy.

Med påbuddet kræves det, at migranter får chancen for eksempelvis at rejse påstande om, at de risikerer at blive forfulgt, tortureret eller dræbt, hvis de sendes til det pågældende tredjeland.

Tredjelande betegner et land, som migranten ikke selv kommer fra.

I anmodningen fra administrationen lyder det, at deportationer af folk til tredjelande er et afgørende tiltag for at fjerne migranter, der begår kriminalitet.

Deres egne lande er nemlig ofte ikke villige til selv at tage imod dem, lyder det.

– Som følge deraf får kriminelle udlændinge ofte lov til at blive i USA i årevis, og i mellemtiden bliver lovlydige amerikanere til ofre, siger justitsministeriet til højesteretten.

Ifølge administrationen forhindrer Murphys påbud op til tusindvis af igangværende deportationssager. Det “forstyrrer følsomme, diplomatiske, udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige bestræbelser”, lyder det.

Det var i februar, at USA’s ministerium for indenrigssikkerhed begyndte at undersøge, hvorvidt personer, som har fået beskyttelse mod deportationer til deres hjemlande, i stedet kan blive sendt til et tredjeland.

I marts udsendte administrationen så en vejledning på området.

Her fremgik det, at hvis et tredjeland har givet “troværdig diplomatisk forsikring” om, at landet ikke vil forfølge eller torturere migranter, kan enkeltpersoner deporteres hertil “uden behov for yderligere procedurer”.

Hvis den forsikring ikke kan gives, og migranten selv udtrykker frygt for at blive sendt til det pågældende land, vil myndighederne vurdere risikoen for forfølgelse eller tortur.

I april udstedte Murphy så et foreløbigt påbud i sagen.

Det vil koste Canada 61 milliarder dollar, hvis landet vil være del af USA’s præsident Donald Trumps “Golden Dome”-plan om et amerikansk missilforsvar.

Det skriver Trump i et opslag på Truth Social sent tirsdag aften.

61 milliarder svarer til omkring 402 milliarder kroner.

– Jeg meddelte Canada, som meget gerne vil være del af vores fabelagtige Golden Dome-system, at det vil koste 61 milliarder dollar, hvis de forbliver en særskilt – men ulige – nation, skriver den amerikanske præsident.

– Men det vil koste nul dollar, hvis de bliver vores dyrebare 51. delstat. De overvejer tilbuddet!, skriver den amerikanske præsident.

Trump har også tidligere luftet muligheden for at gøre Canada til USA’s stat nummer 51.

Detaljerne om “Golden Dome” er endnu ikke blevet fremlagt.

Trump har sagt, at han ønsker et forsvarssystem, der kan forsvare USA mod en bred vifte af våben – blandt andet ballistiske missiler, krydsermissiler og droner.

Han vil have det til at stå klar om cirka tre år, og de samlede omkostninger ventes at løbe op i 175 milliarder dollar svarende til godt 1150 milliarder kroner.

Forslaget skal dog først godkendes i Kongressen.

I sidste uge sagde Canadas premierminister, Mark Carney, at Canada har haft drøftelser med USA om muligheden for at investere i “Golden Dome”. Det er noget, som Canada “kigger på”, lød det.

Analytikere har tidligere sagt til nyhedsbureauet AFP, at der er både tekniske og politiske udfordringer ved idéen om et “Golden Dome”-system.

Til Reuters har eksperter sagt, at “Golden Dome” kan medføre, at andre stater enten udvikler lignende systemer eller udvikler endnu mere avancerede våben for at undgå missilskjoldet. Det kan også puste til et våbenkapløb i rummet, har det lydt.

Natten til tirsdag lød der fra Nordkorea kritik af projektet. Landet mener, at det er en “meget farlig trussel”, der militariserer rummet.

Også Kina har tidligere udtrykt bekymring vedrørende “Golden Dome”-planen. Landet har blandt andet beskyldt USA for at underminere “den globale stabilitet.

USA’s præsident Donald Trumps administration har beordret landets ambassader og konsulater til ikke at skemalægge nye samtaler med personer, der ønsker et studie- eller udvekslingsvisum til USA.

Det fremgår af en intern meddelelse, som nyhedsbureauet Reuters og mediet Politico har set tirsdag.

I meddelelsen siger landets udenrigsminister, Marco Rubio, at ministeriet vil udsende en ny vejledning for, hvordan visumansøgeres sociale medier skal granskes. I den forbindelse rådgives konsulaterne til at pause alle nye aftaler med ansøgere til studievisum.

Samtaler, der allerede er blevet aftalt, kan fortsat afholdes, men der skal ingen nye i kalenderen, lyder det.

Meldingen kommer, mens Trump-administrationen fokuserer på en skrap immigrationspolitik, hvor antallet af udvisninger fra USA øges, og studievisa for flere udlændinge, der opholder sig i USA, tilbagekaldes.

Ifølge Politico overvejer administrationen, hvorvidt alle udenlandske studerende, der vil til USA, skal have deres sociale medier gennemgået på grundig og kritisk vis. Det er mens, at disse overvejelser står på, at man altså ønsker at pause processen for nye visumansøgere.

Hvis sådanne gennemgange af sociale medier bliver indført for alle, kan det i høj grad bremse behandlingen af ansøgninger til studievisa. Det kan også skade de af USA’s universiteter, som økonomisk er meget afhængige af udenlandske studerende, skriver mediet.

Administrationen har også tidligere krævet såkaldte screenings af ansøgeres sociale medier – det har dog i vid udstrækning været rettet mod studerende, som man mente havde deltaget i demonstrationer til støtte for Gaza.

I meddelelsen fremgår det ikke direkte, hvad de mulige nye undersøgelser af ansøgeres sociale medier skal indebære. Der hentydes ifølge Politico dog til, at det vil have til formål at holde terrorister ude af USA og bekæmpe antisemitisme.

Tammy Bruce, som er talsperson for udenrigsministeriet, afviser til Reuters at kommentere mediernes meldinger om den interne meddelelse.

Hun siger dog, at USA vil bruge “ethvert værktøj” til at undersøge alle, der ønsker at komme ind i USA.

– Uanset om de er studerende eller ej, siger hun.

Regeringen og kommunerne er enige om sammen at undersøge landets beskyttelsesrum og deres tilstand.

Det fremgår af en økonomiaftale, som parterne tirsdag har præsenteret. Det skriver Jyllands-Posten.

I aftalen lyder det, at man “er enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark”.

Det er “afgørende at sikre et fortsat fokus på civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum”, lyder det videre. Det skal ses “i lyset af det aktuelle trusselsbillede”, står der i aftalen.

Det fremgår ikke, hvor mange penge der er sat af til eftersynet. Heller ikke, om der er afsat penge til eventuel istandsættelse af beskyttelsesrum, der måtte vise sig at være i dårlig stand.

Der står, at kommunerne har ansvar for vedligehold og drift af offentlige beskyttelsesrum. Ifølge Jyllands-Posten befinder en del rum sig dog i private bygninger.

Avisen har forgæves forsøgt at få et interview med beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).

Han skriver i stedet i et svar, at partierne bag en politisk aftale om beredskabsområdet vil blive orienteret onsdag om konkrete elementer på området. Herunder “det videre arbejde med eftersyn af landets beskyttelsesrum”, lyder det ifølge avisen.

Hvis der skulle blive behov for at søge under jorden for beskyttelse, kan 3,6 millioner danskere søge ly.

Det viser en opgørelse af antallet af pladser i sikrings- og beskyttelsesrum i Danmark fra sidste år.

Men det fremgår ikke af opgørelsen, hvilken tilstand de konkrete rum er i, og om de dermed reelt kan bruges.

Danmarks 98 kommuner modtog i begyndelsen af april et brev fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Heri lød en opfordring om at styrke nødberedskabet.

Opfordringen kom i kølvandet på en rapport, der vurderede det danske risiko- og trusselsbillede til at være det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.

Kommunerne blev i den anledning blandt andet anbefalet at have adgang til kritiske ressourcer ved nedbrud. Det kan el, vand og varme.

Men flere borgmestre har langet ud efter beredskabsministeren. De savner en plan for, hvordan kommunerne skal agere i en eventuel krise.

I tirsdagens økonomiaftale fremgår det, at regeringen og kommunerne er “enige om at arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer omkring beredskabsområdet”.

Samtidig lyder det, at der i forbindelse med aftalen om beredskabsområdet tidligere på året blev iværksat en analyse af samspillet mellem det kommunale og statslige beredskab.

Analysen skal drøftes “primo 2026 med henblik på at styrke samarbejdet mellem staten, kommunerne og andre relevante aktører på beredskabsområdet”.

Irlands regering har tirsdag godkendt udarbejdelsen af et lovforslag, der skal forbyde import af varer fra israelskbesatte områder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sidste år vurderede Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza er ulovlige. Det har ifølge Irlands regering været vejledende for beslutningen.

– Regeringen er nået til enighed om at gå videre med lovgivning, der forbyder handel med varer fra ulovlige bosættelser i det besatte palæstinensiske territorium, siger en talsperson for Irlands udenrigsministerium til AFP.

– Det er regeringens opfattelse, at dette er en forpligtelse i henhold til folkeretten.

Det omfatter “bolig-, landbrugs- og forretningsinteresser”, der ligger uden for Israels internationale anerkendte grænser, lyder det.

Før kabinettet traf beslutningen, lød det fra den irske udenrigsminister, Simon Harris, til pressen, at han håber, at andre EU-lande vil følge i Irlands fodspor på området.

– Det, jeg håber i dag, er, at når det her lille land i Europa træffer beslutningen og bliver et af de første lande, og nok det første i land i den vestlige verden til at overveje lovgivning på det her område, så håber jeg, at det inspirerer andre europæiske lande til at tilslutte sig os.

Ifølge talspersonen for udenrigsministeriet vil regeringen få en opdatering på udkastet til lovgivningen “i de kommende uger”.

Det forventes ikke vedtaget før efteråret, skriver AFP.

Et irsk importforbud vil primært være symbolsk, da det vil have minimal økonomisk indvirkning, skriver nyhedsbureauet.

Det drejer sig om frugt, grøntsager og tømmer. Mellem 2020 og 2024 havde handlen en værdi på mindre end en million euro – 7,5 millioner kroner.

Flere EU-lande – heriblandt Irland, Sverige, Spanien, Norge og Slovenien – anerkender staten Palæstina. Danmark gør ikke.

I sidste måned sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig måske allerede i juni også vil anerkende en palæstinensisk stat.

I sidste uge lød det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at der er et “stærkt flertal” blandt EU-landene for at se på artikel to i associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Artikel to i aftalen giver mulighed for at suspendere associeringsaftalen, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

En 28-årig mand er anholdt og sigtet for drab på en 24-årig kvinde, som mandag aften blev fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland.

Manden har været fremstillet i grundlovsforhør tirsdag aften og er blevet varetægtsfængslet i fire uger til og med 24. juni.

Det siger vagtchef ved Østjyllands Politi Dion Emdal til TV2 Østjylland.

– På den måde har politiet mulighed for at undersøge sagen nærmere, lyder det.

Ved grundlovsforhøret blev dørene lukket. Dermed kunne pressen ikke få indblik i sagens detaljer.

Men TV2 Østjylland skriver, at inden dørene blev lukket, fortalte dommeren, at politiet stadig mangler at afhøre flere vidner, og at de leder efter “effekter” i området.

Det var blandt årsagerne til dørlukningen. Dommeren lagde ifølge mediet også vægt på, at der er tale om en alvorlig forbrydelse, og efterforskningen er på et tidligt stadie.

USA stopper med at anbefale rutinemæssige covid-19-vaccinationer til gravide kvinder og raske børn.

Det siger den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., i en video delt på sociale medier tirsdag.

Med udmeldingen går ministeren, der er kendt som vaccineskeptiker, uden om den normale proces i USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC.

Normalt ville et rådgivende udvalg i CDC mødes og komme med en anbefaling på baggrund af en afstemning. Herefter ville centerets direktør tage en endelig beslutning.

Men der har ikke været en sådan afstemning.

– I dag er covid-vacciner til børn ved godt helbred og gravide kvinder blevet fjernet fra CDC’s anbefalede vaccineprogram, skriver Kennedy på X.

– Bundlinjen: Det er sund fornuft og god videnskab, siger han.

CDC anbefalede tidligere årlige, opdaterede covid-19-vacciner til amerikanere, der er seks måneder eller ældre.

William Schaffner, som er professor i infektionssygdomme ved Vanderbilt University Medical Center og konsulent for det rådgivende udvalg, siger, at processen for ændringer af anbefalingerne er blevet “vendt på hovedet”.

Han siger, at der var planlagt en afstemning ved et møde i juni, hvor han forventede, at der ville blive stemt for mere målrettede anbefalinger.

– Men det her virker lidt abrupt, siger han.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler covid-19- og influenzavaccine til personer, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Det omfatter personer over 65 år, kronisk syge og gravide. Vaccinationssæsonen sluttede 20. december 2024.

Reuters

Inden og under TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” har dokumentarens muldvarp, Amira Smajic, arbejdet for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Hun har løbende informeret politiet om, hvad der skete hos TV 2.

Det skriver Smajic selv i en kronik i Politiken tirsdag aften.

– Ja, jeg har i mit arbejde for politiet i årevis løbende indrapporteret om diverse lovovertrædelser og informationer, der kunne hjælpe til afdækning af kriminalitet – også fra mediebranchen og også om mediepersonligheder.

Videre skriver hun:

– Ja, jeg har også videregivet informationer fra redaktionen på TV 2, hvilket ingen gav mig samtykke til, og jeg ikke informerede dem om. Det er jo netop sådan, politiets hemmelige våben virker: Der indrapporteres informationer uden oplysning om, at denne informationsdeling foregår, lyder det.

Det fremgår ikke, hvilken slags oplysninger der er tale om.

Tidligere tirsdag meddelte TV 2, at der denne sommer kommer to nye afsnit af “Den sorte svane”, som med skjult kamera afslørede omfattende og alvorlig kriminalitet som hvidvask.

De vil ifølge TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors, “starte en debat om spionage mod medier, retssikkerheden og tilliden til retsstaten i Danmark”.

I sin kronik retter Amira Smajic generelt kritik af TV 2. Både for måden, som hun er blevet behandlet på, men også for, hvordan dokumentaren endte med at se ud.

Hun skriver i kronikken, at TV 2 fra begyndelsen kendte til hendes arbejde for politiet. Ifølge hende mente TV 2, at det var “en afgørende blåstempling af mig som kilde”.

Men det afviser chefredaktør for TV 2 Dokumentar Michael Nørgaard over for Politiken.

– Vi havde en aftale med Amira om, at hun ikke måtte dele informationer fra kontoret til politiet. Hun kaldte det selv for et lukket rum med TV 2, skriver han i en mail til avisen.

Siden dokumentarseriens offentliggørelse for cirka et år siden har TV 2 blandt andet mødt kritik for at udelade mediets viden om, at Amira Smajic sideløbende havde et samarbejde med politiet.

Oprindeligt var TV 2’s beslutning om at udelade denne viden baseret på en vurdering af, at det kunne udgøre en risiko for hendes sikkerhed at medbringe det.

Men det hensyn er TV 2 ikke længere bundet af, fordi Amira Smajic selv er gået til medierne med dokumentation for hendes samarbejde med politiet, sagde Michael Nørgaard tidligere tirsdag.

– Derfor kan vi beskæftige os journalistisk med Amira Smajics politisamarbejde, og det vil de nye programmer i høj grad kredse om, lød det.

Hverken PET eller NSK vil over for Politiken hverken be- eller afkræfte et samarbejde med Amira Smajic.

Smajic har afvist at stille op til interview med avisen om kronikkens indhold.

Den spanske fodboldstjerne Lamine Yamal har ingen interesse i at skulle væk fra FC Barcelona lige foreløbig.

Det 17-årige stjerneskud har i hvert fald underskrevet en ny kontrakt med den catalanske klub, der binder ham frem til sommeren 2031.

Det skriver Barcelona på klubbens hjemmeside.

Yamal skrev som 15-årig i 2023 under på sin første professionelle kontrakt. Da han var under 18 år, måtte han dog kun skrive kontrakt på tre år.

Derfor er den nye kontrakt også først gældende, når Yamal fylder 18 år 13. juli.

Trods sin unge alder har Yamal i denne sæson for alvor vist sig som en af de bedste spillere i Europa.

Kantspilleren var i sommeren 2024 med til at føre Spanien til et europamesterskab, og han har sidenhen også vist verdensklasse for Barcelona.

I den netop overståede sæson har han leveret 18 mål og 25 oplæg i 55 kampe på tværs af alle turneringer for Barcelona.

Selv om han endnu ikke er blevet myndig, har Yamal spillet 106 kampe for Barcelonas førstehold.

Det franske underhus har stemt for at lovliggøre assisteret selvmord.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En endelig vedtagelse ligger et stykke ude i fremtiden, da loven nu skal videre til Senatet og så tilbage igen til underhuset, der hedder Nationalforsamlingen.

Loven ventes dog at blive stemt igennem og måske blive indført næste år.

Målinger viser, at over 90 procent af franskmændene støtter at vedtage lovgivning, som giver uhelbredeligt syge eller mennesker, der lider i en grad, så det vurderes at være ubærligt, retten til at dø.

Bliver den vedtaget, vil loven give en lægefaglig gruppe mulighed for at vurdere, om en patient skal have “adgang til et dødbringende stof, når de har udtrykt et ønske om det”. Det skriver The Guardian.

Patienten kan så selv vælge at bruge det dødbringende middel eller at lade en læge eller sygeplejerske gøre det, hvis patienten ikke selv er i stand til det.

Loven blev stemt igennem med 305 stemmer for og 199 imod. Den giver ifølge AFP ret til assisteret selvmord til alle franskmænd over 18 år, der lider af en alvorlig eller uhelbredelig sygdom, som er livstruende, fremskreden eller terminal.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kalder tirsdagens afstemning et “vigtigt skridt”.

Aktiv dødshjælp består i, at et menneske – typisk en læge – medvirker til, at et andet menneske dør.

Den anden model er assisteret selvmord, hvor patienten tager sit eget liv med hjælp fra lægen eller andre, der for eksempel udskriver eller fremskaffer dødbringende medicin.

FN kalder billederne af tusindvis af mennesker, som tirsdag haster til et center for uddeling af nødhjælp i Gaza, for “hjerteskærende”.

– Vi har set videoen fra Gaza ved et af distributionsstederne, siger Stephane Dujarric, som er talsperson for generalsekretær Antonio Guterres.

– Og helt ærligt så er disse videoer, disse billeder, hjerteskærende, fortsætter talspersonen.

Det er ikke mange dage siden, at en total nødhjælpsblokade ind til Gaza blev delvist ophævet.

Blokaden begyndte 2. marts og har ført til en kritisk mangelsituation inde i det krigshærgede område.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP så tidligere tirsdag hændelsen med skubben og masen.

Den fandt sted ved et center drevet af den amerikansk-støttede gruppe Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Ayman Abu Zaid er blevet fordrevet og kommer fra Gaza. Han forklarer til nyhedsbureauet AFP, hvordan han oplevede situationen.

– Jeg stod i køen ved et nødhjælpsuddelingssted i Rafah med hundredvis af borgere, og pludselig begyndt et stort antal mennesker at skubbe og gå ind helt vilkårligt, siger han.

Ifølge GHF er driften senere tirsdag igen normal, men inden var der ifølge palæstinenseren kaotiske tilstande.

– Det var på grund af manglen på nødhjælp og forsinkelsen af uddelingen, siger han.

– De forsøgte at komme ind, så de kunne tage, hvad end de kunne, fortsætter han.

På et tidspunkt kunne man høre lyden af pistolskud. Ayman Abu Zaid siger, at “lyden var meget skræmmende, og folk begyndte at sprede sig, men de forsøgte stadig at tage nødhjælp på trods af faren”.

GHF forklarer i en meddelelse, at der var et tidspunkt, hvor “mængden af mennesker i distributionscenteret blev så stor, at GHF-holdet måtte falde tilbage, så et lille antal gazaborgere kunne tage nødhjælp på sikker vis og så sprede sig”.

– Den normale drift er genoptaget, står der i meddelelsen.

Københavns Politi efterlyste tirsdag aften to piger på henholdsvis fire og fem år.

Efter mere end en time væk er de fundet i god behold.

Det skriver politikredsen på den sociale platform X.

De to piger gik omkring klokken 18.30 i ukendt retning fra området Lersø Parkallé på Østerbro i København, lød det tidligere på aftenen fra politiet.

Klokken 20.03 skriver politiet, at de er fundet i god behold.

Politiet takker for hjælpen med at finde dem.

Lyngby Boldklubs anfører Magnus Jensen tager ikke turen ned i den næstbedste række med den nordsjællandske klub.

I stedet bliver den hovedstødsstærke midtstopper i Superligaen og skifter til Sønderjyske.

Det oplyser begge klubber på deres hjemmesider.

– Det er kommet lidt hurtigt i stand, og det var ikke en interesse, jeg kendte til, før det var slut med Superliga for os, men jeg har personlige ambitioner om at skulle spille på højest mulige niveau, og det kan jeg med den nye aftale, hvor der er lagt en rigtig fed plan for mig, siger Magnus Jensen til Lyngbys hjemmeside.

Den 28-årige forsvarsspiller kom til Lyngby i sommeren 2023. Siden er det blevet til 55 kampe i Lyngby-trøjen, hvor han særligt i denne sæson har gået forrest.

Han blev i den netop overståede sæson kåret til årets spiller i den nedrykkerklubben.

I Sønderjyske har man netop sagt farvel til rutinerede Marc Dal Hende, hvilket har efterladt et tomrum blandt lederskikkelserne.

– Vi får i Magnus Jensen en fysisk og duelstærk forsvarsspiller, der samtidig har nogle store lederegenskaber, siger sportschef i Sønderjyske Casper Daather til superligaklubbens hjemmeside.

– Han er stor og stærk og vil være en trussel på vores dødbolde, og trods sin størrelse er en meget bevægelig spiller, som kan spille fodbold på den måde, som Sønderjyske gerne vil spille i 2025.

Magnus Jensen har i Sønderjyske underskrevet en kontrakt, der løber til sommeren 2029.

Tre mænd er tirsdag blev anholdt og sigtet for at facilitere skatte- og momsunddragelse for godt 27 millioner kroner og hvidvask for knap 200 millioner kroner.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

NSK mistænker, at mændene “gennem et kompliceret setup af virksomheder, der har handlet med hinanden, har importeret biler fra udlandet uden angivelse af moms eller uden angivelse af korrekt moms”.

Derudover mistænkes mændene for at have brugt såkaldte fakturafabrikker til at hvidvaske udbyttet.

En fakturafabrik er et firma, hvor et firma kan købe en faktura. Fakturafabrikker eksisterer kun på papiret.

De sender en faktura til det pågældende firma for påstået arbejde, men arbejdet er aldrig blevet udført.

NSK har udført anholdelserne og ransagninger sammen med Toldstyrelsen og Skattestyrelsen.

Ifølge politikommissær i NSK Jonas Stener Berthelsen er der sikret både fysiske og digitale spor til den videre efterforskning.

Myndighederne har blandt andet sikret flere biler, eksklusive ure og møbler samt større indeståender på konti og kontantbeløb, lyder det i pressemeddelelsen.

Den ene mand på 29 år er løsladt efter endt afhøring, skriver NSK.

De to andre på 30 år og 37 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 09.15. Det sker ved Retten i Hillerød.

Efterforskningen af sagen har stået på siden begyndelsen af 2024. Den begyndte på baggrund af en anmeldelse fra Skattestyrelsen.

Ransagningerne og anholdelserne er sket på både virksomheds- og privatadresser i Nordsjælland og København.

NSK er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet.

Det gælder blandt andet inden for organiseret, digital og økonomisk kriminalitet.

Serbiske Novak Djokovic havde ingen problemer med at spille sig videre fra sin kamp i første runde af grand slam-turneringen French Open.

38-årige Djokovic vandt tirsdag i tre sæt, 6-3, 6-3, 6-3, over amerikanske Mackenzie McDonald.

Det skete på hovedbanen i Paris, Court Philippe-Chatrier, hvor serberen sidste sommer blev olympisk mester.

– Jeg ved ikke, hvor mange flere grand slam-turneringer, jeg har tilbage, siger serberen i det efterfølgende vinderinterview.

– Jeg prøver bare at nyde hvert moment på det her fantastiske tennisstadion.

Tirsdag tog det 1 time og 58 minutter, før Djokovic havde sendt amerikaneren, der ligger nummer 98 i verden, ud.

Djokovic var i opgøret sikker i egen serv og blev blot brudt en enkelt gang undervejs.

Lodtrækningen i dette års franske grand slam-turnering har sendt Djokovic i samme halvdel som den italienske verdensetter Jannik Sinner og tyske Alexander Zverev, der sidste år tabte French Open-finalen.

Djokovic måtte sidste år trække sig fra French Open i kvartfinalen. Han kan potentielt stå over for Zverev, der ligger nummer tre i verden, i ottendedelsfinalerne.

Tre gange tidligere er serberen strøget til tops i den fransk grand slam-turnering.

Lørdag rundede veteranen Djokovic en stor milepæl, da han triumferede i en ATP-turnering i Genève. Det var ATP-titel nummer 100 i karrieren for serberen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, “leger med ilden”.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social tirsdag.

– Det, som Vladimir Putin ikke indser, er, at hvis det ikke var for mig, så ville en helt masse meget dårlige ting allerede været sket for Rusland, og jeg mener meget dårlige, skriver Trump med de sidste to ord i versaler.

– Han leger med ilden!, står der i opslaget fra den amerikansk præsident.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad Trump mener med, at der ville være sket “dårlige ting” for Rusland.

Rusland har endnu ikke udtalt sig om Trump-opslaget.

I løbet af Trumps første måneder som præsident har USA iværksat en diplomatisk indsats for at skaffe fred mellem Rusland og Ukraine – foreløbig med begrænset succes.

Efter et åbent skænderi med Volodymyr Zelenskyj i februar har Trump den seneste tid også skruet op for retorikken over for Putin.

Natten til mandag kaldte Trump den russiske præsident for “fuldstændig skør” i et opslag på Truth Social.

Efterfølgende sagde Dmitrij Peskov, der er talsperson for Vladimir Putin, at Trumps udmelding kunne skyldes “en følelsesmæssig overbelastning”.

Musikstreamingtjenesten Spotify har rundet 100 millioner betalende abonnenter i Europa.

Det oplyser Spotify lige som selskabets topchef, Daniel Ek, også skriver det på X.

Her lyder det fra Daniel Ek, som var med til at stifte Spotify i 2006, at han kan huske “begejstringen” da selskabet rundede en million betalende brugere i Europa i 2011.

– Meget har forandret sig siden da, men vores fokus har ikke. Jeg er super stolt af det, vi har skabt og så begejstret for det næste, der kommer, skriver han.

På verdensplan havde Spotify ved udgangen af første kvartal 268 millioner betalende brugere.

Daniel Ek har tidligere sagt, at han ikke mener, at det er umuligt for Spotify at nå en milliard betalende brugere.

Det mål gentager Daniel Ek tirsdag på et møde med europæiske journalister.

– Jeg er sikker på, at potentialet for Spotify er på et tidspunkt at nå en milliard betalende kunder, siger han.

– Jeg kan huske, da vi lige havde nået en million betalende kunder. Dagen efter blev jeg spurgt, hvad det nye mål var. Jeg sagde 100 millioner abonnenter, og folk kiggede på mig, som om jeg var skør.

Daniel Ek stiftede Spotify i 2006 sammen med Martin Lorentzon. I 2008 blev platformen lanceret i Finland, Frankrig, Norge, Sverige og Tyskland som de første lande.

2024 blev det første år, hvor Spotify kom ud af året med plus på bundlinjen. Her tjente selskabet 1,14 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 8,5 milliarder kroner.

Året før lød underskuddet på lidt over en halv milliard euro eller næsten fire milliarder kroner.

I dag er Spotify tilgængelig i omkring 180 lande.