Seneste nyheder

En 24-årig kvinde blev mandag aften fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland, og en 28-årig mand er anholdt og sigtet for drabet.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers tirsdag klokken 17.00.

Klokken 19.41 mandag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 24-årig var blevet fundet livløs på en adresse, hvor den 28-årige drabssigtede også var til stede.

Det var sundhedsmyndighederne, der var på adressen i en anden sammenhæng, der alarmerede politiet.

Politiet beskriver ikke relationen mellem den dræbte og den drabssigtede ud over, at de har et “forudgående kendskab” til hinanden.

Da politiet ankom til stedet kunne de ikke udelukke, at der lå en forbrydelse bag kvindens død, og den 28-årige mand blev anholdt og taget med til en politistation til afhøring.

– Vi har hele aftenen og natten igennem været til stede i Grenaa og foretaget undersøgelser på adressen, og da flere omstændigheder omkring kvindens død fortsat virker mistænkelige ud fra vores nuværende efterforskning i sagen, er den 28-årige mand blevet sigtet for drab, siger politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Manden er sigtet for formentlig at have kvalt eller på en anden endnu ukendt måde at have dræbt kvinden.

Kvindens pårørende er underrettet.

Når manden fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag, vil anklagemyndigheden bede om lukkede døre. Af samme årsag ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen.

Hvilket land kommer dronning Mary oprindeligt fra, og hvad blev vedtaget med grundlovsændringen i 1915?

Det er to af de spørgsmål, som indgår i indfødsretsprøven, der tirsdag er blevet afholdt på 46 sprogcentre over hele landet.

Spørgsmålene fremgår af prøven, der tirsdag er blevet offentliggjort af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).

6320 personer var tilmeldt prøven hvor deltagerne havde 45 minutter til at besvare 45 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur, historie og værdier.

Indfødsretsprøven er et af de punkter, som skal bestås, hvis en udlænding skal kunne blive tildelt dansk statsborgerskab.

Mindst 36 af svarene skal være korrekte, for at prøven er bestået. Alle spørgsmålene har to eller tre svarmuligheder.

Fem af de samlede 45 spørgsmål vedrører aktuelle emner, som har været bredt dækket i danske medier.

I prøven var der yderligere spørgsmål om, hvad Susanne Bier er kendt for, hvilket forfatter der har skrevet bogen “Barndommens Gade” fra 1943, og hvor i Danmark der er begravet flest konger og dronninger?

Deltagerne har svaret rigtigt på de tre spørgsmål, hvis de har svaret, at Susanne Bier er kendt som filmproducent, at ”Barndommens gade” er skrevet af Tove Ditlevsen, og at Roskilde er det sted i landet, hvor flest konger og dronninger er begravet.

35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed. De omhandler danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

De sidste fem spørgsmål af prøven omhandler danske værdier. Her skal deltagerne have mindst fire ud af fem rigtige.

Fem af spørgsmålene vedrører aktuelle emner og kan omhandle for eksempel politiske eller kulturelle begivenheder. Fem af spørgsmålene vedrører danske værdier og kan omhandle ytringsfrihed, ligestilling eller forholdet mellem religion og politik.

Der kan gå op til fire uger, før deltagerne får at vide, om de har bestået prøven eller ej.

Dronning Mary er oprindeligt fra Australien, og kvinder fik stemmeret til Folketinget som et resultat af grundlovsændringen i 1915.

Den slovenske cykelstjerne Primoz Roglic (Red Bull-Bora) er tirsdag udgået af Giro d’Italia under 16. etape efter et styrt på en nedkørsel.

Den tidligere vinder af Giroen styrtede sammen med Richard Carapaz under etapen.

Carapaz er kommet tilbage i feltet, men sloveneren har forladt den italienske grand tour, skriver løbet på det sociale medie X.

Roglic er styrtet flere gange tidligere i årets Giro d’Italia. Han var en af forhåndsfavoritterne, men lå inden 16. etape på tiendepladsen i klassementet.

Skoleelever og børn i daginstitutioner kan se frem mod mere indbydende toiletter, bedre udearealer og et renere indeklima, efter at regeringen og kommunerne tirsdag har indgået aftale om økonomien for 2026.

Servicerammen hæves med 3,2 milliarder kroner, og kommunerne skal samtidig nedbringe administration for 250 millioner kroner.

– Den er bedre end den, vi indgik sidste år, og det var den bedste i 15 år, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V).

KL-formanden præsenterer aftalen tirsdag i Finansministeriet sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og flere andre af regeringens ministre.

– Vi har hele tiden sagt, vi har været igennem trange år i noget tid, så vi har haft brug for at investere i velfærd for at sikre, at den fortsat er relevant, siger Martin Damm.

Servicerammen, som er blevet hævet hvert år siden 2018, er et loft for, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på serviceudgifter.

Kommunernes udgifter til service er penge til blandt andet at drive skoler, ældrecentre og daginstitutioner.

Serviceloftet i kommunernes økonomi for næste år er aftalt til 336,8 milliarder kroner.

– Jeg har et ønske om, at vi passer godt på vores velfærdssamfund, og det er det, som det handler om, siger finansministeren om økonomiaftalen med kommunerne.

Regeringen og kommunerne er enige om, at der skal bruges penge på investeringer i daginstitutioner, folkeskoler og kultur- og fritidsfaciliteter.

Investeringer i folkeskolerne udgør omkring 5 milliarder kroner.

Anlægsrammen for kommunerne bliver samlet hævet til 22,3 milliarder kroner, et løft på to milliarder kroner i forhold til sidste år.

Det er penge, som kommunerne netop kan bruge til at investere i for eksempel daginstitutioner, skoler og plejehjem.

Omkring 700 millioner kroner af disse penge er sat af til at få udvidet den kommunale botilbudskapacitet. Andre 908 millioner kroner skal gå til at skabe bedre faglokaler i folkeskolen.

Økonomiaftalen afsætter 200 millioner kroner årligt frem mod 2035 til at fremme vedvarende energi på land.

– Det er fremragende, at kommunerne får en håndsrækning fra staten, når de gør en ekstra indsats for den grønne omstilling og skaber plads til solceller og vindmøller, siger politisk direktør i Green Power Denmark Thomas Aarestrup Jepsen i en pressemeddelelse.

De mange investeringer i velfærden og det offentlige bekymrer hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri.

DI’s vicedirektør Morten Granzau Nielsen henviser til, at væksten i det offentlige forbrug ventes at blive den næsthøjeste i flere årtier.

– Derfor havde vi gerne set, at løftet af kommunernes økonomi i 2026 var mere afdæmpet, især i lyset af at vi også har behov for store udgifter til Forsvaret, siger Morten Granzau i en pressemeddelelse.

Israels rigsadvokat sætter foden ned over for premierminister Benjamin Netanyahu, efter at Netanyahu har udpeget general David Zini til posten som chef for efterretningstjenesten Shin Bet.

Rigsadvokaten kalder udnævnelsen for ulovlig.

Det fremgår af et brev sendt fra rigsadvokat Gali Baharav Miara til Netanyahu, skriver nyhedsbureauet AFP.

Netanyahu udnævnte den nye efterretningschef efter i marts at have fyret den daværende Shin Bet-chef, Ronen Bar. Fyringen skete ifølge Netanyahu på grund af mangel på tillid.

Israels højesteret fastslog dog onsdag i sidste uge, at fyringen af Ronen Bar var upassende og ulovlig.

Efterfølgende meddelte rigsadvokaten, at Netanyahu skulle afholde sig fra at udpege nogen til posten som chef for Shin Bet.

Hvorfor kan løsgænger i Folketinget Jon Stephensen deltage i Moderaternes gruppemøder, når han ikke længere er medlem af Moderaterne?

Det spørgsmål var ikke til at få et uddybende svar på fra Moderaternes stifter og formand, Lars Løkke Rasmussen, da han tirsdag deltog i et gruppemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.

Efter gruppemødet er det en ordknap formand, der svarer hurtigt på et enkelt spørgsmål, inden han skynder sig videre til et møde i folketingssalen.

– Det er fordi, vi har besluttet det efter aftale med ham (Jon Stephensen, red.), svarer Lars Løkke Rasmussen, men svarer dernæst ikke på det opfølgende spørgsmål: “Hvorfor har I egentlig det?”

Ved gruppemødet tirsdag var Jon Stephensen altså også med, efter at han torsdag 15. maj blev budt velkommen tilbage i Moderaternes gruppeværelse.

I august 2023 blev han hældt ud af partiet tilsat en bemærkning fra Lars Løkke Rasmussen om, at han – altså Jon Stephensen – ingen fremtid havde i Moderaterne og dansk politik.

– Vi har forsøgt i det stille diplomati at sende en utvetydig besked om, at der ingen fremtid er for dig i Moderaterne.

– Skal vi ikke prøve på på en eller anden måde at hjælpe både Moderaterne godt videre og i øvrigt også dig godt videre, for du har ingen fremtid i dansk politik, sagde Lars Løkke Rasmussen i august 2023 til DR.

Det er mere end 31 år siden, at de gruopvækkende begivenheder, som tirsdag er i centrum i Retten i Hillerød, fandt sted.

I april 1994 blev omkring 800.000 mennesker – hovedsageligt fra den etniske gruppe tutsierne – slået ihjel i Rwanda, efter at landets præsident sammen med sin kollega fra nabolandet Burundi blev dræbt, da deres fly blev skudt ned nær Rwandas hovedstad, Kigali.

Folkedrabet blev udført af radikale kræfter fra landets anden store etniske gruppe, hutuerne, som brugte alt fra skydevåben til macheter og køller til brutalt at myrde deres landsmænd.

57-årige Wenceslas Twagirayezu er tirsdag hovedperson i Retten i Hillerød. Den lille mand har et stort smil og er iført en spraglet grøn skjorte med et gult mønster.

Tilbage i 1994 boede han i Rwanda og var skolelærer, og i juli sidste år blev han ved en domstol i Kigali idømt 20 års fængsel for at have deltaget i en række episoder, hvor flere tusind tutsier blev myrdet.

Han har nægtet sig skyldig under sagen i Rwanda og blev da også frikendt i den første retsinstans i januar 2024. Men dommen blev anket, og udfaldet blev markant anderledes.

I 17 år frem til maj 2017 fordrede Wenceslas Twagirayezu en tilværelse som lagerarbejder i Smørumnedre i Nordsjælland. I løbet af sin tid i Danmark havde han opnået dansk statsborgerskab, men hvad han ikke var klar over, var, at dansk politi i de sidste år efterforskede ham for folkedrab.

For i juni 2014 fik de danske myndigheder en anmodning fra myndighederne i Rwanda, hvor man ønskede ham udleveret. Herefter fulgte et forløb, som førte til, at Wenceslas Twagirayezu den 16. maj 2017 blev anholdt.

Dagen efter blev han varetægtsfængslet med henblik på udlevering, og efter at spørgsmålet om udlevering var blevet afgjort af først Rigsadvokaten og siden by- og landsret, blev han i december 2018 sent til Kigali.

Retssagen i Rwanda kom i gang i februar 2020, men den trak ud, blandt andet på grund af corona. Og først i januar 2024 faldt der dom. Frifindelse.

Wenceslas Twagirayezu blev løsladt, men skulle blive i landet, indtil ankesagen blev afgjort, hvilket skete et halvt år senere. Dommen på 20 års fængsel betød, at han igen blev fængslet.

Han blev dømt efter den rwandiske straffelovs bestemmelser om folkedrab og forbrydelse mod menneskeheden.

Allerede i august 2024 satte Wenceslas Twagirayezu igen foden på dansk jord. For det havde hele tiden været en del af udleveringsaftalen med Rwanda, at en eventuel dom skulle afsones i Danmark.

Retten i Hillerød skal ved tirsdagens retsmøde og ved retsmøder i den kommende uge udmåle en straf efter dansk lov og afsige en dom, som kan danne grundlag for afsoningen i Danmark.

Ved tirsdagens retsmøde oplyste advokat Eddie Khawaja, som repræsenterer Wenceslas Twagirayezu, at den 57-årige mand påstår, at retten skal afvise sagen.

Det kan retten gøre, hvis den vurderer, at det juridiske grundlag ikke er tilstrækkeligt.

Men i udgangspunktet er retten bundet af afgørelsen fra Rwanda. Spørgsmålet om mandens skyld kan der ikke pilles ved.

Får Khawaja ikke medhold i påstanden om afvisning, går han efter, at straffen skal bortfalde, og får han heller ikke medhold her, går han efter formildelse, oplyste han ved tirsdagens retsmøde.

Anklagemyndigheden har ikke oplyst nærmere om, hvilken straf man går efter. I dansk ret er den højeste straf fængsel på livstid, men den danske straf må ikke være hårdere end straffen fra Rwanda.

En tidsbestemt straf i Danmark kan maksimalt lyde på 20 års fængsel, og dermed har anklagemyndigheden mulighed for at forlange Wenceslas Twagirayezu idømt samme straf, som han fik i Rwanda.

Den europæiske forsvarsindustri nyder godt af, at kontinentet i øjeblikket er præget af geopolitiske spændinger og krig.

Det kaster også ordrer af sig til den danske forsvarsvirksomhed Terma, der i sit seneste regnskabsår har løftet både omsætning, overskud og ordreindgang.

Det viser virksomhedens skæve årsregnskab for 2024/25.

I perioden er omsætningen blevet løftet til knap 2,9 milliarder kroner mod lidt mere end 2,6 milliarder kroner året før.

Derudover er overskuddet endt på 222 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 67 millioner kroner.

I regnskabet siger Henriette Hallberg Thygesen, der er topchef i Terma, at virksomheden forpligter sig til at støtte op om den stigende efterspørgsel på militært isenkram.

– Ser man på verden omkring os, har det forløbne år været præget af bemærkelsesværdige globale udviklinger, især i Europa, Østersøregionen og Arktis, siger hun.

– Denne udvikling har understreget den kritiske betydning af pålidelige forsvars- og sikkerhedsløsninger – ikke kun til militære formål, men også til beskyttelse af den civile infrastruktur.

– Som et svar herpå fremskynder regeringer på tværs af Nato og EU deres forsvarsinvesteringer, hvilket forstærker forpligtelsen til at sikre national og kollektiv sikkerhed.

Den stigende efterspørgsel på forsvarsudstyr kan blandt andet ses i Termas ordreindgang i løbet af året.

Virksomhedens ordrebog er nemlig vokset fra en værdi på 3,4 milliarder kroner til knap 4,5 milliarder kroner.

Terma blev etableret i 1949 og har hovedkvarter i Lystrup uden for Aarhus.

Den har flere forretningsområder, der tæller luftfart, rumfart, overvågning og missilsystemer samt support og services.

Virksomheden producerer blandt andet avancerede overvågningsradarer.

Fremtidens folketingsmedlemmer kan se frem til en lønstigning.

Det fremgår af en ny reform af folketingsmedlemmer og ministres vederlag, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag er blevet enige om.

Aftalen fremgår i en pressemeddelelse fra Folketinget, som medier som TV 2, Ekstra Bladet og Altinget tidligere tirsdag har erfaret fra.

Helt konkret kommer lønnen til at stige fra 948.000 kroner om året til 1,08 millioner kroner årligt for et folketingsmedlem.

Også ministre får en lønforhøjelse – eksempelvis stiger statsministerens vederlag fra 2,09 millioner kroner til 2,48 millioner kroner årligt.

Til gengæld bliver politikernes pensionsordning forringet, forstået på den måde at de fremover får et beløb svarende til omkring 18 procent af deres løn i pension.

Aftalen er indgået mellem regeringspartierne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Alternativet.

Dermed står Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne uden for aftalen.

Aftalen skal vedtages i Folketingssalen efter sommerferien og gælde efter næste folketingsvalg.

De nuværende folketingspolitikere får dog ikke ændret deres vilkår. De nye vilkår gælder for politikere, der første gang vælges til Folketinget eller udnævnes til minister.

En folketingspolitiker har i dag ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.

Fremover vil eftervederlaget blive reduceret, så det maksimalt gives i 12 måneder for medlemmer af Folketinget.

Ministres ret til eftervederlag reduceres fra maksimalt 36 måneder til 12 måneder.

Også folketingspolitikernes barselsvilkår står for skud. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der senest 1. september skal udarbejde et forslag til en ny ordning for barsels- og forældreorlov.

For de nuværende regler er “ude af trit med de vilkår, der gælder på det almindelige arbejdsmarked”, lyder det. I dag har et folketingsmedlem ret til barselsorlov med fuld løn i op til 12 måneder.

Samlet set vil der med reformen være tale om en besparelse på 90 millioner kroner om året, når de nye vilkår er fuldt indfaset i 2090. Det svarer til en reduktion på 20 procent af de nuværende omkostninger.

Der er derfor tale om en aftale, der væsentligt reducerer politikernes samlede indtægter over et livsforløb, lyder det i pressemeddelelsen.

Og det hæfter Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, sig ved.

Han påpeger over for TV 2, at man samlet set spare mere ved at skære i pensionen, end politikerne får i ekstra lønforhøjelse.

– Det, som mange ikke forstår, er, at vi har gjort op med omkostninger som ved de lukrative pensionsforbehold.

– Man skal huske på, at som folketingsmedlem, hvis man sammenligner med i dag, så går man samlet set over 80.000 kroner ned om året efter skat, siger Leif Lahn Jensen til TV 2.

Debatten om folketingspolitikernes løn- og pensionsforhold har eksisteret i flere år.

I 2014 nedsatte Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative en vederlagskommission. Den skulle komme med anbefalinger til et nyt, samlet lønsystem for politikere.

De fem partier gav hinanden hånd på, at de ville følge kommissionens anbefalinger uanset hvad. Siden løb en række partier fra aftalen.

Anbefalingerne kom i 2016, og her var netop højere løn og lavere pension til politikerne et forslag.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt den danske kriminalforsorg, efter at en mand afgik ved døden i en benlås i Kolding Arrest i 2011.

Det fremgår tirsdag af dommen.

Ifølge Tobias Stadarfeld Jensen, der er advokat i sagen, er det første gang, at Danmark dømmes for krænkelse af retten til liv ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Ekrem Sahin var indsat i Kolding Arrest, og her opstod 11. januar 2011 en situation, hvor fængselsbetjente brugte magt.

Den unge mand blev holdt fast og lå i 13 minutter i en såkaldt brystvendt benlås.

Han mistede bevidstheden og blev ført til Odense Universitetshospital.

Efter tre dage i koma afgik han ved døden. Han blev 23 år.

Syv enige dommere er kommet frem til, at Kriminalforsorgen ikke var opdateret tilstrækkeligt på magtanvendelsesområdet.

– De havde ikke styr på risikoen ved de magtanvendelsesgreb, de anvender. De var ikke opdaterede. Det er et kæmpe stort nederlag til Danmark, hvor man mener, at man er så langt foran på fængselsområdet.

Forløbet har flere gange været undersøgt. Politiets efterforskning fik anklagemyndigheden til at konkludere, at betjentene ikke havde brugt unødig magt, og derfor skulle de ikke retsforfølges.

Klagen blev indgivet af Ekrem Sahins mor, som mente, at hendes søns død var en krænkelse af retten til liv.

– Det er lykkeligt for min klient, at hun endelig fik ret i de ting, hun har sagt, siden vi anlagde sagen. Som hendes våbenbærer vil jeg sige, at det er på sin plads, at det endelig er fastslået.

Sagen har i flere år kørt i det danske retssystem.

– På baggrund af de oplysninger, der kom frem under politiets efterforskning, har vi kunnet rejse en retssag mod kriminalforsorgen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Tobias Stadarfeld Jensen.

Domstolen gav klageren medhold og fastslog, at fængselsmyndighederne havde undladt at sikre tilstrækkelige og klare regler for brugen af brystvendt benlås, herunder som led i træningen af fængselspersonalet, fremgår det af en pressemeddelelse om dommen.

Menneskerettighedsdomstolen har sæde i den franske by Strasbourg.

Domstolen skal sikre, at Europarådets medlemsstater overholder deres forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kriminalforsorgen har tre måneder til at indgive en ansøgning, hvis forsorgen vil have sagen prøvet i Storkammeret.

Hvis det står til FC Københavns fans, skal de første 20 minutter af pokalfinalen mellem FCK og Silkeborg IF være blottet for stemning.

Det oplyser foreningen Sektion 12, som er en slags paraply for de fanfraktioner, der huserer på Parkens mest højlydte stemningstribune, på sin hjemmeside.

Opfordringen til et såkaldt stemningsboykot støttes af FCK’s officielle fanklub og skal forstås som en protest mod, at pokalfinalen skal spilles på MCH Arena, hvor de to klubber har fået i omegnen af 5000 billetter hver til deres fans.

– En beslutning, der underminerer landspokalturneringens betydning og udviser manglende respekt for de mange fans fra begge klubber, som nu ikke får muligheden for at støtte deres hold på stadion.

– Sektion 12 og FC København Fan Club opfordrer derfor alle fans med billet til pokalfinalen – uanset tilhørsforhold – til at boykotte al visuel og vokal støtte indtil kampens 20. minut, skriver Sektion 12 og FCK FC.

Pokalfinalen bliver normalt spillet i Parken, Danmarks nationalstadion. I år skulle kampen dog spilles på Brøndby Stadion.

Men i begyndelsen af april meldte Divisionsforeningen ud, at man af sikkerhedsmæssige årsager havde revurderet den plan, fordi forholdet mellem FCK og Brøndbys fans de seneste år har været højspændt.

Derfor præsenterede Divisionsforeningen fire scenarier for pokalfinalen. I de tre af scenarierne ville kampen blive spillet Brøndby Stadion, men hvis FCK og Silkeborg nåede finalen, ville kampen blive flyttet til Herning “for at sikre den bedst mulige afvikling”.

– At pokalfinalen skal finde sted på landets syvendestørste stadion, står i skærende kontrast til Claus Thomsens og Divisionsforeningens udsagn om, at pokalfinalen bør være landets største fodboldfest.

– Der er ikke meget fodboldfest over at afskære titusinder af fans fra at støtte deres hold på stadion, skriver Sektion 12 og FCK FC.

En 23-årig mand, der i går blev anholdt og sigtet i en sag om drab på en 35-årig mand i Søborg den 2. maj, varetægtsfængsles i fire uger.

Det besluttede Retten i Glostrup tirsdag, da manden blev fremstillet i grundlovsforhør.

Han er sigtet for drab og drabsforsøg i forening med flere medgerningsmænd.

Han nægter sig skyldig.

Tre andre mænd på henholdsvis 26, 28 og 35 år er tidligere blevet varetægtsfængslet i sagen, hvor en 35-årig mand blev skudt i sin bil på Novembervej i området Mørkhøj i Søborg.

De nægter sig ligeledes skyldige i alle forhold.

Derudover er de sigtet for drabsforsøg på den 12-årige pige, der sad på passagersædet i den 35-åriges bil. Hun blev ikke ramt.

Ifølge anklageskriftet affyrede de den 2. maj cirka klokken 17.50 seks skud med en .38-kaliber revolver mod en bil, hvori offeret sad.

Den 35-årige mand blev ramt af tre skud – heraf ét i hovedet. Han afgik senere ved døden på Rigshospitalet.

Efter angrebet sagde vicepolitiinspektør Charlotte Skovby at drabet var “yderst brutalt og kynisk udført”.

Ifølge både DR og Ekstra Bladet var offeret kendt af politiet, og hans bror skulle angiveligt være en del af det københavnske bandemiljø.

Det er oplysninger, som Københavns Vestegns Politi ikke har kommenteret på.

Ifølge politiet er flere gerningsmænd stadig på fri fod.

Den 23-åriges advokat tog forbehold for at kære sagen til landsretten.

Hverken sagens forsvarer eller anklager havde yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Denne sommer offentliggøres to nye afsnit af dokumentarserien “Den sorte Svane”, som med skjult kamera afslørede omfattende og alvorlig kriminalitet som hvidvask.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse tirsdag.

Dokumentaren, som udkom for cirka et år siden, kortlagde forbindelser mellem en kriminel underverden og eksempelvis advokater, entreprenører og erhvervsfolk.

Det skete med hjælp fra erhvervsjuristen Amira Smajic, der fungerede som muldvarp.

Siden dokumentarseriens offentliggørelse for cirka et år siden har TV 2 blandt andet mødt kritik for at udelade mediets viden om, at Amira Smajic sideløbende havde et samarbejde med politiet.

En af kritikerne var tidligere justitsminister og nuværende formand for Medieansvarsudvalget Søren Pind. Hans kritik blev bragt i både Politiken og Berlingske sidste år.

Han mener, at dokumentaren har givet et falsk billede af, at kriminelle frit kan agere i Danmark.

Men ifølge kritikken var de to parters samarbejde et bevis på, at politiet var på sagen. Derfor var den viden væsentlig at bringe i dokumentaren, har det lydt.

Oprindeligt var TV 2’s beslutning om at udelade viden om samarbejdet mellem muldvarpen og politiet baseret på en vurdering af, at det kunne udgøre en risiko for hendes sikkerhed at medbringe det.

Denne sommer vil to nye afsnit så fokusere på, hvad politiet og muldvarpen har gjort for hinanden.

– Nu, hvor Amira Smajic selv er gået til medierne med materiale, der dokumenterer hendes samarbejde med politiet, og det er blevet bredt kendt i offentligheden, er vi ikke længere bundet af det tilsagn, vi gav dengang, og som udelukkende var begrundet i hensynet til hende, siger Michael Nørgaard, chefredaktør for TV 2 Dokumentar.

– Derfor kan vi beskæftige os journalistisk med Amira Smajics politisamarbejde, og det vil de nye programmer i høj grad kredse om.

TV 2 ønsker ikke for nu at uddybe det konkrete indhold af de kommende afsnit.

En 42-årig mand er blevet anholdt og sigtes i en otte år gammel sag om voldtægt af en kvinde på Amager.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet blev opmærksomt på manden, da han for nylig blev anholdt og sigtet i en anden sag et andet sted i landet.

Københavns Politi vil ikke oplyse, hvad manden blev anholdt for eller hvor.

Det skyldes et hensyn til den videre efterforskning, oplyser politiet.

Politikredsen oplyser dog, at manden ikke sidder varetægtsfængslet i den sag. Hvorvidt han fortsat er sigtet, vil kredsen ikke oplyse.

Her indsamlede politiet DNA fra manden, der ifølge politiet nu har vist sig at være et match i sagen fra 2017.

Voldtægten fandt sted en nat i august 2017, hvor en ung kvinde kom hjem efter en bytur.

Her blev hun angiveligt overfaldet af en mand i en kælder.

Han tog kvælertag på kvinden og truede hende, hvorefter han voldtog hende.

Dengang lykkedes det ikke politiet at identificere en mulig gerningsperson.

– Sagen er et godt eksempel på, at så grove forbrydelser aldrig bliver glemt, heller ikke selv om efterforskningen undervejs har været sat i bero, siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel i pressemeddelelsen.

– Vi udnytter hele tiden de fremskridt, der sker i DNA-teknologien, og som løbende forbedrer mulighederne for at holde nyt DNA-materiale op mod de DNA-spor, vi har sikret i ældre sager, tilføjer han.

Den 42-årige anholdte fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør, hvor en dommer skal tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles.

Det begynder efter planen 12.30 i Københavns Byret.

Anklagemyndigheden vil begære om lukkede døre af hensyn til den forurettede.

Det betyder, at det ikke er muligt for offentligheden at få et indblik i, hvad manden eventuelt forklarer, og hvilke beviser politiet har mod ham.

Sherpaen Kami Rita har med sin 31. ekspedition til toppen af Mount Everest slået rekorden for antallet af bestigninger af verdens højeste bjerg.

Det oplyser turarrangøren Seven Summit Treks i en udtalelse ifølge BBC.

55-årige Kami Rita var allerede inden sin 31. tur i besiddelse af verdensrekorden for flest bestigninger af Mount Everest.

– Sherpa Kami Rita behøver ingen introduktion. Han er ikke bare en national klatrehelt, men et globalt symbol på selve Mount Everest, lyder det fra Seven Summit Treks i udtalelsen.

Kami Rita er nepaleser og har som sherpa ledet en lang række ekspeditioner på Mount Everest, som ligger i Himalaya på grænsen mellem Nepal og Tibet.

Bjerget er 8848 meter højt.

Den erfarne sherpa nåede første gang toppen af Mount Everest i 1994. Siden har han besteget verdens højeste bjerg næsten hvert år.

Enkelte år har han vandret og klatret til toppen af bjerget to gange. Det skete blandt andet i 2023 og 2024, skriver BBC.

Kami Rita er født i byen Thame, der ligger i Himalaya og er kendt som et udklækningssted for succesfulde klatrere.

Som barn så han sin far og senere sin bror iføre sig klatreudstyr for at guide ekspeditioner. Snart trådte han i deres fodspor.

Nepal er hjemsted for otte af verdens ti højeste bjerge og tager imod hundredvis af eventyrere hvert forår, når temperaturerne stiger, og vindforholdene typisk er rolige.

De nepalesiske sherpaer ses som rygraden i Nepals klatreindustri, og de løber en stor risiko, når de bærer mad og udstyr og står for at fiksere reb og reparere stiger under de udfordrende bjergbestigninger.

Ifølge Nepals ministerium for turisme har det udstedt flere end 1000 klatretilladelser i forårssæsonen i år til Mount Everest og Nepals øvrige bjerge.

Flere end 500 bjergbestigere har besteget Mount Everest i år, skriver BBC.

En ny lukkelov betyder, at butikker i byer med under 16.850 indbyggere får lov til at holde åbent på de nuværende lukkedage.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er regeringen, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, som er blevet enige om justeringen af lukkeloven.

Aftalepartierne er enige om at opsige det nuværende forlig om lukkeloven med virkning fra næste folketingsvalg.

Derefter indgås et nyt forlig, som bliver det nuværende forlig, men med tilføjelsen af justeringerne. Næste folketingsvalg skal finde sted senest 31. oktober 2026. Så der kan gå et stykke tid, før ændringerne træder i kraft.

De nuværende lukkedage er 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag og 1. pinsedag.

Allerede i dag kan butikker få dispensation til at holde åbent på lukkedage. Det kan ske i forbindelse med “særlige arrangementer”. Fremover kan byer med under 16.850 indbyggere altså bare holde åbent uden at skulle igennem en proces omkring dispensation.

Ifølge aftalen skal ændringerne styrke handelslivet i de mindre byer, skabe flere arbejdspladser og hjælpe den lokale turisme.

– Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

Liberal Alliances erhvervsordfører, Pernille Vermund, kalder den nye aftale for “konkurrenceforvridning”, fordi den tilgodeser byer med under 16.850 indbyggere.

– Hvorfor skal stolte danske handelsbyer som Roskilde, Hillerød og Helsingør tvinges til at holde lukket på særlige lukkedage, mens folk kan handle døgnet rundt på nettet 365 dage om året? Det er konkurrenceforvridning af værste skuffe, og derfor er Liberal Alliance ikke med i det nye forlig om lukkeloven, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Til TV 2 udtaler SF’s landdistriktsordfører, Karina Lorenzen Dehnhardt, at aftalen er skidt nyt for butikkerne i landdistrikterne, som ifølge SF risikerer øget konkurrence.

Hos Dansk Industri er der til gengæld glæde over aftalen.

– Det vil få stor betydning for små butikker og turismen ude i landet, når de handlende ikke længere er tvunget til at holde lukket på helligdage, siger Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser, i en skriftlig kommentar.

Politiet har natten til tirsdag fundet en livløs mand i Aalborg. Kort tid efter blev han erklæret død, og dødsfaldet efterforskes som mistænkeligt.

Det oplyser Nordjyllands Politi til det regionale medie Nordjyske.

Politiet fik anmeldelsen klokken 03.59 og kom derefter frem til Vestre Allé ved Skippertorvet, hvor manden blev fundet.

Den afdøde er en 35-årig lokal mand, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Hans pårørende er underrettet.

Det var en forbipasserende, der alarmerende politiet om den livløse person.

Da en ambulance kom til stedet, blev manden erklæret død.

Siden anmeldelsen har politiet været til stede ved Skippertorvet, hvor manden blev fundet.

– I sådanne sager følger vi en fast procedure, hvor alle hypoteser er i spil, og vi foretager en masse tekniske efterforskningsskridt, siger vagtchef i Nordjyllands Politi i pressemeddelelsen.

– Det involverer blandt andet også involvering af en retsmediciner, som skal være med til at fastslå dødsårsagen. Lige nu er der stadig meget politi i området, og vi beder borgere respektere politiets afspærringer, indtil vi er færdige med de tekniske undersøgelser.

Borgere, der har set eller hørt noget i området omkring Skippertorvet, bedes henvende sig til politiet på 1-1-4.

Skippertorvet, hvor den livløse mand blev fundet, ligger mellem Aalborg Universitetshospital og Søndre Kirkegård.

Knap hver fjerde af de danske virksomheder, der har udlændinge ansat, vurderes at være i risiko for at udføre social dumping.

Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Social dumping kan eksempelvis betyde, at en udlænding får lavere løn end sine danske kolleger, eller at vedkommende generelt arbejder under dårligere vilkår.

Jan Hyld Pejtersen, der er seniorforsker hos Vive, anser andelen af virksomheder, der er i risikozonen, for at være relativt stor.

– Og vi kan se, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn og jo længere arbejdstid, de har i virksomheden, jo større er risikoen, siger han i en pressemeddelelse.

I rapporten har man kigget på 59.355 danske virksomheder, der har udlændinge ansat. Af dem er 23,4 procent i risiko for at udføre social dumping.

Risikoen vurderes at være størst i henholdsvis bygge- og anlægsbranchen, landbruget og hotel- og restaurationsbranchen.

– Der er også en tendens til, at der er større risiko for, at små virksomheder udfører social dumping end større virksomheder, lyder det i rapporten.

For at finde frem til konklusionerne er der blevet brugt en statistisk metode ved navn Random Forest.

Den fastsætter ikke det konkrete antal virksomheder, der udfører social dumping, men er i stedet med til at estimere en risiko.

Metoden forsøger ved hjælp at eksisterende data om påbud for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, skatteloven og udlændingeloven at male et generelt billede af risikoen.

Metoden bliver mødt af hård kritik hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der mener, at rapportens resultater er “dybt misvisende” og overdrevne.

– Den (metoden, red.) betyder eksempelvis, at hvis en virksomhed har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om straks at få styr på en ledning, som roder på gulvet på en af virksomhedens afdelinger, hvor der måske slet ikke arbejder nogle internationale medarbejdere, vil alle virksomhedens afdelinger over hele landet automatisk blive kategoriseret som værende i risiko for at udføre social dumping med alle dens internationale medarbejdere, siger Jacob Holbraad, der er direktør i DA, i en pressemeddelelse.

– Det siger næsten sig selv, at det er helt skævt.

Stort set alle danske bilister, der sætter sig ind i bilen, spænder sikkerhedsselen, som loven tilskriver.

Men der er dog en udfordring blandt de yngste bilister, som har større tendens til at glemme selen.

Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og analyseinstituttet Wilke fra 2024, skriver trafiksikkerhedsorganisationen i en pressemeddelelse.

Helt konkret svarer 95 procent af danske bilister, at de hver gang eller næsten hver gang bruger sikkerhedssele. For bilister mellem 17 og 24 år gælder det 90 procent.

Derudover svarer mere end hver tredje af de unge bilister, at de en eller flere gange inden for det seneste år har kørt med flere personer i bilen, end der var seler til.

Selen er en livredder, der er “utroligt vigtig at bruge”, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, i meddelelsen.

– Den sikrer, at du ikke ryger rundt i kabinen eller ud ad vinduet, hvis uheldet er ude, og det er med til at minimere skaderne. Desværre ser vi stadig ulykker, hvor unge menneskers liv bliver ødelagt, og hvor en sele kunne have reddet deres liv, siger han.

Der er lidt flere drenge og mænd end piger og kvinder, der svarer, at de det seneste år har kørt “op til flere gange” med flere passagerer i bilen, end der var seler til.

Det gælder ti procent af mændene og fem procent af kvinderne i undersøgelsen.

Siden 1976 har det været et krav, at man skal spænde sikkerhedsselen.

Det koster 1500 kroner i bøde, hvis man glemmer sikkerhedsselen. Det gælder både på forsædet, bagsædet, i turistbusser, lastbiler og varebiler.

Derudover er det førerens ansvar, at børn under 15 år er spændt fast. Hvis et barn under 15 år ikke er spændt fast koster det foruden den 1500 kroner dyre bøde også 500 kroner til Offerfonden.

Den amerikanske elbilproducent Tesla kæmper fortsat med at holde fast i de europæiske forbrugere.

Mens det samlede elbilsalg i EU’s 27 lande vandt mere frem i april, faldt Teslas salg med mere end 52 procent, viser en opgørelse fra organisationen for europæiske bilproducenter, Acea.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I årets første fire måneder er Teslas salg faldet med 46,1 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor Tesla solgte 41.677 biler i EU-landene.

Det samlede salg af elbiler er i de første fire måneder steget med 26,4 procent i forhold til samme periode sidste år.

Dermed udgør elbilsalget i EU-landene 15,3 procent af det samlede bilsalg i perioden.

Det store indhug i Teslas salg har været en realitet de seneste måneder.

Særligt efter at Elon Musk bragede ind på den politiske scene i USA og har fået en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

Han har en fremtrædende rolle som rådgiver og ledende figur i USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Musk har annonceret, at han i maj vil drosle ned for sit arbejde for Trump for at fokusere på Tesla, efter at elbilproducenten præsenterede et kvartalsregnskab, der viste, at omsætningen i årets første kvartal var faldet med ni procent.

Teslas faldende salgstal i Europa står netop i kontrast til den reelle udvikling i antallet af nyindregistrerede elbiler på europæisk jord.

– Elbilsalget er begyndt at trille igen i EU efter nogle hårde perioder.

– Elbilerne er et vigtigt element i den grønne omstilling, og derfor betyder flere elbiler på vejene også et grønnere Europa, lyder det fra Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

Fremgangen i salg af elbiler har dog store udsving fra land til land. Tyskland, Belgien, Italien og Spanien har haft en stor stigning i elbilsalget, mens Frankrig er gået tilbage, skriver AFP.

Det skyldes ifølge AFP blandt andet, at det differentierer fra land til land, hvor meget man gør for at tilskynde tilvalget af elbiler.

Mobility Denmark understreger også, at der “fortsat er brug for politisk opbakning på tværs af EU, der kan skabe gode vilkår for grønnere biler”.

– Vi har set flere eksempler på, at udviklingen hurtigt kan gå den anden vej, hvis ikke de rette rammevilkår sikres, lyder det fra Mads Rørvig, der blandt andet nævner et behov for en ny bilbeskatningsmodel i Danmark.